Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
|
|
- Tove Fischer
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
2 Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og byområder Årsager til ændringer i udviklingen over tid Årsager til indvandrernes særlige bosætningsmønster Boligpolitikkens og boligmarkedets betydning
3 SBi s forskning Survey undersøgelse blandt flyttende indvandrere om deres bosætningspræferencer Nordisk projekt om indvandreres bosætning : Database med alle ikke-vestlige indvandrere og 7 % danskere for alle år , med person-, familie-, boligoplysninger og byområde Danmark opdelt i 9000 byområder med i gnsn. ca. 600 beboere Komparative analyser af bolig- og bypolitikkens betydning for indvandrernes bosætning i de nordiske lande
4 Udviklingen i opholdstilladelser Asyl og familiesammenf. EU/EØS Arbejdskraftindvandring Uddannelse mv. I alt
5 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Østeuropa Mellemøsten og Nordafrika Øvrige Afrika Øvrige Asien Alle ikke-vestlige
6 Andel af 15+ årige i almene boliger % Danskere Østeuropa Mellemøsten og Nordafrika Øvrige Afrika Øvrige Asien Alle ikke-vestlige 0
7 Udviklingen med opholdstiden i bosætning i almene boliger efter indvandringsperiode Andel i almene boliger 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Immigrations periode Opholdstid i Danmark, år
8 Udviklingen i bosætning i almene boliger med opholdstiden Statistisk overrepræsentation i almene boliger i forhold til lignende danskere (%) Familie-sammenførte Ikke-sammenførte Flygtninge Ankommet alene år 2-5 år 6-10 år år 16+ år Opholdstid i Danmark
9 Bosætning i multietniske byområder (områder med en stor andel etniske minoriteter) To forskellige processer, som har ført til at flere etniske minoriteter bor i multietniske byområder: 1. Etniske minoriteter er flyttet til multietniske byområder 2. Øget indvandring: I løbet af perioden er antallet af multietniske byområder steget på grund af øget indvandring. Nogle etniske minoriteter har boet i områder, som med tiden har fået flere etniske minoriteter
10 Udvikling i antallet af byområder med > 30 pct. ikke-vestlige etniske minoriteter Hovedstadsområdet Odense, Aalborg og Århus Øvrige kommuner
11 Udviklingen i andelen af ikke-vestlige etniske minoriteter, som bor i multietniske byområder (%) Andel af etniske minoriteter i område (%) > 20 > 30 > 40 > 50 >
12 Etnisk segregation = rumlig adskillelse mellem etniske minoriteter og danskere Mål for segregation af gruppe: Andelen af gruppen som skal flyttes for at være fordelt på byområder ligesom danskerne *2
13 Udviklingen i etnisk segregation Segregationsmål fra adskillelse fra danskere,90,80,70 Øvrige Afrika Mellemøsten mv. Øvrige Asien Østeuropæere Alle ikke vestlige,60,50,40,
14 Udvikling i bosætning med opholdstiden i multietniske byområder med mere end 20 % etniske minoriteter Andel i MB20+ områder 60% 50% Østeuropa 40% 30% Mellemøsten og Nordafrika Øvrige Afrika 20% Øvrige Asien 10% 0-1 år 2-5 år 6-10 år år 16+ år Opholdstid
15 Statistisk overhyppighed i multietniske byområder med hhv. mere end 20 og 40 pct. etniske minoriteter målt i forhold til nyindvandrede (%) Alle MB20+ Nyligt flyttede til MB20+ Alle MB år 6-10 år år år Opholdstid
16 Opsummering af udviklingen 1 Antallet af ikke-vestlige indvandrere i Danmark er vokset jævnt siden 1985, men sammensætningen er ændret fra familiesammenføringer og asylmodtagere til arbejdstagere og studerende De har fortrinsvist boet i almene boliger. Andelen her steg i 90erne, men aftog efter Især familiesammenføringer har ført til en vækst i almene boliger Det er ikke kun de dårligst stillede, der har boet i almene boliger, men også indvandrere med bedre indkomster i børnefamilier Bosætningen i almene boliger har ændret sig med opholdstiden. Ved ankomsten er % bosat der, stigende til % efter 5-10 år, derefter faldende til 50 % efter 20 år.
17 Opsummering af udviklingen 2 Andelen af ikke-vestlige etniske minoriteter, som bor i multietniske byområder (20+ pct.), steg fra 10 % i 1985 til 48 % i 2000, men er derefter aftaget. 15 % bor i områder med mere end 50 % etniske minoriteter En årsag er, at der er kommet flere indvandrere, men også tilflytning til multietniske byområder Men den etniske segregation har generelt været aftagende siden 1995, især pga. at flere er bosat udenfor store byer
18 Hvad har bestemt indvandrernes bosætning og etnisk segregation? Lavere indkomster hos etniske minoriteter Færre muligheder på boligmarkedet Den geografiske adskillelse af boligtyperne især de almene boliger Særlige bosætningspræferencer blandt etniske minoriteter Danskernes adfærd ved bosætning ( white flight og white avoidance )
19 Overhyppighed i forhold til danskere for etniske minoriteters flytninger til boligtyper, korrigeret for indkomst, familietype mv. Statistisk overhyppighed 500% 400% 300% 200% Almene i multietniske omr. Andre almene Privat udl. og andel Ejerlejligheder Parcelhuse 100% 0% 1-100%
20 Muligheder og begrænsninger på boligmarkedet Boligmarkedet er socialt opdelt, hvilket påvirker etniske minoriteters boligmuligheder, fordi de har lavere indkomster Især nye indvandrere mangler viden om boligmarkedet Access til almene boliger er enkel (men nogle gange langvarig) Privat udlejning og andelsboliger er svært tilgængelige fordi de kræver sociale kontakter til udlejere og andelsforeninger. Mulig diskrimination Vurderer bankerne indvandrere som solide debitorer?
21 Boligmarkedets betydning for segregationen Etnisk segregation er meget påvirket af by- og boligpolitikken Skæv fordeling af etniske minoriteter på boligformer + skæv fordeling af boligformer på byområder Etnisk segregation
22 Sammenligning af 4 nordiske hovedstadsområder mht. etniske minoriteters fordeling på boligformer, disses fordeling på byområder og etnisk segregation (indeks for adskillelse) Etnisk adskillelse i boligformer Rumlig adskillelse af boligformer Ethnisk segregation 10 0 København Helsinki Oslo Stockholm
23 Særlige bosætningspræferencer blandt etniske minoriteter Erfaringer fra gamle indvandringslande : Nyankomne indvandrere har behov for støtte fra et etnisk netværk og for tryghed i et fremmed land Derfor præferencer for at bo tæt på familie, venner og evt. landsmænd Stærkere præferencer for lejeboliger pga. usikkerhed om fremtiden Præferencerne ændres over tid i takt med den økonomiske og sociale integration i samfundet -> rumlig integration
24 Undersøgelse af flyttende ikke-vestlige etniske minoriteters præferencer (% fordeling) Fordeling % Integrationsindeks Hvilken beboersammensætningen synes I ville være bedst i jeres boligområde, hvis I selv kunne vælge? Højest bo en tredjedel med udenlandsk baggrund Nogenlunde lige mange med dansk og udenlandsk 33-8 Overvejende bo folk med udenlandsk baggrund 2-84 Fordelingen betyder ikke noget 33 3 Andet 3-52 Total 100 Hvis I kunne vælge, hvor skulle familie og venner så bo? I samme boligområde I gangafstand Kort afstand med bil/bus/tog 8 8 I samme by Uden betydning Total 100
25 SBi s undersøgelse af flyttende indvandrerne har vist: Præferencer for at bo tæt på venner og familie er vigtig for mange indvandrere. Men det gælder især de nyligst tilkomne og de mindst integrerede. Præferencerne falder med stigende integration Når man korrigerer for grad af integration er der ikke særligt store forskelle mellem etniske grupper, med en enkelt undtagelse De faktiske flytninger til og fra multietniske boligområder understøtter teorien om rumlig integration
26 Danskernes adfærd Danskerne fraflytter oftere multietniske byområder Danskerne undgår at flytte til multietniske byområder De der flytter til dem er oftere udenfor arbejdsmarkedet, hvilket skaber sociale problemer og øger segregationen
27 Sammenhængen mellem andel etniske minoriteter i områder og fraflytning Gennemsnitlig fraflytningsfrekvens pr år (%) Danskere Etniske minoriteter 0-19 % % % % % % 70- % Andel ikke-vestlige etniske minoriteter i område
28 Sammenhængen mellem tilflytning og andel etniske minoriteter i områder Øget statistisk sandsynlighed for tilflytning i forhold til 0-19 pct. områder (%) Danskere Etniske minoriteter Etn. min. i beskæftigelse % % % % % 70- % Andel etniske minoriteter i byområde
29 Betydning af områdernes sociale sammensætning Øget statistisk sandsynlighed for tilflytning til byområder med forskellig beskæftigelsesgrad, målt i forhold til områder med størst beskæftigelse Beskæftigede i byområde Næstflest beskæftigede Midtergruppe Næstflest arbejdsløse Flest arbejdsløse Etn. min. i beskæftigelse Danskere i beskæftigelse Etniske minoriteter Danskere
30 Overrepræsentation (%) i byområder med mere end 20 pct. etniske minoriteter, målt i forhold til alle i landegruppe Pensionister Kontanthjælp mv Arbejdsløse Studerende Beskæftigede 50 0 Danmark Østeuropa Mellemøsten og Nordafrika Øvrige Afrika Øvrige Asien -50 Landegruppe
31 Segregeringsprocesser i multietniske byområder Tiltrækning af etniske minoriteter enten pga. præferencer eller nemmere acces. Større tilflytning end normalt. Fastholdelse af etniske minoriteter pga. præferencer eller mangel på alternativer. Mindre fraflytning end normalt Flight af danskere større fraflytning end normalt Avoidance af danskere mindre tilflytning end normalt
32 Kvantificering af segregeringsprocesser Ændret flyttemønster i forhold til lignende byområder (procentpoint) 11% 9% 7% White flight af danskere White avoidance af danskere Fastholdelse af etniske minoriteter Tiltrækning af etniske minoriteter 5% 3% 1% -1% Andel etniske minoriteter i byområde (%)
33 Opsummering årsager til etnisk segregation Etniske minoriteter har generelt lavere indkomster og er derfor henvist til billigere boliger. De har større præferencer for lejeboliger. De har vanskeligheder med at få adgang til privat udlejning og andelsboliger, samt måske lån til ejerbolig. Den rumlige adskillelse af boligtyperne især de almene boliger skaber segregation. Nyankomne og mindre integrerede indvandrere har præferencer for at bo tæt ved familie og landsmænd og i multietniske byområder, men præferencerne ændres over tid med deres integration i samfundet Den stærkeste faktor i segregationen er, at danskerne fravælger multietniske byområder, hvilket skaber bedre adgang for etniske minoriteter til disse områder
