Beskæftigelsesplan 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesplan 2014"

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014

2 1. Indledning s Beskæftigelsesministerens mål for 2014 s De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer s. 7 Overordnede udfordringer s. 7 Konjunkturudviklingen s. 9 Erhvervsstruktur og beskæftigelse s.13 Udfordringer og sigtelinjer for de kommende års beskæftigelsesindsats s Mål og strategi for den borgerrettede indsats s Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats s Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret Tillæg 1. Samlet oversigt over jobcenterets mål i beskæftigelsesplan 2014 Tillæg 2. LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer 2014 Tillæg 3 LO s høringssvar til beskæftigelsesplan 2014 Tillæg 4 Beskæftigelsesregionens høringssvar til beskæftigelsesplan

3 1. Indledning Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at sikre, at virksomhederne i og uden for Rebild Kommune får dækket behovet for kvalificeret arbejdskraft samt at støtte kommunens borgere i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som et væsentligt element i styringen og udviklingen af indsatsen på arbejdsmarkedsområdet i Rebild Kommune udarbejdes der årligt en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014 og beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Beskæftigelsesplanens formål er at beskrive de udfordringer kommunen står over for i relation til beskæftigelsesindsatsen samt at beskrive den strategi der anlægges for at imødegå udfordringerne. Beskæftigelsesplan 2014 tager udgangspunktet i resultatrevision 2012, Beskæftigelsesministerens mål for 2014, LBR og Arbejdsmarkedsudvalgets seminar i april 2013 omkring udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune og faktainformation om udviklingen i arbejdsstyrke, demografi og erhvervsstruktur. Ligeledes vil Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjyllands kontrakt med Beskæftigelsesministeren indgå i fastsættelsen af de lokale jobcentermål for Rebild. Der har gennem de seneste år været store forandringer i forhold til en del af jobcenterets ansvarsområder. Der arbejdes løbende med forskellige reformer, som i større eller mindre grad har betydning i forhold til jobcenterets arbejdsområde. I skrivende stund venter vedtagelsen af kontanthjælpsreformen og bedre indfasning af den forkortede dagpengeperiode. De forventede reformer/aftaler vil kunne få betydning for udformningen af jobcenterets endelige strategier. Beskæftigelsesplanen skal derfor betragtes som et overordnet strategiredskab til at imødegå de beskrevne problemstillinger og udfordringer og er således ikke en detailbeskrivelse af alle tiltag og indsatser, der iværksættes på de enkelte områder. Disse udarbejdes i konkrete handlingsplaner, som justeres i relation til den aktuelle udvikling gennem året og vil blive justeret løbende i forhold til de nye reformer og aftaler. 3

4 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal indsatsområder og beskæftigelsespolitiske mål, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus for at løfte resultaterne af indsatsen. Målene er omdrejningspunkt for kommunens planlægning og indsats. Følgende fire mål er udmeldt for 2014: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse." 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt." 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen" Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse "Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse " I notat til Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for fremgår det, at der fortsat er alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark. Af dem er alt for mange uden uddannelse og uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Der skal gøres en ekstra indsats for at få unge uden en uddannelse til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse, hvis de ellers har forudsætningerne. For unge uden en uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger kan vejen til uddannelse gå igennem en indsats, der kan bestå i opkvalificerende forløb, som ex. brobygningsforløb til en ordinær uddannelse. Ministeren argumenterer for, at det er vigtigt, at der i kommunerne er et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Derudover er det vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For derigennem at sammen at løse den opgave der kan sikre at unge, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde en uddannelse, får mulighed for praktikforløb med uddannelsessigte. 1 Notat Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesministerens mål for marts

5 Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension. "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres " Den 1. januar 2013 trådte reformen omkring førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en ny indsats og hjælp til at komme på arbejdsmarkedet. Reformen indebærer, at borgere under 40 år og i vid udstrækning også borgere over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb, målrettet den enkelte borger, er omdrejningspunktet i den nye indsats. Ministeren påpeger at der er helt centralt, at alle kommuner har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt fra arbejdsmarkedet, får støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes "Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt" Langtidsledigheden har været svagt faldende på landsplan, siden den toppede i sommeren I december 2012 var ca langtidsledige, når der tages højde for sæsonudsving. Det var således mere end hver fjerde arbejdsløs, der også var langtidsledig. Jobcentrene skal derfor have fortsat fokus på at gennemføre en tidlig indsats for at forebygge langtidsledigheden. I forhold til den konkrete indsats overfor de langtidsledige er det vigtigt, at indsatsen retter sig mod de specifikke udfordringer, der lokalt gør sig gældende for de forskellige grupper af langtidsledige. Af notatet fremgår det ligeledes, at det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet samt har særligt fokus på at gøre en indsats for de dagpengemodtagere, der ellers står til at opbruge deres dagpengeret. Det er vigtigt, at jobcentrene medvirker til at synliggøre de eksisterende jobåbninger og målrette de lediges jobsøgning. For nogle langtidsledige skal indsatsen derudover sigte på at åbne døre til virksomhederne og for andre skal indsatsen tilføre de ledige kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 5

6 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder "Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsesindsatsen. For at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, er det en forudsætning at der er en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og et stort kendskab til det lokale arbejdsmarked - herunder behovet for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. I notatet står der afslutningsvis at det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 6

7 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer kan inddeles i overordnede udfordringer, der handler om de rammer og vilkår, der er gældende for beskæftigelsesindsatsen og i udfordringer, der relaterer sig direkte til ministerens mål. De lokale mål for Jobcenter Rebild beskrives og kvalificeres efterfølgende i næste afsnit med afsæt i de regionale og lokale beskæftigelsesmæssige udfordringer. Overordnede udfordringer Beskæftigelsesregion Nordjylland udgiver 2 gange årligt publikationen Arbejdsmarkedsoverblik, hvoraf den seneste udvikling på det nordjyske arbejdsmarked fremgår. 2 Arbejdsmarkedsoverblik indeholder en fremskrivning af udviklingen i ledighed og beskæftigelse i Nordjylland 1-1½ år frem. Beskæftigelsesregionen venter i en ny fremskrivning, at beskæftigelsen kommer til at ligge på næsten samme niveau i 2013 som i Først i løbet af 2014 ventes beskæftigelsen at stige en smule. Fremskrivningen viser, at der ved udgangen af 2012 var beskæftigede, og at der ved udgangen af 2014 vil være Virksomhederne i Nordjylland har i det store hele ikke problemer med at skaffe arbejdskraft, dog oplever flere virksomheder end sidste år på samme tid, at de forgæves forsøger at rekruttere til ledige job. Ledigheden ventes at falde gennem 2013 og 2014 som følge af øget jobomsætning og faldende arbejdsstyrke fra ca fuldtidsledige ved udgangen af 2012 til ca i slutningen af Beskæftigelsesregionen forventer, at ledigheden vil falde i alle a-kassegrupper, dog mest i Byggefag og hos Metalarbejdere og for højtuddannede blandt andet på sundhedsområdet. I Analyserapport præsenteres og diskuteres de væsentligste muligheder og udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked både aktuelt og i de kommende år. Af analyserapporten fremgår: Det nordjyske arbejdsmarked er i bedring. Beskæftigelsesudviklingen er stabiliseret og i nogle kommuner har beskæftigelsen været stigende. Samtidig er ledigheden faldet for andet år i træk. Vi forventer også, at ledigheden falder i Selvom ledigheden falder, er der fortsat grupper, som har svært ved at komme i job. Det gælder blandt andet de ufaglærte. Og det gælder også de nyuddannede unge. Længere tids ledighed øger risikoen for tab af kompetencer. Stor dynamik og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Der både skabes og nedlægges løbende et stort antal arbejdspladser også i en tid med lavkonjunktur. I perioder med krise, finder cirka en tredjedel af de ledige job igen inden for tre måneder. Omkring hver fjerde lønmodtager i Nordjylland skifter branche i løbet af et år, og mange nordjyder pendler på tværs af kommunegrænser efter job. 2 Overblik over arbejdsmarkedet i Nordjylland 1. kvartal Analyserapport 2013 udgivet af Beskæftigelsesregion Nordjylland, januar

8 Efterspørgslen på uddannet arbejdskraft stiger. Der er mange kortuddannede i den nordjyske arbejdsstyrke. Det er derfor af afgørende, at de får styrket deres kompetencer. Det er vigtigt, at flere kortuddannede voksne får en erhvervsuddannelse, og at de mange muligheder i voksen- og efteruddannelsessystemet udnyttes. Mange modtager offentlig forsørgelse. Der findes mange bud på, hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft konkret vil udvikle sig. Men stort set alleer enige om, at der bliver stigende efterspørgsel på højtuddannede og faglærte med specialkompetencer, mens behovet for ufaglærte bliver mindre. Det er derfor vigtigt at sikre, at arbejdskraftens kompetencer svarer til virksomhedernes behov for at forebygge at en stor gruppe af borgere kommer til at stå udenfor arbejdsmarkedet. Flere unge starter på en uddannelse. En positiv sideeffekt af krisen er, at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Det vil på sigt skabe gode muligheder for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Dog falder mange unge af forskellige grunde ud af deres uddannelse. På trods af frafaldsproblemet forventes det, at der vil komme flere med en videregående uddannelse til arbejdsstyrken, end der afgår. Det vil i sig selv være med til at imødekomme virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft. Hver femte er offentligt forsørget men antallet falder. I Nordjylland er det lykkedes at få antallet af offentlig forsørgede ned med 0,5 %-point i det seneste år. Til sammenligning har der været en stigning på landsplan på 0,5 procent. Alligevel er omkring hver femte borger i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse, og det er stort set på niveau med landsgennemsnittet. Flere unge er kommet på offentlig forsørgelse. Antallet af unge ledige er steget kraftigt under lavkonjunkturen. Udfordringen for jobcentret er, at ungeindsatsen skal favne meget forskellige grupper lige fra ressourcestærke unge med uddannelse til unge med personlige og/eller sociale problemer. Det er vigtigt, at der samarbejdes med UU, socialafdelingen, børne- og ungeafdelingen, uddannelsesinstitutionerne, a- kassen, virksomhederne med flere, for at sikre fremtidig kvalificeret arbejdskraft. Tilgangen til førtidspension skal begrænses. I Nordjylland er tilgangen til førtidspension steget kraftigt siden I de seneste år er udviklingen stabiliseret med en tilgang på personer, dog fortsat med en svag stigende tendens. Der er samtidig sket den ændring, at de yngre aldersgrupper nu fylder mere. De yngre aldersgrupper får ofte tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser. Aftalen om reform af førtidspension og fleksjob bygger på den holdning, at førtidspension som hovedregel ikke er en løsning for borgere under 40 år. I stedet skal der arbejdes med en mere helhedsorienteret og ofte langsigtet indsats i form af ressourceforløb, som kan styrke den enkeltes ressourcer og sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden er faldet det seneste år. Siden januar 2011 har antallet af langtidsledige været faldende i Nordjylland. Det kan skyldes at flere ældre går på efterløn eller pension og kan være tegn på en gradvis forbedring af konjunkturen på det danske arbejdsmarked, men det kan også, at der et forsigtigt positiv udvikling i konjunkturen. Men særligt nyuddannede, ufaglærte samt ikke-vestlige borgere er stadig hårdt ramt af langtidsledighed. Virksomhederne spiller en vigtig rolle. Hvis det skal lykkes at overvinde udfordringerne på det nordjyske arbejdsmarked, er det afgørende med et velfungerende samarbejde mellem jobcentrene og de lokale virksomheder. Samarbejdet skal have fokus på at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og på at imødekomme virksomhedernes aktuelle og mere langsigtede behov for arbejdskraft og kompetencer. En forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, er en tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og det lokale arbejdsmarked. 8

9 Konjunkturudviklingen Beskæftigelsesregionen venter, at ledigheden vil fortsætte med at falde gennem 2013 og I takt med, at beskæftigelsessituationen bedres, falder ledigheden. De øvrige faktorer, der påvirker ledigheden, vil dog fortsat være til stede. En større og større andel af en ungdomsårgang vil være under uddannelse og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som følge af den demografiske udvikling og vil ligeledes påvirke ledigheden i nedadgående retning. Ledigheden i Nordjylland ventes at falde med 770 personer svarende til 4,4% fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013 og med yderligere 780 svarende til 4,6% frem til udgangen af Ledigheden ventes at falde for alle aldersgrupper. I 2013 ventes ledigheden fortsat at falde mere for mænd end for kvinder, en forskel der efterhånden udlignes i takt med, at den offentlige sektor igen er begyndt at øge antallet af medarbejdere. Prognose for ledigheden i Nordjylland i 2012 og 2013 Med afsæt i Beskæftigelsesregionens prognose vil Jobcenter Rebild kunne forvente, at ledigheden ved udgangen af 2014 vil være faldet yderligere. Der er kun ganske få fagområder hvor der er flere ledige ved udgangen af 2012 end der var ved udgangen af De fagområder der tidligere var under pres qua nedskæringer i det offentlige har kunnet registrere fald i ledigheden. Det er fortsat en hovedudfordring at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, der er behov for og herunder at sikre, at den ledige arbejdsstyrke får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Prognosen for udviklingen af arbejdsstyrken i Nordjylland tyder på, at Nordjylland i de kommende år vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det danske arbejdsmarked er generelt kendetegnet ved stor jobomsætning, men udviklingen de seneste år har betydet at antallet af jobåbninger er reduceret. I Beskæftigelsesregionens 9

10 arbejdsmarkedsbalance, som viser jobmulighederne for ca stillingsbetegnelser på det nordjyske arbejdsmarked, var kun 16 af stillingsbetegnelserne ved udgangen af 2012 i kategorien gode beskæftigelsesmuligheder, hvor denne til sammenligning i 2008 udgjorde 500 stillingsbetegnelser. I kategorien overskud af arbejdskraft, 4 var der ved udgangen af 2012, 372 stillingsbetegnelser, hvilket er et fald på 25 %. Arbejdsmarkedsbalancen giver en pejling på, om der er mangel eller der vil blive mangel på arbejdskraft. Som tidligere år peger arbejdsmarkedsbalancen fortsat på, at der er rigtig gode jobmuligheder inden for det akademiske område, dog kun specialister og at der inden for jern og metal og byggefagene kan opstå en situation med manglende kvalificeret arbejdskraft. Så udover at have fokus på at bekæmpe ledighed i antal, skal fokus skærpes på at bibringe de ledige de rette kompetencer til det fremtidige arbejdsmarked. Beskæftigelsen i Rebild Udviklingen i beskæftigelsen kan inddeles i to faser i forbindelse med lavkonjunkturen. I den første fase faldt beskæftigelsen kraftigt. I den anden fase er beskæftigelsen stabiliseret på et lavere niveau end før krisen satte ind. Som det fremgår af nedenstående model er der sket et fald fra ca beskæftigede til ca i Rebild. Det er ca. 970 færre end i januar 2008 og svarer til et fald på 8 %. Som det ligeledes fremgår af tabellen er der en mere possitiv udvikling i beskæftigelsen i Rebild end samlet set i Nordjylland. Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl i Rebild Personer Første fase Anden fase jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Personer Rebild (venstre akse) Nordjylland (højre akse) Beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher har ligeledes gennemløbet to faser siden afmatningen satte ind. I den første fase fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen især i bygge- og anlægserhvervene og industrien. Hvor der i anden fase - fra 2010 til 2012 er iagttaget en beskeden stigning i bygge- og anlægsbeskæftigelsen, mens beskæftigelsen i de andre brancher har været nogenlunde uændret i Rebild i løbet af perioden. Dog er beskæftigelsen i privat service den eneste branche, hvor der i dag er en smule flere beskæftigede end i 2008 og i de offentlige brancher er beskæftigelsen i dag lidt lavere end i Arbejdsmarkedsbalancen opgøres to gange årligt. Aktuel opgørelse i forhold til denne plan er december

11 Ledigheden i Rebild Som nævnt falder ledigheden i Rebild, den var således i marts 2013 på 5,1 %, for forsikrede ledige. Det er den laveste i Nordjylland som gennemsnitligt har en ledighed på 6,8 % 5. Antal ledige og aktiverede (fuldtidspersoner) 1 A-kasse Ledige i alt % af forsikrede i alt marts 2013 marts marts2013 andel A-kasse-Journalistik, Komm & Sprog 3-25,0% 7,7% ASE 25 31,6% 2,8% Akademikernes A-Kasse 7-12,5% 2,3% BUPL, A-kasse 8-52,9% 2,8% Business Danmarks A-Kasse 7-12,5% 3,8% Byggefagenes A-Kasse 2-75,0% 2,9% CA, A-kasse 2-33,3% 1,4% Dana, A-Kasse For Selvstændige 5-37,5% 2,9% Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 3-57,1% 0,7% Det faglige hus - A-kasse 34 3,0% 8,7% El-Fagets A-Kasse 4-60,0% 2,5% FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 33 3,1% 3,7% FTF- A-kasse 15-11,8% 2,2% Faglig Fælles (3F) A-kasse ,3% 11,7% Frie Funktionærers A-kasse 0-100,0% 0,0% Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 3-25,0% 3,8% Fødevareforbundet NNF s A-kasse 15 7,1% 10,4% HK /Danmarks A-kasse 44 4,8% 4,1% Ingeniørernes A-Kasse 8-20,0% 1,7% Kristelig A-Kasse 90 0,0% 7,7% Ledernes A-kasse 22 37,5% 3,8% Lærernes A-kasse 9-10,0% 1,8% Magistrenes A-Kasse 4-60,0% 1,7% Metalarbejdernes A-Kasse 33-23,3% 5,6% Min A-kasse 2-83,3% 1,3% Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse 3-78,6% 1,6% Teknikernes A-Kasse 10-23,1% 6,2% A-kasse i alt ,4% 5,1% Faldet i antallet af ledige gør, at Rebild har en relativt god udvikling i ledigheden sammenlignet med de andre nordjyske kommuner, men nogle uddannelsesgrupper er hårdere ramt af ledighed end andre. Ledigheden er højest blandt ufaglærte. Der er desuden stor forskel på, hvor mange ledige der er i de forskellige a-kasser i Rebild, både i forhold til korttids- og langtidsledige. 3F har det højeste antal ledige med 220 og hvoraf 22 er langtidsledige. Derudover har HK og KRIFA ligeledes mange ledige medlemmer. I de to a-kasser er 10 personer i hver ramt af langtidsledighed. Langtidsledigheden er faldet med i alt 42 %, der er således ved udgangen af marts 2013 i alt 94 forsikrede langtidsledige. Med den forkortede dagpengeperiode kunne man anføre at antallet af langtidsledige er reduceret ved udfald af a-kassen. Men udfald fra a-kasse har gennemsnitligt, i årets 3 første måneder, været på knap 13 personer, hvilket betyder at faldet i langtidsledigheden ikke primært skyldes udfald. Af de i alt 38 personer der faldt ud i årets første 3 måneder er 3 uden lønindtægt eller anden ydelse. De øvrige er primært på særlig uddannelsesydelse (19 personer ved udgangen af marts). 6 Kvalifikationskrav Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. Det illustreres bl.a. af, at antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i Rebild er steget med ca personer 5 A-kasse nøgletal fra Beskæftigelsesregionens hjemmeside Jobindsats.dk

12 over de seneste ti år, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca personer i samme periode. Udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft i Rebild fordelt på uddannelsesniveau, Antal Antal Ufaglært Faglært Videregående Bag denne udvikling ligger bl.a. en stigende globalisering af og en teknologisk udvikling i produktions- og serviceopgaver. Fremadrettet kan udviklingen betyde, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft og overskud af ufaglært arbejdskraft. Samtidig kan udviklingen indebære, at mange ufaglærte får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at indsatsen har fokus på de langsigtede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og fokuserer på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse. Siden 2009 er lidt flere borgere i Rebild begyndt på en kompetencegivende uddannelse. Antallet af borgere, der er begyndt på en kompetencegivende uddannelse er steget siden I 2011 var der ca. 540 personer, der begyndte på en uddannelse. Antallet af personer, der færdiggjorde en uddannelse er faldet svagt i løbet af de seneste to år. I 2011 færdiggjorde ca. 300 borgere i Rebild Kommune en uddannelse. Der kan dog forventes en stigning i de næste år som følge af den stigende tilgang til uddannelse. 7 Antal årige som har påbegyndt/færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse i Rebild, Personer Personer Påbegyndt Færdiggjort Faktaark-Rebild. Beskæftigelsesregionen marts Faktaark-Rebild. Beskæftigelsesregionen marts

13 Kompetenceudfordringen forstærkes ved, at Rebild Kommune samtidig har den højeste erhvervsfrekvens på knap 76,7 %. I hele landet er gennemsnittet 71,7 % og i Nordjylland 71,5 %. Erhvervsfrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64), der er i arbejdsstyrken. 9 Udover de forsikrede ledige har Jobcenter Rebild en gruppe af ikke-forsikrede ledige på kontanthjælp match 1 altså borgere uden andre problemer end ledighed. Gruppen her var steget fra 82 i marts 2012 til 95 i marts Kontanthjælp vil blive belyst senere i beskæftigelsesplanen. Opsamling Rebild Kommune har kunnet konstatere fald i ledigheden og forventer at denne fortsat vil falde. Den umiddelbare udfordring er at få de ledige, der er blevet ramt i forbindelse med konjunkturnedgange og de øgede kompetencekrav, i arbejde igen da der for en stor gruppe er tale om ledige uden egentlig kompetencegivende uddannelse. Det vurderes, at der i fremtiden vil blive nedlagt ufaglærte job og der vil være efterspørgsel på faglærte medarbejdere og medarbejdere med videregående uddannelse. Erhvervsstruktur og beskæftigelse Nedenstående udvalgte nøgletal omkring erhverv og beskæftigede i Rebild Kommune kan bruges som indikatorer på erhvervsstrukturen og fremtidig efterspørgsel eller vigende behov for arbejdskraft i Rebild Kommune. Erhvervsstrukturen giver et umiddelbart billede af kommunens erhvervsmæssige sårbarhed og styrker. Erhvervsstrukturen giver ligeledes en pejling på afhængighed i forhold til udviklingen i enkelte brancher eller virksomheder. Derudover indikerer erhvervsstrukturen i hvilken grad erhvervsprofilen er vækstorienteret eller er præget af erhverv i tilbagegang. Udvikling i antal beskæftigede i Rebild fordelt på brancher 10 Antal september 2008 Sep-08 til sep-10 Sep-10 til sep-12 Antal september 2012 Udvikling i alt Landbrug mv % 2% 4% 530 Industri mv % 0% -17% Bygge/anlæg % -4% -17% Handel/transport % -1% -6% Kommunikation mv % -5% -6% 394 Finans/forsikring 338-6% 0% -6% 318 Ejendomshandel % 2% -15% 126 Erhvervsservice 945-2% 10% 7% Off. brancher % -2% -1% Uoplyst % -38% -52% 217 I alt ,2% -1,5% -7,6% Som ovenstående tabel viser, har der været en begrænset positiv udvikling i beskæftigelsen i flere brancher. Industri og byggeri var de brancher der blev hårdrest ramt af krisen, hvilket også ses i antallet af beskæftigede i branchen. Der var fald på 17 % i industrien og ligeledes 17 % i byggeriet i fra september 2008 til september Jobindsats.dk Fakta-ark: Rebild Kommune 2013 (Dreamdata) 13

14 Hvis der ses på udviklingen i antal arbejdspladser beliggende i Rebild er der en positiv udvikling at spore. I December 2012 var der 439 flere arbejdsplader i Rebild end i december Antal arbejdspladser i Rebild 11 Branche December 2010 December 2011 December 2012 Bygge og anlæg Ejendomshandel Erhvervsservice Finansiering Handel Industri Information Kultur Landbrug Offentlig sektor Uoplyst I alt Tabellen viser hvor mange job der er i Rebild Kommune. Som det fremgår, er det offentlige den største arbejdsgiver, men handel og industri er også meget store beskæftigelsesområder. Det er dog fortsat en udfordring, at industrien, der beskæftiger mange ufaglærte fortsat ikke vækster men derimod har været i tilbagegang i antal arbejdspladser fra 2011 til Dette understøtter, at der er en udfordring i forhold til aftagende behov for ufaglært arbejde og er en af flere forklaringer på eksempelvis 3Fs høje ledighed. Det betyder at det bliver en udfordring, at motivere ledige til opkvalificering og jobsøgning inden for områder med større efterspørgsel. Erhvervsstrukturen i Rebild Kommune er kendetegnet ved, at en stor del af beskæftigelsen er koncentreret inden for industri, sociale institutioner og handel. Det vurderes at arbejdsmarkedet i Rebild har været og fortsat vil være under pres da erhvervsprofilen er præget af områder der er særligt følsomme i forbindelse med konjunkturforandringer. Jernog metalindustrien har været særligt udsat og netop det område præger Rebild Kommunes erhvervsprofil sammen med sociale institutioner og landbrug. Det vurderes på den baggrund, at erhvervsprofilen aktuelt er svagt vækstorienteret, da stort set alle brancher er svagt stigende eller stagnerende, bortset fra industrien. Fokus på efterspørgsel I forhold til efterspørgslen er det vigtigt, at der er fokus på brancher og virksomheder med en forventet efterspørgsel efter arbejdskraft på såvel kort som langt sigt og på brancher der efterspørger en arbejdskraft, som jobcenterets målgrupper kan matche eller bringes til at matche. Indsatsen for alle målgrupper skal således ske i tæt samarbejde med virksomhederne. Udfordringen bliver at overvåge beskæftigelsesudviklingen i virksomhederne for at kunne forudse behovet for arbejdskraft og endeligt forudse hvilke kvalifikationer, der vil være behov for. Jobcenter Rebild skal derfor indgå i tæt dialog med virksomhederne om konkrete tiltag. I en situation, hvor der er arbejdsløshed og samtidig en nærtstående udfordring omkring mangel på kvalificeret arbejdskraft, vil det blive en udfordring i forhold til både ledige og arbejdsgivere. 11 og egne beregninger med info fra databanken. Danmarks statistik. 14

15 Det store arbejdsmarked Når det handler om beskæftigelse og arbejdsmarkedet går grænsen ikke ved kommunegrænsen. Netop Rebild Kommunes meget centrale placering gør, at der fra og til kommunen er en betydelig pendling. Rebild Kommune er den kommune i regionen, der har den forholdsmæssige højeste udpendling, bortset fra Aalborg. Således udpendler Rebild borgere dagligt til arbejdspladser beliggende i andre kommuner. Nettopendling Rebild December 2012 Netto pendling Bygge og anlæg 127 Ejendomshandel 41 Erhvervsservice 586 Finansiering 171 Handel 559 Industri 253 Information 280 Kultur 95 Landbrug 9 Offentlig sektor Uoplyst 168 I alt Erhvervsstrukturen i nabokommunerne har derfor betydning for beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune, og formidlingen af arbejdskraft retter sig dermed mod et geografisk stort område. Ligeledes skal der være opmærksomhed på, at de brancher, der udgør størstedelen af beskæftigelsen, stort set er de samme i nabokommunerne. Sociale institutioner er i alle nabokommunerne det erhverv, der beskæftiger flest. Industrien i Vesthimmerland Kommune har mange ansatte, ligeledes er der mange beskæftiget med handel i de to nabokommuner Aalborg og Mariagerfjord. Dog er det værd at bemærke at både i Mariagerfjord og Aalborg er beskæftigelsen indenfor industrien mindre end indenfor handel. I Aalborg udgør beskæftigede i industrien kun godt 10 %. Nordjyderne er generelt meget villige til at pendle for at få arbejde, kun region Sjælland overgår nordjyderne i mobilitet. Udover at Rebild-borgere pendler til de omkringliggende kommuner, er der også en forholdsvis stor udpendling til Viborg, Randers og Århus. I relation til at holde fokus på udbud og efterspørgsel er det, på baggrund af pendlingsmønsteret, vigtigt også at samarbejde med virksomheder, der ligger uden for Rebild Kommune. Pendling er med til at sikre fleksibilitet på arbejdsmarkedet og bidrage til vækst. Udfordringen består derfor i at indhente viden om virksomhederne i de omkringliggende kommuner, og at indgå i et tæt samarbejde med andre jobcentre om videndeling og om konkrete indsatsområder. Opsamling Nøgletallene viser at Rebild Kommune har en erhvervsstruktur der er præget af industri, især indenfor metal- og maskinindustri, sociale institutioner og landbrug. I forhold til beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt fortsat at overvåge udviklingen da specielt industrien er meget konjunkturfølsom. Befolkningen i Rebild Kommune er meget fleksibel i forhold til at finde beskæftigelse i andre kommuner, men det er et generelt fald i industriarbejdspladser i nabokommunerne, hvorfor pendling og mobilitet ikke er løsningen for øget beskæftigelse indenfor det ufaglærte område. 15

16 Rebild er i kraft af sin geografiske placering en attraktiv kommune at arbejde i. Dette understreger vigtigheden i ikke at se arbejdsmarkedet som isoleret og begrænset af kommunegrænser. Derudover skal der i fremtiden rettes et øget fokus mod opkvalificering af arbejdsstyrken med henblik på at udvikle de faglige og personlige kompetencer Udfordringer og sigtelinjer for de kommende års beskæftigelsesindsats Ved udgangen af 2012 var i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Rebild Kommune. I nedenstående figur fremgår fordelingen på målgrupperne jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive. Dette er for at kunne følge den røde tråd til resultatrevision Udviklingen af offentligt forsørgede Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Ift. Ift. samme Antal måneden måned året før, pct. før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Jobklare Antallet af jobklare ledige lå i december 2012 på 782, hvilket er 14 % lavere end i december Faldet har primært været inden for modtagere af dagpenge, denne gruppe er faldet med hele 21 %, svarende til 136 personer. Inden for kontanthjælp er der sket en mindre stigning, men gruppen udgør kun 78 personer, hvorfor en stigning på 9 % svarer til 6,4 fuldtidspersoner. Vedrørende gruppen af jobklare sygedagpengemodtagere er gruppen faldet med 27 %, svarende til 45 personer, mod en stigning i 2011 på 8 %. Samlet er der færre på ledighedsydelse i december 2012 end i Således var der et samlet fald fra 110 til 97 personer på ledighedsydelse. Til trods for at der er færre på ledighedsydelse er der sket en markant stigning på 342 %, i antallet af jobklare personer på ledighedsydelse, tallet dækker over, at i alt 68 personer er jobklare og på ledighedsydelse. Faldet i den samlede ledighed blandt de jobklare tyder på at den målrettede indsats og den begyndende positive konjunkturændring kan aflæses i resultaterne. Der skal dog fortsat være et øget fokus på kontanthjælpsmodtagerne og de jobklare borgere på ledighedsydelse. 16

17 Indsatsklare Gruppen af indsatsklare er faldet med 11 % i Rebild, svarende til 57 personer. For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var der fra 2011 til 2012 en stigning på 5 %, svarende til ca. 11 personer. For indsatsklare sygedagpengemodtagere har der været et fald på 3 %, svarende til 3 personer, mod sidste års stigning på 6 %. For personer på ledighedsydelse er antallet faldet med 73 % og udgør kun 22 personer. Fremadrettet skal det øgede fokus, som har givet positiv effekt på sygedagpenge og ledighedsydelse fortsættes. Ligeledes skal indsatsen i forhold til kontanthjælp optimeres og der skal være øget fokus på gruppen. Midlertidige passive Gruppen af midlertidige passive er samlet steget med 1 %, svarende til 2 personer. Den største gruppe under midlertidigt passive er kontanthjælpsmodtagerne, hvor der er sket en stigning på 24 %, svarende til ca. 22 personer. Gruppen af sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere er faldet, således er sygedagpenge faldet med 11 % og ledighedsydelse med 53 %, svarende til 7 personer. Jobcenter Rebild skal fremadrettet have fokus på og øge indsatsen for gruppen af kontanthjælpsmodtagere i kategorien midlertidigt passive. Nye initiativer på kontanthjælpsområdet Som beskrevet indledningsvis er der flere nye reformer/aftaler undervejs på arbejdsmarkedsområdet. Matchmodellen, som dette afsnit følger, afskaffes og erstattes af begreberne job/uddannelsesparat og aktivitetsparat i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Det endelige lovarbejde forventes at være klar inden sommerferien. Hovedpunkterne og fokus er at alle unge under 30 år uden udannelse skal have en uddannelse, øget fokus på enlige forsørgere og uddannelse samt skærpet opmærksomhed på aktivitet og endelig skal det sikres en helhedsorienteret indsats for de aktivitetsparate de svageste kontanthjælpsmodtagere. Der er planlagt proces for implementering af reformen i Rebild Kommune, således at et nyt administrationsgrundlag kan være klar inden 1. januar Fleksjob Jobcenter Rebild havde 328 fuldtidspersoner i fleksjob i december 2012, hvilket er en stigning i forhold til sidste år på 34 personer, hvor 294 personer var i fleksjob. Der var 95 fuldtidspersoner på ledighedsydelse i december 2012, hvilket, som allerede beskrevet, er et fald på 13 personer. Det er lykkedes at skabe flere fleksjob, således at nyledige fleksjobbere og nytilkendelser ikke får det samlede antal på ledighedsydelse til at stige. Det kan dermed konstateres at dannelsen af Ledighedsydelsesteamet har haft effekt. Jobcenter Rebild skal fortsat have øget fokus på ledighedsydelse og fleksjob. Førtidspension Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension er faldet med 3 %, hvilket er meget positivt i forhold til det lave udgangspunkt. Rebild ligger i forvejen på et meget lavt niveau og det er derfor positivt, at Rebild har kunnet konstatere et fald. Der var således færre der fik bevilliget pension end der personer der ophørte med pension. Fremadrettet er der med føp-fleks reformen, skabt et nyt grundlag for arbejdet med tilkendelse af førtidspension og fleksjob. Jobcenter Rebild har indtil videre positive erfaringer 17

18 med rehabiliteringstankegangen og forventer at reformen kan understøtte den positive udvikling området allerede har i Rebild Kommune. De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Rebild Kommune De beskæftigelsespolitiske udfordringer blev drøftet på seminar mellem LBR og Arbejdsmarkedsudvalget i april Udfordringerne bliver for Jobcenter Rebild at arbejde med såvel meget kortsigtede som langsigtede udfordringer, i bestræbelserne på at sikre de ledige job og skabe et rummeligt arbejdsmarked. Samtidigt var der fokus på de fremtidige kompetence- og kvalifikationskrav der kræves for at blive en del af arbejdsmarkedet. På seminaret blev der arbejdet inden for de 4 temaer som knytter sig til ministermålene: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse." Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt." En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen" Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse "Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse " De unge er blevet ramt hårdt af lavkonjunkturen, i forhold til den øvrige befolkning. Ledigheden for unge er høj. Det har længe været kendt at en vej ud af ledighed er uddannelse. Det er mål, at få store dele af gruppen af unge ledige i uddannelse årige unge og ydelser 12 december 2012 Antal Udv. år Dagpengemodtagere 91-22,9% KTH - i alt 180 3,4% KTH - Match ,9% KTH - Match ,1% KTH - Match ,9% Øvrige KTH. 1-80,0% Revalidering 2 100,0% Forrevalidering 1 0,0% Sygedagpenge 49-2,0% Fleksjob 6-33,3% 12 DUR Beskæftigelsesregion Midtjylland 18

19 Ledighedsydelse 5 0,0% Førtidspension 29-6,5% Unge i alt 363-6,4% Som det fremgår af nedenstående tabel har Rebild en del unge på offentlig forsørgelse. At gruppen er på offentlig forsørgelse betyder ikke at de ikke har uddannelse, en del af dem har uddannelser der ikke efterspørges pt. Derudover er der en gruppe der ikke har kompetencegivende uddannelse og det er primært dem der er fokus for ministrens mål. Som det fremgår, har Jobcenter Rebild haft kontakt med lidt flere unge i 2012 end i 2011 uden kompetencegivende uddannelse. Samlet set havde Jobcenteret kontakt med 279 unge i løbet af 2012 uden en kompetencegivende uddannelse Unge uden kompetencegivende uddannelse der modtager offentlig forsørgelse 13 Antal ydelsesmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jan-dec jan-dec Rebild Jan-dec 11 Jan-Jan 12 Jan-feb 12 Jan-mar 12 Jan-apr 12 Jan-maj 12 Jan-jun 12 Jan-jul 12 Jan-aug 12 Jan-sep 12 Jan-okt 12 Jan-nov 12 Jan-dec 12 A-dagpenge Kontanthjælp Kilde: Ministerens mål skal understøtte, at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Derfor er det vigtigt at have viden omkring den gruppe, jobcentrene kan gøre en indsats i forhold til. Unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Rebild fordelt på ungegrupper 14 Uddannede unge 84 27% Ufagl. unge, år 48 15% Unge forsørgere 55 17% Udd. egnede u/25 år 47 15% Ikke-egnede u/25 år 81 26% Som det fremgår af ovenstående er der en stor gruppe af unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse i Rebild. De 315 unge under 30 år der er på kontanthjælp og dagpenge i Rebild fordeler sig på følgende måde: 15 pct. af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Rebild er uddannelsesegnede unge under 25 år, der skal have et uddannelsespålæg af jobcenteret. 26 pct. af de unge er under 25 år, men er ikke uddannelsesegnede. Overordnet er der tale om unge på kontanthjælp i matchgruppe 2 eller 3, der har personlige problemer udover ledighed. 17 pct. af de unge på dagpenge eller kontanthjælp er forsørgere uden uddannelse. 13 Opfølgningsrapport Rebild, maj Fakta-ark for Rebild kommune. Der er tale om et nedslag fra 1. maj til 1. juni

20 15 pct. af de unge er ufaglærte unge over 25 år. I gruppen er en del, som har mistet jobbet pga. krisen på arbejdsmarkedet. Derudover er der en gruppe med personlige problemer og ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet 27 pct. af de unge på dagpenge eller kontanthjælp har en kompetencegivende uddannelse. Ovenstående viser at 42 % er uddannelsesegnede eller har allerede en kompetencegivende uddannelse. Fokus i forhold til indsatsområder skal derfor primært rette sig mod de 58 % af unge uden kompetencegivende uddannelse. Udforingen for Jobcenteret bliver her at kunne håndtere en gruppe af unge med meget forskellige udfordringer og problemstillinger som spænder lige fra manglende skolekundskaber, over sociale problemstillinger, eksempelvis misbrug til egentlige psykiske problemstillinger/diagnoser. Det betyder, at der skal en mere helhedsorienteret og individuel tilgang til de unge og at jobcenteret skal være case manager for at sikre at de øvrige, meget forskelligartede aktører drages ind i indsatsen. Målet er at få hævet uddannelsesgraden for ovenstående gruppe. 15 Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Rebild har den laveste andel af borgere på førtidspension i Nordjylland. 4,6 % af befolkningen i Rebild modtager førtidspension. Gennemsnittet i regionen var 7,2 % i april. I nedenstående graf vises den faktiske tilgang af personer på førtidspension. Således var tilgangen i april 2013 på 58 personer, 16 hvilket er et fald på 21 %. I alt modtog 846 personer førtidspension i april 2013 sammenlignet med 2012 er det et fald på 2,4 % 17. Tilgang til førtidspension 18 Antal apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr Uddannelsesgrad (ministermål) opgør andel af perioden efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpforløb, hvor de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samlet set har deltaget i ordinær uddannelse. 16 Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. En tilgang til førtidspension indgår således i 12 på hinanden følgende månedsopgørelser. Et eksempel: En person får tildelt førtidspension i maj Personens tilgang til førtidspension vil indgå i månedsopgørelserne fra maj 2011 (som dækker perioden juni maj 2011) til og med april 2012 (som dækker perioden maj april 2012). 17 Opfølgningsrapport, maj DUR Beskæftigelsesregion Midtjylland 20

21 Det samlede forsørgelsestryk i forhold til førtidspension er meget lavt i Rebild. Rebild ligger helt i bund i forhold til de sammenlignelige kommuner, hvilket gør udfordringen lidt stører. Med førtidspension- og fleksjobreformen, som trådte i kraft januar 2013, arbejdes der med nye rammer for indsatsen via rehabiliteringsteam og ressourceforløb. De foreløbige tal viser, at der er potentiale for at nedbringe antallet yderligere. Den nye reform indebærer at personer under 40 år som hovedregel ikke skal have pension, men ressourceforløb. Af nedenstående figur fremgår det at Rebild allerede er mere tilbageholdende med at bevilge borgere under 40 pension, i forhold til de sammenlignelige kommuner i klyngen. Til gengæld er der procentvis flere over 40 år der får bevilget pension. 30% 20% 16% 19% 24% 21% 10% 0% 0% 1% 2% 3% 5% 8% år år år år år år år år år år Rebild Klyngen I forhold til at sikre, at færre personer i fremtiden kommer på førtidspension, er det nødvendigt at se på de grupper af borgere der er potentielle førtidspensionister. Der er tale om gruppen af borgere på kontanthjælp, ledighedsydelse og endeligt langvarige sygedagpengeforløb. Ligeledes er der en mindre gruppe af handicappede borgere, der overgår til førtidspension ved 18 år. 19 Andelen af ydelsesmodtagere i december 2011 i Rebild, som i løbet af det efterfølgende år er tilgået førtidspension Procent 20% 15% 10% 15% 15% 11% Procent 20% 15% 10% 5% 0% 0% 0% 2% 3% 0% 4% 5% 0% Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Sygedagpenge under 26 uger Sygedagpenge over 26 uger Rebild Revalidering Ledighedsydelse Nordjylland Off.forsørgede i alt 19 Fakta-ark for Rebild kommune 21

22 For personer på kontanthjælp match 3, skal fokus øges, i forhold til at undgå førtidspension. Gruppen har været stigende fra december 11 til december 12. På ledighedsydelsesområdet og sygedagpenge er gruppen af midlertidige passive i samme periode faldet, hvilket kan tyde på at denne årsag til tilgang vil blive reduceret eller stabiliseret. Derfor skal målet om at reducere førtidspensioner, ses i sammenhæng med en forebyggende indsats for de nævnte udsatte grupper samtidigt med at indsatsen kvalificeres med de nye rammer fra førtidspensions- og fleksjoreformen. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt." Langtidsledigheden er faldet markant i Rebild. Dog er faldet kun sket for forsikrede ledige, hvorimod der er flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. For forsikrede ledige er der sket et fald på 28 % fra marts 2012 til marts 2013, hvilket svarer til 68 personer. For kontanthjælpsmodtagerne er der sket en stigning på 19 personer, hvilket er en tendens der ses i alle jobcentre i de sammenlignelige kommuner. Samlet er der et fald på 49 langtidsledige personer Antal mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 Dagpengemodtager Kontanthjælp I alt Mål 2013 ( 0 ) Der er stor forskel på langtidsledighedsprocenten i de nordjyske kommuner. I Rebild er 1 % af arbejdsstyrken langtidsledige. Rebild er dermed den kommune med den laveste langtidsledighed i Nordjylland. På landsplan er langtidsledigheden på 1,9 pct. Rebild ligger således også under landsgennemsnittet. 22

23 Langtidsledighedsprocenten 20 Procent 2,5 2,0 1,5 1,0 1,0 1,2 1,2 1,2 1,6 1,6 1,7 1,9 1,9 2,0 2,1 Procent 2,5 2,0 1,7 1,5 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0 Rebild Thisted Læsø Mariagerfjord Jammerbugt Vesthimmerland Brønderslev Aalborg Morsø Frederikshavn Hjørring Nordjylland Der er forskel på hvordan forskellige persongrupper rammes af langtidsledighed i Rebild. Antallet af langtidsledige er faldet for alle grupper, bortset fra voksne med en videregående uddannelse. For denne gruppe er antallet af langtidsledige steget med 4 %. Uddannede unge, ufaglærte mænd og seniorer har en forholdsvis høj langtidsledighed, men har oplevet faldende langtidsledighed det seneste år. Faglærte mænd og kvinder og ufaglærte unge har alle en lav og faldende langtidsledighed. 21 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder "Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Målinger og statistik omkring virksomhederne er udformet således, at det kun er virksomheder der er beliggende i kommunen der tæller med. Jobcenter Rebild har gennem flere år arbejdet med at arbejdsmarkedet ikke var lig med kommunegrænsen. I forhold til eksempelvis praktik, løntilskud, jobrotation har Jobcenter Rebild betydelige samarbejdsrelationer og kontakter i de omkringliggende kommuner. Disse samarbejdsrelationer tæller desværre ikke med. Derfor er det positivt, trods stor udenfor kommunen aktivitet, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Rebild Kommune er fasthold med 34 %. Igennem hele 2012 har Jobcenter Rebild kunnet fastholde niveauet, hvorimod Nordjylland samlet set havde et fald og samlet ligger under Rebild. 20 Fakta-ark for Rebild kommune Fakta-ark for Rebild kommune

24 Udvikling i virksomhedernes samarbejdsgrad i Rebild og Nordjylland 22 Procent Rebild 2011 Nordjylland 2012 Procent Det er centralt i indsatsen, at jobcentrene kender virksomhedernes behov både med jobåbninger, uddannelsesbehov, vejledning og rådgivning og deres interesse for at samarbejde mm. Hvis vi ses på andelen af virksomheder der indenfor en branche samarbejder med jobcenteret, kan vi se at samarbejdsgraden er størst blandt virksomheder med over 50 ansatte. Ca. 76 % af de store virksomheder deltager i den virksomhedsrettede aktivering. Samarbejdet er størst med de offentlige virksomheder, hvor 60 % af disse har personer i virksomhedsrettede tilbud. Knap halvdelen af virksomhederne i industrien deltager i virksomhedsrettede tilbud, mens det samme gælder for 33 % af virksomhederne inden for handel og transport. Det hænger fint sammen med, at der i disse brancher der har størst behov for at skaffe kvalificeret arbejdskraft da det er disse brancher der i forvejen beskæftige flest. Andelen af virksomheder med virksomhedsrettet aktivering i Rebild, fordelt på brancher og arbejdsstedernes størrelse Procent Landbrug mv Industri Byggeri Handel/transport Privat service Offentlig service Rebild ansatte 5-9 ansatte Nordjylland ansatte ansatte 76 Over 50 ansatte Procent I alt Som nævnt fremgår de arbejdspladser, som er beliggende i andre kommuner og som jobcenteret samarbejder med, ikke. En stor del af jobcenterets virksomhedscentre er eksempelvis etableret i Aalborg Kommune. Vedrørende samarbejdet med det offentlige, dækker tallet også over jobrotationsprojekter i det offentlige og en aktiv indsats i forhold til delvis raskmeldte. Den generelle brug af offentlige arbejdspladser til aktivering er derfor betydelig mindre end tabellen giver indtryk af. 22 Fakta-ark for Rebild kommune

25 De beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort sigt: Nedbringe ledigheden Forebygge og afhjælpe langtidsledighed omstille og flytte arbejdskraft Unge skal i uddannelse Indsats og resultater for de svageste grupper - forebygge førtidspension Fastholde sygemeldte m.fl. på arbejdsmarkedet Udvikle samarbejdet med lokale og regionale virksomheder De beskæftigelsespolitiske udfordringer på længere sigt: Fastholde arbejdsstyrken bl.a. via indsats for de svage grupper At lykkes med at få flere unge i uddannelse og sikre den gennemførers Fastholde fokus på at forebygge og begrænse antallet af personer der får bevilliget førtidspension Sikre opkvalificering af arbejdsstyrken i forhold til fremtidens behov. Nye kvalifikationskrav Løbende omstilling af arbejdskraft fra brancher i tilbagegang til nye brancher Intensivering af virksomhedssamarbejdet På baggrund af de ovenstående beskæftigelsespolitiske udfordringer, beskrives Jobcenter Rebilds strategi for indsatsen i 2014, i de næste kapitler. Det skal bemærkes at der for formuleringen af de tre første mål er en fast ramme, hvor indenfor niveaumålene skal fastsættes. 25

26 4. Mål og strategi for den borgerrettede indsats Ministerens beskæftigelsesmål med lokale niveaumål Jobcenter Rebilds mål og strategier for den borgerrettede indsats understøtter og fokuserer på beskæftigelsesministerens mål og de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. Jobcenterets indsats over for ledige vil tage afsæt i initiativer, der retter sig mod hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet og i uddannelse for de unges vedkommende. Jobcenterets øvrige målgrupper skal sikres en hurtig individuel afklaring af hvilken indsats, der vurderes på sigt at kunne hjælpe den enkelte til hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår ligeledes hvilke strategier og indsatser jobcenteret har besluttet at iværksætte på baggrund af drøftelser på LBR seminar april 2014 og på baggrund af de lokale/regionale beskæftigelsesmæssige udfordringer. Nedenstående kvalificering af de lokale mål er i tråd med de indsatser der allerede er besluttet, dog med hensyn til og forbehold for lovændringer og reformer. MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Ministermålet opgøres med en måling som angives som andel af perioden, som a- dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt a-dagpenge eller kontanthjælpsforløb i året. Det betyder, at målingen kun tæller uddannelsesgrad i forhold til unge der har modtaget offentlig forsørgelse på et givet tidspunkt i opgørelsesperioden og ikke den generelle uddannelsesgrad for unge i kommunen. I forhold til fastsættelse af lokalt niveaumål er det vigtigt at understrege, at der løbende bliver arbejdet på at sikre, at de unge ikke starter på at modtage eksempelvis kontanthjælp, men vejledes i forhold til at påbegynde uddannelse i stedet og at disse ikke indgår i målingen. Set i forhold til det overordnede ministermål er denne måling derfor kun en mindre del af udfordringen om at sikre at flere unge påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse. Lokalt niveaumål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 21 %, svarende til en stigning på 4,6 % point fra december 2012 til december For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende strategier: Sektorsamarbejde øget samarbejde med de øvrige kommunale centre Samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner med fokus på overleveringer, frafald og fastholdelse optimere samarbejdet mellem udannelsesinstitutioner, skoler og UU. Arbejde mod at sikre større fleksibilitet mellem uddannelserne Øget fokus på og strategi for at skaffe flere praktikpladser 26

27 Øget brug af relevante mentorer herunder overgangsmentor til uddannelse Samarbejde med andre kommuner vedrørende specialtilbud Ad hoc tilbud til særlige målgrupper herunder ej uddannelsesegnet og unge der mangler sociale færdigheder. Fokus på brug af FVU Jobrotation Snusepraktikker Samarbejde med virksomheder med særligt fokus på unge Øget fokus på voksenlærlinge Fortsat udvikling af Open College Network (OCN) Fortsat udvikling og brug af det frivillige mentorkorps Studie- og erhvervsvejledning med øget fokus på fremtidig arbejdskraftbehov Oprettelse af en Garantiskole 23 MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres De nye regler for førtidspension gældende fra 1. januar 2013 vil få indflydelse på antallet af tilkendte førtidspensioner, da personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. Personer under 40 år tilbydes i stedet et individuelt tilrettelagt ressourceforløb i et til fem år ad gangen med mulighed for flere forløb. Personer over 40 år skal som udgangspunkt have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Lokalt niveaumål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 39 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 48 % fra december 2012 til december For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende strategier: Sikre fortsat kvalitet og udvikle rehabiliteringsteamet. Sikre fortsat faglig udvikling hos sagsbehandlere, der understøtter rehabiliterings tankegangen. Sektorsamarbejde øget samarbejde med de øvrige kommunale centre Samarbejde med pensionskasser brug af sundhedsordninger Ad hoc tilbud til særlige målgrupper inden for ydelsesgrupperne der er potentielle førtidspensionister Forstærke virksomhedssamarbejdet Fortsættelse af projekt Ny start 15 udvalgte familier. Fokus på revalidering 23 En Garantiskolen er et sikkerhedsnet for de unge, der af den ene eller anden grund ikke går direkte igennem en ungdomsuddannelse. En ung, der er ved at falde fra en uddannelse, bliver via vejledningssamtaler tilbudt at afprøve anden studieretning. 27

28 Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Omkring mål 3 gør samme tendens sig gældende som mål 2. Der sker løbende tiltag der forhåbentlig kan påvirke udviklingen i en endnu mere positiv retning, ikke mindst for kontanthjælpsmodtagerne, hvor der er indgået aftale om en reform. Lokalt niveaumål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 100 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 30,5 % fra december 2012 til december I december 2014 var det aktuelle tal 144 langtidsledige. For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende strategier: Jobrotation Løntilskud i private og offentlige virksomheder Virksomhedscentre Praktikforløb i private og offentlige virksomheder med særligt fokus på mål og opfølgning, herunder jobsøgning. Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb Tættere samarbejde med a-kasserne, herunder konkret listegennemgang af de udfaldstruede. Jobrettet opkvalificering Satsning på efter- og videreuddannelsesforløb Fokus på brug af FVU Øget fokus på voksenlærlinge 28

29 5. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen" Efter udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, har ministeren udmeldt, hvorledes målingerne af samarbejdsgraden skal opgøres og oplyst at der ligeledes vil blive udarbejdet en survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats. Målingen vil blive udformet således: Målingen vil vise i hvilken grad jobcentrene (både det lokale eller andre jobcentre) har samarbejde med virksomhederne i den enkelte kommune I opgørelsen vil indgå alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance. Alle virksomheder i den enkelte kommune vil tælle med i målingen Ovennævnte måling bygger alene på eksisterende data og vil derfor ikke give et fuldstændigt dækkende billede af jobcentrenes samarbejde med virksomhederne, da den service som jobcentrene yder virksomhederne fx i forbindelse med rekruttering af medarbejdere ikke indgår i målingen. Målingen adskiller sig fra andre målinger i og med den ikke tager udgangspunkt i det enkelte jobcenter, men i den enkelte virksomhed og virksomhedens samarbejde med beskæftigelsessystemet. Jobcentret skal fastsætte et mål for, hvilken grad af samarbejde man ønsker, der skal være med virksomhederne i kommunen, hvad enten det er kommunen, der selv står for samarbejdet eller det er andre kommune, der står for samarbejdet. Samarbejdsgraden i 2013, hvor Jobcenter Rebild selv står for kontakten, er på 10,3 %, hvilket er den højeste i regionen samlet er der kontakt til 27,5 % af virksomhederne i Rebild Kommune. Hvilket er over gennemsnittet i regionen. Lokalt niveaumål: Andelen af virksomheder i Rebild Kommune der samarbejder med jobcentre omkring beskæftigelsesindsatsen, skal stige fra 27,5 % til 30 % i december For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende strategier: 40 nye (hvor det mindst er 1 år siden sidste kontakt) virksomheder bliver kontaktet hvert kvartal Registrering af fremtidig kompetenceefterspørgsel Oprettelse af flere virksomhedscentre primært inden for de sorte fag, kontor og lager Aktivt brug af registrering af virksomhedskontakter Udbrede jobrotation i den private sektor primært inden for fremstilling og industri samt i de mindre virksomheder 29

30 5. Budget 30

31 31

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild Maj 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild Maj 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild Maj 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende:

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 1. kvartal 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 1. kvartal 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...2 Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 4. kvartal 4. kvartal Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler: Resultatrevision 2013 Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen skal der hvert år udarbejdes en resultatrevision, hvor udviklingen på en række nøgleparametre gennemgås. Resultatrevisionen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 2 Beskæftigelsesplan 2015 Indhold 1. Indledning 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Overordnede udfordringer Konjunkturudviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 214 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 214 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 1. kvartal 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 1. kvartal 2014 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 1. kvartal 2014 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Beskæftigelsesministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Marts 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Marts 2014 OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn Marts 2014 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Beskæftigelsesministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Udvikling og resultater i tal

Udvikling og resultater i tal Udvikling og resultater i tal Ledigheden i Solrød Kommune var 3,3 % i juni 2014, svarende til 310 jobklare ledige. Hertil kommer, at Solrød Kommune havde 149 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. 1. kvartal 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. 1. kvartal 2014 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg 1. kvartal 2014 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Beskæftigelsesministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild. 2.kvartal 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild. 2.kvartal 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild 2.kvartal 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Ledelsesrapport for Jobcenter Struer

Ledelsesrapport for Jobcenter Struer Ledelsesrapport for Jobcenter Opdateret 1-1-214 side1 Jan-Jan 11 Jan-apr 11 Jan-jul 11 Jan-okt 11 Jan-feb 12 Jan-maj 12 Jan-aug 12 Jan-nov 12 Jan-mar 13 Jan-jun 13 Jan-sep 13 Jan-dec 13 Jan-Jan 11 Jan-mar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere