Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014"

Transkript

1 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 214 Januar 213

2 Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der beskriver udviklingstendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark i de kommende år. Samtidig beskrives de hidtidige resultater af beskæftigelsesindsatsen i regionen. Arbejdsmarkedet har i de senere år været præget af afmatning med faldende beskæftigelse og stigende ledighed og nogle grupper er blevet hårdere ramt end andre. Det gælder fx unge, ufaglærte og dimittender. Samtidig har krisen ramt hårdere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Fremadrettet forventer Økonomi og Indenrigsministeriet fortsat stigende ledighed i første halvår af 213, hvorefter udviklingen forventes at vende til svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed hen mod slutningen af 213. Ministeriet forventer, at den positive udvikling fortsætter i 214. Rådet og beskæftigelsesregionen forventer en stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og markant faldende efterspørgsel efter ufaglærte, som følge af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at de kommende års milliardinvesteringer i større byggeog anlægsprojekter som Femern Bælt, jernbaner og supersygehuse vil medføre et meget stort behov for kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesministeriet skønner, at investeringerne på landsplan kaster omkring 2. job af sig de kommende år. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen medvirker til relevant opkvalificering af de ufaglærte, og medvirker til, at flere unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Generelt peger udviklingen på arbejdsmarkedet på følgende hovedudfordringer for beskæftigelsesindsatsen i de kommende år: At medvirke til at unge får en uddannelse, og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet At forebygge og afhjælpe langtidsledighed herunder opkvalificering af ufaglærte At sikre at de svageste grupper får den indsats, der skal til, for at de kommer tættere på arbejdsmarkedet det skal bl.a. medvirke til at begrænse tilgangen til førtidspension Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen, og det er afgørende, at jobcentrene kender virksomhedernes behov. Samarbejdet med virksomhederne skal derfor styrkes i de kommende år mhp at sikre den rette matchning mellem ledige og job/aktiveringspladserne i virksomhederne. Den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen skal fastholdes, og indsatsen skal basere sig på, hvad der virker i indsatsen. Det indebærer bl.a., at der skal gennemføres en målrettet og virksomhedsnær indsats herunder etablering af jobrotation og øvrige forløb, der kombinerer aktivering på en virksomhed med egentlig opkvalificering. Ledige skal fortsat tilskyndes til at søge de job, der er på arbejdsmarkedet, og unge og ikkefaglærte skal tilskyndes til at påbegynde kompetencegivende uddannelse. 1

3 Samtidig skal indsatsen kunne favne både at fokusere på de nyledige og personer med længere perioder på offentlig forsørgelse dvs. der både skal tilrettelægges en tidlig og forebyggende indsats samt en afhjælpende indsats. Ingen personer må overlades til passiv, offentlig forsørgelse. Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen ser frem til, at rapporten kan være med til at sætte retning for de kommende års beskæftigelsesindsats i Østdanmark. Vi ser samtidig frem til fortsat godt samarbejde med alle relevante aktører, så alle bidrager til en velfungerende og effektiv beskæftigelsesindsats i regionen. Peter Kay Mortensen Preben Rasmussen Høj Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd Regionsdirektør 2

4 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING UDFORDRINGER SOM FØLGE AF UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET DE NATIONALE MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE PERSPEKTIVER SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSEN ER FALDET KRAFTIGT UNDER KRISEN KRISEN HAR RAMT FORSKELLIGT GEOGRAFISK MANGE JOBÅBNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET SELV I KRISETIDER LEDIGHEDEN ER SVAGT STIGENDE KONJUNKTURERNE FORVENTES AT VENDE I MIDTEN AF ANTALLET AF ERHVERVSAKTIVE I ØSTDANMARK STIGER PÅ SIGT KVALIFIKATIONSKRAVENE PÅ ARBEJDSMARKEDET STIGER SAMMENFATNING UDVIKLING I JOBCENTRENES MÅLGRUPPER FLERE BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE ANDELEN AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE VARIERER I KOMMUNERNE BEVÆGELSER MELLEM FORSØRGELSESGRUPPER SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE ER STEGET DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER FLERE UNGE STARTER PÅ EN UDDANNELSE MANGE UNGE GENNEMFØRER IKKE DEN PÅBEGYNDTE UDDANNELSE SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION MED DEN NYE REFORM TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION SKAL BEGRÆNSES MERE FOKUS PÅ DEN TIDLIGE, FOREBYGGENDE INDSATS SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN HAR STABILISERET SIG MEN PÅ ET HØJERE NIVEAU LANGTIDSLEDIGHEDEN STIGER FOR KVINDER OG NYUDDANNEDE LANGTIDSLEDIGHEDEN RAMMER UDDANNELSESGRUPPERNE FORSKELLIGT INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN FORTSAT POTENTIALER FOR AT STYRKE VIRKSOMHEDSINDSATSEN BEHOV FOR AT SYNLIGGØRE JOBÅBNINGERNE FOR DE LEDIGE FORTSAT BEHOV FOR AT SKABE PLADS TIL UDSATTE GRUPPER BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERING FORTSAT BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE FASTHOLDELSEN AF MEDARBEJDERE BEHOV FOR AT OPKVALIFICERE ARBEJDSSTYRKEN BL.A. VIA JOBROTATION SAMMENFATNING... 7

5 1. Sammenfatning 1.1. Udfordringer som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet Status på arbejdsmarkedet i Østdanmark ved udgangen af 212 Ved udgangen af 212 er situationen på det østdanske arbejdsmarked, at beskæftigelsen fortsat falder lidt, men ikke nær så kraftigt som i perioden fra midten af 28 til begyndelsen af 21 afmatningens første fase. Beskæftigelsesudviklingen siden afmatningen satte ind har indtil videre gennemløbet 2 faser. I den første fase fra midten af 28 til midten af 21 faldt beskæftigelsen i bygge og anlægserhvervene og industrien, mens den fortsat steg i den offentlige service. I afmatningens anden fase fra midten af 21 til midten af 212 er det kraftige fald i byggeog anlægsbeskæftigelsen blevet til en beskeden stigning og beskæftigelsen i den private service stiger atter lidt i Østdanmark (bl.a. indenfor handel, hotel og restauration samt rengøring). Derimod er den offentlige beskæftigelse faldet markant i afmatningens anden fase. Det kraftige beskæftigelsesfald resulterede i en kraftig stigning i ledigheden fra midten af 28 til begyndelsen af 21 i Østdanmark. I 21 og 211 var ledigheden stort set uændret, mens den er steget en smule i 212. Overordnet kan udviklingen på arbejdsmarkedet i Østdanmark beskrives som stagnationspræget. Der er dog tale om forskellige udviklingstendenser for de forskellige grupper. Ledigheden og langtidsledigheden udgør fortsat en betydelig udfordring for beskæftigelsesindsatsen og udviklingen i beskæftigelsen har samlet set endnu ikke vist tegn på at et afgørende knæk. Arbejdsmarkedet i Østdanmark i 213 og 214 Denne udvikling på arbejdsmarkedet forventes ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet at fortsætte i hvert fald et stykke ind i 213. Ifølge seneste prognose fra Økonomi og Indenrigsministeriet forventes bruttoledigheden på landsplan at stige ind i 213 for at toppe i midten af 213. Herefter forventes det, at ledigheden falder, og at beskæftigelsen igen begynder at stige. Alt i alt forventes ledigheden på landsplan at være lavere ultimo 213 end ultimo 212. Omsættes Økonomi og Indenrigsministeriets skøn for udviklingen på landsplan til det Østdanske arbejdsmarkedet, medfører det en forventning om en nogenlunde uændret beskæftigelse fra slutningen af 212 til slutningen af 213 og en stigning på ca. 4. beskæftigede (+,3 pct.) fra slutningen af 213 til slutningen af 214. Bruttoledigheden i Østdanmark forventes at falde med ca. 3.3 personer ( 4,3 pct.) fra slutningen af 212 til slutningen af 213 og med ca. 3.4 personer ( 4, pct.) fra slutningen af 213 til slutningen af

6 Mange ledige og langtidsledige aktuelt Udviklingen på arbejdsmarkedet i de senere år har betydet, at både ledigheden og langtidsledigheden er steget. I krisens første fase fra steg ledigheden især blandt mænd fra den private sektor, hvoraf en del er langtidsledige i dag. Siden er ledigheden især steget for kvinder fra den offentlige sektor, som nu oplever stigende langtidsledighed. En høj langtidsledighed kan øge risikoen for, at flere borgere mister kontakten til arbejdsmarkedet, vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet betyder, at nogle grupper på arbejdsmarkedet har særlig risiko for langtidsledighed. Det gælder bl.a. nyuddannede, nydanskere fra ikke vestlige lande, ufaglærte, ældre og kvinder fra den offentlige sektor. Udviklingen på arbejdsmarkedet rammer skævt geografisk Udviklingen på arbejdsmarkedet rammer de geografiske områder i Østdanmark forskelligt. Det gælder både udviklingen i beskæftigelsen, ledigheden og arbejdsstyrken. Faldet i beskæftigelsen er kraftigere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden, og der er tegn på, at Region Sjælland ikke i samme grad høster gevinsterne af stabiliseringen på arbejdsmarkedet. Det skyldes i vid udstrækning, at der fortsat forsvinder arbejdspladser i Region Sjælland. Det er derfor afgørende, at de ledige bevæger sig hen, hvor arbejdspladserne er. Samtidig er det vigtigt, at jobskabelsen øges. Mange jobåbninger på arbejdsmarkedet Der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at det danske arbejdsmarked har en høj jobomsætning, hvor mange job udskiftes eller genbesættes over tid. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Udfordringen for beskæftigelsesindsatsen er, at synligheden af jobåbningerne falder i perioder med lavkonjunktur, da mange arbejdsgivere rekrutterer via lukkede rekrutteringskanaler, f.eks. ved at ansætte tidligere medarbejdere eller uopfordrede ansøgere. Pt. er kun ca. 1 pct. af jobåbningerne synlige for ledige og jobsøgere 1. Beskæftigelsesindsatsen har derfor en vigtig opgave med at medvirke til, at virksomhederne synliggør jobåbningerne for ledige og langtidsledige og at medvirke til, at de ledige målretter deres jobsøgning mod gode jobområder. Mange nyuddannede mangler fodfæste på arbejdsmarkedet De nyuddannede unge har det særdeles svært i den nuværende situation på arbejdsmarkedet. Selv om de har gennemført en uddannelse, har de den højeste langtidsledighed blandt alle grupper på arbejdsmarkedet lige nu. Det er udtryk for, at nyuddannede både faglærte og personer med korte, mellemlange og længerevarende uddannelse har svært ved at konkurrere om de ledige stillinger med de mere erfarne lønmodtagere. 1 Baseret på jobopslag i Beskæftigelsesministeriets jobdatabase, Jobnet.dk. 2

7 Der er risiko for, at de nyuddannedes kompetencer ikke bringes i spil på arbejdsmarkedet i en tid, hvor mange velkvalificerede ældre forlader arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at hjælpe de nyuddannede unge ind på arbejdsmarkedet. Flere personer uden for arbejdsmarkedet Den østdanske befolkning er stigende, og det sætter beskæftigelsesindsatsen under pres i den aktuelle situation på arbejdsmarked. Det ses bl.a. ved, at antallet af borgere uden for arbejdsstyrken stiger flere går i uddannelse, og der kommer flere borgere i match 2 3. Der er kommet væsentlige flere ikke arbejdsmarkedsparate borgere i jobcentrene i de senere år, og det er derfor afgørende, at beskæftigelsesindsatsen er i stand til at bringe de udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Det samlede antal af borgere på offentlig i Østdanmark er steget markant, og det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen holder flest mulige af de svage grupper i et aktivt spor, så mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet fastholdes. Mange unge mangler praktikpladser Stadig flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Det årlige antal unge, der kommer i gang med en uddannelse i Østdanmark, er steget med ca. 1. personer. Det skyldes, at flere unge kanaliseres ind i ordinære uddannelser via beskæftigelsesindsatsen, og flere unge går direkte fra en forberedende til en kompetencegivende uddannelse bl.a. i lyset af de begrænsede jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid fortsat mange unge, der mangler en praktikplads, og praktikpladssituationen udfordrer mulighederne for, at flere unge får en uddannelse. Selv om antallet af oprettede lærlingepladser er steget fra ca. 7 om måneden i 28 til ca. 9 om måneden i 212, er antallet af unge uden praktikpladser steget markant i Østdanmark. Udviklingen betyder, at mange unge ikke gennemfører deres uddannelse, da de ikke kan få en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. I de seneste 1 år er antallet af beskæftigede med videregående uddannelse steget med ca. 9. personer i Østdanmark, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca. 83. personer. Og denne udvikling forventes at fortsætte. Fremadrettet kan udviklingen betyde, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft og overskud af ufaglært arbejdskraft. Samtidig kan udviklingen indebære, at mange ufaglærte får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse. 3

8 1.2. De nationale mål for beskæftigelsesindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at flere unge får en uddannelse. Målet skal ses i lyset af, at de unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af unge ledige er steget kraftigt, at stadig flere unge mangler en praktikplads, og at mange unge med personlige, psykiske og/ eller sociale problemer har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller ved at gennemføre en uddannelse. Det er en udvikling, som kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Dermed kan de unge få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen viser, at der er kommet flere unge i uddannelse både fra selvforsørgelse og fra offentlig forsørgelse. I 211 startede der årligt ca. 1. flere unge under 2 år i Østdanmark i uddannelse end i 28. Resultaterne viser dog samtidig, at kun hver femte af de unge på offentlig forsørgelse kommer i gang med en uddannelse i løbet af et år. Den lave andel skyldes bl.a., at kun pct. af de unge forsørgere og de ufaglærte over 2 år går i uddannelse. Derudover er der fortsat mange unge, der ikke gennemfører deres uddannelser. Halvdelen af de unge, der kommer fra offentlig forsørgelse, falder fra deres uddannelse. Der er derfor fortsat behov for, at beskæftigelsesindsatsen understøtter, at flere unge gennemfører en uddannelse. De unge består af forskellige grupper med helt forskellige indsatsbehov. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen differentieres i forhold til ungegrupperne, og at ungeindsatsen målrettes de specifikke udfordringer hos de forskellige ungegrupper. Der er derudover behov for, at indsatsen har fokus på at mindske de unges høje frafald fra uddannelse. Der er potentialer i at styrke fastholdelsesindsatsen overfor de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. Færre personer skal på førtidspension Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om at færre personer skal på førtidspension. For mange borgere kan overgangen til førtidspension indebære, at man mister netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Og for samfundet indebærer en stor tilgang til førtidspension, at arbejdsudbuddet bliver mindre, og at der kommer et stigende pres på den offentlige økonomi i en lang årrække. Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen viser, at det er lykkedes at reducere det samlede antal førtidspensionister i Østdanmark. Siden 28 er antallet af personer på førtidspension faldet med ca. 4.3 eller ca. 4,4 pct. Derudover viser resultaterne, at der fra 28 til 212 har været et fald i nytilgangen til førtidspension. 4

9 Der er dog fortsat mange personer på førtidspension, og beskæftigelsesindsatsen skal derfor fortsat fokusere på at begrænse antallet af borgere på førtidspension. Det kræver dels en tidlig forebyggende indsats for de målgrupper, der er i risiko for førtidspension, dels en succesfuld implementering af den tværfaglige indsats og de nye ressourceforløb som led i reformen af førtidspension og fleksjob. Den tværfaglige indsats og ressourceforløbene skal målrettes de specifikke ressourcer og barrierer, der gør sig gældende for de udsatte grupper. Der skal gøres en aktiv indsats for at bringe de udsatte gruppers ressourcer i spil og skabe en positiv udvikling for personerne, så de bringes tættere på arbejdsmarkedet og ikke ender på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En høj langtidsledighed øger derfor risikoen for, at flere borgere mister kontakten til arbejdsmarkedet, vælger at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet eller får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at langtidsledigheden er blevet fordoblet i Østdanmark. Antallet af langtidsledige udgør i dag knap 26. mod ca. 13. i 28. Der er dog tale om, at langtidsledigheden inden for de seneste 1½ år er faldet svagt blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været svagt stigende. Udviklingen er meget forskellig på tværs af kommunerne i Østdanmark. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at langtidsledigheden er faldet i 34 kommuner og steget i 12 kommuner fra august 211 til august 212. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat fokusere på at gøre en aktiv og forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en indsats overfor de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Og der er behov for en indsats, der målrettet håndterer de specifikke ledighedsproblemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. Indsatsen skal bl.a. synliggøre de eksisterende jobåbninger og målrette de lediges jobsøgning. For nogle langtidsledige skal indsatsen derudover sigte på at åbne døre ind til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre langtidsledige skal indsatsen tilføre kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at jobcentrene skal sikre en tættere kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. En tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder er en afgørende forudsætning for at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer både på kort og lang sigt. Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen viser, at samarbejdet med virksomhederne spiller en stigende rolle. Det kommer til udtryk ved, at 3 pct. af virksomhederne i dag medvirker i aktiveringsindsatsen, og 32 pct. af alle ledighedsberørte deltager i virksomhedsaktivering.

10 Samarbejdet med virksomhederne varierer betydeligt i de enkelte kommuner og i de enkelte brancher. Det vidner om, at der fortsat er potentiale for at øge samarbejdsgraden med virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen skal også fremadrettet fokusere på at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder. Kun gennem samarbejdet med virksomhederne kan det sikres, at der er tilstrækkelig synlighed af jobåbninger, et tilstrækkelig antal pladser i virksomhederne for jobcentrets forskellige målgrupper, at virksomhederne kan få bistand til rekruttering, og at der kan samarbejdes om at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne. 6

11 1.3. De beskæftigelsespolitiske perspektiver Den værste del af afmatningen, der satte ind i midten af 28, synes at være overstået. Beskæftigelsen falder dog fortsat svagt på det østdanske arbejdsmarked her ved udgangen af 212 og ledigheden stiger en smule. De hidtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 vil derfor fortsat være gældende i 213 og 214. Udviklingen på arbejdsmarkedet og resultaterne af beskæftigelsesindsatsen inden for de nationale mål peger på følgende fremadrettede fokusområder i den beskæftigelsespolitiske indsats: Behov for at få flere unge til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen i de kommende år har fokus på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge under 3 år. En vellykket ungeindsats, der motiverer unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil medvirke til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og virksomhedernes efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Samtidig vil det medvirke til, at de unge får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Fortsat behov for at bekæmpe langtidsledigheden Der skal også i de kommende år gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. For nogle langtidsledige skal indsatsen sigte på at åbne døre ind til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre skal indsatsen tilføre kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at der gennemføres både en forebyggende og afhjælpende indsats. Fortsat behov for at reducere antallet af borgere på førtidspension Beskæftigelsesindsatsen skal også i de kommende år fokusere på at reducere antallet af personer på førtidspension. Der er behov for en tidlig indsats overfor risikogrupperne for førtidspension og for en tværfaglig indsats overfor de udsatte grupper, herunder målrettede og individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Den forebyggende indsats skal samtidig medvirke til at begrænse antallet af borgere med langvarige perioder på offentlig forsørgelse. Den aktive indsats skal modvirke en gradvis marginalisering af modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse samt personer med skiftende forsørgelsesydelser. Fortsat behov for at styrke samarbejdet med virksomhederne Et godt samspil med virksomheder vil gavne stort set alle facetter af indsatsen i jobcentrene. Derfor er der behov for, at jobcentrene sigter på at udvikle dialogen og samarbejdet med virksomhederne. Dels skal det skabe plads til ledige i virksomhederne, dels skal det medvirke til, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft. Der er fortsat en høj jobomsætning på arbejdsmarkedet, som øger mulighederne for at skabe plads til ledige og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Derfor skal virksomhedsindsatsen også have fokus på at øge synligheden af de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. 7

12 2. Situationen på arbejdsmarkedet i Østdanmark Efter flere års fald i beskæftigelsen i Østdanmark er udviklingen stabiliseret. Beskæftigelsen falder ganske svagt, og ledigheden er svagt stigende. Det er udtryk for, at konjunktursituationen er forbedret i den private sektor. Krisen har kostet mange arbejdspladser, og der er pt. høj ledighed og langtidsledighed i Østdanmark. Der er imidlertid fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsesindsatsen har derfor en vigtig opgave med at synliggøre jobåbningerne for ledige og langtidsledige og målrette jobsøgningen mod gode jobområder. Den østdanske befolkning er stigende, og det sætter beskæftigelsesindsatsen under pres i den aktuelle situation på arbejdsmarked. Hidtil har det stigende befolkningstal især udmøntet sig i en større gruppe af borgere uden for arbejdsmarkedet flere unge i ordinære uddannelser og flere ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Det er derfor afgørende, at beskæftigelsesindsatsen er i stand til at bringe de udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Fremadrettet vil kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet fortsætte med at stige. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse Beskæftigelsen er faldet kraftigt under krisen Antallet af beskæftigede i Østdanmark er samlet set faldet med 7. personer siden 28, fra 1.4. personer i januar 28 til 97. i september 212. Det svarer til et samlet fald i antallet af beskæftigede på knap 7 pct. 2 Krisen på det danske arbejdsmarked har gennemløbet to faser, jf. figur 1. I krisens første fase fra faldt beskæftigelsen med 8. personer (, pct.). I krisens anden fase fra faldt beskæftigelsen med 12. personer (1,2 pct.). De to faser under krisen er karakteriseret ved forskellige udviklingstræk, som har givet forskellige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen. Fra faldt beskæftigelsen især i fremstillingsfagene, handels og transportsektoren og den private servicesektor, jf. figur 2. Det øgede især mændenes ledighed. Figur 1: Udviklingen i beskæftigelsen i Østdanmark januar 28 august Første fase jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 Sæsonkorrigeret Anden fase Faktiske tal Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidsbeskæftigelse. Sæsonkorrigeret vha. X12 arima Generelt er beskæftigelsen i denne rapport defineret som lønmodtagerbeskæftigelse. Selvstændige er ikke medtalt. 8

13 I krisens anden fase faldt beskæftigelsen primært i den offentlige sektor og finanssektoren, mens konjunktursituationen i den private sektor generelt var forbedret. Det øgede især ledigheden blandt kvinder. Fremstillingssektoren er hårdest ramt af krisen Fremstillingssektoren er hårdt ramt af krisen på arbejdsmarkedet. I krisens første fase faldt beskæftigelsen i industrien og byggebranchen med hhv. 9 pct. og 17 pct. Dette fald er langt fra opvejet af en stigende beskæftigelse i krisens anden fase. Baggrunden for udviklingen er, at industrien blev ramt af den faldende efterspørgsel på eksportmarkederne kombineret med et faldende indenlandsk forbrug, mens byggeriet blev ramt af krisen på boligmarkedet og de usikre konjunkturer. Industrien har samlet set mistet ca. 8 pct. af de ansatte siden starten af krisen. Inden for byggeriet er der et fald på ca. 14 pct. Denne udvikling har medført, at ledigheden er steget kraftigt for ufaglærte og faglærte mænd, hvoraf en del i dag er langtidsledige. Fra 21 ændrede situationen på arbejdsmarkedet sig. Det indebar bl.a. at beskæftigelsen begyndte at stige i den private servicesektor og begyndte at falde i den offentlige sektor, jf. figur 2. Figur 2: Udviklingen i antallet af beskæftigede i Østdanmark fordelt efter branche august 28 august 212. Indeks 1 = august 28 Indeks Første fase Anden fase aug 8 okt 8 dec 8 feb 9 apr 9 jun 9 aug 9 okt 9 dec 9 feb 1 apr 1 jun 1 aug 1 okt 1 dec 1 feb 11 apr 11 jun 11 aug 11 okt 11 dec 11 feb 12 apr 12 jun 12 aug 12 Indeks 11 Industri Bygge og anlæg Handel&transport Privat service Offentlige brancher I alt 1 1 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. Data er sæsonkorrigeret vha. X 12 ARIMA. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af en offentlig institution. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn I denne fase er ledigheden for kvinder steget, mens mændene i stigende grad har fundet beskæftigelse inden for fremstillingsfagene og de private servicefag. Den modsatrettede udvikling i beskæftigelsen for kvinder og mænd er illustreret i figur 3. Mens kvindernes beskæftigelse er faldet støt under hele lavkonjunkturen, er mændenes beskæftigelse i høj grad præget af de forskellige udviklingstræk under krisens to faser. Disse udviklingstræk på arbejdsmarkedet har stor betydning for beskæftigelsesindsatsen. En af hovedopgaverne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte, at flest mulige ledige kanaliseres over i områder med gode jobmuligheder, herunder den private servicesektor. Figur 3: Udviklingen i antallet af beskæftigede i Østdanmark fordelt efter køn januar 28 til september Første fase jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 12 apr 12 jul 12 Kvinder Anden fase Mænd Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. Data er sæsonkorrigeret vha. X 12 ARIMA. 9

14 I den aktuelle situation har beskæftigelsesindsatsen en dobbelt udfordring med at afhjælpe langtidsledigheden hos mænd, som blev ledige under krisen første fase, og med at forebygge langtidsledighed hos kvinder, der er blevet ledige under krisens anden fase Krisen har ramt forskelligt geografisk Udviklingen på arbejdsmarkedet har ramt de geografiske områder i Østdanmark forskelligt. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at beskæftigelsen samlet er faldet med 4 pct. i Region Hovedstaden og med 12 pct. i Region Sjælland, jf. figur 4. Udviklingen viser, at Region Sjælland ikke i samme grad som Region Hovedstaden har høstet gevinster af ændringerne på arbejdsmarkedet i krisens anden fase. Beskæftigelsen er faldet uafbrudt siden krisens start i 28 med ca. 9 pct. i og ca. 3 pct. i I Region Hovedstaden faldt beskæftigelsen med godt 4 pct. i første fase af krisen, hvorefter beskæftigelsen har haft en svagt stigende tendens uden dog at komme på niveau med niveauet før krisen. Figur 4: Udviklingen i beskæftigelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland januar 28 september 212. Indeks 1=januar 28. Indeks Første fase jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 Region Hovedstaden Anden fase Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Data er sæsonkorrigeret vha. X 12 ARIMA. Region Sjælland Indeks Udviklingen i kommunerne er forskellig Også på kommuneniveau er der stor forskel på beskæftigelsesudviklingen. Den aktuelle udvikling indebærer, at et stort antal kommuner har faldende beskæftigelse især i Region Sjælland men også i Region Hovedstaden, jf. figur og figur 6. Figur : Andelen af årige, der er beskæftigede, og udviklingen i antallet af beskæftigede i Region Hovedstaden fra august 211 til august 212 Andel beskæftigede (pct.) Egedal Gns. Allerød Vallensbæk Hillerød Furesø Dragør Tårnby Fredensborg Frederikssund Glostrup Hørsholm Lyngby Taarbæk Rudersdal Gribskov Herlev Halsnæs Rødovre Ballerup Hvidovre Høje Tåstrup Gentofte Gladsaxe Helsingør Gns. Frederiksberg Bornholm Brøndby Ishøj Albertslund København Udvikling i antal beskæftigede (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger Anm.: Y aksen viser andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem år i august 212. X aksen viser den procentvise udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede årige. Opgørelserne er fordelt efter de fuldtidsbeskæftigedes bopæl. Gennemsnittet viser udviklingen i hele Østdanmark. Figur 6: Andelen af årige, der er beskæftigede, og udviklingen i antallet af beskæftigede i Region Sjælland fra august 211 til august 212 Andel lbeskæftigede (pct.) Solrød Lejre Greve Roskilde Ringsted Stevns Faxe Holbæk Sorø Næstved Kalundborg Slagelse Odsherred Vordingborg Guldborgsund Gns. Køge Gns. 2 Lolland Udvikling i antal beskæftigede (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger Anm.: Y aksen viser andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem år i august 212. X aksen viser den procentvise udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede årige. Opgørelserne er fordelt efter de fuldtidsbeskæftigedes bopæl. Gennemsnittet viser udviklingen i hele Østdanmark. 1

15 I Region Hovedstaden har der inden for det seneste år været fald på over 2 pct. i Helsingør, Fredensborg, Vallensbæk, Bornholm og Ishøj. De to sidstnævnte kommuner har samtidig en relativ andel beskæftigede. Omvendt er beskæftigelsen steget svagt i København, Lyngby Taarbæk, Gladsaxe, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg og Dragør, figur. I Region Sjælland er det kun Køge, der det seneste år har haft en positiv udvikling i antallet af beskæftigede, mens alle andre kommuner har oplevet et fald. De kommuner, hvor beskæftigelsen er faldet mest, er Vordingborg og Lolland, hvor faldet har været på mere end 3 pct. det seneste år, jf. figur 6. De to kommuner har samtidig en relativ andel beskæftigede. Flere brancher er ramt i Region Sjælland Overordnet er forskellene i beskæftigelsesudviklingen udtryk for forskellige rammevilkår. Det handler om, at både uddannelsesniveauet og branchetilknytningen hos borgerne er meget forskellige i kommuner og regioner. Der er generelt tale om, at en større andel af befolkningen i Region Sjælland arbejder inden for de konjunkturfølsomme brancher, som er hårdest ramt af krisen på arbejdsmarkedet. Derudover har kommunerne i Region Sjælland generelt flere ufaglærte og faglærte i befolkningen. I Region Hovedstaden er beskæftigelsen faldet mest inden for byggebranchen og finanssektoren, hvor der i 212 er ca. 8.3 færre beskæftigede, jf. tabel 1. Derudover har der været mindre fald i beskæftigelsen inden for industrien. Omvendt er beskæftigelsen under lavkonjunkturen steget kraftigt i hotel og restaurationsområdet og private serviceområder. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er stort set uændret i perioden Tabel 1: Udvikling i antal beskæftigede i Region Hovedstaden fordelt på brancher Antal august Aug 8 til aug 1 Aug 1 til aug 12 Udvikling i alt Antal august Landbrug mv % 14% 12% Metalindustri % 6% 2% Fødevareindustri % 4% 3% 6.61 Anden industri % 6% 4% Byggeriet % 3% 14% Handel % 2% 1% Transport % 1% 3% Hotel/restau % 16% 19% IT/medier % 2% 2% Finans og forsikring % 1% 6%.116 Videnservice.162 % 4% 1% 4.83 Operationel service % 17% 16% Andre serviceydelser % 2% 7% Off. brancher % 3% % Uoplyst branche % 28% 6% 19.2 I alt % % 3% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn. 11

16 Det er kendetegnende for udviklingen i Region Hovedstaden: At beskæftigelsen i industrien, byggebranchen og handel/transport er faldet i krisens første fase og steget i krisens anden fase At beskæftigelsen i den private servicesektor er steget under krisen At beskæftigelsen ikke er faldet inden for den offentlige sektor under den samlede krise I Region Sjælland er beskæftigelsen faldet kraftigt inden for industrien, byggebranchen, finanssektoren og den offentlige sektor, jf. tabel 2. Der har været mindre fald inden for handels og transportsektoren, hvilket skyldes et fald i krisens anden fase. Omvendt er beskæftigelsen steget inden for hotel og restaurationsområdet og den private service. Det er kendetegnende for udviklingen i Region Sjælland: At beskæftigelsen er faldet i industri og byggebranchen i krisens første fase, men har været stort set uændret i krisens anden fase At beskæftigelsen i den private servicesektor er steget under krisen At beskæftigelsen er faldet kraftigt inden for den offentlige sektor under krisen Tabel 2: Udvikling i antal beskæftigede i Region Sjælland fordelt på brancher Antal august Aug 8 til aug 1 Aug 1 til aug 12 Udvikling i alt Antal august Landbrug mv..69 3% % 3%.449 Metalindustri % 1% 19% Fødevareindustri % 7% 6% Anden industri % % 13% Byggeriet % 2% 14% Handel % 1% 1% Transport % 8% % Hotel/restau % 12% 1% IT/medier % % 4% Finans og forsikring % 7% 18% Videnservice % 3% % Operationel service % 2% 26% Andre serviceydelser % 3% 3% 8.74 Off. brancher % 6% % Uoplyst branche % 29% 68% 6.98 I alt % 3% 9% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn. 12

17 2.3. Mange jobåbninger på arbejdsmarkedet selv i krisetider Der er løbende mange jobåbninger på arbejdsmarkedet uanset om den samlede beskæftigelse går op eller ned. Det skyldes, at det danske arbejdsmarked har en høj jobomsætning, hvor mange job udskiftes eller genbesættes over tid. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen have fokus på at gøre jobåbningerne synlige for flest mulige ledige og at målrette de lediges jobsøgning mod gode jobområder. På baggrund af den høje jobomsætning i samfundet lykkes det fortsat for mange nyledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid, jf. figur 7. Der er tale om, at ca pct. af de nyledige hurtigt genfinder job uanset konjunkturerne. I perioden med højkonjunktur fra fandt 33 4 pct. af de nyledige job inden for de første 3 måneders ledighed. Andelen faldt en smule i perioden med lavkonjunktur fra medio 28 til 211, hvor pct. af de nyledige hurtigt genfandt beskæftigelse, jf. figur 7. Figur 7: Andelen af nyledige, der finder beskæftigelse inden for 3 måneder , ,3 34,9 37,6 3, ,2 29,8 29, Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Nyledige jobklare kontanthjælpsmodtagere og a dagpengemodtagere Selv om der kan registreres en vis konjunkturafhængighed i udslusningen af nyledige, er ovenstående udtryk for en stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvor der løbende skabes mange jobåbninger. I 21 var der på trods af krisen ca jobåbninger på det østdanske arbejdsmarked. Udfordringen for beskæftigelsesindsatsen er, at synligheden af jobåbningerne falder i perioder med lavkonjunktur, da mange arbejdsgivere rekrutterer til deres stillinger ad lukkede kanaler, f.eks. ved at ansætte tidligere medarbejdere eller uopfordrede ansøgere. I de senere år er antallet af synlige jobåbninger på det østdanske arbejdsmarked halveret fra ca. 24. nye stillinger pr. kvartal i 28 til ca. 12. nye stillinger pr. kvartal i 212, jf. kapitel 7. Den faldende jobsynlighed betyder, at ca. 1 pct. af jobåbningerne er synlige for ledige og langtidsledige, jf. kapitel 7 3. I den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er det derfor centralt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at synliggøre flest mulige jobåbninger for de ledige. Det skal bl.a. ske via et styrket samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene. 3 Som opgjort ved jobopslag i Beskæftigelsesministeriets jobdatabase, Jobnet.dk. 13

18 Der er en stor spredning i jobmulighederne i kommunerne i Østdanmark. Det illustreres af, at antallet af jobåbninger per beskæftiget med bopæl i Glostrup er ca. gange højere end i Dragør, jf. figur 8. Det generelle billede er, at jobmulighederne er højest i Region Hovedstadens kommuner. Det afspejles også af, at der i Region Hovedstaden i gennemsnit er,3 jobåbninger per beskæftiget, mens der kun er,2 i Region Sjælland. Figur 8: Jobåbninger pr. beskæftiget med bopæl i kommunerne i Østdanmark i 21 Antal,6,,3,3,4,4,4,1,1,2,2,2,2,2,2,2,2,2,2,2,3,3,3,3,3,3,2,1 Antal,6,,,4,4,32,28,3,21,2,1, Dragør Lejre Egedal Halsnæs Stevns Solrød Fredensborg Vallensbæk Faxe Kalundborg Furesø Gribskov Frederikssund Helsingør Greve Sorø Hørsholm Vordingborg Holbæk Næstved Odsherred Slagelse Guldborgsund Køge Lolland Ishøj Ringsted Frederiksberg Roskilde Rudersdal Tårnby Hvidovre Hillerød Rødovre Bornholm Gladsaxe Høje Tåstrup Allerød Gentofte Herlev Brøndby Albertslund Lyngby Taarbæk København Ballerup Glostrup Hovedstaden Sjælland Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland, Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Der er samtidig forskel på, hvor stor jobomsætningen er for de forskellige brancher i Østdanmark. I brancherne handel og transport og øvrig privat service udgør de ledige job en højere andel end beskæftigelsen, jf. figur 9. Den højere jobomsætning indenfor handel og transport og øvrig privat service kan skyldes, at der er mange ufaglærte beskæftigede i disse brancher, og der i højere grad end andre brancher er tale om korttidsansættelser, brug af vikarer, deltidsansættelser, jobskifte mv. Andelen af jobåbninger er underrepræsenteret i industrien og på det offentlige område. Det afspejler den fortsatte lavkonjunktur på eksportmarkederne og offentlige nedskæringer. Dog er der som nævnt tegn på forbedring i dele af den private sektor. Figur 9: Jobåbninger og beskæftigede i Østdanmark i 21, fordelt på brancher Landbrug mv Industri Kilde: Jobindsats.dk Byggeri Handel & transport Øvrig privat service 3 Jobåbninger Beskæftigelse Højre akse Offentlig service Ledigheden er svagt stigende ved indgangen til 213 Ledighedsprocenten i Østdanmark steg som følge af krisen kraftigt fra efteråret 28 og frem til efteråret 21, jf. figur 1. Siden da har ledigheden været nogenlunde konstant med en ledighed på godt 6 pct. af arbejdsstyrken. 14

19 Ledigheden i Østdanmark udgør 6, pct. af arbejdsstyrken i september 212, hvilket er på niveau med ledigheden på landsplan. I tredje kvartal 212 er der knap 79. ledige og 26. langtidsledige i Østdanmark, og beskæftigelsesindsatsen skal derfor fortsat håndtere mange personer uden job. Der er imidlertid stor forskel på ledighedsprocenterne i kommunerne i Østdanmark. Niveauet varierer fra 2,9 pct. i Allerød til 11, pct. i Ishøj. Figur 1: Udvikling i ledigheden og langtidsledigheden i Østdanmark, 1. kvt kvt kvt.27 3.kvt.27 1.kvt.28 3.kvt.28 1.kvt.29 3.kvt.29 1.kvt.21 3.kvt.21 1.kvt kvt kvt kvt.212 Sæsonkorrigeret bruttoledighed Antal langtidsledige Antal bruttoledige Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Bruttoledigheden er opgjort i fuldtidspersoner. Langtidsledigheden er opgjort for dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Nogle kommuner har både stigende beskæftigelse og ledighed En gruppe af kommuner har både haft en stigende ledighed og beskæftigelse, jf. figur 11. Det drejer sig om København, Gladsaxe, Hvidovre og Frederiksberg. Kombination af stigende ledighed og beskæftigelse skal ses i lyset af, at arbejdstyrken i disse kommuner er steget mere end antallet af beskæftigede. Det modsatte gør sig gældende for en række kommuner, hvor både ledigheden og beskæftigelsen er faldet i det seneste år. Det er især tilfældet i Fredensborg, Sorø og Lejre. Der er desuden forskel på ledigheden for de forskellige uddannelsesniveauer i Østdanmark. Ledigheden er højest blandt ufaglærte ledige og ledige med lang videregående uddannelse (6,4 pct.). Ledighedsprocenten er lavere for faglærte og personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, jf. figur 12. Figur 11: Udvikling i antallet af fuldtidsledige og antallet af beskæftigede fra august 211 til august 212 Udvikling i antal ledige (pct.) 1 Herlev Hørsholm 1 Ballerup Stevns Ishøj Vordingborg Vallensbæk Helsingør 1 Fredensborg Lejre Sorø Glostrup Gladsaxe Frederiksberg København Hvidovre Lyngby Taarbæk Rødovre Dragør Udvikling i antal beskæftigede (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udvikling i antal ledige er beregnet pba. sæsonkorrigerede fuldtidsledige. Udvikling i antal lønmodtagere er beregnet pba. fuldtidsbeskæftigede årige. Der er samtidig forskel på omfanget af ledighed for nyuddannede afhængig af uddannelsesniveau. Hver fjerde nyuddannede akademiker er ledig i mindst seks måneder efter færdiggjort uddannelse mod ca. hver femte faglærte og ca. hver tiende mellemuddannede, jf. figur 13. Det viser, at der i Østdanmark stadig er en udfordring i forhold til at få nedbragt ledigheden for dimittender. I alt er 17 pct. af de nyuddannede personer ledige et halvt år efter færdiggjort uddannelse. 1

20 Figur 12: Ledighedsprocenten i august 212 i Østdanmark fordelt efter højeste fuldførte uddannelse ,4,9,6 4, 6,4 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 1 Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antallet af ledige er opgjort medio august (uge 33) i Figur 13: Ledigheden blandt personer i Østdanmark, der afsluttede deres uddannelse i hhv. 21 og 211, målt 6 måneder efter afslutningen af deres uddannelse Faglært KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: De målte årsperioder er forskudte. I denne opgørelse går året 211 således fra oktober 21 til september 211. De bemærkes, at ledighedsopgørelsen for nyledige ikke er direkte sammenlignelig med de almindelige ledighedsopgørelser Konjunkturerne forventes at vende i midten af 213 Ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet (ØIM) har beskæftigelsen og ledigheden ligget forholdsvis stabilt siden starten af 21, og der er heller ikke udsigt til store udsving de kommende år. Beskæftigelsen forventes at nå sit laveste niveau i midten af 213 og herefter stige i takt med, at konjunktursituationen gradvist forbedres. Bruttoledigheden forventes at stige frem til midten af 213, hvorefter der ventes et forholdsvist kraftigt fald gennem resten af året og ind i 214 som følge af den gradvist stigende beskæftigelse og indfasningen af dagpengereformen. Det skal bemærkes at ØIM selv anfører, at der fortsat er væsentlige usikkerhedsmomenter, der kan påvirke den fremtidige udvikling i beskæftigelsen. Nedbrydes ØIM s landsdækkende skøn til det østdanske arbejdsmarked forventes en nogenlunde uændret beskæftigelse fra slutningen af 212 til slutningen af 213 og en beskeden stigning på ca. 4. beskæftigede (+,3 pct.) fra slutningen af 213 til slutningen af 214. ØIM forventer, at beskæftigelsesstigningen fra slutningen af 212 til slutningen af 214 fortrinsvist skal trækkes af den offentlige sektor og byggeriet, mens der ikke forventes markante ændringer i de øvrige sektorer. Figur 14: Den forventede udvikling i beskæftigelsen i Østdanmark i 213 og Fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Der er i 29 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede i størrelsesordenen 7. personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analyse er beskæftigelsen fra før 29 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden. 16

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK December 212 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen i Syddanmark udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

2013 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen. Analysenotat

2013 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen. Analysenotat 213 Jobåbninger og virksomhedsindsatsen i København Analysenotat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. SAMMENFATNING...3 2.1. INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER...4 3. BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSSTRUKTUREN

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014.

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. FTF & LO skal kvittere for en beskæftigelsesplan med mange gode elementer. Faxe bruger en stor del af planen til at drage sammenligninger

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Hedensted Kommune?,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

NORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR NORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Norddjurs Kommune?,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

SILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR SILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Silkeborg Kommune?,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Januar 2015 1 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015... 4 1.1 Forarbejde med Beskæftigelsesplan 2015 i Stevns Kommune... 5 Kapitel 2 Krav til

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

LEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR LEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Lemvig Kommune?, hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2015 Jobcenter Gladsaxe Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission... 2 1.2 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøget...

Læs mere