Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER"

Transkript

1 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016

2 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved Louise Eriksen, Michael Davidsen, Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Julie Thorning Ryd, Leise Strøbæk, Emily Dibba White, Jan Sørensen, Knud Juel med bidrag fra Sara Monteiro Pires og Inge Tetens DTU Fødevareinstituttet. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord Risikofaktorer, folkesundhed, Danmark, prævalens, dødelighed, dødsfald, tabte leveår, middellevetid, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, primærsektor, førtidspension, sygedage, sundhedsøkonomi, medicin, hjemmehjælp, produktionstab, social ulighed. Sprog: Dansk Version: 2.0 Versionsdato: 30. september 2016 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, (Oktober 2016). Oplag: Tryk: Rosendahls as Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN:

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE FAGLIG FØLGEGRUPPE... 7 REVIEWERE... 8 FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER SAMMENFATNING Risikofaktorer Byrdemål justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og svær overvægt Social ulighed BAGGRUND Formål De udvalgte risikofaktorer De udvalgte byrdemål Referencer DATAKILDER Det Centrale Personregister Den Nationale Sundhedsprofil Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Danskernes kostvaner Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret Sygesikringsregisteret Lægemiddelstatistikregisteret Førtidspensionsstatistikken Sygedagpengeregisteret Ældredokumentation Uddannelsesregistret Indkomststatistikregistret Andre datakilder Referencer METODE Opgørelsesmetode Byrdemål Uddannelse Kommentarer til metoden

4 Indholdsfortegnelse 5 RYGNING Indledning Metode Forekomst af rygning Rygning og dødelighed Rygning og indlæggelser Rygning og ambulante hospitalsbesøg Rygning og skadestuebesøg Rygning og lægekontakter Rygning og kortvarigt sygefravær Rygning og langvarigt sygefravær Rygning og førtidspension Rygning og sundhedsøkonomi Rygning og produktionstab Rygning og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer ALKOHOL Indledning Metode Forekomst af alkoholforbrug Alkohol og dødelighed Alkohol og indlæggelser Alkohol og ambulante hospitalsbesøg Alkohol og skadestuebesøg Alkohol og lægekontakter Alkohol og kortvarigt sygefravær Alkohol og langvarigt sygefravær Alkohol og førtidspension Alkohol og sundhedsøkonomi Alkohol og produktionstab Alkohol og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer STOFMISBRUG Indledning Metode

5 Indholdsfortegnelse 7.3 Stofmisbrug og dødelighed Stofmisbrug og indlæggelser Stofmisbrug og ambulante hospitalsbesøg Stofmisbrug og skadestuebesøg Stofmisbrug og førtidspension Stofmisbrug og sundhedsøkonomi Stofmisbrug og produktionstab Stofmisbrug og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse Kommentarer til resultater Referencer FYSISK INAKTIVITET Indledning Metode Forekomst af fysisk inaktivitet Fysisk inaktivitet og dødelighed Fysisk inaktivitet og indlæggelser Fysisk inaktivitet og ambulante hospitalsbesøg Fysisk inaktivitet og skadestuebesøg Fysisk inaktivitet og lægekontakter Fysisk inaktivitet og kortvarigt sygefravær Fysisk inaktivitet og langvarigt sygefravær Fysisk inaktivitet og førtidspension Fysisk inaktivitet og sundhedsøkonomi Fysisk inaktivitet og produktionstab Fysisk inaktivitet og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer SVÆR OVERVÆGT Indledning Metode Forekomst af svær overvægt Svær overvægt og dødelighed Svær overvægt og indlæggelser Svær overvægt og ambulante hospitalsbesøg Svær overvægt og skadestuebesøg Svær overvægt og lægekontakter Svær overvægt og kortvarigt sygefravær

6 Indholdsfortegnelse 9.10 Svær overvægt og langvarigt sygefravær Svær overvægt og førtidspension Svær overvægt og sundhedsøkonomi Svær overvægt og produktionstab Svær overvægt og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer LAVT INDTAG AF FRUGT Indledning Metode Forekomst af lavt indtag af frugt Lavt indtag af frugt og dødelighed Lavt indtag af frugt og indlæggelser Kommentarer til resultater Referencer LAVT INDTAG AF GRØNTSAGER Indledning Metode Forekomst af lavt indtag af grøntsager Lavt indtag af grøntsager og dødelighed Lavt indtag af grøntsager og indlæggelser Kommentarer til resultater Referencer USIKKER SEX Indledning Metode Usikker sex og dødelighed Usikker sex og indlæggelser Usikker sex og ambulante hospitalsbesøg Usikker sex og førtidspension Usikker sex og sundhedsøkonomi Usikker sex og produktionstab Usikker sex og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse Kommentarer til resultater Referencer

7 Indholdsfortegnelse 13 DÅRLIG MENTAL SUNDHED Indledning Metode Forekomst af dårlig mental sundhed Dårlig mental sundhed og dødelighed Dårlig mental sundhed og indlæggelser Dårlig mental sundhed og ambulante hospitalsbesøg Dårlig mental sundhed og skadestuebesøg Dårlig mental sundhed og lægekontakter Dårlig mental sundhed og kortvarigt sygefravær Dårlig mental sundhed og langvarigt sygefravær Dårlig mental sundhed og førtidspension Dårlig mental sundhed og sundhedsøkonomi Dårlig mental sundhed og produktionstab Dårlig mental sundhed og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer ENSOMHED Indledning Metode Forekomst af ensomhed Ensomhed og dødelighed Ensomhed og indlæggelser Ensomhed og ambulante hospitalsbesøg Ensomhed og skadestuebesøg Ensomhed og lægekontakter Ensomhed og kortvarigt sygefravær Ensomhed og langvarigt sygefravær Ensomhed og førtidspension Ensomhed og sundhedsøkonomi Ensomhed og produktionstab Ensomhed og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer SØVNBESVÆR Indledning Metode

8 Indholdsfortegnelse 15.3 Forekomst af søvnbesvær Søvnbesvær og dødelighed Søvnbesvær og indlæggelser Søvnbesvær og ambulante hospitalsbesøg Søvnbesvær og skadestuebesøg Søvnbesvær og lægekontakter Søvnbesvær og kortvarigt sygefravær Søvnbesvær og langvarigt sygefravær Søvnbesvær og førtidspension Søvnbesvær og sundhedsøkonomi Søvnbesvær og produktionstab Søvnbesvær og sparet fremtidigt forbrug Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer PSYKISK BELASTENDE ARBEJDSMILJØ Indledning Metode Forekomst af psykisk belastende arbejdsmiljø Psykisk belastende arbejdsmiljø og indlæggelser Psykisk belastende arbejdsmiljø og ambulante hospitalsbesøg Psykisk belastende arbejdsmiljø og skadestuebesøg Psykisk belastende arbejdsmiljø og lægekontakter Psykisk belastende arbejdsmiljø og kortvarigt sygefravær Psykisk belastende arbejdsmiljø og langvarigt sygefravær Psykisk belastende arbejdsmiljø og førtidspension Psykisk belastende arbejdsmiljø og sundhedsøkonomi Psykisk belastende arbejdsmiljø og produktionstab Byrdemål justeret for uddannelse og KRAM Kommentarer til resultater Referencer

9 Faglig følgegruppe FAGLIG FØLGEGRUPPE Elsa Bach Forskningschef, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Inge Tetens Professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Jes Søgaard Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, adjungeret professor, Health, Aarhus Universitet Lars Iversen Professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Merete Nordentoft Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Morten Grønbæk Direktør, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 7

10 Reviewere REVIEWERE Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Henrik Sælan Ekstern klinisk lektor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet Mette Aadahl Seniorforsker, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Inge Tetens Professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Christian Graugaard Professor, Klinisk Institut, Aalborg Universitet Elsa Bach Forskningschef, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Rikke Lund Lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Merete Nordentoft Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Naja Hulvej Rod Lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 8

11 Forkortelser og ordforklaringer FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER Forkortelser ATC BMI COI DAGS DALYs DRG Anatomical Therapeutic Chemical (Classification System) Body Mass Index Cost-of-illness Dansk Ambulant Grupperingssystem Disability-Adjusted Life Years Diagnosis Related Groups GBD 2013 Global Burden of Disease Study 2013 ICD-10 RR YLLs WHO International Classification of Disease (10. udgave) Relativ risiko Years of Life Lost World Health Organization Ordforklaringer Aktionsdiagnose Bidiagnose Byrdemål Cox-model Gradient Hazardratio Kausalitet Lineær regression Den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af en patientkontakt angiver tilstanden, som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Diagnose, der uden at være direkte årsag til patientkontakten, er en væsentlig årsag til den aktuelle behandling. Mål for det ekstra forbrug en given begivenhed giver anledning til. Se relativ risiko. I nærværende rapport tales om gradient, når den sociale ulighed for et givent byrdemål stiger gradvist i takt med, at den sociale position, målt ved uddannelsesniveau, falder eller stiger. Se relativ risiko. Årsagssammenhæng mellem to eller flere faktorer. Statistisk analysemetode, der anvendes til at estimere forskelle mellem en eksponeret gruppe og en referencegruppe. 9

12 Forkortelser og ordforklaringer Poisson regressionsmodel Prævalens Relativ risiko Social ulighed Ætiologisk fraktion Se relativ risiko. Personer, der på et givent tidspunkt har en given risikoadfærd. For eksempel kan prævalensen angive fordelingen af normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige. Den risikoforøgelse en eksponeret gruppe har i forhold til en referencegruppe. Den relative risiko estimeres ved brug af en statistisk model, og kan have flere synonyme navne afhængig af modellen. Ved analyse, hvor der højest optræder én begivenhed over tid (for eksempel død) bruges en Cox-model, hvor der anvendes en hazard ratio som relativ risiko. Ved analyse, hvor der kan optræde flere begivenheder over tid (for eksempel indlæggelser), bruges en Poisson regressionsmodel, hvor der anvendes en incidensrateratio som relativ risiko. I nærværende rapport tales om social ulighed, når der for et givent byrdemål er en forholdsvis stor byrde i grupperne af personer med grundskoleuddannelse og kort uddannelse, i forhold til gruppen af personer med mellemlang/lang uddannelse. Den andel af byrdemålet, der forventes at kunne undgås, hvis eksponeringen fjernes. 10

13 Kapitel 1 Sammenfatning 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er valgt ud fra vigtighed, offentlig interesse og tilgængelighed af data. Adfærdsmæssige faktorer, såsom rygning og fysisk inaktivitet, har stor betydning blandt både mænd og kvinder, mens alkohol og stofmisbrug har større betydning blandt mænd end blandt kvinder, og usikker sex primært har betydning blandt kvinder. Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. Faktorer som søvnbesvær, ensomhed og dårlig mental sundhed ligger højt på flere byrdemål, især psykiatriske kontakter. Der må dog tages forbehold for, at der ikke nødvendigvis er tale om direkte kausale sammenhænge. Blandt erhvervsaktive personer er et psykisk belastende arbejdsmiljø hyppigere blandt kvinder. De adfærdsmæssige og biologiske faktorer påvirkes af levevilkår, såsom uddannelse og arbejdsliv, der igen påvirkes af den måde, samfundet er organiseret på. Beregningerne kan give større indsigt i den betydning, som en række faktorer har for befolkningens sundhedstilstand, og dermed være nyttige i planlægningen både nationalt, regionalt og kommunalt. Idet sundhed og sygdom har komplekse og multifaktorielle årsager, er det imidlertid nødvendigt at være opmærksom på de antagelser og forbehold, der er forbundet med beregninger af enkeltstående risikofaktorers helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser. Dødsfald og sygelighed er rutinemæssigt blevet klassificeret efter den sygdom eller den ulykke, der har været årsagen. Det er nyttigt til planlægning i sundhedsvæsenet, men i forbindelse med sygdomsforebyggelse eller sundhedsfremme er det nyttigt med større indsigt i, hvilke risikofaktorer der har været medvirkende til, at sygdommene opstod. Rapporten har tre delmål At kvantificere vigtige risikofaktorers betydning for befolkningens sundhed i Danmark udtrykt ved relevante byrdemål for folkesundheden. At vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af disse risikofaktorer. At vise hvor stor forskellen er mellem uddannelsesgrupper. Rapporten tager udgangspunkt i en bred samfundsmedicinsk model, hvor sundhed og sygdom ses som resultatet af en række indbyrdes afhængige årsager. Den enkelte risikofaktor kan have direkte årsagssammenhæng med sygdom eller død, men det er også muligt, at en risikofaktor optræder som del i en årsagskæde, hvor sammenhængen i forhold til sygdom og død er mere indirekte. At beskrive årsager til et dårligt helbred er således komplekst, og de udvalgte risikofaktorer udgør kun dele af et større årsagsnet. 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning Som illustreret i figur kan de faktorer, der påvirker befolkningens helbred, være mere eller mindre tæt på det enkelte individ. Figur Model over faktorer af betydning for sundhed. Inspireret af Dahlgren og Whitehead, 1991 Begrebet risikofaktor dækker en faktor eller et forhold, der øger risikoen for sygdom, funktionsnedsættelse eller død. I denne rapport vælges risikofaktorer på forskellige niveauer i sygdomsmodellen, og de valgte risikofaktorers betydning for befolkningens sundhed kvantificeres ved en række byrdemål for helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser. De valgte risikofaktorers betydning for helbredet er af forskellig karakter. Nogle påvirker direkte på sygdomsskabelse, andre påvirker indirekte gennem andre faktorer, og endelig kan nogle også være en konsekvens af dårligt helbred, eksempelvis søvnbesvær. Derfor skal konklusioner om årsagsforhold drages med varsomhed. Følgende risikofaktorer er inkluderet i rapporten: Rygning, alkohol, stofmisbrug, fysisk inaktivitet, svær overvægt, lavt indtag af frugt, lavt indtag af grøntsager, usikker sex, dårlig mental sundhed, ensomhed, søvnbesvær og psykisk belastende arbejdsmiljø. Som byrdemål anvendes dødelighed (antal dødsfald, tab i middellevetid, tabte leveår), somatiske og psykiatriske hospitalskontakter, kontakter til alment praktiserende læge, kortvarigt og langvarigt sygefravær, nytilkendte førtidspensioner samt sundhedsøkonomiske omkostninger, produktionstabsomkostninger samt sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død. Der er anvendt en lang række danske datakilder: Det Centrale Personregister, Den Nationale Sundhedsprofil, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, Danskernes kostvaner , Dødsårsagsregisteret, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Førtidspensionsstatistikken, Sygedagpengeregisteret, Ældredokumentationen, Uddannelsesregisteret, Indkomststatistikregisteret samt registre fra Danmarks Statistik. 12

15 Kapitel 1 Sammenfatning Så vidt det har været muligt, er beregningerne foretaget på danske data, om end der også har været anvendt estimater for risici fra den internationale litteratur. Nærværende rapport giver et detaljeret billede af, hvor meget risikoadfærd og udsættelse for risikofaktorer betyder for folkesundheden og samfundsøkonomien. Rapporten giver svar på spørgsmål af typen Hvor mange ekstra dødsfald?, Hvor mange ekstra indlæggelser?, Hvor mange ekstra tabte leveår?, Hvor mange ekstra førtidspensioner? (med flere), der ses blandt personer med den pågældende risikofaktor i forhold til personer uden den pågældende risikofaktor. I det følgende vil resultaterne blive sammenfattet dels med udgangspunkt i de enkelte byrdemål justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI, dels med udgangspunkt i social ulighed, hvor der både fokuseres på de enkelte byrdemål og på de enkelte risikofaktorer. Risikofaktorernes byrdemål justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI: For hvert byrdemål vises en figur over, hvor mange antal ekstra tilfælde der findes af hver risikofaktor, fordelt efter køn og justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Denne sammenfatning vises på side Social ulighed vises her i sammenfatningen på to måder: For hvert byrdemål vises en figur over, hvor meget af byrden der fjernes ved justering for uddannelse, fordelt efter køn. Denne sammenfatning vises på side Social ulighed per risikofaktor: For hver risikofaktor vises en figur over, hvor meget af byrden der fjernes ved justering for uddannelse, fordelt efter køn. Denne sammenfatning vises på side Risikofaktorer I det følgende gives en oversigt over byrdemål og økonomiske konsekvenser af hver enkelt risikofaktor. Rygning I 2013 var der blandt mænd 31 % eksrygere, 14 % smårygere (<15 cigaretter om dagen) og 10 % storrygere. De tilsvarende andele for kvinder var 28 %, 13 % og 7 %. Blandt storrygerne ses en relativ høj andel svært overvægtige, fysisk inaktive, personer med et højt alkoholforbrug samt personer med grundskoleuddannelse. Det gælder især fysisk inaktivitet og højt alkoholforbrug, hvor andelen var dobbelt så høj blandt storrygerne som blandt de øvrige rygegrupper. De helbredsmæssige konsekvenser af rygning beregnes ved at sammenligne rygere og eksrygere med aldrigrygere. Herved fås tal for de ekstra tilfælde, der kan relateres til rygning. Svær overvægt, fysisk inaktivitet og alkohol forklarer % af forskellen mellem eksrygere, smårygere og storrygere i forhold til aldrig-rygere. Men efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en stor ekstra byrde relateret til rygning. Der var ekstra dødsfald blandt eksrygere og rygere i forhold til aldrig-rygere. Der var tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på tre år og seks måneder for mænd og tre år og en måned for kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, 2,2 mio. ekstra lægekontakter, 2,7 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær, 2,8 mio. 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning ekstra dage med langvarigt sygefravær og ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt eksrygere og rygere i forhold til aldrig-rygere. Der var ekstra omkostninger på 10 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 34 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt eksrygere og rygere, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 30 mia. kr. i forhold til aldrig-rygere. For alle byrdemål ligger rygning højt i forhold til andre risikofaktorer, og for langt de fleste ligger rygning højest. Det er helt gennemgående, at storrygerne er mere belastede end smårygerne og eksrygerne. Rygningens skadelige virkning på helbredet er veldokumenteret. Færre rygere giver en lavere sygdomsbyrde. Alkohol I 2013 blev 10 % mænd og 7 % kvinder klassificeret som havende et alkoholforbrug over højrisikogrænsen. I denne gruppe ses en relativ høj andel storrygere og lidt flere fysisk inaktive. Det gælder især for storrygere, hvor andelen var tre gange så høj blandt dem, der drak over højrisikogrænsen, i forhold til referencegruppen, der drak under højrisikogrænsen. Rygning, svær overvægt og BMI forklarer halvdelen af forskellen mellem de, der drak over højrisikogrænsen, og de, der drak under. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en byrde relateret til alkohol. Ud fra diagnoser er der fundet sygdomstilfælde fra sekundærsektoren og førtidspensioner relateret til alkohol. Der var dødsfald, tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på et år og to måneder for mænd og seks måneder for kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra psykiatriske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, ekstra lægekontakter, ekstra dage med kortvarigt sygefravær, ekstra dage med langvarigt sygefravær og 430 ekstra nytilkendte førtidspensioner relateret til alkohol. Der var ekstra omkostninger på 360 mio. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 7,7 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død relateret til alkohol, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 8,5 mia. kr. For næsten alle byrdemål er alkohol antalsmæssigt et større problem for mænd end for kvinder. For psykiatriske indlæggelser og psykiatriske skadestuebesøg ligger alkohol højt i forhold til andre risikofaktorer. Alkohols skadelige virkning på helbredet er veldokumenteret. Færre med højt alkoholforbrug giver en lavere sygdomsbyrde. Stofmisbrug De helbredsmæssige konsekvenser af stofmisbrug måles ved direkte beregninger ud fra diagnoser relateret til stofmisbrug. Herved fås tal for de ekstra tilfælde, der kan relateres til stofmisbrug. Ud fra diagnoser er der fundet antal dødsfald, sygdomstilfælde fra sekundærsektoren og førtidspensioner relateret til stofmisbrug. Der var dødsfald, tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på seks måneder for mænd og fire måneder for kvinder. 14

17 Kapitel 1 Sammenfatning Der var somatiske indlæggelser, psykiatriske indlæggelser, somatiske ambulante hospitalsbesøg, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, somatiske skadestuebesøg, psykiatriske skadestuebesøg og 140 nytilkendte førtidspensioner relateret til stofmisbrug. Der var omkostninger på 130 mio. kr. i sekundærsektoren, omkostninger på 3,5 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død relateret til stofmisbrug, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 3,0 mia. kr. For psykiatriske indlæggelser ligger stofmisbrug højt i forhold til andre risikofaktorer. For næsten alle byrdemål er stofmisbrug antalsmæssigt et større problem for mænd end for kvinder. Det er veldokumenteret, at stofmisbrug er skadeligt for helbredet. En reduktion i antallet af stofmisbrugere vil resultere i en mindre sygdomsbyrde. Fysisk inaktivitet I 2013 blev 13 % mænd og 13 % kvinder klassificeret som værende fysisk inaktive. I denne gruppe ses en relativ høj andel storrygere, svært overvægtige, personer med et højt alkoholforbrug samt personer med grundskoleuddannelse. Det gælder især for storrygere og svært overvægtige, hvor andelen var dobbelt så høj blandt de fysisk inaktive i forhold til referencegruppen af personer, der var fysisk aktive. De helbredsmæssige konsekvenser af fysisk inaktivitet måles ved at sammenligne personer med forskelligt aktivitetsniveau i fritiden. Herved fås tal for de ekstra tilfælde, der kan relateres til fysisk inaktivitet. Rygning, BMI og alkohol forklarer % af forskellen mellem de fysisk inaktive og de fysisk aktive. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en stor byrde relateret til fysisk inaktivitet. Der var ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer. Der var tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for både mænd og kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, ekstra lægekontakter, ekstra dage med kortvarigt sygefravær, ekstra dage med langvarigt sygefravær og ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer. Der var ekstra omkostninger på 5,3 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 12 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt fysisk inaktive personer, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 11 mia. kr. i forhold til fysisk aktive personer. For nogle byrdemål ligger fysisk inaktivitet højt i forhold til andre risikofaktorer. Det drejer sig om dødsfald, tab i middellevetid, somatiske indlæggelser og somatiske ambulante hospitalsbesøg, men også for lægekontakter og førtidspensioner ligger fysisk inaktivitet relativt højt. Det er veldokumenteret, at fysisk inaktivitet har en skadelig virkning på helbredet. Flere fysisk aktive giver en lavere sygdomsbyrde. Der bør dog tages højde for omvendt kausalitet, idet sygdom også kan være årsag til inaktivitet. Svær overvægt I 2013 blev 14 % mænd og 14 % kvinder klassificeret som værende svært overvægtige (BMI>30). I denne gruppe ses en relativ høj andel fysisk inaktive samt personer med grundskoleuddannelse. Det gælder især for fysisk 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning inaktivitet, hvor andelen var dobbelt så høj blandt de svært overvægtige i forhold til referencegruppen (BMI mellem 20 og 30). Rygning, fysisk inaktivitet og alkoholforbrug forklarer mellem en tredjedel og halvdelen af forskellen mellem de svært overvægtige og referencegruppen. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en byrde relateret til svær overvægt. Der var 630 ekstra dødsfald blandt svært overvægtige i forhold til referencegruppen. Der var tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på to måneder for både mænd og kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, 1,3 mio. ekstra lægekontakter, 1,3 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær, 1,0 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær og ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt svært overvægtige i forhold til referencegruppen. Der var ekstra omkostninger på 1,8 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 10 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt svært overvægtige, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 1,7 mia. kr. i forhold til referencegruppen. For somatiske indlæggelser, somatiske ambulante hospitalsbesøg, kontakter til alment praktiserende læge, kortvarigt og langvarigt sygefravær samt førtidspensioner ligger svær overvægt relativt højt i forhold til andre risikofaktorer. Det er veldokumenteret, at svær overvægt har en skadelig virkning på helbredet. Færre svært overvægtige giver en lavere sygdomsbyrde. Lavt indtag af frugt I blev 46 % mænd og 19 % kvinder klassificeret som havende et lavt indtag af frugt (<100 gram per dag). For lavt frugtindtag har der kun været datagrundlag for at estimere antallet af dødsfald og antallet af somatiske indlæggelser. Efter justering for en række faktorer, herunder BMI, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet ses 140 ekstra dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom og ekstra somatiske indlæggelser på grund af iskæmisk hjertesygdom relateret til lavt indtag af frugt. Estimaterne for lavt indtag af frugt kan være undervurderet i forhold til øvrige risikofaktorer, da de fra litteraturen indhentede estimater generelt er justeret for flere faktorer end rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Det er veldokumenteret, at lavt indtag af frugt har en skadelig virkning på helbredet. Et større indtag af frugt giver en lavere sygdomsbyrde. Lavt indtag af grøntsager I blev 38 % mænd og 18 % kvinder klassificeret som havende et lavt indtag af grøntsager (<130 gram per dag). For lavt indtag af grøntsager har der kun været datagrundlag for at estimere antallet af dødsfald og antallet af somatiske indlæggelser. Efter justering for en række faktorer, herunder BMI, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet ses 170 ekstra dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom og ekstra somatiske indlæggelser på grund af iskæmisk hjertesygdom 16

19 Kapitel 1 Sammenfatning relateret til lavt indtag af grøntsager. Estimaterne for lavt indtag af grøntsager kan være undervurderet i forhold til øvrige risikofaktorer, da de fra litteraturen indhentede estimater generelt er justeret for flere faktorer end rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Det er veldokumenteret, at lavt indtag af grøntsager har en skadelig virkning på helbredet. Et større indtag af grøntsager giver en lavere sygdomsbyrde. Usikker sex Ud fra diagnoser er der fundet antal dødsfald, sygdomstilfælde fra sekundærsektoren og førtidspensioner relateret til usikker sex. Der var 160 dødsfald, 770 tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på mindre end en måned for mænd og en måned for kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg og 24 ekstra nytilkendte førtidspensioner relateret til usikker sex. Der var ekstra omkostninger på 270 mio. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 370 mio. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død relateret til usikker sex, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 440 mio. kr. For somatiske ambulante hospitalsbesøg ligger usikker sex relativt højt i forhold til andre risikofaktorer. For alle byrdemål er usikker sex antalsmæssigt et større problem for kvinder end for mænd. Det er veldokumenteret, at usikker sex er skadeligt for helbredet. En reduktion i antallet, der dyrker usikker sex, vil resultere i en mindre sygdomsbyrde. Psykisk belastende arbejdsmiljø I 2013 blev 3 % af de erhvervsaktive mænd og 5 % af de erhvervsaktive kvinder klassificeret som havende et psykisk belastende arbejdsmiljø. I denne gruppe ses en lidt lavere andel svært overvægtige og fysisk inaktive i forhold til referencegruppen, som blav klasseficeret til ikke at have et psykisk belastende arbejdsmiljø. Rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkoholforbrug over højrisikogrænsen forklarer mellem en fjerdedel og halvdelen af forskellen mellem personer med et psykisk belastende arbejdsmiljø og personer uden et psykisk belastende arbejdsmiljø. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en byrde relateret til psykisk belastende arbejdsmiljø. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra lægekontakter, ekstra dage med kortvarigt sygefravær, ekstra dage med langvarigt sygefravær og 170 ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt personer med psykisk belastende arbejdsmiljø i forhold til personer uden psykisk belastende arbejdsmiljø. Der var ekstra omkostninger på 100 mio. kr. til behandling og pleje og ekstra omkostninger på 3,4 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer med psykisk belastende arbejdsmiljø i forhold til personer uden psykisk belastende arbejdsmiljø. Psykisk belastende arbejdsmiljø ligger lavt i forhold til de andre risikofaktorer, på nær byrdemålet kortvarigt sygefravær. 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Det er veldokumenteret, at psykisk belastende arbejdsmiljø har en skadelig virkning på helbredet. Flere med et godt psykisk arbejdsmiljø giver en lavere sygdomsbyrde. Der bør dog tages højde for omvendt kausalitet, idet sygdom også kan være årsag til et psykisk belastende arbejdsmiljø. Ensomhed I 2013 angav 5 % mænd og 6 % kvinder, at de ofte følte sig uønsket alene. I denne gruppe ses en relativ høj andel storrygere, svært overvægtige, fysisk inaktive, personer med et højt alkoholforbrug samt personer med grundskoleuddannelse. Forskellene var store, især for storrygere og fysisk inaktivitet, hvor andelen var næsten dobbelt så høj blandt de ensomme i forhold til referencegruppen af personer, der ikke er ensomme. Rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkoholforbrug over højrisikogrænsen forklarer mellem en tredjedel og to tredjedele af forskellen mellem ensomme personer og personer, der ikke er ensomme. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en stor byrde relateret til ensomhed. Der var 770 ekstra dødsfald blandt ensomme personer i forhold til personer, der ikke var ensomme. Der var tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på to måneder for både mænd og kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra psykiatriske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, ekstra lægekontakter, ekstra dage med kortvarigt sygefravær, ekstra dage med langvarigt sygefravær og ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt ensomme personer i forhold til personer, der ikke var ensomme. Der var ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 7,8 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt ensomme personer, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 1,7 mia. kr. i forhold til personer, der ikke er ensomme. For psykiatriske indlæggelser, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og psykiatriske skadestuebesøg ligger ensomhed højt i forhold til andre risikofaktorer. Estimaterne for ensomhed må tages med forbehold, da kausaliteten mellem ensomhed og sygdom ikke er entydig. Ensomhed kan således være en direkte konsekvens af dårligt psykisk eller fysisk helbred i stedet for det omvendte. Dårlig mental sundhed I 2013 blev 9 % mænd og 13 % kvinder klassificeret som havende dårlig mental sundhed. I denne gruppe ses en relativ høj andel storrygere, svært overvægtige, fysisk inaktive, personer med et alkoholforbrug over højrisikogrænsen samt personer med grundskoleuddannelse. Forskellene var store, især for storrygere og fysisk inaktivitet, hvor andelen var dobbelt så høj blandt dem med dårlig mental sundhed i forhold til referencegruppen, som ikke havde dårlig mental sundhed. Rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkoholforbrug over højrisikogrænsen forklarer mellem en fjerdedel og halvdelen af forskellen mellem personer med dårlig mental sundhed og personer uden dårlig mental sundhed. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en stor byrde relateret til dårlig mental sundhed. Der var ekstra dødsfald blandt personer med dårlig mental sundhed i forhold til personer uden dårlig mental sundhed. Der var tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og seks måneder for kvinder. 18

21 Kapitel 1 Sammenfatning Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra psykiatriske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, 1,1 mio. ekstra lægekontakter, 3,6 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær, 22,1 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær og ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt personer med dårlig mental sundhed i forhold til personer uden dårlig mental sundhed. Der var ekstra omkostninger på 7,1 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 29 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt personer med dårlig mental sundhed, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 3,9 mia. kr. i forhold til personer uden dårlig mental sundhed. For næsten alle byrdemål ligger dårlig mental sundhed relativt højt i forhold til andre risikofaktorer, specielt hvad angår psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, psykiatriske skadestuebesøg, kortvarigt sygefravær og førtidspensioner. Det er veldokumenteret, at dårlig mental sundhed har en skadelig virkning på helbredet. Flere med god mental sundhed giver en lavere sygdomsbyrde. Estimaterne for dårlig mental sundhed må tages med forbehold, da kausaliteten mellem dårlig mental sundhed og sygdom ikke er entydig. Dårlig mental sundhed kan således være en direkte konsekvens af dårligt psykisk eller fysisk helbred i stedet for det omvendte. Søvnbesvær I 2013 angav 9 % mænd og 13 % kvinder at være meget generet af søvnbesvær. I denne gruppe ses en relativ høj andel storrygere, svært overvægtige, fysisk inaktive, personer med et alkoholforbrug over højrisikogrænsen samt personer med grundskoleuddannelse. Forskellene var store, det gælder især for storrygere og inaktivitet, hvor andelen var næsten dobbelt så høj blandt dem, der var meget generet af søvnbesvær, i forhold til referencegruppen, som ikke var meget generet af søvnbesvær. Rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkoholforbrug over højrisikogrænsen forklarer mellem en tredjedel og knap halvdelen af forskellen mellem personer med søvnbesvær og dem, der ikke har søvnbesvær. Selv efter justering for disse faktorer resterer stadig en byrde relateret til søvnbesvær. Der var 750 ekstra dødsfald blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær. Der var tabte leveår blandt mænd og tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på to måneder for både mænd og kvinder. Der var ekstra somatiske indlæggelser, ekstra psykiatriske indlæggelser, ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, ekstra somatiske skadestuebesøg, ekstra psykiatriske skadestuebesøg, 1,3 mio. ekstra lægekontakter, 2,6 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær, 1,8 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær og ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær. Der var ekstra omkostninger på 3,8 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 22 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt personer med søvnbesvær, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 1,8 mia. kr. i forhold til personer uden søvnbesvær. For en del byrdemål lå søvnbesvær relativt højt i forhold til andre risikofaktorer, især hvad angår psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og somatiske skadestuebesøg. Estimaterne for søvnbesvær må tages med forbehold, da kausaliteten mellem søvnbesvær og sygdom ikke er entydig. Søvnbesvær kan således være en direkte konsekvens af dårligt psykisk eller fysisk helbred i stedet for det omvendte. 19

22 Kapitel 1 Sammenfatning 1.2 Byrdemål justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og svær overvægt I dette afsnit vises for hvert byrdemål, hvordan fordelingen er på risikofaktorerne. Der vises, hvor mange ekstra tilfælde der er, efter at betydningen af rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI er fjernet. Enkelte risikofaktorer kan være udeladt på grund af et mindre antal baseret på usikre estimater. Stofmisbrug, usikker sex og delvist alkohol er opgjort ved hjælp af specifikke diagnoser, og det kan have influeret på sammenligningerne. Som nævnt i afsnit 1.1 må der for visse risikofaktorer tages forbehold, da kausaliteten ikke altid er entydig. Dødelighed Figur viser, hvor mange ekstra dødsfald der kan tilskrives hver enkelt risikofaktor, efter der er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Disse faktorer medvirker således ikke til forskellene mellem risikofaktorerne, der fremgår her. Rygning er den mest betydende risikofaktor med mere end ekstra dødsfald blandt mænd og mere end blandt kvinder. Herefter følger fysisk inaktivitet med omtrent ekstra dødsfald for både mænd og kvinder, og alkohol med godt ekstra dødsfald blandt mænd og knap blandt kvinder. Blandt personer med dårlig mental sundhed er der ekstra dødsfald blandt mænd og godt blandt kvinder. Et lavere antal ses for personer med stofmisbrug, ensomhed, søvnbesvær og svær overvægt. Der er kun få ekstra dødsfald i grupperne lavt indtag af grøntsager, usikker sex og lavt indtag af frugt. Samlet set er der stort set lige mange ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder. For alkohol ses imidlertid en betydelig forskel med mere end dobbelt så mange dødsfald blandt mænd som blandt kvinder. Figur Ekstra dødsfald i Danmark relateret til risikofaktorer, fordelt efter køn. Årligt antal, Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Antal ekstra dødsfald 20

23 Kapitel 1 Sammenfatning Tab i middellevetid Figur viser, hvor meget tab i middelelvetid der kan tilskrives hver enkelt risikofaktor, efter der er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Disse faktorer medvirker således ikke til forskellene mellem risikofaktorerne, der fremgår her. Rygning er i høj grad den mest betydende risikofaktor, som medfører et tab i den danske middellevetid på tre år og seks måneder for mænd og tre år for kvinder. Herefter følger fysisk inaktivitet, som medfører et tab i danskernes middellevetid på et år og en måned blandt begge køn, alkohol med et tab på et år og 2 måneder blandt mænd og seks måneder blandt kvinder. Ensomhed, søvnbesvær og svær overvægt medfører hver et tab på to måneder for både mænd og kvinder. Tabet i danskernes middellevetid er stort set ens mellem mænd og kvinder for alle risikofaktorerne. For alkohol ses imidlertid en betydelig forskel mellem kønnene, hvor mænd har et markant højere tab i middellevetid end kvinder. Figur Tab i middellevetid i Danmark relateret til risikofaktorer, fordelt efter køn. Årligt antal, Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Usikker sex Tab i middelelevetid (måneder) 21

24 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske indlæggelser Figur viser, hvor mange ekstra somatiske indlæggelser der kan tilskrives hver enkelt risikofaktor, efter der er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Disse faktorer medvirker således ikke til forskellene mellem risikofaktorerne, der fremgår her. Rygning er i høj grad den mest betydende risikofaktor med mere end ekstra somatiske indlæggelser blandt både mænd og kvinder. Herefter følger fysisk inaktivitet, dårlig mental sundhed, søvnbesvær, svær overvægt (kvinder) og alkohol (mænd), hvor der for hvert køn er ekstra somatiske indlæggelser. For ensomhed, stofmisbrug og usikker sex (kvinder) er der ekstra somatiske indlæggelser. Samlet set er der næsten lige mange ekstra somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder. De ekstra somatiske indlæggelser opdelt på risikofaktorer viser heller ikke de store forskelle, bortset for alkohol, hvor der er flest blandt mænd, og for svær overvægt og usikker sex, hvor der er flest blandt kvinder. Figur Ekstra somatiske indlæggelser i Danmark relateret til risikofaktorer, fordelt efter køn. Årligt antal, Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Fysisk inaktivitet Dårlig mental sundhed Søvnbesvær Svær overvægt Alkohol Ensomhed Stofmisbrug Usikker sex Psykisk belastende arbejdsmiljø Lavt indtag af grøntsager Lavt indtag af frugt Antal ekstra somatiske indlæggelser 22

25 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske indlæggelser Figur viser, hvor mange ekstra psykiatriske indlæggelser der kan tilskrives hver enkelt risikofaktor, efter der er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Disse faktorer medvirker således ikke til forskellene mellem risikofaktorerne, der fremgår her. Alkohol er den mest betydende risikofaktor med mere end psykiatriske indlæggelser blandt mænd, og godt psykiatriske indlæggelser blandt kvinder. Herefter følger dårlig mental sundhed og stofmisbrug, hvor der for hvert køn er mellem og knap ekstra psykiatriske indlæggelser. Endeligt er der for ensomhed og søvnbesvær mellem og ekstra psykiatriske indlæggelser. Samlet set er der bemærkelsesværdige kønsforskelle i antallet af ekstra psykiatriske indlæggelser for alkohol, stofmisbrug og søvnbesvær, hvor der omtrent er dobbelt så mange kontakter blandt mænd. For de øvrige risikofaktorer ses en mindre kønsforskel i antallet af ekstra psykiatriske indlæggelser. Figur Ekstra psykiatriske indlæggelser i Danmark relateret til risikofaktorer, fordelt efter køn. Årligt antal, Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Antal ekstra psykiatriske indlæggelser 23

26 Kapitel 1 Sammenfatning Somatiske ambulante hospitalsbesøg Figur viser, hvor mange ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, der kan tilskrives hver enkelt risikofaktor, efter der er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Disse faktorer medvirker således ikke til forskellene mellem risikofaktorerne, der fremgår her. Rygning er i høj grad den mest betydende risikofaktor med mere end ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt både mænd og kvinder. Herefter følger fysisk inaktivitet, søvnbesvær, dårlig mental sundhed og svær overvægt (kvinder), hvor der for hvert køn er mellem ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg. For alkohol, stofmisbrug, ensomhed og psykisk belastende arbejdsmiljø er der kun et beskedent antal ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg. Samlet set er der stort set lige mange ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og kvinder, med undtagelse af svær overvægt, hvor der er knap tre gange så mange ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder end blandt mænd. Figur Ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg i Danmark relateret til risikofaktorer, fordelt efter køn. Årligt antal, Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Fysisk inaktivitet Søvnbesvær Dårlig mental sundhed Svær overvægt Usikker sex Alkohol Stofmisbrug Ensomhed Psykisk belastende arbejdsmiljø Antal ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg 24

27 Kapitel 1 Sammenfatning Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg Figur viser, hvor mange ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg der kan tilskrives hver enkelt risikofaktor, efter der er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Disse faktorer medvirker således ikke til forskellene mellem risikofaktorerne, der fremgår her. Dårlig mental sundhed er i høj grad den mest betydende risikofaktor med ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og blandt kvinder. Herefter følger søvnbesvær, rygning og ensomhed, hvor der for begge køn er mellem ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Blandt de fire risikofaktorer, der for ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg fylder mest (dårlig mental sundhed, søvnbesvær, rygning og ensomhed), ses en tydelig kønsforskel, hvor kvinder står for størstedelen af de samlede ekstra kontakter. Blandt de øvrige risikofaktorer (fysisk inaktivitet, stofmisbrug, alkohol og psykisk belastende arbejdsmiljø) ses den modsatte tendens, hvor mænd står for størstedelen af de samlede ekstra kontakter. For svær overvægt er der omtrent lige mange ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og kvinder. Figur Ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg i Danmark relateret til risikofaktorer, fordelt efter køn. Årligt antal, Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Dårlig mental sundhed Søvnbesvær Rygning Ensomhed Fysisk inaktivitet Stofmisbrug Svær overvægt Alkohol Psykisk belastende arbejdsmiljø Antal ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg 25

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Social ulighed og alkohol

Social ulighed og alkohol Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Parkinson Sygdomsbyrden i Danmark

Parkinson Sygdomsbyrden i Danmark Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Leise Strøbæk, Julie Thorning Ryd, Louise Eriksen, Emily Dibba White, Esben Meulengracht Flachs, Michael Davidsen & Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Parkinson

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Udfordringer på forebyggelsesområdet Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv

Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv EN ANALYSE AF REGISTERDATA FRA SUNDHEDSPROFILEN 2010 2017 Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv en analyse af registerdata

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere