Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Transkript

1 Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder forløbet ikke Skoven flammer? Skoven falmer kan også betyde, at året går på hæld at årstiden skifter. Lige nu lukker skoven ned for sommeren og gør klar til næste forår. Der skal en stor oprydning til før næste forår. Det hjælper skovens skraldemænd, nedbryderne, med. Det er nedbrydernes opgave og deres rolle i carbonkredsløbet, som du skal se nærmere på. Det gør du blandt andet ved at læse tekster, indsamle nedbrydere i skoven og udarbejde modeller over nedbryderkæder og carbonkredsløbet. Læringsmål Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Jeg kan indsamle eksempler på nedbrydere i skoven Jeg kan med en model beskrive bænkebiderens rolle i carbonkredsløbet Jeg kan diskutere modeller af nedbryderkæder og carbonkredsløbet Før tekstlæsning Arbejd med teksten Nedbrydning og nedbryderkæder: 1. Læs teksten Nedbrydning og nedbryderkæder to og to 2. Læs skiftevis et afsnit hver hvor den anden genfortæller det vigtigste 1

2 Nedbrydning og nedbryderkæder Af Malene Bendix Nedbrydere lever af døde dyr og planter, og frigør den energi og de næringsstoffer som findes i dem. Samtidig virker de som naturens skraldemænd. Eksempler på nedbrydere: Bænkebidere Regnorme Skolopendre Tusindben Bakterier Svampe Fakta Hvad er nedbrydning? Når planter og dyr dør i naturen, kan de levende organismer ikke umiddelbart genbruge de stoffer, som de døde dyr og planter består af. De skal nedbrydes til enklere dele, før de igen kan udnyttes. De døde planter og dyr bliver angrebet af en hel hær af nedbrydere en nedbryderkæde, der gør dette arbejde. Ådselædere: Når et dyr dør, kan der komme ådselædere. Det kan fx være en krage. Kragen river det døde dyr i mindre stykker, æder noget af det og efterlader resten til de mindre nedbrydere. Nedbrydere: Nedbrydere er små dyr, som lever af døde dyr og planter. Det kan fx være spyfluer, der lægger æg i en død solsort, så larverne kan leve af ådslet. Det kan være bænkebidere, tusindben eller regnorm, som gnaver egetræets blade i mindre stykker og derved findeler dem. Nedbrydere lever både af bladene og de bakterier, som vokser på dem. Resterne af bladene kommer ud med dyrenes ekskrementer. Bladresterne er nu endnu mere findelte. Det gør, at bakterierne bedre kan angribe dem. Bakterier: Bakterier vil efter kort tid vokse på resterne af den døde plante eller det døde dyr, hvis det er fugtigt. Hvis der også er oxygen, kan bakterierne nedbryde dyr og planter fuldstændigt. Resultatet af nedbrydningen er carbondioxid, vand og næringsstoffer som fosfat og nitrat, som planterne igen kan bruge. På den måde indgår stofferne i kredsløb. Svampe: Svampe er også vigtige nedbrydere. Udover paddehatten består svampe af mange lange tynde tråde, som man kalder hyfer. Hyferne gennemvæver jorden, vokser ind og ud ad døde dyr og planter. Hyferne opløser det døde væv og frigiver næringsstoffer til planterne. Den lille del af det organiske materiale, som ikke kan nedbrydes, findes som humus i jordbunden. 2

3 Nedbryderkæder: Man kan opstille en kæde af de organismer, der skaffer sig energi til deres livsprocesser ved at spise dødt organisk materiale. Nedbryderkæder kan være lange. De starter med døde plante- og dyrerester, der bliver spist af større nedbrydere, svampe og bakterier. Bakterier bliver herefter ædt af fx regnorme, der bliver ædt af en solsort, som igen bliver ædt af en kat. Nedbryderkæder: Opsamling på tekst 1. Tegn en nedbryderkæde med minimum fire-fem led. Nedbryderkæden kan begynde med visne blade 2. Hæng tegningerne op i klassen. De evalueres senere 3. Tal sammen i klassen om, hvad nedbrydernes funktion er Arbejd med teksten Carbonkredsløbet. Før tekstlæsning 1. Læs teksten Carbonkredsløbet to og to 2. Læs skiftevis et afsnit hver, hvor den anden genfortæller det vigtigste. 3

4 Carbonkredsløbet Af Malene Bendix Carbon er et vigtigt stof. Det er en af de vigtigste byggesten i os mennesker og andre levende organismer samt en meget vigtig del af fx klipper og sten. Carbons fordeling: Jordbunden: pg Planter: 500 pg Oceaner: pg Atmosfæren: 730 pg 1 pg/petagram = 1gigaton. Kilde: Geoviden nr. 2, 2006 Fakta Carbon i jorden Gennem millioner af år gennemløber et carbonatom et kæmpe kredsløb mellem Jorden, de levende organismer, atmosfæren og havet. Dengang Jorden blev dannet, var alt carbon bundet i Jordens kappe og i jordskorpen. Gennem tiden har der været masser af vulkanudbrud. De har spyet store mængder carbon op i atmosfæren som CO₂ (carbondioxid) eller metan. Det meste af 4

5 det carbon er gennem tiden vendt tilbage til jorden og er blevet begravet igen som kul, olie eller kalksten. Kun ganske lidt carbon kan bevæge sig frit. Det bevægelige carbon findes i havet, i luften og i levende væsner som planter og dyr. Carbon i planter og dyr Planterne optager CO₂ fra luften og bygger det ind i deres plantedele ved hjælp af fotosyntesen. På den måde bliver carbon bundet i planterne som energirige glukosemolekyler. Hvis et dyr spiser en plante, vandrer carbon over i dyret. Cellerne i dyr og planter har brug for energi. Den energi får de ved at forbrænde glukose, og så bliver carbon igen frigivet til atmosfæren som CO₂. Denne forbrænding kaldes også respiration. Når planter og dyr dør, bliver de nedbrudt af forskellige nedbrydere, fx bakterier. Nedbrydernes celler skaffer sig energi ved at forbrænde glukose fra de døde organismer, og derfor frigiver nedbrydningen af døde dyr og planter også CO₂ til atmosfæren. På landjorden er størstedelen af carbon bundet i skovene. Men man finder også carbon i humus og tørv. Højt mod nord i den arktiske tundra ligger et stort depot af ikke-nedbrudt dødt organisk materiale. Det stammer fra år-tusinders plantevækst om sommeren, som på grund af de lave temperaturer ikke er blevet nedbrudt. Bakterier og andre nedbrydere kan ikke nedbryde dødt organisk materiale, når det er for koldt. De arktiske planter har gennem årtusinder optaget store mængder carbon fra atmosfæren, der fortsat er bundet i de døde plantedele. Endelig finder man store mængder carbon i de fossile brændstoffer som olie, gas og kul, der er skabt af kridttidens skove. Carbon i luften I dag findes carbon i atmosfæren som CO₂ og metan. CO₂ og metan virker sammen med vanddamp som drivhusgasser. De danner et lag rundt om Jorden, der virker som glasset i et drivhus. Solens lysstråler kan let trænge ind, men Jordens varmestråler har sværere ved at trænge ud gennem laget. Carbon i havet Carbon bliver optaget fra atmosfæren og opløst i havet, hvorfra det kan blive frigjort til atmosfæren igen. Lidt af havets carbon er bundet i de levende organismer. Planter og alger i havet optager CO₂ gennem deres fotosyntese ligesom planterne på landjorden. Når havets dyr æder planter og alger, bliver carbon optaget i fødekæderne. En del carbon bliver frigjort til vandet, når levende planter og dyr respirerer, eller når dødt organisk materiale bliver nedbrudt. En smule carbon bliver bundet på havbunden som sediment. I gennemsnit er carbon i havet i 1000 år. 5

6 94 % af det bevægelige carbon er i havet. Det meste er opløst i vandet, men en mindre del bliver bundet i planterne ved fotosyntese. I skoven Svampehyfer i jorden. Svampehyfer nedbryder dødt organisk materiale og hjælper planterne med at få fat i næringsstofferne i jorden. Indsamling af nedbrydere Du skal nu i skoven eller et andet sted, hvor du kan finde døde grene og lignende. Inde i skoven skal du lægge mærke til, hvor stille skoven er. Ingen fuglesang! Nu nærmer vinteren sig. Til gengæld er der stadig gang i nedbrydningen, så længe der ikke frost. Læg mærke til den lidt sødlige forrådningslugt, der er i skoven. Inde i skoven skal du finde nedbrydere i form af svampe og bænkebidere, men kig også efter andre nedbrydere som fx regnorme. Det er vigtigt, at du gennemlæser aktiviteterne "Svampehyfer" og "Bænkebideres yndlingsret", før du tager af sted. De to aktiviteter skal du løse på din tur, og når du kommer tilbage på skolen. Teksterne findes herunder. Bænkebideres yndlingsføde af Mette F. Andersen Glat bænkebider Se på bænkebidere og undersøg, hvilke blade de nedbryder først. Eksperimenter: Klasse: 45 minutter klasse Baggrund Bænkebidere er små krebsdyr. Man finder dem fx under barken på halvrådne grene eller i skovbundens visne blade. De spiller en vigtig rolle i nedbrydningen. De lever på fugtige steder med skygge, da de ellers tørrer ud. 6

7 Læringsmål Jeg kan undersøge bænkebiderens rolle som nedbryder og dens vigtige funktion Jeg kan forklare, hvordan bænkebideren indgår i carbonkredsløbet Jeg kan tegne en tegning eller lave en model af en bænkebider, der viser at bænkebideren indgår i carbonkredsløbet Trin for trin 1. Gør et stykke køkkenrulle fugtigt og dæk bunden af et syltetøjsglas med det. Det våde køkkenrulle skal holde glasset fugtigt, så bænkebidere kan overleve i glasset 2. Indsaml nedfaldne blade fra forskellige træer. Det kan fx være fra eg, bøg, ask og el 3. Put de forskellige blade i glasset 4. Find nogle bænkebidere og put dem i glasset o Skru låget løst på, så bænkebiderne ikke tørrer ud, men der kommer lidt luft i glasset o Stil glasset et mørkt og køligt sted 5. Skriv ned, hvad I tror, der vil ske i glasset 6. Iagttag over et par uger, hvad der sker i glasset o Hvis køkkenrullen begynder at se tør ud, skal den fugtes 7. Tal om, hvad der sker i glasset i forhold til, hvad I forventede 8. Sæt bagefter bænkebiderne fri, hvor I fandt dem 9. Tegn en bænkebider eller lav en model af en bænkebider. Det skal fremgå af din tegning eller model, hvordan bænkebideren som nedbryder indgår i carbonkredsløbet 10. Tag et billede af din tegning og gem det i en digital mappe Evaluering Fremlæg jeres tegninger eller modeller og forklar, hvordan bænkebideren er en vigtig del af carbonkredsløbet Beskriv forsøget og hvordan det gik Beskriv ligeledes i tekstfeltet, hvordan nedbrydere som fx bænkebidere er en vigtig del af carbons kredsløb Svampehyfer Af Malene Bendix Kig på svampehyfer i jorden og lær om deres nedbrydning af organisk materiale. 7

8 Ud af huset: 30 minutter Klasse: klasse Baggrund Svampe består udover paddehatten af mange lange tynde tråde, som man kalder hyfer. Hyferne gennemvæver jorden, vokser ind og ud af døde dyr og planter. Hyferne opløser det døde væv og frigiver næringsstoffer til planterne. Læringsmål Jeg kan undersøge nedbrydning af organisk stof Jeg kan anvende og forklare begreber som nedbrydere, organisk stof og carbons kredsløb Jeg kan forklare, hvilken rolle svampe har i carbonkredsløbet Led efter svampenes hyfer i jorden I skal bruge: Skovl, kamera og svampehyfer 1. Find svampehyfer i jorden 2. Kig på døde grene i skovbunden eller grav ned under en paddehat 3. Prøv at lugte til svampehyferne. De lugter lidt af champignon 4. Tag et billede af svampehyferne og lav en billedtekst, der beskriver hyfernes rolle i nedbrydningen. Beskriv, hvordan svampe indgår i carbonkredsløbet Evaluering Lav en ordforklaring til begreberne nedbrydere, svampe, organisk materiale og carbons kredsløb i tekstfeltet Baggrund Svampe består udover paddehatten af mange lange tynde tråde, som man kalder hyfer. Hyferne gennemvæver jorden, vokser ind og ud af døde dyr og planter. Hyferne opløser det døde væv og frigiver næringsstoffer til planterne. Læringsmål Jeg kan undersøge nedbrydning af organisk stof Jeg kan anvende og forklare begreber som nedbrydere, organisk stof og carbons kredsløb Jeg kan forklare, hvilken rolle svampe har i carbonkredsløbet 8