Arbejdsmarkedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedspolitik"

Transkript

1 Arbejdsmarkedspolitik

2 Indhold 1 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden 2 Arbejdsstyrkeudfordringen 3 Strukturreformer 4 Aktiv indsats mod ledighed 5 Styrket indsats for ledige og langtidsledige 6 En koordineret indsats 7 Flere praktikpladser 8 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere 9 Fokus på sygefravær og mangfoldighed 10 Uddannelse og efteruddannelse Arbejdsmarkedspolitik Design: MONTAGEbureauet ApS Redaktion: Sidse Frich Thygesen, Dansk Byggeri Oplag: Repro og tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S Forsidefoto: Ricky John Malloy 11 Internationalt arbejdsmarked 12 Opretholdelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel 13 Danmark gearet til et internationalt arbejdsmarked Forord En stor og velkvalificeret arbejdsstyrke er forudsætningen for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig. Derfor skal vi sikre et samfund, hvor arbejde altid kan betale sig. Det kræver strukturreformer og ændringer i de offentlige ydelser. Vi skal som branche være i stand til at rekruttere nye medarbejdere, og ikke mindst holde på og udvikle de medarbejdere vi har. Vi skal i det hele taget være gearet til fremtidens arbejdsmarked, have udsyn og drage fordel af internationaliseringen. Samtidig skal vi være klar til at møde globaliseringen på vores eget hjemmemarked. Arbejdsmarkedspolitikken er Dansk Byggeris forslag til, hvordan Danmark skal imødekomme de udfordringer, der i årene fremover vil være for det danske arbejdsmarked. Vi fremlægger en række input til de næste års store udfordringer: 2 En arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden. 2 En aktiv indsats mod ledighed. 2 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. 2 Et internationalt arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet udvikler sig og udfordringerne forandrer sig. Det skal Danmark og den danske bygge- og anlægsbranche være forberedt på. God læselyst. Halldór Pall Ragnarsson Formand for Dansk Byggeri September 2010

3 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden Det danske samfund står over for store udfordringer i fremtiden. Hvis vi skal sikre vækst og velstand fremadrettet, så er det helt afgørende, at vi har en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. En stor arbejdsstyrke hænger også sammen med antallet af personer på overførselsindkomster: Færre skal forsørges af det offentlige, så flere kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Samtidig skal de strukturelle rammer omkring arbejdsmarkedet understøtte, at unge og ledige hurtigt får gode kvalifikationer og kommer ud på arbejdsmarkedet. Både de lokale og de regionale beskæftigelsesråd har en stor opgave i at hjælpe med at holde jobcentrene på sporet i deres indsats. Det er dog ikke kun jobcentrene, men hele den offentlige sektor, der spiller en væsentlig rolle i forhold til et effektivt arbejdsmarked. Den offentlige sektor skal effektiviseres og gøres smidigere, hvis vi fremover skal sikre arbejdskraft nok til både den private og den offentlige sektor. Vi står overfor store udfordringer, hvis vi skal sikre en konkurrencedygtig arbejdsstyrke. Der skal simpelthen være færre, der forsørges af det offentlige. Med efterlønsreformen og en forhøjelse af pensionsalderen der afspejler, at vores levealder bliver højere og højere, er vi på vej. Men vi ved, at der bliver pres på velfærdsydelserne, blandt andet som følge af aldersforskydningerne i befolkningen. Det stiller markante krav til styringen af den offentlige sektor, og der bliver brug for flere strukturreformer i det hele taget, for at sikre en effektiv offentlig sektor. - Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri. Flere i arbejdsstyrken frem mod 2040 Antal personer, arbejdsstyrken, 16 år og derover personer Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger. Frem mod 2018 vil antallet af personer i arbejdsstyrken falde. Herefter vil antallet stige, blandt andet på grund af efterlønsreformer, højere pensionsalder og større ungdomsårgange Markant flere efteruddanner sig Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen Kilde: AMU-statistikken Flest virksomheder fra Tyskland og Polen Antal udenlandske virksomheder i Danmark, februar 2010 Tyskland Polen Sverige Litauen Letland Kilde: SKATs momsregistreringer og egne beregninger.

4 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden Arbejdsstyrkeudfordringen 02 2 At Danmark har en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. 2 At arbejdsmarkedet afspejler det omkringliggende samfund i forhold til etnicitet, køn og alder. 2 At unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet. 2 At flere virksomheder uddanner velkvalificerede faglærte. 2 At byggebranchen får gavn af det generelt højere uddannelsesniveau i samfundet. 2 At gode arbejdsforhold, efteruddannelse, karrieremuligheder og et sikkert arbejdsmiljø er med til at fastholde branchens medarbejdere. 2 At sygefraværet reduceres. 2 At der let kan rekrutteres udenlandsk arbejdskraft i højkonjunkturer. Grundlaget for vækst og udvikling i bygge- og anlægsbranchen er en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. I løbet af de næste 30 år bliver der flere med en videregående uddannelse og færre med en erhvervsuddannelse i arbejdsstyrken. Veluddannet arbejdskraft er en styrke for Danmark men faldet i antallet af erhvervsuddannede er en udfordring for bygge- og anlægsbranchen, fordi de erhvervsuddannede er branchens kernearbejdskraft. Allerede om 8 10 år vil der være færre erhvervsuddannede Flere inden i arbejdsstyrken for byggeri og frem anlæg. mod Derfor 2040 skal erhvervsuddannelserne Antal personer, være arbejdsstyrken, attraktive for 16 de år unge, og derover. så der fortsat uddannes velkvalificerede personer faglærte. Og vi skal sikre, at bygge- og anlægsbranchen også får gavn af den generelle uddannelses vækst i samfundet Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, erhvervsuddannede, 4000 færre uddannelsesaftaler og andelen indenfor af personer bygge- med en idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. ikke og anlægsindgangen kompetencegivende i 2009 uddannelse end i 2008falder ikke i Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger samme Faktiske omfang. tal Estimat Antal indgåede uddannelsesaftaler Markant flere efteruddanner sig Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen Færre erhvervsuddannede, flere højtuddannede Antal personer, arbejdsstyrken, 16 år og derover personer Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 og opefter. Ikke kompetencegivende uddannelse dækker over grundskole og gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger Kilde: samt egne beregninger. Erhvervsuddannede Videregående uddannelse Ikke kompetencegivende uddannelse færre erhvervsuddannede i flere med en videregående uddannelse Mens væksten i antallet af personer med en videregående uddannelse fortsætter, bliver der fremover færre

5 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden Strukturreformer 03 2 At det altid kan betale sig at arbejde. 2 At færre kommer på overførselsindkomster. 2 At nye strukturreformer ikke påvirker den danske flexicurity-model negativt. 2 At beslutningen om en to-årig dagpengeperiode fastholdes. 2 At efterlønnen afskaffes. 2 At førtidspension gøres tidsbegrænset og skal genvurderes hvert tredje år. 2 At personer i flexjob kun får løn for den tid, de arbejder. 2 At der sker en øget revalidering frem for tilkendelse af førtidspension. 2 At væksten i den offentlige sektor stoppes hurtigst muligt. 2 At den offentlige sektor slankes, effektiviseres og gøres mere fleksibel. 2 At der ikke indføres nye overførselsindkomster. Velfærdssamfundet er under pres på grund af en aldrende befolkning, massiv global konkurrence og det forhold, at produktiviteten i Danmark vokser langsommere end i udlandet. Vi skal sikre væksten for at fastholde en høj velfærd og velstand i Danmark. Det kræver, at antallet af aktive personer i arbejdsstyrken øges, blandt andet ved at færre forsørges af staten. Det kræver også, at vi fortsat fornyer og udvikler den danske flexicurity-model. Dansk Byggeri ønsker at sætte fokus på den voksende, offentlige sektor: Den offentlige sektor skal slankes og gøres mere fleksibel. Skal det lykkes at sikre den private sektor et arbejdsudbud af mindst samme størrelse som i dag, så er det nødvendigt med en meget strammere styring af de offentlige udgifter og det offentlige personaleforbrug, end det har været tilfældet de sidste 10 år. Redskaber som udlicitering skal anvendes i langt højere grad. Næsten 2 mio. personer på overførselsindkomst Folke- og førtidspension Efterløn Kontanthjælp Millioner modtager 2,5 Arbejdsløshedsdagpenge Orlovsydelser SU Revalidering Personer kan tilbydes revalidering, når de af fysiske, psykiske eller sociale årsager har begrænsninger i arbejdsevnen i et omfang, så arbejdsevnen ikke kan udnyttes. Fleksjob Fleksjob er til personer, der ikke kan opnå eller fastholde ordinært arbejde, fordi de på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Mulighederne for at bringe personen ind på arbejdsmarkedet eller fastholde personen på normale vilkår skal være afprøvet gennem revalidering, aktivering eller omplacering på arbejdspladsen Førtidspension Førtidspension kan tildeles personer, der har en erhvervsevne, der er varigt nedsat i en sådan grad, at personen ikke kan forsørge sig selv ved arbejde på normale vilkår. Afprøvning i revalidering og fleksjob samt en behandlingsindsats skal vise, at erhvervsevnen ikke kan varigt forbedres. 2,0 1,5 1,0 0, Ydelsens art Antal personer Folkepension SU Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Kontanthjælp Total I 2000 var den offentlige sektors forbrug 325 mia. kr. I 2009 nåede forbruget 496 mia. kr., en real stigning på 164 mia. kr. på ni år. Det svarer til en gennemsnitlig årlig real vækstrate på 2,6 %. Vækstraten i BNP har imidlertid ikke været lige så høj, hvorfor det offentlige forbrug i 2009 udgjorde 36 % af BNP, mens det kun udgjorde 25 % af BNP i Kilde: Danmarks Statistik tabel OFF24, NATHO02 og PRIS8. Anm.: Den reale stigning er forøgelsen af det offentlige forbrug, fratrukket inflationen. Forbruget er opgjort inklusiv inflation.

6 Aktiv indsats mod ledighed 04 Den økonomiske krise har resulteret i en højere arbejdsløshed, især inden for byggefagene, hvor en række ufaglærte jobs er nedlagt. Derfor er det vigtigt, at der igennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og kompetente jobcentre sikres en målrettet og aktiv indsats, så de lediges arbejdsevner og kvalifikationer holdes ved lige eller forbedres - så de passer til arbejdsmarkedets behov. Samtidig skal der sættes ind på uddannelsesområdet: Unge ledige skal i uddannelse, og virksomhederne skal i højere grad tilbyde praktikpladser. Beskæftigelsen i bygge-og anlægsbranchen, Faktiske tal Estimater personer Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeris egne beregninger. Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen faldt markant fra 2007 til 2010, hvor mere end jobs forsvandt. Konsekvensen af lavkonjunkturen har været, at antallet af ledige er steget. Derfor er det vigtigt, at vi aktiverer de ledige og, hvis det er relevant, sørger for opkvalificering. Vi kommer til at mangle dem indenfor en overskuelig fremtid. - Lars Jeppesen, snedker- og tømrermester, Lars Jeppesen A/S, medlem af det lokale beskæftigelsesråd i Middelfart.

7 Aktiv indsats mod ledighed Styrket indsats for ledige og langtidsledige 05 2 At sikre et mere stabilt udbud af opgaver, der kan stabilisere beskæftigelsen, så ledighed undgås. 2 At jobcentrene sikrer, at ledige hurtigt kommer tilbage i arbejde. 2 At jobcentrene har fokus på at undgå langtidsledighed. 2 At procedurerne i jobcentrene afbureaukratiseres. 2 At tilgangen til de forskellige matchgrupper differentieres. 2 At de ledige sikres tidlig, relevant og jobrettet aktivering, fx gennem hyppige samtaler og hurtig kompetenceafklaring. 2 At aktiveringsindsatsen afdækker, vedligeholder og udvikler de lediges kompetencer, så de udgør en fleksibel og mobil arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer. 2 At uddannelsesaktivering altid målrettes konkrete jobs. 2 At unge under 25 år, der ikke har en uddannelse, kommer i uddannelse. 2 At aktiveringen ikke er konkurrenceforvridende. 2 At der indføres mentorordninger for ledige i overgang til job. Jobcentrenes indsats skal være målrettet den enkelte, så ledige hurtigt kommer i arbejde eller i en relevant aktivering. Aktiveringen skal sikre, at ledige bruger og udvikler deres kompetencer, så de udgør en attraktiv og fleksibel arbejdskraft. De unge skal aktiveres, så de motiveres for uddannelse og opnår de kvalifikationer, der er nødvendige for at gennemføre en uddannelse. For at undgå langtidsledighed skal jobcentrene have tæt kontakt til den ledige gennem hyppige samtaler. Samtalerne skal følge op på jobsøgningen og koncentrere sig om jobrettede aktiviteter som virksomhedspraktik og forbedring af individuelle kompetencer. Det kan blandt andet ske ved en mere systematisk brug af mentorer, så den ledige fastholdes i det jobrettede aktiveringsforløb. Aktiveringen må ikke være konkurrenceforvridende Aktivering skal anvendes med omtanke. Det giver ingen mening at sende en ledig murersvend med god joberfaring i aktivering eller virksomhedspraktik i eget fag. Det er konkurrenceforvridende, når murersvenden i virksomhedspraktik på autoværkstedet reparerer murværk, præcis som når den ledige automekaniker vedligeholder murermesterens blandemaskine og trailere. Aktiveringsindsatsen skal målrettes job eller være virksomhedsrettet og i langt mindre grad bestå af egentlig uddannelse. Hvis ledige skal have uddannelsestilbud, skal det være med konkret, fremadrettet jobperspektiv. - Torben Lund, ejer af Tømrerentreprisen A/S og medlem af det lokale beskæftigelsesråd i Halsnæs Kommune. Jobcentrene skal være virksomhedsrettede, men virksomhederne skal også være åbne for at samarbejde med jobcentrene om virksomhedsrettet aktivering. Samarbejdet skal gå begge veje, hvis systemet skal fungere optimalt. - Kurt F. Sørensen, direktør i KFS Boligbyg og næstformand i Region Nordjyllands Beskæftigelsesråd.

8 Aktiv indsats mod ledighed En koordineret indsats 06 2 At jobcentrenes indsats er effektiv og virksomhedsrettet. 2 At jobcentrene aktiverer i brancher, der matcher den lediges fagprofil, så der også efter lavkonjunkturer er medarbejdere til brancher, der har været hårdt ramt. 2 At der bliver etableret konkret tværgående samarbejde mellem jobcentre på tværs af kommunegrænser. 2 At der bliver skabt et godt match mellem ledige og virksomheder, ved at jobcentrene har tæt kontakt til virksomhederne og brancherne. 2 At jobcentrenes service til de lokale virksomheder også omfatter virksomhedens ansatte fra andre bopælskommuner. 2 At analyser af det regionale arbejdsmarked ligger til grund for jobcentrenes virksomhedsrettede arbejde i arbejdskraftoplandet. 2 At der opstilles konkrete mål i beskæftigelsesplanerne for jobcentrenes virksomhedsservice og -kontakt. 2 At UU-centrene bliver kommunalt forankrede i tæt samspil med jobcentrene. 2 At der udføres en koordineret indsats for at få unge i uddannelse. Jobcentrenes virksomhedskontakt er afgørende for, at de ledige kommer hurtigt i job. Jobcentrene skal handle på efterspørgslen på konkrete kompetencer fra virksomhederne. Det kræver, at jobcentrene har en tæt kontakt til erhvervslivet og et godt branchekendskab. På samme måde skal jobcentrene også samarbejde med UU-centrene for at sikre en koordineret indsats, især overfor ledige under 25 år. Arbejdsmarkedet består af sammenhængende arbejdskraftoplande på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene samarbejder på tværs af kommunerne, for derved at udnytte arbejdskraftens mobilitet. Ligeledes er det vigtigt, at lokale virksomheder kan få rådgivning og hjælp i medarbejdersager i det lokale jobcenter også selvom medarbejderen kommer fra en anden kommune. Fast kontaktperson i virksomhederne Herlev Kommune har en fast kontaktperson i en række større virksomheder i kommunen. Kontaktpersonen har sit skrivebord ude i virksomhederne nogle timer om ugen og alle de ansatte kan - uanset bopælskommune - rådføre sig anonymt om fx socialfaglige spørgsmål. Dette har blandt andet været med til at forhindre og forkorte sygefraværet. Videndeling mellem jobcentre og uddannelsessystemet er vigtig: Videndelingen sørger for, at morgendagens medarbejdere får de rette kvalifikationer, og de nuværende medarbejdere og ledige bliver efteruddannet til fremtidens job, fx indenfor klima eller infrastruktur. - Palle Frost Jakobsen, direktør i Kai Andersen A/S og næstformand i bestyrelsen på Ingeniørhøjskolen i København.

9 Aktiv indsats mod ledighed Flere praktikpladser 07 2 At flere virksomheder indgår uddannelsesaftaler og opretter praktikpladser. 2 At jobcentrene anvender virksomhedspraktik for unge som en indgang til en uddannelsesaftale. 2 At virksomheders sociale ansvar ikke bliver lovreguleret eller pålagt via sociale klausuler, men fortsætter som et frivilligt engagement. 2 At kommuner indgår partnerskabsaftaler med erhvervslivet og erhvervsskolerne, med henblik på at skaffe praktikpladser til unge. 2 At kommuner, der vælger at anvende sociale klausuler ved udbud af opgaver, udformer klausulerne, så virksomheder, der allerede løfter et uddannelsesansvar, ikke straffes. Antallet af praktikpladser er faldet markant de sidste to år. Krisen har betydet, at virksomhederne ikke har haft arbejde nok til at ansætte nye lærlinge. Nedgangen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler ser dog ud til at være stoppet. Men der er fortsat store udfordringer i at sikre praktikpladser nok. Flere i arbejdsstyrken frem mod 2040 Manglen Antal på praktikpladser personer, arbejdsstyrken, løses bedst 16 år ved og derover. frivilligt samarbejde mellem kommuner personer og virksomheder. Partnerskabsaftaler om oprettelse af praktikpladser til unge aftaler der indgås mellem kommunen, erhvervsskolerne og de lokale virksomheder er den 2.850bedste vej til at skabe flere praktikpladser. Partnerskabsaftaler kan, i modsætning til klausuler, fx være en indsats i folkeskolen, samarbejde med ungdomsuddannelsessy stemet eller en indsats for at få ledige i job Men det vigtigste redskab til at øge antallet af uddannelsesaftaler er, 2000 at der 2006 bliver sat 2012 bygge og anlægsprojekter i 2036 gang, så der er arbejde Anm.: Der at sætte forekommer eleverne et databrud til. mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger. Sociale klausuler Flere Markant kommuner flere overvejer efteruddanner at indføre sig sociale klausuler Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen eller uddannelsesklausuler, hvor virksomheder skal tage praktikanter, hvis de ønsker at udføre opgaver for kommunen. Det er ikke den rigtige vej at gå, fordi det vil straffe de virksomheder, der allerede løfter et uddannelsesansvar. Københavns Kommune arbejder med sociale klausuler i en form, hvor de virksomheder, der allerede har lærlinge, kan flytte disse over på den opgave, der udføres for kommunen. På denne måde straffes virksomheder, der allerede har lærlinge, ikke Københavnermodellen sikrer et bedre uddannelsesflow Kilde: AMU-statistikken. og tilskynder ikke korte uddannelsesaftaler Ambassadører for praktikpladser På Fyn etablerede man i foråret 2010 et ambassadørkorps, hvor 22 erhvervsledere aktivt inddrog deres net værk og personlige relationer for at skaffe flere praktikpladser. Indsatsen førte til, at antallet af praktik pladser steg med 11 % i løbet af fire måneder Færre erhvervsuddannede, flere højtuddannede Antal personer, arbejdsstyrken, 16 år og derover personer Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 og opefter. Ikke kompetencegivende uddannelse dækker over grundskole og gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger. Faktiske tal Estimat Antal indgåede uddannelsesaftaler Kilde: samt egne beregninger. Erhvervsuddannede Videregående uddannelse Ikke kompetencegivende uddannelse færre erhvervsuddannede i flere med en videregående uddannelse 4000 færre uddannelsesaftaler indenfor byggeog anlægsindgangen i 2009 end i 2008 Den økonomiske krise er tydelig at aflæse på antallet af indgåede uddannelsesaftaler. I 2006 blev der indgået lidt mere end 8000 praktikpladsaftaler i byggeog anlægsbranchen. I Men i 2010 ses en markant bedring og en estimeret stigning på 1000 uddannelsesaftaler i forhold til Ledigheden i bygge- og anlægsbranchen gennem året, Procent

10 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere 08 Det er vigtigt, at medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedet. Ved ledigheds- og sygdomsperioder skal det sikres, at medarbejdere så hurtigt som muligt vender tilbage i job. Det mindsker risikoen for at ende på en varig, offentlig ydelse. I bygge- og anlægsbranchen skal medarbejderne også fastholdes. Det kan gøres ved, at virksomhederne fokuserer på en forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så stress, sygefravær og nedslidning undgås. Et godt arbejdsmiljø styrker også virksomhedens image. Det er en fordel i forhold til rekruttering af nye medarbejdere, men er også et signal til potentielle medarbejdere om, at bygge- og anlægsbranchen er en god branche at arbejde i. Samtidig er det vigtigt at sætte fokus på uddannelses- og efteruddannelsesmulighederne. Især efteruddannelse bruges meget i bygge- og anlægserhvervet, og det er derfor vigtigt, at AMU-systemet opretholdes og udvikles, så det altid er muligt at opkvalificere medarbejderne, således de matcher udviklingen i branchen. 85 % af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder har igangsat arbejdsmiljømæssige initiativer. Men jobcentrene har også en opgave i forhold til arbejdsmiljøet: Det er vigtigt, at jobcentrene har et indgående kendskab til bygge- og anlægsbranchen, så sygemeldte medarbejdere hurtigt kan afklares til hel eller delvis raskmelding. Morgenmaden starter dagen I vores firma har vi stor succes med fælles morgenmad. Det giver os og medarbejderne mulighed for at starte dagen på en god og nærværende måde. Aftalen er, at hvis medarbejderne kommer 15 min. før mødetid, så giver vi morgenmad. Morgenmaden er en del af, at vi som ledelse gerne vil vise interesse og omsorg for vores medarbejdere og skabe en god stemning i firmaet. Og det virker. - Peter Christiansen, direktør i A-Z Tagteknik.

11 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere Fokus på sygefravær og mangfoldighed 09 2 At sygefraværet i både de private og offentlige brancher, der har problemer med et for stort sygefravær, mindskes. 2 At arbejdsgiverne ikke pålægges yderligere økonomiske eller administrative byrder i forbindelse med medarbejdernes sygdom. 2 At virksomhederne arbejder aktivt med at nedbringe sygefraværet. 2 At jobcentrene rådgiver om sygesamtaler, sygedagpengeopfølgningen og mulighedserklæringen. 2 At virksomhederne oplever det som en fordel at have en mangfoldig medarbejdergruppe. 2 At udsatte grupper integreres på arbejdsmarkedet. Gode rekrutteringsmuligheder og fastholdelse af medarbejdere er vigtige parametre for bygge- og anlægserhvervet, hvis det skal være muligt at opretholde arbejdsstyrken i branchen. En reduktion af sygefraværet og fastholdelse af medarbejdere er fokusområder, hvis branchen også i fremtiden skal have de nødvendige medarbejdere. En nedbringelse af sygefraværet kan kun ske, hvis samarbejdet og dialogen styrkes mellem arbejdsgiveren, medarbejderen, A-kassen, kommunen og den praktiserende læge. Vi er en rummelig virksomhed. Derfor uddanner vi løbende tidligere indsatte. Der er nye udfordringer hver gang, men det lykkes. Og det er en fornøjelse, hver gang vi uddanner en dygtig stilladsarbejder. - Kurt Bo Jensen, ejer af Herlev Stilladser og formand for Stilladssektionen. Hvert år tabes mere end 8 millioner arbejdsdage i den offentlige sektor på grund af sygefravær. Kilde: Statistikbanken.dk, tabel FRA01

12 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere Uddannelse og efteruddannelse 10 2 At der etableres et velfungerende efteruddannelsessystem med gode og relevante muligheder for efter- og videreuddannelse i bygge- og anlægsbranchen. 2 At der indføres et elektronisk uddannelsesbevis, så virksomheder hurtigt og let kan få overblik over medarbejdernes kompetencer. 2 At samtlige sikkerheds- og certifikatuddannelser udbydes på relevante sprog, så udenlandske medarbejdere kan deltage. 2 At unge nydanskere, der gennemfører et grundforløb, kan komme videre med deres uddannelse på et praktiksted. 2 At de beskæftigede kan få tilført nye arbejdsmarkedskompetencer hurtigt og fleksibelt gennem AMU-systemet. Den teknologiske udvikling, nye organisations- og samarbejdsformer, krav til arbejdsmiljø og sikkerhed samt byggeløsninger, der tager hensyn til krav om klima, energi og sunde bygninger, er bare eksempler på behovet for udvikling af kompetencer hos såvel nuværende som fremtidige medarbejdere. Derfor vil Dansk Byggeri sikre, at udbuddet af AMU-kurser konstant udvikles med relevante uddannelsesforløb. Frem mod 2020 bliver der færre med en byggefaglig erhvervsuddannelse, så der er behov for at rekruttere medarbejdere til branchen. Dette gøres blandt andet ved at skabe plads til en mangfoldig medarbejdergruppe og være en branche, hvor medarbejdernes kompetencer løbende udvikles via efteruddannelse. Bygge- og anlægsbranchen skal gøres til en attraktiv branche for fremtidens unge, såvel som for nuværende medarbejdere. Flere i arbejdsstyrken frem mod 2040 Elektronisk Antal personer, uddannelsesbevis arbejdsstyrken, 16 år og derover. Byggebranchens personermedarbejdere har ofte mange forskellige kursusbeviser. For at lette overblikket for virksomhederne vil Dansk Byggeri arbejde for et elektronisk uddannelsesbevis, der indeholder oplysninger om alle formelle uddannelser samt certifikater og kurser, som den enkelte medarbejder har erhvervet Der er mange unge nydanskere der Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, ikke kan finde en praktikplads, og det 4 idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. o er ærgerligt, at det er så svært for de Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM unge. Det er vores oplevelse, at de, vi (2008) samt egne beregninger. A har givet chancen, griber den og tager uddannelsen seriøst Svend Lange, uddannelsesansvarlig hos P. Winther Jespersen A/S murerfirma Markant flere efteruddanner sig Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen Kilde: AMU-statistikken K Antallet af deltagere på AMU-kurser har været markant stigende siden Flest virksomheder fra Tyskland og Polen

13 Internationalt arbejdsmarked Kilde: AMU-statistikken. 11 Globaliseringen er rykket ind på de danske byggepladser, og fremtidens arbejdsmarked er ikke bare dansk, men internationalt. Håndværkeren fra Leipzig er blevet en integreret del af det danske arbejdsmarked, danske virksomheder har opgaver i nabolandene, og byggematerialer leveres af kinesiske firmaer. Det betyder forskellige kulturer, traditioner og sprog på de danske arbejdspladser. Det skaber nye udfordringer i forhold til kommunikationen i virksomhederne, men også i relation til at sikre, at arbejde udføres under ordnede forhold og på vilkår, der matcher de danske. De danske bygge- og anlægsvirksomheder udsættes for massiv konkurrence, og det er vigtigt, at virksomhederne udvikler sig, så de er konkurrencedygtige. Der skal skabes rammer og redskaber, som kan være med til at styrke og udvikle de danske virksomheder Flest virksomheder fra Tyskland og Polen Antal udenlandske virksomheder i Danmark, februar 2010 Tyskland Polen Sverige Litauen Letland Kilde: SKATs momsregistreringer og egne beregninger. I februar 2010 var der ca udenlandske virksomheder i Danmark. De kom primært fra Tyskland ( 1.239), Polen (662) og Sverige (134). Resten fordeler sig på 23 andre lande. Sproget er vejen frem I Pihl & Søn A/S har en danskunderviser i en årrække været ansat til at klæde de udenlandske medarbejdere sprogligt på til den nye danske arbejdsplads. Carsten Lehman er fra Tyskland, bor i Danmark med sin familie og har modtaget danskundervisning via sit arbejde i virksomheden. Det er vigtigt, at man lærer sproget. Både for at kunne kommunikere med kollegerne på arbejdspladsen, men også for at få bedre muligheder for at få et socialt netværk. Sproget er vejen frem, hvis man vil bo og arbejde i et andet land, for det fjerner både de sproglige, men også nogle af de kulturelle barrierer, der kan være - Carsten Lehman, diplomingeniør, Pihl & Søn A/S

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum Luk op for nye jobmuligheder Netop nu er der brug for virksomheder, der kan se potentialet og mulighederne i de mange stærkt motiverede ledige, som hidtil har haft vanskeligt ved at finde de rette jobåbninger.

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH

FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH Jobcentret kan tilbyde relevante kandidater til en lang række jobåbninger og uddannelsespladser i nogle tilfælde med tilskud til opkvalificering i forhold til jeres kompetencebehov.

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere