Høringsnotat. Idefasehøring

Transkript

1 Høringsnotat Idefasehøring Hastighedsopgradering gennem Ringsted September 2013

2 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Forord Med den politiske aftale: En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. fra den 21. marts 2013 er det besluttet at bygge en ny udfletning vest for Ringsted Station herunder en ny jernbanebro. Jernbanebroen skal føre sporene i retning mod Odense over sporene i retning mod Næstved. Projektet styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog mellem Den nye bane København-Ringsted og Odense. Dette medvirker til at realisere den første etape af Timemodellen mellem København og Odense, hvor køretiden skal reduceres til 1 time. De politiske partier bag aftalen er enige om at afsætte 346 mio. kr. til projektet, som finansieres fra Infrastrukturfonden. Ved at igangsætte projektet nu og koordinere det med etableringen af Den nye bane København- Ringsted kan der desuden opnås en samlet besparelse på ca. 90 mio. kr. Projektet gennemløber en VVM-lignende proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første offentlige høring idéfasehøringen er gennemført fra den 21. juni til den 11. august for at indhente forslag fra offentligheden om de forhold, der skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. Ved høringsperiodens start udgav Banedanmark idéfaseoplægget Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvor Banedanmark informerede om projektets baggrund og muligheder. Alle henvendelser og idéer er blevet vurderet og indgår i det videre arbejde, i det omfang, de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan forbedre beslutningsgrundlaget for projektet. Dette høringsnotat for idéfasen dokumenterer den første offentlige høring. Den anden offentlige høring finder sted fra den 1. oktober til den 6. november Der bliver holdt borgermøde i Ringsted den 9. oktober God læsning Martin Munk Hansen Områdechef, Anlægsudvikling, Banedanmark

4 Høringsnotat Indhold Side Hastighedsopgradering gennem Ringsted 5 Baggrund 5 Anlægsbeskrivelse 5 Projektets videre forløb 6 Læsevejledning til høringssvarene 7 Høringssvar 8 Generelt om høringssvarene 8 Anlæggets udformning 8 Projektets placering 8 Berørte anlæg 9 Godsspor 10 Ombygning af perron 10 Påvirkning af omgivelserne når anlægget er bygget 11 Støj, støv, rystelser mm. 11 CO2-belastning 12 Magnetfelter 12 Naturbeskyttelse 13 Trafikale forhold 13 Påvirkning af omgivelserne mens anlægget bygges 14 Trafikale forhold 14 Økonomi 14 Det videre forløb 15 Bilag: Afsendere af høringssvar 16

5 Hastighedsopgradering gennem Ringsted Baggrund Med anlægsloven fra maj 2010 for Den nye bane København-Ringsted blev der vedtaget en løsning, kaldet Easy Ringsted, hvor den nye bane blev tilsluttet det eksisterende spornet uden broer og hastighedsopgraderinger. Dette ville muliggøre den hidtidige trafikale ambition om at køre med op til 11 persontog og 2 godstog pr. retning og time. Siden vedtagelsen af anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted i maj 2010 er den kapacitetsmæssige ambition for fremtidens jernbanetrafik øget, og politisk er der desuden ambitioner om at realisere Timemodellen, hvor køretiden mellem København og Odense reduceres til 1 time. Easy Ringsted vil derfor ikke længere være tilstrækkeligt til at løse de kapacitets- og rejsetidsmæssige udfordringer. I marts 2013 blev det derfor politisk besluttet at gennemføre en mere ambitiøs løsning for tilslutningen af Den nye bane København Ringsted til Ringsted Station. Anlægsbeskrivelse Høringsnotat 5 Hastighedsopgradering gennem Ringsted

6 For at skabe en bedre sammenhæng i trafikken mellem København og hhv. Næstved og Odense skal udfletningen fra Ringsted Station opgraderes. Det vil give en kortere køretid for tog i retning mod Odense samt bedre regularitet og øget kapacitet. Den eksisterende bane mod Odense vil blive erstattet af spor i eller under eksisterende niveau (orange linie) og en jernbanebro over eksisterende niveau med to spor (lilla linie) i retning mod Odense. Jernbanebroen vil muliggøre en effektiv krydsning med højere hastighed og formindsket risiko for forsinkelser. De to linjeføringer mod Odense vil blive flettet sammen inden Sorøvej-broen. Den eksisterende bane mod Næstved vil blive erstattet af spor i eksisterende niveau fra sydenden af stationen (gul linie), samt to spor under jernbanebroen (rød linie) fra nordsiden af stationen, som kommer til at ligge lavere end nuværende spor. De to linjeføringer mod Næstved vil blive flettet sammen og tilsluttet det eksisterende spor vest for Skellerødvej. De nye spor og den nye jernbanebro på baneterrænet vil blive placeret mellem Ringsted Station og Skellerødvej. Da der kommer flere spor ved siden af hinanden over Ringsted Å, skal der ske en dæmningsudvidelse. De to broer, der krydser Skellerødvej, skal ligeledes udvides. Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted betyder, at gennemkørende passagertog mellem Den nye bane København-Ringsted og banen mod Odense kan køre igennem stationen med 200 km/t. Dette medfører, at perron 4 og 5 opgraderes, så afstandskrav til sikkerhedszoner ved 200 km/t opfyldes. Køreledningsanlægget skal endvidere opgraderes, så der kan køres 200 km/t, hvilket betyder, at sporene under broerne ved Rønnedevej, Næstvedvej og Sorøvej sænkes, eller broerne måske skal hæves. Ombygningen af stationen skal stå færdig til Projektets videre forløb Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling og gennemfører derfor en VVM-lignende proces, hvor denne idéfasehøring er første skridt. Idéfasehøringen vil indgå som en del af grundlaget for den politiske beslutning om hastighedsopgraderingen gennem Ringsted. Den anden offentlige høring er på 5 uger, hvor der igen er mulighed for at komme med kommentarer til projektet. Høringsperioden igangsættes med udsendelse af en miljøredegørelse for projektet i en høringsudgave. Høringsperioden finder sted fra den 1. oktober til den 6. november Der bliver holdt borgermøde i Ringsted den 9. oktober Borgermødet vil blive annonceret i de lokale medier. Efter den offentlige høring udarbejder Banedanmark et høringsnotat med dokumentation af det gennemførte høringsforløb. Banedanmark anvender de indkomne kommentarer i det videre arbejde. Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag til politisk behandling og beslutning. Høringsnotat 6 Hastighedsopgradering gennem Ringsted

7 Efterfølgende vil projektet blive detailprojekteret, så selve anlægsarbejdet kan påbegyndes i 2015 Læsevejledning til høringssvarene For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelser til projektet sker behandlingen af høringssvarene tematisk frem for behandling af hvert høringssvar for sig. Høringssvarene og til høringssvar er samlet i så få kategorier som muligt for at undgå gentagelser i kommentarerne. Nogle høringssvar har karakter af rene holdningstilkendegivelser og er derfor ikke kommenteret. Indholdet af alle henvendelser er søgt refereret så loyalt som muligt, men hele ordlyden af de enkelte henvendelser er ikke gengivet. Afsendere af høringssvar er opdelt i fem grupper: B= Borger F= Forening/Interesseorganisation K= Kommune M= Myndighed V= Virksomhed Afsenderne har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. Alle indsendte høringssvar kan læses i den fulde ordlyd på Banedanmarks hjemmeside. Høringsnotat 7 Hastighedsopgradering gennem Ringsted

8 Høringssvar Generelt om høringssvarene Der er modtaget 12 høringssvar, hvor der er kommentarer vedrørende bl.a. naturbeskyttelse, gener når anlægget er bygget, gener i anlægsperioden og anlæggets udformning. Anlæggets udformning Havarikommissionen (1M) vurderer, at der i det fremsendte høringsmateriale ikke er information, som påvirker Havarikommissionens undersøgelsesarbejde, og Energinet.dk (10V) oplyser, at virksomheden iflg. medsendt kort - ikke har anlæg i anlægsområdet. Dansk Industri (2F) er positiv over for den skitserede løsning og mener, at det er vigtigt, at der vælges en fremtidssikret løsning. Projektets placering Ringsted Kommune (6K) anser ikke projektets placering for at være optimalt set ud fra borger- og naturhensyn. Kommunen peger især på den øgede dæmningshøjde, den øgede støjbelastning og indgrebet i et sårbart naturområde. To borgere (4B) og (11B) spørger, hvorfor der er valgt en løsning med en vestlig bro og ikke en østlig bro. 4B mener desuden, at der kan spares penge ved samtidig at anlægge en østlig jernbanebro mod Roskilde og Køge. 12B spørger, om det er overvejet at kombinere den vestlige bro med en østlig ved Fjællebro, hvor Køge banen møder Roskilde banen. Jernbanebroens placering gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for passagertog mellem Den nye bane København-Ringsted og banen mod Odense. Desuden øges kapaciteten, da en del konfliktende togveje undgås. Hvis der med en østlig bro skulle skabes 200 km/t gennem Ringsted Station mod Slagelse i eksisterende spor, ville perronerne i spor 1 og 2-3 skulle ændres (bredden øges), og hele spornettet ville så skulle ombygges. Høringsnotat 8 Høringssvar

9 Ved placering af jernbanebroen er der således taget hensyn til Ringsted Station og krydsning af Skellerødvej samt placering af de eksisterende baner. Disse bindinger fastlægger broens placering. Der er tidligere undersøgt løsninger øst for Ringsted: I forbindelse med VVMundersøgelse for Ny bane København-Ringsted og 5. sporsløsningen i 2008 blev vist en løsning med en jernbanebro øst for Ringsted i området omkring Adamshøjvej. Den fremlagte løsning fra 2008 ville kunne løfte kapaciteten på samme måde som jernbanebroen vest for stationen, men der var ikke indbygget et løft af hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted Station. Løsningen øst for stationen blev i 2008 analyseret økonomisk/trafikalt, og det blev vist, at der ikke var et rimeligt cost-benefit forhold. Derfor og på grund af snævre arealmæssige begrænsninger og et større indgreb i den eksisterende bane var nødvendigt, blev denne løsning fravalgt. I forbindelse med valg af den foreslåede løsning har Banedanmark gennemført en række simuleringer af den forventede trafik. Simuleringerne har påvist, at det er muligt at afvikle trafikken med en tilfredsstillende kvalitet med den foreslåede løsning. Yderligere udbygninger i Ringsted kan selvfølgelig give en større fleksibilitet, men det vurderes ikke som nødvendigt for at kunne afvikle den forventede trafik. Berørte anlæg Ringsted Kommune (6K) understreger, at Dagmarskolens friarealer op til banen ikke bør reduceres og påpeger, at der fortsat skal være en passende sikkerhedsafstand mellem bane og skole. Kommunen anfører, at stien fra skolen til boligområdet langs Ringsted Å er vigtig at bevare, da den benyttes som skole- og fritidssti. Ringsted Kommune foreslår desuden, at broerne ved Rønnedevej og især Næstvedvej indgår i projektet pga. broernes dårlige stand. Kommunen peger på, at det vil give færre gener for trafik og borgere, hvis broerne inddrages i projektet frem for, at de skal renoveres inden for en kortere årrække. Kommunen gør opmærksom på, at der både nord og syd for banen er tekniske anlæg med ledninger og bassiner for kloak. Banedanmark er opmærksom på, at både Dagmarskolens friarealer og stien fra skolen til boligområdet langs Ringsted Å er vigtige. Dette vil indgå i den videre projektering. Det indgår ikke som en del af projektet at renovere broerne på Rønnedevej og Næstvedvej. Når køreledningsanlægget skal opgraderes, så der kan køres 200 km/t, bliver der foretaget sporsænkninger under broerne ved Rønnedevej, Næstvedvej og Sorøvej. Hvis det under detailprojekteringen viser sig umuligt Høringsnotat 9 Høringssvar

10 at sænke sporene som planlagt, er det muligt at broerne over Næstvedvej og Sorøvej i stedet hæves. Banedanmark har noteret kommunens ønske om samtidig renovering af de to broer og vil kontakte kommunen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt at renovere broerne samtidig med det øvrige broarbejde. Der vil i den videre projektering blive taget hensyn til de tekniske anlæg, der som påpeget af kommunen er på begge sider af banen. Godsspor DB Schenker Rail (5V) spørger, om der nedlægges spor på godsterrænet og påpeger, at spor 60 og 93 er vitale for virksomhedens betjening af kunder og ekspedition af tog. Desuden understreges det, at Hvalsøsporet ikke bør inddrages til Den nye bane Ringsted-København, uden at der findes en alternativ sporforbindelse til Dansk Auto Logik (spor 93). Det er ikke planer om at nedlægge godsspor på godsterrænet, og både spor 60 og 93 bibeholdes i det endelige projekt. Spor 60 bevares trafikalt, men flyttes en smule mod syd på den udvidede banedæmning. Det vil fortsat være muligt at bruge spor 60 til udtræk fra pladsen uden at komme i berøring med ind- og udkørsler til og fra spor 6. Sporforbindelsen til spor 93 (Dansk Auto Logik) bevares, men tilkørslen modificeres, så den sker gennem hovedsporet (spor 5). Der kan til og fra sporet opnås direkte køremulighed til jernbanen mod Odense. Ombygning af perron To høringssvar berører ombygning af perron: DSB (9V) forventer, at også de øvrige perroner ud over ved spor 4 og 5 opgraderes i henhold til TSI PRM. Dansk Handicap Forbund (7F) anbefaler, at der etableres optimal tilgængelighed for alle målgrupper med handicap i forbindelse med opgradering af spor 4 og 5. TSI er Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet og har til formål at harmonisere de europæiske jernbaner. TSI PRM omhandler tilgængelighed for handikappede. Dansk Handicap Forbund understreger, at spontantilgængelighed er af stor betydning for handicappede - dvs. at passagerer med handicap skal have adgang til og i tog ved egen hjælp og uden at være afhængige af andres assistance. Forbundet mener, at de europæiske standarder i TSI PRM ikke er tilstrækkelige og opfordrer til lydhørhed og samarbejde om opgaven. På Ringsted Station udføres ombygning af perronen mellem spor 4 og 5, hvor perronen gøres bredere, og der flyttes et trappetårn med elevator og halvtag. Høringsnotat 10 Høringssvar

11 Desuden forlænges perronen ved spor 1,2 og 3 mod vest i det omfang det er nødvendigt for bevarelse af nuværende perronlængder. Ombygning af perronen mellem spor 4 og 5 foretages i henhold til TSI PRM. Hastighedsopgradering gennem Ringsted følger en vejledning for udvendige ledelinie- og opmærksomhedsfliser på perroner. Vejledningen, som er godkendt af Banedanmark, DSB og Handicappanelet, er en uddybning af TSI PRM kravene. I Handicappanelet samarbejder Banedanmark og DSB med Dansk Handicap Forbund og andre foreninger. Ved nyanlæg og større ombygninger følges de vejledninger, der er godkendt af Handicappanelet. Påvirkning af omgivelserne når anlægget er bygget Støj, støv, rystelser mm. Ringsted Kommune (6K) fremfører, at en række beboere og huse på banens nordside - langs Korsevænget - bliver væsentligt berørt af projektet. Kommunen påpeger, at en kortere afstand til banen, fældning af træer og højere banedæmning bl.a. vil medføre højere støjniveau, indbliksgener, mindre dagslys og lysflimmer. Kommunen anfører desuden, at beboere langs Skellerødvej vil få gener. Kommunen mener, at totalekspropriation bør indgå i projektet. Kommunen peger på, at Dagmarskolen er særligt følsom over for øget støjniveau, og at der bør overvejes en støjskærm. Også to beboere (8B og 11B) peger på, at der vil være gener for naboerne. 8B anfører, at bl.a. støj, støv og rystelser er problematisk for beboerne, og at der allerede i dag, hvor der køres 160 km/t, er problemer med støv, støj og rystelser. Både 8B og 11B er bekymrede for, at rystelserne kan frembringe skader på deres og andre bygninger nær banen. DSB (9V) fremfører, at støjniveauet på perron, når tog passerer den nye jernbanebro og perronerne, bør undersøges. Banedanmark vil gennemføre en række støjberegninger af en række forskellige scenarier, der tager hensyn til hvorledes togtrafikken vil ændre sig som følge af eksempelvis Den nye bane København-Ringsted og etablering af en Femern forbindelse. Resultaterne af de videre støjberegninger vil ligge til grund for opgørelsen af bl.a. det samlede omfang af støjbelastede boliger over grænseværdien samt omfanget af støjdæmpende foranstaltninger. Der vil blive foretaget en Høringsnotat 11 Høringssvar

12 vurdering af, hvor på strækningen der skal opsættes nye støjskærme, og hvilken effekt de vil have på støjniveauet. Banedanmarks grundlag for støjberegningerne er fastlagt af Miljøstyrelsen, hvor støj fra jernbaner beregnes efter Nord2000 beregningsmetoden. I Nord2000 beregningsmetoden tages der som udgangspunkt ikke særhensyn til skoler. Banedanmark planlægger ikke egentlige undersøgelser af støjniveauet på perronerne. Banedanmark er i færd med at undersøge de øvrige gener, beboerne langs den nye bro vil få med indbliksgener, mindre dagslys, rystelser, elektromagnetisk baggrundsstråling mm. De foreløbige resultater af disse undersøgelser vil indgå i de fagnotater, der udarbejdes. I miljøredegørelsen vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, beskrivelse af forhold omkring ekspropriation mm. Den foreløbige miljøredegørelse udsendes i forbindelse med den kommende høringsperiode. Omfang af midlertidige og permanente ekspropriationer vil ligeledes fremgå af miljøredegørelsen, men det er i sidste ende Ekspropriationskommissionen, som tager stilling til det endelige ekspropriationsomfang. CO2-belastning Ringsted Kommune (6K) mener, at det skal undersøges, hvordan CO2- belastningen ændres. Kommunen foreslår, at den forøgede CO2-belastning, der opstår på grund af de højere toghastigheder, skal sættes i relation til en evt. CO2-gevinst, der fremkommer, når højere toghastigheder flytter trafikken fra bil til tog. Banedanmark vurderer at projektets størrelse er så lille at et decideret CO 2 regnskab ikke er relevant at udføre - da effekten er begrænset. Magnetfelter Ringsted Kommune (6K) og en beboer (8B) fremfører, at nogle naboer vil blive udsat for øget elektromagnetisk baggrundsstråling. Strækningen er elektrificeret i dag, og der er således allerede i dag magnetfelter fra køreledningsanlægget. Banedanmark vil vurdere, om projektet kan medføre ændringer i magnetfelter fra køreledningsanlægget Høringsnotat 12 Høringssvar

13 Naturbeskyttelse Ringsted Kommune (6K) påpeger, at Ringsted Å og Torpet er et særligt naturfølsomt område, og at hele ådalen i kommuneplanen er udlagt som naturbeskyttelsesområde. Området fungerer som spredningskorridor for bl.a. fugle og pattedyr, herunder flagermus. Kommunen understreger, at det skal sikres, at spredningskorridoren ikke forringes, og at der skal foretages en screening af Bilag IV arter. Naturforholdene i området vil blive beskrevet i fagnotater på grundlag af feltundersøgelser, som Banedanmark har fået udført i Undersøgelserne er suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelserne omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i en 200 meter bred undersøgelseskorridor langs strækningen. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier, herunder forekomst af arter og type af lokalitet ( 3-beskyttet natur, skov, mulig forekomst af Bilag IV arter osv.), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved udbygning af banen. Der vil blive gennemført de nødvendige tiltag for at sikre naturinteresserne. Trafikale forhold DB Schenker Rail (5V) forventer, at mulighederne for godstog vil være de samme i fremtiden. Virksomheden spørger, hvordan tog til/fra Ringsted i retning mod Jylland skal ekspederes fremover, og hvilke planer der er for godstog, der ikke skal via Femernforbindelsen. Indtil Femernforbindelsens åbning i 2021 forventes de trafikale forhold for godstog mellem Jylland og Sjælland samt til og fra Ringsted at være på samme niveau som nu. Der vil dog i perioder være nogle trafikale begrænsninger for både gods- og passagertog i forbindelse med anlægsarbejderne. Når Femernforbindelsen åbner i 2021 vil det være muligt at køre gods både via Femern og som i dag over Storebælt. Tog til/fra Storebælt kører via spor 93 og spor 5 (hovedsporet), som det også vil være tilfældet i anlægsfasen. Når dobbeltspor i 2028 åbnes i Nordtyskland, medfører den øgede kapacitet, at al international godstrafik forventes at kunne køre via Femernforbindelsen. Kun indenlands godstrafik forventes at køre over Storebælt. De trafikale forhold for godstog vil blive nærmere belyst i det videre projekteringsarbejde. Høringsnotat 13 Høringssvar

14 Påvirkning af omgivelserne mens anlægget bygges Støj, støv, transport af materialer mm. Ringsted Kommune (6K) påpeger, at der i forbindelse med anlægsarbejderne skal gøres rede for, hvordan materialer skal fragtes til og fra arbejdsstederne, arbejdstider, støjniveau mm. Banedanmark vil i de igangværende undersøgelser beskrive, hvorledes anlægsfasen påvirker omgivelserne. Trafikale forhold DSB (9V) fastslår, at projektet bør koordineres med andre anlægsprojekter, så generne for virksomhedens kunder i anlægsperioden samlet set bliver så små som muligt. DB Schenker Rail (5V) spørger, om rangering og betjening af virksomhedens kunder påvirkes af anlægsarbejdet og understreger, at der i byggefasen skal tages hensyn til dette. Ringsted Kommune (6k) påpeger, at der i forbindelse med anlægsarbejderne skal gøres rede for bl.a. byggepladsernes beliggenhed og køreveje til/fra disse. I den kommende projektering vil de jernbane- og vejtrafikale forhold under anlægsarbejdet blive undersøgt og beskrevet nærmere. Efter drøftelse med Ringsted Kommune vil køreveje til og fra byggepladser blive beskrevet. Koordinering af anlægsarbejderne sker som sædvanlig ved at Trafikal drift i Banedanmark tildeler sporspærringer og vurderer konsekvenser for såvel person- som godstrafik i anlægsfasen. Det vil i den forbindelse også blive vurderet, om der er mulighed for at optimere udførelsen på tværs projekterne. Økonomi DSB (9V) anfører, at evt. aflastningsforanstaltninger i forbindelse med anlægsarbejdet skal afklares og finansieres som en del af projektet. Desuden påpeger DSB, at det skal aftales særskilt, om DSB skal deltage økonomisk, hvis øvrige perroner - ud over perron 4 og 5 - opgraderes. Nødvendige aflastningsforanstaltninger i forbindelse med anlægsarbejdet, fx anlæggelse af midlertidige adgangsveje, skiltning mm., finansieres efter normal procedure af anlægsprojektet, ligesom det også efter normal Høringsnotat 14 Høringssvar

15 procedure aftales særskilt, hvis andre interessenter skal bidrage med at dække anlægsudgifter. Det videre forløb Ringsted Kommune (6K) opfordrer til, at der snarest afholdes borgermøde i kommunen. Kommunen finder det desuden ønskeligt, at der udarbejdes 2-3 snittegninger og en 3D visualisering, så borgere og politikere bedre kan danne sig et indtryk af det planlagte projekt. Som led i den offentlige høring bliver der holdt borgermøde i Ringsted den 9. oktober Borgermødet vil blive annonceret i de lokale medier. Til høringen fremstilles materiale, der blandt andet omfatter tegninger og visualiseringer. Høringsnotat 15 Høringssvar

16 Bilag: Afsendere af høringssvar Nr. Kat: Navn 1 M Havarikommissionen 2 F Dansk Industri 3 F Dansk Erhverv 4 B Poul Brandt Jensen 5 V DB Schenker Rail Scandinavia A/S 6 K Ringsted Kommune 7 F Dansk Handicapforbund 8 B Ebbe Tetsche - Rasmussen 9 V DSB 10 V Energinet.dk 11 B Jørgen Wedel 12 B Thomas Ø. Larsen B= Borger F= Forening/Interesseorganisation K= Kommune M= Myndighed V= Virksomhed Høringsnotat 16 Bilag: Afsendere af høringssvar