VISS.dk. Nr. 16 september 2014 årgang 8. Artikler: Overgang til voksenlivet Kommunikationsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISS.dk. Nr. 16 september 2014 årgang 8. Artikler: Overgang til voksenlivet Kommunikationsteknologi"

Transkript

1 VISS.dk Nr. 16 september 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Neuropædagogisk konference Konsulentydelser Efterår 2014 Artikler: Overgang til voksenlivet Kommunikationsteknologi Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark Tema: Overgange og teknologi

2 Forsidefoto: Knud Thomas Sørensen hygger sig med sin ipad Bagsidefoto: Morten Loftager Grothe og de andre unge i huset er glade for at have en ipad Indhold Leder 3 Overgang til voksenlivet 4 Kommunikationsteknologi 7 Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark 10 VISS.dk tilbyder 14 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser september november 2014 Almenområdet - Demens 16 Specialområdet Sansning 18 Specialområdet Specialpædagogik 19 Specialområdet Kommunikation 20 Efteruddannelser Specialområdet 22 Neropædagogisk konference Almen- & Specialområdet 23 Temadage Almen- & Specialområdet 24 Konsulentydelser 26 Udbud efteråret 2014 og forår Redaktion Ansvh. redaktør, Thomas Kruuse-Andersen Formidlingskonsulent, Jette Lorenzen Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen Psykologisk pædagogisk konsulent, Karen Margrethe Glass Deadline næste nr.: Nr. 17, 2014 Årgang 8 Videnscenter Skanderborg Sølund Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon Foto: Henriette Klausen Layout og tryk: Scanprint.dk 2

3 Leder Ved Thomas Kruuse-Andersen, Leder af VISS.dk Dette nummer af VISS.dk har Overgange og teknologi som tema, begge dele noget som har, og fortsat vil have, stor betydning for mennesker, der lever med et handicap. Vi er alle i større eller mindre grad afhængige af, at der er en god vidensdeling mellem forskellige offentlige instanser. Det være sig, når vores børn skal fra daginstitution til skole, hvis vi flytter kommune, eller hvis vi skulle blive syge og i kontakt med vores sundhedsvæsen. I Overgang til voksenlivet beskriver psykolog Karen Margrethe Glass mange af de dilemmaer, der opstår, når et menneske med et handicap fylder 18 år. En tankevækkende artikel som viser, at mange gode intentioner til trods er der fortsat ting, der bør gøres bedre eller sættes et større fokus på. Kommunikationsteknologi fra barn til voksen handler om udviklingen og erfaringerne indtil nu i arbejdet med de seneste års handicapkompenserende teknologi. Poul Erik Greva og Ole Dyrlund, der er læreruddannede og ansat på Stensagerskolen i Århus, er uden tvivl nogle af landets fremmeste på feltet, og de deler ud af deres praksisviden om pædagogisk arbejde med børn og teknologi. Kirsten Rud Bentholm, Leder af Teknologi i Praksis, giver i sin artikel Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark et bud på, hvilken rolle velfærdsteknologi spiller, og kommer til at spille fremover. Spændende læsning, der sikkert rejser flere interessante spørgsmål hos læseren, om hvordan velfærdsteknologi kan og skal bruges i fremtidens Danmark. Det kan synes paradoksalt, at de, der må leve med den ekstra udfordring, det er at have et handicap, og derfor har behov ekstra støtte, ofte mødes med flere krav eller ringere koordination end os andre. Forklaringerne herpå er sikkert mange og komplicerede, men måske ville det hjælpe at huske på, hvad hensigten er med de love og regler, det danske velfærdssamfund bygger på. Der er under alle omstændigheder ingen tvivl om, at velfærdsteknologi vil kunne løse rigtig mange opgaver, vil kunne kompensere for forskellige handicaps, endnu bedre end vi ser det allerede, og vil kunne frigøre ressourcer til at løfte den opgave, vi velfærdsarbejdere står overfor. Spørgsmålet er blot hvordan. God læselyst! Læs mere om VISS.dks tilbud s. 14. Hvis du vil vide mere så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen Noget at tale om. 3

4 Overgang til voksenlivet Overgangen fra barn til voksen er en særlig udfordring. Når barnet fylder 18 år, skal der findes en balance mellem forældrenes rolle og den unges ret til selvbestemmelse og udvikling. Samtidig kan behovet for IT hjælpemidler være en barriere, som kan gøre overgangen til voksenlivet vanskelig. Af Karen Margrethe Glass, aut.psykolog., VISS.dk Overgangen mellem barn og voksen udgør en særlig udfordring for mange borgere med funktionsnedsættelser. De juridiske regler ændrer sig grundlæggende, og forældre har ikke længere myndighed over beslutninger omkring den unge, og de bliver ikke altid hørt af myndighederne, når barnet fylder 18 år. Dette på trods af, at det er forældrene, der kender barnets funktionsniveau, og de er nøglen i den unges liv. Når barnet fylder 18 år, skal der således findes en balance mellem forældrenes rolle og den unges ret til selvbestemmelse og udvikling. Dansk handicappolitik. Dansk handicappolitik bygger på en forståelse af, at funktionsnedsættelser først og fremmest bliver til et handicap, når personen møder forhindringer i sine omgivelser, som andre problemfrit kan udføre. Et handicap er således et relativt begreb, der kan være større eller mindre alt efter omgivelsernes evne til at kompensere for funktionsnedsættelsen. 1 Funktionsnedsættelsen og kompensationsbehovet må altid ses i sammenhæng med det miljø, som borgeren skal fungere i. Kompensationsbehovet er således forskelligt fra borger til borger, og det er vigtigt at skelne mellem forskellige handicapgrupper. For eksempel har fysisk/ bevægehandicappede, kommunikationshandicappede og psykisk udviklingshæmmede ikke behov for de samme kompenserede hjælpemidler. Omfanget hænger således sammen med borgerens funktionsevne, sammenholdt med de personlige ønsker og behov, som borgeren har. Forældrene som koordinatorer Unge med udviklingshæmning nævner selv, at det er en svær balancegang mellem for lidt og for meget støtte i overgangen til voksentilværelsen, og de unge oplever overgangen til det 18 år som overvældende. De skal nu selv være i dialog med myndighederne og træffe beslutninger om eget liv. Dette stiller pludselig en masse krav og forventninger til, hvordan de vil forvalte deres liv fremover, og der skal eksempelvis lægges en handleplan. Disse krav er ofte langt større end de krav, der stilles til unge uden handicap. 1 Uddannelsesstyrelsen, Via CD-ord kan man få tekster læst op på computeren og få hjælp til at skrive og stave på flere sprog. I de tilfælde, hvor der er tale om komplekse funktionsnedsættelser, stilles der ekstra store krav til koordinering i de sociale instanser. I socialforvaltningerne fungerer koordineringen bedst omkring de små børn og skolebørn, hvor der er organisatorisk nærhed eller sammenfald mellem forvaltningerne. I samarbejdet og koordineringen med de øvrige kommunale sektorer, er samarbejdet karakteriseret ved at være ad hoc baseret, og ofte ender forældrene som de egentlige koordinatorer. Dette kan betyde, at de unge ikke oplever den ret, de har til selvbestemmelse i sagsforløbet. Uden koordinering - ingen helhedsløsning I det pædagogiske arbejde, både internt og eksternt, er vidensdeling mellem de forskellige fagområder afgørende. Når den unge er i overgangen til voksenlivet, skal der træffes en række svære valg. De unge vil gerne flytte hjemmefra, ligesom andre unge, have en kæreste, venner, uddanne sig og have et job. Men mange udviklingshæmmede er afhængig af andres hjælp og støtte. Dette kan føre til en særlig selvforståelse, hvor de ser sig selv som afhængige af andres hjælp. De oplever således, at de ikke altid medinddrages i beslutninger. Nogle oplever endda, at deres personlighed er defineret af andre. Der er således en modsætning mellem at skulle tænke og handle selvstændigt og samtidig være i et afhængighedsforhold til sagsbehandlere. Derudover yder det pædagogiske personale hjælp til de basale behov som pleje, bolig og økonomi. Borgere med handicap har derfor ikke så mange muligheder for at være spontane. Koordineringsproblemer findes både internt mellem fagpersoner, 4

5 Morten Loftager Grothe, Landsbyen Sølund ser gerne film på som ipad 5

6 afdelinger og mellem sektorerne. Hver sektor har ansvaret for, at alle borgere har lige muligheder. De barrierer, som viser sig i hverdagen, er at få de enkelte sektorer til at samarbejde, således at overgangene bliver mere smidige, og de unge føler, at deres livsforløb planlægges ud fra en helhedsløsning. IT som kommunikationsmiddel Velfærdsteknologi til børn og unge integreres generelt lettere i hverdagen end til andre af socialforvaltningens målgrupper. De unge lever i en verden, hvor de foretrukne kommunikationsmidler er internettet og mobiltelefonen, som de bruger til at kommunikere via og indsamle information på. Unge med handicap kan have et radikalt anderledes støttebehov, der strækker sig fra simpel kontakt via en telefon til intensiv støtte og træningsprogrammer. I hverdagen oplever mange botilbud og bofællesskaber for udviklingshæmmende, at de unge flytter ind med en stor viden om kompenserende læringsstrategier, og de er vant til at bruge understøttende teknologier fra undervisningen i skolen, der enten har en læringsfunktion eller en direkte kompenserende egenskab. Dette kan eksempelvis være brug af CDord 2 til digital dagbogsstruktur og kommunikationstavler. I botilbud for udviklingshæmmede er nogle handicappede ikke i stand til at kommunikere verbalt, og kommunikationsteknologier kan øge deres muligheder for at give udtryk for deres behov, træffe egne valg og give udtryk for følelser. Der er således en stor variation i behovet for støtte i hverdagen hos mennesker med funktionsnedsættelser og brugerens forudsætninger for at kunne benytte teknologierne er forskellige. Nogle borgere benytter en touchscreen, hvor de ved at trykke på symboler direkte på skærmen, kan kommunikere med omgivelserne og give udtryk for behov og følelser. Pædagoger mangler ofte konkret viden om teknologiske kommunikationshjælpemidler og pædagogerne på voksenområdet udfordres, når de unge kommer med forskellige teknologiske kommunikationskompetencer, således at pædagogerne skal have en meget bred viden. Samtidig er IT ikke pædagogernes hovedbeskæftigelse, og det kan være svært at opbygge den nødvendige viden. Morten Loftager Grothe og Kenneth Moody Nielsen hænger ud sammen. En barriere kan være en mangelfuld instruktion i brugen af hjælpemidler. En anden barriere er, at der i overgangen mellem forvaltningerne fra børne- til voksenområdet, er praksis for, at man skal aflevere sine kommunikationshjælpemidler i den sektor, som man forlader og herefter ansøge om nye hjælpemidler i den nye sektor. Dette betyder, at borgeren reelt kan stå uden hjælpemidler i en periode af sit liv. Dette kan resultere i, at de unge kommer bag ud i fht. uddannelse og på arbejdsmarkedet. For udviklingshæmmedes vedkommende, kan det resultere i tab af færdigheder, da gamle færdigheder ikke vedligeholdes. Der er mange overgange i de udviklingshæmmedes liv På handicapområdet bør den pædagogiske indsats have fokus på at implementere nye former for IT hjælpemidler, som er fleksible i forhold til de skift/ overgange, der er i en borgers liv. Både så borgeren kan bliver længere i botilbuddet, hvis støttebehovet øges, og samtidig handler det også om at give mulighed for at implementere kompenserende pædagogiske strategier, således at støttebehovet mindskes. Borgere med udviklingshæmning udvikler i forvejen aldersrelaterede problematikker tidligere end resten af befolkningen. Dette indbefatter blandt andet nedsat syn, hørelse og udvikling af demens. En helhedsorienteret indsats, der følger borgeren igennem livet, kan gøre de svære overgange mere smidige. Teknologiske hjælpemidler kan bl.a. gøre det muligt for beboere på opholdssteder at udtrykke og kommunikere med andre og dermed fastholde og styrke deres sociale relationer, samtidig med at understøttende teknologier kan kompensere for borgerens funktionsnedsættelse igennem skabelse af struktur og overblik. 6

7 Kommunikationsteknologi fra barn til voksen Stensagerskolen er en specialskole i Aarhus Kommune for ca. 210 elever med generelle indlæringsvanskeligheder, autisme spektrum forstyrrelser og/eller multiple funktionsnedsættelser. Mange af eleverne har epilepsi, syns- og høreproblemer og enkelte er døvblinde. Der undervises på baggrund af folkeskoleloven, og der er også et SFO-tilbud. IT-vejlederne er pt. koblet på 350 PC, som udlånes og vedligeholdes, de har egen server, smartboards, samt 105 ipads, diverse talemaskiner og Roll-Talks. Her yder de teknisk og pædagogisk support til vedligeholdelse og udvikling. Se også 7

8 VISS.dk har bedt Stensagerskolens IT-vejledere, Poul Erik Greva og Ole Dyrlund, fortælle om deres arbejde med at udrede og tilpasse IT-kommunikationshjælpemidler til børn og unge, her lægges grunden til et godt liv med optimal kommunikation også i voksenalderen. De to herrer har holdt sølvbryllup på arbejdspladsen og kommunikerer efterhånden næsten uden ord sammen om IT-kommunikation! Af Liselotte Petersen, cand.mag. Poul Erik og Ole præsenterer nogle af de kommunikationshjælpemidler, som de har udviklet gennem de sidste 25 år. Poul Erik og Ole er en del af Specialistteamet, hvor de i et tværfagligt samarbejde med talepædagoger og fysioterapeuter finder frem til de mest optimale kommunikationshjælpemidler til det enkelte barn på Stensagerskolen. Talepædagoger screener eleverne, og screeningen bruges til at udvælge, hvilken kommunikationsteknologi, der er hensigtsmæssig at tage i brug. Herefter startes et projekt op, hvor hjælpemidlet afprøves typisk over 3 til 6 måneder, her er Poul Erik og Ole i kontakt med børnene, og der samarbejdes med lærerne i klassen og senere i forløbet med forældrene. Der arbejdes i prøveperioden kun med kommunikationsapps, og der udarbejdes en kommunikationsbog på ipad. Støttebehovet beskrives og dokumenteres, således at forældrene kan lave en velbegrundet ansøgning til kommunen om anskaffelse af IT-hjælpemidler. Når kommunikationssystemet fungerer og er sat i værk, overtager Hjælpemiddelcentralen arbejdet med vedligeholdelse med mere, indtil barnet bliver voksent. Alle skal have kommunikationsmuligheder med så meget social implikation som muligt. De unge skal fx have redskaber til at skrive en mail og skrive en sms. Efter at ipad en er kommet og har vundet indpas i de danske hjem, så anses den som et familiegode, dvs. det enkelte barn og dermed familien selv skal betale for den. Børnene og de unge får betalt programmer og forskellige specielle tekniske hjælpemidler. For 5 år siden blev der bevilliget kommunikationssystemer, som kostede op til kr., sådan er det ikke mere. I de tilfælde, hvor ipad en ikke understøtter elevens kommunikationsbehov, bliver der selvfølgelig bevilliget det kommunikationsudstyr, som 8

9 passer til eleven. Den teknologiske udvikling har forbedret tilbuddene og udvidet målgruppen, således at flere end tidligere kan hjælpes, fortæller Poul Erik og Ole. Flyttet hjemmefra hvad så med kommunikationshjælpemidlerne? Når de unge flytter hjemmefra eller flytter fra det bosted for børn og unge, de hidtil har boet på, så hører de under en anden lovgivning, de tilknyttes en ny sagsbehandler fra voksenhandicapområdet og får nu udelukkende support fra stedets pædagoger, som i bedste fald har en uddannelse i IKT. Pædagogerne på voksenområdet udfordres, fordi de møder unge, som kommer forskellige steder fra og dermed har opbygget deres kommunikationskompetencer og redskaber på forskellig vis. Det stiller store krav til pædagogerne på voksenområdet, som endvidere generelt er dårligere normeret end pædagogerne på børn- og ungeområdet. Det vil sige, at der er en risiko for at værdifulde kompetencer og viden går tabt i overgangsfasen fra barn/ung til voksen. Lærerne skal lære først Begge IT-vejledere understreger, at det at have en ipad ikke revolutionerer noget i sig selv der skal udvælges og træffes valg i forhold til programmer og strategi, og sidst men ikke mindst skal der være fokus på at undervise lærerne i at bruge teknologien. Behersker lærerne ikke teknologien, så kan de ikke støtte eleverne i at bruge den. En del af IT-vejledernes job er at have travlt på lærernes vegne: gøre det enkelt for dem at undervise og understøtte i brugen af kommunikationshjælpemidlerne. Med andre ord knokler de to IT-vejledere for at gøre det simpelt ud fra principperne i et KISS-system Keep it simpel, stupid! 1 : Poul Erik og Ole har arbejdet hårdt på at begrænse udbuddet af apps, fordi det er vigtigt at arbejde med teknologier, man kender, og som fungerer. Kriteriet for et godt kommunikationsredskab er, som Poul Erik siger: Det skal virke rent teknisk! Hellere lidt der fungerer godt, end meget der fungerer halvgodt!. De har valgt at satse på app en Go Talk Now, som 80 % af eleverne bruger, mens resten bruger AVAZ og andre apps. Trådløst netværk og ipad teknologien har revolutioneret tilbuddet til mennesker med brug for støtte til kommunikation. En bemærkelsesværdig sidegevinst er, at stigmatisering mindskes, fordi der bruges ipad, iphone og lignende platforme nøjagtig som alle andre steder i samfundet, peger Poul Erik og Ole på. Fra kassettebåndoptager til ipad Poul Erik og Ole har som sagt fejret 25 års jubilæum sammen og de to joker da også med, at deres samarbejde efterhånden ligner et gammelt ægteskab! De landede begge tilfældigt på Stensagerskolen som næsten nyuddannede lærere, først i årsvikariater, siden som fastansatte lærere og efterhånden som IT-vejledere på fuld tid. Ole beretter: Dengang var der ikke noget med pc er, højst en båndoptager. Så kom pc en og de gamle DOS-systemer: Vi startede i et skab, så et kosteskab, så et kontor, så et lidt større kontor i takt med at antallet af pc er voksede. Ole fortæller, at ledelsen var fremsynet og tidligt kunne se en idé i at satse på it-teknologien. De har begge brugt masser af tid på at reparere store tunge pc er og tid på at sætte sig ind i nye systemer og opgradere programmer og masser af tid på at undervise og ajourføre lærerne. Poul Erik kommenterer tørt: Jeg tør ikke tænke på, hvor meget spildtid, der har været. På den anden side har det forhåbentligt lagret sig, og lærerne på Stensagerskolen er blevet vænnet til hele tiden at skulle omstille sig til nyt, for de har været med hele vejen! Det er en kæmpe fordel, vurderer de begge. Dokumentation via Skoleintra og elektroniske elevplaner har også givet et løft til skolehjem samarbejdet, kollegaer imellem og mellem medarbejdere og leder. Alt dokumenteres via billeder og video. Normeringen er historisk set blevet dårligere særligt ved overgangen fra amt til kommune, og teknologien er til en vis grad blevet en erstatning for fx aktivitetstilbud som svømning. Men paradoksalt nok forsøger man igen at fokusere mere på fysisk aktivitet i overensstemmelse med den nye folkeskolelov, og her kan teknologien bruges på nye måder, idet der er muligheder for at arbejde med QR-koder, GPS og skattejagt! Begge IT-vejledere er med i et kommunikationsnetværk via flere Facebook-grupper, der er 4400 brugere, og her henter de inspiration og udveksler erfaringer med kolleger. 1 Keep it simple, stupid - KISS fundamentale filosofi handler om, at alt skal være så enkelt som muligt, uden at den egentlige mening går tabt. 9

10 Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark Kirsten Rud Bentholm, Leder, Teknologi i Praksis viser rundt i Teknologi i Praksis lokaler og de mange spændende teknologier. 10

11 Teknologien er i dag en forudsætning for, at vores velfærdssamfund kan fungere. Det gælder ikke kun for landbruget og industrien, men i høj grad også i danskernes hverdagsliv - både i forhold til kommunikation med offentlige myndigheder, sociale netværk og det at kunne opretholde en selvstændig livsførelse. Når vi bliver ældre og rammes af sygdom, og derfor får funktionsnedsættelser, kan teknologien for alvor få en vital betydning for opretholdelsen af vores fortsatte selvstændige livsførelse og mulighed for at blive i eget hjem, bedst og længst muligt, som de fleste af os ønsker. Af Kirsten Rud Bentholm, Leder, Teknologi i Praksis en socialøkonomisk virksomhed Når vi bliver patienter eller brugere i sundhedssystemet, bevæger vi os gennem flere tilbud og sektorer, og manglende sikring af flow mellem disse overgange kan medføre uhensigtsmæssige konsekvenser som fx tab af viden, som følge af mangelfuld koordinering og ventetid på behandlingstilbud. Erfaringen viser, at hurtig og koordineret indsats er af stor betydning for effekten af rehabiliteringen, og her kan teknologien gøre en kæmpe forskel. Eksempelvis sikrer digitale samarbejdsplatforme overførsel af relevant data sektorer imellem, og virtuelle træningsforløb kan foretages i borgerens eget hjem. Hverdagsteknologi Vi benytter os alle sammen af teknologier i vores hverdagsliv. Mobiltelefoner, computere, ipads, GPS, trådløse alarmsystemer, Smart TV og meget andet. Specielt den yngre generation er storforbrugere af teknologi. De stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvordan teknologien virker, har ingen forbehold og har intuitive evner til at betjene teknologierne. Monitorering af egen aktivitet er populært, og mange unge bærer permanent elektroniske armbånd, der måler aktivitetsniveau, kalorieforbrug, søvnmønster og meget andet. Mobiltelefonen er blevet et kropsbåret hjælpemiddel, som er tilgængelig og aktiveret døgnet rundt. Etikken i den massive anvendelse af teknologi i hverdagen drøftes flittigt i medier på uddannelsesinstitutioner og i det offentlige regi, og det er ofte den ældre generation, der bekymrer sig for fremtidsperspektiverne. Den unge generation bruger teknologien med største selvfølgelighed i de fleste sammenhænge, og de betragter det at være sammen virtuelt som et reelt samvær en tilgang, som med fordel kan anvendes i sammenhænge, hvor fysisk samvær ikke er muligt på grund af funktionsnedsættelser. Den ældre generation har generelt flere forbehold i forhold til at tage teknologierne i anvendelse. Dels kan det være vanskeligt at forstå, hvordan teknologien virker, dels kan det være svært at forstå formålet med anvendelse af teknologierne, og dels kan der være en frygt for, at teknologien overtager de menneskelige relationer. Vi har derfor en stor opgave foran os i forhold til at få den ældre generation til at tage de nye teknologier i anvendelse. Der skal en kulturændring til både hos borgeren, de pårørende og fagpersonerne, ligesom der skal fokuseres meget mere på kompetenceudvikling af relevante medarbejdere i forhold til implementering og anvendelse af teknologi både på institutioner, sygehuse, i plejeboliger og i borgerens eget hjem. Der skal udvikles metoder til succesfuld implementering og evaluering både i forhold til kvalitativ og kvantitativ effekt. Samarbejdet mellem virksomhederne, der udvikler teknologierne, fagpersoner og borgere skal styrkes, så teknologierne i højere grad har en intuitiv brugerflade og kan dække de behov, som borgerne og velfærdssamfundet har. Definition på Velfærdsteknologi Implementeringen af velfærdsteknologi har generelt 3 formål: 1. At øge borgerens velfærd med henblik på selvstændig livsførelse Undersøgelser viser, at en selvstændig livsførelse giver borgeren større livskvalitet og et større fysisk aktivitetsniveau. Hermed mindskes risikoen for følgesygdomme af inaktivitet, eksempelvis diabetes, kredsløbsforstyrrelser m.m. 2. At bedre medarbejdernes arbejdsmiljø Medarbejdere i plejesektoren belastes ofte af tunge og skæve løft samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og meget papirarbejde. Ved brug af loftslifte til forflytning, skånes medarbejderne, ligesom borgeren i højere grad kan medvirke aktivt i forflytningen. Brug af digitale skærme til samarbejde, samt registrering letter arbejdsbyrden, og frigør tid til samvær med borgeren. 3. At give en økonomisk gevinst på det offentlige velfærdsbudget Kommunerne tæller minutter i forhold til, hvor meget hjælp den enkelte borger skal have. Kan der spares lønkroner på personaletimer ved at tilbyde flere teknologiske hjælpemidler til borgeren, således at borgeren stadig får den fornødne hjælp, betragtes det som en stor 11

12 gevinst. At borgeren samtidig får mulighed for at klare sig selv i eget hjem, er yderligere en gevinst med positive sidegevinster. Det kommunale ældreområde står overfor store udfordringer i de kommende år. Ifølge KL vil antallet af ældre i løbet af de næste 10 år vokse med 30 procent, og i samme periode vil mere end en tredjedel af de nuværende medarbejdere gå på pension. Der er i kommunerne større fokus på rehabilitering og borgerens selvbestemmelse. Nye opgaver kommer til, og vi er derfor nødt til sammen at udvikle teknologier, der i fremtiden kan forlænge de varme hænder, så borgeren fortsat kan få den fornødne hjælp fra de offentlige myndigheder. Nutidens ældre er i stigende grad ressourcestærke både i forhold til økonomi og helbred. I takt med, at de velfærdsteknologiske hjælpemidler i stigende grad er hverdagsteknologier, som bevillingsmæssigt betragtes som almindelige forbrugsgoder, frigøres offentlige midler, som kan bruges til de svageste ældre. En forudsætning, for at demensramte kan bo i eget hjem, er, at der skabes sikkerhed og tryghed for borgere og pårørende. Demensramte borgere kan i startfasen have stor gavn af visuel og auditiv støtte til planlægning og hukommelse. Også en GPS kan gøre stor gavn i forhold til borgerens fortsatte bevægelsesfrihed. I den fremskredne fase er det ofte nødvendigt med en plejebolig, idet mange demente kan være urolige, rastløse og udadreagerende i en grad, hvor der er brug for kontinuerlig omsorg og pleje. Velfærdsteknologiske hjælpemidler til hjemmet Anvendelse af velfærdsteknologi står højt på kommunernes dagsorden, og der er stort fokus på bedre brug af hjælpemidler og øget anvendelse af velfærdsteknologi. Mange borgere bevilges teknologier til hjemmet, hvis evalueringer har vist positiv effekt. Det drejer sig typisk om teknologier som trådløse kald, GPS, elektroniske låseenheder, skylle - tørre toiletter, loftslifte, robotstøvsugere, øjenstyrede computere, virtuelle genoptræningssystemer, telemedicin, digitale kalendere og virtuel kommunikation med offentlige behandlingstilbud. Rigtig mange forsøgsprojekter er i fuld gang med test og evaluering af nye innovative teknologier, der kan opfylde de 3 ovennævnte effektkrav. Eksempler herpå er virtuelt nattilsyn, den intelligente ble, Robot arm, stemmestyring af hjemmets tekniske installationer, den intelligente seng og medicindosering/advisering. Større anvendelse af velfærdsteknologi i borgerens eget hjem vil gøre det muligt for mange at blive boende i eget hjem trods funktionsnedsættelser, hvis boligen er fysisk tilgængelig. Det er ikke realistisk eller ønskeligt, at borgere med behov for hjælp i dagligdagen skal klare sig alene med teknologi. Teknologien skal betragtes som et supplement, der understøtter en fortsat selvstændig livsførelse. Trods teknologiens fortræffeligheder vil der stadig være behov for plejeboliger til de borgere, som har varig, svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende, varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet, som understøttes af teknologien. Robotter i pleje og ældresektoren Det helt nye er den stigende anvendelse af robotter i pleje og ældresektoren. Støvsuger- og plæneklipperrobotten er allerede i fuldt sving i mange danske hjem, og spiserobotterne vinder større indpas til mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, ligesom robotsælen Paro vækker glæde hos mange demente borgere. Det nyeste er anvendelse af telepresence robotten en tele-besøgsven, som giver borgeren mulighed for at kommunikere med f. eks. læge, hjemmesygeplejerske, pårørende eller andre via en digital skærm på hjul. Borgerne oplever en tættere kontakt til pårørende og venner, samt en øget tryghed ved let at kunne få adgang til en praktiserende læge. Plejepersonalet kan let komme i kontakt med en praktiserende læge, der kan rådgive og vejlede og i mange tilfælde undgås en unødvendig indlæggelse af borgeren. I Aarhus Kommune tilbydes brainfitness med socialrobotten Silbot 3 og hjernetræningsopgaver på tablets. Her viser en TOVA test, at der er blevet betydelige og bedre opmærksomhed blandt deltagerne, og antallet af rigtige svar/tryk var forbedret. Fremtidens velfærdsteknologi Den teknologiske udvikling går hurtigt, vi kan umuligt forestille os, hvilken teknologi vi anvender om bare 5 år. Lige nu spås Google Glass, et par briller med en indbygget computer og en gennemsigtig skærm foran øjet, en stor fremtid. Robotterne vil uden tvivl blive brugt i mange flere dagligdags situationer fx til genoptræning og kommunikation. Selvmonitorering vil i stigende grad tages i anvendelse på ældreområdet, og teknologierne vil i højere grad kunne arbejde sammen, så borgeren får mulighed for at tage ansvar for 12

13 eget liv fx ved selvstændigt at kunne måle sundhedsparametre som fx vægt, blodtryk og temperatur via intelligente måleapparater, der automatisk videresender informationer til sundhedssystemet, som vil styrke overgangene mellem de forskellige tilbud og sektorer, borgerne møder på deres rejse gennem sundhedssystemet. Teknologien kan dog aldrig stå alene. Der er til stadighed brug for fagpersonernes kvalificering af teknologiernes anvendelse, så teknologierne medvirker til maksimal glæde og gavn for Hr. og Fru Danmark, også når alderen og /eller sygdommen rammer. Robotten Silbot hjælper med at holde hjernefunktionen i gang, og interessen for Vikærgårdens Brain Fitness-hold er stor. 13

14 VISS.dk tilbyder Kurser, arbejdspladskurser, efteruddannelse, konference, temadage og konsulentydelser VISS.dk s tilbyder også i resten af 2014 kurser og efteruddannelser, som du kan vælge imellem. I dette blad finder du kurser, efteruddannelser og temadage, der har frist i september til november måned 2014, som afholdes i Skanderborg og i Hvidovre. Overblik over vores udbud hen over vinteren finder du s. 27 eller klik dig ind og se mere på Vi tilbyder kurser, efteruddannelser, konferencer og temadage samt konsulentbistand til dig, der arbejder med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser på såvel almenområdet fx med mennesker med demens, som på specialområdet med mennesker med udviklingshæmning. På både almen- og specialområdet: kan du vælge mellem tre temadage i 2015, se s. 24. Indhold Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser september november Almenområdet Demens 16 Specialområdet Sansning 18 Specialområdet Specialpædagogik 18 Specialområdet Kommunikation 20 Specialområdet Sundhed 21 Specialområdet Efteruddannelser 23 Neuropædagogisk konference Almen- & Specialområdet 23 Temadage Almen- & Specialområdet 24 Konsulentydelser 26 Udbud efteråret 2014 og foråret Den Neuropædagogiske konference med temaet Neuropædagogik i inkluderende fællesskaber bliver et af 2015s højdepunkter, læs mere s. 23. Omsæt viden til hverdagens praksis! Få kurserne på din arbejdsplads, så alle får samme viden på samme tid, det letter omsætningen i hverdagen. Vi kan også skræddersy kurser og temadage, der passer til jeres behov. Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail, vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 26. På almenområdet: tilbyder vi kurser til demensområdet se s. 16. På specialområdet: tilbyder vi kurser og efteruddannelser og en efteruddannelse til udviklingshæmmetområdet se s Har du/i ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig/jer. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvem VISS.dk er? Besøg God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Hvis du vil vide mere! Klik dig ind på her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen noget at tale om. Fotograf: Henriette Klausen 14

15 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet VISS.dk arrangerer og gennemfører mange af de udbudte kurser som arbejdspladskurser, dvs. at kurset bliver arrangeret på jeres arbejdsplads. I kan orientere jer mere på under kurser. Et arbejdspladskursus giver jeres personalegruppe et fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Når kurset foregår midt i jeres virkelighed, er det lettere for jer på lang sigt at ændre praksis og få alle medarbejdere involveret. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,00 kr. pr. dag plus transport. Finder I ikke det, I søger, så kontakt VISS.dk på eller Konflikthåndtering Kurset har til formål at udvide bevidstheden om årsager til, at konflikter opstår, og de metoder, der kan anvendes til at forebygge, løse, nedtrappe og evaluere konflikter på. Sanseintegration På dette kursus får I indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Gennem praksiseksempler og øvelser får I inspiration til egen pædagogisk praksis. Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Udviklingsbeskrivelser DPU Dette kursus sigter mod at give dig og dine kolleger kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i en ny bog: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, 2014, som underviseren er medforfatter til. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give jer en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Hvordan kan viden om hjernens funktion og dysfunktioner bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Ved en af de specialpædagogiske konsulenter, VISS.dk Atlasmodellen den rette indsats Kurset tager udgangspunkt i en kortlægning og analysemodel, der bygger på metaforen Atlas, som konkret er udformet som et atlas. Ved hjælp af Atlas materialet kan I som ledere og medarbejdere hente hjælp til at systematisere og efterfølgende reflektere over alle aspekter af mulige indsatser i forhold til en borger med en demenssygdom. Ved Lisbeth Hyldegaard, demens og udviklingskonsulent, Skanderborg kommune 15

16 Kurser september-november 2014 Almenområdet Demens Kurserne i dette afsnit er særligt målrettet dig, som arbejder med mennesker med demens fx i ældresektoren. Flere af de andre kurser kan også søges, hvis du arbejder med mennesker med demens, men disse er ikke målrettet denne målgruppe. Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Pris: Kr ,- Neuropædagogisk efteruddannelse med særlig henblik på mennesker med demens Vi ønsker alle at blive mødt og forstået som hele mennesker og med udgangspunkt i vores ressourcer. Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder, der er tilrettelagt i forhold til det enkelte menneske med funktionsnedsættelse fx følgerne af en demenssygdom. Gennem viden om hjernens neuropsykologiske funktioner og forståelse for det levede liv, arbejder du med at få øje på og understøtte borgerens styrker og selvvalgte eller intuitive strategier. Du undervises i grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og mentale processer. Der vil være særligt fokus på de neuropsykologiske funktioner, der typisk er involveret i de mest udbredte demenssygdomme. Forløbet indeholder specifikke emner som arousal, perception, opmærksomhed, eksekutive funktioner, motorik, hukommelse, kommunikation, sanseintegration, neuroaffektiv udvikling m.m. Viden om demens er en forudsætning for deltagelse. Den neuropædagogiske efteruddannelse med fokus på demens strækker sig over i alt 12 dage, der er fordelt på 6 moduler af to dages varighed. Bemærk! Den neuropædagogiske konference den april Du får ny viden om demens og inklusion af borgere med demensdiagnosen ligesom du får ny inspiration til tværfagligt samarbejde på din arbejdsplads og i nærmiljøet. Se s.23. Skanderborg januar, februar, februar, , marts, marts og april 2015 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Pris: kr ,- 16

17 Frank Ginnerup nyder sit hjem og udsigten ved vinduet. 17

18 Kurser september-november 2014 Specialområdet Sansning Specialområdet Specialpædagogik Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. ADHD i et neuropædagogisk perspektiv Dagen sætter fokus på ADHD i en neuropædagogisk forståelsesramme, hvor graden af funktionsnedsættelsen både er bestemt af biologiske og psykologiske faktorer, samt af den støtte omgivelserne tilbyder. Hvidovre 13. november 2014 Frist Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Pris: Kr ,- Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Pris: Kr ,- 18

19 Kommunikation med usædvanlige borgere Målet med kurset er, at du dels får tilført viden om mennesker med psykosociale problemer, dels får kendskab til de faldgrupper, der ofte kan opstå i samspillet med mennesker, der tager usædvanlige dansetrin. Kurset sætter fokus på de udfordringer hjemmevejlederne møder, når de skal danse med borgere, der tager usædvanlige dansetrin. Uanset dansens rytme, indhold og form kan det blive en krævende oplevelse for begge parter. Skanderborg 6. november 2014 Frist Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Seksualitet på dagsordenen At hjælpe mennesker, som har behov for støtte til seksualitet, er en opgave, der skal løses professionelt på lige fod med andre opgaver. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet? Skanderborg 2. december 2014 Frist Ved Anne Skov, konsulent Servicestyrelsen Pris: Kr ,- Pris: kr ,- 19

20 Kurser september-november 2014 Specialområdet Kommunikation Musik som kommunikation Hvordan kan vi konkret bruge musik til at skabe fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, som alle kan deltage i uanset udviklingsalder? Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at arbejde med brugernes opmærksomhed på sig selv og på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv psykologi. Desuden introduceres Anne Steens teori om De 5 Kontaktniveauer. Skanderborg 18. november 2014 Frist Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Pris: Kr ,- Sprog og kommunikation i neuropædagogisk perspektiv På baggrund af en neuropædagogisk forståelse belyses, hvordan den enkeltes sprogtilegnelse kan understøttes, udvikles eller kompenseres for. Du bliver præsenteret for strategier og redskaber, der bl.a. tager afsæt i hypoteser om perceptionsformer, sansemodulation og arousal. Hvordan sproget udfolder sig afhængigt af den enkeltes kognitive kompetencer og motoriske ressourcer, det omgivende miljø og generelle livsvilkår. Der arbejdes med både verbalt og nonverbalt sprog. Skanderborg 2. oktober 2014 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Pris: kr ,- 20

Oplæg og workshops. Den Neuropædagogiske konference 2015 s Oplægholdere og temaer. ViSS.dk

Oplæg og workshops. Den Neuropædagogiske konference 2015 s Oplægholdere og temaer. ViSS.dk Oplæg og workshops ViSS.dk 2015 ViSS.dk Landsbyen Sølund Skanderborg Kommune Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg 87948034 Den Neuropædagogiske konference 2015 s Oplægholdere og temaer Indhold Hovedoplæg...

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund 2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til

Læs mere

VISS.dk. Nr. 15 maj 2014 årgang 8. Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist til specialist Studerende i praktik

VISS.dk. Nr. 15 maj 2014 årgang 8. Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist til specialist Studerende i praktik VISS.dk Nr. 15 maj 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud sommer 2014 Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

VISS.dk. Nr. 13 november 2013 årgang 7. Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens Der er åbnet en dør Forankring i praksis

VISS.dk. Nr. 13 november 2013 årgang 7. Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens Der er åbnet en dør Forankring i praksis VISS.dk Nr. 13 november 2013 årgang 7 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud foråret 2014 Bagsiden Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

VISS.dk. Nr. 17 november 2014 årgang 8

VISS.dk. Nr. 17 november 2014 årgang 8 VISS.dk Nr. 17 november 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Neuropædagogisk konference Konsulentydelser Vinter 2014 Artikler: Hjernens plasticitet og inklusion

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Strategi for demensområdet

Strategi for demensområdet Velfærd og Sundhed Sagsnr. 27.00.00-P05-6-14 Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato:03.09.2015 Strategi for demensområdet 2015-2019 Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng 1 Formål Horsens Kommune

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

VISS.dk. Nr. 14 februar 2014 årgang 8

VISS.dk. Nr. 14 februar 2014 årgang 8 VISS.dk Nr. 14 februar 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud forår-sommer 2014 Bagsiden Artikler: Velfærdsstatens mange arenaer Frivillig

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022 Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Kurser 2016. www.autismecenter.dk

Kurser 2016. www.autismecenter.dk Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Beskæftigelse Beskæftigelse har arbejdet med konceptet 5 veje til et godt liv gennem følgende initiativer i 2014.

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne?

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Lone Gaedt Teknologisk Institut Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Pædagogisk

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Borgere med demens NOTAT

Borgere med demens NOTAT Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere