Forord. God læselyst! Forsyningssekretariatet. Maria Rossmann Malte Lisberg

Transkript

1 Februar 2013

2 Forord Spildevandsselskaberne har en central rolle i forbindelse med udbygningen af infrastrukturen som følge af ændrede klimaforhold. Klimaforandringerne forventes at medføre et større behov for håndtering af tag- og overfaldevand, hvilket er et af spildevandsselskabernes kerneområde. En fornuftig og omkostningsbevidst klimatilpasning forudsætter et tæt samarbejde mellem kommuner, spildevandsselskaber og private borgere. Der er vedtaget ny lovgivning, som giver spildevandsselskaberne mulighed for at medfinansiere kommunale og private klimatilpasningsprojekter, som selskaberne efter hidtil gældende regler ikke ville kunne finansiere over spildevandstaksterne. Det følger af reglerne, at spildevandsselskaberne ikke vil kunne påtage sig en større risiko end, hvad det ville have kostet, hvis selskaberne havde valgt at foretage investeringer i klimatilpasning af deres egne anlæg på sædvanlig vis. Lovgivningen giver spildevandsselskaberne en unik mulighed for at bidrage med knowhow og ressourcer til at sikre løsninger på de ændrede nedbørsmønstre, som klimaændringerne medfører. Naturstyrelsen har udarbejdet et vejledningsnotat om de nye regler, som kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Billedet på forsiden er fra Lyngbyvejen i København sommeren 2011 og illustrerer konsekvensen af ekstremregn i tætbebyggede områder med lav afledningskapacitet 1. Denne vejledning beskriver de nye regler på området, betydningen for spildevandsselskaberne og det praktiske omkring, hvordan spildevandsselskaber kan få indregnet udgifter til klimatilpasningsprojekter i prisloft Forsyningssekretariatet har i februar 2013 afholdt en workshop om vejledningen med deltagelse fra en række spildevandsselskaber og DANVA. Forsyningssekretariatet takker for deltagelsen og de gode kommentarer og forslag, som har været inddraget ved udarbejdelsen af den endelige vejledning. God læselyst! Forsyningssekretariatet Maria Rossmann mar@kfst.dk Helena Forchhammer hbf@kfst.dk Jakob Mau Pedersen jmp@kfst.dk Christian Geel Andersen cga@kfst.dk Malte Lisberg maj@kfst.dk Billedet stammer fra DMI.

3 Indhold Kapitel 1 Indledning Hvad er formålet med denne vejledning? Den ekstraordinære ansøgningsrunde for prisloftet for Proces og tidsfrister... 6 Kapitel 2 Regelgrundlag Baggrunden for de nye regler... 7 Kapitel 3 Indberetning Indledning Sådan indberetter spildevandsselskaberne Grundlæggende betingelser... 9 Kapitel 4 Prisloftet Hvordan påvirkes prisloftet? Hvordan finansieres spildevandsselskabernes omkostninger til opfyldelse af dokumentationskrav? Hvordan indberettes de realiserede betalinger til projektejer? Risikodeling - forskelle mellem budgetterede og realiserede betalinger Kapitel 5 Bilag Eksempel på udformning af budget... 23

4 SIDE 4 KAPITEL 1 INDLEDNING Kapitel 1 Indledning 1.1 Hvad er formålet med denne vejledning? Den 24. januar 2013 blev der vedtaget en ny lovgivning, som giver spildevandsselskaberne mulighed for at medfinansiere private og kommunale klimatilpasningsprojekter over spildevandstaksterne. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter (medfinansieringsbekendtgørelsen), som trådte i kraft den 1. februar Bekendtgørelsen er en udmøntning af lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. (betalingsloven), som trådte i kraft den 31. januar Reglerne har virkning for selskabernes prislofter for Der gennemføres derfor en ekstraordinær ansøgningsrunde, hvor de spildevandsselskaber, der ønsker at investere i klimatilpasningsprojekter i 2013, kan få deres prislofter for 2013 korrigeret, såfremt betingelserne i medfinansieringsbekendtgørelsen vurderes at være opfyldt. 1.2 Den ekstraordinære ansøgningsrunde for prisloftet for 2013 Der er overordnet set to muligheder for indberetning af planlagte investeringer vedrørende klimatilpasning i prisloftet for 2013: Som en sædvanlig afhjælpning hvor den indberettede planlagte investering direkte vedrører spildevandsselskabets primære aktiviteter og derfor kan indberettes i henhold til pris- og levetidskatalogets aktivgrupper efter reglerne i prisloftbekendtgørelsen. Som et alternativt klimatilpasningsprojekt hvor spildevandselskabet medfinansierer et kommunalt eller privat klimatilpasningsprojekt, men ikke investerer i anlæg som selskabet kommer til at eje. Disse projekter skal indberettes efter de nye regler i medfinansieringsbekendtgørelsen. Klimatilpasning ved sædvanlig afhjælpning Ved sædvanlig afhjælpning forstås, at et spildevandsselskab investerer i løsninger, der udvider kapaciteten i forsyningsnetværket for at kunne håndtere ekstremregn. Selskabet kan eksempelvis investere i ledninger med en større dimension, flere regnvandsbassiner, flere forsinkelsesbassiner etc. Disse anlægsaktiver er almindelige anlægsaktiver i pris- og levetidskataloget, hvorfor selskabet skal indsende de oplysninger, som det normalt gør ved indberetning af planlagte investeringer. Ved sædvanlig afhjælpning skal spildevandsselskabet således ikke forholde sig anderledes til indberetningen, end hvad der er gældende praksis for indberetning til brug for den generelle fastsættelse af selskabets prisloft.

5 SIDE 5 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Boks 1.1 Eksempel på klimatilpasning ved sædvanlig afhjælpning Klimatilpasning ved opdimensionering af eksisterende ledningsnet Spildevandsselskabet har konstateret, at det eksisterende ledningsnet på en strækning mangler kapacitet i forhold til den forventede nedbør. Problemet tænkes afhjulpet ved at lægge nye større ledninger i jorden i I forhold til prisloftet sker der følgende:» Selskabet indberetter planlagte investeringer i ledningsnettet i 2013 til prisloft 2013 på kr. Standardlevetiden for ledninger i Pris- og Levetidskataloget er 75 år.» Ved indberetningen til prisloftet for 2015 skal selskabet indberette de gennemførte investeringer i investeringsregnskabet for I dette investeringsregnskab vil selskabets gennemførte investeringer til de pågældende ledninger så fremgå. For vejledning om indberetning af planlagte investeringer til sædvanlig afhjælpning henvises til kapitlet om investeringer i Forsyningssekretariatets vejledning til prisloftet for 2013 og det tilhørende Bilag E. Vejledningen og bilaget findes på Forsyningssekretariatets hjemmeside Eventuel indberetning af planlagte klimainvesteringer i forbindelse med den ekstraordinære ansøgningsrunde skal ske ved, at spildevandsselskaberne indsender en med et regneark for den eller de forskellige investeringer, som selskaberne planlægger at foretage. I regnearket skal selskaberne indtaste aktivtypen og standardlevetiden i henhold til pris- og levetidskataloget samt den forventede anskaffelsespris for hver af investeringerne. Forsyningssekretariatet har udarbejdet et regneark til brug herfor og lagt det på sekretariatets hjemmeside. Renearket hedder Regneark til sædvanlige klimainvesteringer. Spildevandsselskabernes investeringer i traditionelle klimatilpasningsløsninger vil i denne vejledning blive refereret til som sædvanlig afhjælpning. Spildevandsselskaberne kan herudover indberette planlagte investeringer til udarbejdelse af oversvømmelseskort, eksempelvis hvis kommunalbestyrelsen har anmodet herom, jf. bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. I så fald skal selskaberne ligeledes indsende en med et regneark med oplysninger om oversvømmelseskortet. Klimatilpasning gennem et alternativt projekt Ved klimatilpasning gennem et alternativt projekt forstås et klimatilpasningsprojekt, som spildevandsselskaberne kan indgå med kommunen eller en privat aktør for at håndtere ekstremregn. Reglerne i medfinansieringsbekendtgørelsen gælder ifølge 2 alene for klimatilpasningsprojekter i vandløb, veje og rekreative områder. Spildevandselskaberne kan ifølge reglerne medfinansiere løsninger til håndtering af tag- og overfladevand, som er integreret i projekter, der ligger uden for spildevandselskabernes ansvarsområde og primære aktiviteter, eksempelvis hvor: veje ombygges, så de kan bruges til afledning af vand fra oversvømmelser, eller anlægges med belægninger, der tillader nedsivning, vandløb udvides og vandet opstemmes opstrøms byarealer for at sikre større kapacitet,

6 SIDE 6 KAPITEL 1 INDLEDNING rekreative arealer anlægges eller ombygges til opsamling eller nedsivning af store mængder regnvand som f.eks. sænkede græsområder eller fodboldbaner. Det centrale for ovenstående er, at spildevandselskaberne ikke ejer anlæggene, men i stedet medfinansierer projektejers (kommunen eller privat aktør) projekt. Et sådant klimatilpasningsprojekt vil i denne vejledning blive refereret til som det alternative projekt. 1.3 Proces og tidsfrister Fristen for indberetning til den ekstraordinære ansøgningsrunde til prisloftet for 2013 er den 15. marts Det betyder, at spildevandsselskaberne senest denne dato skal have indsendt en indeholdende ansøgning, projektbeskrivelse og tilhørende dokumentation til vand@kfst.dk. Ansøgninger indsendt efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning ved den ekstraordinære ansøgningsrunde. Dette betyder, at selskabet ikke får tillæg til prisloftet 2013 herfor. Klimatilpasningsprojekter som først forventes påbegyndt i 2014 skal indberettes som en del af indberetningen til prisloftet for 2014 i Forsynings Data Online ( Indberetningsfristen for prisloftet for 2014 er den 15. april Der er offentliggjort en særskilt vejledning for prisloftet for 2014 på Selskabet vil, efter at Forsyningssekretariatet har behandlet selskabets ansøgning, modtage et afgørelsesudkast og har fra modtagelsen heraf 2 uger til at afgive høringssvar. Forsyningssekretariatet vil som udgangspunkt træffe afgørelse 4 uger efter modtagelsen af spildevandsselskabets høringssvar. Efter at der er truffet afgørelse, har spildevandsselskaberne 4 uger til at indgive klage over afgørelsen til Forsyningssekretariatet.

7 SIDE 7 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Kapitel 2 Regelgrundlag 2.1 Baggrunden for de nye regler Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Der forventes mere nedbør, og nedbøren vil blive mere koncentreret i form af flere skybrud. Havvandstanden vil stige langs en del af Danmarks kyster, og i mange områder må der forventes ændringer i grundvandsspejlet. Ekstremregn, højere havvandstand og kraftigere storme kan medføre hyppigere og større oversvømmelser end hidtil, hvilket kan forårsage omfattende skader på f.eks. bygninger og infrastruktur. Kommuneaftalen for 2013 indebærer derfor, at kommunerne i 2013 skal løfte investeringerne i klimatilpasning med 2,5 mia. kr. Staten forpligter sig samtidig til at forlænge varigheden af spildevandselskabernes kommunale lånegarantier fra 25 år til 40 år, hvilket har betydning i forhold til selskabernes investeringer i klimatilpasning ved sædvanlig afhjælpning. Med den nye lovgivning er der sket en udvidelse af de aktiviteter, som spildevandsselskaberne lovligt kan takstfinansiere, idet der er skabt mulighed for, at spildevandsselskaberne kan medfinansiere forskellige typer af klimatilpasningstiltag over spildevandstaksterne. Spildevandsselskabernes mulighed for medfinansiering gælder både kommunale og private anlægsprojekter og dækker både projektejers anlægs- og driftsomkostninger, uden at spildevandsselskaberne dog kommer til at eje de nye anlæg. Det er kommunen eller de private aktører, der som projektejere skal eje og drive disse anlæg. Spildevandsselskaber kan kun medfinansiere kommunale og private projekter til håndtering af tag- og overfladevand, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 2, stk. 1. Spildevandsselskaberne kan derudover alene afholde og indregne udgifter over spildevandstaksterne, som er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand, jf. 2, stk. 2. Spildevandsselskabernes eventuelle deltagelse i projekter, f.eks. ved udførelse af drift eller vedligehold af anlæg, begrænses af reglerne for tilknyttede aktiviteter, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 13.

8 SIDE 8 KAPITEL 3 INDBERETNING Kapitel 3 Indberetning 3.1 Indledning Ved den ekstraordinære ansøgningsrunde vil spildevandsselskaberne som nævnt få mulighed for at indberette både investeringer i klimatilpasning ved sædvanlig afhjælpning og driftsomkostninger i forbindelse med medfinansiering af alternative klimatilpasningsprojekter. Denne vejledning har alene fokus på spildevandsselskabernes indberetning af driftsomkostninger til medfinansiering af alternative klimatilpasningsprojekter i henhold til de nye regler. 3.2 Sådan indberetter spildevandsselskaberne Reglerne i betalingsloven, prisloftbekendtgørelsen og medfinansieringsbekendtgørelsen beskriver, hvilke aktiviteter der kan finansieres over spildevandsselskabernes takster og indgå i spildevandsselskabernes prislofter. I det følgende gennemgås, hvordan indberetningen af de alternative klimatilpasningsprojekter skal foregå i praksis. De bagvedliggende regler i medfinansieringsbekendtgørelsen vil blive beskrevet i de enkelte afsnit. Betalingsloven og den tilhørende medfinansieringsbekendtgørelse opstiller en række krav til dokumentation for opfyldelsen af de forskellige betingelser i bekendtgørelsen. I de følgende afsnit beskrives de grundlæggende betingelser og dokumentationskrav for alternative klimatilpasningsprojekter. Boks 3.1 nedenfor opsummerer, hvilke oplysninger og hvilken type dokumentation selskabernes ansøgninger skal indeholde.

9 SIDE 9 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Boks 3.1 Oversigt over indberetningen Oversigt over indberetningen 1. Kommunal beslutning på skrift (se Boks 3.2) 2. Projektbeskrivelser (se Boks 3.6 og Boks 3.7) 3. Detaljeret budget med forventede betalinger for det alternative projekt (se Boks 3.3 og Boks 3.4) 3.1. Detaljeret budget med forventede betalinger for selskabet 3.2. Argumentation for omkostningsfordelingen på funktionsniveau 4. Overslag over betalinger til sædvanlig afhjælpning 5. Nutidsværdiberegninger for det alternative projekt og den sædvanlige afhjælpning til opfyldelse af samme serviceniveau (se Boks 3.8 og Boks 3.9) 5.1. Dokumentation for valg af diskonteringsrente 5.2. Opgørelse af omkostningseffektivitet 6. Dokumentation, hvoraf det fremgår, i hvilke planzoner/områder projekter i vandløb ligger (f.eks. kommuneplan) 7. Aftalen mellem selskab og projektejer 8. Dokumentation for projektejers finansieringsform 3.3 Grundlæggende betingelser Spildevandsselskaber som ønsker at medfinansiere alternative klimatilpasningsprojekter i 2013 skal indsende en ansøgning, hvor følgende fire grundlæggende betingelser skal være opfyldt: 1. Det skal være en kommunal beslutning om, at projektet findes hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt 2. Omkostningerne til projektejer skal være fordelt i overensstemmelse med medfinansieringsbekendtgørelsen 3. Projektet skal være omkostningseffektivt 4. Der skal foreligge en aftale mellem spildevandsselskabet og projektejer i henhold til medfinansieringsbekendtgørelsen 1. Den kommunale beslutning Kommunen har i medfør af planloven det overordnede ansvar for den kommunale planlægning, herunder gennemførelse af klimatilpasningstiltag i overensstemmelse med overordnet planlægning.

10 SIDE 10 KAPITEL 3 INDBERETNING Det er derfor en grundlæggende betingelse for det alternative projekt, at projektet fra kommunal side anses som hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 8. Betingelsen gælder for såvel kommunale som private projekter. Denne beslutning kan f.eks. fremgå af en klimatilpasningsplan, en spildevandsplan, et tillæg eller forslag hertil. Det vil dog også være muligt at dokumentere denne beslutning på anden vis, f.eks. ved et brev fra forvaltningen, såfremt kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til at træffe denne type beslutninger til forvaltningen. I tilfælde af at delegation af beslutningskompetencen, skal spildevandsselskaberne tillige indsende dokumentation for denne delegation. Hvis dokumentationen foreligger som et forslag til en plan eller et tillæg, bør forslaget som det mindste være sendt i høring. Den endelige vedtagne plan skal senere indsendes til Forsyningssekretariatet som endelig dokumentation for beslutningen. Boks 3.2 Kommunalbestyrelsens beslutning I skal indsende:» Kommunal beslutning, der fremgår af eksempelvis en klimatilpasningsplan eller spildevandsplan eller forslag hertil. 2. Omkostningsfordeling i alternative klimatilpasningsprojekter Medfinansieringsbekendtgørelsen fastsætter to forskellige regelsæt for hvorledes spildevandsselskabernes omkostninger til medfinansiering af alternative klimatilpasningsprojekter skal opgøres. Der findes således to forskellige fordelingsregler, som afhænger af, om klimatilpasningsprojektet hører under 3 eller 4: 1) For projekter i vandløb i landzone og projekter i rekreative områder vil spildevandsselskaberne kun kunne medfinansiere den andel af et projekts omkostninger, som alene kan henledes til håndtering af tag- og overfladevand. Disse omkostninger er i medfinansieringsbekendtgørelsen defineret som meromkostninger, jf. 3, stk. 1. 2) For projekter i vandløb i byzone og projekter i veje, med opstart før 1. januar 2015, vil spildevandsselskaberne kunne medfinansiere alle omkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, jf. 4, stk. 1. Boks 3.3 Eksempel på projekter, der skal fordeles efter 3 og 4 Et projekt omfattet af 3 - Klimatilpasning i det åbne land Kommunen planlægger i samarbejde med spildevandsselskabet at etablere et vådområde. Vådområdet skal fungere både som vandmagasin og naturområde og derved opfylde rekreative behov for kommunens borgere. Da vådområdet er beliggende i et område, der er udlagt som vandløb i landzone i kommuneplanen, skal fordelingen af omkostningerne til projektet foretages efter 3. Et projekt omfattet af 4 - Klimatilpasning af veje Kommunen planlægger i samarbejde med spildevandsselskabet at etablere en skybrudsvej på en vejstrækning med henblik på bedre afledning af vand ved ekstrem regn. Da der er tale om et vejprojekt, er det underordnet, om vejstrækningen ligger i by- eller landzone; fordelingen af omkostningerne til projektet skal foretages efter 4.

11 SIDE 11 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Det skal holdes for øje, at der ifølge medfinansieringsbekendtgørelsen udelukkende kan etableres alternative klimatilpasningsprojekter i rekreative områder, vandløb og veje. Det følger derudover af bemærkningerne til forslaget til ændringen af betalingsloven, at reglerne i medfinansieringsbekendtgørelsen ikke gælder for statsveje. Bemærkningerne findes her: Spildevandsselskabernes vurdering af, om et alternativt klimatilpasningsprojekt hører under 3 eller 4, skal ske på baggrund af kommuneplanlægningen og lovgivningen i øvrigt. Det vil heraf fremgå, om et givent område er udlagt som et område til rekreative formål (kommuneeller lokalplan), om der er tale om en vej eller et vandløb samt om vandløbet ligger i by- eller landzone. Omkostningsfordelingen i et alternativt klimatilpasningsprojekt kan eksempelvis foretages således: Boks 3.4 Eksempel på en omkostningsfordeling af et projekt omfattet af 4 Et projekt omfattet af 4 Klimatilpasning af en vej Kommunen planlægger i samarbejde med spildevandsselskabet at etablere en skybrudsvej på en vejstrækning med henblik på bedre afledning af vand ved ekstrem regn. Kommunen vil gerne indgå et samarbejde med spildevandsselskabet med det formål at undgå oversvømmelser fra befæstet areal. Der forventes at være både anlægs- og driftsomkostninger, som kan henledes til håndteringen af tag- og overfladevand. Anlægsomkostninger:» Projektering: kr.» Slyngning af vej: kr.» Porøs asfalt: kr.» Nye, højere kantsten: kr.» Bænke: kr. Driftsomkostninger per år:» Vedligeholdelse af almindelig køreflade: kr.» Ekstra vedligeholdelse foranlediget af porøs asfalt: kr.» Vedligeholdelse af bænke: kr. Bænkene tjener intet formål for håndtering af tag- og overfladevand, hvorfor spildevandsselskabet ikke bidrager til anlægs- eller driftsomkostningerne hertil. Fordelingen opgøres således: Anlægsomkostninger afholdt af selskabet» Projektering (tag- og overfladevand): kr.» Slyngning af vej: kr.» Porøs asfalt: kr.» Nye, højere kantsten: kr. Driftsomkostninger per år afholdt af selskabet» Ekstra vedligeholdelse foranlediget af porøs asfalt kr. Projektering af vejen er både foranlediget af behov for afledning af tag- og overfladevand samt anlægning af en vej. Derfor skal både selskabet og projektejer afholde en del af omkostningerne til projekteringen. Selskabet skal betale den del af omkostningerne, der er nødvendige for at vejen kan håndtere tag- og overfladevand, jf. 4.

12 SIDE 12 KAPITEL 3 INDBERETNING Porøs asfalt giver nogle øgede driftsomkostninger til vedligeholdelse, da denne type asfalt slides hurtigere. Det medfører øgede driftsomkostninger for kommunen til vedligeholdelse, som spildevandsselskabet skal medfinansiere. I den situation, hvor et projekt er omfattet af både 3 og 4, skal omkostningerne til projektet opdeles herefter. Omkostningerne skal således opdeles efter den del af projektet, som hører under 3, og den del af projektet, som hører under 4. I forbindelse med vurderingen af, hvilke omkostninger, der kan karakteriseres som værende nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand, skal der lægges vægt på, at håndteringen af tag- og overfladevand ikke ville kunne finde sted, eller at det mulige serviceniveau for projektet ville blive væsentligt forringet, hvis de pågældende omkostninger ikke blev afholdt. For projekter omfattet af 4 kan spildevandsforsyningsselskabet i modsætning til projekter omfattet af 3 betale for alle omkostninger, der er nødvendige for håndteringen af tag- og overfladevand. Forskellen er, at efter 4 kan selskabet betale alle omkostninger, der har ren forsyningsmæssig interesse eller en forholdsmæssig andel af omkostninger af blandet forsyningsmæssig og kommunal/privat interesse. Spildevandsselskabet kan kun medfinansiere de projektkomponenter, der er nødvendige for et projekt forbundet med håndtering af tag- og overfladevand. Omkostninger forbundet med f.eks. forbedring af trafiksikkerhedsmæssige forhold, belysninger, beplantning mv. vil fortsat skulle afholdes af projektejer. Omkostninger, som skal fordeles forholdsmæssigt kan f.eks. være omkostninger til projektering og gravearbejde. Det følger af 4, at et spildevandsselskab frem til 1. januar 2015 kan betale 100 % af alle nødvendige omkostninger eller af den forholdsmæssige andel af omkostninger, der har blandet interesse. Efter 1. januar 2015 vil spildevandsselskabet dog højst kunne betale 75 % af de samlede investeringsomkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndteringen af tagog overfladevand. Dette gælder for projekter, som der indgås aftale om senere end 1, januar For at kunne foretage omkostningsfordelingen forudsættes det, at spildevandsselskabet udarbejder et detaljeret budget. Fordelingen af omkostninger skal foretages på funktionsniveau og være så tilstrækkeligt detaljeret, at selskabet kan begrunde fordelingen af de enkelte omkostninger mellem selskab og projektejer. Dette betyder, at spildevandsselskabet skal fordele hver enkelt omkostning ud på de enkelte anlægsaktiver og aktiviteter set ud fra formålet med aktiverne og aktiviteterne. Denne fordeling af omkostningerne skal foretages retvisende og begrundes af selskabet. Omkostningsfordelingen kan med fordel tage udgangspunkt i den dokumentation, der er udarbejdet som en del af opgørelsen af det alternative projekts omkostningseffektivitet.

13 SIDE 13 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Boks 3.5 Omkostningsfordeling I skal indsende:» Dokumentation hvoraf det fremgår i hvilke planzoner det alternative projekt i vandløb ligger eller dokumentation for, at der er tale om et rekreativt område. Dokumentationen kan eventuelt være i form af en kommuneplan. For projekter omfattet af 3: Tillæg til budget indeholdende en begrundet fordeling af drifts- og anlægsomkostninger på funktionsbestemt niveau, som opfylder meromkostningsprincippet. Der skal foreligge en argumentation for nødvendigheden. For projekter omfattet af 4:» Tillæg til budget indeholdende en begrundet fordeling af drifts- og anlægsomkostninger på funktionsbestemt niveau. Fordelingen skal angive, hvilke omkostninger der er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand. Der skal foreligge en argumentation for nødvendigheden. 3. Omkostningseffektivitet Håndtering af tag- og overfladevand kan ske på mange måder, og der er mange hensyn at tage. Betalingslovens 1, stk. 5, opstiller en hovedbetingelse for, at et alternativt projekt kan medfinansieres over spildevandstaksten. For at spildevandsselskaberne kan medfinansiere omkostningerne til projektet over spildevandstaksterne, skal projektet være omkostningseffektivt. Princippet skal således sikre, at et spildevandsselskab alene kan deltage i et alternativt projekt, hvis spildevandsselskabets omkostninger forbundet med projektet samlet set er lavere end de omkostninger, som selskabet ellers måtte forvente at skulle afholde til sædvanlig tilpasning af sine spildevandsanlæg til opnåelse af samme serviceniveau. Det betyder, at et spildevandsselskabs forbrugere ikke må stilles dårligere ved valget af det alternative projekt frem for sædvanlig afhjælpning. Beregning af omkostningseffektivitet er baseret på detaljeret viden om forventede fremtidige betalinger for både det alternative projekt og den billigst mulige sædvanlige afhjælpning, som opfylder samme serviceniveau. Ifølge medfinansieringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, skal sammenligningen af det alternative projekt og den sædvanlige afhjælpning ske ved at opgøre og sammenligne nutidsværdierne af de to projekter. For at kunne opgøre og dokumentere omkostningseffektiviteten for projekterne, skal selskabet først udarbejde projektbeskrivelser for de to projekter, der skal sammenlignes. Herefter skal det udarbejde et budget for hvert af projekterne. Både projektbeskrivelserne og projektbudgetterne skal vedhæftes i ansøgningen til Forsyningssekretariatet.

14 SIDE 14 KAPITEL 3 INDBERETNING Projektbeskrivelserne De konkrete krav til projektbeskrivelserne beskrives og understøttes med eksempler i det følgende: Boks 3.6 Projektbeskrivelse af det alternative projekt En udførlig projektbeskrivelse for det alternative klimatilpasningsprojekt, hvor følgende beskrives - Hovedlinjerne for hvordan projektet er udformet - Hvilket serviceniveau, som søges opnået - Hvordan projektet opnår dette serviceniveau gennem den fulde levetid. Eksempel på projektbeskrivelse for et alternativt projekt I 2013 udarbejdede Abwasser Spildevandselskab i samarbejde med Abwasser Kommune et risikokort, som viste, at fremtidige store regnskyl vil kunne afhjælpes ved at installere forsinkelsesbassiner lige nord for Abwasser Sidegade. Den nuværende situation er, at Abwasser Å, som løber langs Abwasser Sidegade og ned gennem midtbyen, løber over ved store regnskyl, idet byens kloakker ikke er dimensioneret til større regnskyl, hvorfor overskydende vand ender i åen med oversvømmelse og forurening til følge. På baggrund af risikokortlægningen har Abwasser Kommune udarbejdet en indsatsplan mod oversvømmelser. Indsatsplanen angiver, at der skal gennemføres konkrete tiltag i området. Et af de forslåede tiltag er opførelsen af et anlæg bestående af overfladiske åbne render og kanaler samt et stort forsinkelsesbassin til spidsbelastninger. Anlægget vil alene blive ejet af kommunen. Området anvendes rekreativt, og forsinkelsesbassinet vil det meste af året kunne anvendes som skateboardbane. Der etableres desuden en sti, som skal fungere som regnvandskanal, på sammenlagt 200 meter, som vil sno sig gennem området øst for bassinet og ned til regnvandsbassinet. Stiens bredde varierer fra 5 til 10 meter og dybden fra en halv til ca. en hel meter. Formålet med stien er dels rekreativt og dels at kunne lede alt regnvand fra det store asfalterede område øst for bassinet videre til bassinet. Bassinet tømmes ved hjælp af en pumpe, og regnvandet pumpes op i kloaksystemet, når der igen er plads til det. Formålet med projektet er at nedbringe udledningen af overløbsvand fra fælleskloakken til Abwasser Å. Åen løber igennem Abwasser bymidte. Ved at opdimensionere muligheden for tilbageholdelse af tag-og overfladevand ved ekstremregn undgås det, at åen går over sine bredere og oversvømmer Abwasser midtby. Projektet er dimensioneret, så det statistisk set vil kunne modstå et regnskylsscenarium svarende til 20-årsregn. Det er således dette serviceniveau, der er fastsat for projektet. Anlægget vil blive vedligeholdt i den fulde levetid, hvorfor dets kapacitet for vandafledning vil være konstant. Såfremt prognoserne for 20-årsregn holder, medfører dette, at anlægget vil kunne aflede vand svarede til 20-årsregn i dets fulde levetid. Projektbeskrivelsen for det alternative klimatilpasningsprojekt anvendes blandt andet til at beskrive det serviceniveau, som skal opnås. For at kunne vise, at en alternativ løsning er billigere for selskabets forbrugere fremfor sædvanlig afhjælpning, skal selskabet beskrive, hvordan det samme serviceniveau vil kunne opnås ved sædvanlig afhjælpning.

15 SIDE 15 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Boks 3.7 Projektbeskrivelse af sædvanlig afhjælpning En kort beskrivelse af den sædvanlige afhjælpning, hvor det beskrives: - Hvordan en sædvanlig spildevandsløsning ville kunne opnå det samme serviceniveau. Eksempel på en sædvandlig afhjælpning, der opnår samme serviceniveau som det alternative projekt Abwasser Spildevandsselskab foreslår, at den billigste sædvanlige afhjælpning ville være at bygge et lukket forsinkelsesbassin nord for Abwasser Sidegade. Bassinnet ville skulle være lukket, idet kommunen er bekymret for bassinnets æstetiske udtryk samt eventuelle lugtgener ved opdæmning af vand, hvorfor det ikke vil give byggetilladelse til et åbent bassin. Forsinkelsesbassinet dimensioneres ligesom ved det alternative projekt, således at det vil have kapacitet til at modstrå et regnskylsscenarium svarende til 20-årsregn. Således er serviceniveauet det samme som for det alternative projekt. Projektbudgetterne Ifølge medfinansieringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, skal sammenligningen af det alternative projekt og den sædvanlige afhjælpning ske ved at opgøre og sammenligne nutidsværdierne af de to projekter. Der skal derfor laves et budget for hvert af de to projekter. Budgettet for det alternative projekt skal være detaljeret, mens budgettet for den sædvanlige afhjælpning alene skal være en overslagsberegning. Budgetterne skal anvendes til at beregne nutidsværdien af selskabets omkostninger til hvert af de to mulige projekter. De to projektbeskrivelser danner baggrund for disse budgetter. Et eksempel på opbygningen af et budget findes i bilag 5.1. At begge projekter skal opnå samme serviceniveau betyder, at projekterne har samme gevinst for selskabet, hvorfor man alene behøver at kigge på omkostningssiden for at finde projektet med den højeste netto nutidsværdi. Ved sammenligningen af de to projekter anvendes nutidsværdimetoden. Nutidsværdimetoden er et værktøj, der kan sammenligne flere projekter med forskellige anlægs- og driftsomkostninger. Nutidsværdien af et projekt er summen af anlægsomkostningen i startåret og alle fremtidige drifts- og anlægsomkostninger i projektets levetid tilbagediskonteret til nutidens værdi. Intuitionen bag nutidsværdimetoden er, at man beregner, hvor meget selskabet ville skulle låne i dag for at finansiere alle betalinger til et projekt i hele projektets levetid til en given rentesats. Den diskonteringsrente, som skal anvendes til beregningen, er i medfinansieringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, fastsat til at være selskabets forventede effektive lånerente. Den effektive rente for et lån er for låntager den pålydende rente inklusive alle omkostninger i forbindelse med lånet. Der kan eksempelvis være tale om kurstab og etableringsprovision ved lånoptagelsen samt løbende provision osv. Alt dette er en del af selskabets reelle låneomkostninger, hvilket medfører, at den pålydende rente er lavere end den rente, selskabet reelt betaler for at lånefinansiere. Spildevandsselskabet skal dokumentere den forventede effektive lånerente. Som dokumentation kan selskabet anvende en effektiv lånerente svarende til selskabets lån optaget til andre investeringer i Hvis selskabet ikke har optaget lån til investeringer i 2013 eller ikke finder de optagne lån i 2013 retvisende for selskabets kapitalomkostninger, kan selskabet i stedet indsende et indhentet lånetilbud. Ved beregningen af omkostningseffektiviteten opstilles dermed to forskellige projekter, som begge opnår samme serviceniveau ud fra nogle givne omkostninger gennem projekternes løbetid. Den sædvanlige afhjælpning vil dog ikke nødvendigvis opnå det pågældende service-

16 SIDE 16 KAPITEL 3 INDBERETNING niveau i samme periode som det alternative projekt projekternes levetider kan altså være forskellige. I den situation, hvor man sammenligner omkostningerne til det alternative projekt og den sædvanlige afhjælpning uden at tage højde for, at de to projekter opnår det forventede serviceniveau i to forskellige perioder, ville man ikke nødvendigvis vælge det bedste projekt, men måske i stedet det mest kortlivede. Det vil populært sagt svare til at sammenligne pærer og bananer. Det er muligt at sammenligne nutidsværdien af to projekter med forskellige levetider ved at bruge den årlige ækvivalente annuitetsmetode (Equivalent Annual Annuity, EAA). Man ser her på, hvad den årlige betaling til et projekt vil være i den situation, hvor projektet ville blive gentaget i det uendelige. Hermed menes ikke, at projektet reelt gentages i det uendelige. I det følgende beskrives hvordan disse beregninger foretages, startende med nutidsværdiberegningen. Boks 3.8 Eksempel på hvordan nutidsværdien beregnes for et projekt Selskabet skal i 2013 medfinansiere et alternativt klimatilpasningsprojekt, som kommunen etablerer i Projektet har en levetid på 5 år, og de forventede omkostninger er delt op i henhold til medfinansieringsbekendtgørelsen. De forventede betalinger for selskabet er følgende: År Forventet betaling Selskabet vil gerne finde nutidsværdien (i år 2013) af de ovenstående betalinger. Den generelle formel for en nutidsværdiberegning ser således ud: NV= I formlen er Ct = betalingen i år t, r = den årlige forventede effektive rente og N = projektets levetid. Beregningen kan eksemplificeres ved, at man har to projekter, som opnår samme serviceniveau i to forskellige perioder, hvorfor man sammenligner projekterne ved at anvende EAAmetoden.

17 SIDE 17 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Boks 3.9 Eksempel på EAA-metoden Selskabet står i 2013 og vil i 2013 og frem gerne medfinansiere en skaterbane, som skal fungere som bassin. Projektet har en levetid på 5 år og en nutidsværdi af de forventede betalinger på kr. Som den billigste sædvanlige afhjælpning foreslår selskabet et forsinkelsesbassin med en levetid på 50 år og en nutidsværdi af forventede drifts- og anlægsomkostninger på kr. Selskabets forventede effektive årlige lånerente er på 4 %, hvilket også blev lagt til grund for beregningen af nutidsværdien af de to projekter. Selskabet sammenligner de to projekter ved at finde den ækvivalente årlige annuitet: Alternativt projekt Sædvanlig afhjælpning: Ud fra ovenstående kan selskabet konkludere, at den ækvivalente årlige annuitet er højest for det alternative projekt. Under forudsætning af, at der kun foreligger de to beskrevne muligheder, som har samme serviceniveau og begge har uendelig tidshorisont, samt at selskabets effektive lånerente er konstant, vil den billigste metode for selskabet altså være at deltage i det alternative projekt. Det alternative projekt må derfor vurderes at være det mest omkostningseffektive. Den generelle formel for en EAA-beregning ser således ud: EAA= I formlen er NPV = nutidsværdien af de budgetterede betalinger i projektets levetid, r = den årlige forventede effektive rente og N = projektets levetid (inkl. det første år, hvor investering foreligger). I Microsoft Excel kan funktionen -Ydelse og Nutidsværdi anvendes til at finde den årlige ækvivalente annuitet. Her skal selskabets effektive lånerente samt summen af selskabets udgifter de enkelte år (i negative tal) angives. For at kunne opgøre og dokumentere omkostningseffektiviteten skal selskabet som nævnt udarbejde og indsende de ovenfor gennemgåede projektbeskrivelser og budgetter, som munder ud i en beregning af omkostningseffektiviteten for det valgte alternative projekt. Dokumentationskravet kan opsummeres til følgende:

18 SIDE 18 KAPITEL 3 INDBERETNING Boks 3.10 Omkostningseffektivitet I skal indsende:» En udførlig projektbeskrivelse for det alternative projekt» En kort projektbeskrivelse af den sædvanlige afhjælpning» Et detaljeret budget for det alternative projekt» Et overslag over betalinger til den sædvanlige afhjælpning» Nutidsværdiberegninger for hhv. den sædvanlige afhjælpning og det alternative projekt» Opgørelse af omkostningseffektiviteten» Dokumentation for den valgte diskonteringsrente» Dokumentation for projektejers finansieringsform 4. Aftalen mellem projektejer og spildevandsselskab Det følger af medfinansieringsbekendtgørelsen, at spildevandsselskabet og projektejer skal indgå en aftale om det alternative projekt. Denne aftale danner grundlaget for, at dokumentationskravet i 6 kan opfyldes. Minimumskravene til aftalen er fastsat i medfinansieringsbekendtgørelsens 12. Det fremgår heraf, at aftalen skal indeholde:» vilkårene for spildevandsselskabets medfinansiering af projektet» vilkårene for projektejers udførelse, drift og vedligeholdelse af projektet» en opdeling af de forventede investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger» en fordeling af hvilke omkostninger, hhv. spildevandsselskabet og projektejer skal betale» en angivelse af det serviceniveau, som søges opnået med projektet» vilkårene for parternes opsigelsesvarsel» øvrige oplysninger til brug for opnåelse af tillæg til prisloftet Vilkårene for medfinansieringen skal fremgå eksplicit af aftalen. Der skal være overensstemmelse mellem aftalen og dokumentationen for projektets omkostningseffektivitet, omkostningsfordeling og serviceniveau. Det er vigtigt at sikre, at aftalen bestemmer alle nødvendige vilkår for projektet. På Naturstyrelsens hjemmeside og findes en standardaftale, som selskaberne med fordel kan benytte eller tage udgangspunkt i ved udarbejdelsen af aftalen med projektejer. Boks 3.11 Aftalen mellem projektejer og spildevandsselskab I skal indsende:» Den indgåede aftale mellem projektejer og spildevandsselskab

19 SIDE 19 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Ud fra den ovenstående gennemgang af reglerne i medfinansieringsbekendtgørelsen kan der opstilles en tjekliste over de oplysninger og den dokumentation, som spildevandsselskaberne skal indsende med deres ansøgning til Forsyningssekretariatet. Boks 3.12 Tjekliste (magen til Boks 3.1) Indberetningens indhold: 1. Kommunal beslutning på skrift 2. Projektbeskrivelser for de to projekter 3. Detaljeret budget med forventede betalinger for det alternative projekt 3.1. Detaljeret budget med forventede betalinger for selskabet 3.2. Argumentation for omkostningsfordelingen på komponentniveau 4. Overslag over betalinger til sædvanlig afhjælpning 5. Nutidsværdiberegninger for det alternative projekt og den sædvanlige afhjælpning til opfyldelse af samme serviceniveau 5.1. Dokumentation for valg af diskonteringsrente 5.2. Opgørelse af omkostningseffektivitet 6. Dokumentation hvoraf det fremgår, i hvilke planzoner/områder projektet ligger (f.eks. kommuneplan) 7. Aftalen mellem selskab og projektejer 8. Dokumentation for projektejers finansieringsform

20 SIDE 20 KAPITEL 4 PRISLOFTET Kapitel 4 Prisloftet 4.1 Hvordan påvirkes prisloftet? Spildevandsselskabets omkostninger til medfinansiering af godkendte alternative klimatilpasningsprojekter vil medføre en forøgelse af selskabets prisloft. Selskabets betalinger til alternative projekter, som etableres i 2013, indgår således i selskabets prisloft for 2013 som driftsomkostninger til miljø- og servicemål, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 15. Ifølge reglerne i medfinansieringsbekendtgørelsen kan selskabet medfinansiere et alternativt klimatilpasningsprojekt ved at yde tilskud til projektejers drifts- og anlægsomkostninger. Medfinansieringsbekendtgørelsen angiver rammerne for, hvornår spildevandsselskaberne skal betale deres andel af omkostningerne til projektejer, jf. 14. Der skelnes i bekendtgørelsen mellem betalingen til hhv. projektejers driftsomkostninger og anlægsomkostninger. Selskabets betalinger af tilskud til projektejers drifts- og vedligeholdelsesomkostninger falder som en årlig betaling i det år, hvor de pågældende omkostninger afholdes af projektejer. Betalingen finder sted i maksimalt den periode, hvor projektet håndterer tag- og overfladevand. Perioden fremgår af den indgåede aftale. Ved selskabets betalinger af tilskud til projektejers anlægsomkostninger afhænger betalingsperioden af projektejers valg af finansieringsform til projektet. Hvis projektejer har valgt at lånefinansiere anlægsomkostningerne, betaler selskabet sin andel lineært over en periode svarende til afdragsperioden på lånet, dog maksimalt 25 år. Hvis projektejer har valgt at kontantfinansiere anlægsomkostningerne, betaler selskabet sin andel lineært over en periode på minimum 10 år og maksimalt 25 år, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 14, stk. 2. Boks 4.1 Eksempel på betaling Et projekt med drifts- og anlægsomkostninger Abwasser Spildevandsselskab indgår i et projekt med Abwasser Kommune omkring etablering af en skateboardbane, som også finder anvendelse som aflastningsbassin ved spidsbelastninger. Selskabet og kommunen har aftalt, at kommunen overtager alle forpligtigelser for projektet efter 50 år. Efter 50 år er kommunen derfor ikke forpligtet til at sikre, at anlægget kan aflede tag- og overfladevand. Det er kommunen som ejer og drifter anlægget. Spildevandsselskabet yder alene økonomisk tilskud hertil. Projektet starter i 2013, og projektet er omfattet af medfinansieringsbekendtgørelsens 3. Spildevandsselskabet kan derfor alene medfinansiere den andel af projektets omkostninger, som alene kan henledes til håndtering af tag- og overfladevand (meromkostningerne). Kommunen vælger at kontantfinansiere anlægsomkostningerne. Anlægsomkostningerne inklusive kapitalomkostninger beløber sig til kr. Da projektet er kontantfinansieret, skal selskabet betale sit tilskud til projektejers anlægsomkostninger over en periode mellem 10 og 25 år. Her vælges 10 år.

21 SIDE 21 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Selskabet og kommunen har fordelt omkostningerne efter 3 og når frem til, at selskabet skal betale kr. om året i 10 år i tilskud til anlægsomkostningerne og kr. om året i 50 år i tilskud til driftsomkostningerne. Selskabet opnår derfor en forøgelse af prisloftet for 2013 dette sker som et tillæg for driftsomkostninger til miljø-og servicemål på kr. ( ). Det viser sig ved udgangen af 2013, at kommunens udgifter til den del af driften, der alene kan henledes til håndtering af tag- og overfladevand, er lidt højere end forventet, idet overfladen på skaterbanen kræver mere vedligeholdelse for at kunne holde vand tilbage. Selskabet ender derfor med at betale kr. i tilskud til driftsomkostningerne. I reguleringsregnskabet for 2013, som indberettes ved indberetningen til prisloftet for 2015 (senest 15. april 2014), indberetter selskabet derfor, at dets faktiske afholdte omkostninger i 2013 var på kr. Selskabet beskriver baggrunden for underbudgettering, og underbudgetteringen findes ikke væsentlig. Selskabet får derfor i korrektionen i prisloftet 2015 et tillæg på kr. for de faktiske omkostninger afholdt i Hvordan finansieres spildevandsselskabernes omkostninger til opfyldelse af dokumentationskrav? Indhentelse af dokumentation i overensstemmelse med medfinansieringsbekendtgørelsen vil medføre omkostninger for selskaberne. Et spildevandsselskabs omkostninger i forbindelse med dokumentation og vurdering af et godkendt alternativt projekt indberettes og behandles som driftsomkostninger til miljø- og servicemål, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 15, stk. 4. Selskabets omkostninger til dokumentation og vurdering af projekter, som ikke udløser et tillæg til prisloftet, fordi de ikke kan godkendes, kan alene dækkes over selskabets almindelige drift. Det vil sige, at selskabet selv skal afholde disse omkostninger uden at få en forøgelse af prisloftet. 4.3 Hvordan indberettes de realiserede betalinger til projektejer? I prisloftet foretages en årlig engangsregulering af forskellen mellem de budgetterede og realiserede driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Reguleringen sker på baggrund af reguleringsregnskabet for året to år forud for prisloftsåret, jf. prisloftbekendtgørelsens 5, stk. 2. De realiserede driftsomkostninger til miljø- og servicemål, herunder det godkendte alternative projekt, for det foregående år, indsendes hvert år senest den 15. april til Forsyningssekretariatet dette sker som en del af reguleringsregnskabet. Reguleringsregnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor, jf. prisloftbekendtgørelsens 25. I den situation hvor de forventede omkostninger viser sig at være sat for lavt, skal årsagen til underbudgettereingen uddybes i reguleringsregnskabet for miljø- og servicemål i indberetningen.

22 SIDE 22 KAPITEL 4 PRISLOFTET 4.4 Risikodeling - forskelle mellem budgetterede og realiserede betalinger Vurderingen af omkostningseffektivitet er baseret på budgettal. Det er derfor vigtigt, at disse budgettal er så retvisende som muligt. Hvis de forventede omkostninger systematisk undervurderes, er projektet ikke nødvendigvis omkostningseffektivt. Det er alene projektejer, som påtager sig risikoen for fordyrelser, der er større end de forventede omkostninger ved den sædvanlige afhjælpning ville have været, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 12, stk. 1., nr. 3.

23 SIDE 23 SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Kapitel 5 Bilag 5.1 Eksempel på udformning af budget Kommunen vil i samarbejde med et spildevandsselskab anlægge en fodboldbane. Fodboldbanen bliver ligeledes bygget med henblik på afledning af tag- og overfladevand ved at der anvendes en speciel type grus og der installeres faskiner langs banekanten. Projektet er omfattet af 4. Selskabet finansierer faskiner og stabilgrus, samt arbejdstimer foranlediget af disse to aktiver. Når disse omkostninger indberettes som værende afholdt, vil selskabet skulle kunne dokumentere størrelsen af omkostningerne. Anlægsomkostninger Anlæg Arbejdstimer Faskiner Montering af rullegræs Stabilgrus Montering af stabilgrus Rullegræs Opsætning af faskiner Fodboldmål Optegning af boldbane Maling Bænke Driftsomkostninger per år (arbejdstimer og materialer) Græsslåning Genoptegning af bane Vedligehold af faskiner