BOOST INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR
|
|
- Silje Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BOOST INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR Helsingør Kommune løfter elevernes faglige og innovative kompetencer i et stort skoleudviklingsprojekt. Skolerne ruster eleverne til fremtidens jobs, teknologier og globale udfordringer elever og omkring 900 ledere, lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er en del af Boost innovativ skole i Helsingør, som løber over tre år. Målet er at udvikle elevernes innovative kompetencer og ruste eleverne til fremtidens jobs, teknologier og globale udfordringer. World Economic Forum forudser, at op til 80 % af de jobs, vi kender i dag, vil være forsvundet inden for de næste år. Arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigere end før, og arbejdsmarkedsforskere peger på, at kompetencekrav og ansættelsesformer ændrer sig markant fremadrettet. Automatisering indenfor en lang række områder betyder, at jobs enten forsvinder eller ændrer sig markant. Transportsektoren er et godt eksempel. Inden for en overskuelig tidsperiode vil førerløse køretøjer være almindelige i gadebilledet og beskæftigelsen vil derefter falde. Lignende tendenser ses indenfor en række områder fra administrative funktioner til arbejde af praktisk karakter, der overtages af robotter. Vi oplever det i vores hverdag med fx selvbetjening på biblioteket, selvindtjekning i lufthavnen og en førerløs metro i København. Skolens opgave er at danne og uddanne eleverne til at blive livsduelige og samfundsengagerede borgere. I skolen lægges fundamentet. Fra eleverne starter i 0. klasse til de afslutter en ungdomsuddannelse, går der omkring 13 år. Den teknologiske udvikling i dag betyder, at det er vanskeligt at forudsige hvilke kompetencer, der vil blive efterspurgt på arbejdsmarkedet inden for en årrække på 13 år. I Helsingør Kommune har vi udviklingsprojektet Boost innovativ Skole i Helsingør. Eleverne i Helsingør Kommune skal blive så dygtige, de kan, og de skal trives i en skoledag, som er varieret og motiverende. Helsingør Kommune vil give eleverne faglige og innovative kompetencer, der rækker langt ind i det 21. århundrede, så de er rustet til fremtidens jobs, teknologier og lokale og globale udfordringer. Det gør vi med Boost.
2 Innovation og entreprenørskab er et tværgående tema i folkeskolen. Eleverne skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer, så de kan anvende deres personlige, faglige og sociale ressourcer. Innovation og entreprenørskab er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle. Innovation og entreprenørskab lægger vægt på elevernes proces og evner til at organisere, kommunikere og samarbejde. Skoleledernes ord til medarbejdernes august 2016 Boost handler om at sætte innovative kompetencer i spil i skolen, så de komplementerer de faglige kompetencer hos eleverne. Skolelederne motiverer projektet således:»jeg tror, at eleverne får det svært på fremtidens arbejdsmarked, hvis de ikke erhverver sig innovative kompetencer. Samarbejde, relationskompetencer, idégenerering, udvælgelse og evnen til at tro på en ide og føre den ud i livet er eksempler på innovative kompetencer, som er meget vigtige for børns almene dannelse i dag,«siger Kari Jørgensen, skoleleder ved Helsingør Skole. På skolerne går arbejdet med at udvikle elevernes innovative kompetencer hånd i hånd med faglighed og målstyret undervisning. Den store forskel på innovativ undervisning som Boost og mere traditionel undervisning er det store fokus på ideer. Men det er ikke i modsætning til faglighed, for du får eksempelvis ingen gode ideer, hvis du ikke står på en grund af viden,«siger Tanja Steffe Nøhr, skoleleder på Skolerne i Snekkersten, der i øvrigt heller ikke ser målstyret undervisning og fælles mål som modsætning til almen dannelse.»også i målstyret undervisning er almene kompetencer og relationsdannelse centralt. Det er ikke enteneller,«siger Tanja Steffe Nøhr.
3 Sådan gør vi Helsingør Kommune samarbejder med Index; Design to Improve Life og Professionshøjskolen Metropol om at udvikle innovationsdidaktikken i skolerne. Kompasset er en samling af teknikker til at arbejde innovationsdidaktisk. Kompasset er metodemæssigt et omdrejningspunkt i projektet, og det anvendes i alle klasser på alle skoler. Boost har betydet, at der på tværs af alle skoler er en fælles forståelse af de kompetencer, som eleverne har brug for i det 21. århundrede. Komptecerne er udlagt i 4 mestringsområder: mestring af livet og verden mestring af teknologi mestring af tænkning og planlægning mestring af gøren og handlen. Med udgangspunkt i mestringsområderne er vi ved at udvikle en strategi for elevernes læring, der skal udgøre en af grundpillerne i arbejdet på hele 0 18 års området, så alle medarbejdere og ledere har et fælles fundament i arbejdet med børn og unge. Boost har afstedkommet, at vi på hele 0 18 års området har fået et fælles sprog og en fælles referenceramme i arbejdet med udviklingen af børn og unges innovative kompetencer. Det er afsættet, når vi sætter nye initiativer i gang. Det rækker ind i andre kommunale fagområder. Boost er et led i en overordnet strategi om at Helsingør går fra at være en værftsby til at blive en vidensby. Boost er et kompetenceløft af alle ledere, medarbejdere og elever. Hvad betyder det for eleverne? I den daglige undervisning bliver der lagt vægt på at udvikle elevernes innovative kompetencer i alle fag med udgangspunkt i kompasset. Kompasset holder styr på processen ved at tilbyde en klar struktur til processens og undervisningens forskellige niveauer og elementer. Kompasset opfordrer samtidigt til nysgerrighed, engagement, kreativitet og nytænkning og til at skærpe spontaniteten i undervisningen. Når projektet er gennemført, vil eleverne opleve en mere varieret skoledag med mange og forskelligartede samarbejder i den åbne skole. Samarbejderne med erhvervslivet, ungdomsuddannelserne, fritids- og foreningslivet er med til at give fagene mening i den større forstand. Samarbejde kan fx være om nye informationsfoldere fra virksomheder
4 eller samarbejde om udstillinger på det lokale museum. For eleverne betyder Boost, at der sker en ændring fra eleven som reproducent til eleven som producent af ny viden. Eleverne anvender dele eller hele kompasset, som er en række teknikker, når de arbejder med at udvikle deres innovative kompetencer. Kompasset kan anvendes i mange forskellige sammenhænge i både monofaglige og tværfaglige forløb. Det kan anvendes til at træne specifikke færdigheder og til at udvikle løsninger på store samfundsmæssige udfordringer. Boost innovativ skole understøtter mange elementer i folkeskolereformen. Udover fokus på reformens elementer om åben skole og krav om en varieret dag, kompetenceløftes medarbejderne til arbejdet med at udvikle elevernes innovative kompetencer. Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere deltager sammen over to skoleår i et grundkursus og et udvidet kursus i kompasset, i alt 10 dage over to skoleår. I skoleåret 2015/2016 var målet for Boost at udvikle elevernes innovative kompetencer gennem arbejde med enkelte teknikker eller hele innovative forløb med Kompasset. Grundkurset i Boost var en fælles ramme for lærere og pædagoger til at lære om skolereformens mål for innovation og en fælles tilgang til at arbejde innovativt med Kompasset. I skoleåret 2016/17 skal innovation ind i fagene og være med til at styrke elevernes faglige kompetencer, og de særlige muligheder for at arbejde med innovation på de enkelte trin skal udfoldes. Fremtidens innovative skole i Helsingør skal tage endelig form. Teknikkerne kvalificerer elevernes arbejde i større projekter med et fokus på brugerforståelse, kreativitet, bæredygtighed og kommunikation. En hel kompasproces fordrer, at der skal laves en fysisk model af løsningen, og det betyder, at eleverne også bliver udfordret på deres håndværksmæssige kompetencer. I de første kursusdage på det udvidede kursus er der fokus på innovation i fagene. Formålet er at give underviserne kompetencer til at planlægge og gennemføre innovative forløb inden for fagene (herunder også understøttende undervisning) og trinnene (indskoling, mellemtrin og udskoling) med brug af Kompasset. Her vil forholdet mellem målstyret undervisning og innovation blive udfoldet sammen med hvordan fagområdets vidensformer og fagdidaktiske metoder relaterer sig til innovationsdidaktik, og hvordan underviserne kan arbejde sig fra kompetencemål til innovative forløb med faglige og innovative Hvad betyder det for medarbejderne?
5 læringsmål. Fx hvordan de innovative kompetencemål og de didaktiske principper ser ud, når de er brudt ned på trinnene? Og hvordan kan Kompasset konkret tilpasses og videreudvikles, så det passer bedst til elever på det specifikke trin? Deltagerne på kurserne får tid til at planlægge læringsforløb, som afprøves mellem kursusgangene. På kurset bruges der tid på videndeling, refleksion og evaluering af egne forløb. Hvordan arbejder vi sammen om det? Udover kompetenceløftet af medarbejderne sætter projektet fokus på ledelsesopgaven, når det handler om den faglige ledelse i forandrings- og innovationsprocesser. Her benyttes teknikkerne fra kompasset, når der skal udvikles nye løsninger på skolernes udfordringer. Således vil kompasset blive anvendt i arbejdet med at nedbringe sygefraværet på skolerne, i forhold til udviklingen af den faglige ledelse, strategiarbejde m.m. Skolelederne sætter retningen for omstillingen af skolen og understøtter medarbejderne i arbejdet. Det betyder, at kompasset også sættes i spil i samarbejdet med ledere og medarbejdere. Alle ledere deltager endvidere én dag på det udvidede kursus, så de kan følge op på medarbejdernes kompetenceudvikling hjemme på skolen. Center for Dagtilbud og Skoler etablerer i efteråret 2016 netværk for lederne med henblik på at understøtte skolerne arbejde med Boost. Der etableres netværk omkring ledelse af læringsmiljøer og datainformeret ledelse. Senest har alle været samlet til sommermøde, hvor inspirationsoplæggene blev holdt af Stina Vrang Elias fra uddannelsestænketanken DEA og Peter Rasmussen fra Fonden for Entreprenørskab. Her blev der sat fokus på fremtidens kompetencer på arbejdsmarkedet og betydningen for uddannelsessystemet og så et mere konkret bud på, hvordan man arbejder med innovation og entreprenørskab i en klasse. Fælles udfordring en gang årligt En gang årligt deltager alle elever i én Udfordring og ét Battle. Her skal eleverne arbejde tværfagligt og innovativt i en uge med at løse en konkret udfordring defineret af Helsingør Byråd. Byrådet har besluttet tre udfordringer: Fra flygtning til medborger Sunde borgere Verdens bedste børne- og ungekommune Den første udfordring Fra flygtning til medborger viste, at eleverne har mange interessante bud på, hvordan integration kan finde sted i lokalsamfundet. Juryens hovedpris, innovationsprisen, gik til en 1. klasse, som har udtænkt en velkomstkuffert til flygtningebørn. Kufferten indeholder forskellige legeting, som kan være med til at skabe gode lege mellem flygtninge og danske børn. En gang årligt samles alle omkring projektet for at få en status, få overblik over aktiviteter i den kommende periode og få inspiration til arbejdet.
6 som rygning og alkohol til mental sundhed. Der er indbudt til samarbejdet med erhvervslivet, idræts- og foreningslivet, sundhedsvæsenet, boligområdet, byudvikling m.m. Forventningerne til eleverne er høje. Der vil komme mange fantastiske løsninger på udfordringer omkring Vi har valgt kufferten, fordi den er en meget enkel løsning på en stor udfordring sagde fungerende borgmester Ib Kirkegaard, som uddelte prisen. Han sad i juryen sammen med blandt andre tidligere generalsekretær for Red Barnet, Mimi Jacobsen, og direktør i Helsingør Kommune, Marianne Hoff Andersen. Kufferten er et projekt, som kan sættes i gang med det samme, og den kan bruges af andre end dem, den er målrettet, fortsatte Ib Kirkegaard. Se de 21 løsninger, der deltog i battle marts 2016 på Design To Improve Life Education ressource website. Udfordringen i skoleåret i skoleåret 2016/2017 Sunde borgere skydes i gang i starten af november, hvor websitet lukker op. Her kan skolerne få inspiration til arbejdet. På websitet kan de også finde eksperterne, som kan bistå eleverne i opgaveløsningen. Alle medarbejdere har fået et designbrief, som beskriver udfordringen nærmere.»sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære og ikke blot fraværet af sygdom.«sådan lyder WHO s definition af sundhed. Det betyder, at elevernes næste udfordring om sundhed i Helsingør kan dreje sig om alt fra sygdom, kost og motion, dårlige vaner sund kost løsninger, der forhindrer mobning løsninger, der fremmer bevægelse fysik indretning af skoler fysisk indretning af områder i boligområder eller parker sjove nye lege app s, der kan hjælpe os til at blive sunde løsninger, der nedbringer misbrug eller måske forhindrer os i at begynde at ryge. Der vil komme et væld af gode idéer, som politikerne vil få forelagt. Udfordringen løber af stablen i uge 4 og vinderen findes d. 9. marts Hvordan ved vi, om det virker på elevernes faglighed og innovative kompetencer? Til projektet er der tilknyttet følgeforskning og ekstern evaluering. Det er Professionshøjskolen Metropol, der står for følgeforskningen. Ambitionen med følgeforskningen er at undersøge sammenhænge mellem den enkelte elevs iagttagede deltagelse, hvad eleven selv mener styrker eller hæmmer deltagelsen og de måder, som underviseren gennemfører undervisningen på. Formålet er at undersøge, hvilke innovationsdidaktiske greb, som motiverer eleverne.
7 I praksis betyder det, at forskerne undersøger elevernes oplevelser på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling. Med en nysgerrighed på de inkluderende potentialer i innovationsundervisningen, undersøger de også, hvilken forskel innovationsundervisning gør dels for de elevgrupper, som almindeligvis er meget deltagende i undervisningen, dels for de elevgrupper, som almindeligvis er mindre deltagende i undervisningen. KORA har opgaven med den eksterne evaluering, herunder at undersøge om eleverne udvikler deres innovative kompetencer, faglige forståelse og trivsel, når de arbejder med innovation i skolen? Og hvad med lærerne og pædagogerne i Helsingør Kommune. Hvordan har deres innovationsdidaktiske kompetencer og motivation udviklet sig igennem forløbet? Og er ledelsen og team-kollegaerne en støtte for at arbejde innovativt? Det er nogle af de spørgsmål, som Boost evalueringen skal give svar på.
BOOST INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR KOMMUNE
BOOST INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR KOMMUNE Boost lærer eleverne at tænke kreativt, samarbejde og løse virkelighedens udfordringer Boost forbereder Helsingør Kommunes elever til fremtidens arbejdsmarked
Læs mereInnovativ Skole. i Helsingør. Fra Byråd til elever til Byråd. V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen
Innovativ Skole i Helsingør Fra Byråd til elever til Byråd V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen BOOST Innovativ skole i Helsingør Mål: at styrke elevernes innovative kompetencer,
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKÆRE ELEVER OG FORÆLDRE
KÆRE ELEVER OG FORÆLDRE Så blev det juni, sommeren er over os og en velfortjent sommerferie venter forude. Det har været et spændende år på skoleområdet, hvor skolerne bl.a. har fået rigtig mange samarbejder
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereKompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereFolkeskolens Fremtidsfond
Folkeskolens Fremtidsfond Vi ønsker os en skole, som sprudler og hele tiden udvikler sig, så den er spændende og inspirerende, og så den klæder vores børn godt på til det samfund, som venter dem også når
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereForstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3
Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereFredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling
Fredericia STRATEGI FOR EN grøn generation Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling November 2016 2 FORORD Fredericia Byråd vedtog i 2015 Bæredygtighedsstrategi 2016-2019,
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mere