Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ergoterapi

Transkript

1 Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ergoterapi 1

2 Indhold 1.0 Indledning Uddannelsens formål og opbygning Formål Dimittendprofil Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Prøver på uddannelsen Tidsmæssig placering af prøverne Temaer på hele uddannelsen ECTS fordeling Uddannelsens semestre Første semester: Grundlæggende ergoterapi i teori og praksis Indhold Mål for læringsudbytte Prøven Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Andet Semester: Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering Indhold Mål for læringsudbytte Prøven Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Tredje Semester: Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering Indhold Mål for læringsudbytter Prøven Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fjerde Semester: Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed Indhold Mål for læringsudbytte Prøven Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Femte Semester: Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde... 16

3 3.5.1 Indhold Mål for læringsudbytte Prøven Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Sjette Semester: Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis Indhold Mål for læringsudbytte Prøven Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Syvende Semester: Ergoterapeutisk udviklings-arbejde Indhold Mål for læringsudbytte Professionsbachelorprojektet Krav til professionsbachelorprojektet Prøven Klinisk undervisning Klinisk undervisning skal: Krav til gennemførsel af klinisk undervisning Det kliniske undervisningssteds ansvar Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder Undervisnings og arbejdsformer Retningslinjer for differentiering af undervisningen Studieaktivitet Studieaktivitetsmodellen Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Prøver på Ergoterapeutuddannelsen Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Til-/afmelding prøver Syge- og omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd, plagiering m.v Klager over prøver og anke af afgørelser

4 8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter Merit, studieskift, overflytning og orlov Merit Generelle forhold Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordning Dispensation Hjemmel Bilag A, Fællesdel Ergoterapeut-uddannelsen

5 1.0 Indledning Formålet med ergoterapi er at fremme deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og i samfundslivet for den enkelte borger og grupper af borgere. Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige, og som relateres til omsorgsaktiviteter, arbejds- og fritidsaktiviteter, samt involvering og inklusion i samfundslivet. Ergoterapi medvirker til at fremme sundhed og livskvalitet for børn, unge, voksne og ældre, og retter sig mod såvel aktuelle som fremtidige aktivitets- og sundhedsproblematikker. I vores omverden efterspørges professionsbachelorer i ergoterapi der: Kan arbejde selvstændigt og på et veldokumenteret grundlag Har opdateret viden om praksis og forskning inden for professionen, som kan omsættes i en konkret praksis Evner at arbejde tværprofessionelt Kan tænke og agere innovativt og deltage i udvikling af professionen Derfor prioriterer Ergoterapeutuddannelsen på Metropol at integrere praksis i undervisningen samt fremme et stærkt samspil mellem forskning, praksis og uddannelsen. Undervisningen tilrettelægges på et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på at lære de studerende at anvende teoretisk viden i praksis. De studerende træner og øver praktiske færdigheder, og uddannelsen prioriterer, at de studerende bliver udfordret fagligt og metodisk. Uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er tilrettelagt med studieaktiviteter som kræver, at man som studerende engagerer sig på fuld tid i uddannelsen. 2.0 Uddannelsens formål og opbygning 2.1 Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne udøve, koordinere og lede ergoterapi med henblik på gennem evidensbaseret praksis at understøtte borgeres og patienters muligheder for at mestre aktivitetsproblemer i hverdagen. Den uddannede skal gennem uddannelsen opnå både teoretiske og kliniske kompetencer i relation til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, habilitering og palliation og skal uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for ergoterapeutens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i ergoterapi. Den engelske titel er Bachelor of Occupational Therapy, og uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor Degree Programme of Occupational Therapy. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 5

6 2.2 Dimittendprofil Ergoterapeuten varetager sundhedsfremmende, forebyggende, habiliterende og rehabiliterende opgaver, herunder behandling, genoptræning og kompensatoriske tiltag i overensstemmelse med samfundets krav. Ergoterapeutens kernekompetencer er: At identificere og analysere aktivitetsproblemer og ressourcer for at sikre relevant ergoterapeutisk intervention for borger og patient At udvikle aktivitet og deltagelse i dialog med borger og patient eller grupper af disse At iværksætte kompenserende tiltag i forhold til akutte og varige aktivitetsbegrænsninger ud fra borgerens og patientens ressourcer At udvikle og implementere teknologier i samarbejde med borgere og patienter og øvrige relevante aktører At udvikle og implementere kreative og innovative løsninger på borgeres og patienters aktivitetsproblemer i samarbejde med borgeren og patienten og relevante netværk i en given hverdagskontekst At varetage administrative, koordinerende og ledelsesmæssige opgaver At medvirke til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder kvalitetssikring Konteksten for en ergoterapeuts virke er offentlige og private virksomheder, nationalt og internationalt. Ergoterapeuten indgår i mono- og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer med en række forskellige ansvarsområder, eksempelvis som behandler, myndighedsperson, vejleder og rådgiver, projektleder, leder, koordinator og iværksætter. Effekten af ergoterapeutens virke ses ved: At øge borgere og patienters funktionsevne (krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau) og styrke kontekstuelle faktorer (omgivelser og personlige forhold) At borgeres og patienters behov og ønsker om forandringer på de konkrete hverdagsfaktorer tilgodeses på relevant vis, og at borgere og patienter opnår øget livskvalitet Ergoterapeuten arbejder med afsæt i aktivitetsvidenskab med udviklings- og forskningsbaseret professionsudvikling. 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold I forbindelse med revisionen af sundhedsprofessionsuddannelserne , opbygges studieordningerne af en institutionsspecifik del og en fællesdel. Fællesdelen er anført i bilag A sidst i studieordningen, og er en udfoldelse af 7 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Det er i et samarbejde mellem de udbydende uddannelsesinstitutioner, at fællesdelen er blevet udarbejdet, og den er nationalt gældende for alle Ergoterapeutuddannelser. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og et bachelorprojekt på 20 ECTS-point. 6

7 Ergoterapeutuddannelsen på Metropol er opbygget således: Overskrift Teoretisk undervisning Klinik undervisning Tværprof. elementer Valgfrie elementer 1. semester 2. semester Grundlæggende ergoterapi - teori og praksis Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering 30 ECTS 2 ECTS (teori) 24 ECTS 6 ECTS 3. semester Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering 30 ECTS 6 ECTS (teori) 2 ECTS (teori) 4. semester Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed 18 ECTS 12 ECTS 4 ECTS (teori) 6 ECTS (teori) 5. semester Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde 25,5 ECTS 4,5 ECTS 10 ECTS (teori) 6. semester Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis 10,5 ECTS 19,5 ECTS 7. semester Ergoterapeutisk udviklingsarbejde 30 ECTS 10 ECTS (teori/praksis) For studerende, som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Den studerendes holdtilknytning vil ligeledes ikke kunne garanteres ved individuelt tilrettelagte forløb. 2.4 Prøver på uddannelsen Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester. Der er mødepligt til den kliniske uddannelse. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at studerende kan gå til den kliniske prøve. I øvrigt gælder reglerne i Eksamensbekendtgørelsen. 2.5 Tidsmæssig placering af prøverne Prøver i uddannelsen er placeret sidst i semestret jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Semesterets prøver kan bestå af en samlet prøve eller to/tre delprøver, der tilsammen udgør semesterprøven. 7

8 Teoretisk/ klinisk Intern/ ekstern Mundtlig/ skriftlig Individuel/ gruppe ECTS point 1. semester Grundlæggende ergoterapi Teoretisk Intern Mundtlig Individuel semester Menneskets udvikling Teoretisk Ekstern Skriftlig Individuel 10 Biomekanik Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 10 Som/psyk. rehabilitering Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel semester Børn og rehabilitering Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 6 Somatisk rehabilitering Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 12 Psykiatrisk rehabilitering Teoretisk Intern Skriftlig Individuel semester Klinisk undervisning Klinisk Intern Mundtlig Individuel 12 Tilgængelighed og deltagelse Teoretisk Intern Skriftlig Gruppe 12 Valgfrie uddannelseselementer Teoretisk Intern Skriftlig Gruppe 6 5. semester Projektledelse og ledelse Teoretisk Intern Skriftlig Gruppe 6 Arbejdsmiljø, beskæftigelsesrehabilitering og tværprofessionelt samarbejde Tværprofessionelt forløb, Metropol Teoretisk Ekstern Skriftlig Gruppe 14 Teoretisk Intern Mundtlig Gruppe semester Innovation og kvalitetsudvikling Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 15 Klinisk undervisning Klinisk Ekstern Mundtlig Individuel semester Valgfrit element Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 10 BA projekt Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 20 Alle prøver fremgår af eksamensbeviset. For øvrige forhold omkring prøver, se studieordningens kapitel 6. 8

9 2.6 Temaer på hele uddannelsen T1 T2 T3 T4 T5 T6 Temaer for uddannelsens første to år Tema: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Temaet orienteres mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet med fokus på grundlæggende ergoterapeutiske begreber i relation til menneskelig aktivitet. Aktivitetsanalyse anvendes som metode til at identificere aktiviteters terapeutiske potentiale. Der arbejdes med aktivitetsvidenskab, det ergoterapeutiske paradigme, professionsetik samt dannelse og ergoterapeutisk professionsidentitet. Temaet omfatter det ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområde. Vidensøgning og informationsteknologi anvendes på et grundlæggende niveau. Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser Temaet orienteres mod samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser med henblik på at optimere menneskets sundhed og livskvalitet. Der er fokus på aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutiske modeller, redskaber og metoder. Temaet omfatter sundhedsadfærd og sygdomsopfattelser med vægt på kroppens struktur og funktion samt menneskets fysiske, mentale, sociale og kulturelle forudsætninger og omgivelsernes betydning for aktivitet. Der arbejdes med borgerrettet kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der anvendes grundlæggende videnskabelig metode. Tema: Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Temaet orienteres mod tværprofessionelle og helhedsorienterede indsatser i samarbejdet med borgere og patienter med aktivitetsproblemer. Der er fokus på ergoterapeutisk intervention med udgangspunkt i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Der arbejdes med nationale og internationale klassifikationer med fokus på borgeres og patienters fysiske og mentale udvikling og sundhed. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på professionsidentitet, herunder ergoterapeuters roller i samarbejdsrelationer. Tema: Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Temaet orienteres mod ergoterapeutisk praksis i samarbejde med borgere og patienter på individ og/eller gruppeniveau, herunder kommunikation og læring som en del af en helhedsorienteret indsats. Der er fokus på evidensbaserede interventionsmetoder rettet mod borgeres og patienters funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på relationelle og kommunikative færdigheder. Der arbejdes med udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb. Tema: Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse Temaet retter sig mod arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og beskæftigelsesrehabilitering. Endvidere retter temaet sig mod levevilkårenes og arbejdets betydning for sundhed, aktivitet og deltagelse, herunder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse inden for arbejdsmiljøområdet. Projektledelse er et selvstændigt forløb, som er integreret i temaets fokusområder. Tema: Tværprofessionelt arbejde Temaet retter sig mod ergoterapeutisk praksis i det tværprofessionelle samarbejde. Der er fokus på at lære at agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer. Gennem teori og klinisk undervisning får man som studerende et bredt kendskab til kunne arbejde selvstændigt, fagprofessionelt og tværgående med afsæt i et borgerperspektiv og med borger- og patientcentrerede ydelser. Antal ECTS

10 T7 T8 T9 T10 Tema: Kvalitetsudvikling og innovation Temaet er rettet mod kvalitetsudvikling og innovation. Kvalitetsudvikling ses som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Dette tema inkluderer klinisk undervisning, hvor der arbejdes med prejekter med henblik på at udvikle en innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for ergoterapeutens arbejdsområder. Tema: Ergoterapeutisk praksis og ergoterapeutisk udviklingsarbejde Temaet er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser. Temaet afsluttes et forløb, der leder frem til professionsbachelorprojektet. Tema. Valgfrie uddannelseselementer Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Det valgfrie uddannelseselement kan bestå at teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen eller udenlandsk relevant uddannelse. Den studerende har tillige mulighed for selv at tilrettelægge et individuelt forløb i andre praksisfællesskaber. Tema: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Temaet er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab. I forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekt er der fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori, aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutisk praksis I alt ECTS fordeling Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point fremgår af nedenstående skema Fagområder Antal ECTS* Sundhedsvidenskabelige fag i alt 147 Heraf ergoterapi* 123 Heraf sygdomslære* 14 Heraf videnskabsteori, forskningsmetodik, etik 10 Naturvidenskabelige fag i alt 21 Heraf anatomi* 9,5 Heraf fysiologi* 11,5 Humanistiske fag i alt 21 Heraf psykologi* 9 10

11 Heraf pædagogik/kommunikation/formidling 12 Samfundsvidenskabelige fag i alt 21 Heraf social- og sundhedspolitik og lovgivning 10 Heraf sociologi 11 I alt 210 Fag markeret med * fremgår af Ergoterapeutuddannelsens Fællesdel, Bilag A 3.0 Uddannelsens semestre Ergoterapeutuddannelsen er opbygget af syv semestre á 30 ECTS. Uddannelsen har udarbejdet detaljerede semesterbeskrivelser, hvor semesterets mål for læringsudbytte, indhold, pensum samt prøvekriterier fremgår. Semesterbeskrivelser er tilgængelige på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. Inden et nyt semester påbegyndes, skal prøver på forudgående semestre have været aflagt. 3.1 Første semester: Grundlæggende ergoterapi i teori og praksis Semestret indeholder: Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (20 ECTS) Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser (10 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit Indhold Semestret handler om grundlæggende forståelse af den ergoterapeutiske teori og tankegang, herunder aktiviteters betydning for menneskets sundhed og velbefindende. Til forståelse af sammenhæng mellem sundhed, aktivitet og deltagelse introduceres til kroppens opbygning og struktur, kommunikations- og gruppeprocesser samt de sociale og kulturelle omgivelsers betydning. Der introduceres til psykologiske modeller til at kunne forstå etablering og vedligeholdelse af en terapeutisk relation, og de studerende undervises i forskellige interviewredskaber til ergoterapeutisk intervention. Endvidere introduceres de studerende til forskellige forståelser af analyse og aktivitet samt lærer at udarbejde aktivitetsanalyser Mål for læringsudbytte Efter første semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan redegøre for betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet Kan beskrive kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Kan redegøre for ergoterapeutiske undersøgelses- og analysemetoder 11

12 Kan redegøre for sundhedssystemer, og beskrive ergoterapeutens rolle heri Kan reflektere over etiske problemstillinger i ergoterapeutisk praksis Kan redegøre for anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer Kan gengive videnskabsteori og forskningsmetode Færdigheder Kan beskrive samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, og analysemetoder Kan følge relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge teori Kompetencer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Prøven Prøven på 1. semester består af en intern, individuel, mundtlig prøve med fokus på grundlæggende ergoterapi. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af semesterbeskrivelsen for første semester Forudsætningskrav forud for semestrets prøve En skriftlig opgave En anatomi besvarelse Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.2 Andet Semester: Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering Semestret indeholder to temaer: Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: 10 ECTS Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser: 20 ECTS Beskrivelse af temaerne findes i afsnit Indhold Semestrets har fokus på anvendelse af ergoterapi, analysemodeller i rehabilitering. Der arbejdes med genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger i forhold til at muliggøre aktivitet og deltagelse for patienter med aktivitetsproblemer. Semestret indeholder indføring i menneskets almene udvikling i alle livsfaser. Der arbejdes med en ergoterapeutisk arbejdsproces med fokus på målsætning, planlægning, intervention. Her inddrages somatisk og psykiatrisk sygdomslære, samt viden til forståelse af sygdomme i forhold til funktionsevnenedsættelse og rehabilitering. Der indgår fire ugers klinisk undervisning med fokus på ergoterapeutiske kerneydelser. Forud for klinisk undervisning indgår ergonomi og forflytningskursus del I Mål for læringsudbytte Efter andet semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden 12

13 Kan argumentere for betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet Kan reflektere over kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Kan redegøre for ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for habilitering og rehabilitering Kan redegøre for sundhedssystemer, og beskrive ergoterapeutens rolle heri Kan redegøre for borgerens/ patientens mål Kan reflektere over etiske problemstillinger i ergoterapeutisk praksis Kan redegøre for og reflektere over anvendelsen kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer Kan beskrive standarder og metoder for patientsikkerhed Kan beskrive egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder Kan redegøre for videnskabsteori og forskningsmetode Færdigheder Kan undersøge samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan undersøge aktiviteters terapeutiske potentiale Kan undersøge aktivitetsbehov i samarbejde med borger og patient, set i relation til sundhed og livskvalitet, samt planlægge indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, og analysemetoder Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og skelne empiri, teori og forskningsmetoder Kompetencer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Prøven Prøven på 2. semester består af tre delprøver. En intern, individuel, skriftlig delprøve med fokus på menneskets udvikling, samt to eksterne, individuelle, mundtlige delprøver med fokus på henholdsvis biomekanik og somatisk/psykiatrisk rehabilitering. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for andet semester Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (148 timer) på andet semester Gennemførsel af ergonomi og forflytningskursus, del I Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav 3.3 Tredje Semester: Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering Semestret indeholder: Tema 3, Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse, som muliggør aktivitet og deltagelse (30 ECTS) 13

14 Beskrivelse af temaerne findes i afsnit Indhold Semestret har fokus på rehabilitering og habilitering, herunder genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger for borgere/patienter med nedsat funktionsevne. Der tages udgangspunkt i den fysiske, psykiske og sociale udvikling med henblik på at fremme sundhed og muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med ergoterapeutisk intervention herunder undersøgelses- og behandlingsmetoder, vejledning og rådgivning. Der undervises i neuroanatomi, neurofysiologi, neuro-plasticitet og generel neurologi, som en forudsætning for at kunne indgå i neuro-rehabilitering. Der undervises i recovery og psykosocial rehabilitering. Desuden undervises der i teori om og metoder til sanseintegration, og der introduceres til anvendelse af teknologi i en rehabiliterende sammenhæng. Forud for klinisk undervisning på fjerde semester indgår ergonomi og forflytningskursus del II Mål for læringsudbytter Efter tredje semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan redegøre for teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter Kan beskrive professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Kan reflektere over borgerens/ patientens mål Kan diskutere anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer Kan redegøre for videnskabsteori og forskningsmetode Færdigheder Kan forklare samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan undersøge og forklare ergoterapeutiske indsatser og anvende metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, og interventionsmetoder inden for habilitering og rehabilitering Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og analysere empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informationsog kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Prøven Prøven på 3. semester består af tre delprøver. Alle tre prøver er interne, individuelle, skriftlige delprøver med fokus på henholdsvis børn og rehabilitering, somatisk rehabilitering og psykiatrisk rehabilitering. 14

15 Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for tredje semester Forudsætningskrav forud for semestrets prøve En besvarelse i neurologisk patologi En skriftlig opgave i psykiatri og psykologi Gennemførsel af ergonomi og forflytningskursus del II Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.4 Fjerde Semester: Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed Semestret indeholder: Tema 4, Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer (30 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit Indhold Semestret indeholder otte ugers klinisk undervisning med fokus på udøvelse af ergoterapi, klinisk ræsonnering og grundlæggende ergoterapeutiske kompetencer, herunder at kunne etablere og vedligeholde en terapeutisk relation. Efter klinisk undervisning er fokus rettet mod bolig- og lokalmiljøer, hvor omdrejningspunktet er mennesker, der har begrænset mulighed for deltagelse i samfundet og mennesker, som er i risiko for at udvikle aktivitetsproblemer, som følge af sygdom, psykiske og/eller sociale problemer. Herefter følger et forløb om hjælpemiddelformidling og boligindretning, samt tilgængelighed i den enkelte borgers lokale miljø. Semestret afsluttes med valgfrie uddannelseselementer Mål for læringsudbytte Efter fjerde semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan begrunde anvendelsen af teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter, og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper Kan beskrive professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Kan redegøre for innovation og kreativitet som metode til forandring Kan redegøre for metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling Kan beskrive og reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv Færdigheder Kan forklare samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan undersøge og forklare ergoterapeutiske indsatser og anvende metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale Kan organisere samarbejde og udvikle partnerskaber på individniveau i relevante kontekster og kan forklare betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg, 15

16 Kan planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan undersøge og analysere aktivitetsbehov i samarbejde med borger og patient, set i relation til sundhed og livskvalitet samt gennemføre indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse Kan anvende undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering Kan udføre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis Kan udføre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan redegøre for metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser Kan vurdere og strukturere anvendelse af ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan udvikle kreative eller innovative løsninger på aktivitetsproblemer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan strukturere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan identificere anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informationsog kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Prøven Prøven på 4. semester består af tre delprøver. En intern, individuel, mundtlig klinisk delprøve, en intern, gruppe, skriftlig delprøve med fokus på tilgængelighed og deltagelse og en intern, gruppe, skriftlig delprøve med fokus på valgfrie uddannelseselementer. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 4. semester Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (296 timer) på fjerde semester En skriftlig opgave om hjælpemiddelformidling Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.5 Femte Semester: Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde Semestret indeholder: 16

17 Tema 5, Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse (15 ECTS) Tema 6, Tværprofessionelt arbejde (15 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit Indhold Semesteret indledes med forløbet: Projektledelse og ledelse, herunder innovation del I. Dernæst retter semestret sig mod ergoterapeutisk indsats inden for sundhedsfremmende og forebyggende arbejde inden for arbejdsmiljøområdet. Der er fokus på sundhedsfremmende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer, ergonomi og rådgivning. Derudover arbejdes der med arbejdsfastholdelse, tilbagevenden til arbejde (TTA) samt beskæftigelsesrehabilitering for personer uden for arbejdsmarkedet. Klinisk undervisning har fokus på ergoterapeutisk intervention i det tværprofessionelle samarbejde. Semesteret afsluttes med et tværprofessionelt uddannelseselement i samarbejde med Metropols øvrige professionsuddannelser. Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer Mål for læringsudbytte Efter femte semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan analysere kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Kan begrunde anvendelsen af teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper Kan redegøre for sundhedssystemer og reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb Kan argumentere for professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Kan reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Færdigheder Kan analysere og vurdere ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere aktiviteters terapeutiske potentiale Kan planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan anvende undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering 17

18 Kan udføre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kan anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende Kan vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer Kan indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser Kan identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører Kan udvikle kreative eller innovative løsninger på aktivitetsproblemer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan strukturere tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan argumentere for anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning, og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov Kan agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar Prøven Prøven på 5. semester består af tre delprøver. En intern, skriftlig gruppedelprøve med fokus på projektledelse og ledelse, en ekstern, skriftlig gruppedelprøve med fokus på arbejdsmiljø, beskæftigelsesrehabilitering og tværprofessionelt samarbejde samt en intern, mundtlig gruppedelprøve med fokus på tværprofessionelt samarbejde. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 5. semester Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (111 timer) på femte semester En opgave i ergonomisk undersøgelse og intervention En opgave inden for området arbejdsfastholdelse eller TTA Forudsætninger for at gå til den tværprofessionelle prøve afhænger at det enkelte tværprofessionelle temaforløb og er beskrevet i rammerne for dette Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.6 Sjette Semester: Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis Semestret indeholder: Tema 7, Kvalitetsudvikling og innovation (12 ECTS) Tema 8, Ergoterapeutisk praksis og tværprofessionelle relationer (18 ECTS) 18

19 Beskrivelse af temaerne findes i afsnit Indhold Første del af semestret er rettet mod kvalitetsudvikling som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Videnskabelig teori og metode anvendes til at opnå forståelse for dokumentation, kvalitetsudvikling og generel udvikling. Der sættes fokus på utraditionelle og nye arbejdsområder med baggrund i professionens udvikling, herunder innovation del II. I forbindelse med den kliniske undervisning arbejdes der med prejekter med henblik på at udvikle en innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for ergoterapeutens arbejdsområder. Semestrets anden del består af klinisk undervisning på 10 uger, og er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser. Efter klinisk undervisning afsluttes semesteret med optakt til bachelorforløbet på syvende semester Mål for læringsudbytte Efter sjette semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan begrunde innovation og kreativitet som metode til forandring af praksis samt planlægge implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan reflektere over metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling Kan argumentere for professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet Færdigheder Kan analysere og vurdere ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere aktiviteters terapeutiske potentiale Kan organisere samarbejde og udvikle partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster og kan forklare betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg Kan planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan udføre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis Kan anvende metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser Kan identificere og vurdere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster 19

20 Kan vurdere og strukturere anvendelse af ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan identificere og diskutere evidensbaseret praksis Kan strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører Kan udvikle kreative løsninger på aktivitetsproblemer samt udvikle og strukturere implementering af potentielle innovative løsninger i en given kontekst Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan udføre og ræsonnere over ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan strukturere, lede og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst Kan ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan strukturere og udvikle tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan argumentere for anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan forklare og reflektere over anvendelsen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov Prøven Prøven på 6. semester består af to delprøver. En intern, individuel, mundtlig prøve med fokus på innovation og kvalitetsudvikling, og en ekstern, individuel, mundtlig klinisk prøve. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 6. semester Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den første kliniske undervisningsperiode (111 timer) på sjette semester Fremmøde på minimum 90 procent af den anden kliniske undervisningsperiode (370 timer) på sjette semester En produkt på baggrund af forløb om innovation og kvalitetsudvikling Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.7 Syvende Semester: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Semestret indeholder to temaer: Tema 9, Valgfrie uddannelseselementer (10 ECTS) Tema 10, Ergoterapeutisk udviklingsarbejde (20 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit Indhold Semestret indledes med valgfrie uddannelseselementer, hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig inden for et valgfrit område, og dermed tone sin uddannelse. Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, 20

21 forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Det valgfrie uddannelseselement kan bestå af teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen, anden eller udenlandsk relevant uddannelse. Den studerende har tillige mulighed for at tilrettelægge et individuelt forløb. Dette skal godkendes af Ergoterapeutuddannelsen på Metropol. Anden del af semestret er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. Der er fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab. Derudover skal bachelorprojektet være af relevans for ergoterapeutisk praksis Mål for læringsudbytte Efter syvende semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan diskutere ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan begrunde innovation og kreativitet som metode til forandring af praksis, og planlægge implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan argumentere for professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet Kan reflektere over og diskutere videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder Kan vurdere og begrunde ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Kan anvende innovative løsninger på praksisrelevante problemstillinger Kompetencer Kan identificere og vurdere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster Kan identificere og diskutere evidensbaseret praksis Kan strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for samt indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan udføre og ræsonnere over ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patienters muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan strukturere, lede og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst Kan vurdere teknologier i samarbejde med relevante aktører herunder kvalitetssikring i offentlige og private kontekster Kan forklare og reflektere over anvendelsen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, Kan holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov 21

22 3.8 Professionsbachelorprojektet Krav til professionsbachelorprojektet Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder, og der skal inddrages resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Bachelorprøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives en samlet karakter. Bachelorprojektet kan udarbejdes monofagligt eller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle andre prøver på uddannelsen er bestået, og den studerende har opnået 190 ECTS på uddannelsen. Der indgår ikke kliniske ECTS point i bachelorprojektet på Ergoterapeutuddannelsen på Metropol Prøven Prøven på 7. semester består to delprøver. En intern, individuel, skriftlig delprøve med fokus på det valgfrie uddannelseselement og en ekstern, individuel, mundtlig delprøve med fokus på bachelorprojektet, hvor grundlaget for den mundtlige prøve er bachelorprojektet. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at bachelorprojektet er afleveret inden for den fastsatte frist. Øvrige prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 7. semester. 4.0 Klinisk undervisning Undervisningsperioder med klinisk undervisning på uddannelsen er placeret således, at de understøtter den studerendes udvikling af læringsudbytte i de enkelte semestre. Det forventes, at den studerende arbejder i en progressiv læreproces, der går fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Der arbejdes med en såkaldt portfolio, som anvendes som arbejdsredskab i den kliniske undervisning for at styrke den studerendes forståelse af sammenhængen mellem ergoterapeutuddannelsens teoretiske og praktiske dele Klinisk undervisning skal: Tilrettelægges på godkendte kliniske undervisningssteder (Kriterier for godkendelse fremgår i punkt 3.1.4) Varetages af kliniske vejledere, som har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst en 1/6 diplom, i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og uddannelsesinstitutionens undervisere Tilrettelægges i et forpligtende og tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder Uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teoretisk og klinisk uddannelse, i overensstemmelse med det læringsudbytte, den viden, de færdigheder og de kompetencer, den studerende skal opnå Krav til gennemførsel af klinisk undervisning Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patient/borger forløb og autentiske ergoterapifaglige 22