INDVANDRING, INTEGRATION OG ETNISK SEGREGATION
INDVANDRING, INTEGRATION OG ETNISK SEGREGATION UDVIKLINGEN I INDVANDRERNES BOSÆTNING SIDEN 1985 SBI 2015:01 Indvandring, integration og etnisk segregation Udviklingen i indvandrernes bosætning siden 1985
SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder
SBi 2006:12 Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Hans Skifter Andersen SBi 2006:12 Statens Byggeforskningsinstitut
SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse
SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Hans Skifter Andersen SBi 2006:02 Statens Byggeforskningsinstitut
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har
Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende
Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte
Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren
Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut
Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud
Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser
Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser af Hans Hummelgaard Leif Husted AKF Forlaget Oktober 2001 Forord Formålet med rapporten er at beskrive henholdsvis forskellige socialgruppers
Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?
Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring
Kommunal boliganvisning i almene familieboliger
Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut
BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk
Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000
Flere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set
Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen
Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere
Analyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge
15. november 2015 ANALYSE Af Berit Toft Fihl Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge Af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2010, var godt 4 pct. i job seks måneder
Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?
Artikel til Dansk Sociologi Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut Især gennem
Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016
Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input
boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER
FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER Kredskonference 9. kreds Rikke Lønne, udviklingskonsulent BL Den 4. marts 2017, LO-skolen Fremtidsstudiet Beboerdemokrati Effektivisering Fremtidens familie- og boformer
Aalborg Universitet. Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version
Vækststrategi 2020 Notat
Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at
Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef
Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?
UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15
UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15 Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggeriets virkninger Hans Skifter Andersen SBi 2017:15 Statens Byggeforskningsinstitut,
Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor
Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Boligudviklingen de seneste 10 år
de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.
BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER
BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org
Præsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?
10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.
REGERINGENS BOLIGPOLITIK
19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-
Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet
- Nøgletal Indhold Alderssammensætningen... 1 Indvandrere og efterkommere... 3 Børnefamilier... 6 Kontanthjælpsmodtagere... 8 SU-modtagere... 9 Fraflytning...11 Udsættelser...11 Alderssammensætningen Beboerantal
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%
ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem
Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Analyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Befolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
RESSOURCE- STÆRKE BEBOERE. En analyse af flyttemønstrene blandt ressourcestærke beboere i de 200 største almene boligområder
RESSOURCE- STÆRKE BEBOERE En analyse af flyttemønstrene blandt ressourcestærke beboere i de 200 største almene boligområder RESSOURCESTÆRKES FLYTTEMØNSTRE ressource- RESSOURCESTÆRKE stærke BEBOERE beboere
3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Statistiske informationer
Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige
Nøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
INTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
SINGLER NY Aldersfordeling
SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:
STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?
Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?
Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.
Notat. Sammenfatning.
Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen
Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Statistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008
Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,
Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Analyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv
De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for
Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Befolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man
Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere
Boligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd
Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens
Statistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT
14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver
Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Kapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Analyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.
N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser
Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job?
Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens
Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens
Vejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne
NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne
privat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.
Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål