Branchearbejdsmiljørådet for handel. Branchevejledning. Røveri i dagligvarebutikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchearbejdsmiljørådet for handel. Branchevejledning. Røveri i dagligvarebutikker"

Transkript

1 Branchearbejdsmiljørådet for handel Branchevejledning Røveri i dagligvarebutikker

2 Forord Denne vejledning er udarbejdet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet. BAR Handel er nedsat i henhold til arbejdsmiljøloven og er sammensat af repræsentanter fra arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerside inden for detailhandelsområdet. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er et udtryk for parternes enighed om, hvordan dagligvarebutikker kan arbejde systematisk med forebyggelse af røveri samt dokumentere denne. Hvordan kan du bruge vejledningen Formålet med denne vejledning er at vejlede om, hvordan I kan vurdere jeres forebyggelsesniveau i forhold til risikoen for røveri i jeres dagligvarebutik. Vejledningen giver også et overblik over, hvordan I kan forebygge røverier, og hvilke krav der konkret er hertil. Forrest i vejledningen finder I et skema, som I kan bruge som støtte ifm. risikovurdering af jeres butik. Vejledningen er bygget op, så I kommer igennem de overvejelser, I skal gøre jer om omgivelserne uden for butikken, ind- og udgange og de steder i butikken, hvor I håndterer penge. Der er lagt vægt på, at I selv vurderer risikoen for røveri i butikken, og gør jer overvejelser om, hvordan I bedst forebygger denne. Både fordi I kender jeres butik og forholdene omkring denne bedst, og fordi der er forskellige måder at forebygge på. Sidst i vejledningen finder I gode råd til at håndtere et eventuelt røveri såvel under som efter. Herunder hvordan I yder psykisk førstehjælp, samt hvordan I anmelder røveri til politi og forsikring.

3 Indholdsfortegnelse Risikovurdering... 5 Røverihistorikken... 8 Uden for butikken... 9 Ind- og udgange Inde i butikken Sikkerhedsrutiner Under og efter et røveri Forsikring, anmeldelse og erstatning Særligt om TV-overvågning Særligt om unge Procedureplan ved røveri... 34

4

5 S. 5 Risikovurdering Røveri kan forekomme. Gennem en risikovurdering kan I vurdere, om jeres forebyggelsesniveau er i balance med den faktiske risiko for røveri i butikken, samt om I lever op til de krav, der er til forebyggelsen. Formålet er at holde risici på et acceptabelt niveau. Det betyder, at I skal prioritere de forskellige forebyggende tiltag dér, hvor de gør mest gavn, således at I får mindsket risikoen for røveri mest muligt. Processen i risikovurdering bygger på: Vurder de ydre omgivelser, fx har der været røveri i nærliggende butikker og/eller i jeres butik Vurder butikkens nære omgivelser, fx indretning og adgangsforhold Vurder de områder, hvor I håndterer penge, sikkerhedsrutiner og tekniske løsninger. Hvordan forebygger I det nu? Hvilke krav er der til forebyggelse? Kan jeres nuværende forebyggelse imødegå risikoen? Lever I op til kravene? Ja I behøver ikke at iværksætte yderligere tiltag i dette område Nej I har behov for nye tiltag for at mindske risikoen Hvilke løsninger kan mindske risikoen? Valg af løsning

6 S. 6 Risikoprofil Det drejer sig altså om, at I får lavet jeres risikoprofil, som består af en vurdering af forholdene i og omkring butikken, herunder ser på butikkens og de omkringliggende butikkers røverihistorik. I skal forestille jer, at I starter med at se på butikken helt ude fra og så zoome ind for til sidst at være helt tæt på dér, hvor pengene håndteres. Ud fra denne risikoprofil ser I på, om jeres nuværende forebyggelsesniveau kan imødegå den vurderede risiko altså om der er huller i sikkerheden. Når I holder jeres risikoprofil op imod det udstyr, og de procedurer I har, er det vigtigt, at I ser på den konstaterede risiko og de forebyggende tiltag som en helhed. Det vil sige, hvordan de forskellige tiltag støtter hinanden, samt om udstyr bruges korrekt og procedurerne efterleves. Det hjælper fx ikke meget at have låse på døre, hvis man ikke låser dem, eller ikke overholder de indførte sikkerhedsrutiner. Det er nyttigt, at I kan dokumentere, at I har gennemført en risikovurdering, hvor I har forholdt jer til butikkens risiko for røveri (risikoprofil) og jeres forebyggelsesniveau. Til brug for dette ses eksempel på skabelon s. 7, som I selv kan justere eller supplere med egne dokumenter, fx fra intern sikkerhedsafdeling eller fra ekstern sagkyndig bistand. I kædebutikker eller samarbejdende dagligvarebutikker er aktiviteter vedr. sikring ift. røveri oftest samlet hos en intern sikkerhedsafdeling. Er der foretaget en risikovurdering af butikken centralt fra, skal den ikke gentages af den enkelte butik, men den enkelte butik kan over for Arbejdstilsynet dokumentere, at der er foretaget en risikovurdering af butikken. Områder i butikken, hvor pengehåndtering foregår Ind- og udgange Uden for butikken

7 S. 7 Skema til gennemførelse og dokumentation af risikovurdering Foretaget den: Navn på deltagere: Røverihistorik Røveri mod nærliggende butikker og/eller butikken Behov for tiltag Bemærkninger Uden for butikken Indsyn Fysiske og tekniske sikringstiltag Sikkerhedsrutiner Ind- og udgange Fysiske og tekniske sikringstiltag Sikkerhedsrutiner Inde i butikken pengehåndtering Kasse og/eller andet betalingssted Mellem kasse og optællingssted (intern transport) Optælling og opbevaring af penge Ekstern pengetransport mellem butik og bank/værditransport Procedureplan Procedureplan for håndtering af røveri Instruktion af personale Pengehåndtering Sikkerhedsrutiner Håndtering under og efter røveri Risikovurdering gennemført af:

8 S. 8 Røverihistorik Risikovurdering 1 Har der været røveri i nærliggende butikker? 2 Hvordan er røveriet foregået, mod hvilke butikker, hvor længe siden er det osv.? Har der tidligere været røveri i butikken? Hvornår, hvad tid, hvad skete der osv.? I skal genoverveje risikovurderingen helt eller delvist, hvis der sker ændringer i de forhold, I har lagt til grund for jeres risikoprofil. Fx hvis butikken efterfølgende har været udsat for et røveri og/ eller ved en hyppigere forekomst af røverier i lokalområdet. Her er det dog væsentligt at sammenligne med butikstyper, der ligner jer. Fx kan forhold omkring røveri på en nærliggende tankstation ikke sammenlignes med forhold i en dagligvarebutik, men det kan indikere, om butikken ligger i et område, der er præget af røverier. Analyser derfor, hvordan røveriet er foregået, herunder imod hvad, hvornår, hvad tid og hvad der skete.

9 S. 9 Uden for butikken Områder i butikken, hvor pengehåndtering foregår Ind- og udgange Uden for butikken Risikovurdering Med forholdene uden for butikken menes bl.a. belysning, indsyn og mulighed for overblik. Ser forholdene uden for butikken ordnede ud, er det med til at sende et signal om, at I som butik har styr på tingene, og kan være med til at mindske interessen for at begå røveri hos jer. 1 Hvordan er muligheden for at se ind i butikken, og hvad kan ses udefra? 2 Hvilke fysiske og tekniske sikringstiltag som fx belysning og tv-overvågning har I? 3 Hvilke sikkerhedsrutiner har I, og bliver de fulgt?

10 S. 10 Forebyggelse Gode råd Ad. 1 Godt indsyn gør at forbipasserende bedre kan se, hvad der foregår inde i butikken. Tanken om at blive opdaget og stillet til skue kan være med til at afholde røveren fra at begå røveri. Godt indsyn kan også medvirke til, at røveren bedre kan se, om der fx er mange kunder og ansatte til stede i butikken, og derfor større risiko for at blive stillet til skue samt hindret i sit foretagende. Altså samlet set flere ubekendte faktorer at forholde sig til, hvilket kan være med til at afholde røveren fra at begå røveri. Godt indsyn kan også gøre, at røveren kan se, at I i butikken har styr på sikkerheden, hvilket kan være med til at afholde røveren fra at begå røveri. Vær opmærksom på, at indsyn til butikken ikke skal give mulighed for let at aflure den konkrete pengehåndtering ved kasseområdet/ disken. Folie som delvist dækker vinduet kan skærme for indsyn hertil. Ad. 2 Er butikkens omgivelser oplyste, kan det gøre det sværere for røveren at gemme sig. Vidner vil let kunne se en røver, fx før maskering, og forbipasserende vil bedre kunne se, om der foregår noget mistænkeligt og slå alarm. Tv-overvågning kan være en mulighed. Læs mere side 33. Ad. 3 Rutiner med at holde butikkens facade og bagindgange pæne og ryddelige kan være med til at signalere, at I har styr på tingene, og samtidig giver det færre muligheder for, at en røver kan gemme sig og overraske jer, når I forlader butikken eller går ud med affald mv.

11 Forebyggelse S. 11 De ansatte kan gennem deres adfærd og sikkerhedsrutiner være med til at forebygge røveri ved fx Opmærksomhed på, om der er nogle mistænkelige personer, der opholder sig uden for butikken i løbet af dagen. Fx om der er nogle, der virker søgende/observerende, tager foto/film af butikken, eller har været meget i eller uden for butikken gennem nogle dage/perioder Samtale om, hvad mistænkelig adfærd kan være; fx nogle der har siddet i en bil nær butikken et stykke tid, én der ser ud til at gemme sig og virker observerende. Det kan også være en person, der henvender sig til personalet i butikken, på en måde der opleves underlig. Overvej, om I skal have en rutine om at nedskrive og/eller informere hinanden om jeres observationer, fx bilnummer, udseende Når man observerer noget mistænkeligt, kan det være en god idé at kontakte det lokale politi og høre, hvordan I skal forholde jer, og om politiet evt. kan være mere tilstede i området Det er en god idé at lave aftaler med de nærmeste butikker om at være opmærksomme på mistænkelige episoder i og omkring hinandens butikker og informere hinanden herom. Vær opmærksom på, at persondataloven sætter grænser for, hvilke informationer I må videregive, også selvom I vurderer, at der er en begrundet mistanke. Informer om og genopfrisk løbende sikkerhedsrutinerne, og tjek, om de bliver efterlevet i praksis. Krav Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at de ansatte får den fornødne instruktion og oplæring, men selve instruktionen og oplæringen kan godt gennemføres af en anden end arbejdsgiveren.

12 S. 12 Ind- og udgange Områder i butikken, hvor pengehåndtering foregår Ind- og udgange Uden for butikken Risikovurdering Forholdene omkring ind- og udgange har betydning for den risiko, der kan være for røveri mod kasse- og betalingsområdet. Derfor bør disse to områder ses i sammenhæng. 1 Hvilke fysiske og tekniske sikringstiltag som fx skiltning, højdemarkeringsstrimler, 2 tv-overvågning har I? Hvilke sikkerhedsrutiner har I, og bliver de fulgt?

13 Forebyggelse S. 13 Gode råd Ad. 1 Ved at skilte med butikkens sikringsniveau har I en mulighed for at sende et tydeligt signal til potentielle røvere om, hvorfor I ikke er attraktive at røve. Placer skiltene relevante steder, fx ved indgangsdør og/eller bagindgange, og sørg for, at de er tydelige og letforståelige, gerne med let genkendelige piktogrammer Der findes standardpiktogrammer fra Dansk Standard (DS-2301) med fx Lav kassebeholdning, Tv-overvågning og Tidslås Der findes også skilte, der ikke er standardiserede, fx med Sikret butik, og I kan selv få lavet nogle, der fx signalerer, at I har sikkerhedsuddannet personale, at I har lukket kontanthåndteringssystem, at medarbejderen ikke har adgang til kontanter, at der ikke kan hæves kontanter i et nærmere fastlagt tidsrum, fx efter kl Højdemarkering giver jer mulighed for at give et mere præcist signalement af eventuelle røvere til brug for politiets efterforskning. Højdemarkeringerne kan fx bestå af 3 forskellige farvede tape, som sættes i højden 170, 180 og 190 cm. Tv-overvågning kan også virke forbyggende. Herunder tv-skærm ved ind- og udgang, der viser kunder/evt. røvere, at de bliver filmet. Læs mere side 33. Ad. 2 De ansatte kan gennem deres adfærd og sikkerhedsrutiner være med til at forebygge røveri fx Tjek jævnligt, at der er ryddeligt ved ind- og udgange, og at der ikke er varer og andet, der skærmer for indsyn og udsyn Hvis der omkring lukketid ikke er mange kunder i butikken, er det en god idé, at personalet er synligt omkring butikkens indog udgange samt i forområdet, da det kan gøre det mindre attraktivt at røve butikken

14 S. 14 Forebyggelse Krav Brug kundeind- og udgang ved åbning og lukning af butik, hvis bagindgangen er mindre godt oplyst Butikken kan åbnes og lukkes af en enkelt medarbejder, men det kan i visse situationer være en idé, at flere ankommer og forlader butikken samtidig Aftal, hvad personalet gør, hvis de ser noget mistænkeligt. Fx at de venter med at åbne butikken eller låse af, til de har vurderet, om der er fare på færde, og om nødvendigt ringer til politiet Retningslinjer for, at der ikke må være færdsel ind og ud ad bagdøre de sidste 1-2 timer før lukketid, kan medvirke til, at røveren ikke kan få adgang til butikken derfra Sørg for, at alle døre og vinduer i bagbutikken/lager er låst, hvis der er adgang udefra. Omkring lukketid skal det tilstræbes, at alle døre og vinduer i bagbutikken og lageret holdes lukkede og låst Luk ikke nogen ind i butikken efter lukketid Overvej, om aftenpersonalet kan lade affald blive stående til morgenpersonalet, hvis affaldscontaineren står i et område, som ikke er isoleret eller aflåst. Informer om og genopfrisk løbende sikkerhedsrutinerne, og tjek, om de bliver efterlevet i praksis. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at de ansatte får den fornødne instruktion og oplæring, men selve instruktionen og oplæringen kan godt gennemføres af en anden end arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal følge op på, om instruktionen og oplæringen bliver fulgt. Vælger I at skilte med sikringsniveauet, skal det stemme overens med de faktiske forhold. Det vil sige, at har I et piktogram med videoovervågning skal der også være videoovervågning.

15 S. 15 Inde i butikken hvor pengehåndtering foregår Områder i butikken, hvor pengehåndtering foregår Ind- og udgange Uden for butikken Kasse- og/eller andet betalingsområde Mellem kasse og optællingssted (intern transport) Hvor optælling/opbevaring af penge finder sted Mellem butik og bank (ekstern transport)

16 S. 16 Pengehåndteringen i kasse- og/ eller andet betalingsområde Risikovurdering Røveri mod kasse- eller betalingsområdet er den hyppigste form for røveri. Røveren vil i langt de fleste tilfælde kun give sig tid til at få de penge, som er i pengekassetten. Holder I lav kassebeholdning, og håndterer 1 2 I pengene diskret i kasseområdet? Sikringstiltagene og sikkerhedsrutinerne i forområdet og ved ind- og udgang skal ses i sammenhæng med jeres vurdering af risikoen for røveri mod kasseområdet. Derfor skal sikringstiltagene og sikkerhedsrutinerne også indgå i vurderingen og forebyggelsen. Se side 13.

17 Forebyggelse S. 17 Gode råd Ad. 1 Lav kassebeholdning kan opnås gennem fraføring af penge fra pengekassette/-skuffe til dropboks eller anden deponeringsenhed i kassen. Vær opmærksom på, at nøgle til dropboks o.l. skal opbevares på betryggende vis. Nyttige overvejelser: Hvad kan mindstebeholdningen i kassen være, når I åbner? Hvor stor må kassebeholdningen maksimalt være, og hvorfor dette niveau? Hvornår har I behov for at fraføre penge fra kassebeholdningen? Har I behov for at have store sedler eller udenlandsk valuta liggende i kassen, eller skal de altid straks deponeres? Udbetaler I større tipsgevinster ved kassen, og har I derfor behov for, at flere kontanter er tilgængelige? Summen af penge i kasseområdet kan fx begrænses gennem retningslinjer for, hvornår kunder kan hæve kontanter ifm. korttransaktioner, og hvor meget de kan hæve. Det kan også ske via styret udbetalingsloft i kassesystemet. Lukket kontanthåndteringssystem. Der findes lukkede kontanthåndteringssystemer, hvor kunden/personalet lægger penge i systemet, og får byttepenge direkte herfra. Personalet har i disse systemer ingen adgang til pengene. Dette sikringstiltag skal ses ift. den vurderede risiko for røveri. Diskret pengehåndtering handler om at begrænse uvedkommendes kig til pengehåndtering og andre sikringstiltag. Fx gennem fysiske afskærmninger og indretning, men også ved at medarbejderen håndterer pengene diskret. Nyttige overvejelser: Er det reelt muligt, at uvedkommende tydeligt kan følge med i, at I frafører penge fra pengekasette/-skuffe til deponeringsenheden, fx dropboks eller seddelboks, eller gør I det diskret? Er det muligt for uvedkommende at se alarmer? Kan I begrænse kig til pengehåndtering, alarminstallationer?

18 S. 18 Forebyggelse Krav Skiltning om butikkens sikringsniveau, fx et piktogram om lav kassebeholdning, kan også placeres ved informations-, kasse- eller andre ekspeditionsområder. Vælger I at skilte med sikringsniveauet, skal det stemme overens med de faktiske forhold. En telefon/mobil i nærheden af kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet kan medvirke til, at politiet hurtigt kan tilkaldes ved eller efter et røveri. Vær meget opmærksom på brugen heraf i situationen, da det kan stresse røveren og optrappe situationen. En overfaldsalarm giver mulighed for at tilkalde hjælp mere diskret. En overfaldsalarm bør ikke have lyd- eller lyssignaler, som kan stresse røveren og optrappe situationen. Vær også opmærksom på, at aktivering af alarm i røverens påsyn kan stresse røveren og optrappe situationen. Det kan være en fordel at benytte lyd/lys, hvis set-up et er lavet rigtigt, fx så andre kasseassistenter/kundeservice el.lign. kan se, at overfaldsalarmen er aktiveret. Kassebeholdning skal holdes lav. Kassebeholdning defineres som summen af penge i pengekassette/-skuffe. Summen bør tilpasses vekslingsbehovet. Der må ikke opbevares flere penge i kasseområdet samlet set, end det er nødvendigt set i forhold til jeres vurderede røveririsiko og øvrige sikkerhedsrutiner for pengehåndtering. Summen af penge i kasseområdet er de penge, der er i pengekassette/-skuffe og deponeringsenhed. Pengekassette/-skuffe skal være lukket, når der ikke foregår indog udbetalinger. Der er ikke krav om, at kassetten er låst, mens medarbejderen sidder i kassen. Pengekassetten/-skuffe skal aflåses eller medbringes, når kasseområdet forlades.

19 Forebyggelse S. 19 Penge skal fraføres diskret fra pengekassette til fx dropboks, seddelboks eller anden deponeringsenhed i kassen. Med diskret forstås, at I så vidt muligt kan håndtere penge, uden at kunder eller andre tydeligt ser det. Det afhænger af den konkrete risikovurdering, om kasseassistenten kan have nøglen til deponeringsenhed/dropboks. I en større dagligvarebutik med mange kasselinier, medarbejdere og kunder er der som udgangspunkt kun en lille risiko forbundet med, at medarbejderen har nøgle el.lign. på sig eller i nærheden. I en mindre butik vil en situation med alenearbejde og umiddelbar adgang til flere pengeenheder udgøre en større risiko, og derfor er det i udgangspunktet ikke acceptabelt at bære nøgler til alle pengeenheder på sig. Det bemærkes, at der sjældent sker røveri mod dropboksen. De relevante ansatte instrueres og oplæres i sikker pengehåndtering. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at de ansatte får den fornødne instruktion og oplæring, men selve instruktionen og oplæringen kan godt gennemføres af en anden end arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal følge op på, om instruktionen og oplæringen bliver fulgt.

20 S. 20 Pengehåndteringen mellem kasse/betalingssted og optællingssted - intern transport Risikovurdering Risiko for røveri mod den interne transport af penge vurderes generelt som lav. Det vil ofte være for risikofyldt og besværligt for røveren at skulle igennem butikken både før og efter røveriet, grundet risikoen for at påkalde sig opmærksomhed og blive forhindret i sit foretagende. Hvordan håndterer I pengene under den 1 interne transport? 2 Hvilke sikkerhedsrutiner har I ift. intern transport, og bliver de fulgt? Gode råd Ad. 1 Sørg for diskret pengehåndtering, når I flytter penge fra pengekassette og deponeringsenheder over i evt. anden emballage. Vælg en sikker rute. Det kan fx opnås ved, at transporten af penge fra kassen til optællingsstedet så vidt muligt sker bag kasseområdet, og således væk fra forområdet og ind- og udgang. Nyttige overvejelser: Er der områder i butikken, hvor det er mere sikkert at gå? Kan I gå ad ruter, hvor kollegaer har mulighed for at observere, hvad der foregår?

21 Forebyggelse S. 21 Ad. 2 Sørg for, at I har sikkerhedsrutiner, der gør, at I håndterer pengene diskret, og at de bliver efterlevet i praksis. Informer om og genopfrisk løbende sikkerhedsrutinerne. Vær opmærksom på mistænkelig adfærd fra personer i nærheden, inden kasseområdet forlades. Tal om, hvad der menes med mistænkelige personer, og hvad mistænkelig adfærd kan være. Læs mere s. 11. Krav Transporten af kassebeholdningen fra kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet til optællings- eller deponeringsstedet skal foregå sikkert og diskret. Pengene må ikke transporteres, så de kan ses. En kassette skal derfor have låg på, og en pose må ikke være gennemsigtig. Den kassette, dropboks eller andet, pengene transporteres i, skal som hovedregel ikke være aflåst under transporten. De relevante ansatte instrueres og oplæres i sikkerhedsrutiner omkring transport af penge. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at de ansatte får den fornødne instruktion og oplæring, men selve instruktionen og oplæringen kan godt gennemføres af en anden end arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal følge op på, om instruktionen og oplæringen bliver fulgt.

22 S. 22 Pengehåndtering hvor optælling og/eller opbevaring af penge finder sted Risikovurdering Ved optælling af penge og når pengene skal ind eller ud af pengeskabet er der risiko for røveri. Røveri mod pengeskab sker oftest i forbindelse med åbning eller ved lukning af butikken. Et røveri herimod er kendetegnet ved at tage længere tid end røveri mod kassen, og er dermed mere risikabelt. Ofte vil vejen dertil være længere, røveren kan møde kunder og andet personale, det kan tage tid at komme ind i selve pengeskabet, hvortil kommer manglende viden om, hvem der har adgang til pengeskabet. Sikringstiltagene og sikkerhedsrutinerne omkring åbning og lukning af butik samt bagbutikken hænger nøje sammen med risikoen for røveri mod dette område. Derfor skal dette også indgå i vurderingen og forebyggelsen. Læs side 16. Hvor tæller I pengene op? Hvilke sikkerhedsrutiner har I ift. optælling af penge, og bliver de fulgt? 4 Hvilke fysiske og tekniske sikringstiltag som fx alarmer, pengeskabe samt tvovervågning mv. har I? Hvordan opbevarer I jeres omsætning/ byttepenge?

23 Forebyggelse S. 23 Gode Råd optællingsrum/-sted Ad. 1 Ad. 2 Afskærmning af et rum fra uvedkommendes indsyn kan fx ske ved opsætning af persienner eller spejlfolie. Vær opmærksom på, at persiennens lameller er drejet, så der ikke kan kigges ind. Ved opsætning af spejlfolie så sørg for at sikre, at det er sat korrekt på, så man ikke kan se, hvad der foregår indenfor, når det er mørkt. Sørg for, at I har klare sikkerhedsrutiner omkring optællingen, fx hvornår optælles, hvordan optælles, hvem må være i optællingsrummet? Informer om og genopfrisk løbende sikkerhedsrutinerne. Sikre, at de bliver efterlevet i praksis. Ad. 3 En dørspion i døren giver mulighed for at se, hvem det er, der ønsker adgang til rummet, så man ikke skal låse en evt. lås op. Der bør være en telefon/mobiltelefon i lokalet, så det er muligt at alarmere eller komme i kontakt med en kollega. En overfaldsalarm kan give tryghed. Alarmen må ikke have lyd- eller lyssignaler, som kan stresse røveren. Tv-overvågning i og uden for lokalet kan have tryghedsskabende effekt og være med til at gøre opklaringsarbejdet lettere i tilfælde af røveri. Opsætning af højdemarkeringer på dørkarmen kan bruges til at give signalement i tilfælde af røveri.

24 S. 24 Krav til optællingsrum/-sted Forebyggelse Optællingsstedet skal være afskærmet fra, at uvedkommende kan se, at der tælles penge op. Et egentligt optællingsrum giver den største sikkerhed, men der kan være forhold, der gør, at optælling kan finde sted andre steder, så længe optællingen sker afskærmet og ikke i nærvær af kunder. Optælling må aldrig ske i nærvær af kunder. Der må ikke lukkes uvedkommende ind i lokalet, mens pengene er fremme. Har I ikke et optællingsrum, og optælling sker i butikslokalet, skal optælling foregå, når butikken er lukket, og optælling skal være afskærmet, så det ikke kan ses udefra. De relevante ansatte instrueres og oplæres i sikker pengehåndtering ved optælling og i tilknyttede sikkerhedsrutiner. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at ansatte får den fornødne instruktion og oplæring, men selve instruktionen og oplæringen kan godt gennemføres af en anden end arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal følge op på, om instruktionen og oplæringen bliver fulgt. Gode Råd pengeopbevaring Ad. 4 Begrænsning af adgang til penge i pengeskab kan opnås på forskellige måder. Fx ved at begrænse hvem der har nøgle/kode til pengeskabet, ved tidsforsinkelseslås, indre deponeringsenhed (subsafe) som personalet ikke har adgang til og/eller ved opbevaring af nøgle i nøgleskab. Nyttige overvejelser: Hvem skal have adgang til pengeskabet? Jo færre, der har adgang til pengeskabet, jo bedre. Overvej, om den eller de personer, der har adgang til pengeskabet, også har adgang til andre enheder, hvor der opbevares penge Ved pengeskab uden tidsforsinkelseslås og med subsafe, skal I overveje, hvor stort det tilgængelige møntbeløb i den tilgængelige del af pengeskabet skal være. Overvej også, om den eller de personer, der har adgang til pengeskabet, også har adgang til andre pengeenheder

25 Forebyggelse S. 25 Vælger I at placere en nøgle til pengeskab i et nøgleskab, så skal det have samme klassifikation (sikring) som værdiskabet af hensyn til forsikringsdækningen Sørg for, at pengeskabet og øvrige forhold omkring pengehåndtering opfylder de gældende forsikringsbetingelser. Ved pengeskab med tidsforsinkelseslås. Vurder varigheden af tidsforsinkelsen ift. behovet for byttepenge og adgang til kontantbeholdning. I kan også vælge at variere tidsindstillingen, så der er lavere tidsindstilling i perioder, hvor der er lavere risiko for røveri og et behov for at kunne komme hurtigere til byttepengebeholdning og deponering. Koder til pengeskab med kodetastatur bør skiftes med en jævnlig frekvens og ved mistanke om udlevering til uvedkommende. Det bør overvejes at skifte kode til pengeskab, når en medarbejder, der har en kode, fratræder. Ved et pengeskab med subsafe. Reducer den tilgængelige byttepengebeholdning mest muligt ift. til jeres reelle behov, røveririsikoen og øvrige sikkerhedsrutiner. Krav til opbevaring af penge Penge, der ikke er i kasse eller i deponeringsenhed, skal hurtigst muligt placeres i et pengeskab. En eventuel nøgle til pengeskabet skal opbevares på betryggende vis. Hvad der anses som betryggende, afhænger af øvrige sikkerhedsrutiner. Har der været røveri mod et pengeskab uden tidsforsinkelseslås, skal denne løsning genovervejes. De relevante ansatte instrueres og oplæres i sikker pengehåndtering ved deponering af penge og i tilknyttede sikkerhedsrutiner. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at de ansatte får den fornødne instruktion og oplæring. Selve instruktionen og oplæringen kan godt gennemføres af en anden end arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal følge op på, om instruktionen og oplæringen bliver fulgt.

26 S. 26 Mellem butik og bank (ekstern transport) Risikovurdering Hvis I har et værditransportfirma til at bringe og afhente penge, behøver I ikke at læse dette afsnit. Når pengene transporteres fra butik til bank eller døgnboks, sker det på områder, som I ikke selv kan sikre. Men I kan gøre noget ved selve måden, som I transporterer pengene på. Hvilke ruter og måder transporterer I 1 3 pengene på? Hvilke sikkerhedsrutiner har I omkring den eksterne transport? 2 Hvilke fysiske og tekniske sikringstiltag som fx alarmeringsmulighed, farvepatroner har I? Gode råd Ad. 1 Skift jævnligt rute, tidspunkt og/eller rutiner for transporten. Nyttige overvejelser: Hvordan er ruten og rutinerne, når pengene skal til banken eller til døgnboks? Hvilke ruter er mest sikre ift. anden færdsel, afstand, belysning o.l.? Hvilke tidspunkter på døgnet er mest sikre ift. anden færdsel og dagslys? Hvem blandt personalet transporterer pengene, og har jeres forsikringsselskab særlige regler for, hvem der må transportere penge?

27 Forebyggelse S. 27 Sørg for, at emballagen, hvori pengene transporteres, er neutral, fx uden butiksnavn/-logo dette gælder også transportørens tøj. Ad. 2 Hvis I transporterer penge i beholder, hvor der er ilagt farvepatroner, kan det være hensigtsmæssigt at signalere det, fx via piktogram på emballagen. Medbring en mobiltelefon eller mobil overfaldsalarm, så der hurtigt kan slås alarm ved røveri eller mistanke herom. Ad. 3 Observer, om der sker noget mistænkeligt, eller der opholder sig mistænkelige personer, når I forlader butikken. Bær emballagen diskret, i et sikkert greb og væk fra kørebanen. Informer om og genopfrisk løbende sikkerhedsrutinerne, samt tjek, om de bliver efterlevet i praksis. Krav Sørg for, at transporten af penge sker sikkert og diskret. Unge under 18 år må ikke deltage i pengetransporter. De relevante ansatte instrueres og oplæres i sikkerhedsrutiner omkring transport af penge. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at de ansatte får den fornødne instruktion og oplæring. Selve instruktionen og oplæringen kan godt gennemføres af en anden end arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal følge op på, om instruktionen og oplæringen bliver fulgt.

28 S. 28 Sikkerhedsrutiner Gennem hensigtsmæssige sikkerhedsrutiner kan I forebygge røverier, det gælder både i forbindelse med selve pengehåndteringen, men også i det almindelige arbejde i butikken. Det gælder om at finde de sikkerhedsrutiner, der understøtter jeres øvrige forebyggelse, fx nytter det ikke noget at sætte låse på døre, og hvis man så ikke har en adfærd og nogle rutiner, der støtter op om at låse døre og ikke lukke uvedkommende ind. Overvej: Overvej gerne jeres sikkerhedsrutiner mindst en gang om året. Har I de nødvendige og for jer rigtige sikkerhedsrutiner? Er der faste rutiner for, hvordan nye medarbejdere introduceres til vores sikkerhedsrutiner? Gennemgå altid jeres sikkerhedsrutiner, hvis I har været udsat for røveri.

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker

Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker Tag vare på... Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Kortfattet branchevejledning Forord På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Røveri i butikker. Branchevejledning til arbejdsgiver/ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen

Røveri i butikker. Branchevejledning til arbejdsgiver/ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen Røveri i butikker Branchevejledning til arbejdsgiver/ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen BAR Handel Denne vejledning er udarbejdet af BAR Handel, som er branche arbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet.

Læs mere

Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker

Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker Tag vare på... Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Branchevejledning for medarbejdere Forord Indhold Få et hurtigt overblik over hvad du skal gøre før, under og efter: På baggrund af den danske

Læs mere

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Røveri og transport af penge

Røveri og transport af penge Røveri og transport af penge Røveri og transport af penge Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon: (+45) 43 44 88 88 Telefax: (+45) 33 43 01 39 dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2015 truffet 47 af afgørelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2015 truffet 47 af afgørelser. Nyhedsbrev nr. 4/2015 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2015 truffet 47 af afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses

Læs mere

Butikstyveri. - branchevejledning til arbejdsgiver, ledelse og arbejdsmiljøorganisationen

Butikstyveri. - branchevejledning til arbejdsgiver, ledelse og arbejdsmiljøorganisationen Butikstyveri - branchevejledning til arbejdsgiver, ledelse og arbejdsmiljøorganisationen Indholdsfortegnelse Sådan griber I det an... 2 Forebyggelse af butikstyveri... 2 Plan og instruktion af medarbejderne...

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Sikker i butikken en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Få instruktion af din arbejdsgiver Inden du begynder i dit nye job, har din arbejdsgiver en særlig pligt til at informere

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Gode råd om Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Læs i denne pjece om: Arbejdsgiverens pligter Arbejdsopgaver Arbejdstid Alene-arbejde Maskiner og tekniske hjælpemidler Tunge løft Farlige stoffer

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

INSTRUKTION OG OPLÆRING

INSTRUKTION OG OPLÆRING INSTRUKTION OG OPLÆRING INSTRUKTION OG OPLÆRING Denne vejledning giver gode råd om instruktion og oplæring i relation til arbejdsmiljøet. Du får vejledning i, hvordan den gode instruktion og oplæring kan

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Fleksjob. Gode råd om

Fleksjob. Gode råd om Gode råd om Fleksjob Fleksjob kan hjælpe din virksomhed til at få kvalificeret arbejdskraft og samtidig være med til at styrke virksomhedens sociale profil! Udgivet af Dansk Handel & Service Fleksjob 2005

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

1. Anmeldelse af arbejdsulykke

1. Anmeldelse af arbejdsulykke Afdeling: HR Udarbejdet af: Lars Bjarne Jensen E-mail: lars.bjarne.jensen@rsyd.dk Dato: 13. januar 2011 Telefon: 88 83 48 43 Mobil: 21 34 54 26 Vejledning til EASY 3.8.8 Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo 06-11-2014

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i oktober måned 2014 truffet 40 afgørelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i oktober måned 2014 truffet 40 afgørelser. Nyhedsbrev nr. 9/2014 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i oktober måned 2014 truffet 40 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen Denne vejledning beskriver de forskellige former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfører, bl.a. screeningsbesøg og tilpasset tilsyn. Derudover finder du konkret information om, hvad det er Arbejdstilsynet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Ortopædkirurgisk afdeling O s retningslinier for Voldspolitik - med tillæg til

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Arbejdsmiljø 1. Forebyggelse er bedre end helbredelse. unges arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø 1. Forebyggelse er bedre end helbredelse. unges arbejdsmiljø Arbejdsmiljø 1 Forebyggelse er bedre end helbredelse unges arbejdsmiljø - unges arbejde (13-25 år) juli 2011 unges arbejdsmiljø - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S ønsker et højt niveau af sikkerhed

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i november måned 2014 truffet 33 afgørelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i november måned 2014 truffet 33 afgørelser. Nyhedsbrev nr. 10/2014 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i november måned 2014 truffet 33 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Gode råd om... Tyveri og indbrud AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Indholdsfortegnelse Indledning............................................. 4 Din sikringsrådgiver....................................

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i februar måned 2015 truffet 49 af afgørelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i februar måned 2015 truffet 49 af afgørelser. Nyhedsbrev nr. 2/2015 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i februar måned 2015 truffet 49 af afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere