Arbejdsmarkedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedspolitik"

Transkript

1 Arbejdsmarkedspolitik

2 Indhold 1 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden 2 Arbejdsstyrkeudfordringen 3 Strukturreformer 4 Aktiv indsats mod ledighed 5 Styrket indsats for ledige og langtidsledige 6 En koordineret indsats 7 Flere praktikpladser 8 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere 9 Fokus på sygefravær og mangfoldighed 10 Uddannelse og efteruddannelse Arbejdsmarkedspolitik Design: MONTAGEbureauet ApS Redaktion: Sidse Frich Thygesen, Dansk Byggeri Oplag: Repro og tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S Forsidefoto: Ricky John Malloy 11 Internationalt arbejdsmarked 12 Opretholdelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel 13 Danmark gearet til et internationalt arbejdsmarked Forord En stor og velkvalificeret arbejdsstyrke er forudsætningen for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig. Derfor skal vi sikre et samfund, hvor arbejde altid kan betale sig. Det kræver strukturreformer og ændringer i de offentlige ydelser. Vi skal som branche være i stand til at rekruttere nye medarbejdere, og ikke mindst holde på og udvikle de medarbejdere vi har. Vi skal i det hele taget være gearet til fremtidens arbejdsmarked, have udsyn og drage fordel af internationaliseringen. Samtidig skal vi være klar til at møde globaliseringen på vores eget hjemmemarked. Arbejdsmarkedspolitikken er Dansk Byggeris forslag til, hvordan Danmark skal imødekomme de udfordringer, der i årene fremover vil være for det danske arbejdsmarked. Vi fremlægger en række input til de næste års store udfordringer: 2 En arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden. 2 En aktiv indsats mod ledighed. 2 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. 2 Et internationalt arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet udvikler sig og udfordringerne forandrer sig. Det skal Danmark og den danske bygge- og anlægsbranche være forberedt på. God læselyst. Halldór Pall Ragnarsson Formand for Dansk Byggeri September 2010

3 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden Det danske samfund står over for store udfordringer i fremtiden. Hvis vi skal sikre vækst og velstand fremadrettet, så er det helt afgørende, at vi har en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. En stor arbejdsstyrke hænger også sammen med antallet af personer på overførselsindkomster: Færre skal forsørges af det offentlige, så flere kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Samtidig skal de strukturelle rammer omkring arbejdsmarkedet understøtte, at unge og ledige hurtigt får gode kvalifikationer og kommer ud på arbejdsmarkedet. Både de lokale og de regionale beskæftigelsesråd har en stor opgave i at hjælpe med at holde jobcentrene på sporet i deres indsats. Det er dog ikke kun jobcentrene, men hele den offentlige sektor, der spiller en væsentlig rolle i forhold til et effektivt arbejdsmarked. Den offentlige sektor skal effektiviseres og gøres smidigere, hvis vi fremover skal sikre arbejdskraft nok til både den private og den offentlige sektor. Vi står overfor store udfordringer, hvis vi skal sikre en konkurrencedygtig arbejdsstyrke. Der skal simpelthen være færre, der forsørges af det offentlige. Med efterlønsreformen og en forhøjelse af pensionsalderen der afspejler, at vores levealder bliver højere og højere, er vi på vej. Men vi ved, at der bliver pres på velfærdsydelserne, blandt andet som følge af aldersforskydningerne i befolkningen. Det stiller markante krav til styringen af den offentlige sektor, og der bliver brug for flere strukturreformer i det hele taget, for at sikre en effektiv offentlig sektor. - Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri. Flere i arbejdsstyrken frem mod 2040 Antal personer, arbejdsstyrken, 16 år og derover personer Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger. Frem mod 2018 vil antallet af personer i arbejdsstyrken falde. Herefter vil antallet stige, blandt andet på grund af efterlønsreformer, højere pensionsalder og større ungdomsårgange Markant flere efteruddanner sig Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen Kilde: AMU-statistikken Flest virksomheder fra Tyskland og Polen Antal udenlandske virksomheder i Danmark, februar 2010 Tyskland Polen Sverige Litauen Letland Kilde: SKATs momsregistreringer og egne beregninger.

4 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden Arbejdsstyrkeudfordringen 02 2 At Danmark har en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. 2 At arbejdsmarkedet afspejler det omkringliggende samfund i forhold til etnicitet, køn og alder. 2 At unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet. 2 At flere virksomheder uddanner velkvalificerede faglærte. 2 At byggebranchen får gavn af det generelt højere uddannelsesniveau i samfundet. 2 At gode arbejdsforhold, efteruddannelse, karrieremuligheder og et sikkert arbejdsmiljø er med til at fastholde branchens medarbejdere. 2 At sygefraværet reduceres. 2 At der let kan rekrutteres udenlandsk arbejdskraft i højkonjunkturer. Grundlaget for vækst og udvikling i bygge- og anlægsbranchen er en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. I løbet af de næste 30 år bliver der flere med en videregående uddannelse og færre med en erhvervsuddannelse i arbejdsstyrken. Veluddannet arbejdskraft er en styrke for Danmark men faldet i antallet af erhvervsuddannede er en udfordring for bygge- og anlægsbranchen, fordi de erhvervsuddannede er branchens kernearbejdskraft. Allerede om 8 10 år vil der være færre erhvervsuddannede Flere inden i arbejdsstyrken for byggeri og frem anlæg. mod Derfor 2040 skal erhvervsuddannelserne Antal personer, være arbejdsstyrken, attraktive for 16 de år unge, og derover. så der fortsat uddannes velkvalificerede personer faglærte. Og vi skal sikre, at bygge- og anlægsbranchen også får gavn af den generelle uddannelses vækst i samfundet Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, erhvervsuddannede, 4000 færre uddannelsesaftaler og andelen indenfor af personer bygge- med en idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. ikke og anlægsindgangen kompetencegivende i 2009 uddannelse end i 2008falder ikke i Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger samme Faktiske omfang. tal Estimat Antal indgåede uddannelsesaftaler Markant flere efteruddanner sig Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen Færre erhvervsuddannede, flere højtuddannede Antal personer, arbejdsstyrken, 16 år og derover personer Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 og opefter. Ikke kompetencegivende uddannelse dækker over grundskole og gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger Kilde: samt egne beregninger. Erhvervsuddannede Videregående uddannelse Ikke kompetencegivende uddannelse færre erhvervsuddannede i flere med en videregående uddannelse Mens væksten i antallet af personer med en videregående uddannelse fortsætter, bliver der fremover færre

5 Arbejdsmarkedspolitik gearet til fremtiden Strukturreformer 03 2 At det altid kan betale sig at arbejde. 2 At færre kommer på overførselsindkomster. 2 At nye strukturreformer ikke påvirker den danske flexicurity-model negativt. 2 At beslutningen om en to-årig dagpengeperiode fastholdes. 2 At efterlønnen afskaffes. 2 At førtidspension gøres tidsbegrænset og skal genvurderes hvert tredje år. 2 At personer i flexjob kun får løn for den tid, de arbejder. 2 At der sker en øget revalidering frem for tilkendelse af førtidspension. 2 At væksten i den offentlige sektor stoppes hurtigst muligt. 2 At den offentlige sektor slankes, effektiviseres og gøres mere fleksibel. 2 At der ikke indføres nye overførselsindkomster. Velfærdssamfundet er under pres på grund af en aldrende befolkning, massiv global konkurrence og det forhold, at produktiviteten i Danmark vokser langsommere end i udlandet. Vi skal sikre væksten for at fastholde en høj velfærd og velstand i Danmark. Det kræver, at antallet af aktive personer i arbejdsstyrken øges, blandt andet ved at færre forsørges af staten. Det kræver også, at vi fortsat fornyer og udvikler den danske flexicurity-model. Dansk Byggeri ønsker at sætte fokus på den voksende, offentlige sektor: Den offentlige sektor skal slankes og gøres mere fleksibel. Skal det lykkes at sikre den private sektor et arbejdsudbud af mindst samme størrelse som i dag, så er det nødvendigt med en meget strammere styring af de offentlige udgifter og det offentlige personaleforbrug, end det har været tilfældet de sidste 10 år. Redskaber som udlicitering skal anvendes i langt højere grad. Næsten 2 mio. personer på overførselsindkomst Folke- og førtidspension Efterløn Kontanthjælp Millioner modtager 2,5 Arbejdsløshedsdagpenge Orlovsydelser SU Revalidering Personer kan tilbydes revalidering, når de af fysiske, psykiske eller sociale årsager har begrænsninger i arbejdsevnen i et omfang, så arbejdsevnen ikke kan udnyttes. Fleksjob Fleksjob er til personer, der ikke kan opnå eller fastholde ordinært arbejde, fordi de på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Mulighederne for at bringe personen ind på arbejdsmarkedet eller fastholde personen på normale vilkår skal være afprøvet gennem revalidering, aktivering eller omplacering på arbejdspladsen Førtidspension Førtidspension kan tildeles personer, der har en erhvervsevne, der er varigt nedsat i en sådan grad, at personen ikke kan forsørge sig selv ved arbejde på normale vilkår. Afprøvning i revalidering og fleksjob samt en behandlingsindsats skal vise, at erhvervsevnen ikke kan varigt forbedres. 2,0 1,5 1,0 0, Ydelsens art Antal personer Folkepension SU Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Kontanthjælp Total I 2000 var den offentlige sektors forbrug 325 mia. kr. I 2009 nåede forbruget 496 mia. kr., en real stigning på 164 mia. kr. på ni år. Det svarer til en gennemsnitlig årlig real vækstrate på 2,6 %. Vækstraten i BNP har imidlertid ikke været lige så høj, hvorfor det offentlige forbrug i 2009 udgjorde 36 % af BNP, mens det kun udgjorde 25 % af BNP i Kilde: Danmarks Statistik tabel OFF24, NATHO02 og PRIS8. Anm.: Den reale stigning er forøgelsen af det offentlige forbrug, fratrukket inflationen. Forbruget er opgjort inklusiv inflation.

6 Aktiv indsats mod ledighed 04 Den økonomiske krise har resulteret i en højere arbejdsløshed, især inden for byggefagene, hvor en række ufaglærte jobs er nedlagt. Derfor er det vigtigt, at der igennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og kompetente jobcentre sikres en målrettet og aktiv indsats, så de lediges arbejdsevner og kvalifikationer holdes ved lige eller forbedres - så de passer til arbejdsmarkedets behov. Samtidig skal der sættes ind på uddannelsesområdet: Unge ledige skal i uddannelse, og virksomhederne skal i højere grad tilbyde praktikpladser. Beskæftigelsen i bygge-og anlægsbranchen, Faktiske tal Estimater personer Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeris egne beregninger. Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen faldt markant fra 2007 til 2010, hvor mere end jobs forsvandt. Konsekvensen af lavkonjunkturen har været, at antallet af ledige er steget. Derfor er det vigtigt, at vi aktiverer de ledige og, hvis det er relevant, sørger for opkvalificering. Vi kommer til at mangle dem indenfor en overskuelig fremtid. - Lars Jeppesen, snedker- og tømrermester, Lars Jeppesen A/S, medlem af det lokale beskæftigelsesråd i Middelfart.

7 Aktiv indsats mod ledighed Styrket indsats for ledige og langtidsledige 05 2 At sikre et mere stabilt udbud af opgaver, der kan stabilisere beskæftigelsen, så ledighed undgås. 2 At jobcentrene sikrer, at ledige hurtigt kommer tilbage i arbejde. 2 At jobcentrene har fokus på at undgå langtidsledighed. 2 At procedurerne i jobcentrene afbureaukratiseres. 2 At tilgangen til de forskellige matchgrupper differentieres. 2 At de ledige sikres tidlig, relevant og jobrettet aktivering, fx gennem hyppige samtaler og hurtig kompetenceafklaring. 2 At aktiveringsindsatsen afdækker, vedligeholder og udvikler de lediges kompetencer, så de udgør en fleksibel og mobil arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer. 2 At uddannelsesaktivering altid målrettes konkrete jobs. 2 At unge under 25 år, der ikke har en uddannelse, kommer i uddannelse. 2 At aktiveringen ikke er konkurrenceforvridende. 2 At der indføres mentorordninger for ledige i overgang til job. Jobcentrenes indsats skal være målrettet den enkelte, så ledige hurtigt kommer i arbejde eller i en relevant aktivering. Aktiveringen skal sikre, at ledige bruger og udvikler deres kompetencer, så de udgør en attraktiv og fleksibel arbejdskraft. De unge skal aktiveres, så de motiveres for uddannelse og opnår de kvalifikationer, der er nødvendige for at gennemføre en uddannelse. For at undgå langtidsledighed skal jobcentrene have tæt kontakt til den ledige gennem hyppige samtaler. Samtalerne skal følge op på jobsøgningen og koncentrere sig om jobrettede aktiviteter som virksomhedspraktik og forbedring af individuelle kompetencer. Det kan blandt andet ske ved en mere systematisk brug af mentorer, så den ledige fastholdes i det jobrettede aktiveringsforløb. Aktiveringen må ikke være konkurrenceforvridende Aktivering skal anvendes med omtanke. Det giver ingen mening at sende en ledig murersvend med god joberfaring i aktivering eller virksomhedspraktik i eget fag. Det er konkurrenceforvridende, når murersvenden i virksomhedspraktik på autoværkstedet reparerer murværk, præcis som når den ledige automekaniker vedligeholder murermesterens blandemaskine og trailere. Aktiveringsindsatsen skal målrettes job eller være virksomhedsrettet og i langt mindre grad bestå af egentlig uddannelse. Hvis ledige skal have uddannelsestilbud, skal det være med konkret, fremadrettet jobperspektiv. - Torben Lund, ejer af Tømrerentreprisen A/S og medlem af det lokale beskæftigelsesråd i Halsnæs Kommune. Jobcentrene skal være virksomhedsrettede, men virksomhederne skal også være åbne for at samarbejde med jobcentrene om virksomhedsrettet aktivering. Samarbejdet skal gå begge veje, hvis systemet skal fungere optimalt. - Kurt F. Sørensen, direktør i KFS Boligbyg og næstformand i Region Nordjyllands Beskæftigelsesråd.

8 Aktiv indsats mod ledighed En koordineret indsats 06 2 At jobcentrenes indsats er effektiv og virksomhedsrettet. 2 At jobcentrene aktiverer i brancher, der matcher den lediges fagprofil, så der også efter lavkonjunkturer er medarbejdere til brancher, der har været hårdt ramt. 2 At der bliver etableret konkret tværgående samarbejde mellem jobcentre på tværs af kommunegrænser. 2 At der bliver skabt et godt match mellem ledige og virksomheder, ved at jobcentrene har tæt kontakt til virksomhederne og brancherne. 2 At jobcentrenes service til de lokale virksomheder også omfatter virksomhedens ansatte fra andre bopælskommuner. 2 At analyser af det regionale arbejdsmarked ligger til grund for jobcentrenes virksomhedsrettede arbejde i arbejdskraftoplandet. 2 At der opstilles konkrete mål i beskæftigelsesplanerne for jobcentrenes virksomhedsservice og -kontakt. 2 At UU-centrene bliver kommunalt forankrede i tæt samspil med jobcentrene. 2 At der udføres en koordineret indsats for at få unge i uddannelse. Jobcentrenes virksomhedskontakt er afgørende for, at de ledige kommer hurtigt i job. Jobcentrene skal handle på efterspørgslen på konkrete kompetencer fra virksomhederne. Det kræver, at jobcentrene har en tæt kontakt til erhvervslivet og et godt branchekendskab. På samme måde skal jobcentrene også samarbejde med UU-centrene for at sikre en koordineret indsats, især overfor ledige under 25 år. Arbejdsmarkedet består af sammenhængende arbejdskraftoplande på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene samarbejder på tværs af kommunerne, for derved at udnytte arbejdskraftens mobilitet. Ligeledes er det vigtigt, at lokale virksomheder kan få rådgivning og hjælp i medarbejdersager i det lokale jobcenter også selvom medarbejderen kommer fra en anden kommune. Fast kontaktperson i virksomhederne Herlev Kommune har en fast kontaktperson i en række større virksomheder i kommunen. Kontaktpersonen har sit skrivebord ude i virksomhederne nogle timer om ugen og alle de ansatte kan - uanset bopælskommune - rådføre sig anonymt om fx socialfaglige spørgsmål. Dette har blandt andet været med til at forhindre og forkorte sygefraværet. Videndeling mellem jobcentre og uddannelsessystemet er vigtig: Videndelingen sørger for, at morgendagens medarbejdere får de rette kvalifikationer, og de nuværende medarbejdere og ledige bliver efteruddannet til fremtidens job, fx indenfor klima eller infrastruktur. - Palle Frost Jakobsen, direktør i Kai Andersen A/S og næstformand i bestyrelsen på Ingeniørhøjskolen i København.

9 Aktiv indsats mod ledighed Flere praktikpladser 07 2 At flere virksomheder indgår uddannelsesaftaler og opretter praktikpladser. 2 At jobcentrene anvender virksomhedspraktik for unge som en indgang til en uddannelsesaftale. 2 At virksomheders sociale ansvar ikke bliver lovreguleret eller pålagt via sociale klausuler, men fortsætter som et frivilligt engagement. 2 At kommuner indgår partnerskabsaftaler med erhvervslivet og erhvervsskolerne, med henblik på at skaffe praktikpladser til unge. 2 At kommuner, der vælger at anvende sociale klausuler ved udbud af opgaver, udformer klausulerne, så virksomheder, der allerede løfter et uddannelsesansvar, ikke straffes. Antallet af praktikpladser er faldet markant de sidste to år. Krisen har betydet, at virksomhederne ikke har haft arbejde nok til at ansætte nye lærlinge. Nedgangen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler ser dog ud til at være stoppet. Men der er fortsat store udfordringer i at sikre praktikpladser nok. Flere i arbejdsstyrken frem mod 2040 Manglen Antal på praktikpladser personer, arbejdsstyrken, løses bedst 16 år ved og derover. frivilligt samarbejde mellem kommuner personer og virksomheder. Partnerskabsaftaler om oprettelse af praktikpladser til unge aftaler der indgås mellem kommunen, erhvervsskolerne og de lokale virksomheder er den 2.850bedste vej til at skabe flere praktikpladser. Partnerskabsaftaler kan, i modsætning til klausuler, fx være en indsats i folkeskolen, samarbejde med ungdomsuddannelsessy stemet eller en indsats for at få ledige i job Men det vigtigste redskab til at øge antallet af uddannelsesaftaler er, 2000 at der 2006 bliver sat 2012 bygge og anlægsprojekter i 2036 gang, så der er arbejde Anm.: Der at sætte forekommer eleverne et databrud til. mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger. Sociale klausuler Flere Markant kommuner flere overvejer efteruddanner at indføre sig sociale klausuler Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen eller uddannelsesklausuler, hvor virksomheder skal tage praktikanter, hvis de ønsker at udføre opgaver for kommunen. Det er ikke den rigtige vej at gå, fordi det vil straffe de virksomheder, der allerede løfter et uddannelsesansvar. Københavns Kommune arbejder med sociale klausuler i en form, hvor de virksomheder, der allerede har lærlinge, kan flytte disse over på den opgave, der udføres for kommunen. På denne måde straffes virksomheder, der allerede har lærlinge, ikke Københavnermodellen sikrer et bedre uddannelsesflow Kilde: AMU-statistikken. og tilskynder ikke korte uddannelsesaftaler Ambassadører for praktikpladser På Fyn etablerede man i foråret 2010 et ambassadørkorps, hvor 22 erhvervsledere aktivt inddrog deres net værk og personlige relationer for at skaffe flere praktikpladser. Indsatsen førte til, at antallet af praktik pladser steg med 11 % i løbet af fire måneder Færre erhvervsuddannede, flere højtuddannede Antal personer, arbejdsstyrken, 16 år og derover personer Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 og opefter. Ikke kompetencegivende uddannelse dækker over grundskole og gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM (2008) samt egne beregninger. Faktiske tal Estimat Antal indgåede uddannelsesaftaler Kilde: samt egne beregninger. Erhvervsuddannede Videregående uddannelse Ikke kompetencegivende uddannelse færre erhvervsuddannede i flere med en videregående uddannelse 4000 færre uddannelsesaftaler indenfor byggeog anlægsindgangen i 2009 end i 2008 Den økonomiske krise er tydelig at aflæse på antallet af indgåede uddannelsesaftaler. I 2006 blev der indgået lidt mere end 8000 praktikpladsaftaler i byggeog anlægsbranchen. I Men i 2010 ses en markant bedring og en estimeret stigning på 1000 uddannelsesaftaler i forhold til Ledigheden i bygge- og anlægsbranchen gennem året, Procent

10 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere 08 Det er vigtigt, at medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedet. Ved ledigheds- og sygdomsperioder skal det sikres, at medarbejdere så hurtigt som muligt vender tilbage i job. Det mindsker risikoen for at ende på en varig, offentlig ydelse. I bygge- og anlægsbranchen skal medarbejderne også fastholdes. Det kan gøres ved, at virksomhederne fokuserer på en forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så stress, sygefravær og nedslidning undgås. Et godt arbejdsmiljø styrker også virksomhedens image. Det er en fordel i forhold til rekruttering af nye medarbejdere, men er også et signal til potentielle medarbejdere om, at bygge- og anlægsbranchen er en god branche at arbejde i. Samtidig er det vigtigt at sætte fokus på uddannelses- og efteruddannelsesmulighederne. Især efteruddannelse bruges meget i bygge- og anlægserhvervet, og det er derfor vigtigt, at AMU-systemet opretholdes og udvikles, så det altid er muligt at opkvalificere medarbejderne, således de matcher udviklingen i branchen. 85 % af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder har igangsat arbejdsmiljømæssige initiativer. Men jobcentrene har også en opgave i forhold til arbejdsmiljøet: Det er vigtigt, at jobcentrene har et indgående kendskab til bygge- og anlægsbranchen, så sygemeldte medarbejdere hurtigt kan afklares til hel eller delvis raskmelding. Morgenmaden starter dagen I vores firma har vi stor succes med fælles morgenmad. Det giver os og medarbejderne mulighed for at starte dagen på en god og nærværende måde. Aftalen er, at hvis medarbejderne kommer 15 min. før mødetid, så giver vi morgenmad. Morgenmaden er en del af, at vi som ledelse gerne vil vise interesse og omsorg for vores medarbejdere og skabe en god stemning i firmaet. Og det virker. - Peter Christiansen, direktør i A-Z Tagteknik.

11 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere Fokus på sygefravær og mangfoldighed 09 2 At sygefraværet i både de private og offentlige brancher, der har problemer med et for stort sygefravær, mindskes. 2 At arbejdsgiverne ikke pålægges yderligere økonomiske eller administrative byrder i forbindelse med medarbejdernes sygdom. 2 At virksomhederne arbejder aktivt med at nedbringe sygefraværet. 2 At jobcentrene rådgiver om sygesamtaler, sygedagpengeopfølgningen og mulighedserklæringen. 2 At virksomhederne oplever det som en fordel at have en mangfoldig medarbejdergruppe. 2 At udsatte grupper integreres på arbejdsmarkedet. Gode rekrutteringsmuligheder og fastholdelse af medarbejdere er vigtige parametre for bygge- og anlægserhvervet, hvis det skal være muligt at opretholde arbejdsstyrken i branchen. En reduktion af sygefraværet og fastholdelse af medarbejdere er fokusområder, hvis branchen også i fremtiden skal have de nødvendige medarbejdere. En nedbringelse af sygefraværet kan kun ske, hvis samarbejdet og dialogen styrkes mellem arbejdsgiveren, medarbejderen, A-kassen, kommunen og den praktiserende læge. Vi er en rummelig virksomhed. Derfor uddanner vi løbende tidligere indsatte. Der er nye udfordringer hver gang, men det lykkes. Og det er en fornøjelse, hver gang vi uddanner en dygtig stilladsarbejder. - Kurt Bo Jensen, ejer af Herlev Stilladser og formand for Stilladssektionen. Hvert år tabes mere end 8 millioner arbejdsdage i den offentlige sektor på grund af sygefravær. Kilde: Statistikbanken.dk, tabel FRA01

12 Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere Uddannelse og efteruddannelse 10 2 At der etableres et velfungerende efteruddannelsessystem med gode og relevante muligheder for efter- og videreuddannelse i bygge- og anlægsbranchen. 2 At der indføres et elektronisk uddannelsesbevis, så virksomheder hurtigt og let kan få overblik over medarbejdernes kompetencer. 2 At samtlige sikkerheds- og certifikatuddannelser udbydes på relevante sprog, så udenlandske medarbejdere kan deltage. 2 At unge nydanskere, der gennemfører et grundforløb, kan komme videre med deres uddannelse på et praktiksted. 2 At de beskæftigede kan få tilført nye arbejdsmarkedskompetencer hurtigt og fleksibelt gennem AMU-systemet. Den teknologiske udvikling, nye organisations- og samarbejdsformer, krav til arbejdsmiljø og sikkerhed samt byggeløsninger, der tager hensyn til krav om klima, energi og sunde bygninger, er bare eksempler på behovet for udvikling af kompetencer hos såvel nuværende som fremtidige medarbejdere. Derfor vil Dansk Byggeri sikre, at udbuddet af AMU-kurser konstant udvikles med relevante uddannelsesforløb. Frem mod 2020 bliver der færre med en byggefaglig erhvervsuddannelse, så der er behov for at rekruttere medarbejdere til branchen. Dette gøres blandt andet ved at skabe plads til en mangfoldig medarbejdergruppe og være en branche, hvor medarbejdernes kompetencer løbende udvikles via efteruddannelse. Bygge- og anlægsbranchen skal gøres til en attraktiv branche for fremtidens unge, såvel som for nuværende medarbejdere. Flere i arbejdsstyrken frem mod 2040 Elektronisk Antal personer, uddannelsesbevis arbejdsstyrken, 16 år og derover. Byggebranchens personermedarbejdere har ofte mange forskellige kursusbeviser. For at lette overblikket for virksomhederne vil Dansk Byggeri arbejde for et elektronisk uddannelsesbevis, der indeholder oplysninger om alle formelle uddannelser samt certifikater og kurser, som den enkelte medarbejder har erhvervet Der er mange unge nydanskere der Anm.: Der forekommer et databrud mellem 2003 og 2004, ikke kan finde en praktikplads, og det 4 idet antallet af personer før 2004 vedrører personer fra 15 år og opefter. o er ærgerligt, at det er så svært for de Kilde: DA via specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM unge. Det er vores oplevelse, at de, vi (2008) samt egne beregninger. A har givet chancen, griber den og tager uddannelsen seriøst Svend Lange, uddannelsesansvarlig hos P. Winther Jespersen A/S murerfirma Markant flere efteruddanner sig Antal AMU-kursister i bygge- og anlægsbranchen Kilde: AMU-statistikken K Antallet af deltagere på AMU-kurser har været markant stigende siden Flest virksomheder fra Tyskland og Polen

13 Internationalt arbejdsmarked Kilde: AMU-statistikken. 11 Globaliseringen er rykket ind på de danske byggepladser, og fremtidens arbejdsmarked er ikke bare dansk, men internationalt. Håndværkeren fra Leipzig er blevet en integreret del af det danske arbejdsmarked, danske virksomheder har opgaver i nabolandene, og byggematerialer leveres af kinesiske firmaer. Det betyder forskellige kulturer, traditioner og sprog på de danske arbejdspladser. Det skaber nye udfordringer i forhold til kommunikationen i virksomhederne, men også i relation til at sikre, at arbejde udføres under ordnede forhold og på vilkår, der matcher de danske. De danske bygge- og anlægsvirksomheder udsættes for massiv konkurrence, og det er vigtigt, at virksomhederne udvikler sig, så de er konkurrencedygtige. Der skal skabes rammer og redskaber, som kan være med til at styrke og udvikle de danske virksomheder Flest virksomheder fra Tyskland og Polen Antal udenlandske virksomheder i Danmark, februar 2010 Tyskland Polen Sverige Litauen Letland Kilde: SKATs momsregistreringer og egne beregninger. I februar 2010 var der ca udenlandske virksomheder i Danmark. De kom primært fra Tyskland ( 1.239), Polen (662) og Sverige (134). Resten fordeler sig på 23 andre lande. Sproget er vejen frem I Pihl & Søn A/S har en danskunderviser i en årrække været ansat til at klæde de udenlandske medarbejdere sprogligt på til den nye danske arbejdsplads. Carsten Lehman er fra Tyskland, bor i Danmark med sin familie og har modtaget danskundervisning via sit arbejde i virksomheden. Det er vigtigt, at man lærer sproget. Både for at kunne kommunikere med kollegerne på arbejdspladsen, men også for at få bedre muligheder for at få et socialt netværk. Sproget er vejen frem, hvis man vil bo og arbejde i et andet land, for det fjerner både de sproglige, men også nogle af de kulturelle barrierer, der kan være - Carsten Lehman, diplomingeniør, Pihl & Søn A/S

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Indhold Virksomhedsstrategi 2017... 0 For Rødovre Jobcenter... 0 En styrket indsats for samarbejdet med Virksomheder... 2 Strategier på centrale samarbejdsområder...

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere