Feltkendetegn for terner (yngledragter)
|
|
- Karina Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler man de terner, man kan se i Danmark, op i to hovedgrupper, terner og moseterner. Ternerne har hvide/lysegrå, moseternerne sorte/grå fjerdragter. Der er i alt 9 ternearter (heraf 7 ynglende) der ses mere eller mindre regelmæssigt i Danmark. Tabellen angiver hvornår man kan se ternerne i Danmark. Farvestyrken angiver hvor gode chancerne er for at se ternerne. Jo kraftigere farver jo større sandsynlighed. Farveskalaen angiver den relative hyppighed for de enkelte arter og kan ikke sammenlignes på tværs af arterne Terner Dværgterne Splitterne Sandterne Fjordterne Havterne Rovterne Sortterne Hvidvinget terne Hvidskægget terne Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Dværgterne: Er relativt almindelig og kan ses over det meste af landet langs kysten og ved større indsøer (hvor der er sandbredder eller sandede småøer). Havterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses kun sjældent indlands. Fjordterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses også indlands ved søer og større moser. Splitterne: Splitternen er almindelig langs vore kyster og fjorde. Den yngler i relativt få kolonier, men ses trods det patruljere mange steder langs kysterne. Sandterne: Meget sjælden terneart i Danmark. Pt. Yngler den kun ved den nyoprettede Fiil Sø i Sydvestjylland, og ses stort set kun ved de jyske fjorde og Limfjorden. Den er ikke direkte knyttet til kysten, selvom den i Danmark for det meste har ynglet ved de jyske fjorde. Den fouragerer mest over land, hvor den tager større insekter, krybdyr, padder og smågnavere. Rovterne: Fra at være en ualmindelig gæst, er rovternen genindvandret som ynglefugl, og ses almindeligt, om end fåtalligt mange steder i landet. Specielt i Østdanmark er den omkring København og Køge bugt blevet et dagligt islæt. Sortterne: Sortternen var tidligere en almindelig ynglefugl i moser og på våde strandenge over det mest af landet. Nu yngler den kun i Vadehavet. Den ses dog mange steder på træk, mest i maj og i august/september. Hvidvinget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses oftere og oftere i maj måned, på forlænget træk fra de østeuropæiske ynglepladser. Ofte i småflokke, der opholder sig i et område en dag eller et par dage, for så at tage af sted igen. Hvidskægget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses fåtalligt på forlænget træk fra de syd og østeuropæiske ynglebestanden. I modsætning til den hvidvingede terne er det ofte enkeltfugle der ses, og hovedsagligt i maj. Endeligt er der rosenternen, (tidligere dougalls terne) som ligner fjord og havterne, men som er yderst sjælden i Danmark, kun observeret 3-4 gange siden år
2 Feltkendetegn Nedenstående tabel giver i oversigtsform de vigtigste kendetegn for voksne terne i yngledragt. Efter tabellen er der yderligere beskrivelser og tips til arts ID. Art Hvide terner Vægt (g) Længde Halelængde Halesplit Vingefang Dværgterne: Ud over den lille størrelse, kan dværgternen kendes på sin meget hurtige og adrætte mange gange rykagtige bevægelser i flugten, og den muser ofte som en tårnfalk i længere tid over et bestemt punkt. Tarsus Dværgterne , ,5-1,9 Havterne ,3-1,7 Fjordterne ,8-2,2 Splitterne , ,4-2,9 Sandterne kort *Rovterne kort Moseterner Sortterne kort Hvidvinget terne kort Hvidskægget terne kort *Hannen den største Størrelse Særlige kendetegn (voksne fugle i yngledragt) Tarser Næb Hoved Størrrelse mm. (ben) Gult med Sort hætte med Gule Meget lille som solsort sort spids hvid pande Rødt uden Korte røde Sort hætte Lang hale sort spids Rød med Kun inderhånd Røde Sort hætte sort spids gennemskinnelig Sort med gul spids Sorte Sort kort og Gråsorte kraftigt lange Stort rødt Sorte Sort med tydelig top Sort hætte Sort hætte med lille top Det meste af vingebagkant og hele hånden gennemskinnelig Størrelse som splitterne, virker mere kompakt Meget stor som sølvmåge Sort Sorte Sort Mørk krop og grå vinger Sort Mørkerøde lange Mørkerødt Mørkerøde Sort Sort hætte hvid kind Mørk krop hvide og felter på vinger Mørkegrå krop Dværgterner 2
3 Dværgterner Havterne/Fjordterne: Havterner og fjordterner kan være meget svære at skelne fra hinanden, men der er dog nogle brugbare forskelligheder: Overside: Fjordterne er en anelse lysere end havternen og hånden hos fjordternen er oftest opdelt i en mørkere ydre halvdel og lysere indre halvdel. Ses de to arter direkte fra siden, vil vingerne hos havternen sidde længere fremme mod hovedet, hvor de er mere centralt placerede hos fjordternen. Havternen synes derfor mere korthalset. Havterne til venstre, fjordterne til højre. Havternen har grå krop og lys kontraststriber imellem hætte og krop, synder korthalset da vingerne hæfter langt fremme. Fjordterne uden tydelig kontraststribe og centralt hæftede vinger der giver fremstrakt hoved 3
4 Havterne til venstre, fjordterne til højre Havternens bagvinger er gennemskinnelig, langs det meste af bagkanten, også i den yderste del af hånden. Hos fjordternen er kun den inderste del af hånden gennemskinnelig. Man skal dog være opmærksom på at gennemskinnelighed og farvenuancer er meget afhængige af lysindfaldet, og kan variere. F.eks. ses der under nogle lysforhold en kontraststribe imellem hætte og krop hos fjordternen. Havterne til venstre, fjordterne til højre I flugten er havternen mere urolig elegant og hoppende end fjordternen. Når havternen fisker i en lidt flagrende musen bevæger den sig ofte trinvist ned mod vandoverfladen, hvor fjordternen ofte dykker mere målrettet. Når ternerne ses stående, kan man de skelnes på halelængden, hvor havternens forlængede ydre halefjer når ud forbi vingespidserne, og den har også meget korte tarser. Hos fjordternen når de forlængede halefjer ikke længere ud end, vingespidserne, og er ofte kortere. Man skal dog være opmærksom på at vinklen hvorfra man ser ternen har betydning for hvordan man ser hale/vingeforholdet. Fjordternen har længere tarser, så man undertiden kan se hælen. Næbbet hos havternen er rødt, og normalt uden sort på spidsen. Det kan dog forekomme, men ikke så kraftigt som hos fjordternen, der har sort næbspids. 4
5 Havterne til venstre, fjordterne til højre Splitternen er større en fjord og havterne. Den er korthalet og har mindre halesplit. Den sorte hætte danner en tydelig nakketop. Næbbet er sort med gul spids. Benene er sorte. Den har et meget karakteristisk kerr-riik - kirr-riik skrig som man ofte hører, når de patruljerer langs kysten på udkig efter småfisk. Splitterner Sandternen er en kompakt version af splitternen. Den virker lift mere buttet/velnæret sammenlignet med splitternen. Den har et kort kraftigt sort næb og gråsorte ben. Flugten virker mere jævn og målrette i forhold til splitterne. I flugten er halen tilspidset og kløften ses for det meste ikke. Som anført ovenfor er 5
6 den meget fåtallig, og ses næsten kun ved de vestjyske fjorde, samt Fiil Sø, hvor den yngler. Stemmen er nasalt to-tre tonet, latteragtigt kæ-kæ-kæ, gæ-gæ-gæ, gi-gi-gi eller to-tonet ke-vit, ke-vit-vit. Rovternen er umiskendelig stor, på størrelse med en sølvmåge, men med et meget kraftigt rødt næb med en mørk spids, men det er det røde man lægger mærke til. Den sorte jætte kan i nakken rejses til antydning af en top. Benene er sorte. Den flyve kraftfuldt med samlet tilspidset halespids. Rovterner Rovterne han (fugl til venstre), har fanget bytte til hunnen og får sin belønning Moseterner Moseternerne er små terner, midt imellem dværgternen og hav-fjordternerne. De har kortere haler og kløften er tydeligt mindre end hos hav- fjordterne. Sortternen har i yngledragten sort krop og hoved, grå overside, men lidt lysere vingeunderside og underside på halen. Næb og ben er mørke. Vingerne synes relativt bredere end hos de hos hav og fjordterne. Den har en let hoppende flugt, hvor kroppen bevæger sig op og ned i takt med vingeslagene. Den flyver ofte lavt over vandoverfladen, som den afsøger for insekter. 6
7 Hvidvinget terne er af samme størrelse som sortternen, men har i yngledragten tydeligt hvide felter på overvingen, hånd og armsvingfjerenes underside, og halen er helt hvid. Den er derfor meget kontrastrig. Hoved, og næb er sorte, men benene har en rødlig farve. Den har som sortternen en let hoppende flugt, og i Danmark ser man dem ofte i småflokke i maj måned. De dukker pludseligt op over moser, nor og søer, bevæger sig livligt rundt, for så igen pludseligt at stige til vejrs og forsvinde lige så hurtigt som de kom. Billederne er ikke gode, men de giver et indtryk af farvekontrasterne hos de hvidvingede terner. Hvidvingede terner Den hvidskæggede terne er en anelse større end to andre moseterner, og har ligesom sandternen en lidt buttet/kompakt bygning. Den er ikke så mørk som de to andre moseterner, men har mørkegrå, ikke sort krop, og har sort hætte og hvide kinder, hvor de to andre har helt mørke hoveder. Næbbet er mørkerødt, og benene er røde. I flugten er den knapt så hoppende som de to andre moseterner, den synes således en smule mere afslappet i flugten. Den ses meget fåtalligt i Danmark, mest i maj. 7
Feltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs.1.0: ) Havterne. Status og udbredelse
Havterne Videnskabeligt navn. (Sterna paradisae) (L) Status og udbredelse Havternen er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor ynglebestanden har været relativ stabil over de seneste år, hvor der estimeres
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mere1 ASF, ABB, LP, PLAF, EE, UEM 2 Under dagens trækobservationer, opdager ABB en sanger komme dumpende ned fra himmelen, og vi når lige at se
Beskrivelse af observation af Sortterne sp. (Chlidonias niger sp.) med flere karakterer svarende til Amerikansk Sortterne (Chlidonias niger surinamensis) ved Hvide Sande d. 9. oktober 2006. Følgende beskrivelse
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereAnden Albert. FORKORTELSER: m = maske
Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereGråanden Alberte MATERIALER:
Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereSammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.
KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereLundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række
Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereSteen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi
Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereStrandens og kystens fugle
Strandens og kystens fugle Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen Strandens og kystens fugle Ved stranden kan du især møde mange forskellige slags måger, ænder og vadefugle. Ulvedybet og Vejlerne
Læs mereBlishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og
Blishøne Latinsk navn: Fulica atra Engelsk navn: Eurasian coot Orden: Traner Familie: Vandhøns Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen
Læs mereTitel: Overvågning af kystnære ternearter
Titel: Overvågning af kystnære ternearter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A181 1 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereLego-øvelse i Visual Management 2015-01-13
Formål Denne øvelse har til formål at vise forskellen på en skriftlig og en visuel instruktion. Legoklodser Til øvelsen anvendes otte Legoklodser i fire farver. ne er 1 x 6, 2 x 2, 2 x 3 og 2 x 4. Der
Læs mereNår du åbner MUS modulet, kan du se de teams, du kan holde MUS samtaler med (røde pile).
MUS modulet I MUS modulet kan du udsende spørgeskemaer til dine medarbejdere, som de kan besvare før selve MUSsamtalen. Under samtalen kan du skrive referat og lave aftaler ud fra medarbejderens svar,
Læs mereOplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier
Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereFrank Sundgaard Nielsen Zebrafinker
Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige
Læs mereNYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereIntroduktion til Ædelpapegøjer - slægten Eclectus
Introduktion til r - slægt Ovsigt ov artssammligning Nedståde ovsigt tag udelukkde højde for fuldt udfarvede fugle såvel blandt hann som hunn. Det skal bemærkes, at fjfarv hudov kan være afhængige af,
Læs mereBlå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår
Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Læs mereFUGLE I BYEN. Lærervejledning
FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for
Læs mereAmy og Alice Design Ilse Funch
Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet
Læs mereFøde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.
Blodrød hedelibel Latinsk navn: Sympetrum sanguineum Engelsk navn: Ruddy Darter Klasse: Insekter Orden: Guldsmede Familie: Libeller Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever
Læs merePartners er et spil med mange klare regler og en masse uskrevne regler, som varierer alt efter, hvem man spiller sammen med.
DM-GUIDEN 2. udgave Forord Velkommen til DM i Partners! Partners er et spil med mange klare regler og en masse uskrevne regler, som varierer alt efter, hvem man spiller sammen med. Ideen med spillet har
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereWord 2010 Figur og tekstboks Grundforløb
1 Indsæt tekstboks og figur Grafiske felter, fx tekstbokse og figurer, placeres efter samme retningslinjer som billeder med hensyn til størrelse, placering og ombrydning. 1.1 Tekstboks Du kan anvende tekstboksen,
Læs mereOKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle
OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereRødhætte. Sød, blød og charmerende Strikket i uld og filtet i maskinen
Rødhætte Fritidsgarn et nøgle i hver farve: Hudfarve, sort, brun, lys rød, mørk rød Strømpepinde 5 mm Strikket oppefra og ned. Altså: Hoved, hals, krop og ben Derefter arme og andet tilbehør Sød, blød
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereVejledningskompasset
Vejledningskompasset Forumteater over 3 autentiske vejledningssituationer 3 autentiske vejledningssituationer Belyst igennem forumteater og vejledningskompasset Knoglesangen 1.Tæerne sidder fast på foden
Læs mereHer er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.
Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereOptælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle
Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefugle på øerne og langs kysterne af Odense
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs mereDiget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!
Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet
Læs mereVand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen
Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_
Læs mereSphagnum-feltguide. Irina Goldberg
Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereRETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:
Med på en kigger Fugle i flok eksempel med gråspurv og skovspurv Der går ikke mange dage, uden vi ser en gråspurv eller en skovspurv, der jo lever tæt knyttet til mennesker. De optræder ofte sammen i flok,
Læs mereMusik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:
Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte
Læs mereCOLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien
FCI Standard Nr. 156 22.11.2012 (GB) (ORG 08.10.2012) COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehund. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde udtagen Schweizer
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereLedningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Notater fra 11. februar -10. marts 2017
Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 4 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres
Læs mere