FDF Landsdel 8 Lederskole 2012 Rysensteen Midtsjællands Efterskole Instruktører: Niels, Amalie, Søren, Thomas
|
|
- Monika Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompendium Hvordan reagerer jeg na r Frederik kravler rundt pa væggen? FDF Landsdel 8 Lederskole 2012 Rysensteen Midtsjællands Efterskole Instruktører: Niels, Amalie, Søren, Thomas
2 Indhold Indhold Indhold... 2 Oversigt over weekenderne... 3 Programpunkter fra weekend Programpunkter fra weekend Vigtige pointer fra kurset... 7 Kildeliste... 7 Bilag... 8
3 Oversigt over weekenderne Weekend 1: Fredag Intro af os og af deltagerne Lørdag formiddag Lederideal Typiske børnetyper, hvad gør vi i kredsene? Lørdag eftermiddag Leg og lidt frisk luft Forsat case, børnetyper og debat Situationsspil Søndag formiddag Hvad sker der i børn Evaluering af 1. weekend og hvad de forventer på weekend 2 Lektier til weekend 2 weekend 2: Fredag Gennemgang af lektier Lørdag formiddag Opsummering: børns udvikling Børnetyper og bogstavkombinationer Typiske børnetyper i FDF Gud on Tour Lørdag eftermiddag Gruppearbejde Præsentation af gruppearbejde Søndag formiddag Evaluering af lederskolen 2012 Evaluering af gruppen og program
4 Programpunkter fra weekend 1 Intro Efter intro af instruktører og deltagere(alder, kreds, ikke mindst hvilken aldersgruppe de har til FDF), spilles der Cranium for deltagerne tør sige noget og åbne sig i det forum vi skal være i, i weekenden. Lederideal Der ligger en masse statements på bordet, og blandt disse statements er lederidealerne. Først skal hver deltager finde de statements de mener, er lederidealerne. Herefter er det bordet rundt. Hvad for et statement har de valgt og hvorfor har de valgt det. Så skal deltagerne blive enige om hvilke statement der er FDFs lederideal. Til sidst tages en snak om hvad der er lederidealet og hvilke statements der var rigtige af dem deltagerne valgte. Statements kan ses i bilag 1. Lederidealet danner grundlag for hvordan vi skal opføre os som ledere og hvordan vi skal være overfor børnene i FDF. Derfor er det vigtigt at kende lederidealet og bruge det som rettesnor for ens arbejde som frivillig leder i FDF. Præsentation uden facit. Små cases til debat Situationsspil Deltagerne deles i mindre grupper af 2 3 personer. Hver gruppe gives en type/diagnose (eks. 9årig piltedreng med ADHD) Grupperne skal nu lave et lille skuespil over en situation med opgaven. Grupperne får 1 time til at forberede sig. Skuespillet skal fremføres for resten af gruppen. Vi tager en snak om hvad de gjorde godt og skidt og hvad der kunne havde været gjort anderledes. Hvad sker der i børn PP præsentation fra et tidligere kursus. PP er vedlagt som bilag 2. Gennemgang af børns udvikling fra ca.6 års alderen til teenageårene. Det er vigtigt at forstå hvordan børn udvikles og specielt hvordan børns hjerne udvikles, da det skaber forståelsen for hvordan børn reagere i forhold til deres udvikling. Specielt lægges der vægt på frontalpandelappen, som center for udviklingen af hjernen. Evaluering af weekend 1 og forventninger til weekend 2 Snak om hvad de forventede og om det har levet op til deres forventninger, samt hvad de gerne vil have der skal arbejdes med på weekend 2. lektier til weekend 2 Udvælg en børnetype og observer denne børnetype til FDF og også gerne i andre sammenhænge. Det kan være en børnetype du normalt synes er besværlig og tænk over hvordan situationer kan gribes an.
5 Programpunkter fra weekend 2 Gennemgang af lektier Snak om lektierne og hvad de har observeret siden weekend 1. Er der observeret nogen situationer, hvor situationen kunne have været håndteret anderledes og skyldes det forældre, børn eller lederne? Opsummering: børn udvikling Da det er godt en måned siden weekend 1, er det godt med en opsummering og hurtig gennemgang af børns udvikling. Se bilag 2 for præsentationen. Børnetyper og bogstavkombinationer Med udgangspunkt i at vi i FDF har mange forskellige børn og nogle af disse børn er specielt opmærksomhedskrævende for lederne, gives der et oplæg omkring hvad der gør at disse børn er specielt krævende for lederes opmærksomhed og hvordan vi som leder skal arbejde med børnene og ikke mod dem. Oplægget vil primært omhandle ADD og ADHD. Oplæg: ADD står for Attention Deficit Disorder ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder Fælles betegnelsen er ADHD og det er også den betegnelse, de fleste kender for diagnosen. Det er værd at bemærke at der er forskel på de to definitioner. Hyperaktiviteten, som er i den ene diagnose, men ikke i den anden, men alligevel er de to diagnoser ret ens. Begge har med opmærksomhed det bærende for diagnosen. Undersøgelser viser at ca. 3 5 % af børn kan diagnosticeres med ADHD, dog er det ikke alle der bliver det, men det er også næsten en betegnelse, der bliver stemplet på børn der bare er aktive og har krudt i røven. Så det er også en betegnelse man skal passe på med at sende efter alle børn, der bare skal ud og røre sig og være aktive. Man kan opdele ADHD i tre forskellige typer : Overvejende opmærksomhedsforstyrrende Overvejende hyperaktivitet og impulsivitet Kombineret type. Der er mange måder at være opmærksomhedsforstyrrende på. Der er den udfarende opmærksomhedsforstyrrende type, som kan finde på at stille forskellige spørgsmål, som ikke har noget med aktiviteten at gøre. Eller anden opførsel, som er forstyrrende og giver barnet opmærksomhed. Det også typisk at barnet ikke kan holde opmærksomhed og koncentration i længere tid og dermed bliver opmærksomhedsforstyrrende for lederen, da så skal til at forklare tingene igen. Der er også den modsatte opmærksomhedsforstyrrende type. Dette er den stille og indadvendte type. Det er børn som vi opfatter som den stille type, men egentlig ikke har hørt efter, da de har været mentalt væk da beskeder og instruktioner er blevet givet. Den stille type ADD fremtræder ofte som passive, indadvendte, uengageret, drømmende og stille. Så er der typen de fleste kender og måske har været leder/assistent for. Det hyperaktive og impulsive barn. Det er dem som midt i en instruktion skal spørge om noget helt andet, eller ikke kan sidde stille og bare vil i gang med aktiviteten. De kan ikke sidde stille og kan ikke forstå hvorfor man ikke bare kommer i gang med legen eller hvad det er man skal til. De ved ikke nødvendigvis hvad der skal gøres præcist, men de vil bare i gang. Det er også typen der ikke har klare at sidde til teorimøder for længe ad gangen. Det er typisk de
6 børn, som midt under en instruktion eller gennemgang af teori lige skal på toilettet, se på noget interessant i den anden ende af lokalet, eller gør noget helt tredje. Den kombineret type siger sig selv er både opmærksomhedsforstyrrende, hyperaktiv og impulsiv. ADHD og ADD børn oplever situationer anderledes end normale børn (hvis de findes). Derfor reagerer de også anderledes end vi normalt venter at børn reagerer i forskellige situationer. De kender godt de spilleregler vi har sat op for forskellige situationer, men de glemmer dem i nuet. Der læses op fra bogen Wilbur, en møgunge, for netop at illustrere hvordan de børn oplever en given situation og hvorfor de reagerer som de gør. I bogen illustreres en lidt ekstrem situation, men den giver et godt indblik i hvordan ADHD og ADD børn kan reagere på en helt harmløs situation. Ud fra oplægge tages der en debat og snak om deres egen erfaringer med de forskellige børnetyper. I løbet af snakken kommes der ind på hvad der er for signaler vi kan aflæse fra børn og hvordan vi modtager dem i FDF til det ugelige møde. Børn er ikke altid lige villige til at fortælle om hvordan dagen er gået, men de signaler de udsender, kan fortælle os ledere om børnene har haft en god eller dårlig dag. Specielt hvis der har været en dårlig dag, en møg dag eller at der bare er noget som ikke er som det skal være. I forhold til ADHD og ADD børn er det vigtigt at kunne aflæse de signaler, de udsender, da det fortæller os noget om hvordan vi skal møde børnene til FDF mødet. En dårlig dag for ADHD/ADD børn kan blive helt igennem dårlig, hvis vi som leder ikke aflæser børnenes signaler. Hvis de har haft en dårlig dag, så kan de være mere opmærksomhedsforstyrrende til FDF mødet. Hvis vi så skælder dem ud fordi de er forstyrrende, så forstår de os ikke og deres dag bliver bare helt igennem en dårlig dag. Så hvordan og hvilke signaler er det vi kan aflæse hos børnene? Og hvilke signaler skal vi være opmærksomme på? Gruppearbejde I grupper skal der nu laves følgende: Der skal planlægges et møde med leg g aktivitet, samt en aktivitet til en weekend eller et helt weekend program. Der skal tages højde for forskellige børnetyper og deres reaktionsmønstre. Gruppearbejdet præsenteres og der tages en snak om aktiviteter og program. Er det et realistisk program? Hvordan vil typerne reagere på programmet? Kan det lade sig gøre? Gruppernes program og aktiviteter kan ses i bilag 3. Snak om hvordan planlægning kan foregå og hvad det er for oplevelser vi tager med fra FDF, samt vigtigheden i at forklare forældre at det der nogen gange ser uansvarligt ud, har vi styr på. Vi er opmærksomme på børnene og hvad der sker. Vi er ikke uansvarlige, selvom det kan se sådan ud. Hav tillid til at vi ved hvad vi gør. Evaluering Snak om hvad der var forventet af kurset, levede kurset op til forventningerne, forventninger inden lederskolen, hvad kan du tage med fra lederskolen osv.
7 Vigtige pointer fra kurset Se børnene som nye børn hver gang de kommer til FDF. Hvis vi er sure på børnene allerede når de kommer til FDF, så bliver det ikke et godt møde for dem eller for dig som leder. Det skal forstås på den måde at tavlen skal være visket ren for børnene hver gang de kommer til FDF, så de ikke bliver skældt ud på forhånd, fordi de ikke kan sidde stille eller larmer. Det er vigtigt at både børn og ledere har det godt til FDF og derfor skal vi så vidt muligt undgå at skælde børnene ud, men måske mere tage en snak om hvad de har gjort forkert og hvorfor det er forkert, i stedet for at råbe ad dem. Visse typer børn får skæld ud nok i både skole og fritidsordning, så de skal ikke til FDF også have skæld ud. Vi er i FDF for børnenes skyld Vi skal arbejde med børnene og ikke mod dem. Kildeliste [1] Simonsen, Renée Toft: Wilbur, en møgunge. 1. udg. ADHD foreningen, (Bog) [2] Adolfson, Helen og Maria Elmfeldt Öhrskog: Børn og adfærd. 1. udg. Dansk Psykologisk Forlag, (Bog) [3] Schjødt, Torben og Torben Heinskou: Miljøterapi på dynamisk grundlag. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, (Bog)
8 Bilag Bilag 1 Lederidealstatements og lederideal Bilag 2 Noter fra PowerPoint og PowerPoint om børns udvikling Bilag 3 Gruppearbejde weekend 2
9 Bilag 1 Lederen vedkender sig FDFs formål Lederen er et forbillede for børn og unge Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger dette som rettesnor for sit lederskab Lederen har mod på at forkynde evangeliet Lederen er en god kammerat Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egene og andres erfaringer Lederen møder børn og unge med evangeliet Lederen skal udvikle børns og unges identitet og at det gøres bedst i sammenspil med andre Lederen er en fast støtte i en omskiftelig verden Lederen tager årligt på uddannelse for at dygtiggøre sig Lederen skal give børn og unge brugbare færdigheder gennem aktiviteter Lederen viser gennem handling medansvar og medindflydelse Lederen viser børn og unge at modgang kan overvindes Lederen er børn og unges kammerat i godt og ondt Lederen er voksen og tager ansvar Lederen er aktiv i både leg og forkyndelse Lederen udvikler børn og unge til at deltage i demokratiske processer Lederen lære børn og unge udholdenhed gennem leg og ansvar
10 Lederen viser at FDF er mangfoldig Lederen giver børn og unge mod på livet og tillid til sig selv og andre Lederen viser glæde ved det at være leder i FDF FDFs lederideal 1. Lederen vedkender sig FDFs formål Lederen skal være bevidst om, at det bærende i FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Lederen har personlig tilknytning til folkekirken og baserer sin tilværelse på det kristne livssyn. 2. Lederen er et forbillede for børn og unge Lederen skal gøre sig klart at børnene og de unge tager pejling af alt. Lederen bliver et af børnenes pejlemærker for voksenlivet, og skal derfor være det voksne forbillede. Lederen skal vise og stå ved egne holdninger og samtidig skabe frihed til andres holdninger. På den måde får børnene og de unge mulighed for at udvikle den udholdenhed og den robusthed, som udspringer af at have sine meningers mod uden at træde på andre. 3. Lederen er bevidst om sit ansvar og stille høje krav til sig selv Lederen skal møde børnene og de unge som en voksen, der kan og vil tage ansvar når det kræves, og som træder i baggrunden når det fremmer processen. Som er uhøjtidelig i sit lederskab, og som stiller høje krav til sin egen kvalitet og ansvarlighed. På den måde får børnene og de unge mulighed for at være aktive og ligeværdige medspillere i FDF fællesskabet. 4. Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger dette som rettesnor for sit lederskab
11 Lederen skal møde børnene og de unge med FDFs værdigrundlag igennem gode aktiviteter og handlinger. 5. Lederen har mod på at forkynde evangeliet Lederen skal forkynde evangeliet i fortælling, i samtale og i fortolkning samt vise, at det kristne budskab har værdi i hverdagen. 6. Lederen er en god kammerat Lederen skal møde børnene og de unge som en god lytter, der lever med i deres undren, deres glæder og sorger. Lederen skal opmuntre til aktiv deltagelse og give plads til livsglæden, nysgerrigheden og begejstringen. Lederen skal vise omsorg og skabe tid og rum til fordybelse og samtale, så børnene og de unge oplever, at lederen har lyst til samværet. 7. Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet Lederen skal udvikle legen og fantasien hos børnene og de unge. I legens magi skabes et fællesskab og venskab, hvor alvor og glæde kan brydes. Lederen skal være igangsætter af og selv gå ind i den organiserede leg og opmuntre til fri leg. Det giver børnene og de unge mulighed for at udvikle selvværd og selvstændighed inden for fællesskabets rammer. 8. Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer Lederen skal uddanne og dygtiggøre sig til arbejdet med børn og unge. Lederen skal gennem lederuddannelsen tilegne sig faglige og pædagogiske færdigheder af høj kvalitet og dele sin viden med andre.
12 Bilag 2 Børns udvikling Forrest i hjernen sidder pandelappen, som styrer mange af de egenskaber, vi til daglig forbinder med god opdragelse. Pandelappen skaber perspektiv, empati, selvbeherskelse, abstrakt tænkning, fokus og evnen til at se sig selv udefra. Ordner og strukturerer signaler fra resten af hjernen. Den begynder at modne omkring 6 års alderen, men det er en lang proces. Frem til puberteten er vi voksne nødt til at fungere som et ekstra sæt pandelapper og dermed hjælpe barnet til at fungere. Alle børn er glade for når mål og forventninger er klare for dem. Både fordi rammerne de skal fungere under så er klarere for dem, og fordi muligheden for at tydeliggøre deres fremskridt bliver større. Det kræver overblik og empati hos os som ledere, for vi skal have et mål med hvad vi vil med de her børn og vi skal sætte os ind i om de har mulighed for at forstå, hvad vi ønsker af dem. I mange FDF kredse er der en del børn med koncentrationsbesvær eller lignende udfordringer til lederen, disse børn kræver særligt faste rammer og en leder, der forstår hvor svært det kan være bare at fungere. I denne omgang, vil vi koncentrere os om den normale udvikling hos børn fra puslingealderen til seniorvæbnere. Puslinge 5 6 år Puslinge er tryghedssøgende og fulde af energi. Der sker rigtig meget i deres hoveder og for at skabe lidt ro til at kunne kommunikere med dem, må vi skabe ritualer og rammer omkring dem, så mængden af information i hovedet bliver mindsket. Puslinge KAN ikke sidde stille. Deres krop udvikler sig i en sådan fart at det er fysisk umuligt for dem at sidde stille og koncentrere sig i længere tid. Ledere skal være meget tydelige i forventningerne til barnets opførsel og være enige i ledergruppen om hvilke regler der gælder. De filosoferer og stiller spørgsmål og der kommer ofte nogle skægge spørgsmål og sammenhænge ud af det. Tumlinge 7 8 år Piger og drenge leger ikke sammen, men ved siden af hinanden eller mod hinanden. Er tydeligt klare over eget køn. Alderen til så småt at begynde udspekuleret mobning Videbegærlige men lærer det ikke for deres egen skyld, altid for en voksen, de kan lide. Glade for at kunne præstere Meget glad for fantasirammer leger ikke, men ér en del af rammen, deraf kan det være svært at kende forskel på fantasi og virkelighed. Begynder så småt at kunne læse og synes simple koder er som skattejagt.
13 Pilte 9 10 år Er kommet mere i balance med sig selv end tidligere, både fysisk og psykisk. At pjatte og lege er bare sagen i denne alder hvor barnet også gerne vil lære nye børn at kende og udbygge sine sociale kontakter. De er fokuserede på sociale tilhørsforhold gennem venskaber og fællesskaber. Barnets evne til at fungere sammen med andre er meget styrket, og det tilfører i stigende grad fællesskabet værdier. Barnet er også god til at sætte sig i andres situation hvad der vidner om engagement og følelsesmæssig udvikling. Med baggrund i denne mere udviklede sociale forståelse er barnet mere følsom overfor mobning, end det har været tidligere. Stadig nysgerrig og videbegærlig, finder ofte svar gennem små forsøg. Undersøger alt og vil vide besked. Magi og hemmeligheder er fantastiske, ceremonier, hemmelige ritualer og klubber. Det mystiske er på en gang både spændende og dragende og lidt uhyggeligt og derfor leger den 8 årige sig til en fortrolighed med det. Samtidig udvikler barnet sin fornuft og logik. Ikke alle kan læse dem der ikke kan er ofte sårbare overfor offentliggørelse af dette. I FDF kan vi hjælpe piltene på deres vej mod at forstå spillereglerne i fællesskabet ved at opstille klare regler for hvordan eksempelvis ansvar og opgaver fordeles mellem børnene. Piltene skal bidrage til fællesskabet for at styrke fællesskabet. Væbnere år Begynder at være teenager (præteenager fra ca år) Virker snusfornuftige og måske nedladende overfor voksne, men har virkelig brug for lyttende, fortrolige og anerkendende voksne, er midt i en meget famlende periode og leder efter et fast ståsted. Kender ikke selv sine grænser og bemærkninger sagt i sjov kan blive taget temmelig ilde op. Seniorvæbnere år Seniorvæbnere forsøger at finde fodslag i verden, finde deres identitet, men føler sig udenfor alle steder. De bruger meget tid på at hænge ud med vennerne, men laver egentlig ikke noget når nogen spørger. Hormonerne tonser rundt i kroppen og koncentrationen daler. Gør sig fri af forældre, er meget opmærksom på venner, som er familien i øjeblikket. I FDF har vi som voksne udover forældrene, muligheden for at blive enten venner eller forældre, alt efter hvordan vi behandler de unge. Pandelappen er færdigudviklet og den unge kan sætte sig i andres sted på samme måde som voksne. Alt bliver analyseret ud fra hvad andre mon vil sige om det. Tøj bliver en videnskab. I hverdagen virker de ikke som voksne. Er ugidelige og synes de er kiksede. Ofte indadvendt udvikling, hvor seniorerne vil opleve mere udadvendt udvikling. I FDF møder vi selvstændige unge mennesker, som kan tage ansvar for mindre projekter med støtte fra en leder, de kan eksempelvis stå for et klassemøde. (Knudsen, Ann Elisabeth og Hyldig, Karin Svannevig Hallo, er der hul igennem. Dit barns hjerne 0 18 år) Gyldendals bogklubber Spejdernet.dk
14 Hvad sker der i børn? - og hvorfor gør de som de gør? Hjernen Frontallappen/pandelappen styrer mange af de ting vi forbinder med god opdragelse. KAOSPILOTERNE KAOSPILOTERNE Hjernen Skaber perspektiv, empati, selvbeherskelse, abstrakt tænkning, fokus og evnen til at se sig selv udefra Den ordner og strukturerer signaler fra resten af hjernen. Modningen startes omkring 6 årsalderen og varer til slutningen af teenage-alderen. Puslinge 5-6 år Har brug for faste rammer og rutiner Tryghedssøgende Kan ikke sidde stille Præget af kaos og voldsom udvikling Filosoferer og stiller spørgsmål KAOSPILOTERNE KAOSPILOTERNE
15 Tumlinge 7-8 år Er tydeligt klare over eget køn. Vidensbegærlige Svært ved at skelne fantasi fra virkelighed Begynder så småt at kunne læse Begyndende udspekuleret mobning Pilte 9-10 år Undersøger alt og vil vide besked Begynder at forstå ironi og abstrakt tænkning Fokus på sociale kontakter Elsker mystik og hemmeligheder Ofte flere interesser KAOSPILOTERNE KAOSPILOTERNE Væbnere år Virker snusfornuftige og kan være nedladende overfor voksne Famlende over egen identitet og har brug for støtte og rollemodeller Kender ikke egne grænser Seniorvæbnere år Føler sig udenfor overalt Mange hormoner - lav koncentration Venner er den nye familie Indadvendt udvikling Pandelappen giver empati - bliver brugt til at tænke over hvad andre mon tænker. KAOSPILOTERNE KAOSPILOTERNE
16 Bilag 3 Dette er jeres noter fra gruppearbejdet på weekend 2. Gruppe 1: Aldersgruppe: Pilte Betingelser: børn med ADHD; 1 hyper; 1 opmærksomhed Møde: Hej/hilsen/velkommen Fortæller dagens program Belgisk bankebøf og British bulldog Deler piltene i 2 grupper (hyper på det ene hold og opmærksomheds på det andet) Find det sjoveste sted at sætte et telt på hoved Der gives point og det udnævnes en vinder Der spises kage og mødet afsluttes med fadervor og hyggesnak Weekendaktivitet: Natløb Smuglernatløb 2hold Hvert hold har 1000 point Hver deltager har en ingrediens til en lagkage, som de ikke må miste. Ingrediensen skal fragtes fra et punkt til et andet uden at blive taget. Seniorerne er fangerne og de er tilfældigvis på lejr i nærheden og kan være bad guys Lederne kommer tilfældigvis til at tale over sig, så at den opmærksomhedskrævende hører det og gejler de andre pilte op til at de skal på natløb. Gruppe 2: Møde: Sang (dav dav alle sammen) (4 min) Førstehjælps møde alle svare/gør (10 min) Stands ulykken forklaring Livredende førstehjælp vis og forklar Alarmér forklaring og prøve opkald Almen første hjælp vis og forklar Psykisk første hjælp forklar Luft pause (30 min) Aflåst/aflastende sideleje (10min) Forbinding på hinanden og sig selv efterfulgt af løb om kredshus 3 gange (30min) Afrunding og forkyndelse (6 min)
17 Weekend tur efterår (væbner +) Fredag aften: Kl. 19 Ankomst og indkvartering Kl Alle ligger i soveposer i deres senge Kl. 00 Alle sover kl. 01 Alle vægges ved brandalarm En person i køkken bevidstløs + en på trappe faldet bevidstløs m. benbrud Nødflytning Alarmer nummeret givet af en leder Olie tynde m. ild i som effekt 3 med brandsår i alle former flere m. chok Rednings folk fra det lokale brandvæsen m. blink og horn Tilskuere kommer for at se står i vejen alle hjælper med at holde dem væk. Børn skaber leder selv Kl Saft + kage/slik/frugt Kl. 03 Godnat Lørdag: Kl. 9 Flaghejsning + Morgenmad Kl. 10 Hygge med spil samt. Evaluering Kl Frokost + siesta Kl. 14 Løb i lokalområdet Både døde og levende. De første poster alt andet end første hjælp De sidste spore ind til natte løb Kl. 16 Gruppe hives ud forbereder aftens mad mens resten klargøre bål til om aften inkl. underholdning Kl. 18 Aftensmad kl Lejrbål + hygge Kl. 21 Alle ligger i deres senge Kl. 00 Alle sover, alle vækkes færdsels uheld (4 bilist +2 cykelister vækkes ved råb på hjælp) Kl. 02 Saft + kage/slik/frugt Kl Godnat Søndag: Kl. 10 Morgen vækning + flaghejsning + brunch lavet af seniorne + ledere Kl. 13 Rengøring Kl. 14 Farvel
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereVelkommen i FDF Særslev
Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med
Læs mereWorkshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset
Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset 18.- 20.9.2015 Denne workshop er udarbejdet af Leder og uddannelsesudvalget på Landslejren. I kan altid skrive til udvalget på LogUll2016@gmail.com
Læs mereVelkommen i FDF Særslev
Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereLEDERKURSER I KREDSEN. Lederidealet i FDF. hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederidealet i FDF hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF Kurset er udarbejdet af Anette og Jens Thorsen for
Læs mereVejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk
Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs merePædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne
Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv
Læs mereVEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1
VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 FDFs lederideal... 2 Samværsformer... 2 Omgangsformer, tone, sprog... 2 Fysisk kontakt... 3 Situationer hvor en leder er alene med et barn... 3 Lederes omgang med børn
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereDel 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07
ADHD og søskende Forord 04 Indledning 06 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 07 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD Søskende fortæller om at have en bror eller
Læs mereEFTERSKOLEUGE FOR UNGE
EFTERSKOLEUGE FOR UNGE 26. juni - 2. juli 2016 Efterskoleuge Tag på Baunehøj en uge og mærk fællesskabets forunderlige sus. Ugen er til dig som er 14-16 år og her kan du prøve, hvordan det er at gå på
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereLEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederansvar hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar Kurset er udarbejdet af Stig Fog Jensen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe
Læs mereADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD
ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD Fredag 22. november 17.00 Ankomst og indkvartering i husene. Der er mulighed for at hilse på kursusledere og børneteam.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC
ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereVelkommen i FDF. Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.
Til nye ledere Velkommen i FDF Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Som leder i FDF vil du både opleve udfordringer
Læs mereBørnemiljøvurdering Filuren 2010
Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,
Læs mereBesked til alle vikinger I skal snart afsted
Besked til alle vikinger I skal snart afsted Nu er der kun et par uger til at du skal afsted på årets sommerlejr sammen med resten af kredsen og alle vennerne fra Husum som vi også var på sommerlejr med
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereVelkommen som ny leder i FDF.
Velkommen som ny leder i FDF. Mulighederne er således : A - discount-udgaven. Du læser bare dette materiale igennem. B - mini-udgaven. Du læser materialet og mailer om at få tilsendt en sæsonplan, der
Læs merewww.fdf.dk/dronninglund
Sæsonfolder 2014-15 www.fdf.dk/dronninglund www.facebook.com/fdfdronninglund FDF Dronninglund KREDSSOMMERLEJR 2015 i uge 27 Drengeborg, Knasborg ved Aalbæk Hvad er FDFs formål? Det kristne livssyn er fundamentet
Læs mereFDF Hvidovre Årsberetning
FDF Hvidovre Årsberetning 2008-09 FDF Hvidovre årsberetning 1 Indholdsfortegnelse FDF Hvidovre... 2 FDFs værdigrundlag... 3 FDFs lederideal... 4 Samværspolitik i FDF Hvidovre... 4 Aktuelt i FDF Hvidovre...
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereNærvær og relationer med børn og unge
Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereHoldledermøde på KE 04.04.16 - Referat LD5 sommerlejr for de yngste
Holdledermøde på KE 04.04.16 - Referat LD5 sommerlejr for de yngste Dagsprogram på sommerlejren 8 Flaghejsning og morgenmad 9 Andagt 9.30 Aktivitetsmodul 12 Frokost 13.30 Aktivitetsmodul 17.30 Aftensmad
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereSommerlejr 2016. Infomøde 4. april 2016 Kongeådalens Efterskole
Sommerlejr 2016 Infomøde 4. april 2016 Kongeådalens Efterskole Agenda Dagsprogrammet Aktiviteter Særligt for Pilte Den særlige opgave Forplejning Tut Noget for lederne Hvad har vi glemt Dagsprogrammet
Læs mereDeltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014
Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i
Læs mereatelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund
dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVelkommen. Børnehuset Digterparken
Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereKredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen
Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,
Læs mereDenne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen
Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk
Læs mereInformation. og Concerta
Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereFølgebrev til Tankestartere til Minglabar Myanmar Sommerlejr 2017
Følgebrev til Tankestartere til Minglabar Myanmar Sommerlejr 2017 Til sommerlejrmaterialet 2017 med temaet Minglabar Myanmar vil aftenandagterne være aftenrefleksioner lidt som der blev holdt i landsbyerne
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereINFORMATION OM ADHD OG CONCERTA
DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereInformation om. ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet
Information om ADHD og Concerta ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet.
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereMarthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:
Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end sig veksler
Læs mereForældre informationsaften d. 9/ Sommerlejr for: Pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer
Forældre informationsaften d. 9/5 2017 Sommerlejr for: Pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer 7.-15. juli 2017 Kvitåvatn, Rjukan i Norge Hvem skal med? 28 pilte 20 væbnere 3 seniorer 17 ledere 5 tanter/onkler
Læs mereVennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning
Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege Vennemødet Et vennemøde i børnehaven eller vuggestuen er et lille møde, hvor børnegruppen er samlet på en måde, så alle kan se hinanden, og hvor
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereVelkommen til. Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereBOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år
BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år Forældreprogram Fredag d. 6. november 17:00-18:00 Ankomst og indkvartering 18:30-19:30 Aftensmad let måltid 19:30-22:00 Debataften Præsentationsrunde,
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereApril 2010 21. ÅRGANG
April 2010 21. ÅRGANG Solhjem Søndermarksvej 53...75 84 08 44 Kredsleder Søren W. Nielsen...26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Hanne Eriksen...75
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereFor barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn
I Holsted børnehave styrker vi barnets sociale kompetencer Fordi børn der er sociale har større forudsætning for at samarbejde, de bliver mere tolerante, og alvorligt drilleri/mobning mindskes. Det knytter
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mere