Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde"

Transkript

1 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012

2 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrum-Struer Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder med hensyn til nitrat ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Miljøministeriet Naturstyrelsen Statslig År: 2012 Sprog Copyright Grundmateriale Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Vandforsyninger og kildepladser Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning for grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer, byvækstområder og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeudpegning Indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsforslag Beskyttelsesbehov generelt Forslag til virkemidler Beskyttelsesbehov og forslag til indsatser ved vandværker Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

4 7.3.1 Struer Vandværk Beskyttelsesbehov og forslag til indsatser Fousing Vandværk Beskyttelsesbehov og forslag til indsatser Hjerm Vandværk Beskyttelsesbehov og forslag til indsatser Livbjerggård Strands Vandværk Beskyttelsesbehov og forslag til indsatser Referencer...89 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i kortlægningsområde Vejrum-Struer. Redegørelsen skal danne grundlaget for Struer Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel rensning af grundvandet. Kortlægningsområde Vejrum-Struer blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindelig udpeget af det tidligere Ringkjøbing Amt i Regionplan 2001 inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse. OSD blev udpeget, jf. vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i hele landet i Regionplan Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven /b/ og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i miljømålslovens 8 a /c/ og varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning forsat er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /d/ og varetages af kommunerne. I miljømålsloven 8 a står således, at: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal udpeges Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse skal kortlægges Der skal udpeges de delområder inden for disse områder, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening, de anses følsomme over for. Der skal på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne udpeges områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er derfor fra 1999 til 2011 lavet en række undersøgelser i Vejrum-Struer Kortlægningsområde. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en revision af OSD, indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder. Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder er der er udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. Endelige er der opstillet en række forslag til den fremtidige grundvandsbeskyttelse og overvågning. Kortlægningsområdet består af en delmængde af et større OSD, der strækker sig fra Holstebro og op vest om Struer, samt indvindingsoplandene til Struer Vandværk, Fousing Vandværk, Hjerm Vandværk og Livbjerggård Strands Vandværk. De 2 sidstnævnte er beliggende udenfor OSD. På figur 1.1 er vist OSD og indvindingsoplandene til vandværkerne, samt afgrænsningen af kortlægningsområdet indenfor OSD. På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises det reviderede OSD og de reviderede indvindingsoplande, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Indledning 1

6 Figur 1.1 Kortlægningsområdets afgrænsning bestående af OSD og indvindingsoplande. På kortet er vandværkernes indvindingsboringer endvidere vist. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger og indsatsforslagene i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeudpegninger. Endelige er der i kapitel 7 opstillet en række forslag til indsatser. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår bagerst i rapporten. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 2 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Indledning

7 2. Sammenfatning Der er udarbejdet en redegørelse for de grundvandsmæssige forhold i Vejrum-Struer Kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet udgøres dels af en delmængde af et større OSD dels af 2 indvindingsoplande udenfor OSD. I det samlede Vejrum-Struer Kortlægningsområde er der 4 almene vandforsyninger: Struer Vandværk, Fousing Vandværk, Hjerm Vandværk og Livbjerggård Strands Vandværk. Der er i kortlægningsområdet i 2011 givet tilladelse til en samlet vandindvinding på knap 2,5 mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt 1,2 mio. m 3, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger omkring m 3. Indvindingen til Struer Vandværk og Hjerm Vandværk udgør godt 90 % af den samlede vandindvinding til vandværkerne i området. Der er gennemført en række undersøgelser i kortlægningsområdet. Således er der geofysiske data i form af seismik, TEM og SkyTEM samt undersøgelsesboringer, der har bidraget til forståelsen af de geologiske forhold i området. Der er opstillet en hydrostratigrafisk model og en hydrologisk model for området. Sidstnævnte er bl.a. brugt til beregning af indvindingsoplande og grundvandsdannende områder for de almene vandforsyninger. Hovedparten af kortlægningsområdet udgøres af et morænelandskab fra sidste istid, der overvejende består af lerede aflejringer. Området fremstår som et dødislandskab med randmoræner. Karakteristisk for området er, at Hovedopholdslinjen fra Weichsel istiden skærer gennem området. Dette ses bl.a. ved, at der kan erkendes morænelandskaber både fra seneste istid og fra tidligere istider. Karakteristisk for området er Vejrum Saltstruktur, der en ca. 15 km aflang ryg der løber Øst-Vest under Hjerm og Vejrumstad. Der er sket en saltopdomning, som har presset kalkaflejringerne op tæt under terræn. Et andet karakteristika for kortlægningsområdet er en markant dalstruktur, der i midt i kortlægningsområdet strækker sig fra den sydligste til den nordligste del af området. Dalen har skåret dybt ned i de prækvartære lag og er opfyldt med kvartært sand og ler. Dalstrukturen udgør et væsentligt grundvandsmagasin for området. Ud over dalmagasinet i kvartært smeltevandssand, udgøres de væsentligste magasiner i kortlægningsområdet af miocæne magasiner af hhv. Odderup Sand og Bastrup Sand. De miocæne magasiner er udbredte i den vestlige del af området. Det er vurderet, at der generelt sker en grundvandsdannelse til det øverste primære magasin, der udgøres af ovennævnte dalmagasin, indenfor langt den overvejende del af OSD og indvindingsoplandene. Grundvandskvaliteten er afhængig af magasinforholdene. De miocæne magasiner i den vestlige del af kortlægningsområdet er ikke direkte påvirket fra overfladen i form af nitrat, men er præget af et højt indhold af aggressiv kuldioxid. De dybe dalmagasiner i kvartært sand er præget af reducerende forhold med et forholdsvis lavt sulfatindhold og kun i begrænset omfang påvirket fra overfladen. De terrænnære magasiner og ikke mindst magasinerne omkring Hjerm og Vejrum Saltstruktur indeholder ofte nitrat, og der er gjort fund af miljøfremmede stoffer. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af byområde og natur, således udgør landbrugsarealer 66 % af det samlede areal indenfor OSD og indvindingsoplande. Der er i kortlægningsområdet en del store husdyrsbedrifter navnlig i området mellem Asp, Fousing og Vejrumstad. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Sammenfatning 3

8 Den potentielle nitratudvaskning er beregnet som et gennemsnit for perioden Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene indenfor OSD og indenfor indvindingsoplandene udenfor OSD, er således beregnet til 56 mg/l. Der er kortlagt en del forureningslokaliteter i Struer og Hjerm. En del af disse er beliggende i indvindingsoplandene til de 2 vandværker (Struer Vandværk og Hjerm Vandværk). På baggrund af kortlægningsresultaterne er OSD tilrettet ved Hjerm ud fra de geologiske forhold og til dels de grundvandskemiske forhold. Den højtstående kalk i området betyder, at de strømningsmæssige forhold er meget komplekse, men også at magasinet i og ved den højtstående kalk er meget sårbart overfor påvirkninger fra overfladen. Der er da også fundet nitrat og miljøfremmede stoffer i området, som underbygger at magasinet ved Hjerm er sårbart. En fremtidig ny indvinding kan ikke anbefales placeret i dette område, hvorfor området ved Hjerm udgår som OSD. Med udgangspunkt i sårbarheden, vurderet ud fra lertykkelserne over grundvandsmagasinet, er forholdsvis store dele af OSD udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat. I forhold til de udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat er der således et beskyttelsesbehov for at sikre, at der fortsat kan indvindes vand af en god kvalitet. Det er derfor foreslået, at Struer Kommune sikrer, at den gennemsnitlige nitratudvaskning ikke øges, men opretholdes på nuværende niveau eller om muligt nedbringes indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat. 4 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Sammenfatning

9 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning i forhold til arealanvendelse og sårbarhed, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet i 2011 givet tilladelse til en samlet vandindvinding på mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca. 1,2 mio m 3, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger omkring m Vandforsyninger og kildepladser I kortlægningsområdet er der 4 almene vandforsyninger. Den tilladte indvindingsmængde og den aktuelle indvinding i 2011 for hver vandforsyning fremgår af tabel i figur 3.1. Vandforsyning Aktive boringer Tilladt indvinding (m 3 ) Indvinding i 2011 (m 3 ) Struer Vandværk , , , , 54.93, 54.15u Fousing Vandværk , Hjerm Vandværk , , Livbjerggård Strands Vandværk amba Figur 3.1 Vandværkernes tilladte og aktuelle indvinding. Endvidere er angivet de aktive boringer tilknyttet hvert vandværk. To af vandværkerne indvinder under m 3 årligt, mens Struer Vandværk og Hjerm Vandværk indvinder omkring hhv og m 3. Vandvindvindingen til disse 2 vandværker udgør godt 90 % af den samlede vandindvinding til vandværkerne i området. Udviklingen i vandværkernes indvinding de sidste 20 år er vist på figur 3.2. Som det fremgår af figur 3.2 er indvindingen ved Struer Vandværk faldet markant fra over 1,6 mio m 3 til omkring m 3 årligt. Dette tilskrives ændret indvindingsstruktur ved Struer Forsyning. Ved de 3 andre vandværker har indvindingen været stabil gennem hele perioden. De almene vandforsyningers placering fremgår af figur 3.3 i afsnit Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 5

10 Figur 3.2 Udviklingen i vandværkernes indvindingsmængder. 3.2 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til almene vandforsyninger, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til bl.a. industriformål, markvanding, dambrug og havevanding. Beliggenhed af indvindingsanlæggene er vist på figur 3.3. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen. Figur 3.3 Beliggenhed af indvindingsanlæg i Vejrum-Struer Kortlægningsområde. 6 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

11 Hovedparten af markvandingsboringerne er beliggende i den sydvestlige del af kortlægningsområdet. De 2 industriindvindinger ved Struer og Hjerm by er Struer Mørtelværk og Danlind A/S, der har tilladelse til at indvinde hhv m 3 og m 3. Der er på figuren vist èn enkeltindvinder, men generelt er enkeltindvindere i dette område ikke i Jupiterdatabasen. Fordelingen af den tilladte og faktiske indvinding fordelt på de enkelte indvindingstyper er vist på figur 3.4. Figur 3.4 Fordelingen af den tilladte og den faktisk indvundne vandmængde mellem de forskellige indvindingstyper. De indvundne mængder er primært de indberettede mængder fra For de indvindere, der ikke har indberettet i 2011, er der anvendt data fra det sidste år (indenfor de seneste 5 år), der er indberettet en indvindingsmængde. Cirka halvdelen af den tilladte indvindingsmængde er givet til de almene vandforsyninger, mens markvanding og dambrug står for hhv. 38 % og 10 % af den tilladte indvindingsmængde. Af den faktiske indvinding i 2010 udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger dog 64 %, mens indvindingen til markvanding og dambrug udgjorde hhv. 18 % og 10 %. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 7

12 Udover ovennævnte indvindingsanlæg foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Disse husholdningsanlæg indvinder hver i størrelsesorden 100 til 200 m 3 årligt, og den samlede indvinding fra disse anlæg er således minimal i forhold til den øvrige indvinding i området. 8 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

13 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en lang række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet om de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database eller valg af National boringsdatabase ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Modeldatabasen ). Geofysiske kortlægninger Der blev i 1999 foretaget en geofysisk kortlægning i form af en TEM kortlægning /8/. En TEM kortlægning giver primært information om grundvandsmagasinernes udbredelse og i mindre omfang om dæklagene over magasinerne. I 2005 gennemførte Ringkjøbing Amt en SkyTEM kortlægning i området /9/. Denne blev suppleret i 2009 med yderligere en SkyTEM kortlægning /10/ udført for Naturstyrelsen Vestjylland. Som ved traditionel TEM giver SkyTEM primært information om grundvandsmagasinernes udbredelse og i mindre omfang om dæklagene over magasinerne. Der er i 2003 gennemført 3 seismisk linjer vest fra Struer /11/. Der er i 2007 gennemført én seismisk linje vest fra Struer samt 4 sesimiske linjer ved Hjerm. De sidstnævnte er udført ved såkaldt refraktionsseismik/12/. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 9

14 Naturstyrelsen Vestjylland fik i 2009 udført 3 seismiske linjer i den vestlige del af Vejrum-Struer Kortlægningsområdet /13/. De tolkede seismiske profiler er anvendt til den efterfølgende geologiske tolkning i området. Undersøgelsesboringer og boringsregistrering Der er udført en række undersøgelsesboringer i området, som har bidraget til forståelsen af de geologiske forhold samt givet information om indvindingsmulighederne og vandkvaliteten i de forskellige grundvandsmagasiner, se tabel i figur 4.1. Der foreligger logs fra de nævnte boringer. DGU nr. Årstal Dybde Rekvirent m Naturstyrelsen m Naturstyrelsen m Ringkjøbing Amt m Hjerm Vandværk m Hjerm Vandværk Figur 4.1 Undersøgelsesboringer. I 2003 har Ringkjøbing Amt fået gennemført en boringsregistrering af OSD ved Holstebro. Dette omfatter også området ved Vejrum-Struer. Samtlige boringer og brønde er opsøgt og registreret i området. Geologisk og hydrostratigrafisk model Ringkjøbing Amt fik i 2003 gennemført en sammenstilling af eksisterende data i området. Der blev udarbejdet en Fase 1 Vidensindsamling /14/ for området. I den forbindelse blev der opstillet en simpel digital geologisk model samt udarbejdet en lang række temakort med såvel geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske emner. Sårbarheden blev endvidere vurderet. Der er i 2003 opstillet en hydrogeologisk tolkningsmodel (og en grundvandsmodel) for området ved Holstebro og Struer /15/. Opgaven er udført for Ringkjøbing Amt. I 2011 har Naturstyrelsen Vestjylland fået opstillet en hydrostratigrafisk model for Vejrum-Struer Kortlægningsområdet /16/. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning og afgrænses mod nord af kystlinjen. Modellen er anvendt til vurdering af magasinudbredelse og dæklagsvurderinger. Hydrologisk strømningsmodel Der er på baggrund af ovennævnte hydrostratigrafiske model fra 2011 opstillet en grundvandsmodel for området ligeledes i 2011 i modelværktøjet GMS /17/. Modellen er bl.a. anvendt til at beregne indvindingsoplande til vandværkerne. Kemiske undersøgelser og kortlægning af arealanvendelsen I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsesrapporten er der lavet en rapport om de grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet /18/. Der er endvidere lavet et notat om de arealmæssige forhold i kortlægningsområdet /19/. Datagrundlaget for så vidt angår boringer og geofysik fremgår af figur Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

15 Figur 4.2 Oversigt over de geofysiske undersøgelser og boringer, der er anvendt i forbindelse med kortlægningen. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 11

16 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne her bygger i høj grad på den hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Vejrum-Struer Kortlægningsområdet i 2011/16/ og de geologiske vurderinger, der ligger til grund for denne Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer af sand og ler udgør kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag Landskabet består primært af højtliggende kuperet terræn, der falder ned mod fjorden mod nord og Bredkær Bæk mod nordvest, hvilket fremgår af figur 4.3. Figur 4.3 Højderelief ved Vejrum-Struer Kortlægningsområde /1/. 12 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

17 På figur 4.4 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Den øverste meter af lagpakken består overordnet af moræneler. I den vestlige del af området ses smeltevandssand og grus. Endvidere ses en del områder med issøler. Figur 4.4 Jordartskortet for Vejrum-Struer Kortlægningsområde /2/. På figur 4.5 er vist et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /3/. Som det fremgår af kortet, udgøres langt hovedparten af kortlægningsområdet af et morænelandskab fra sidste istid, der overvejende består af lerede aflejringer. Området fremstår som et dødislandskab med randmoræner. Karakteristisk for området er, at Hovedopholdslinjen fra Weichsel istiden skærer gennem området. Dette ses bl.a. ved, at der kan erkendes morænelandskaber både fra seneste istid og fra tidligere istider. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 13

18 Tunneldal Smeltevandsflodterrasse Marint forland dannet siden stenalderen Randmorænelandskab Hedeslette Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund Landskab med dødisrelief Figur 4.5 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioderne Kridt og Palæogen. Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Palæogen og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. I den vestlige del af området består den prækvartære overflade af de miocæne aflejringer. Der er indenfor området fundet såvel Odderup Sand som Bastrup Sand. Herudover består de miocæne lag af glimmersilt og ler. Den prækvartære overflade består også af højtliggende kalk i området omkring Vejrum Saltstrukturen, som direkte underlejrer de kvartære aflejringer. I henhold til /16/ består den prækvartære lagfølge også lokalt af stejlstillet, strukturelt deformeret Paleogent ler, som følge af kalkopdomningen ved Vejrum Saltstrukturen. Vejrum Saltstrukturen er en ca. 15 km aflang ryg der løber Øst-Vest under Hjerm og Vejrumstad. Der er sket en saltopdomning, som har presset kalkaflejringerne op tæt under terræn. Kalken findes her umiddelbart under de kvartære aflejringer. Nogle steder adskilles kalk og kvartæret af en tynd impermeabel zone i den øverste del af kalken. Denne er betydende i forhold til de vandkemiske og dermed de strømningsmæssige forhold i området. Andre steder er der direkte hydraulisk kontakt mellem lagene. Det skal nævnes, at det kun er den øverste del af kalken, som vurderes at have magasinpotentiale. Lokalt går der begravede dale ned i prækvartæoverfladen. Det er dale i de gamle landskaber, der senere er blevet dækket af yngre aflejringer. Der foregår en løbende kortlægning af de begravede dale i Danmark /4/. Der er tale om en kortlægning, som Naturstyrelsen bidrager til, men som foregår uafhængigt af kortlægningen i de enkelte kortlægningsområder. Kortlægningen af de begravede dale bygger primært på de geofysiske data, der løbende indsamles i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Udpegningen af disse begravede dale er således alene foretaget, hvor der er data tilstede. Dalenes udbredelse udenfor disse 14 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

19 kortlægningsområder er derfor ukendt, men dalene må formodes også at være til stede her. Kortlægningen af de begravede dale har udpeget dalsystemerne RIN 11 og RIN 23 beliggende i området. Dalene består af flere N-S orienterede dale og en enkel Ø-V orienteret dal. Dalene fremgår af figur 4.6. Den Ø-V orienterede dal er dannet under indsynkning af kalken i Prækvartær og Kvartær, hvilket betyder, at dalen er udfyldt med prækvartære og kvartære sedimenter /4/. De N-S orienterede dale er nedskåret i fedt, prækvartært ler, og deres kvartære udfyldning består af Holstein- og Sen Elster aflejringer. Holstein og Sen Elster aflejringerne indikerer, at dannelsen af dalen må være sket i Elster-glaciationen eller tidligere. I boring DGU nr , der er placeret i en begravet dal i dalsystemet RIN 11, er Holsteinler anboret i kote +11 /20/. I forbindelse med opstilling af den hydrostratigrafiske model for Vejrum-Struer er beliggenheden af disse dale yderligere vurderet og tolket. På figur 4.6 ses den tolkede prækvartæroverflade. Som det fremgår af figuren, ligger prækvartæroverfladen i nogle markante og forholdsvis smalle områder meget dybt. Det er dalstrukturerne i området, der er skåret dybt ned i de prækvartære jordlag. Figur 4.6 Dalstrukturer og prækvartæroverfladen i Vejrum-Struer Kortlægningsområde. Kvartæret De kvartære lag i området består af vekslende lag af moræneler og smeltevandsaflejringer. De øverste lag består primært af moræneler og smeltevandssand fra sidste istid. I den vestlige del af området ses terrænnært smeltevandssand fra ældre istider. De kvartære sedimenter i de begravede dalstrukturer i området består ligeledes af sedimenter fra ældre istider Geologisk og hydrostratigrafisk model De ovennævnte geologiske og landskabsmæssige forhold kan sammenfattes i nedenstående geologiske profilskitse på figur 4.7, som viser den principielle opbygning af de geologiske lag, som har betydning for vandindvindingen. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 15

20 Figur 4.7 Overordnet geologisk profilsnit. ML: moræneler; DS: smeltevandssand; DL: smeltevandsler; PL: Paleogent ler; SK/ZK: Skrivekridt/Danienkalk; GI/GL: glimmersilt/glimmerler; KS/GS: kvartssand/glimmersand Med udgangspunkt i de geologiske forhold er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Modelområdet dækker hele området fra Holstebro i syd til Struer i nord og udgør et areal på 329 km 2. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 12 modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i kvartære og prækvartære lag, se tabel i figur 4.8. Kronostratigrafi Hydrostratigrafi Kvartær Neogen Miocæn Weichsel/Saale Elster eller ældre og Danien Bund Ler 1 Bund Sand 1 Bund Ler 2 Bund Sand 2/ Danien Kalk Bund Ler 3 Bund Odderup Sand 2 Bund Ler 4 Bund Odderup Sand 1 Bund Ler 5 Bund Bastrup Sand 2 Bund Ler 6 Bund Bastrup Sand 1 Figur4.8 Tabel med de tolkede hydrostratigrafiske flader og fladernes alder. Danien Kalk tilhører ikke kvartæret, men stammer fra Danien perioden. I forbindelse med den hydrostratigrafiske model tolkes kalken dog sammen med det nederste kvartære sandlag. 16 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

21 Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. De miocæne sandlag består af enhederne Bastrup Sand 1 og 2 og Odderup Sand 1 og 2. På profilet i figur 4.7 udgør det gule og det blå lag af KS/GS hhv. Odderup sandformationerne, mens det røde lag af KS/GS repræsenterer Bastrup sandformationerne. På profilet er der ikke skelnet mellem Bastrup Sand 1 og Bastrup Sand 2. De kvartære sandlag består øverst af Sand 1, der er en regional udbredt sandenhed bestående hovedsageligt af kvartært smeltevandssand og -grus. Laget kan henføres til det lysebrune udbredte lag af DS sand på profil i figur 4.7. Sand 2 er den nederste kvartære sandenhed, der primært ses som dalfyld i de begravede dalstrukturer i området. Den øverste del af kalkmagasinet ved Vejrum saltstrukturen sammentolkes med det kvartære modellag Sand Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se tabel i figur 4.8) er udbredelsen af de primære grundvandsmagasiner her nærmere gennemgået og præsenteret. Det øverste grundvandsmagasin i kvartært sand er Sand 1. Laget er udbredt i hele området og er forholdsvis terrænnært. Af vandværkerne er det kun Livbjerggård Strands Vandværk, der indvinder fra dette lag, hvorfra der ellers primært sker indvinding til mindre enkeltindvindere og til markvandere. Magasinet må karakteriseres som et sekundært magasin. Det øverste primære grundvandsmagasin er Sand 2, se figur 4.9. Figur 4.9 Udbredelse og tykkelse af Sand 2. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 17

22 Magasinet er meget tykt i forbindelse med dalstrukturerne, men er ellers forholdsvis tyndt og indvindingen fra magasinet sker, og kan primært ske, fra disse dalstrukturer, hvor magasinet kan opnå meget stor mægtighed. Fra Sand 2 sker der indvinding til Hjerm Vandværk og til dels Struer Vandværk. Fra magasinet indvinder ligeledes nogle markvandere. De miocæne magasiner er beliggende i den vestlige del af Vejrum-Struer Kortlægningsområde. De 4 miocæne magasiner har stort set samme overordnede udbredelse, men tykkelsen af de enkelte magasiner er forskellig. Fra Bastrup magasinerne foregår der alene indvinding fra det øvre af de 2 Bastrup magasiner ( Bastrup Sand 2 ), således indvinder 3 af Struer Vandværks boringer og 1 af Fousing Vandværks boringer fra laget. Fra de andre miocæne magasiner har Fousing Vandværk en boring i det nedre af de 2 Odderup magasiner (Odderup Sand 1), mens Struer Vandværk har en boring i det øvre af de 2 Odderup magasiner ( Odderup Sand 2 ). På figur 4.10 er vist udbredelsen af de 4 miocæne sandlag. Det er fra Bastrup Sand 2, hvor fra hovedparten af indvindingen fra de miocæne magasiner foregår. Figur 4.10 Udbredelse af de miocæne magasiner. Odderup Sand 2 ligger øverst og Bastrup Sand 1 ligger nederst i lagfølgen. 18 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

23 4.2.4 Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Det øverste primære grundvandsmagasin udgøres af Sand 2. Dæklagene over dette magasin udgøres af lerlagene Ler 1 og Ler 2 samt Sand 1. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det de lerede dæklag, der er de væsentligste. Da Ler 1 er et lerlag helt ved terræn, må de øverste ca. 5 m forventes at være opsprækkede og iltede, og dermed ikke udgør nogen beskyttelse af det underliggende magasin. Der kan henvises til forskellige undersøgelser af sprækketransport i moræneler /21/. Ved vurderingen af det beskyttende dæklag over Sand 2 skal der derfor ses bort fra de øverste 5 m af Ler 1. På figur 4.11 er vist den akkumulerede lertykkelse over Sand 2, som er en sum af Ler 1 (minus 5 m) og Ler 2. Figur 4.11 Akkumuleret lertykkelse over Sand 2. Som det ses af figur 4.11 er lerdækket tyndt i den vestlige del af området, men i den centrale del, hvor Sand 2 er særligt tykt (i forbindelse med de begravede dale), er der forholdsvis tykke lerlag. Det øverste miocæne sandmagasin Odderup Sand 2 udgør det næste af de primære grundvandsmagasiner efter Sand 2. Beskyttelsen af grundvandsmagasinet udgøres af den akkumulerede lertykkelse over Sand 2 plus tykkelsen af Ler 3. Ler 3 repræsenterer det øverste miocæne lerlag og består af bl.a. glimmerler. Laget er kun lokaliseret ud fra boringsinformationer og har en meget begrænset udbredelse. På figur 4.12 er vist den Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 19

24 akkumulerede lertykkelse over Odderup Sand 2. Der er kun begrænset forskel i forhold til figur 4.11, og der ses således kun en mindre forskel i lertykkelsen i den sydligste del af området. Figur 4.12 Akkumuleret lertykkelse over Odderup Sand 2. De miocæne magasiner er primært tilstede i den vestlige del af området. Som det fremgår af figur 4.12 er der et begrænset lerdække over Odderup Sand 2 netop i den vestlige del af området, hvor magasinet er til stede. Bastrup Sand 2 udgør det miocæne magasin, hvorfra der foregår den største indvinding. De beskyttende dæklag over dette magasin udgøres af den akkumulerede lertykkelse over Odderup Sand 2 plus tykkelsen af Ler 4 og Ler 5. Den samlede lertykkelse er vist på figur Der er et tykt lerdække over Bastrup Sand 2, hvor dette er til stede, undtagen øst og nordøst for Asp by, hvor der er et meget ringe lerdække over magasinet. Magasinets udbredelse fremgår af figur Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

25 Figur 4.13 Akkumuleret lertykkelse over Bastrup Sand 2. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 21

26 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Datagrundlaget bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel /17/, der er opstillet for området Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur Figur 4.14 Vandløb, vandføringstilvækst og målestationer i kortlægningsområdet. Vejrum-Struer Kortlægningsområde er beliggende umiddelbart nord for et vandskel. Således er der et vandskel fra Sir Gårde centralt i området og videre til Sønder Hjerm i øst, hvor vandløbene nord herfor strømmer mod fjorden ved Struer og syd herfor strømmer mod syd mod Storå. Området ved Linde og Fælledkær bæk afstrømmer mod vest til Hestbæk (beliggende udenfor figur 4.14). Der er 3 vandføringsstationer i området. Kun en målestation har data på vandføringen i et vandløb, nemlig station nr i Bredkær bæk. De 2 øvrige målestationer er placeret i Struer by i forbindelse med udløbet af Kilen og ved havnen. Ud fra synkronvandføringsmålinger er det muligt at vurdere udstrømningsniveauet fra grundvandsmagasinerne til vandløbene /17/. På figur 4.14 er vandløbssystemet opdelt i 3 forskellige niveauer efter størrelsen af 22 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

27 udstrømningen. Det fremgår, at der er en forholdsvis lille tilvækst ved Kvistrupmølle bæk centralt i området, som dog længere nedstrøms overgår til en højere tilvækst af vand i vandløbet fra grundvandsmagasinerne. Der er ligeledes ved Fovsing bæk vurderet en høj tilvækst af vand Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /17/. Grundvandsmodellen dækker et område, der er større end Vejrum-Struer Kortlægningsområdet, og strækker sig således ned til Storå. Den gennemsnitlige nettonedbør i modelområdet er 508 mm/år. Modellen viser, at afstrømningen af vand fra området primært foregår over randen ved Fjorden og Storå (68 %), mens 26 % fjernes via vandløb eller dræn. Kun 7 % af infiltrationen oppumpes via indvinding i modelområdet. Infiltrationen til grundvandsmagasinerne reduceres med dybden fra ca. 3 m 3 /s til det øverste terrænnære magasin til knap 1 m 3 /s til Bastrup Sand S2. Af tabel i figur 4.1 ses infiltrationen til de enkelte magasinlag. Endvidere er vist den årlige indvinding fra de enkelte lag i modellen. Det skal bemærkes at tallene gælder hele modelområdet og ikke kun Vejrum-Struer Kortlægningsområdet. Grundvandsdannelse m 3 /s Grundvandsdannelse mio. m 3 /år Indvinding mio. m 3 /år Sand 1 3, ,6 Sand 2 2, ,3 Odderup Sand 2 1, ,9 Odderup Sand 1 1, ,5 Bastrup Sand 2 1, ,08 Bastrup Sand 1 0, ,04 Figur 4.15 Grundvandsdannelsen til de enkelte magasinlag. Selvom grundvandsmodellens udstrækning er større end Vejrum-Struer Kortlægningsområdet og den samlede grundvandsdannelse indenfor kortlægningsområdet således må være mindre end angivet ovenfor, vurderes den årlige grundvandsdannelse betydelig i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i kortlægningsområdet. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin modelleret. Det simulerede potentiale for Sand 2 og for Bastrup Sand 2 fremgår af figur Der er ikke stor forskel mellem de 2 potentialekort og strømningsbilledet er det samme. Der ses et toppunkt/vandskel på langs af modellen fra vest mod øst. Nord herfor strømmer vandet mod fjorden. Syd herfor strømmer vandet mod syd. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 23

28 Figur 4.16 Simuleret potentiale i Sand 2 (øverst) og Bastrup Sand 2 (nederst). 24 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

29 For at vurdere i hvilke områder, der sker en grundvandsdannelse til det primære magasin, er gradientforholdene vurderet for det øverste primære magasin Sand 2. Trykforholdene, som de er beregnet vha. grundvandsmodellen (se figur 4.16), for Sand 2 er sammenholdt med henholdsvis terræn og med trykforholdene i det helt terrænnære magasin Sand 1. Resultatet fremgår af figur Figur 4.17 Gradientforhold fra Sand 2. Som det fremgår af figuren, er der stort set kun nedadrettet gradientforhold til Sand 2. Der er mindre områder med svagt opadrettet gradient. De svagt opadrettede områder er områder, hvor trykforskelen er mindre end - 1 m. dvs. vandtrykket i Sand 2 er mellem 0 og 1 m højere end hhv. vandtrykket i Sand 1 og terrænkoten. Der må antages, at ske en grundvandsdannelse til Sand 2 indenfor langt den overvejende del af OSD og indvindingsoplandene Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende områder for de enkelte vandværker. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende områder er de infiltrationsområder, hvor der siver vand Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 25

30 ned fra de terrænnære lag og strømmer til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk. Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder er beregnet ved backwards tracking af partikler fra indvindingsboringerne. I hver beregningscelle med indvindingsboringer er der indlagt 1000 partikler. Partiklerne er derefter fulgt baglæns ved partikeltracking til grundvandsspejlet nær terræn. Modellen er kørt i 200 år. Indvindingsoplandene er afgrænset af det areal, som yderkanten af partikelbanerne beskriver mellem indvindingsboringerne og grundvandsspejlet. Indvindingsoplandene er optegnet ved at tillægge partikelbanesimuleringer og endpointene en buffer på 100 m. Endvidere er boringernes 300 m zoner inddraget i indvindingsoplandet. Resultatet fremgår af figur Figur 4.18 Indvindingsoplande og grundvandsdannende områder /17/. De grundvandsdannende områder er angivet ved sorte cirkler. Det skal bemærkes, at der er gennemført en usikkerhedsvurdering af de beregnede oplande. Der er gennemført en stokastisk beregningsrutine, hvor bl.a. de horisontale hydrauliske ledningsevner kan variere indenfor et givet interval. Når der ændres på de hydrauliske ledningsevner, vil partikelbanerne forløbe forskelligt. Hermed kan et spænd af partikelbaner vurderes. De endeligt optegnede indvindingsoplande på figur 4.18 dækker de områder, hvor mindst 80% af samtlige partikelbaner er beliggende. De grundvandsdannende områder er partikelbanernes endepunkter. Ved indvinding fra få boringer i de øvre magasiner, som ved Livbjerggård Strands Vandværk, ligger de grundvandsdannende partikler tæt og danner et sammenhængende grundvandsdannende område. Når der indvindes fra mange boringer i flere dybtliggen- 26 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

31 de magasiner, som f.eks. ved Struer Vandværk, danner de grundvandsdannende partikler et mere spredt og ikke sammenhængende grundvandsdannende opland, se figur Fousing Vandværks indvindingsopland er delt i 2 ben. Dette hænger sammen med at vandværkets boringer indvinder fra 2 forskellige grundvandsmagasiner, hhv. Bastrup Sand 2 og Odderup Sand 1. For at undersøge aldersfordelingen, af det oppumpede grundvand, i de beregnede indvindingsoplande, er der i modellen genereret partikelbanesimuleringer med forskellige indvindings tider. I figur 4.19 er kørslerne efter 10, 25, 50, 100, 150, 200 år, og det stationære opland fra grundvandsmodellen vist. Det stationære opland er det opland indenfor hvilket partiklerne løber indtil de når grundvandspejlet nær terræn (eller når en hydraulisk barriere) uanset hvor mange år det tager. Dvs. partiklerne får lov at løbe i mere end de 200 år som er brugt ved den foregående oplandsberegning. I figuren er de direkte resultater fra grundvandsmodellen vist, og udbredelsen af oplandene er derfor ikke sammenfaldende med de endeligt optegnede indvindingsoplande på figur 4.18, hvor der bl.a. er indlagt en buffer og 300 m zone. Figur 4.19 Indvindingsoplande optegnet efter alder og det stationære opland /17/. Som det fremgår af figur 4.19 er grundvandet meget ungt, dvs. 25 år eller mindre i stort set hele indvindingsoplandet til Hjerm Vandværk. Ved Struer Vandværk er vandet omkring 150 år undervejs fra de yderste dele af oplandet. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 27

32 For Livbjerggård Strands Vandværk er vandpartiklerne omkring 100 år undervejs fra de yderste dele af indvindingsoplandet. Ved Fousing Vandværk er vandpartiklerne i det sydøstlige ben hurtige med at løbe til boringerne (under 25 år forholdsvis langt ud i oplandet). I det nordvestlige ben er vandet betydeligt længere undervejs, hovedparten dog indenfor 100 år. Det skal bemærkes, at ved Fousing Vandværk er det stationære opland betydeligt større end 200 års oplandet, således er området mellem de 2 oplands-ben en del af det stationære opland. Der vil således strømme vand til boringerne fra dette område udenfor de endeligt optegnede indvindingsoplande, men det tager mere end 200 år før vandet når boringerne. For de øvrige vandværker er det stationære opland indeholdt i de endeligt optegnede indvindingsoplande. 28 Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

33 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til indtagsfiltret. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Beskrivelsen af grundvandskvaliteten bygger på et notat om de grundvandskemiske forhold /18/. Dataene er Jupiter data udtrukket i marts 2012 suppleret med råvandsanalyser fra 4 boringer fremsendt af kommunerne. De grundvandskemiske forhold er generelt beskrevet i forhold til det magasinlag, den enkelte analyse stammer fra. Der er en række boringer med flere filtre. For at sikre at stofkoncentrationerne kan ses på de respektive kort, er filtrene forskudt ovenover hinanden. De pågældende boringer fremgår af figur Figur 4.20 Boringer med flere filtre. Generelt præsenteres data som antal boringer med.. Der vil i nogle tilfælde reelt være tale om et antal filtre, da der som nævnt ovenfor er boringer i området som har flere end et filter. Der er i alt 64 boringer med i alt 78 filtre. Nedenfor præsenteres de væsentligste hovedstoffer, der beskriver de grundvandskemiske forhold og processer i området, samt de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer der udgør et problem for grundvandskvaliteten Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 29

34 Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Der er analyseret for nitrat i 74 boringer i kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 75 mg/l, mens middelværdien (inkl. analyser uden fund) er på 6,5 mg/l. Der er i den seneste analyse fundet nitrat (> 1 mg/l) i 26 boringer, mens der ikke er fundet nitrat eller kun i et meget lille indhold i 48 boringer. Der er således fundet nitrat i grundvandsmagasinerne i en tredjedel af de undersøgte boringer. De fleste fund af nitrat har et indhold under 25 mg/l (19 stk.). Kun 2 boringer indeholder mere en 50 mg/l. I DGU nr er der fundet 53 mg/l. Boringen er filtersat 37 mut. i lag Sand 1. I DGU nr er der fundet 75 mg/l. Denne boring er filtersat 5 mut. På figur 4.21 er vist nitratindholdet i det øverste magasin Sand 1 (S1) samt de kalkboringer, der er filtersat indenfor de øverste 50 m. Der er en del boringer med nitrat i disse terrænnære magasiner, men det skal bemærkes, at over halvdelen af boringerne i dette magasin trods alt er uden nitrat. Figur 4.21 Nitratindholdet i Sand 1, korte kalkboringer og ubestemt. På kortet er vist udbredelsen af Sand Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

35 På figur 4.19 er vist nitratindholdet i Sand 2 (magasinlaget S2) og de kalkboringer, hvor kalken ligger dybere end 50 m. Også i dette magasin er der fundet nitrat i en del af boringerne, således er der fund af nitrat i halvdelen af de analyserede boringer. Figur 4.22 Nitratindholdet i magasin Sand 2" og dybe kalkboringer. På kortet er vist udbredelsen af Sand 2. I Odderup og Bastrup Formationerne er der kun fundet et minimalt indhold af nitrat i en enkelt boring. Der er derfor ikke udarbejdet et kort for disse magasiner. Der er fundet 1,9 mg/l nitrat i filter 2 i DGU nr , filtersat 98 mut. Sulfatindholdet er samtidig forholdsvis lavt, hvilket indikerer reducerende forhold. I filtrene både over og under det pågældende filter er der ikke fundet nitrat. Det skal bemærkes, at der tidligere er fundet 1,5 mg/l nitrat i filter 2 i november Indholdet lader sig vanskeligt forklare. På figur 4.20 er nitratindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Data er inddelt efter magasinlag. De højeste nitratkoncentrationer er fundet i magasin S1 ( Sand 1 ). Også i magasin S2 ( Sand 2 ) er der en del boringer med et forholdsvis højt nitratindhold. Der er fundet nitrat ned til omkring 100 mut. Hovedparten af boringerne med nitrat er dog filtersat indenfor de øverste 60 mut. Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 31

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Redegørelse for Christiansfeld

Redegørelse for Christiansfeld Redegørelse for Christiansfeld Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Christiansfeld - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Redaktion: Sebastian Ravn, Lisbeth Hoberg

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat

Læs mere

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik

Læs mere

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Hillerød Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Hillerød Redaktion: Naturstyrelsen og NIRAS A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Redegørelse for Tinglev-Bedsted. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Tinglev-Bedsted. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Tinglev-Bedsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Tinglev-BedstedError! No text of specified style in document. Redaktion: Naturstyrelsen NIRAS Udgiver:

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,

Læs mere

Redegørelse for. GKO Sommersted. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for. GKO Sommersted. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for GKO Sommersted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for GKO Sommersted Redaktion: Naturstyrelsen og NIRAS A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Redaktion: Orbicon A/S og Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Nyborg Kommune Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Vedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode

Vedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode 9 2013 Vedtaget Plannavn 9 2013 Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode 25. februar 2015 25. februar 2015 22. april 2015 Dato for vedtagelse

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere