Biomasse, kedler. Biomasse, KV. Biomasse, transport. Biogas/forgas., KV. Biogas/forgas, transport. Affald, varmekedler. Affald, KV.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasse, kedler. Biomasse, KV. Biomasse, transport. Biogas/forgas., KV. Biogas/forgas, transport. Affald, varmekedler. Affald, KV."

Transkript

1 PJ/år PJ/år Ea Energianalyse Bruttoenergiforbrug fremtidsforløb Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie Biomasseanvendelse, fremtidsforløb (PJ/år) Biomasse, ind. opvarmning Biomasse, proces Biomasse, kedler Biomasse, KV Biomasse, transport Biogas/forgas., KV Biogas/forgas, transport Affald, varmekedler Affald, KV DK ressource 25 Transportdrivmidler Fremtidsforløb 2 15 Biogas Brint Bio-diesel 1 5 Methanol Ethanol Naturgas El Diesel Benzin Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A Ambitiøst fremtidsforløb uden mulighed for nettoimport af biomasse Baggrundsnotat udarbejdet af RISØ DTU og Ea Energianalyse September 21

2 Indledning Dette baggrundsnotat giver en oversigt over nøgleresultater for de ambitiøse referenceforløb (A) og fremtidsforløb (A). (Se nedenstående tekstboks) Forudsætningerne for forløbet er nærmere beskrevet i Klimakommissionens dokumentationsrapport 1 Det samlede energisystem er sat op i STREAM modellen. Efterspørgslen på energitjenester og energiforbrug er beregnet vha. ADAM/EMMA-modellen og STREAM, mens forsyningen af el og varme er beregnet med input fra Balmorelmodellen. Der er lavet en vurdering af omkostningerne ved at drive energisystemet i 22, 23 og 25 i fremtidsforløbet sammenlignet med referenceforløbet ved hjælp af STREAM. Resultaterne fra den uambitiøse reference (U) og tilhørende fremtidsforløb (U) med mulighed for import af biomasse er beskrevet i et selvstændigt notat (RISØ DTU og Ea Energianalyse, 21). Klimakommissionen arbejder med to sæt af internationale rammer for fremtiden: Ét hvor omverdenen fører en ambitiøs klimapolitik (A), og et hvor omverdenen fører en uambitiøs klimapolitik (U). Under hver af disse internationale rammebetingelser er der opstillet dels et referenceforløb og dels et såkaldt fremtidsforløb, hvor Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. I fremtidsforløbet med ambitiøse internationale rammebetingelser(a) er nettoimport af biomasse ikke en mulighed. I fremtidsforløbet med uambitiøse rammebetingelser(u) er nettoimport biomasse en mulighed. Dette baggrundsnotat beskriver kun referenceforløb (A) og fremtidsforløb (A). 1 Klimakommissionen (21). Klimakommissionens dokumentationsrapport: GRØN ENERGI. VEJEN MOD ET DANSK ENERGISYSTEM UDEN FOSSILE BRÆNDSLER 2 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

3 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Metode og forudsætninger Resultater vedr. energisystemets udvikling Bygninger Produktionserhverv Transport Elforbrug og produktion Anvendelse af biobrændsler i forløbene Økonomiresultater El- og fjernvarmepris Omkostninger til energitjenester Bilag Referenceliste Bilag 1 Oversigtstabel Energiforbrug og energiproduktion Bilag 2 Detaljerede resultattabeller Bilag 3 Omkostninger til energitjenester Bilag 4 Følsomhedsanalyser Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

4 1. Sammenfatning Det vurderes at være muligt, at Danmarks energiforsyning kan dækkes ved hjælp af indenlandske vedvarende energi resurser i 25. De vigtigste nødvendige tekniske forudsætninger og tiltag frem mod 25 i det ambitiøse fremtidsforløb er: Et betydeligt niveau af energibesparelser og forbedring af energieffektiviteten. En meget kraftig udbygning med vindkraft, som vil blive suppleret med solceller og bølgekraft i et omfang afhængig af omkostningsniveauet og konkurrencedygtigheden af disse teknologier. Substitution af fossile brændsler med el og biomasse Intelligent vindkraftindpasning via nationale tiltag og udveksling med nabolande samt Generelle forudsætninger Fremtidsbilledet er opstillet under forudsætning af en økonomisk vækst på gennemsnitligt ca. 1.7 % årligt frem mod 25. Da der forventes en stærk sammenhæng mellem økonomisk vækst og efterspørgsel på energitjenester, er resultaterne følsomme overfor den økonomiske udvikling. Det skal også understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at estimere det langsigtede realiserbare potentiale for energibesparelser. Tabellen nedenfor illustrerer den antagne vækst i energi- og transporttjenester. Vækst i energitjenester (28=1) Persontransport Godstransport Produktionserhverv Handel og service El i husholdninger Rumvarme Tabel 1: Forudsætninger om vækst i energitjenester I forløbet er brændsels- og CO2-prisforudsætninger baseret på en forlængelse af IEA s 45 ppm scenarie fra World Energy Outlook 29. Scenariet forudsætter en meget aktiv global klimaindsats, som medfører en begrænset efterspørgsel på fossil brændsler og derfor forholdsvist lave priser. Til gengæld dannes en høj markedspris på CO2 ligesom prisen på biomasse forudsættes at stige betydeligt frem til 25. Forløbet forudsætter desuden, at Danmarks nabolande omstiller deres energisystem til betydelig lavere CO2-udledning bl.a. ved at de foretager en kraftig udbygning med vindkraft. CO2-kvoteprisen forudsættes at stige fra ca. 11 kr./ton i 21 til 25 kr./ton i 22 og 115 kr./ton i 25. Figuren nedenfor viser udviklingen i brændselspriser for hhv. gasolie, naturgas, kul og træflis, inkl. indregning af CO2-omkostning. De stiplede linjer viser tilsvarende forudsætninger i det uambitiøse forløb (forløb U). 4 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

5 Figur 1: Forudsætninger om udvikling i brændselspriser, inkl. indregning af CO2-omkostninger Forløbene behandler det samlede danske energiforbrug, dog ekskl. udenrigsluftfart, udenrigssøfart, naturgas anvendt i forbindelse med olieudvinding og energi til ikkeenergiformål. Bruttoenergiforbrug Fremtidsforløbets bruttoenergiforbrug i 25 er ca. 58 PJ, hvilket er betydeligt lavere end i referencen 25 (ca. 8 PJ) og i dag (ca. 79 PJ). Konkret består bruttoenergiforbruget i fremtidsbilledet for 25 af godt 2 PJ biomasse, biogas og affald, ca. 28 PJ vindkraft (og bølgekraft og sol) og knap 25 PJ solvarme og geotermi og 75 PJ omgivelsesvarme. At bruttoenergiforbruget kan reduceres betydeligt i forhold til i dag skyldes dels energieffektivisering og energibesparelser hos forbrugerne, dels at vindkraft udgør så stor en andel af produktionen. Vindkraft har per definition ikke noget konverteringstab. Nedenstående figurer og tabeller viser udviklingen i bruttoenergiforbrug i henholdsvis referenceforløbet og fremtidsforløbet. 5 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

6 PJ/år Tabel 2 Bruttoenergiforbrug i PJ opdelt på kilder i Referenceforløbet Olie Kul Kul + CCS Naturgas Fossilt i alt Fast biomasse Biogas Affald, inkl. fossil del Biobrændsel + affald i alt Vind Solceller Bølgekraft El-VE i alt Geotermi Solvarme Omgivelsesvarme Varme-VE i alt Sum Bruttoenergiforbrug referenceforløb Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie Figur 2: Udvikling i bruttoenergiforbrug i referenceforløb. Omgivelsesvarme omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen (28 PJ i 28), brændstof til udenrigsfly (35 PJ i 28) samt energi til ikke energiformål (11 PJ i 28). 6 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

7 PJ/år Tabel 3 Bruttoenergiforbrug i PJ opdelt på kilder i Fremtidsforløbet Olie Kul Kul + CCS Naturgas Fossilt i alt Fast biomasse Biogas Affald, inkl. fossil del Biobrændsel + affald i alt Vind Solceller 1 Bølgekraft 6 El-VE i alt Geotermi Solvarme Omgivelsesvarme Varme-VE i alt Sum Bruttoenergiforbrug fremtidsforløb Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie Figur 3: Udvikling i bruttoenergiforbrug i fremtidsforløb. Omgivelsesvarme omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen (28 PJ), brændstof til udenrigsfly samt energi til ikke energiformål (11 PJ). Husholdning, handel og industri Nedenfor ses udviklingen i endeligt energiforbrug indenfor husholdninger, handel/service og produktionserhverv. Forskellen mellem reference- og fremtidsforløb afspejler ekstraniveauet af energieffektivisering og energibesparelser. På sigt øges andelen af el betydeligt både til opvarmningsformål og i industrien til procesenergi. 7 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

8 Aksetitel PJ/år Endeligt energiforbrug, Reference Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Fjernvarme El Endeligt energiforbrug, Fremtidsforløb Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Fjernvarme El Figur 4: Udvikling i endeligt energiforbrug, ekskl. energi til transportformål og energi til ikkeenergiformål. Ekskl. omgivelsesvarme. 8 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

9 Varmeforsyning En betydelig del af effektiviseringen af det samlede energiforbrug er varmebesparelser. Energiforbruget til opvarmning reduceres således på lang sigt med ca. 1/3 i forhold til i dag på trods af boligarealet til opvarmning antages øget med næsten 5 %. Varmebesparelserne opnås ved at stille skrappe krav til nybyggeri og ved løbende energirenovering af den eksisterende bygningsmasse i takt med bygningerne alligevel skal renoveres af andre årsager. Desuden erstatter fjernvarme og varmepumper anvendelse af individuelle olie- og naturgasfyr. Anvendelsen af biomasse til opvarmningsformål reduceres ligeledes betydeligt Ref. 22 Fremt. Opvarmning af bygninger (PJ/år) 23 Ref. 23 Fremt. 25 Ref. 25 Fremt. Effektivisering Varmepumper Solvarme Biomasse Gas Olie Kul Fjernvarme Figur 5: Opvarmning af bygninger fordelt på brændsler i dag, i 22 og 25 i hhv. reference og fremtidsforløb. Det gennemsigtige område ( effektivisering ) illustrerer effekten af varmetabsmæssig forbedring af den eksisterende bygningsmasse samt nye effektive bygninger. For varmepumperne er varmeproduktionen angivet (ikke elinputtet som er 3-4 gange mindre). 9 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

10 Transportsektoren Forbedring af effektiviteten af køretøjsparken, udover niveauet som indgår referencen, er et vigtigt tiltag i fremtidsforløbet. Det er forudsat, at det er muligt at forcere effektivitetsudviklingen for nye biler med forbrændingsmotor i Danmark, således at de i fremtidsforløbet er nede på 12 g/km i 22 og 9 g/km i 23. I 25 antages energieffektiviteten i fremtidsbilledet forbedret til 75 g/km, hvilket vurderes at være tæt på det teknisk maximale forbedringspotentiale for en standard personbil med konventionel forbrændingsmotor. Der er udstrakt anvendelse af elkøretøjer i fremtidsforløbet. Dette skyldes dels elbilens favorable energiøkonomi og dels den begrænsede adgang til bioresurser i forløbet. Elbiler udfører således størstedelen af transportarbejdet udført af personbiler, varebiler og busser på korteafstande. El anvendes ligeledes i stort omfang i forbindelse med intern transport i landbrug og industri. En del af elkøretøjerne vil være plug-in hybridbiler, som anvender el på korte og mellemlange distancer og biobrændstof på lange ture. Biodiesel, biogas, methanol og i mindre omfang bioethanol anvendes i lastbiler og turistbusser samt til personbiler over længere afstande. Disse brændstoffer anvendes ligeledes til færger og i fiskerflåden. International flytransport er som nævnt ikke med i opgørelserne. Der er ikke forudsat omlægninger mellem transportformerne i forhold til i dag, og der er ikke indregnet særlige initiativer (f.eks. fysisk planlægning) med det formål at reducere behovet for transport. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Transportbrændselandele i 25 Bil Bus Tog Fly+fær ge Lastbil Tog Skib Fly Biogas % 2% % % 1% % % % Metanol 5% 1% % % 15% % 5% % Brint % % % % % % % % Bio-diesel % % 4% 1% 5% 4% 5% 1% Ethanol 5% % % % % % % % Naturgas % % % % % % % % Diesel % % % % % % % % Benzin % % % % % % % % El 9% 7% 6% % 7% 6% % % Biogas Metanol Brint Bio-diesel Ethanol Naturgas Diesel Benzin El Figur 6 Fordeling af transportarbejde på transportteknologier og brændsler. De 4 første teknologier til persontransport og de 4 sidste er til godstransport. NB. Der foregår ikke godstransport med fly selvom den indgår i grafen. Fly omfatter kun indenrigsfly. 1 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

11 PJ/år PJ/år Tabel 4. Fordeling af transportarbejdet på transportteknologier i hele forløbet for både reference og fremtidsforløb. Bil Bus Tog Fly+færge Cykel Lastbil Tog Skib Fly Persontransport 79% 9% 8% 1% 3% Godstransport 87% 7% 6% % 25 Transportdrivmidler Referenceforløb 2 15 Biogas Brint Bio-diesel 1 5 Methanol Ethanol Naturgas El Diesel Benzin Transportdrivmidler Fremtidsforløb Biogas Brint Bio-diesel 1 5 Methanol Ethanol Naturgas El Diesel Benzin Figur 7: Energiforsyning af transportsektoren i reference- og fremtidsforløb. Inkl. transport i produktionserhvervene (byggeri, fiskeri, landbrug), ekskl. udenrigsfly. 11 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

12 Elproduktion Udbygning med vindmøller særligt til havs er et at de vigtigste tiltag i fremtidsbilledet, hvor den samlede elproduktion mere end fordobles. Beregningerne viser, at der er brug for ca.19. MW vindkraft i 25. Til sammenligning var der ved udgangen af 28 installeret ca. 315 MW. Med eksisterende udbud og planer for udbygning til lands forventes dette tal at stige til godt 4 MW i 212. Der er i 22 opstillet ca. 33 MW landvind og ca. 24 MW havvind i fremtidsforløbet. De store mængder vindkraft i 25 integreres dels i nabolandene via det nordeuropæiske elmarked og dels lokalt. Indenlandsk nyttiggøres vindkraften i fjernvarmesektoren, i transportsektoren til elbiler og til metanol- eller brintproduktion og til procesenergi i industrien. Når det ikke blæser, forsynes elforbrugerne fra biomasse-, affalds- og biogaskraftvarme anlæg, samt via import fra Danmarks nabolande. Den importerede elektricitet vil blandt andet leveres fra de Nordiske vandmagasiner, som vindkraften har bidraget til at fylde op. Der er desuden indregnet en betydelig mængde backup kapacitet i form af gasturbiner drevet på forgasset biomasse til at håndtere spidslastsituationer. I referencen leveres hovedparten af elproduktionen i 25 fra vindkraft og kulkraft med CCS. Kulkraft med CCS forudsættes at blive en kommercielt tilgængelig teknologi, og på længere sigt bliver den attraktiv pga. den kraftigt stigende CO2-pris. 12 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

13 Pj/år PJ/år Elproduktion reference Bølge Geotermi Solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Akraft Olie Elproduktion fremtidsforløb Bølge Geotermi Solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Akraft Olie Figur 8: Udvikling i elproduktion i henholdsvis reference- og fremtidsforløb. 13 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

14 Biomasseforbrug De følgende figurer viser udviklingen i anvendelse af biobrændsler i reference og fremtidsforløbet. I begge forløbene øges anvendelsen af biobrændsler i forhold til i dag. Anvendelsen af biobrændsler til transportsektoren i fremtidsforløbet øges særligt i den sidste 2 års periode frem mod 25. Anvendelse af biomasse til individuel opvarmning forudsættes reduceret meget væsentligt i fremtidsforløbet til fordel for fjernvarme og varmepumper. I Referencen ses en større anvendelse af biomasse i den første del af perioden i forhold til fremtidsforløbet. Den største anvendelse af biomasse sker til individuel opvarmning. Fra 22 til 23 sker en stigning i anvendelsen af biomasse til kraftvarme som følge af den stigende CO2-pris. Efter 23 erstatter kulkraftanlæg med CCS teknologi produktionen fra biomassekraftvarmeværkerne. Begge forløb ender med et biomasseforbrug på lidt under 2 PJ/år, hvilket er godt 3 PJ under den opgjorte resurse Biomasseanvendelse, reference (PJ/år) Biomasse, ind. opvarmning Biomasse, proces Biomasse, kedler Biomasse, KV Biomasse, transport Biogas/forgas., KV Biogas/forgas, transport Affald, varmekedler Affald, KV DK ressource Biomasseanvendelse, fremtidsforløb (PJ/år) Biomasse, ind. opvarmning Biomasse, proces Biomasse, kedler Biomasse, KV Biomasse, transport Biogas/forgas., KV Biogas/forgas, transport Affald, varmekedler Affald, KV DK ressource Figur 9: Udviklingen i anvendelsen af biomasse i reference- og fremtidsforløb. 14 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

15 CO2-emissioner De energirelaterede CO2-emissioner reduceres i både referenceforløbet og fremtidsforløbet sammenlignet med i dag. Det er særligt emissionerne inden for el og fjernvarmeproduktion, der reduceres på kort sigt, samt emissionerne indenfor øvrig energi, som dækker over erhvervenes og husholdningernes anvendelse af brændsler til proces og varmeformål. I 25 er fremtidsforløbet uden energirelaterede CO2-emissioner. CO2-emissioner Reference (Mt/år) 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5, Raffinaderier Elapparater Procesformål Opvarmning af bygninger Transport Fjernvarmeproduktion Elproduktion CO2-emissioner Fremtidsforløb (Mt/år) 5, 4, 3, 2, 1, - (1,) Raffinaderier Elapparater Procesformål Opvarmning af bygninger Transport Fjernvarmeproduktion Elproduktion Figur 1: CO2-emissioner fra energiforbrug historisk og i reference- og fremtidsforløbene. CO2- emissioner relateret til energiudvinding i Nordsøen samt emissioner fra udenrigsluftfart er ikke indregnet. CO2-udledningen i fremtidsforløbet i 25 stammer fra afbrænding af fossilt affald. 15 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

16 2. Metode og forudsætninger De gennemregnede forløb er baseret på de aftalte rammer for Klimakommissionens referenceforløb og muligheder og tiltag gennemgået i blandt andet sektorrapporterne om bygninger, el- og varmeforsyning, produktionserhverv og transport som er udarbejdet af RISØ DTU og Ea Energianalyse for Klimakommission (se referenceliste). Det samlede energisystem er sat op i STREAM modellen, og det er resultaterne her fra, som præsenteres i dette notat. Efterspørgslen på energitjenester og energiforbrug er beregnet vha. ADAM/EMMAmodellen og STREAM. Der er desuden gennemført støtteberegninger med Balmorelmodellen til at kvantificere udviklingen i el og varmeforsyningen. STREAM modellen omfatter det samlede energisystem i Danmark, mens Balmorel er en model af det samlede el- og varmesystem i Norden og Tyskland. Ved fastlæggelse af reference- og fremtidsforløb er Balmorel modellen brugt til at vurdere udviklingen i el- og varmesektoren. De to modeller adskiller sig imidlertid på flere punkter bl.a. i detaljeringsgraden af modellering af el og varmesektoren, hvor Balmorel modellen har en betydelig mere kompleks beskrivelse af tilgængelige teknologier og systemmæssige forhold. Resultaterne fra Balmorelkørslerne har derfor ikke kunnet overføres direkte til STREAM modellen, men er brugt til at foretage en vurdering af, hvordan el- og varmesystemerne overordnet set, vil udvikle sig i henholdsvis reference og fremtidsforløbene med de givne rammer i form af fx brændselspriser, CO2-priser og teknologipriser. Samspillet mellem modellerne fremgår af figuren nedenfor. Figur 11: Samspil mellem beregninger med Balmorel og STREAM. I referenceforløbene er udviklingen i el-produktionen optimeret ud fra, hvad investorerne i elsektoren vil finde det selskabsøkonomisk optimalt at investere i ud fra de forud- 16 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

17 satte brændsels-, CO 2- og teknologipriser. I beregningerne anvendes et selskabsøkonomisk forretningskrav på 1 pct. I referenceforløbene forudsættes også, at de eksisterende energiafgifter fastholdes i reelle priser frem til 25, mens de nuværende tilskud til VE-baseret el-produktion fastholdes i nominelle priser. På grund af den inflation, der forudsættes at finde sted over tid, bliver de reelle VE-tilskud mindre over tid og udgør i 25 kun godt 4 pct. af det oprindelige tilskud. I de øvrige sektorer er referenceforløbet tilpasset, så det afspejler de historiske trende, samt at energiforbrugere gradvist over tid gradvist tilpasser sig de forudsatte brændsels- og CO 2-priser. I den forbindelse forudsættes at den internationale CO 2- kvoteprissignal slår igennem i forbrugerpriserne på brændsler, fx via en afgift der svarer til kvoteprisen. Fremtidsforløbene er opstillet med udgangspunkt i at energi- og transportsystemerne gradvist omstilles mod endemålene i 25, og at udfasningen gennemføres under hensyntagen til samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet under forudsætning af en rente på 5%. Niveauet af energibesparelser og omlægninger mellem forskellige energiformer i industrien, handel/service, husholdninger og i transportsektoren er vurderet og eksogent bestemt på baggrund af vurderinger af omkostningerne ved forskellige relevante forsyningsformer og effektiviseringsmuligheder. Brændselspriser I Klimakommissionens dokumentationsrapport redegøres for forudsætningerne for valget af brændselspriser og CO 2-priser i forløb A. Tabellen nedenfor viser de forudsatte brændsels- og CO2-priser i forløb A. Priser i kr/gj Kul, an kraftværk Gasolie, an industri Naturgas, an industri Benzin, an tankstation Træflis, an kraftværk Halm, an kraftværk Træpiller fra affaldstræ, an industri CO 2-pris i kr/ton Tabel 5. Brændselspriser an forbruger i kr./gj samt CO 2-pris i kr/ton for forløb med de ambitiøse rammebetingelser. Prisniveau 28. Det er desuden forudsat at opgraderet biogas, som fx kan anvendes i transportsektoren, har en produktionsomkostning på 1 kr./gj. CO 2-kvoteprisen forudsættes i forløbet at stige fra ca. 11 kr./ton i 21 til 25 kr./ton i 22 og 115 kr./ton i 25. Det skal bemærkes, at i STREAM modellen regnes kun med én biomassepris. Denne biomassepris er beregnet som en vægtet pris af hhv. halm (25%), træflis (25%) og træpiller (5%). 17 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

18 m2 3. Resultater vedr. energisystemets udvikling I denne del af notatet gennemgås udvikling i energisystemerne i reference og fremtidsforløb indenfor de forskellige sektorområder hhv. bygninger, produktionserhverv, transport og elforbrug- og produktion. Varmebesparelser Bygninger Det samlede endelige energiforbrug til opvarmning udgør i dag godt 2 PJ. I både reference- og fremtidsforløbet er der indregnet betydelige varmebesparelser over tid, dels via skærpede energikrav til nybyggeri dels via energirenovering af eksisterende byggeri. I 25 vil byggeri opført siden 21 udgøre ca. 1/3 af den samlede bygningsmasse. Nybyggeriet er kontrolleret af bygningsreglementet, som er planlagt strammet med 25 % i 21, 215 og i 22. Dvs. i 215 svarer minimumskravet til det, der i dag betegnes som lavenergi klasse 1. Fra 22 udgør energiforbruget for en ny bolig efter planen således kun ¼ af energiforbruget i en bolig opført under det gældende bygningsreglement fra 26. Energikrav til nybyggeri Der er i forløbene regnet med en fast renoveringstakt og nybygningstakt, hvilket er afbilledet i Figur 12, der viser, at næsten hele boligmassen vil være renoveret i Boligareal - renovering og nybyggeri Nybyggeri Nedrivning+nybyg Renoveret Ikke renoveret Figur 12: Forventet udvikling i boligarealet frem mod 25. I referenceforløbet antages det, at nye bygningers varmeforbrug ligger 2 % over bygningsreglementet dels pga. adfærd (f.eks. højere komfortkrav), dels fordi bygningerne ikke fysisk lever op til kravene i bygningsreglementet 2. I fremtidsbilledet forudsættes en bedre kontrol med nybygninger og/eller skærpede krav (samme energiramme under antagelse af højere komfortniveau), der sikrer, at de i praksis lever op til energirammen i det fremtidige bygningsreglement. Desuden fokuse- 2 Der er tale om et skøn foretaget på baggrund af kommunikation med Ole Michel Jensen, SBI 18 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

19 MJ/m2 res der på, at få løftet energirenoveringsstandarden væsentligt, således at en renoveret bygning i gennemsnit vil få halveret sit energiforbrug. Tabel 6 viser de gennemsnitlige energiforbrug pr. m2 for nybyggeri og renoveret byggeri i referenceforløbet og i fremtidsforløbet Reference Fremtidsforløb Nybyggeri Nedrivning + nybyg Renoveret Ikke renoveret Tabel 6: Gennemsnitligt energiforbrug pr. areal forudsat i referenceforløbet (til venstre) og i fremtidsforløbet (til højre). Renovering af eksisterende byggeri Varmebesparelser i eksisterende bygninger er sammensat af flere komponenter. Dels kan klimaskærmen (vægge, tag, gulv og vinduer) forbedres så der tabes mindre varme herigennem, dels kan der etableres varmegenvinding på luftudskiftningen i bygningerne og dels kan de tekniske installationer forbedres (isolering af rør etc.). I Figur 13 er opgjort mulighederne for at forbedre klimaskærmen. Potentialet er sorteret efter stigende omkostninger således at der på kurven kan aflæses hvor meget der kan spares til en given pris. Ved den besparelsesindsats for klimaskærmen, som er indregnet i referenceforløbet (ca. 15%) svarer det til at besparelser op til 35 øre/kwh gennemføres (først og fremmest udskiftning af vinduer). I fremtidsforløbet halveres de renoverede bygningernes energiforbrug ved at varmebesparelsestiltag op til 6 øre/kwh gennemføres (besparelse på ca. 35% - hvilket bl.a. indebærer efterisolering af vægge og lofter), og at der indføres varmegenvinding på ventilationsluften (1% besparelse), samt at tekniske installationer forbedres (5% besparelse). Varmegenvinding er en vigtig del af de fremtidige varmebesparelser Potentialet for varmegenvinding i den eksisterende bygningsmasse er en besparelse på ca. 35 PJ, men da en del af bygningerne rives ned i løbet af perioden og det ikke er alle steder er arkitektonisk muligt at indføre varmegenvinding, så de antages at lidt over halvdelen af potentialet kan udnyttes (2 PJ). Kravene til nybyggeriet, som fra 22 svarer til lavenergi klasse 1, er også med til at drive udviklingen inden for varmegenvinding, da disse nye boliger alt overvejende vil have tvungen ventilation med varmegenvinding. De nævnte potentialer er beskrevet nærmere i baggrundsrapporten: Risø DTU (29) Sektoranalyse Energiforbrug og besparelser i bygninger 19 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

20 Besparelsesomkostning, kr/kwh pr. år Varmebesparelser, PJ Figur 13: Omkostningskurve for varmebesparelser i bygninger (annuiseret omkostning ved 5% rente). 45% besparelse i bygningsmassen (89 PJ) kan nås ved en marginal omkostning på 1,4 kr/kwh, 35% (7 PJ) ved 6 øre/kwh og 15% (3 PJ) ved ca. 35 øre/kwh. Omkostningsvurderingen, forudsætter at varmebesparelserne gennemføres som en del af øvrig renovering ellers vil de være betydeligt dyrere. Det er beregningsmæssigt antaget, at omkostningerne ved at skærpe kravene til nybyggeri er de samme per sparet energienhed, som omkostningerne ved at foretage energirenovering. Der henvises desuden til sektor baggrundsrapporten Energiforbrug og besparelser i bygninger (RISØ DTU) for yderligere information om metode til opgørelse af omkostningerne. Varmebesparelserne konkurrerer med varmeforsyningsteknologierne. Hvor langt, det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at gå med varmebesparelserne, afhænger af hvordan omkostningerne til varmeforsyning vil udvikle sig (med f.eks. en biomassekedel eller en varmepumpe). Det vurderes, at den langsigtede marginale varmeproduktionsomkostning i 25 vil være ca. 5-6 øre/kwh (se Figur 19). STREAM-modellen kan kun arbejde med én pris på ekstraomkostningen for de gennemførte varmebesparelser. Da det antages at de billigste besparelser gennemføres først (og altså i vid udstrækning allerede bliver gennemført i referencen), så regnes der med en gennemsnitligt omkostning til varmebesparelser på ca. 42 øre/kwh (ved en rente på 5 % og en gennemsnitlig levetid for besparelserne på 3 år). Disse 42 øre/kwh (115 kr/gj) dækker over at der gennemføres besparelser med omkostninger ned til 35 øre/kwh og op til ca. 6 øre/kwh. Det absolutte energiforbrug til opvarmning reduceres med 4-45 % i referencen i 25 sammenholdt med en udvikling med fastholdt isoleringsniveau i forhold til i dag og med 55-6 % i fremtidsbilledet for 25. Disse samlede besparelsesprocenter dækker både over renovering af den eksisterende bygningsmasse samt effekten at nye effektive bygninger udgør en større og større del af bygningsmassen frem til 25. Udviklingen i energiforbrug er herunder vist for boliger i hhv. referenceforløbet og fremtidsforløbet. Der antages samme udvikling i den øvrige bygningsmasse. 2 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

21 TJ/år TJ/år 18 Varmeforbrug boliger Nybyggeri Nedrivning+nybyg Renoveret Ikke renoveret Figur 14: Udviklingen i varmeforbruget i boliger i referenceforløbet. Der er antaget en tilsvarende udvikling for øvrige opvarmede bygninger (fx kontorbyggeri). 18 Varmeforbrug boliger Nybyggeri Nedrivning+nybyg Renoveret Ikke renoveret Figur 15 Udviklingen i varmeforbruget i boliger i fremtidsforløbet. Der er antaget en tilsvarende udvikling for øvrige opvarmede bygninger (fx kontorbyggeri). Energiforsyning til opvarmning Opvarmningsbehovet i boliger og andre bygninger dækkes i dag med fjernvarme (45 pct.), individuel naturgas (18 pct.), olie (12 pct.) og biobrændsler (2 pct.) samt en mindre andel med varmepumper og direkte elvarme (5 pct.). Langt hovedparten af fjernvarmen produceres i dag som kraftvarme i form af overskudsvarme fra større centrale kraftvarmeværker og affaldskraftvarmeværker samt fra decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. 21 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

22 Flere forskningsprojekter har peget på, at det vil være privat- og samfundsøkonomisk attraktivt at udskifte udtjente olie og gasfyr til fjernvarme eller eldrevne varmepumper 3. Dette vil også gælde i referencen. Udskiftningstakten vil bl.a. afhænge af i hvor høj grad, forbrugeren reagerer på prissignalerne. Olieforbruget til opvarmning som i 28 var ca. 25 PJ har gennem de sidste mange år været gradvist faldende ca. 2 PJ per år, hvis man betragter den sidste 8 års periode. Det skyldes dels en nedgang i antallet af fyr, dels udskiftning til mere effektive fyr. Forsætter udfasningen i samme tempo fremover, kan olie være stort set udfaset som brændsel til opvarmning mellem 22 og Handels- og service Husholdninger Naturgasforbrug (TJ) Olieforbrug (TJ) - tendenslinjer Handels- og service Husholdninger Ekspon. (Handels- og service) Lineær (Husholdninger) Ekspon. (Husholdninger) Figur 16: Historisk udvikling i olie- og naturgasforbrug indenfor handel og service samt i husholdninger. 3 EFP-forskningsprojektet Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem (Ea Energianalyse mf., 29) 3 og i Varmeplan Danmark (Rambøll og Aalborg Universitet, 28) 22 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

23 Naturgasforbruget til individuel opvarmning er faldet med 7 % i løbet af de sidste to år, men har ellers ligget næsten konstant gennem en 1-årig periode. Modelberegninger vha. Balmorel peger på, at udfasningen af både naturgas og olie kan gå meget hurtigt (inden for 1 år i både reference- og fremtidsforløb), hvis forbrugerne agerer økonomisk rationelt og under antagelse af at de eksisterende afgifter er i spil. I praksis vil udskiftningen formentligt ske langsommere. I de anvendte beregninger er der derfor forudsat et forsinket udfasningsforløb svarende til knap en fjerdedel reduktion af naturgasdækningen til individuel opvarmning i 22 i referencen. I fremtidsforløbet er der antaget et hurtigere udfasningsforløb. Her forudsættes knap 6 % reduktion i naturgasdækningen i 22 og 9 % reduktion i Ref. 22 Fremt. Opvarmning af bygninger (PJ/år) 23 Ref. 23 Fremt. 25 Ref. 25 Fremt. Effektivisering Varmepumper Solvarme Biomasse Gas Olie Kul Fjernvarme Figur 17: Opvarmning af bygninger fordelt på brændsler i dag, i 22, 23 og 25 i hhv. reference og fremtidsforløb. Det gennemsigtige (lysegrå) område illustrerer effekten af varmetabsmæssig forbedring af den eksisterende bygningsmasse samt nye effektive bygninger. For varmepumperne er varmeproduktionen angivet (ikke elinputtet som er 3,75 gange mindre). Konkurrenceforholdet mellem de kollektive og individuelle varmeforsyningsløsninger er illustreret i figurerne nedenfor for 21 (i dag) og 25 med moderat teknologiudvikling. Resultatet er i sagens natur følsomt overfor de anvendte brændsels- og energipriser. I beregningen er der taget udgangspunkt i en villa med et gennemsnitsenergiforbrug som i dag (ca. 5 MJ per m2 per år), som falder til ca. det halve i 25. Den elpris som fx varmepumper og elpatroner kan indkøbe til, vil afhænge af muligheden for at tilpasse elforbruget til de fluktuerende elpriser. Dette vil igen afhænge af varmelagringsmulighederne, som vurderes at være bedst i de kollektive systemer. I figuren nedenfor er det beregningsmæssigt forudsat, at el kan indkøbes til en samfundsøkonomisk pris på ca. 5 øre/kwh i 21 inkl. nettarif på 15 øre/kwh og i 25 til ca. 75 øre/kwh ligeledes inkl. nettarif på 15 øre/kwh. Denne pris er fælles for alle teknologier, men vil formentligt føre til overvurdering af den oplevede elpris for en kollektiv varmepumpe eller elpatron særligt i 25, hvor elprisen forventes at fluktuere betydeligt mere end i dag, og dermed også værdien af at kunne tilpasse elforbruget til elpriserne. Fjernvarmenetomkostningerne er i høj grad afhængige af bygningernes størrelse og områdets energitæthed. For erhverv og større ejendomme vurderes investeringsom- 23 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

24 kostningsniveauet at udgøre ca kr. pr. GJ årligt varmeforbrug og for enfamiliehuse op til 1.4 kr. pr. GJ. Det er derfor mest interessent at konvertere større ejendomme og erhvervsområder, mens økonomien ved konvertering af enfamiliehuse er mere usikker. I figuren er der taget udgangspunkt i en netomkostning på ca. 6 kr. pr. GJ leveret varme for tilsluttede bygninger i dag. Dette omkostningsniveau er også anvendt i forbindelse med de overordnede økonomiske beregninger. Omkostningerne er inklusiv investeringer i brugeranlæg. For en energirenoveret bolig eller en ny bolig vil de faste omkostninger til investering i varmeanlæg og fjernvarmenet generelt være højere per leveret energienhed Det vurderes, at det er forholdsvist begrænset, hvad der kan spares på fjernvarmenetinvesteringer, hvis bygningerne i fremtiden renoveres til lavere energiforbrug. Der er derfor i beregningerne forudsat omvendt proportionalitet mellem bygningernes relative energiforbrug og netomkostningen i kr. per GJ. For de individuelle varmeforsyningsanlæg, som varmepumper og naturgasanlæg, forudsættes i figuren, at de relative investeringsomkostninger kun bliver knap 5 %, større idet varmeforbruget halveres. Det bør understreges, at disse vurderinger er behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. En betydelig del af biomassen i husholdninger anvendes i dag i brændeovne. Energiomkostningerne for brændeovne er ikke belyst nærmere. Beregningsmæssigt er al biomasse anvendelse i husholdninger og handel/service således modelleret som træpillefyr. For uddybende analyser af forholdet mellem fjernvarme, individuel forsyning og niveauet af varmebesparelser henvises til førnævnte forskningsprojekter. 24 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

25 Varmeproduktionsomkostninger (øre/kwh) 1, 8, 6, Fjernvarmenet Investering Elforbrug Brændsel og CO2 Drift og vedligehold mv 4, 2,, Figur 18: Samfundsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger for kollektive hhv. individuelle forsyningsløsninger i 21 (5 % rente). Vedr. biokraftvarme: der er tale om overskudsvarme fra elproduktion. Elforbrugsudgiften repræsenterer værkets mistede elsalg, fordi det producerer kraftvarme i stedet for kun el (CV=,2). Netomkostninger omfatter nye fjernvarmenet. Der er indregnet nettab på 15 % for de kollektive varmesystemer samt en investeringsomkostning for fjernvarmenet på 6 kr./gj leveret varme (gns. bolig i dag). Der indgår ikke afgifter i beregningen. Det er antaget at prisen på el til varmepumper og elpatroner er 5 øre/kwh (inkl. elnettarif på 15 øre/kwh). Der er regnet med en virkningsgrad på 375 % for den individuelle varmepumpe (jord/vand) og 29 % for den kollektive varmepumpe. I geotermianlæggets drift og vedligeholdelsesomkostning indgår omkostninger til drivvarme, idet der er tale om absorbtionsanlæg. 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Varmeproduktionsomkostninger (øre/kwh) Fjernvarmenet Investering Elforbrug Brændsel og CO2 Drift og vedligehold mv Figur 19: Samfundsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger for kollektive hhv. individuelle forsyningsløsninger i 25 (5 % rente) i villa med halveret energiforbrug. Det er forudsat, at prisen på el til varmepumper og elpatroner er 75 øre/kwh (inkl. elnettarif på 15 øre/kwh). Der er i 25 regnet med en virkningsgrad på 325 % for den kollektive varmepumpe. I øvrigt samme kommentarer som til foregående figur. 25 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

26 Pj/år I fremtidsbilledet for 25 er det antaget, at fjernvarmedækningen øges fra 47% i dag til 57 % 4. Den resterende boligmasse primært enfamiliehuse forudsættes forsynet med eldrevne varmepumper samt i mindre grad solvarme og biomasse til brændeovne (bl.a. sanket brænde). I referencen antages fjernvarmedækningen øget til 53 % i 25. Der er desuden antaget en betydelig udbygning af varmelagrene i fjernvarmesystemet. Analyserne med Balmorel peger således på, at det af hensyn til fleksibiliteten i energisystemet vil være attraktivt at udvide varmelagrene i fjernvarmesystemet fra ca. 8 timers forbrug i dag til 2 døgn eller mere i fremtidsforløbet i 25. Fjernvarmen kommer i fremtidsforløbet i 25 som overskudsvarme fra biogas,- affalds- og biomassefyrede kraftvarmeværker samt fra eldrevne varmepumper, solvarme, geotermi. I de decentrale områder forsynes fjernvarmen primært fra biogas, varmepumper og i sommerhalvåret i et vist omfang fra sol, mens fjernvarmen i de centrale kraftvarmeområder leveres fra biokraftvarme, affald og varmepumper. Desuden anvendes geotermi i en del fjernvarmeområder, hvor resursen er til stede. De følgende to figurer viser fjernvarmeproduktion fordelt på anlægstyper i hhv. reference og fremtidsforløbet. I figurerne indgår også fjernvarme (hedtvand/damp) anvendt som procesvarme i industrien. Her er forudsat et stigende forbrug, særligt i fremtidsforløbet, hvilket forklarer, hvorfor det samlede fjernvarmeforbrug stiger svagt Fjernvarmeproduktion referenceforløb Solvarme Geotermi Varmepumper (elpatroner) Kedler Kraftvarme Figur 2: Fjernvarmeproduktion fordelt på anlægstyper i referenceforløbet. I figuren indgår også fjernvarme (hedtvand/damp) anvendt som procesvarme i industrien 4 Målt i forhold til dagens bygningssammensætning øges dækningen kun til 54 %, men da der regnes med en større stigning i boligarealet til kontorer og forretninger (hvor fjernevarmeforsyningen er højere end til boliger), ender fjernvarmeandelen i 25 på 57 %. 26 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

27 Pj/år Fjernvarmeproduktion fremtidsforløb Solvarme Geotermi Varmepumper (elpatroner) Kedler Kraftvarme Figur 21: Fjernvarmeproduktion fordelt på anlægstyper i fremtidsforløbet. I figuren indgår også fjernvarme (hedtvand/damp) anvendt som procesvarme i industrien. Kraftvarmen leveres fra affalds-, biogas- og biomassekraftvarmeværker Elforbrug i bygninger Elforbrug til apparater har et stort effektiviseringspotentiale, men det er meget vanskeligt at sige noget om omkostningerne ved at indfri potentialet. For en del elapparaters vedkommende er det ikke nødvendigvis dyrere at købe et energieffektivt apparat frem for andre. Men ofte vælges et nyt apparat ikke ud fra energiforbruget, men for udseendet og funktionaliteten. I referencen er EU politikken styrende og effektivitetsforbedringerne svarer til en fortsættelse af det niveau indregnet i Energistyrelsens basisfremskrivning fra 29. I fremtidsbilledet regnes med, at det på sigt, er muligt at udnytte det nuværende tekniske potentiale, dvs. at det, som i dag er den bedst tilgængelige teknologi (energieffektive), vil være markedsdominerende i 22 eller før. I fremtidsforløbet betyder dette, at Danmark skal løbe foran den forventede udvikling i energieffektivitet i EU. Dette indebærer naturligvis, at der skal inddrages virkemidler, som kan sikre at de samfundsøkonomiske energieffektiviseringer rent faktisk også hentes. Inden for alle apparatgrupper antages det, at det maksimale effektiviseringspotentiale (jf. baggrundsrapporten Energiforbrug og besparelser i bygninger ) kan nås inden 23 i fremtidsforløbet. De største grupper er husholdningsmaskiner (opvaskemaskiner, vaskemaskiner, komfurer etc.) og belysning (især i kontorbygninger). Det antages ligeledes, at specielle grupper af elapparater (frysere, køleskabe, aircondition etc.) efter 22 ikke sælges uden elektronik, der sikrer at de kan reagere på elpriser eller andet signal fra elnettet og således kan indgå i balanceringen af elnettet. I modelberegningerne er den ekstra energieffektivisering af elapparaterne, der indgår i fremtidsforløbet ifht. referencen, prissat til en gennemsnitspris på 4 øre/kwh sparet i husholdningerne og til 5 øre/kwh for kontorer og offentlige institutioner (regnet med 5 % rente og en gennemsnitlig levetid for besparelserne på 1 år). På trods af en konstant forbedring af energieffektiviteten for apparater i Referenceforløbet, så stiger dette elforbrug gennem perioden som følge af den økonomiske vækst. Den forudsatte ekstra indsats til fremme af de mest effektive apparater giver i Fremtids- 27 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

28 PJ PJ forløbet anledning til et fald i elforbruget til apparater frem til 23 og derefter en svag stigning fra 23 til 25 (der leveres de samme energitjenester i de to forløb). 15 Reference - elforbrug til apparater Industri app. 9 7 Handel&Service app. 5 3 Husholdninger app. 1-1 Figur 22 Elforbrug til apparater i Referenceforløbet. 15 Fremtidsforløb - elforbrug til apparater Industri app. Handel&Service app. Husholdninger app. Figur 23 Elforbrug til apparater i Fremtidsforløbet. Produktionserhverv Fraregnes olieforbrug til transportrelaterede formål udgør anvendelsen af brændsler i produktionserhvervene i dag ca. 8 PJ, heraf ca. 25 PJ olie, 34 PJ naturgas, 1 PJ kul og 11 PJ biomasse (inkl. affald) 5. Hertil kommer ca. 42 PJ el og 8 PJ fjernvarme. Transportrelateret energiforbrug er håndteret under transport. Energibesparelse og energieffektivering Der er stor usikkerhed mht. nye teknologier og andre produktionsformer i fremtiden, hvor man ikke kender energiforbrug og effektiviseringspotentialer. Derfor skal det understreges, at der i analysen er taget udgangspunkt i dagens potentialer og kendt teknologi og effektiviseringsmuligheder, som så forlænges til 25. På den ene side er det tvivlsomt, om alle energiforbrugere vil anvende den bedst tilgængelige teknologi i 25. På den anden side vil der med meget stor sandsynlighed være mere effektive teknologier tilgængelige i 25, som vi ikke kender i dag. I referenceforløbet gennemføres energibesparelser i industrien, der giver en reduktion i energiforbruget på ca. 44% i 25 i forhold til en situation med fastholdt effektivitet (frozen efficiency), mens der i fremtidsforløbet udnyttes det fulde potentiale svarende til 5 Energistyrelsens Energistatistik for Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

29 52% i 25. Omkostningerne til den yderligere besparelsesindsats, der er inkluderet i Fremtidsforløbet er beregnet ud fra en energieffektiviserings-omkostningskurve for elbesparelser og en for besparelser på øvrig energi. Det antages at industrien først gennemfører de billigste besparelser og ekstraomkostningen bestemmes dermed ved at tage forskellen mellem at gå op til niveauet i Referenceforløbet og niveauet i Fremtidsforløbet, se Figur 24. Produktionserhvervenes elforbrug På baggrund af sektoranalysen om produktionserhverv, er der udarbejdet en vurdering af de marginale omkostninger ved at gennemføre elbesparelser i industrien. Ud af det samlede elforbrug i dag på ca. 42 PJ vurderes det tekniske potentiale for besparelser at være ca. 22 PJ svarende til godt 5 %. Som det fremgår af Figur 24, er de marginale omkostninger forholdsvis lave op til 4 øre/kwh. Det skal dog bemærkes, at de er beregnet på baggrund af energibesparelsestiltagenes tekniske levetid og en rente på 5%. Da virksomheder ofte tænker forholdsvist kortsigtet, kan de oplevede selskabsøkonomiske omkostninger være betydeligt højere. Såfremt den økonomiske levetid af tiltagene er kortere end den tekniske levetid, vil den samfundsøkonomiske omkostning ligeledes være højere. I referencen antages det, at godt 6 % af det identificerede potentialet udnyttes på lang sigt, mens der forudsættes 1 % udnyttelse af potentialet i fremtidsforløbet i 25. øre/kwhe Omkostninger til elbesparelser i industrien , 5, 1, 15, 2, 25, Akkumuleret besparelse PJ/år Figur 24: Omkostninger til elbesparelser i industrien i dag (5% rente). Grundtallene bag kurven er baseret på Birch&Krogboe s potentialevurdering fra 24 (for Energistyrelsen). Energieffektivisering i forhold til øvrige brændsler i industrien Det samlede potentiale er 5-55 % reduktion, svarende til 6-7 PJ af det nuværende energiforbrug - omkostning ligger i et niveau fra 2 kr./gj til 35 kr./gj. (5 % rente og teknisk levetid). Sammenlignet med nuværende og forventede fremtidige brændselspriser er dette niveau lavt. Tilsvarende elbesparelsesomkostninger er det dog ikke 29 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

30 ensbetydende med, at effektiviseringerne vil blive gennemført af virksomhederne uden yderligere tiltag blandt andet pga. forskelle i forrentningskrav og krav til tilbagebetalingstid. I referenceforløbet realiseres besparelser svarende til 45% i 25 i forhold til en frozen efficiency fremskrivning, mens der i fremtidsforløbet nås op på 55% i 25. Brændselsomlægning til biomasse og el De vigtigste anvendelsesområder af produktionserhvervenes procesenergi er i prioriteret rækkefølge: opvarmning/kogning, tørring, brænding/sintring og inddampning. Det vurderes på baggrund af bl.a. sektorrapporten om produktionserhverv, at el og fast biomasse i form af træpiller eller træflis på større anlæg til langt de fleste formål kan erstatte fossile brændsler. Til enkelte formål fx svideovne på slagterier kan det være nødvendigt at anvende forgasset biomasse. Elektricitets høje energikvalitet kan til nogle formål udnyttes, således at el kan erstatte fossile brændsler i forhold, der bedre end 1:1. Det gælder fx lavtemperatur-opvarmning, hvor varmepumper kan anvendes (skønnet langsigtet potentiale ca. 8 PJ), anvendelse af infrarøde paneler (ca.,6 PJ), MVR-anlæg 6 til genbrug af damp (ca. 4 PJ) og induktionsopvarmning (ca. 2 PJ). Samlet vurderes det på den baggrund muligt at erstatte ca. 15 PJ brændsel med 5 PJ el. Til en række øvrige procesformål, hvor der behov for procesenergi ved høj temperaturer vil elkedler, biomassekedler og procesvarme fra biomassekraftvarme være konkurrerende alternativer i fremtidsbilledet uden fossile brændsler. Figuren nedenfor viser konkurrenceforholdet for leveringen af højtemperatur procesvarme mellem en elkedel, en biomasse kedel på træpiller og et industrielt kraftvarmeværk, der anvender hhv. træpiller og træflis. Til sammenligning fremgår desuden produktionsprisen ved anvendelse af hhv. gaskedel og kulkedel. Da elmarkedspriserne forventes at fluktuere betydeligt mere i 25 end i dag pga. den store andel vindkraft i systemet, er elkedlens produktionsomkostninger vist for to forskellige elprisniveauer (1 øre/kwh og 1 øre/kwh) Det fremgår, at elkedlen er mest økonomisk attraktiv ved lave elpriser, mens biomasseløsninger er mere økonomiske ved høje elpriser. Det ses desuden, at kapitalomkostningerne for at installere en elpatron hhv. biomasse kedel er små sammenholdt med de variable omkostninger (brændsel+ drift og vedligehold). Det virker derfor som en rimelig antagelse, at de fleste industrier i 25 fremtidsbilledet vil have begge forsyningsmuligheder koblet til deres energiforsyningssystem, så de kan drage nytte af perioder med lave elpriser (og spare på biobrændslet) og omvendt beskytte sig mod høje elpriser ved at have biomassekedelen som alternativ forsyning. 6 MVR står for Mechanical Vapour Recompression (mekanisk damp rekompression) og er en metode til varmegenvinding. 3 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

31 kr./gj Indtægter, elsalg D&V Energi- og CO2- omkostninger (fratrukket evt. elsalg) Kapitalomkostninger Figur 25: Sammenligning af samfundsøkonomiske i omkostninger i 25 for levering af procesvarme for hhv. en elkedel, biokedel og biomassebaseret kraftvarme. Der er regnet med en benyttelsestid på 4 timer, 15 års økonomisk levetid og 5 % rente. I 25 fremtidsbilledet er det konkret antaget, at el (kedler + VP mv.) vil dække ca. 47 % af industriens samlede procesvarmebehov (inkl. varme til opvarmningsformål), 25 % vil komme fra fjernvarme, varmepumper og lokal biomassekraftvarme og de resterende 28 % fra biomassekedler (inkl. forgasset biomasse). I referencen for 25 antages naturgas og kul fortsat anvendt i et vist omfang til procesenergi. Transport Det endelige energiforbrug i transportsektoren udgjorde i PJ, ekskl. brændstof til international fly- og søtransport. Tillægges transportrelateret energiforbrug i produktionserhvervene var energiforbruget godt 2 PJ. Langt hovedparten af energiforbruget er olieprodukter (benzin og diesel). Mere effektive transportmidler I referencefremskrivningen antages energiforbruget til transport (inkl. produktionserhvervenes transportrelaterede energiforbrug) at stige svagt til ca. 18 PJ i 22 for derefter at stige igen, drevet af efterspørgslen på transporttjenester, til 25 PJ i 25. Der er antaget en vækst i efterspørgslen indenfor persontransport (personkilometer) på 1,6 pct. årlig vækst frem til 22 og 1,3 pct. som gennemsnit for den samlede periode 28 til 25 (baseret på beregninger i et nyt transportmodul til Emma modellen)) For godstransport (tonkilometer) er der antaget 2,2 pct. gennemsnitlig vækst over perioden 21 til 25 (svarende til væksten i transporterhvervene fra den anvendte ADAM fremskrivning, Konvergensprogram 28). Omvendt antages en væsentlig forbedring i brændstoføkonomien for transportmidlerne, bl.a. begrundet i EU s regulering af og aftaler med bilindustrien, der sætter krav til nye biler frem til 22 (13 g CO 2/km i 212 og 95 g/co 2 km i 22) 7. Da bilparken kun udskiftes gradvist, antages det, at g CO2 per køretøjskilometer anvendes her alene som udtryk for transportmidlernes effektivitet forudsat anvendelse af benzin eller diesel. Ved anvendelse af biobrændstof kan CO2-emissionen reduceres yderligere. 31 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

32 målsætningerne først opnås for den gennemsnitlige bilpark i 22, og tilsvarende at EU s 22 målsætning først nås for den samlede bilpark i 23. Endvidere antages det, at gennemsnitsbilens energiforbrug er ca. 1% højere end det teoretiske energiforbrug for nye biler pga. kørselsvaner og mekanisk slid. Forbedring af effektiviteten af køretøjsparken, udover niveauet i referencen, indgår som et vigtigt tiltag i fremtidsforløbet. Det er antaget, at det fx ved hjælp af energieffektivitetetsnormer for nye biler, ændrede registreringsafgifter, der følger bilens energieffektivitet eller differentierede kørselsafgifter er muligt at forcere effektivitetsudviklingen for nye biler med forbrændingsmotor i Danmark, således at de i fremtidsforløbet er nede på 12 g CO 2/km i 22 og 9 g CO 2/km i 23. I 25 antages energieffektiviteten i fremtidsbilledet forbedret til 75 g CO 2/km, hvilket vurderes at være tæt på det teknisk maximale forbedringspotentiale for en bil med konventionel forbrændingsmotor. g CO2/kkm MJ/kkm Reference ,9 1,4 1,3 Fremtidsforløb ,6 1,2 1, Tabel 7: Forudsætninger om privatbilers gennemsnitlige energiforbrug i hhv. reference- og fremtidsforløb udtrykt hhv. som CO2 per køretøjskilometer for en benzinbil og MJ per køretøjskilometer. Der er vanskeligt at vurdere ekstraomkostningerne ved at øge køretøjernes effektivitet ud over det niveau, der er antaget i referenceforløbet. Men bl.a. den norske Klimakur henviser til en EU rapport om emnet: Assessment with respect to long term CO 2- emission targets for passenger cars and vans, udarbejdet til EU Kommissionen af AEA mf. (29). Her opstilles en række scenarier for, hvordan omkostningerne kan udvikle sig til 22. Meromkostningen ved at reducere med yderligere ca. 2 g/km fra 15 til 85 g/km er ca kr. per bil afhængigt af, om strategien er downsizing af motoren, dvs. anvendelse af små, men meget effektive motorer, eller hybridteknologi det sidste er dyrest. Rapporten har også undersøgt omkostningerne for varebiler, og disse vurderes at være noget højere end for personbiler ( kr.). Rapporten belyser ikke, hvordan omkostningerne vil udvikle sig til 25. På baggrund af ovennævnte rapport er der i beregningerne forudsat en effektiviseringsomkostning i 22 på 15. kr. per personbil faldende til 12.5 kr. i 23 og 1. kr. per bil i 25, som følge af forventet teknologiudvikling over tid. Det er ligeledes forudsat, at elbilerne er mere effektive i fremtidsforløbet end i referenceforløbet (ca. 2 % forbedring af energiøkonomien i 25 i forhold til referenceelbilen). Den umiddelbare økonomiske gevinst ved effektiviseringen mindre end for biler med konventionelle motorer, fordi elbilen i udgangspunkt har en mere effektiv energiudnyttelse. Mere effektive elbiler kan dog samtidig ses som en måde til at forlænge deres rækkevidde og dermed deres udbredelse. Godstransport og fly I både reference- og fremtidsforløbet er det indregnet, at der kan opnås betydelige forbedringer af energieffektiviteten af godstransport på vej og flytransport af gods og personer. Konkret er der i 25 regnet med knap 5% forbedring af konventionelle lastog varebilers energieffektivitet i fremtidsforløbet mod 35 % forbedring i referencen. 32 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

33 Last- og varebilernes effektiviseringsomkostninger er estimeret med udgangspunkt i omkostningen for personbiler. Estimatet er forbundet med en betydelig usikkerhed. Drivmidler i transportsektoren Der er en lang række forskellige teknologier og forsyningsmuligheder i spil i transportsektoren. Mulighederne for at skifte til alternative energiforsyningsformer afhænger i høj grad af transportens karakter fx om der er tale om søtransport, flytransport eller landtransport - og over hvor lang afstand transporten foregår. Opgaven er at parre de bedste løsninger under hensyntagen til resurseforbrug, økonomi og samspillet med elsektoren dette er illustreret ved et eksempel i figuren nedenfor. Det er vanskeligt at vurdere økonomien i flere af de forskellige løsninger særligt på lang sigt: de væsentligste usikkerheder vedrører omkostningen til batterier for elbiler (og deres levetid), brændselsceller og energiomkostningen for de forskellige drivmidler, særligt prisen på biomasse. Transportsektoren spiller en speciel rolle i forbindelse med fremtidsforløb, idet fortrængningen af fossile brændsler både indebærer, at transportsektoren kan hjælpe med at sikre et balanceret samlet elsystem med en høj andel af variabel energi og samtidig skal repræsentere et omkostningseffektivt valg af tiltag indenfor sektorens egne rammer. Transportsystemet hænger også tæt sammen med resten af energisystemet ift. anvendelsen af biobrændsler, idet anvendelsen af disse knappe ressourcer i høj grad vil være begrænset af behov for biobrændsler i el- og kraftvarmesystemet igen som led i stabilisering af det samlede system. Sammensætningen af tiltag i transportsektoren vil på den måde både bero på omkostningerne for individuelle teknologier og på balanceproblemer og ressourcer, som er tilgængelige for det samlede energisystem. Omkostninger for forskellige transportteknologier Der er som nævnt stor usikkerhed forbundet med bestemmelse af omkostningerne for fremtidige transportmidler. For eldrevne køretøjer ligger usikkerheden først og fremmest på omkostningen til batterier og ladestandere, mens det for biobrændslerne bl.a. handler om, hvor effektivt brændslet kan produceres. 33 Klimakommissionen Reference- og Fremtidsforløb

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport 1. UDKAST

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport 1. UDKAST Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport TIDLIGERE ANALYSER AF FJERNVARMENS FREMTID I DANMARK: EFFEKTIV FJERNVARME I FREMTIDENS ENERGISY- STEM, VARMEPLAN DANMARK OG KLIMAKOMMIS- SIONEN 1. UDKAST 18-06-2013 2

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: +45 35 300 450, e-mail: laa@danskenergi.dk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvornår sagde det danske folketing nej til atomkraft? 1979 1985 1986

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016 ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Baggrundsrapport A: Modelsetup

Baggrundsrapport A: Modelsetup Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere