VISS.dk. Nr. 16 september 2014 årgang 8. Artikler: Overgang til voksenlivet Kommunikationsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISS.dk. Nr. 16 september 2014 årgang 8. Artikler: Overgang til voksenlivet Kommunikationsteknologi"

Transkript

1 VISS.dk Nr. 16 september 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Neuropædagogisk konference Konsulentydelser Efterår 2014 Artikler: Overgang til voksenlivet Kommunikationsteknologi Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark Tema: Overgange og teknologi

2 Forsidefoto: Knud Thomas Sørensen hygger sig med sin ipad Bagsidefoto: Morten Loftager Grothe og de andre unge i huset er glade for at have en ipad Indhold Leder 3 Overgang til voksenlivet 4 Kommunikationsteknologi 7 Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark 10 VISS.dk tilbyder 14 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser september november 2014 Almenområdet - Demens 16 Specialområdet Sansning 18 Specialområdet Specialpædagogik 19 Specialområdet Kommunikation 20 Efteruddannelser Specialområdet 22 Neropædagogisk konference Almen- & Specialområdet 23 Temadage Almen- & Specialområdet 24 Konsulentydelser 26 Udbud efteråret 2014 og forår Redaktion Ansvh. redaktør, Thomas Kruuse-Andersen Formidlingskonsulent, Jette Lorenzen Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen Psykologisk pædagogisk konsulent, Karen Margrethe Glass Deadline næste nr.: Nr. 17, 2014 Årgang 8 Videnscenter Skanderborg Sølund Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon Foto: Henriette Klausen Layout og tryk: Scanprint.dk 2

3 Leder Ved Thomas Kruuse-Andersen, Leder af VISS.dk Dette nummer af VISS.dk har Overgange og teknologi som tema, begge dele noget som har, og fortsat vil have, stor betydning for mennesker, der lever med et handicap. Vi er alle i større eller mindre grad afhængige af, at der er en god vidensdeling mellem forskellige offentlige instanser. Det være sig, når vores børn skal fra daginstitution til skole, hvis vi flytter kommune, eller hvis vi skulle blive syge og i kontakt med vores sundhedsvæsen. I Overgang til voksenlivet beskriver psykolog Karen Margrethe Glass mange af de dilemmaer, der opstår, når et menneske med et handicap fylder 18 år. En tankevækkende artikel som viser, at mange gode intentioner til trods er der fortsat ting, der bør gøres bedre eller sættes et større fokus på. Kommunikationsteknologi fra barn til voksen handler om udviklingen og erfaringerne indtil nu i arbejdet med de seneste års handicapkompenserende teknologi. Poul Erik Greva og Ole Dyrlund, der er læreruddannede og ansat på Stensagerskolen i Århus, er uden tvivl nogle af landets fremmeste på feltet, og de deler ud af deres praksisviden om pædagogisk arbejde med børn og teknologi. Kirsten Rud Bentholm, Leder af Teknologi i Praksis, giver i sin artikel Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark et bud på, hvilken rolle velfærdsteknologi spiller, og kommer til at spille fremover. Spændende læsning, der sikkert rejser flere interessante spørgsmål hos læseren, om hvordan velfærdsteknologi kan og skal bruges i fremtidens Danmark. Det kan synes paradoksalt, at de, der må leve med den ekstra udfordring, det er at have et handicap, og derfor har behov ekstra støtte, ofte mødes med flere krav eller ringere koordination end os andre. Forklaringerne herpå er sikkert mange og komplicerede, men måske ville det hjælpe at huske på, hvad hensigten er med de love og regler, det danske velfærdssamfund bygger på. Der er under alle omstændigheder ingen tvivl om, at velfærdsteknologi vil kunne løse rigtig mange opgaver, vil kunne kompensere for forskellige handicaps, endnu bedre end vi ser det allerede, og vil kunne frigøre ressourcer til at løfte den opgave, vi velfærdsarbejdere står overfor. Spørgsmålet er blot hvordan. God læselyst! Læs mere om VISS.dks tilbud s. 14. Hvis du vil vide mere så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen Noget at tale om. 3

4 Overgang til voksenlivet Overgangen fra barn til voksen er en særlig udfordring. Når barnet fylder 18 år, skal der findes en balance mellem forældrenes rolle og den unges ret til selvbestemmelse og udvikling. Samtidig kan behovet for IT hjælpemidler være en barriere, som kan gøre overgangen til voksenlivet vanskelig. Af Karen Margrethe Glass, aut.psykolog., VISS.dk Overgangen mellem barn og voksen udgør en særlig udfordring for mange borgere med funktionsnedsættelser. De juridiske regler ændrer sig grundlæggende, og forældre har ikke længere myndighed over beslutninger omkring den unge, og de bliver ikke altid hørt af myndighederne, når barnet fylder 18 år. Dette på trods af, at det er forældrene, der kender barnets funktionsniveau, og de er nøglen i den unges liv. Når barnet fylder 18 år, skal der således findes en balance mellem forældrenes rolle og den unges ret til selvbestemmelse og udvikling. Dansk handicappolitik. Dansk handicappolitik bygger på en forståelse af, at funktionsnedsættelser først og fremmest bliver til et handicap, når personen møder forhindringer i sine omgivelser, som andre problemfrit kan udføre. Et handicap er således et relativt begreb, der kan være større eller mindre alt efter omgivelsernes evne til at kompensere for funktionsnedsættelsen. 1 Funktionsnedsættelsen og kompensationsbehovet må altid ses i sammenhæng med det miljø, som borgeren skal fungere i. Kompensationsbehovet er således forskelligt fra borger til borger, og det er vigtigt at skelne mellem forskellige handicapgrupper. For eksempel har fysisk/ bevægehandicappede, kommunikationshandicappede og psykisk udviklingshæmmede ikke behov for de samme kompenserede hjælpemidler. Omfanget hænger således sammen med borgerens funktionsevne, sammenholdt med de personlige ønsker og behov, som borgeren har. Forældrene som koordinatorer Unge med udviklingshæmning nævner selv, at det er en svær balancegang mellem for lidt og for meget støtte i overgangen til voksentilværelsen, og de unge oplever overgangen til det 18 år som overvældende. De skal nu selv være i dialog med myndighederne og træffe beslutninger om eget liv. Dette stiller pludselig en masse krav og forventninger til, hvordan de vil forvalte deres liv fremover, og der skal eksempelvis lægges en handleplan. Disse krav er ofte langt større end de krav, der stilles til unge uden handicap. 1 Uddannelsesstyrelsen, Via CD-ord kan man få tekster læst op på computeren og få hjælp til at skrive og stave på flere sprog. I de tilfælde, hvor der er tale om komplekse funktionsnedsættelser, stilles der ekstra store krav til koordinering i de sociale instanser. I socialforvaltningerne fungerer koordineringen bedst omkring de små børn og skolebørn, hvor der er organisatorisk nærhed eller sammenfald mellem forvaltningerne. I samarbejdet og koordineringen med de øvrige kommunale sektorer, er samarbejdet karakteriseret ved at være ad hoc baseret, og ofte ender forældrene som de egentlige koordinatorer. Dette kan betyde, at de unge ikke oplever den ret, de har til selvbestemmelse i sagsforløbet. Uden koordinering - ingen helhedsløsning I det pædagogiske arbejde, både internt og eksternt, er vidensdeling mellem de forskellige fagområder afgørende. Når den unge er i overgangen til voksenlivet, skal der træffes en række svære valg. De unge vil gerne flytte hjemmefra, ligesom andre unge, have en kæreste, venner, uddanne sig og have et job. Men mange udviklingshæmmede er afhængig af andres hjælp og støtte. Dette kan føre til en særlig selvforståelse, hvor de ser sig selv som afhængige af andres hjælp. De oplever således, at de ikke altid medinddrages i beslutninger. Nogle oplever endda, at deres personlighed er defineret af andre. Der er således en modsætning mellem at skulle tænke og handle selvstændigt og samtidig være i et afhængighedsforhold til sagsbehandlere. Derudover yder det pædagogiske personale hjælp til de basale behov som pleje, bolig og økonomi. Borgere med handicap har derfor ikke så mange muligheder for at være spontane. Koordineringsproblemer findes både internt mellem fagpersoner, 4

5 Morten Loftager Grothe, Landsbyen Sølund ser gerne film på som ipad 5

6 afdelinger og mellem sektorerne. Hver sektor har ansvaret for, at alle borgere har lige muligheder. De barrierer, som viser sig i hverdagen, er at få de enkelte sektorer til at samarbejde, således at overgangene bliver mere smidige, og de unge føler, at deres livsforløb planlægges ud fra en helhedsløsning. IT som kommunikationsmiddel Velfærdsteknologi til børn og unge integreres generelt lettere i hverdagen end til andre af socialforvaltningens målgrupper. De unge lever i en verden, hvor de foretrukne kommunikationsmidler er internettet og mobiltelefonen, som de bruger til at kommunikere via og indsamle information på. Unge med handicap kan have et radikalt anderledes støttebehov, der strækker sig fra simpel kontakt via en telefon til intensiv støtte og træningsprogrammer. I hverdagen oplever mange botilbud og bofællesskaber for udviklingshæmmende, at de unge flytter ind med en stor viden om kompenserende læringsstrategier, og de er vant til at bruge understøttende teknologier fra undervisningen i skolen, der enten har en læringsfunktion eller en direkte kompenserende egenskab. Dette kan eksempelvis være brug af CDord 2 til digital dagbogsstruktur og kommunikationstavler. I botilbud for udviklingshæmmede er nogle handicappede ikke i stand til at kommunikere verbalt, og kommunikationsteknologier kan øge deres muligheder for at give udtryk for deres behov, træffe egne valg og give udtryk for følelser. Der er således en stor variation i behovet for støtte i hverdagen hos mennesker med funktionsnedsættelser og brugerens forudsætninger for at kunne benytte teknologierne er forskellige. Nogle borgere benytter en touchscreen, hvor de ved at trykke på symboler direkte på skærmen, kan kommunikere med omgivelserne og give udtryk for behov og følelser. Pædagoger mangler ofte konkret viden om teknologiske kommunikationshjælpemidler og pædagogerne på voksenområdet udfordres, når de unge kommer med forskellige teknologiske kommunikationskompetencer, således at pædagogerne skal have en meget bred viden. Samtidig er IT ikke pædagogernes hovedbeskæftigelse, og det kan være svært at opbygge den nødvendige viden. Morten Loftager Grothe og Kenneth Moody Nielsen hænger ud sammen. En barriere kan være en mangelfuld instruktion i brugen af hjælpemidler. En anden barriere er, at der i overgangen mellem forvaltningerne fra børne- til voksenområdet, er praksis for, at man skal aflevere sine kommunikationshjælpemidler i den sektor, som man forlader og herefter ansøge om nye hjælpemidler i den nye sektor. Dette betyder, at borgeren reelt kan stå uden hjælpemidler i en periode af sit liv. Dette kan resultere i, at de unge kommer bag ud i fht. uddannelse og på arbejdsmarkedet. For udviklingshæmmedes vedkommende, kan det resultere i tab af færdigheder, da gamle færdigheder ikke vedligeholdes. Der er mange overgange i de udviklingshæmmedes liv På handicapområdet bør den pædagogiske indsats have fokus på at implementere nye former for IT hjælpemidler, som er fleksible i forhold til de skift/ overgange, der er i en borgers liv. Både så borgeren kan bliver længere i botilbuddet, hvis støttebehovet øges, og samtidig handler det også om at give mulighed for at implementere kompenserende pædagogiske strategier, således at støttebehovet mindskes. Borgere med udviklingshæmning udvikler i forvejen aldersrelaterede problematikker tidligere end resten af befolkningen. Dette indbefatter blandt andet nedsat syn, hørelse og udvikling af demens. En helhedsorienteret indsats, der følger borgeren igennem livet, kan gøre de svære overgange mere smidige. Teknologiske hjælpemidler kan bl.a. gøre det muligt for beboere på opholdssteder at udtrykke og kommunikere med andre og dermed fastholde og styrke deres sociale relationer, samtidig med at understøttende teknologier kan kompensere for borgerens funktionsnedsættelse igennem skabelse af struktur og overblik. 6

7 Kommunikationsteknologi fra barn til voksen Stensagerskolen er en specialskole i Aarhus Kommune for ca. 210 elever med generelle indlæringsvanskeligheder, autisme spektrum forstyrrelser og/eller multiple funktionsnedsættelser. Mange af eleverne har epilepsi, syns- og høreproblemer og enkelte er døvblinde. Der undervises på baggrund af folkeskoleloven, og der er også et SFO-tilbud. IT-vejlederne er pt. koblet på 350 PC, som udlånes og vedligeholdes, de har egen server, smartboards, samt 105 ipads, diverse talemaskiner og Roll-Talks. Her yder de teknisk og pædagogisk support til vedligeholdelse og udvikling. Se også 7

8 VISS.dk har bedt Stensagerskolens IT-vejledere, Poul Erik Greva og Ole Dyrlund, fortælle om deres arbejde med at udrede og tilpasse IT-kommunikationshjælpemidler til børn og unge, her lægges grunden til et godt liv med optimal kommunikation også i voksenalderen. De to herrer har holdt sølvbryllup på arbejdspladsen og kommunikerer efterhånden næsten uden ord sammen om IT-kommunikation! Af Liselotte Petersen, cand.mag. Poul Erik og Ole præsenterer nogle af de kommunikationshjælpemidler, som de har udviklet gennem de sidste 25 år. Poul Erik og Ole er en del af Specialistteamet, hvor de i et tværfagligt samarbejde med talepædagoger og fysioterapeuter finder frem til de mest optimale kommunikationshjælpemidler til det enkelte barn på Stensagerskolen. Talepædagoger screener eleverne, og screeningen bruges til at udvælge, hvilken kommunikationsteknologi, der er hensigtsmæssig at tage i brug. Herefter startes et projekt op, hvor hjælpemidlet afprøves typisk over 3 til 6 måneder, her er Poul Erik og Ole i kontakt med børnene, og der samarbejdes med lærerne i klassen og senere i forløbet med forældrene. Der arbejdes i prøveperioden kun med kommunikationsapps, og der udarbejdes en kommunikationsbog på ipad. Støttebehovet beskrives og dokumenteres, således at forældrene kan lave en velbegrundet ansøgning til kommunen om anskaffelse af IT-hjælpemidler. Når kommunikationssystemet fungerer og er sat i værk, overtager Hjælpemiddelcentralen arbejdet med vedligeholdelse med mere, indtil barnet bliver voksent. Alle skal have kommunikationsmuligheder med så meget social implikation som muligt. De unge skal fx have redskaber til at skrive en mail og skrive en sms. Efter at ipad en er kommet og har vundet indpas i de danske hjem, så anses den som et familiegode, dvs. det enkelte barn og dermed familien selv skal betale for den. Børnene og de unge får betalt programmer og forskellige specielle tekniske hjælpemidler. For 5 år siden blev der bevilliget kommunikationssystemer, som kostede op til kr., sådan er det ikke mere. I de tilfælde, hvor ipad en ikke understøtter elevens kommunikationsbehov, bliver der selvfølgelig bevilliget det kommunikationsudstyr, som 8

9 passer til eleven. Den teknologiske udvikling har forbedret tilbuddene og udvidet målgruppen, således at flere end tidligere kan hjælpes, fortæller Poul Erik og Ole. Flyttet hjemmefra hvad så med kommunikationshjælpemidlerne? Når de unge flytter hjemmefra eller flytter fra det bosted for børn og unge, de hidtil har boet på, så hører de under en anden lovgivning, de tilknyttes en ny sagsbehandler fra voksenhandicapområdet og får nu udelukkende support fra stedets pædagoger, som i bedste fald har en uddannelse i IKT. Pædagogerne på voksenområdet udfordres, fordi de møder unge, som kommer forskellige steder fra og dermed har opbygget deres kommunikationskompetencer og redskaber på forskellig vis. Det stiller store krav til pædagogerne på voksenområdet, som endvidere generelt er dårligere normeret end pædagogerne på børn- og ungeområdet. Det vil sige, at der er en risiko for at værdifulde kompetencer og viden går tabt i overgangsfasen fra barn/ung til voksen. Lærerne skal lære først Begge IT-vejledere understreger, at det at have en ipad ikke revolutionerer noget i sig selv der skal udvælges og træffes valg i forhold til programmer og strategi, og sidst men ikke mindst skal der være fokus på at undervise lærerne i at bruge teknologien. Behersker lærerne ikke teknologien, så kan de ikke støtte eleverne i at bruge den. En del af IT-vejledernes job er at have travlt på lærernes vegne: gøre det enkelt for dem at undervise og understøtte i brugen af kommunikationshjælpemidlerne. Med andre ord knokler de to IT-vejledere for at gøre det simpelt ud fra principperne i et KISS-system Keep it simpel, stupid! 1 : Poul Erik og Ole har arbejdet hårdt på at begrænse udbuddet af apps, fordi det er vigtigt at arbejde med teknologier, man kender, og som fungerer. Kriteriet for et godt kommunikationsredskab er, som Poul Erik siger: Det skal virke rent teknisk! Hellere lidt der fungerer godt, end meget der fungerer halvgodt!. De har valgt at satse på app en Go Talk Now, som 80 % af eleverne bruger, mens resten bruger AVAZ og andre apps. Trådløst netværk og ipad teknologien har revolutioneret tilbuddet til mennesker med brug for støtte til kommunikation. En bemærkelsesværdig sidegevinst er, at stigmatisering mindskes, fordi der bruges ipad, iphone og lignende platforme nøjagtig som alle andre steder i samfundet, peger Poul Erik og Ole på. Fra kassettebåndoptager til ipad Poul Erik og Ole har som sagt fejret 25 års jubilæum sammen og de to joker da også med, at deres samarbejde efterhånden ligner et gammelt ægteskab! De landede begge tilfældigt på Stensagerskolen som næsten nyuddannede lærere, først i årsvikariater, siden som fastansatte lærere og efterhånden som IT-vejledere på fuld tid. Ole beretter: Dengang var der ikke noget med pc er, højst en båndoptager. Så kom pc en og de gamle DOS-systemer: Vi startede i et skab, så et kosteskab, så et kontor, så et lidt større kontor i takt med at antallet af pc er voksede. Ole fortæller, at ledelsen var fremsynet og tidligt kunne se en idé i at satse på it-teknologien. De har begge brugt masser af tid på at reparere store tunge pc er og tid på at sætte sig ind i nye systemer og opgradere programmer og masser af tid på at undervise og ajourføre lærerne. Poul Erik kommenterer tørt: Jeg tør ikke tænke på, hvor meget spildtid, der har været. På den anden side har det forhåbentligt lagret sig, og lærerne på Stensagerskolen er blevet vænnet til hele tiden at skulle omstille sig til nyt, for de har været med hele vejen! Det er en kæmpe fordel, vurderer de begge. Dokumentation via Skoleintra og elektroniske elevplaner har også givet et løft til skolehjem samarbejdet, kollegaer imellem og mellem medarbejdere og leder. Alt dokumenteres via billeder og video. Normeringen er historisk set blevet dårligere særligt ved overgangen fra amt til kommune, og teknologien er til en vis grad blevet en erstatning for fx aktivitetstilbud som svømning. Men paradoksalt nok forsøger man igen at fokusere mere på fysisk aktivitet i overensstemmelse med den nye folkeskolelov, og her kan teknologien bruges på nye måder, idet der er muligheder for at arbejde med QR-koder, GPS og skattejagt! Begge IT-vejledere er med i et kommunikationsnetværk via flere Facebook-grupper, der er 4400 brugere, og her henter de inspiration og udveksler erfaringer med kolleger. 1 Keep it simple, stupid - KISS fundamentale filosofi handler om, at alt skal være så enkelt som muligt, uden at den egentlige mening går tabt. 9

10 Velfærdsteknologi til hr. og fru Danmark Kirsten Rud Bentholm, Leder, Teknologi i Praksis viser rundt i Teknologi i Praksis lokaler og de mange spændende teknologier. 10

11 Teknologien er i dag en forudsætning for, at vores velfærdssamfund kan fungere. Det gælder ikke kun for landbruget og industrien, men i høj grad også i danskernes hverdagsliv - både i forhold til kommunikation med offentlige myndigheder, sociale netværk og det at kunne opretholde en selvstændig livsførelse. Når vi bliver ældre og rammes af sygdom, og derfor får funktionsnedsættelser, kan teknologien for alvor få en vital betydning for opretholdelsen af vores fortsatte selvstændige livsførelse og mulighed for at blive i eget hjem, bedst og længst muligt, som de fleste af os ønsker. Af Kirsten Rud Bentholm, Leder, Teknologi i Praksis en socialøkonomisk virksomhed Når vi bliver patienter eller brugere i sundhedssystemet, bevæger vi os gennem flere tilbud og sektorer, og manglende sikring af flow mellem disse overgange kan medføre uhensigtsmæssige konsekvenser som fx tab af viden, som følge af mangelfuld koordinering og ventetid på behandlingstilbud. Erfaringen viser, at hurtig og koordineret indsats er af stor betydning for effekten af rehabiliteringen, og her kan teknologien gøre en kæmpe forskel. Eksempelvis sikrer digitale samarbejdsplatforme overførsel af relevant data sektorer imellem, og virtuelle træningsforløb kan foretages i borgerens eget hjem. Hverdagsteknologi Vi benytter os alle sammen af teknologier i vores hverdagsliv. Mobiltelefoner, computere, ipads, GPS, trådløse alarmsystemer, Smart TV og meget andet. Specielt den yngre generation er storforbrugere af teknologi. De stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvordan teknologien virker, har ingen forbehold og har intuitive evner til at betjene teknologierne. Monitorering af egen aktivitet er populært, og mange unge bærer permanent elektroniske armbånd, der måler aktivitetsniveau, kalorieforbrug, søvnmønster og meget andet. Mobiltelefonen er blevet et kropsbåret hjælpemiddel, som er tilgængelig og aktiveret døgnet rundt. Etikken i den massive anvendelse af teknologi i hverdagen drøftes flittigt i medier på uddannelsesinstitutioner og i det offentlige regi, og det er ofte den ældre generation, der bekymrer sig for fremtidsperspektiverne. Den unge generation bruger teknologien med største selvfølgelighed i de fleste sammenhænge, og de betragter det at være sammen virtuelt som et reelt samvær en tilgang, som med fordel kan anvendes i sammenhænge, hvor fysisk samvær ikke er muligt på grund af funktionsnedsættelser. Den ældre generation har generelt flere forbehold i forhold til at tage teknologierne i anvendelse. Dels kan det være vanskeligt at forstå, hvordan teknologien virker, dels kan det være svært at forstå formålet med anvendelse af teknologierne, og dels kan der være en frygt for, at teknologien overtager de menneskelige relationer. Vi har derfor en stor opgave foran os i forhold til at få den ældre generation til at tage de nye teknologier i anvendelse. Der skal en kulturændring til både hos borgeren, de pårørende og fagpersonerne, ligesom der skal fokuseres meget mere på kompetenceudvikling af relevante medarbejdere i forhold til implementering og anvendelse af teknologi både på institutioner, sygehuse, i plejeboliger og i borgerens eget hjem. Der skal udvikles metoder til succesfuld implementering og evaluering både i forhold til kvalitativ og kvantitativ effekt. Samarbejdet mellem virksomhederne, der udvikler teknologierne, fagpersoner og borgere skal styrkes, så teknologierne i højere grad har en intuitiv brugerflade og kan dække de behov, som borgerne og velfærdssamfundet har. Definition på Velfærdsteknologi Implementeringen af velfærdsteknologi har generelt 3 formål: 1. At øge borgerens velfærd med henblik på selvstændig livsførelse Undersøgelser viser, at en selvstændig livsførelse giver borgeren større livskvalitet og et større fysisk aktivitetsniveau. Hermed mindskes risikoen for følgesygdomme af inaktivitet, eksempelvis diabetes, kredsløbsforstyrrelser m.m. 2. At bedre medarbejdernes arbejdsmiljø Medarbejdere i plejesektoren belastes ofte af tunge og skæve løft samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og meget papirarbejde. Ved brug af loftslifte til forflytning, skånes medarbejderne, ligesom borgeren i højere grad kan medvirke aktivt i forflytningen. Brug af digitale skærme til samarbejde, samt registrering letter arbejdsbyrden, og frigør tid til samvær med borgeren. 3. At give en økonomisk gevinst på det offentlige velfærdsbudget Kommunerne tæller minutter i forhold til, hvor meget hjælp den enkelte borger skal have. Kan der spares lønkroner på personaletimer ved at tilbyde flere teknologiske hjælpemidler til borgeren, således at borgeren stadig får den fornødne hjælp, betragtes det som en stor 11

12 gevinst. At borgeren samtidig får mulighed for at klare sig selv i eget hjem, er yderligere en gevinst med positive sidegevinster. Det kommunale ældreområde står overfor store udfordringer i de kommende år. Ifølge KL vil antallet af ældre i løbet af de næste 10 år vokse med 30 procent, og i samme periode vil mere end en tredjedel af de nuværende medarbejdere gå på pension. Der er i kommunerne større fokus på rehabilitering og borgerens selvbestemmelse. Nye opgaver kommer til, og vi er derfor nødt til sammen at udvikle teknologier, der i fremtiden kan forlænge de varme hænder, så borgeren fortsat kan få den fornødne hjælp fra de offentlige myndigheder. Nutidens ældre er i stigende grad ressourcestærke både i forhold til økonomi og helbred. I takt med, at de velfærdsteknologiske hjælpemidler i stigende grad er hverdagsteknologier, som bevillingsmæssigt betragtes som almindelige forbrugsgoder, frigøres offentlige midler, som kan bruges til de svageste ældre. En forudsætning, for at demensramte kan bo i eget hjem, er, at der skabes sikkerhed og tryghed for borgere og pårørende. Demensramte borgere kan i startfasen have stor gavn af visuel og auditiv støtte til planlægning og hukommelse. Også en GPS kan gøre stor gavn i forhold til borgerens fortsatte bevægelsesfrihed. I den fremskredne fase er det ofte nødvendigt med en plejebolig, idet mange demente kan være urolige, rastløse og udadreagerende i en grad, hvor der er brug for kontinuerlig omsorg og pleje. Velfærdsteknologiske hjælpemidler til hjemmet Anvendelse af velfærdsteknologi står højt på kommunernes dagsorden, og der er stort fokus på bedre brug af hjælpemidler og øget anvendelse af velfærdsteknologi. Mange borgere bevilges teknologier til hjemmet, hvis evalueringer har vist positiv effekt. Det drejer sig typisk om teknologier som trådløse kald, GPS, elektroniske låseenheder, skylle - tørre toiletter, loftslifte, robotstøvsugere, øjenstyrede computere, virtuelle genoptræningssystemer, telemedicin, digitale kalendere og virtuel kommunikation med offentlige behandlingstilbud. Rigtig mange forsøgsprojekter er i fuld gang med test og evaluering af nye innovative teknologier, der kan opfylde de 3 ovennævnte effektkrav. Eksempler herpå er virtuelt nattilsyn, den intelligente ble, Robot arm, stemmestyring af hjemmets tekniske installationer, den intelligente seng og medicindosering/advisering. Større anvendelse af velfærdsteknologi i borgerens eget hjem vil gøre det muligt for mange at blive boende i eget hjem trods funktionsnedsættelser, hvis boligen er fysisk tilgængelig. Det er ikke realistisk eller ønskeligt, at borgere med behov for hjælp i dagligdagen skal klare sig alene med teknologi. Teknologien skal betragtes som et supplement, der understøtter en fortsat selvstændig livsførelse. Trods teknologiens fortræffeligheder vil der stadig være behov for plejeboliger til de borgere, som har varig, svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende, varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet, som understøttes af teknologien. Robotter i pleje og ældresektoren Det helt nye er den stigende anvendelse af robotter i pleje og ældresektoren. Støvsuger- og plæneklipperrobotten er allerede i fuldt sving i mange danske hjem, og spiserobotterne vinder større indpas til mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, ligesom robotsælen Paro vækker glæde hos mange demente borgere. Det nyeste er anvendelse af telepresence robotten en tele-besøgsven, som giver borgeren mulighed for at kommunikere med f. eks. læge, hjemmesygeplejerske, pårørende eller andre via en digital skærm på hjul. Borgerne oplever en tættere kontakt til pårørende og venner, samt en øget tryghed ved let at kunne få adgang til en praktiserende læge. Plejepersonalet kan let komme i kontakt med en praktiserende læge, der kan rådgive og vejlede og i mange tilfælde undgås en unødvendig indlæggelse af borgeren. I Aarhus Kommune tilbydes brainfitness med socialrobotten Silbot 3 og hjernetræningsopgaver på tablets. Her viser en TOVA test, at der er blevet betydelige og bedre opmærksomhed blandt deltagerne, og antallet af rigtige svar/tryk var forbedret. Fremtidens velfærdsteknologi Den teknologiske udvikling går hurtigt, vi kan umuligt forestille os, hvilken teknologi vi anvender om bare 5 år. Lige nu spås Google Glass, et par briller med en indbygget computer og en gennemsigtig skærm foran øjet, en stor fremtid. Robotterne vil uden tvivl blive brugt i mange flere dagligdags situationer fx til genoptræning og kommunikation. Selvmonitorering vil i stigende grad tages i anvendelse på ældreområdet, og teknologierne vil i højere grad kunne arbejde sammen, så borgeren får mulighed for at tage ansvar for 12

13 eget liv fx ved selvstændigt at kunne måle sundhedsparametre som fx vægt, blodtryk og temperatur via intelligente måleapparater, der automatisk videresender informationer til sundhedssystemet, som vil styrke overgangene mellem de forskellige tilbud og sektorer, borgerne møder på deres rejse gennem sundhedssystemet. Teknologien kan dog aldrig stå alene. Der er til stadighed brug for fagpersonernes kvalificering af teknologiernes anvendelse, så teknologierne medvirker til maksimal glæde og gavn for Hr. og Fru Danmark, også når alderen og /eller sygdommen rammer. Robotten Silbot hjælper med at holde hjernefunktionen i gang, og interessen for Vikærgårdens Brain Fitness-hold er stor. 13

14 VISS.dk tilbyder Kurser, arbejdspladskurser, efteruddannelse, konference, temadage og konsulentydelser VISS.dk s tilbyder også i resten af 2014 kurser og efteruddannelser, som du kan vælge imellem. I dette blad finder du kurser, efteruddannelser og temadage, der har frist i september til november måned 2014, som afholdes i Skanderborg og i Hvidovre. Overblik over vores udbud hen over vinteren finder du s. 27 eller klik dig ind og se mere på Vi tilbyder kurser, efteruddannelser, konferencer og temadage samt konsulentbistand til dig, der arbejder med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser på såvel almenområdet fx med mennesker med demens, som på specialområdet med mennesker med udviklingshæmning. På både almen- og specialområdet: kan du vælge mellem tre temadage i 2015, se s. 24. Indhold Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser september november Almenområdet Demens 16 Specialområdet Sansning 18 Specialområdet Specialpædagogik 18 Specialområdet Kommunikation 20 Specialområdet Sundhed 21 Specialområdet Efteruddannelser 23 Neuropædagogisk konference Almen- & Specialområdet 23 Temadage Almen- & Specialområdet 24 Konsulentydelser 26 Udbud efteråret 2014 og foråret Den Neuropædagogiske konference med temaet Neuropædagogik i inkluderende fællesskaber bliver et af 2015s højdepunkter, læs mere s. 23. Omsæt viden til hverdagens praksis! Få kurserne på din arbejdsplads, så alle får samme viden på samme tid, det letter omsætningen i hverdagen. Vi kan også skræddersy kurser og temadage, der passer til jeres behov. Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail, vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 26. På almenområdet: tilbyder vi kurser til demensområdet se s. 16. På specialområdet: tilbyder vi kurser og efteruddannelser og en efteruddannelse til udviklingshæmmetområdet se s Har du/i ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig/jer. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvem VISS.dk er? Besøg God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Hvis du vil vide mere! Klik dig ind på her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen noget at tale om. Fotograf: Henriette Klausen 14

15 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet VISS.dk arrangerer og gennemfører mange af de udbudte kurser som arbejdspladskurser, dvs. at kurset bliver arrangeret på jeres arbejdsplads. I kan orientere jer mere på under kurser. Et arbejdspladskursus giver jeres personalegruppe et fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Når kurset foregår midt i jeres virkelighed, er det lettere for jer på lang sigt at ændre praksis og få alle medarbejdere involveret. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,00 kr. pr. dag plus transport. Finder I ikke det, I søger, så kontakt VISS.dk på eller Konflikthåndtering Kurset har til formål at udvide bevidstheden om årsager til, at konflikter opstår, og de metoder, der kan anvendes til at forebygge, løse, nedtrappe og evaluere konflikter på. Sanseintegration På dette kursus får I indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Gennem praksiseksempler og øvelser får I inspiration til egen pædagogisk praksis. Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Udviklingsbeskrivelser DPU Dette kursus sigter mod at give dig og dine kolleger kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i en ny bog: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, 2014, som underviseren er medforfatter til. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give jer en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Hvordan kan viden om hjernens funktion og dysfunktioner bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Ved en af de specialpædagogiske konsulenter, VISS.dk Atlasmodellen den rette indsats Kurset tager udgangspunkt i en kortlægning og analysemodel, der bygger på metaforen Atlas, som konkret er udformet som et atlas. Ved hjælp af Atlas materialet kan I som ledere og medarbejdere hente hjælp til at systematisere og efterfølgende reflektere over alle aspekter af mulige indsatser i forhold til en borger med en demenssygdom. Ved Lisbeth Hyldegaard, demens og udviklingskonsulent, Skanderborg kommune 15

16 Kurser september-november 2014 Almenområdet Demens Kurserne i dette afsnit er særligt målrettet dig, som arbejder med mennesker med demens fx i ældresektoren. Flere af de andre kurser kan også søges, hvis du arbejder med mennesker med demens, men disse er ikke målrettet denne målgruppe. Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Pris: Kr ,- Neuropædagogisk efteruddannelse med særlig henblik på mennesker med demens Vi ønsker alle at blive mødt og forstået som hele mennesker og med udgangspunkt i vores ressourcer. Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder, der er tilrettelagt i forhold til det enkelte menneske med funktionsnedsættelse fx følgerne af en demenssygdom. Gennem viden om hjernens neuropsykologiske funktioner og forståelse for det levede liv, arbejder du med at få øje på og understøtte borgerens styrker og selvvalgte eller intuitive strategier. Du undervises i grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og mentale processer. Der vil være særligt fokus på de neuropsykologiske funktioner, der typisk er involveret i de mest udbredte demenssygdomme. Forløbet indeholder specifikke emner som arousal, perception, opmærksomhed, eksekutive funktioner, motorik, hukommelse, kommunikation, sanseintegration, neuroaffektiv udvikling m.m. Viden om demens er en forudsætning for deltagelse. Den neuropædagogiske efteruddannelse med fokus på demens strækker sig over i alt 12 dage, der er fordelt på 6 moduler af to dages varighed. Bemærk! Den neuropædagogiske konference den april Du får ny viden om demens og inklusion af borgere med demensdiagnosen ligesom du får ny inspiration til tværfagligt samarbejde på din arbejdsplads og i nærmiljøet. Se s.23. Skanderborg januar, februar, februar, , marts, marts og april 2015 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Pris: kr ,- 16

17 Frank Ginnerup nyder sit hjem og udsigten ved vinduet. 17

18 Kurser september-november 2014 Specialområdet Sansning Specialområdet Specialpædagogik Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. ADHD i et neuropædagogisk perspektiv Dagen sætter fokus på ADHD i en neuropædagogisk forståelsesramme, hvor graden af funktionsnedsættelsen både er bestemt af biologiske og psykologiske faktorer, samt af den støtte omgivelserne tilbyder. Hvidovre 13. november 2014 Frist Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Pris: Kr ,- Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, VISS.dk Pris: Kr ,- 18

19 Kommunikation med usædvanlige borgere Målet med kurset er, at du dels får tilført viden om mennesker med psykosociale problemer, dels får kendskab til de faldgrupper, der ofte kan opstå i samspillet med mennesker, der tager usædvanlige dansetrin. Kurset sætter fokus på de udfordringer hjemmevejlederne møder, når de skal danse med borgere, der tager usædvanlige dansetrin. Uanset dansens rytme, indhold og form kan det blive en krævende oplevelse for begge parter. Skanderborg 6. november 2014 Frist Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Seksualitet på dagsordenen At hjælpe mennesker, som har behov for støtte til seksualitet, er en opgave, der skal løses professionelt på lige fod med andre opgaver. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet? Skanderborg 2. december 2014 Frist Ved Anne Skov, konsulent Servicestyrelsen Pris: Kr ,- Pris: kr ,- 19

20 Kurser september-november 2014 Specialområdet Kommunikation Musik som kommunikation Hvordan kan vi konkret bruge musik til at skabe fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, som alle kan deltage i uanset udviklingsalder? Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at arbejde med brugernes opmærksomhed på sig selv og på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv psykologi. Desuden introduceres Anne Steens teori om De 5 Kontaktniveauer. Skanderborg 18. november 2014 Frist Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Pris: Kr ,- Sprog og kommunikation i neuropædagogisk perspektiv På baggrund af en neuropædagogisk forståelse belyses, hvordan den enkeltes sprogtilegnelse kan understøttes, udvikles eller kompenseres for. Du bliver præsenteret for strategier og redskaber, der bl.a. tager afsæt i hypoteser om perceptionsformer, sansemodulation og arousal. Hvordan sproget udfolder sig afhængigt af den enkeltes kognitive kompetencer og motoriske ressourcer, det omgivende miljø og generelle livsvilkår. Der arbejdes med både verbalt og nonverbalt sprog. Skanderborg 2. oktober 2014 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Pris: kr ,- 20

VISS.dk. Nr. 15 maj 2014 årgang 8. Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist til specialist Studerende i praktik

VISS.dk. Nr. 15 maj 2014 årgang 8. Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist til specialist Studerende i praktik VISS.dk Nr. 15 maj 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud sommer 2014 Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

VISS.dk. Nr. 13 november 2013 årgang 7. Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens Der er åbnet en dør Forankring i praksis

VISS.dk. Nr. 13 november 2013 årgang 7. Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens Der er åbnet en dør Forankring i praksis VISS.dk Nr. 13 november 2013 årgang 7 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud foråret 2014 Bagsiden Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker

Læs mere

VISS.dk. Nr. 17 november 2014 årgang 8

VISS.dk. Nr. 17 november 2014 årgang 8 VISS.dk Nr. 17 november 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Neuropædagogisk konference Konsulentydelser Vinter 2014 Artikler: Hjernens plasticitet og inklusion

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Apps potentialet set fra kommunerne

Apps potentialet set fra kommunerne Apps potentialet set fra kommunerne v. Kirsten Rud Bentholm, leder, ergoterapeut Teknologi i Praksis En socialøkonomisk virksomhed i et strategisk partnerskab med Aarhus Kommune MarselisborgCentret, Aarhus

Læs mere

Kursus og uddannelsespolitik. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28

Kursus og uddannelsespolitik. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Kursus og uddannelsespolitik Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Vedtaget i MED gruppen 21. april 2015 Indledning På Bank-Mikkelsens Vej 20-28 ønsker vi at have en kursus- og uddannelses politik,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Landsbyen Sølund. Dato for deklaration 1.10.2013

Landsbyen Sølund. Dato for deklaration 1.10.2013 Landsbyen Sølund Dato for deklaration 1.10.2013 Ejerforhold Geografi Ydelser Skanderborg Kommune Skanderborg Landsbyen Sølund består af 14 selvstændige boenheder, der drives efter Servicelovens 107 og

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Myndigheds person 1. Følgende indhold kan vi tilbyde i forhold til det enkelte mål:

Myndigheds person 1. Følgende indhold kan vi tilbyde i forhold til det enkelte mål: Myndigheds person 1 Idé- og værdigrundlag for Skovsbovej : Fælles referenceramme for alle medarbejdere på Skovsbovej, som beskriver vores mission og overordnede holdninger til arbejdet Vejledningstimer

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

VISS.dk/aarsrapport 2013

VISS.dk/aarsrapport 2013 VISS.dk/aarsrapport 2013 1 Forord Årsrapporten fra VISS.dk 2013 vil på kort tid kunne skaffe dig en oversigt over udviklingen i VISS.dk herunder hvilke udviklings- og driftsopgaver, der har været fremtrædende

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Temadag om ipads og apps

Temadag om ipads og apps Temadag om ipads og apps Til mennesker med særlige behov Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Temadagen indeholder en række workshops, hvor der præsenteres nogle af de apps, der anvendes til

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere