Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Transkript

1 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom alle brancher er ramt, har de månedlige indikatorer dog været mere negative for nogle brancher end andre. Det hænger blandt andet sammen med varierende konjunkturfølsomhed, og med hvilket produktionsled en branche repræsenterer. Dansk Erhverv har analyseret tendenserne i virksomhedernes forventningsdannelse i forbindelse med begyndelsen og enden på tidligere høj- og lavkonjunkturer. Bygge og anlæg lader til at være hårdest ramt i den forstand, at det er den branche, der først bevæger sig ind i krisen og som også sidst kommer ud af den igen. Når det drejer sig om servicebranchen, tegner det modsatte billede sig. Industrien følger tæt efter servicesektoren udvikling. Service Industri Bygge og anlæg Ind i krisen Ud af krisen Note: et + står for den styrke, hvormed en branche træder enten ind eller ud af krisen Dansk Erhverv har opridset årsagerne til de forskellige mønstre blandt brancherne: Servicesektoren: Servicevirksomhedernes ydelser er mere konjunkturresistente, idet de bistår husholdninger og andre virksomheder med at dække en række fundamentale behov. Blandt andet rådgivningsbranchen står stærkt, eftersom branchen ofte er med til at løse de problemstillinger, som virksomheder står overfor i en recession. Selvom virksomhederne spænder livremmen ind i en periode med lav vækst, kan bl.a. it ikke skæres fra, da det er en forankret del af virksomhedernes virke. Aktiviteten i servicesektoren vil blive yderligere forstærket, når industrien følger med umiddelbart efter. Industrien: Den industrielle sektor er påvirket af efterspørgslen fra både indog udland, og den er derfor særdeles sårbar under en lavkonjunktur. Hvor solidt de enkelte brancher står afhænger af karakteren af de produkter, de udbyder. Den indenlandske afsætning af industriprodukter vil stige med den generelle forbrugeriver i økonomien, som vil stimulere produktion og efterspørgsel blandt de danske virksomheder. Bygge og anlæg: Inden for bygge- og anlægssektoren er der stor variation i den 1

2 hastighed, hvormed en branche bevæger sig ud af krisen. Ligesom industrien falder aktiviteten hurtigt i bygge- og anlægssektoren, idet aktiviteten på boligmarkedet falder, og virksomhederne er tilbageholdende med at ekspandere eller foretage nyinvesteringer. Det betyder også, at det er denne sektor, der overordnet set kommer sidst i gang igen. Aktiviteten for entreprnørvirksomhed og murervirksomhed vil stige først, hvilket bliver efterfulgt af en bedring for bl.a. el-installationog vvs-virksomheder samt maler-, tømrer- og glarmesterforretninger. På grund af de store forskelle i udviklingen indenfor de enkelte brancher er koncentrationsforskellene mellem dem afgørende for, hvilke regioner der baner vejen for øget vækst og få Danmark ud af krisen. Nedenstående kort illustrererer koncentrationen af de tre brancher på tværs af de danske regioner. Det fremgår, at Region Hovedstaden beskæftiger flest personer inden for både servicerhverv og bygge og anlæg sammenlignet med resten af landet. Eftersom servicebranchen så at sige er last in first out af krisen, må det forventes, at Region Hovedstaden hurtigst vil bevæge sig ud af krisen. Region Midtjylland huser relativt flest arbejdspladser inden for industrien og har derudover et lille forspring over for Region Syddanmark inden for både service og byggefagene. Det betyder også, at Region Midtjylland vil være den første til at trække gang i væksten i Jylland som helhed. Overordnet set er koncentrationen indenfor erhvervene langt tyndest i Region Sjælland og Region Nordjylland, selvom førstnævnte dog ligger en anelse højere inden for alle brancher. Det vil dog være med til at trække væksten ned, at antallet af arbejdspladser inden for bygge og anlæg i Region Sjælland ligger tættere på landsgennemsnittet. Hvor starter opsvinget? 2

3 + Region Nordjylland S:9% I:12% B:1% ++++ Region Midtjylland S:22% I:28% B:22% +++ Region Syddanmark S:% I:25% B: % Region Hovedstaden S: 36% I: 22% B:27% ++ Region Sjælland S:14% I:14% B:% Indledning Denne analyse identificerer, hvilke brancher der først bevæger sig ud af krisen, og hvorledes det vil forplante sig geografisk på tværs af landets regioner. Markante forskelle på tværs af regioner og brancher Krisens demografi Den økonomiske nedgang favner bredt og har på få måneder efterladt et tydeligt spor på tværs af alle regioner og brancher. De månedlige indikatorer har dog været mere negative for nogle brancher end andre, og det hænger blandt andet sammen med varierende konjunkturfølsomhed, og med hvilket produktionsled en branche repræsenterer. Produktionsorienterede brancher rammes generelt kraftigt af en nedgang i efterspørgslen. Virksomheder, hvis aktivitet er et outsourcet led af disse branchers produktion, bliver ramt nogenlunde proportionelt. Eksempelvis vil en producent af vaskemaskiner typisk overlade installationen og vedligeholdelsen af maskinerne til en serviceserende virksomhed. Og da denne er afhængig af ordrer fra producenten, bliver den ramt cirka ligeså hårdt af krisen, som producenten selv. De servicevirksomheder, der leverer primære serviceydelser direkte til de producerende brancher i form af rådgivning, finansiel service, rengøring mv., bliver ramt med varierende styrke. Dog er der den fællesnævner, at deres serviceydelse er et uundværligt element i mange branchers virke, og derfor vil deres yderlser være de sidste, der bliver skåret væk. Indikatorerne viser svage tegn på stabilitet Hvem kommer sig først? De første skridt mod en stabilisering af økonomien har på det seneste kunnes observeres i en række nøgletal. Stigningen i ledigheden og konkursbegæringer er blevet modereret samtidig med, at forbrugertilliden har ramt bunden og nu viser tegn på bedring. 3

4 Servicesektoren Indledningsvis er det værd at bemærke, at Danmarks Statistiks barometer for servicesektoren ikke dækker over detail- og engrosbranchen. Man kan argumentere for, at udviklingen inden for disse brancher er tættest knyttet til forbrugernes adfærd, og derfor bedst kan beskrives ved at kigge på privatforbruget og den generelle forbrugertillid. Denne analyse beskæftiger sig imidlertid kun med de brancher, som Danmarks Statistik ogå har valgt at beskrive i konjunkturbarometeret. Servicesektoren bliver generelt ramt senere end de øvrige sektorer og det med mindre styrke. Det skyldes, at servicevirksomhedernes ydelser er mere konjunkturresistente, da de bistår husholdninger og andre virksomheder med at dække en række fundamentale behov. Således bliver nettotallene i sektoren først direkte negative ca. et år inde i lavkonjunktursperioden Servicesektoren er relativt konjunkturresistent -5 Serviceerhverv ialt It-servicevirksomhed Turisme Udlejning Forretningsservice i øvrigt Turisme-branchen er én af de mere konjunkturfølsomme servicebrancher, fordi efterspørgslen i høj grad er afhængigt af forbrugsmønstret. Som det fremgår af ovenstående figur, er branchen i den grad med til at trække den samlede indikator for sektoren ned. Branchen er tillige præget af store udsving, og først et godt stykke inde i 4 begyndte nettotallene at blive positive igen. Samme konjunkturfølsomhed karakteriserer udlejnings- og leasingbranchen, der betjener både private og virksomheder med alt fra lastbiler til DVD-optagere. Branchen viser dog tegn på at komme sig bemærkelsesværdigt hurtigt i forhold til resten af servicsektoren hele to kvartaler før. Leasing/leje er et substitut til at eje, og på grund af kontrakternes længde er branchen meget modstandsdygtig overfor konjunkturændringer. Branchen vil derfor hurtigt finde ben at stå på igen, efterhånden som de danske virksomheder og husholdninger begynder at genfinde tilliden til fremtidig vækst, men endnu ikke er villig til at foretage store investeringer. Forretningsservice udgør en stor andel af den samlede servicesektor og er derfor afgørende for den samlede udvikling. Branchen er i figuren repræsenteret ved it-servicevirksomheder og forretningsservice i øvrigt, 4

5 Forretningsservice vil hurtigt genfinde balancen som dækker over vidensservice mv. Nettoforventningerne følger hinanden tæt og steg i sidste kvartal af lavkonjunkturperioden. Samme mønster ventes at gentage sig under den nuværende lavkonjunktur, eftersom virksomhederne kæmper med ryggen mod konkurserne for at finde den virksomhedsstrategi, der skal få dem hurtigt ud af krisen. Rådgivningsbranchen står stærkt, fordi den ofte er med til at løse de problemstillinger, som virksomheder står overfor i en recession. Selvom virksomhederne spænder livremmen ind i en periode med lav vækst, kan bl.a. it ikke skæres fra, da det er en forankret del af virksomhedernes virke. Det, der især rammes inden for it, er investering i nye projekter og systemer. Størstedelen af en virksomheds itomkostninger går til drift og kan altså ikke uden videre skæres fra. Industrien Den industrielle sektor er påvirket af efterspørgslen fra både ind- og udland, og derfor særdeles sårbar under en lavkonjunktur. Hvor solide de enkelte brancher står afhænger af karakteren af de produkter, de udbyder. Specialiseringen i niche-produkter er blandt andet en forklaring på, at eksporten til USA er fonuftig under den nuværende krise. Bl.a. medicinalindustrien gik også udenom krisen under den sidste lavkonjunktur, som nedenstående figur viser. Industrien er særlig følsom over for svigtende efterspørgsel Generelt gælder det dog, at de færreste industrielle brancher kan undgå at føle effekterne af en lavkonjunktur. Nettotallene i gummi- og plastindustrien var først stigende et kvartal efter den seneste lavkonjunktur blev erklæret slut, og tekstil- og læderindustrien skulle bruge endnu et kvartal Industri Tekstil-og læderindustri Gummi- og plastindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Kemisk industri I de tungere industrier - såsom jern- og metalindustri samt maskinindustrien - begyndte nettotallene dog at stige nogenlunde rettidigt. Elektronik- og møbelindustrien viste sig at være blandt forløberne indenfor den industrielle sektor - bedringen kunne spores blandt virksomhederne allerede kvartalet før. 5

6 Industri Maskinindustri Møbelindustri og anden industri Jern- og metalindustri Elektronikindustri Bygge og anlæg Bygge- og anlægssektoren har været den store taber under den nuværende krise, og sektoren vil være mærket år frem i tiden, fordi virksomhederne - ud over at være meget følsomme overfor nye tab - også vil mangle kunder. Til trods for den kendsgerning er det stadig muligt at bruge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer som et fingerpeg om, hvilke brancher der først vil klatre ud af mørket selvom de vil komme til at ligge på et markant lavere niveau end hidtil. Ligesom industrien falder aktiviteten hurtigt i bygge- og anlægssektoren, fordi aktiviteten på boligmarkedet falder, og virksomhederne er tilbageholdende med at ekspandere eller foretage nyinvesteringer. Det betyder også, at det er denne sektor, der overordnet set kommer sidst i gang igen. Inden for sektoren er der imidlertid stor afhængighed brancherne imellem, og almindelig byggeplanlægning vil være afgørende for, hvilke brancher der først kommer i gang igen. 1 Mørke over sektoren Bygge- og anlægsvirksomhed i alt Murervirksomhed VVS-virksomhed Entreprenørvirksomhed El-installationvirksomhed Allerede et kvartal før sidste lavkonjunktur officielt sluttede, begyndte aktiviteten for entreprnørvirksomhed og murervirksomhed at stige igen, og det blev efterfulgt af en bedring i nettotallet for el-installation- og vvsvirksomheder. Samme udvikling gjorde sig gældende for maler-, tømrerog glarmesterforretninger. 6

7 Til trods for den mørke sky, der hviler over branchen, forventes det, at byggeriet igen vil tage til, efterhånden som erhvervsklimaet bliver mere positivt Bygge- og anlægsvirksomhed i alt Malerforretninger Tømrervirksomhed Glarmesterforretninger Sådan har vi gjort For at kunne identificere, hvilke brancher der har potentiale til først at bevæge sig ud af krisen, bruges Danmarks Statistisks branche-specifikke konjunkturbarometre til at analysere mønstret ved den foregående krise, der fandt sted i perioden 1. kvartal 1 til 3. kvartal 3. Da barometrene varrierer i deres opgørelsesparameter, bliver hvert enkelt marked gennemgået for sig. Ud over den faktiske periode med lavkonjunktur er der tilføjet et til tre yderligere kvartaler for at kunne spore et eventuelt lag blandt brancherne. Figurerne illustrerer for hver branche virksomhedernes vurdering af den faktiske omsætning/produktion indenfor de seneste tre måneder sammenholdt med den forudgående tre-måneders periode. Forventningerne er opgjort i nettotal, som angiver forskellen mellem procenttallene for større og mindre. Nettotallene siger således intet om størrelsen af væksten eller tilbagegangen. Et nettotal på eksempelvis + procent er således ikke udtryk for en forventet vækst på procent. I stedet henviser tallet til, at der forventes en fremgang i omsætningen/produktionen (netto) i virksomheder, der repræsenterer pct. af det samlede antal fuldtidsansatte i den pågældende sektor. 7