Lodseriet ved Nymindegab Omkring år 1800 Fræ æ Minn te æ Gaf Skitser til en egns- og slægtshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lodseriet ved Nymindegab Omkring år 1800 Fræ æ Minn te æ Gaf Skitser til en egns- og slægtshistorie"

Transkript

1 Sejlende man og skulle ind i Ringkøbing Fjord, måtte man først finde Nyminde Gab. Ifølge en skibsjournal fra 1797 brugte man på dette tidspunkt Blåbjerg som landkending. Man behøvede en ikke for stærk vestlig vind for at passere Gabet. For megen vind kunne give stærk brænding og problemer med at ramme indløbet. Tidligere lå Gabet længere nordpå, og en hurtig gennemgang af folketællingerne indikerer således også, at kan have været lodser der i længere tid. I 1787 finder vi således både den 35 årige Lars Christensen og den 30 årige Jeppe Enevoldsen i Haurvig by, som Kongelige lodser ved Nye Mindegab. Sidstnævnte har genfindes med samme betegnelse i folketællingen Hertil kommer den 56 årige Kristen Larsen i Haurvig med betegnelsen lods ved Ny Mindegab og tilsvarende den 41 årige Svenning Laustsen i Obling. Mortens (1988) oplyser, at Svenning Bollerup i Obling var ansat som lods fra Den tidligst kendte, officielle bekræftelse på eneretten til lodsning, er en kongelig resolution af 8.marts 1684, hvori Christian V gav Dragør lodserne privilegium på lodsning gennem Drogden. Senere fornyedes privilegiet og staten begyndte at regulere og kontrollere enkelte lodsers aktiviteter gennem udstedelse af privilegier og lodsreglementer. Først efter 1700 begynder sådanne personer at få officiel godkendelse og tildeling af visse rettigheder. Nogle faste 1

2 retningslinjer herfor fandtes dog ikke. Titlen i folketællingen fra 1787 kunne godt tyde på, at dette allerede var tilfældet ved Nymindgab i Lodseriet er dog omtalt en del tidligere, nemlig i Frederik II's Søret af 1561, der første gang omtaler lodser i dansk lovgivning, hvor forholdet mellem lods og skipper blev bestemt, og hvor lodsernes ansvar blev fastslået. lodsmands farvand med sit skib, der skal han være pligtig at leje lodsmand for det bedste køb, han kan betinge ham, og skipperen skal give ham kosten og af godset betale hans løn efter den skik og handel, som der bruges udi markedet, hvor han losser. Dersom skipperen herimod fordrister sig at indløbe skibet, og det kommer til skade, da skal han den selv oprette af sine egne penge, uden det sker udi nøds sag, og ikke eller. Videre skrives i Artikel 24: Så tilig skipperen har antaget lodsmand, så skal han oprigtig give ham tilkende, hvor mage føder dybt hans skib går. Angiver han det ikke rettelig, men siger det mindre, da skal han give for hver fod han fortier lodsmanden seksten lod sølv, og bør skipperen at tage rigtig bevis på, hvor mange føder han sit skib angiver have, så og hvad han lodsmanden betalt haver, og derefter gøre købmanden og rederne regnskab. Forser nogen lodsmand sig, så straffes han, som før udi det Første Kapitel Femte Artikel er meldt om styremanden. Titelblaet til Fr. II s Søret fra Lodserne var i deres arbejde underkastet den almindelige lovgivning, og i Christian V's ( ) Danske Lov fra 1683 fandtes der paragraffer om lodsernes rettigheder og ansvar. Her oplyses i Fjerde Bog, 3. Kapitel Artikel 23: Hvor én skipper kommer på Her oplyses i Fjerde Bog, 1. Kapitel, Artikel 5, at: Og dersom nogen giver sig ud for styremand, og lader sig derfor hyre til én vis sted, og skipperen fanger skade enten på skib, eller gods, for hans forsømmelses og uforfarenheds skyld, da skal samme styremand, når det ham lovlig ved tvende søerfarne folks vidne overbevises, være pligtig at bøde al skaden igen, om han det formår. Formår han det ikke, da har han forbrudt sit liv Frederik V ( ) fastlagde i 366 for lodser, nogle strenge straffe. Det er forbudt en overstyrmand/kaptajn selv at løbe et skib ind i havn, med mindre han da kendte havnen godt og tog ansvaret, det skulle overlades til den stedlige lods. Lodsen skulle straks, når han kom ombord, erkynde sig - om skibets gode og onde qualiteter. Lodsen skulle påse, at 2

3 alle ankre lå parat med tilstrækkeligt tovværk. Han skulle sørge for, at skibet blev vel fortøjet, når det var i havn. Lodsen skulle ligeledes, før skibet løb ind, informere skibschefen og overstyrmanden ved hvilke vinde, skibet igen snarest kunne komme ud. Det sidste kunne lodsen ikke vide sikkert, men han havde alligevel ansvaret herfor, at vinden netop kom fra rette side, når skibschefen ønskede at stå til havs! Skulle lodsen fejle - at vinden ikke passe- de, skibet tog grunden, eller anden hændelse gav skade eller forsinkelse, kunne han først fortabe sine lodspenge, men også sættes fra bestillingen for efter-tiden, i særlige tilfælde, som det hedder: Er det sket af ham på forsætlig vis, da skal han hænges på strandbredden. Men bortset herfra blev der ikke fra statens side udstedt generelle regler for lodsers virksomhed eller organisation før lodsforordningen af 27. marts Kvittering fra N.Chr. Svenningsen for Prikke- og Mærkepenge modtager af skibsførere Søren WInthersen fra skibet Anna. Det betød dog ikke, at lodserhvervet fungerede ganske ureguleret indtil da. I statsadministrationen hørte lodsvæsenet under Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. Fra 1700-tallet havde de lokale søindrulleringschefer et vist tilsyn med distriktets lodser, som var opført i sørullerne ligesom andre maritimt beskæftigede. Den 23. december 1796 tiltrådte kommandørkaptajn Poul Løwenørn ( ) stillingen som Overlods. Som ung havde navigationen været hans særlige interesseområde, og i årenes løb fik han betydningsfulde poster inden for dansk farvandsadministration. I 1784 havde han som kaptajnløjtnant anbefalet oprettelsen af Det Kgl. Danske Søkort-Arkiv, hvor han selv blev direktør. På dette tidspunkt fandtes en tilsvarende institution kun i Frankrig. Admiralitetet gav ham til opgave, at indsamle datidens søkort i hele landet og sejladsbeskrivelser over danske som fremmede farvande og af disse udarbejde gode og pålidelige søkort til brug for danske orlogs- og handelsskibe. Arbejdet fik ham endvidere til, at yde en energisk pionerindsats, og organisere et Fyrvæsen, et Vagervæsen og et Lodsvæsen samt forbedre de danske havne. En af hans første opgaver som overlods var, et rejse langs de danske kyster ( ) for at inspicere lodserierne. Vel hjemkommen skrev han bl.a. Ved Lodserierne adskillige steder har jeg forefunden megen uorden, og de største misbrug især Fladstrand og på Hirsholmene, hvor antallet af de passerede skibe er betydelig." Løwenørn var nu blevet overbevist om, at reformer og strammere regler var helt nødvendige. 3

4 Løwenørn gik straks i gang med at udfærdige og udstede specielle reglementer, instrukser og takster for lodserierne. De gjaldt for de 18-19, som han korresponderede med på denne tid, og dertil føjede sig i årene frem til lodserier, som var blevet indberettet af stiftsamtmændene efter en henvendelse fra Admiralitetet i Således kom der d en "Interrims Lods-Anordning for Lodserne ved Nymindegab og paa Ringkjøbing Fjord" hvori det bestemtes, at der ved Nymindegab fortsat skulle bo en fast lods, der var pligtig til at holde fire reservelodser samt yderligere to reservelodser, der skulle vedligeholde afmærkningen i fjorden. Vigtigst var afmærkningssignalerne i selve indløbet, "to sorte brætter" anbragt på pæle, der skulle anbringes så højt på sandbankerne, at man kunne "sejle ved at holde dem over et gennem den ydersted brænding". Lodsen skulle da gå ud over de inderste brændinger og "sejle foran skibet, da det kan styre ind efter ham, når vejret er så hårdt, at han ikke kan komme ombord". Den aktuelle dybgang i indsejlingen skulle lodsen signalere ved at hejse Dannebrog op og ned i signalstangen et antal gange, svarende til vanddybden i fod. Der var sjældent mere end 7 fod dybt i indløbet og ofte mindre. Afmærkningen i fjorden skulle dække de godt 20 sømil ad sejlløbe fra Gabet til Ringkøbing. Hertil var sejlløbet fra den nordligste Pampus til det drejede mod nord ud for mundingen af Skjern Å, afmærket med et antal sømærker: På pladsen i Skjernå fire kaber med træfløje, som viser til hver sin side, da der er seilbart på begge sider av dem. På Rødsand (på Tippernes vestside) og på Stauning Sand stod ligeledes, kåber. Desuden var der 59 mindre mærker med koste langs med og i sejlløbet. Søtønde eller bol fra 1700 tallet. Lodsen ved Nymindegab blev bevilget 50 rigsdaler til opførelse af et lodsudkigshus, som fremover skulle tilhøre Lodsvæsenet. Lodshuset blev næsten bortskyllet af stormfloden den 3. februar 1825, men blev ikke genopført på kongens bekostning. Lodsformand N.C. Svenningsen, der var tiltrådt i 1824, genopbyggede huset for egen regning i sandklitterne, kun 110 skridt fra, hvor det havde stået før. Foruden de engelske kapere der krydsede ud for Nymindgab under Englandskrigene, syndes gabet i den sidste del af krigene at være særlig vanskeligt at besejle. Det medførte grundstødninger og i alt fald i et tilfælde en klage over lodsen Svenning Bollerup fra en norsk skipper. Lodsen måtte redegøre for hændelsen overfor herredsfoged Grønlund. Han skaffede en erklæring fra nogle Fanøskippere, som var bilagt et kort over indsejlingen, optaget af lodsen 2 dage før grundstødningen, altså den 23. Okt

5 Kort over Nymindegab fra omkring Lodshus samt Øvre og Nedre Indsejlings kave. Af Lodsen S. Bollerup ved Nymindegab er vi blevne anmodet om at give Forklaring om den Ufærd som skete med Swen Nielsen fra Christiansand der løb fast i Gabet, da forholder sig samme saaledes: Tirsdagen d. 25. Oktober Kl. 11 satte Skipper Nielsen Flag til efter Lods som straks kom ombord, og efter at alting var sat i Stand, gik saa under Sejl og vilde gaa til Søs, endskiønt Gabet ej var bleven pejlet, og ingen vidste hvad Vand der var, og uden Livsfare var det ej muligt at faa den pejlet, da Brændingen løb tværs over samme, men han vilde dog sejle ud, endskiønt vi lagde fra Fanø og Sønderhoe 8 Fartøjer og 3 norske som alle gik en betydelig Del lettere end bemeldte Nielsen, og ingen af os ansaa der forsvarlig, hverken for Skibe eller Ladning at sejle ud igennem de svære Brændinger uden at vide om der var Vand nok, endskiønt vi gerne har ønsket at komme til Søs. Saa snart han var under Sejl maatte Lodsen gaa fra Borde, da han ej turde gaa med i Brændingen, og straks derefter stod Skibet fast til Nord Kanten af Løbet, men Skibet blev staaende, han siger at Lodsen ej var ham behiælpelig som ej er sand, da baade vi og Lodsen var ham behiælpelig, naar han forlangte det, og laante ham vore Ankere og Toue, og hjalp ham i alting, men vilde ej sætte os i Livsfare, som vel ikke kan forlanges af nogen Lods. Han roede vel med sin egen Baad, men i yderste Fare, som viste sig da han kæntrede med samme i Brændingen, og havde han da ikke haft en Trosse paa Landet, som gik i Land ved, og han Mand blev halet i Land i Baaden ved samme, havde maaske der bleven deres Grav, endskiønt Lodsen straks roede ud for at vilde redde samme, da de ej vidste at de havde Trossen fast i..., da Swen Nielse vilde vise sig mere mandhaftig som os (alle) 5

6 sammen og kaldes uden for ald Søeconstime (?), ser... at der hviler nogen Skyld paa Lodsen, og vi i flere Aar har faret paa dette Gab, men har ikke noget at sætte ud paa Lodsen, men han har været behjælpelig naar det er blevet forlangt. Om forlanges er vi villig til med Ed at bekræfte dette. Fano d. 14. November 1814 Søren P. Andersen, Hans H. Lauridsen, Mathias H. Jeesen, Niels Berthelsen, Sørren Andersen Fanniger, Claus Jeesen. I 1818 blev der nedsat en kommission med nu kontreadmiral Løwenørn som formand, som skulle udarbejde forslag til en anordning for hele lodsvæsenet. Resultatet af kommissions arbejde blev "Forordning angaaende Lodsvæsenet..." og "Reglement for Lodsindretningen i Danmark", som begge forelå i Lodsreglementet, som blev udsendt sammen med forordningen, fastlagde de nærmere retningslinier for lodsvæsenets organisation og de enkelte lodseriers virke. Side 18 i Reglement for Lods-Indretningen i Danmark. Kjøbenhavn, den 27de Martii

7 Lodserierne blev i almindelighed organiseret på følgende måde: I spidsen stod lodsoldermanden, han havde det daglige tilsyn med lodserne, arbejdet, fartøjerne mv. Han stod for lodseriets regnskaber og korrespondance, og han indstillede ansøgere til stillinger som fastlods og reservelods. Under oldermanden fulgte så et antal fastlodser og reservelodser, og til de fleste lodserier var der også tilknyttet bådmænd. De fleste lodser på den tid førte en rød dug i hvidt storsejl, og Løwenørn fastlagde i de mange nye lodsreglementer denne skik som en pligt og rettighed for de autoriserede lodserier. Yderligere indførte han et lodsflag, hvor øverste fjerdedel var Dannebrog, mens der på resten af det hvide flag stod malet LODS eller PILOT. Dette lodsflag anvendtes indtil 1824, hvor lodskaldeflaget blev ændret til nationalflaget, omgivet af en hvid kant, hvilket har været gældende indtil Gennem årene gav emnet lodspåklædning anledning til mange diskussioner og forslag. Problemet var især, at lodserne på den ene side ikke var embedsmænd og derfor ikke burde ligne sådanne; på den anden side, at både de selv og de søfarende kunne føle behov for at de på afstand kunne skilles ud fra mængden. I folketællingerne for1834 finder vi Niels Chr. Svenningsen (40 år) som lods ved Nymindegab og bosiddende i Obling i Sdr. Bork. I Nebel By bor reservelodsen Lars Svenningsen (47 år). Begge er sønner af ovennævnte Svenning Bollerup. Yderligere har vi i Nørre Bork Lodsen Jens Laustsen (37 år, i Nyminde By reservelodsen Søren Matthiassen Møller (36 år), i Aargab By reservelodsen Jens Jørgen Olesen (27 år)og i Haurvig By reservelodsen Søren Andersen (24 år). I 1840 har vi atter lodserne Niels Christian Svenningsen i Obling og Jens Laustsen i Nørre Bork, samt reservelodserne Jens Jørgen Olesen i Aargab og Søren Andersen i Haurvig. I 1845 finder jeg umiddelbart kun lodsen Niels Christian Svenningsen i Obling. Hvorvidt dette afspejler en udvikling eller behov for en mere detaljeret undersøgelse af folketællingerne, må komme an på en prøve ved given lejlighed. For at de autoriserede lodser skulle kunne hævde deres autoritet, blev der også indført regler om tegn og påklædning. I 1800 blev det bestemt, at fastlodserne skulle bære et skilt med bogstaverne FL og reservelodserne RL. Lodsoldermændene fik en speciel mundering med jakke, krave, opslag, underfoer og en rund hat med guldgallon. Lodsreglementet blev fornyet og trykt den 8. december Lodshuset opført i 1866 og opmålt 1899 af Martin Nyrop fra Nationalmuseet. 7

8 I 1870 findes lodsen Svenning Nielsen i lodshuset og Anders Nielsen i Obling. Begge, sønner af Niels Chr. Svenningsen og 1. januar 1878 nedlæg-ges lodseriet med dem som de sidste aktive lodser. Den mellemliggende perio-de med fiskeeventyret ved Nymindegab samt lodseriet på Ringkøbing Fjord er hver for sig interessante historier i sig selv. Referencer Christensen, B Lodserhvervets udvikling i Danmark. I (red) Christensen B., Danske Lodser, Maritim Kontakt 11, Grandjean, L.E., Søens stednavne. Et søhistorisk registraturarbejde. Handelsog Søfartsmuseets Årbog, Klinting, T Fra Jyllands Vestkyst. Viggo Nielsens Forlag, Nr. Nebel, pp 210. Klit, N.I Husby Klit En egnsskildring fra gammel tid. Nr. 7, Miljøministeriet, Kort og Matrikelstyrelsen, Den danske Lods, Generelle oplysninger, 3. udg., pp B07-4D55-ADBD- 0F27E581AC2E/0/DDL... Mortensen, P.H Ringkjøbings besejlingsforhold omkring 1800 En stranding. I (red) Rasmussen, H., Ringkjøbing Aarbog, NN Frederik II s søret. Småartikler, 1Handels- og Søfartsmuseets Årbog, Rasmussen, A.H En udmærket bekvem fiskeplads...- Årstidsfiskeriet fra Nymindegab og Holmslands Klit i årene. Foreningen Danmarks Folkeminder, Museet for Varde By og omegn, pp 312. Secher, V.A Kong Christian den Femtis Danske Lov. København, G.E.C. Gad. pp 581. Sølling, Maritim Kontakt

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Bekendtgørelse om lodsning m.v. ved Grønland

Bekendtgørelse om lodsning m.v. ved Grønland Bekendtgørelse om lodsning m.v. ved Grønland I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23. december 2012

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 19. december 2015. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. 11. december 2015. Nr. 1698.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 19. december 2015. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. 11. december 2015. Nr. 1698. Lovtidende A 2015 Udgivet den 19. december 2015 11. december 2015. Nr. 1698. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Lodserhvervets udvikling i Danmark

Lodserhvervets udvikling i Danmark Benny Christensen Lodserhvervets udvikling i Danmark Lodsvæsenet I dansk lovgivning omtales lodser første gang i Frederik II's søret af 1561. Men i ældre tid har stedkendte, søkyndige mænd uden tvivl bistået

Læs mere

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN Rørvig tirsdag 7. juni 2016 / side 1 af 6 TIL HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN OG BORGMESTER THOMAS ADELSKOV I anledning af Deres Majestæts besøg i Odsherred Kommune den 5. og 6. september 2016 tillader bevaringsforeningen

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven

Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 40, stk. 2, i lodsloven, lov nr. 567 af 9. juni 2006, som

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Nyhedsbrev december 2014.

Nyhedsbrev december 2014. Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nykøbing Falster Havn

Nykøbing Falster Havn Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 26-1-2017 Nykøbing Falster Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-8-2016 - Plan 1: 2-7-2014 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Guldborg Sund, Falster W-kyst 54 45,6'N 11

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Løgstør Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Løgstør Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 31-1-2017 Løgstør Havn Sidste opdateringer Tekst: 18-1-2017 - Plan 1: 11-1-2017 Beliggenhed Limfjorden 56 58,1'N 9 14,7'E - kort 105 Kanalhavn og Vester Bådehavn

Læs mere

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 2 Eller... Bevæbnede vagter - juridiske udfordringer og snubletråde Bevæbnede

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution Hestehovedet Lystbådehavn

Vedtægter. for. Den selvejende institution Hestehovedet Lystbådehavn Vedtægter for Den selvejende institution Hestehovedet Lystbådehavn 1. Hestehovedet Lystbådehavn er en selvejende institution med hjemsted i Nakskov. 2. Institutionens formål er at leje og drive Hestehovedet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Ringkøbing Hvide Sande

Ringkøbing Hvide Sande Houvig Søndervig Holmsland Klegod Ringkøbing Nørre Lyngvig Velling Sønder Lyngvig Klægbanken Hvide Sande Årgab Ringkøbing Fjord Stauning Haurvig Vesterhavet Tipperne Bjerrregård Bork Havn Nymindegab Forfatterens

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

SAS. Havne-, Ordens- og pladsreglement

SAS. Havne-, Ordens- og pladsreglement SAS Havne-, Ordens- og pladsreglement Gældende fra 19. august 2013 Havne- og ordensreglement Bådejere med bådplads ved klubbens anlæg er, i lighed med gæstesejlere og andre der opholder sig, eller færdes

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Havne- og ordensreglement For SHS. Nørre Uttrup Lystbådehavns område. Områdets afgrænsninger fremgår af kortet på side 2

Havne- og ordensreglement For SHS. Nørre Uttrup Lystbådehavns område. Områdets afgrænsninger fremgår af kortet på side 2 1 Havne- og ordensreglement For SHS Nørre Uttrup Lystbådehavns område. Områdets afgrænsninger fremgår af kortet på side 2 Og søterritoriet mellem anduvningsbøjen og inderste afmærkningspar. Søterritorits

Læs mere

De danske lodseriers historie

De danske lodseriers historie De danske lodseriers historie Danmarks Lodsmuseum 1 !!! Databasens opbygning og indhold Lodserierne er beskrevet i alfabetisk rækkefølge efter stedbetegnelse, by- eller landsbynavn eller efter lodseriets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 10-2-2017 Gedser Havn Sidste opdateringer Tekst: 22-4-2015 - Plan 1: 13-7-2016 Beliggenhed Østersøen, Kroghage Dyb, Falster S-kyst 54 34,3'N 11 55,6'E - kort 197

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2

1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2 ORDENSREGLEMENT Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2 2. Generel beskrivelse af Horsens

Læs mere

Næstved Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Næstved Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 15-3-2017 Næstved Havn Sidste opdateringer Tekst: 14-9-2016 - Plan 1: 22-8-2012 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Karrebæk Fjord, Næstved Kanal 55 13,6'N 11 45,4'E

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Ark No 35/1875. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 35/1875. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af den over mig indsendte Klage tillader jeg mig korteligt at fremsætte følgende. De tvende af L. Vistesens i Klagen anførte Børn ere konfirmerede. Førstnævnte i 71 og

Læs mere

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 16-1-2017 Oddesundbroen Sidste opdateringer Tekst: 9-11-2016 Beliggenhed Limfjorden, Oddesund mellem W-siden af Grisetåodde og E-spidsen af Sunddraget. 56 34,7'N

Læs mere

Reglement for taxikørsel. i Ringkøbing-Skjern Kommune

Reglement for taxikørsel. i Ringkøbing-Skjern Kommune Reglement for taxikørsel i Ringkøbing-Skjern Kommune I medfør af 13 stk. 2 i lovbekendtgørelse af nr. 517 af 24. juni 1999 af lov om taxikørsel m.v. med senere ændringer fastsætter Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

De danske lodseriers historie. Under udarbejdelse - forventes at være færdig i 2016. Danmarks Lodsmuseum

De danske lodseriers historie. Under udarbejdelse - forventes at være færdig i 2016. Danmarks Lodsmuseum De danske lodseriers historie Under udarbejdelse - forventes at være færdig i 2016 Danmarks Lodsmuseum 1 !! Fortegnelsens opbygning og indhold Lodserierne er beskrevet i alfabetisk rækkefølge efter stedbetegnelse,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Takster for trosseføring bortset fra krydstogtsanløb Skibets DW Takst pr. operation * Moms

Takster for trosseføring bortset fra krydstogtsanløb Skibets DW Takst pr. operation * Moms Fakta om services Rønne Havn Trosseføring Trosseføring bestilles hos Maritim Service og udføres efter nedenstående takster. Trosseføring udføres af 1 mand ved almindelige anløb for skibe under 100 m, dog

Læs mere

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE: Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger

Læs mere

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 21-12-2016 Randers Havn Sidste opdateringer Tekst: 6-5-2015 - Plan 1: 26-6-2013 Beliggenhed Kattegat, Randers Fjord 56 27,7'N 10 03,7'E - kort 111 Havnen er selvejende

Læs mere

Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt.

Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt. Sætter man sig for at undersøge, hvem der ejer vejene i Grundejerforening Fogedmarkens område, dvs. Lupinvej og Rosenvej, opdager man, at Grundejerforeningen ejer det meste; men at der sandelig også er

Læs mere

Århus Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Kattegat, Århus Bugt 56 09,0'N 10 13,7'E - kort 127

Århus Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Kattegat, Århus Bugt 56 09,0'N 10 13,7'E - kort 127 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 22-2-2017 Århus Havn Sidste opdateringer Tekst: 25-1-2017 - Plan: (ingen) Beliggenhed Kattegat, Århus Bugt 56 09,0'N 10 13,7'E - kort 127 Nordhavn og Sydhavn -

Læs mere