Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014"

Transkript

1 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 214 Januar 213

2 Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der beskriver udviklingstendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark i de kommende år. Samtidig beskrives de hidtidige resultater af beskæftigelsesindsatsen i regionen. Arbejdsmarkedet har i de senere år været præget af afmatning med faldende beskæftigelse og stigende ledighed og nogle grupper er blevet hårdere ramt end andre. Det gælder fx unge, ufaglærte og dimittender. Samtidig har krisen ramt hårdere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Fremadrettet forventer Økonomi og Indenrigsministeriet fortsat stigende ledighed i første halvår af 213, hvorefter udviklingen forventes at vende til svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed hen mod slutningen af 213. Ministeriet forventer, at den positive udvikling fortsætter i 214. Rådet og beskæftigelsesregionen forventer en stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og markant faldende efterspørgsel efter ufaglærte, som følge af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at de kommende års milliardinvesteringer i større byggeog anlægsprojekter som Femern Bælt, jernbaner og supersygehuse vil medføre et meget stort behov for kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesministeriet skønner, at investeringerne på landsplan kaster omkring 2. job af sig de kommende år. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen medvirker til relevant opkvalificering af de ufaglærte, og medvirker til, at flere unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Generelt peger udviklingen på arbejdsmarkedet på følgende hovedudfordringer for beskæftigelsesindsatsen i de kommende år: At medvirke til at unge får en uddannelse, og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet At forebygge og afhjælpe langtidsledighed herunder opkvalificering af ufaglærte At sikre at de svageste grupper får den indsats, der skal til, for at de kommer tættere på arbejdsmarkedet det skal bl.a. medvirke til at begrænse tilgangen til førtidspension Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen, og det er afgørende, at jobcentrene kender virksomhedernes behov. Samarbejdet med virksomhederne skal derfor styrkes i de kommende år mhp at sikre den rette matchning mellem ledige og job/aktiveringspladserne i virksomhederne. Den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen skal fastholdes, og indsatsen skal basere sig på, hvad der virker i indsatsen. Det indebærer bl.a., at der skal gennemføres en målrettet og virksomhedsnær indsats herunder etablering af jobrotation og øvrige forløb, der kombinerer aktivering på en virksomhed med egentlig opkvalificering. Ledige skal fortsat tilskyndes til at søge de job, der er på arbejdsmarkedet, og unge og ikkefaglærte skal tilskyndes til at påbegynde kompetencegivende uddannelse. 1

3 Samtidig skal indsatsen kunne favne både at fokusere på de nyledige og personer med længere perioder på offentlig forsørgelse dvs. der både skal tilrettelægges en tidlig og forebyggende indsats samt en afhjælpende indsats. Ingen personer må overlades til passiv, offentlig forsørgelse. Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen ser frem til, at rapporten kan være med til at sætte retning for de kommende års beskæftigelsesindsats i Østdanmark. Vi ser samtidig frem til fortsat godt samarbejde med alle relevante aktører, så alle bidrager til en velfungerende og effektiv beskæftigelsesindsats i regionen. Peter Kay Mortensen Preben Rasmussen Høj Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd Regionsdirektør 2

4 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING UDFORDRINGER SOM FØLGE AF UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET DE NATIONALE MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE PERSPEKTIVER SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSEN ER FALDET KRAFTIGT UNDER KRISEN KRISEN HAR RAMT FORSKELLIGT GEOGRAFISK MANGE JOBÅBNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET SELV I KRISETIDER LEDIGHEDEN ER SVAGT STIGENDE KONJUNKTURERNE FORVENTES AT VENDE I MIDTEN AF ANTALLET AF ERHVERVSAKTIVE I ØSTDANMARK STIGER PÅ SIGT KVALIFIKATIONSKRAVENE PÅ ARBEJDSMARKEDET STIGER SAMMENFATNING UDVIKLING I JOBCENTRENES MÅLGRUPPER FLERE BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE ANDELEN AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE VARIERER I KOMMUNERNE BEVÆGELSER MELLEM FORSØRGELSESGRUPPER SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE ER STEGET DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER FLERE UNGE STARTER PÅ EN UDDANNELSE MANGE UNGE GENNEMFØRER IKKE DEN PÅBEGYNDTE UDDANNELSE SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION MED DEN NYE REFORM TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION SKAL BEGRÆNSES MERE FOKUS PÅ DEN TIDLIGE, FOREBYGGENDE INDSATS SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN HAR STABILISERET SIG MEN PÅ ET HØJERE NIVEAU LANGTIDSLEDIGHEDEN STIGER FOR KVINDER OG NYUDDANNEDE LANGTIDSLEDIGHEDEN RAMMER UDDANNELSESGRUPPERNE FORSKELLIGT INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN FORTSAT POTENTIALER FOR AT STYRKE VIRKSOMHEDSINDSATSEN BEHOV FOR AT SYNLIGGØRE JOBÅBNINGERNE FOR DE LEDIGE FORTSAT BEHOV FOR AT SKABE PLADS TIL UDSATTE GRUPPER BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERING FORTSAT BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE FASTHOLDELSEN AF MEDARBEJDERE BEHOV FOR AT OPKVALIFICERE ARBEJDSSTYRKEN BL.A. VIA JOBROTATION SAMMENFATNING... 7

5 1. Sammenfatning 1.1. Udfordringer som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet Status på arbejdsmarkedet i Østdanmark ved udgangen af 212 Ved udgangen af 212 er situationen på det østdanske arbejdsmarked, at beskæftigelsen fortsat falder lidt, men ikke nær så kraftigt som i perioden fra midten af 28 til begyndelsen af 21 afmatningens første fase. Beskæftigelsesudviklingen siden afmatningen satte ind har indtil videre gennemløbet 2 faser. I den første fase fra midten af 28 til midten af 21 faldt beskæftigelsen i bygge og anlægserhvervene og industrien, mens den fortsat steg i den offentlige service. I afmatningens anden fase fra midten af 21 til midten af 212 er det kraftige fald i byggeog anlægsbeskæftigelsen blevet til en beskeden stigning og beskæftigelsen i den private service stiger atter lidt i Østdanmark (bl.a. indenfor handel, hotel og restauration samt rengøring). Derimod er den offentlige beskæftigelse faldet markant i afmatningens anden fase. Det kraftige beskæftigelsesfald resulterede i en kraftig stigning i ledigheden fra midten af 28 til begyndelsen af 21 i Østdanmark. I 21 og 211 var ledigheden stort set uændret, mens den er steget en smule i 212. Overordnet kan udviklingen på arbejdsmarkedet i Østdanmark beskrives som stagnationspræget. Der er dog tale om forskellige udviklingstendenser for de forskellige grupper. Ledigheden og langtidsledigheden udgør fortsat en betydelig udfordring for beskæftigelsesindsatsen og udviklingen i beskæftigelsen har samlet set endnu ikke vist tegn på at et afgørende knæk. Arbejdsmarkedet i Østdanmark i 213 og 214 Denne udvikling på arbejdsmarkedet forventes ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet at fortsætte i hvert fald et stykke ind i 213. Ifølge seneste prognose fra Økonomi og Indenrigsministeriet forventes bruttoledigheden på landsplan at stige ind i 213 for at toppe i midten af 213. Herefter forventes det, at ledigheden falder, og at beskæftigelsen igen begynder at stige. Alt i alt forventes ledigheden på landsplan at være lavere ultimo 213 end ultimo 212. Omsættes Økonomi og Indenrigsministeriets skøn for udviklingen på landsplan til det Østdanske arbejdsmarkedet, medfører det en forventning om en nogenlunde uændret beskæftigelse fra slutningen af 212 til slutningen af 213 og en stigning på ca. 4. beskæftigede (+,3 pct.) fra slutningen af 213 til slutningen af 214. Bruttoledigheden i Østdanmark forventes at falde med ca. 3.3 personer ( 4,3 pct.) fra slutningen af 212 til slutningen af 213 og med ca. 3.4 personer ( 4, pct.) fra slutningen af 213 til slutningen af

6 Mange ledige og langtidsledige aktuelt Udviklingen på arbejdsmarkedet i de senere år har betydet, at både ledigheden og langtidsledigheden er steget. I krisens første fase fra steg ledigheden især blandt mænd fra den private sektor, hvoraf en del er langtidsledige i dag. Siden er ledigheden især steget for kvinder fra den offentlige sektor, som nu oplever stigende langtidsledighed. En høj langtidsledighed kan øge risikoen for, at flere borgere mister kontakten til arbejdsmarkedet, vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet betyder, at nogle grupper på arbejdsmarkedet har særlig risiko for langtidsledighed. Det gælder bl.a. nyuddannede, nydanskere fra ikke vestlige lande, ufaglærte, ældre og kvinder fra den offentlige sektor. Udviklingen på arbejdsmarkedet rammer skævt geografisk Udviklingen på arbejdsmarkedet rammer de geografiske områder i Østdanmark forskelligt. Det gælder både udviklingen i beskæftigelsen, ledigheden og arbejdsstyrken. Faldet i beskæftigelsen er kraftigere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden, og der er tegn på, at Region Sjælland ikke i samme grad høster gevinsterne af stabiliseringen på arbejdsmarkedet. Det skyldes i vid udstrækning, at der fortsat forsvinder arbejdspladser i Region Sjælland. Det er derfor afgørende, at de ledige bevæger sig hen, hvor arbejdspladserne er. Samtidig er det vigtigt, at jobskabelsen øges. Mange jobåbninger på arbejdsmarkedet Der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at det danske arbejdsmarked har en høj jobomsætning, hvor mange job udskiftes eller genbesættes over tid. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Udfordringen for beskæftigelsesindsatsen er, at synligheden af jobåbningerne falder i perioder med lavkonjunktur, da mange arbejdsgivere rekrutterer via lukkede rekrutteringskanaler, f.eks. ved at ansætte tidligere medarbejdere eller uopfordrede ansøgere. Pt. er kun ca. 1 pct. af jobåbningerne synlige for ledige og jobsøgere 1. Beskæftigelsesindsatsen har derfor en vigtig opgave med at medvirke til, at virksomhederne synliggør jobåbningerne for ledige og langtidsledige og at medvirke til, at de ledige målretter deres jobsøgning mod gode jobområder. Mange nyuddannede mangler fodfæste på arbejdsmarkedet De nyuddannede unge har det særdeles svært i den nuværende situation på arbejdsmarkedet. Selv om de har gennemført en uddannelse, har de den højeste langtidsledighed blandt alle grupper på arbejdsmarkedet lige nu. Det er udtryk for, at nyuddannede både faglærte og personer med korte, mellemlange og længerevarende uddannelse har svært ved at konkurrere om de ledige stillinger med de mere erfarne lønmodtagere. 1 Baseret på jobopslag i Beskæftigelsesministeriets jobdatabase, Jobnet.dk. 2

7 Der er risiko for, at de nyuddannedes kompetencer ikke bringes i spil på arbejdsmarkedet i en tid, hvor mange velkvalificerede ældre forlader arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at hjælpe de nyuddannede unge ind på arbejdsmarkedet. Flere personer uden for arbejdsmarkedet Den østdanske befolkning er stigende, og det sætter beskæftigelsesindsatsen under pres i den aktuelle situation på arbejdsmarked. Det ses bl.a. ved, at antallet af borgere uden for arbejdsstyrken stiger flere går i uddannelse, og der kommer flere borgere i match 2 3. Der er kommet væsentlige flere ikke arbejdsmarkedsparate borgere i jobcentrene i de senere år, og det er derfor afgørende, at beskæftigelsesindsatsen er i stand til at bringe de udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Det samlede antal af borgere på offentlig i Østdanmark er steget markant, og det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen holder flest mulige af de svage grupper i et aktivt spor, så mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet fastholdes. Mange unge mangler praktikpladser Stadig flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Det årlige antal unge, der kommer i gang med en uddannelse i Østdanmark, er steget med ca. 1. personer. Det skyldes, at flere unge kanaliseres ind i ordinære uddannelser via beskæftigelsesindsatsen, og flere unge går direkte fra en forberedende til en kompetencegivende uddannelse bl.a. i lyset af de begrænsede jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid fortsat mange unge, der mangler en praktikplads, og praktikpladssituationen udfordrer mulighederne for, at flere unge får en uddannelse. Selv om antallet af oprettede lærlingepladser er steget fra ca. 7 om måneden i 28 til ca. 9 om måneden i 212, er antallet af unge uden praktikpladser steget markant i Østdanmark. Udviklingen betyder, at mange unge ikke gennemfører deres uddannelse, da de ikke kan få en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. I de seneste 1 år er antallet af beskæftigede med videregående uddannelse steget med ca. 9. personer i Østdanmark, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca. 83. personer. Og denne udvikling forventes at fortsætte. Fremadrettet kan udviklingen betyde, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft og overskud af ufaglært arbejdskraft. Samtidig kan udviklingen indebære, at mange ufaglærte får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse. 3

8 1.2. De nationale mål for beskæftigelsesindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at flere unge får en uddannelse. Målet skal ses i lyset af, at de unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af unge ledige er steget kraftigt, at stadig flere unge mangler en praktikplads, og at mange unge med personlige, psykiske og/ eller sociale problemer har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller ved at gennemføre en uddannelse. Det er en udvikling, som kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Dermed kan de unge få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen viser, at der er kommet flere unge i uddannelse både fra selvforsørgelse og fra offentlig forsørgelse. I 211 startede der årligt ca. 1. flere unge under 2 år i Østdanmark i uddannelse end i 28. Resultaterne viser dog samtidig, at kun hver femte af de unge på offentlig forsørgelse kommer i gang med en uddannelse i løbet af et år. Den lave andel skyldes bl.a., at kun pct. af de unge forsørgere og de ufaglærte over 2 år går i uddannelse. Derudover er der fortsat mange unge, der ikke gennemfører deres uddannelser. Halvdelen af de unge, der kommer fra offentlig forsørgelse, falder fra deres uddannelse. Der er derfor fortsat behov for, at beskæftigelsesindsatsen understøtter, at flere unge gennemfører en uddannelse. De unge består af forskellige grupper med helt forskellige indsatsbehov. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen differentieres i forhold til ungegrupperne, og at ungeindsatsen målrettes de specifikke udfordringer hos de forskellige ungegrupper. Der er derudover behov for, at indsatsen har fokus på at mindske de unges høje frafald fra uddannelse. Der er potentialer i at styrke fastholdelsesindsatsen overfor de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. Færre personer skal på førtidspension Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om at færre personer skal på førtidspension. For mange borgere kan overgangen til førtidspension indebære, at man mister netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Og for samfundet indebærer en stor tilgang til førtidspension, at arbejdsudbuddet bliver mindre, og at der kommer et stigende pres på den offentlige økonomi i en lang årrække. Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen viser, at det er lykkedes at reducere det samlede antal førtidspensionister i Østdanmark. Siden 28 er antallet af personer på førtidspension faldet med ca. 4.3 eller ca. 4,4 pct. Derudover viser resultaterne, at der fra 28 til 212 har været et fald i nytilgangen til førtidspension. 4

9 Der er dog fortsat mange personer på førtidspension, og beskæftigelsesindsatsen skal derfor fortsat fokusere på at begrænse antallet af borgere på førtidspension. Det kræver dels en tidlig forebyggende indsats for de målgrupper, der er i risiko for førtidspension, dels en succesfuld implementering af den tværfaglige indsats og de nye ressourceforløb som led i reformen af førtidspension og fleksjob. Den tværfaglige indsats og ressourceforløbene skal målrettes de specifikke ressourcer og barrierer, der gør sig gældende for de udsatte grupper. Der skal gøres en aktiv indsats for at bringe de udsatte gruppers ressourcer i spil og skabe en positiv udvikling for personerne, så de bringes tættere på arbejdsmarkedet og ikke ender på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En høj langtidsledighed øger derfor risikoen for, at flere borgere mister kontakten til arbejdsmarkedet, vælger at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet eller får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at langtidsledigheden er blevet fordoblet i Østdanmark. Antallet af langtidsledige udgør i dag knap 26. mod ca. 13. i 28. Der er dog tale om, at langtidsledigheden inden for de seneste 1½ år er faldet svagt blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været svagt stigende. Udviklingen er meget forskellig på tværs af kommunerne i Østdanmark. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at langtidsledigheden er faldet i 34 kommuner og steget i 12 kommuner fra august 211 til august 212. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat fokusere på at gøre en aktiv og forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en indsats overfor de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Og der er behov for en indsats, der målrettet håndterer de specifikke ledighedsproblemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. Indsatsen skal bl.a. synliggøre de eksisterende jobåbninger og målrette de lediges jobsøgning. For nogle langtidsledige skal indsatsen derudover sigte på at åbne døre ind til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre langtidsledige skal indsatsen tilføre kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at jobcentrene skal sikre en tættere kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. En tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder er en afgørende forudsætning for at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer både på kort og lang sigt. Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen viser, at samarbejdet med virksomhederne spiller en stigende rolle. Det kommer til udtryk ved, at 3 pct. af virksomhederne i dag medvirker i aktiveringsindsatsen, og 32 pct. af alle ledighedsberørte deltager i virksomhedsaktivering.

10 Samarbejdet med virksomhederne varierer betydeligt i de enkelte kommuner og i de enkelte brancher. Det vidner om, at der fortsat er potentiale for at øge samarbejdsgraden med virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen skal også fremadrettet fokusere på at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder. Kun gennem samarbejdet med virksomhederne kan det sikres, at der er tilstrækkelig synlighed af jobåbninger, et tilstrækkelig antal pladser i virksomhederne for jobcentrets forskellige målgrupper, at virksomhederne kan få bistand til rekruttering, og at der kan samarbejdes om at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne. 6

11 1.3. De beskæftigelsespolitiske perspektiver Den værste del af afmatningen, der satte ind i midten af 28, synes at være overstået. Beskæftigelsen falder dog fortsat svagt på det østdanske arbejdsmarked her ved udgangen af 212 og ledigheden stiger en smule. De hidtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 vil derfor fortsat være gældende i 213 og 214. Udviklingen på arbejdsmarkedet og resultaterne af beskæftigelsesindsatsen inden for de nationale mål peger på følgende fremadrettede fokusområder i den beskæftigelsespolitiske indsats: Behov for at få flere unge til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen i de kommende år har fokus på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge under 3 år. En vellykket ungeindsats, der motiverer unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil medvirke til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og virksomhedernes efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Samtidig vil det medvirke til, at de unge får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Fortsat behov for at bekæmpe langtidsledigheden Der skal også i de kommende år gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. For nogle langtidsledige skal indsatsen sigte på at åbne døre ind til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre skal indsatsen tilføre kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at der gennemføres både en forebyggende og afhjælpende indsats. Fortsat behov for at reducere antallet af borgere på førtidspension Beskæftigelsesindsatsen skal også i de kommende år fokusere på at reducere antallet af personer på førtidspension. Der er behov for en tidlig indsats overfor risikogrupperne for førtidspension og for en tværfaglig indsats overfor de udsatte grupper, herunder målrettede og individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Den forebyggende indsats skal samtidig medvirke til at begrænse antallet af borgere med langvarige perioder på offentlig forsørgelse. Den aktive indsats skal modvirke en gradvis marginalisering af modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse samt personer med skiftende forsørgelsesydelser. Fortsat behov for at styrke samarbejdet med virksomhederne Et godt samspil med virksomheder vil gavne stort set alle facetter af indsatsen i jobcentrene. Derfor er der behov for, at jobcentrene sigter på at udvikle dialogen og samarbejdet med virksomhederne. Dels skal det skabe plads til ledige i virksomhederne, dels skal det medvirke til, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft. Der er fortsat en høj jobomsætning på arbejdsmarkedet, som øger mulighederne for at skabe plads til ledige og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Derfor skal virksomhedsindsatsen også have fokus på at øge synligheden af de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. 7

12 2. Situationen på arbejdsmarkedet i Østdanmark Efter flere års fald i beskæftigelsen i Østdanmark er udviklingen stabiliseret. Beskæftigelsen falder ganske svagt, og ledigheden er svagt stigende. Det er udtryk for, at konjunktursituationen er forbedret i den private sektor. Krisen har kostet mange arbejdspladser, og der er pt. høj ledighed og langtidsledighed i Østdanmark. Der er imidlertid fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsesindsatsen har derfor en vigtig opgave med at synliggøre jobåbningerne for ledige og langtidsledige og målrette jobsøgningen mod gode jobområder. Den østdanske befolkning er stigende, og det sætter beskæftigelsesindsatsen under pres i den aktuelle situation på arbejdsmarked. Hidtil har det stigende befolkningstal især udmøntet sig i en større gruppe af borgere uden for arbejdsmarkedet flere unge i ordinære uddannelser og flere ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Det er derfor afgørende, at beskæftigelsesindsatsen er i stand til at bringe de udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Fremadrettet vil kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet fortsætte med at stige. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse Beskæftigelsen er faldet kraftigt under krisen Antallet af beskæftigede i Østdanmark er samlet set faldet med 7. personer siden 28, fra 1.4. personer i januar 28 til 97. i september 212. Det svarer til et samlet fald i antallet af beskæftigede på knap 7 pct. 2 Krisen på det danske arbejdsmarked har gennemløbet to faser, jf. figur 1. I krisens første fase fra faldt beskæftigelsen med 8. personer (, pct.). I krisens anden fase fra faldt beskæftigelsen med 12. personer (1,2 pct.). De to faser under krisen er karakteriseret ved forskellige udviklingstræk, som har givet forskellige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen. Fra faldt beskæftigelsen især i fremstillingsfagene, handels og transportsektoren og den private servicesektor, jf. figur 2. Det øgede især mændenes ledighed. Figur 1: Udviklingen i beskæftigelsen i Østdanmark januar 28 august Første fase jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 Sæsonkorrigeret Anden fase Faktiske tal Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidsbeskæftigelse. Sæsonkorrigeret vha. X12 arima Generelt er beskæftigelsen i denne rapport defineret som lønmodtagerbeskæftigelse. Selvstændige er ikke medtalt. 8

13 I krisens anden fase faldt beskæftigelsen primært i den offentlige sektor og finanssektoren, mens konjunktursituationen i den private sektor generelt var forbedret. Det øgede især ledigheden blandt kvinder. Fremstillingssektoren er hårdest ramt af krisen Fremstillingssektoren er hårdt ramt af krisen på arbejdsmarkedet. I krisens første fase faldt beskæftigelsen i industrien og byggebranchen med hhv. 9 pct. og 17 pct. Dette fald er langt fra opvejet af en stigende beskæftigelse i krisens anden fase. Baggrunden for udviklingen er, at industrien blev ramt af den faldende efterspørgsel på eksportmarkederne kombineret med et faldende indenlandsk forbrug, mens byggeriet blev ramt af krisen på boligmarkedet og de usikre konjunkturer. Industrien har samlet set mistet ca. 8 pct. af de ansatte siden starten af krisen. Inden for byggeriet er der et fald på ca. 14 pct. Denne udvikling har medført, at ledigheden er steget kraftigt for ufaglærte og faglærte mænd, hvoraf en del i dag er langtidsledige. Fra 21 ændrede situationen på arbejdsmarkedet sig. Det indebar bl.a. at beskæftigelsen begyndte at stige i den private servicesektor og begyndte at falde i den offentlige sektor, jf. figur 2. Figur 2: Udviklingen i antallet af beskæftigede i Østdanmark fordelt efter branche august 28 august 212. Indeks 1 = august 28 Indeks Første fase Anden fase aug 8 okt 8 dec 8 feb 9 apr 9 jun 9 aug 9 okt 9 dec 9 feb 1 apr 1 jun 1 aug 1 okt 1 dec 1 feb 11 apr 11 jun 11 aug 11 okt 11 dec 11 feb 12 apr 12 jun 12 aug 12 Indeks 11 Industri Bygge og anlæg Handel&transport Privat service Offentlige brancher I alt 1 1 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. Data er sæsonkorrigeret vha. X 12 ARIMA. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af en offentlig institution. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn I denne fase er ledigheden for kvinder steget, mens mændene i stigende grad har fundet beskæftigelse inden for fremstillingsfagene og de private servicefag. Den modsatrettede udvikling i beskæftigelsen for kvinder og mænd er illustreret i figur 3. Mens kvindernes beskæftigelse er faldet støt under hele lavkonjunkturen, er mændenes beskæftigelse i høj grad præget af de forskellige udviklingstræk under krisens to faser. Disse udviklingstræk på arbejdsmarkedet har stor betydning for beskæftigelsesindsatsen. En af hovedopgaverne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte, at flest mulige ledige kanaliseres over i områder med gode jobmuligheder, herunder den private servicesektor. Figur 3: Udviklingen i antallet af beskæftigede i Østdanmark fordelt efter køn januar 28 til september Første fase jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 12 apr 12 jul 12 Kvinder Anden fase Mænd Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. Data er sæsonkorrigeret vha. X 12 ARIMA. 9

14 I den aktuelle situation har beskæftigelsesindsatsen en dobbelt udfordring med at afhjælpe langtidsledigheden hos mænd, som blev ledige under krisen første fase, og med at forebygge langtidsledighed hos kvinder, der er blevet ledige under krisens anden fase Krisen har ramt forskelligt geografisk Udviklingen på arbejdsmarkedet har ramt de geografiske områder i Østdanmark forskelligt. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at beskæftigelsen samlet er faldet med 4 pct. i Region Hovedstaden og med 12 pct. i Region Sjælland, jf. figur 4. Udviklingen viser, at Region Sjælland ikke i samme grad som Region Hovedstaden har høstet gevinster af ændringerne på arbejdsmarkedet i krisens anden fase. Beskæftigelsen er faldet uafbrudt siden krisens start i 28 med ca. 9 pct. i og ca. 3 pct. i I Region Hovedstaden faldt beskæftigelsen med godt 4 pct. i første fase af krisen, hvorefter beskæftigelsen har haft en svagt stigende tendens uden dog at komme på niveau med niveauet før krisen. Figur 4: Udviklingen i beskæftigelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland januar 28 september 212. Indeks 1=januar 28. Indeks Første fase jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 Region Hovedstaden Anden fase Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Data er sæsonkorrigeret vha. X 12 ARIMA. Region Sjælland Indeks Udviklingen i kommunerne er forskellig Også på kommuneniveau er der stor forskel på beskæftigelsesudviklingen. Den aktuelle udvikling indebærer, at et stort antal kommuner har faldende beskæftigelse især i Region Sjælland men også i Region Hovedstaden, jf. figur og figur 6. Figur : Andelen af årige, der er beskæftigede, og udviklingen i antallet af beskæftigede i Region Hovedstaden fra august 211 til august 212 Andel beskæftigede (pct.) Egedal Gns. Allerød Vallensbæk Hillerød Furesø Dragør Tårnby Fredensborg Frederikssund Glostrup Hørsholm Lyngby Taarbæk Rudersdal Gribskov Herlev Halsnæs Rødovre Ballerup Hvidovre Høje Tåstrup Gentofte Gladsaxe Helsingør Gns. Frederiksberg Bornholm Brøndby Ishøj Albertslund København Udvikling i antal beskæftigede (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger Anm.: Y aksen viser andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem år i august 212. X aksen viser den procentvise udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede årige. Opgørelserne er fordelt efter de fuldtidsbeskæftigedes bopæl. Gennemsnittet viser udviklingen i hele Østdanmark. Figur 6: Andelen af årige, der er beskæftigede, og udviklingen i antallet af beskæftigede i Region Sjælland fra august 211 til august 212 Andel lbeskæftigede (pct.) Solrød Lejre Greve Roskilde Ringsted Stevns Faxe Holbæk Sorø Næstved Kalundborg Slagelse Odsherred Vordingborg Guldborgsund Gns. Køge Gns. 2 Lolland Udvikling i antal beskæftigede (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger Anm.: Y aksen viser andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem år i august 212. X aksen viser den procentvise udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede årige. Opgørelserne er fordelt efter de fuldtidsbeskæftigedes bopæl. Gennemsnittet viser udviklingen i hele Østdanmark. 1

15 I Region Hovedstaden har der inden for det seneste år været fald på over 2 pct. i Helsingør, Fredensborg, Vallensbæk, Bornholm og Ishøj. De to sidstnævnte kommuner har samtidig en relativ andel beskæftigede. Omvendt er beskæftigelsen steget svagt i København, Lyngby Taarbæk, Gladsaxe, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg og Dragør, figur. I Region Sjælland er det kun Køge, der det seneste år har haft en positiv udvikling i antallet af beskæftigede, mens alle andre kommuner har oplevet et fald. De kommuner, hvor beskæftigelsen er faldet mest, er Vordingborg og Lolland, hvor faldet har været på mere end 3 pct. det seneste år, jf. figur 6. De to kommuner har samtidig en relativ andel beskæftigede. Flere brancher er ramt i Region Sjælland Overordnet er forskellene i beskæftigelsesudviklingen udtryk for forskellige rammevilkår. Det handler om, at både uddannelsesniveauet og branchetilknytningen hos borgerne er meget forskellige i kommuner og regioner. Der er generelt tale om, at en større andel af befolkningen i Region Sjælland arbejder inden for de konjunkturfølsomme brancher, som er hårdest ramt af krisen på arbejdsmarkedet. Derudover har kommunerne i Region Sjælland generelt flere ufaglærte og faglærte i befolkningen. I Region Hovedstaden er beskæftigelsen faldet mest inden for byggebranchen og finanssektoren, hvor der i 212 er ca. 8.3 færre beskæftigede, jf. tabel 1. Derudover har der været mindre fald i beskæftigelsen inden for industrien. Omvendt er beskæftigelsen under lavkonjunkturen steget kraftigt i hotel og restaurationsområdet og private serviceområder. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er stort set uændret i perioden Tabel 1: Udvikling i antal beskæftigede i Region Hovedstaden fordelt på brancher Antal august Aug 8 til aug 1 Aug 1 til aug 12 Udvikling i alt Antal august Landbrug mv % 14% 12% Metalindustri % 6% 2% Fødevareindustri % 4% 3% 6.61 Anden industri % 6% 4% Byggeriet % 3% 14% Handel % 2% 1% Transport % 1% 3% Hotel/restau % 16% 19% IT/medier % 2% 2% Finans og forsikring % 1% 6%.116 Videnservice.162 % 4% 1% 4.83 Operationel service % 17% 16% Andre serviceydelser % 2% 7% Off. brancher % 3% % Uoplyst branche % 28% 6% 19.2 I alt % % 3% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn. 11

16 Det er kendetegnende for udviklingen i Region Hovedstaden: At beskæftigelsen i industrien, byggebranchen og handel/transport er faldet i krisens første fase og steget i krisens anden fase At beskæftigelsen i den private servicesektor er steget under krisen At beskæftigelsen ikke er faldet inden for den offentlige sektor under den samlede krise I Region Sjælland er beskæftigelsen faldet kraftigt inden for industrien, byggebranchen, finanssektoren og den offentlige sektor, jf. tabel 2. Der har været mindre fald inden for handels og transportsektoren, hvilket skyldes et fald i krisens anden fase. Omvendt er beskæftigelsen steget inden for hotel og restaurationsområdet og den private service. Det er kendetegnende for udviklingen i Region Sjælland: At beskæftigelsen er faldet i industri og byggebranchen i krisens første fase, men har været stort set uændret i krisens anden fase At beskæftigelsen i den private servicesektor er steget under krisen At beskæftigelsen er faldet kraftigt inden for den offentlige sektor under krisen Tabel 2: Udvikling i antal beskæftigede i Region Sjælland fordelt på brancher Antal august Aug 8 til aug 1 Aug 1 til aug 12 Udvikling i alt Antal august Landbrug mv..69 3% % 3%.449 Metalindustri % 1% 19% Fødevareindustri % 7% 6% Anden industri % % 13% Byggeriet % 2% 14% Handel % 1% 1% Transport % 8% % Hotel/restau % 12% 1% IT/medier % % 4% Finans og forsikring % 7% 18% Videnservice % 3% % Operationel service % 2% 26% Andre serviceydelser % 3% 3% 8.74 Off. brancher % 6% % Uoplyst branche % 29% 68% 6.98 I alt % 3% 9% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn. 12

17 2.3. Mange jobåbninger på arbejdsmarkedet selv i krisetider Der er løbende mange jobåbninger på arbejdsmarkedet uanset om den samlede beskæftigelse går op eller ned. Det skyldes, at det danske arbejdsmarked har en høj jobomsætning, hvor mange job udskiftes eller genbesættes over tid. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen have fokus på at gøre jobåbningerne synlige for flest mulige ledige og at målrette de lediges jobsøgning mod gode jobområder. På baggrund af den høje jobomsætning i samfundet lykkes det fortsat for mange nyledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid, jf. figur 7. Der er tale om, at ca pct. af de nyledige hurtigt genfinder job uanset konjunkturerne. I perioden med højkonjunktur fra fandt 33 4 pct. af de nyledige job inden for de første 3 måneders ledighed. Andelen faldt en smule i perioden med lavkonjunktur fra medio 28 til 211, hvor pct. af de nyledige hurtigt genfandt beskæftigelse, jf. figur 7. Figur 7: Andelen af nyledige, der finder beskæftigelse inden for 3 måneder , ,3 34,9 37,6 3, ,2 29,8 29, Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Nyledige jobklare kontanthjælpsmodtagere og a dagpengemodtagere Selv om der kan registreres en vis konjunkturafhængighed i udslusningen af nyledige, er ovenstående udtryk for en stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvor der løbende skabes mange jobåbninger. I 21 var der på trods af krisen ca jobåbninger på det østdanske arbejdsmarked. Udfordringen for beskæftigelsesindsatsen er, at synligheden af jobåbningerne falder i perioder med lavkonjunktur, da mange arbejdsgivere rekrutterer til deres stillinger ad lukkede kanaler, f.eks. ved at ansætte tidligere medarbejdere eller uopfordrede ansøgere. I de senere år er antallet af synlige jobåbninger på det østdanske arbejdsmarked halveret fra ca. 24. nye stillinger pr. kvartal i 28 til ca. 12. nye stillinger pr. kvartal i 212, jf. kapitel 7. Den faldende jobsynlighed betyder, at ca. 1 pct. af jobåbningerne er synlige for ledige og langtidsledige, jf. kapitel 7 3. I den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er det derfor centralt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at synliggøre flest mulige jobåbninger for de ledige. Det skal bl.a. ske via et styrket samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene. 3 Som opgjort ved jobopslag i Beskæftigelsesministeriets jobdatabase, Jobnet.dk. 13

18 Der er en stor spredning i jobmulighederne i kommunerne i Østdanmark. Det illustreres af, at antallet af jobåbninger per beskæftiget med bopæl i Glostrup er ca. gange højere end i Dragør, jf. figur 8. Det generelle billede er, at jobmulighederne er højest i Region Hovedstadens kommuner. Det afspejles også af, at der i Region Hovedstaden i gennemsnit er,3 jobåbninger per beskæftiget, mens der kun er,2 i Region Sjælland. Figur 8: Jobåbninger pr. beskæftiget med bopæl i kommunerne i Østdanmark i 21 Antal,6,,3,3,4,4,4,1,1,2,2,2,2,2,2,2,2,2,2,2,3,3,3,3,3,3,2,1 Antal,6,,,4,4,32,28,3,21,2,1, Dragør Lejre Egedal Halsnæs Stevns Solrød Fredensborg Vallensbæk Faxe Kalundborg Furesø Gribskov Frederikssund Helsingør Greve Sorø Hørsholm Vordingborg Holbæk Næstved Odsherred Slagelse Guldborgsund Køge Lolland Ishøj Ringsted Frederiksberg Roskilde Rudersdal Tårnby Hvidovre Hillerød Rødovre Bornholm Gladsaxe Høje Tåstrup Allerød Gentofte Herlev Brøndby Albertslund Lyngby Taarbæk København Ballerup Glostrup Hovedstaden Sjælland Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland, Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Der er samtidig forskel på, hvor stor jobomsætningen er for de forskellige brancher i Østdanmark. I brancherne handel og transport og øvrig privat service udgør de ledige job en højere andel end beskæftigelsen, jf. figur 9. Den højere jobomsætning indenfor handel og transport og øvrig privat service kan skyldes, at der er mange ufaglærte beskæftigede i disse brancher, og der i højere grad end andre brancher er tale om korttidsansættelser, brug af vikarer, deltidsansættelser, jobskifte mv. Andelen af jobåbninger er underrepræsenteret i industrien og på det offentlige område. Det afspejler den fortsatte lavkonjunktur på eksportmarkederne og offentlige nedskæringer. Dog er der som nævnt tegn på forbedring i dele af den private sektor. Figur 9: Jobåbninger og beskæftigede i Østdanmark i 21, fordelt på brancher Landbrug mv Industri Kilde: Jobindsats.dk Byggeri Handel & transport Øvrig privat service 3 Jobåbninger Beskæftigelse Højre akse Offentlig service Ledigheden er svagt stigende ved indgangen til 213 Ledighedsprocenten i Østdanmark steg som følge af krisen kraftigt fra efteråret 28 og frem til efteråret 21, jf. figur 1. Siden da har ledigheden været nogenlunde konstant med en ledighed på godt 6 pct. af arbejdsstyrken. 14

19 Ledigheden i Østdanmark udgør 6, pct. af arbejdsstyrken i september 212, hvilket er på niveau med ledigheden på landsplan. I tredje kvartal 212 er der knap 79. ledige og 26. langtidsledige i Østdanmark, og beskæftigelsesindsatsen skal derfor fortsat håndtere mange personer uden job. Der er imidlertid stor forskel på ledighedsprocenterne i kommunerne i Østdanmark. Niveauet varierer fra 2,9 pct. i Allerød til 11, pct. i Ishøj. Figur 1: Udvikling i ledigheden og langtidsledigheden i Østdanmark, 1. kvt kvt kvt.27 3.kvt.27 1.kvt.28 3.kvt.28 1.kvt.29 3.kvt.29 1.kvt.21 3.kvt.21 1.kvt kvt kvt kvt.212 Sæsonkorrigeret bruttoledighed Antal langtidsledige Antal bruttoledige Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Bruttoledigheden er opgjort i fuldtidspersoner. Langtidsledigheden er opgjort for dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Nogle kommuner har både stigende beskæftigelse og ledighed En gruppe af kommuner har både haft en stigende ledighed og beskæftigelse, jf. figur 11. Det drejer sig om København, Gladsaxe, Hvidovre og Frederiksberg. Kombination af stigende ledighed og beskæftigelse skal ses i lyset af, at arbejdstyrken i disse kommuner er steget mere end antallet af beskæftigede. Det modsatte gør sig gældende for en række kommuner, hvor både ledigheden og beskæftigelsen er faldet i det seneste år. Det er især tilfældet i Fredensborg, Sorø og Lejre. Der er desuden forskel på ledigheden for de forskellige uddannelsesniveauer i Østdanmark. Ledigheden er højest blandt ufaglærte ledige og ledige med lang videregående uddannelse (6,4 pct.). Ledighedsprocenten er lavere for faglærte og personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, jf. figur 12. Figur 11: Udvikling i antallet af fuldtidsledige og antallet af beskæftigede fra august 211 til august 212 Udvikling i antal ledige (pct.) 1 Herlev Hørsholm 1 Ballerup Stevns Ishøj Vordingborg Vallensbæk Helsingør 1 Fredensborg Lejre Sorø Glostrup Gladsaxe Frederiksberg København Hvidovre Lyngby Taarbæk Rødovre Dragør Udvikling i antal beskæftigede (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udvikling i antal ledige er beregnet pba. sæsonkorrigerede fuldtidsledige. Udvikling i antal lønmodtagere er beregnet pba. fuldtidsbeskæftigede årige. Der er samtidig forskel på omfanget af ledighed for nyuddannede afhængig af uddannelsesniveau. Hver fjerde nyuddannede akademiker er ledig i mindst seks måneder efter færdiggjort uddannelse mod ca. hver femte faglærte og ca. hver tiende mellemuddannede, jf. figur 13. Det viser, at der i Østdanmark stadig er en udfordring i forhold til at få nedbragt ledigheden for dimittender. I alt er 17 pct. af de nyuddannede personer ledige et halvt år efter færdiggjort uddannelse. 1

20 Figur 12: Ledighedsprocenten i august 212 i Østdanmark fordelt efter højeste fuldførte uddannelse ,4,9,6 4, 6,4 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 1 Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antallet af ledige er opgjort medio august (uge 33) i Figur 13: Ledigheden blandt personer i Østdanmark, der afsluttede deres uddannelse i hhv. 21 og 211, målt 6 måneder efter afslutningen af deres uddannelse Faglært KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: De målte årsperioder er forskudte. I denne opgørelse går året 211 således fra oktober 21 til september 211. De bemærkes, at ledighedsopgørelsen for nyledige ikke er direkte sammenlignelig med de almindelige ledighedsopgørelser Konjunkturerne forventes at vende i midten af 213 Ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet (ØIM) har beskæftigelsen og ledigheden ligget forholdsvis stabilt siden starten af 21, og der er heller ikke udsigt til store udsving de kommende år. Beskæftigelsen forventes at nå sit laveste niveau i midten af 213 og herefter stige i takt med, at konjunktursituationen gradvist forbedres. Bruttoledigheden forventes at stige frem til midten af 213, hvorefter der ventes et forholdsvist kraftigt fald gennem resten af året og ind i 214 som følge af den gradvist stigende beskæftigelse og indfasningen af dagpengereformen. Det skal bemærkes at ØIM selv anfører, at der fortsat er væsentlige usikkerhedsmomenter, der kan påvirke den fremtidige udvikling i beskæftigelsen. Nedbrydes ØIM s landsdækkende skøn til det østdanske arbejdsmarked forventes en nogenlunde uændret beskæftigelse fra slutningen af 212 til slutningen af 213 og en beskeden stigning på ca. 4. beskæftigede (+,3 pct.) fra slutningen af 213 til slutningen af 214. ØIM forventer, at beskæftigelsesstigningen fra slutningen af 212 til slutningen af 214 fortrinsvist skal trækkes af den offentlige sektor og byggeriet, mens der ikke forventes markante ændringer i de øvrige sektorer. Figur 14: Den forventede udvikling i beskæftigelsen i Østdanmark i 213 og Fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Der er i 29 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede i størrelsesordenen 7. personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analyse er beskæftigelsen fra før 29 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden. 16

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 April 2014 De 6 jobcenternetværk Bilagsoversigt 1. STRUKTURELLE KENDETEGN FOR RAMMERNE FOR INDSATSEN I JOBCENTRENE... 3 2. UDVIKLING

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 17. januar 2012 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Ledighedstal og Resultatopfølgning for september Halsnæs Kommune. Job og Arbejdsmarked

Ledighedstal og Resultatopfølgning for september Halsnæs Kommune. Job og Arbejdsmarked Notat Sagsnr.: 2012/0005116 Dato: 20. september 2013 Titel: Ledighedstal og Resultatopfølgning Sept. 2013 Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Ledighedstal og Resultatopfølgning

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OVERBLIK MINISTERMÅL 2

OVERBLIK MINISTERMÅL 2 OVERBLIK MINISTERMÅL 2 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 21. september 2011 J.nr.: / ESO Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - Status efter 2. kvartal 2011 Resultater af indsatsen for at begrænse

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Jammerbugt Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Jammerbugt Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Jammerbugt Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesregion Nordjylland har fået udarbejdet

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Begrænsning af tilgangen til førtidspension Seminar d. 25. marts 2011 09.00-09.30

Læs mere

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Dagsorden 1. Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Herning Kommune

Arbejdsmarkedet i Herning Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Herning Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HERNING... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HERNING... 4 BESKÆFTIGELSEN I HERNING STABILISERES...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3 Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal April 2013 Forord Dette oplæg

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...

Læs mere

Netværksmøde for ledere og medarbejdere på sygedagpenge området. Tema: Den virksomhedsrettede indsats

Netværksmøde for ledere og medarbejdere på sygedagpenge området. Tema: Den virksomhedsrettede indsats Netværksmøde for ledere og medarbejdere på sygedagpenge området Tema: Den virksomhedsrettede indsats Program 09.00-09.05 Velkomst og præsentation af dagens program 09.05-10.00 Status på implementering

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Debatoplæg for Jammerbugt Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Debatoplæg for Jammerbugt Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Debatoplæg for Jammerbugt Kommune Forord Beskæftigelsesrådet Nordjylland sætter hvert år fokus på de væsentligste muligheder og udfordringer på det nordjyske

Læs mere

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2 Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Rødovre og Vallensbæk/Ishøj April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere