Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn"

Transkript

1 Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig. Særligt blandt de kvindelige ansatte trækker mange sig tidligt tilbage, hver tredje kvinde i industrien går på tidlig efterløn. Det er mere end i nogen anden branche. Industrien er samtidig en af de brancher, hvor mange oplever smerter og i det hele taget har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 24. juli 216 Analysens hovedkonklusioner Job i industrien sender mange på tidlig efterløn især mange kvinder. Faktisk går hver tredje kvindelige industriansatte på tidlig efterløn. Det er dobbelt så mange som blandt mændene. Andelen af kvinder, der trækker sig tilbage for at gå på tidlig efterløn, er i det hele taget større end blandt mændene Ser man på de faglærte uddannelser, så har teknologiområdet sammen med sundhed/omsorgsområdet de største andele, der går på tidlig efterløn. Tallene indikerer, at der er nogle fysisk krævende job i industrien, som gør, at folk (især kvinder) bliver nedslidte og trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det bekræftes af, at industrien er én af de faggrupper, hvor flest døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Flere kvinder end mænd går på efterløn I øjeblikket er der diskussion om, hvornår man skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Efterlønsreformen fra 211 betyder, at efterlønsalderen stiger gradvist de kommende år. Samtidig diskuterer man, om den forhøjede pensionsalder, som blev vedtaget i Velfærdsaftalen fra 26, skal fremrykkes. I denne analyse har AE undersøgt, hvor mange af de 6-årige 1 i perioden 2-213, der valgte at gå på efterløn. Disse personer er født i og er interessante at se på, fordi de er nogle af de sidste, der kunne vælge at gå på efterløn som 6-årig, men også med fordel kunne udskyde at gå og (i kraft af 2- årsreglen) få en større efterlønssats samt en mindre modregning af private pensioner. Ser man på, hvor mange der trækker sig tidligt tilbage og går på efterløn som 6-årig, er der generelt flere kvinder end mænd. Det fremgår af figur 1. Hver femte 6-årig kvinde går på tidlig efterløn, mens det gælder 11 procent af mændene, altså næsten halvt så mange. Figur 1. Andel 6-årige, der går på efterløn, fordelt på køn , Mænd 19,7 Kvinder 2 1 Andel 6-årige på efterløn Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, Kun blandt de, der bor sammen med en anden voksen i husstanden. Kilde: AE pba. DST registerdata. Kvinder i industrien er mest tilbøjelige til at gå på efterløn Vi har undersøgt, hvilken branche de 6-årige tilhørte hovedparten af deres sene år på arbejdsmarkedet, nærmere bestemt fra de var til 9 år. Figur 2 viser således tilbøjeligheden til at gå på tidlig efterløn opgjort efter den dominerende branche i -9-års alderen 2. Det ses, at den største overgang til efterløn blandt 6-årige er for dem, der arbejder i industrien. 22, procent eller næsten hver fjerde 6-årig blandt dem, der er tilknyttet industrien, går på efterløn. En stor gruppe brancher såsom sundhed og socialvæsen, vandforsyning og renovation, hotel og restauration samt rejsebureauer, rengøring m.m. følger lige efter med omkring 18-2 procents overgang til efterløn. I den anden ende af skalaen 1 Analysen er lavet på alle 6-årige opgjort ultimo november i året. Der er dog set bort fra personer, der som 6-årige var på førtidspension eller fleks-ydelse. 2 Dominerende branche er fundet ved først at finde ud af om personen har været i beskæftigelse i mindst halvdelen af de år. Dernæst er det undersøgt, hvilken branche, der er tale om i 19-grupperingen. Ved lige mange år vælges den første branche. 2

3 ligger fx energiforsyning med 9,3 procents overgang til efterløn samt vidensservice og landbrug på 6-7 procent. Figur 2. Overgang til efterløn blandt 6-årige fordelt på dominerende branche som -9-årig Alle Industri Sundhed og socialvæsen Vandforsyning og renovation Hoteller og restauranter Rejsebureauer, rengøring og anden Handel Bygge og anlæg Information og kommunikation Transport Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid Offentlig administration, forsvar og Finansiering og forsikring Råstofindvinding Undervisning Ejendomshandel og udlejning Energiforsyning Videnservice Landbrug, skovbrug og fiskeri Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende. Kilde: AE pba. DST-registerdata. Der er dog stor forskel på kvinder og mænds overgang til efterløn alt efter hvilken branche, de har været ansat i som -årige. For både mænd og kvinder er overgangen til efterløn for 6-årige højest for dem, der har været ansat i industrien, men der er stor forskel på, hvor mange der trækker sig tidligt tilbage. Blandt industriansatte kvinder er 34 pct. af de 6-årige overgået, mens andelen for mænd ansat i industrien er 17,8 pct. 6-årige kvinder i industrien har således næsten dobbelt så høj overgangsfrekvens til tidlig efterløn som mænd. De 34 pct. industriansatte kvinder, der trak sig tidligt tilbage i årene 2-13, svarer i faktiske tal til næsten 3. personer, hvilket ses af bilagstabel 2. Industrijob dækker bl.a. over lagerarbejde, nogle kontorfunktioner og arbejde i selve produktionen som fx betjening af automatiske maskiner (eksempelvis som procesoperatør). I boks 1 fremgår det, hvilke arbejdsfunktioner der er hyppigt forekomne blandt -9-årige kvinder i industrien. 3

4 Boks 1. Hyppigt forekomne stillinger blandt -9-årige kvinder i industrien Hyppigt forekommende arbejdsfunktioner inden for industrien for kvinder, der er mellem og 9 år, er: - laborantarbejde - monteringsarbejde af elektrisk og elektronisk udstyr - almindeligt kontorarbejde - operatørarbejde ved fremstilling af plastprodukter - operatørarbejde ved færdigvareproduktion i nærings- og nydelsesmiddelindustri - regnskabsarbejde - andet monteringsarbejde - pakkeriarbejde - andet manuelt produktionsarbejde - salgsarbejde - teknikerarbejde Der er altså tale om en bred vifte af funktioner, hvor nogle ikke kræver formel uddannelse, mens andre kræver faglært uddannelse, andre kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Industrien er altså den branche, hvor overgangen til tidlig efterløn for kvinder er klart højest. Herefter følger brancherne rejsebureauer og rengøring m.m. samt handel og hotel og restauration, hvor cirka 23 procent af de 6-årige er gået på tidlig efterløn. For mænd er det derimod ansatte inden for vandforsyning og renovation, der med en andel af 18 procent af de 6-årige, er den branche, hvor næst flest er gået på tidlig efterløn. Derefter kommer bygge og anlæg med 14 procent. Figur 3. Overgang til efterløn blandt 6-årige fordelt på branche som -9-årig og køn Pct I alt Industri Rejsebureauer, rengøring og anden Handel Hoteller og restauranter Vandforsyning og renovation Sundhed og socialvæsen Transport Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid Energiforsyning Offentlig administration, forsvar og Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri Undervisning Råstofindvinding Videnservice Kvinder Mænd Pct Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende for andelen blandt kvinder. Kilde: AE pba. DST-registerdata. 4

5 Uddannede inden for teknologi- og sundhedsområdet går mest på efterløn Ser man på, hvor mange der går på tidlig efterløn afhængigt af, hvilken uddannelse man har taget, er der stor forskel fra uddannelse til uddannelse. Forholdsvis mange af dem, der har taget en af de uddannelser, der retter sig mod industrien, går på tidlig efterløn. Det er fx uddannelser inden for teknologiområdet som porcelænsmaler, potte- og glasmager og andre tekniske uddannelser, men også uddannelser inden for fødevarebranchen som fx slagter eller bager samt uddannelser rettet mod maskinteknik og produktion. Inden for disse områder går mellem pct. på tidlig efterløn. Det fremgår af tabel 1, der viser andelen der går på tidlig efterløn opdelt efter forskellige faglærte uddannelser. Den uddannelsesgruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, er omsorg, sundhed og pædagogik som dækker over fx SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og tandklinikassistenter. Her er det lidt mere end hver femte, der går på efterløn som 6-årig. I den anden ende, hvor relativt færre er gået på efterløn som 6- årig, finder man bl.a. jordbrug (6,6 pct.) samt strøm og elektronik (11,7 pct.). Tabel 1. Andel 6-årige, der er gået på efterløn, faglærte uddannelser Jordbrug og natur (fx landbrug og gartnere) 6,6 Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. (fx elektrikere) 11,7 Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. (fx mekanikere) 13,7 Transport og logistikområdet (fx chauffører og reddere) 14,8 Andre erhvervsfaglige uddannelser (fx forsvaret og erhvervsfiskere) 14,9 Byggeriområde (fx malere, tømrere) 1,7 Teknologiområdet, maskinteknik og produktion (fx teknikere, finmekanikere) 16,8 Kontor, handel og forretningsservice (fx finans, kontor, handel) 18, Fødevarer mv. (fx slagter, bagere) 18,1 Oplevelsesområdet (fx frisører) 18,7 Teknologiområdet, grafisk/teknisk m.m. (fx grafikere, porcelænsmaler, pottemager, anden industri) 21, Omsorg, sundhed og pædagogik (fx SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, tandklinikassistenter) 21, Alle faglærte 17, Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, Faglærte. Sorteret stigende. Kilde: AE pba. DST registerdata. De faglært uddannede inden for teknologi-, sundhed- og fødevarebranchen har ikke bare høj overgang til efterløn blandt de faglært uddannede. Ser man på, hvor store andele af dem, der har kort og mellemlang videregående uddannelser, der går på tidlig efterløn, er andelene markant lavere for langt de fleste uddannelser. Det ses af tabel 2. Kun social- og sundhedsområdet blandt de korte og mellemlange videregående uddannelser har en tilbagetrækningsprocent, der ligger på højde med de faglærte uddannelser. Blandt tandplejere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere er det omkring 16 pct., der går på tidlig efterløn.

6 Tabel 2. Andel 6-årige, der er gået på efterløn, KVU/MVU Forsvar, politi og sikkerhed (fx fængselsfunktionærer, politi, officerer) 3, Erhvervsøkonomi, administration og jura (fx ejendomsmæglere, merkonom, HD) 4,7 Jordbrug, skovbrug og fiskeri (fx landbrugstekniker, parkingeniør) 6, Transport (fx maskinmester, skibsfører) 6,1 Bygge- og anlægsteknik (fx byggetekniker, diplomingeniør, bygningskonstruktør) 6,4 Teknik, teknologi og industriel produktion (fx mejeriteknolog, laborant, tekniker, diplomingeniør) 7,8 Mekanik, jern og metal (fx maskindiplomingeniør, maskintekniker) 8,6 Samfundsvidenskab (fx journalister, akademiuddannede i kommunikation) 9,7 Undervisning og læring (fx lærere) 9,9 Humanistisk (fx diplomuddannelse i sprog, tolke, korrespondenter) 11,6 Kunstnerisk (fx designteknolog, skuespillere, teaterteknik) 11,9 Andre (fx serviceøkonom, merkonom, laboratorieteknologi, fx multimediedesigner, filmklipper, instruktør, levnedsmiddelingeniør) Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (fx datanom, programmør, diplomingeniør) 14,3 Social og sundhed (fx tandplejer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver) 16,1 Alle KVU/MVU 11,7 Anm.: 6-årige opgjort i nov , dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, KVU/MVU. Sorteret stigende. Kilde: AE pba. DST registerdata. 12,4 Mange industriarbejdere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø Går man ind og se på arbejdsmiljø, viser statistikkerne, at industrien er én af de faggrupper, hvor flest døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Et hårdt fysisk arbejdsmiljø er ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) s karakteriseret ved, at man oplever høj anstrengelse ved udførelse af sit arbejde, at man er udsat for forskellige ergonomiske belastninger (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), at man oplever begrænsning i arbejdet på grund af smerter, og om man er træt og udmattet efter en typisk arbejdsdag. Se NFA s præcise definition i boks 2. Mens bygge og anlæg er det fagområde, hvor relativt flest ansatte udsættes for fysisk overbelastning, ligger håndværkspræget arbejde og industrijob markant over gennemsnittet. Knap 16 pct. af de industriog håndværksansatte oplever et hårdt fysisk arbejdsmiljø, mens det i gennemsnit blandt alle lønmodtagere er lige knap 9 pct. Det ses af figur 4, som viser, hvor mange der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø inden for forskellige faggrupper. 6

7 Figur 4. Hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på faggrupper Anm. Se appendix. Der er sket en signifikant forbedring af det fysiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fordelt på faggruppe er der ikke nogle signifikante ændringer. Uoplyste er ikke vist, og militær og landbrug er ikke vist grundet få besvarelser. Alle indgår dog i totalen. Prikkerne i figuren viser konfidensintervaller. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik En af de arbejdsmiljøfaktorer, der indgår i målet for det fysiske arbejdsmiljø, er smertebegrænsning. Personer, der har svaret ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder, er omfattet af smertebegrænsning. Som figur viser, er det næsten hver tredje industriarbejder (31 pct.), der har været begrænset i arbejdet på grund af smerter. Faggruppen industri og håndværk ligger faktisk nummer to på listen over, hvor flest er begrænset af smerter i arbejde kun overgået af bygge- og anlægsgruppen (37 pct). Figur. Smertebegrænsning opdelt på jobfunktion Anm. Se appendix. Der er sket et signifikant fald i andelen med smertebegrænsninger fra 212 til 214. Fordelt på jobfunktionen er det for personer, der er beskæftiget inden for salg, hvor smertebegrænsning er faldet signifikant. Prikkerne i figuren viser konfidensintervaller. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik 7

8 Boks 2. Kriterier for hårdt fysisk arbejdsmiljø NFA har udviklet et indeks til at måle, hvem der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskelet-overbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på, om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien 22, indfries. For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem 6 til på en -skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst en af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 3 kg eller derover. 8

9 Bilag Bilagstabel 1. Antal 6-årige fordelt på om de går på efterløn og dominerende branche Ikke på efterløn som 6-årig På efterløn som 6-årig Antal pers. I alt Vidensservice Råstofindvinding Undervisning Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Offentlig administration, forsvar og politi Energiforsyning Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Finansiering og forsikring Information og kommunikation Bygge og anlæg Transport Sundhed og socialvæsen Vandforsyning og renovation Hoteller og restauranter Handel Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Industri I alt Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende. Kilde: AE pba. DST-registerdata. 9

10 Bilagstabel 2. Antal 6-årige fordelt på tilgang til efterløn, branche og køn Mænd Ikke på efterløn som 6-årig På efterløn som 6-årig I alt Kvinder Ikke på efterløn som 6-årig På efterløn som 6-årig Videnservice Råstofindvinding Undervisning Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning I alt Offentlig administration, forsvar og politi Energiforsyning Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Finansiering og forsikring Information og kommunikation Bygge og anlæg Transport Sundhed og socialvæsen Vandforsyning og renovation Hoteller og restauranter Handel Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Industri I alt Anm.: Blandt 6-årige er den dominerende branche fundet som den branche, man har været ansat i mest fordelt på 19-grupperingen i -9 års alderen. Se note 3. Sorteret faldende. Kilde: AE pba. DST-registerdata.

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Kvinder halter bagefter på løn

Kvinder halter bagefter på løn Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere