Social- og Seniorudvalget

Transkript

1 Politiske bestillinger NR. Titel Beskrivelse af bestilling 1 Boligsikring Politiske bestillinger til Augustkonferencen, Budget Social- og Seniorudvalget Social- og Seniorudvalget A: Hvor meget betaler Hørsholm Kommune i boligstøtte til borgere i almennyttige boliger? B: Hvor meget betaler Hørsholm Kommune i boligstøtte til borgere fordelt på boligformerne privat, ejer og almenboligbyggeri. Levering af bestilling Fagudvalg juni Augustkonference Form X Baggrundsnotat 2 Visitation ensomme ældre Hvad vil det koste at visitere tid til ensomme ældre X Driftsønske SSU 6 3 Sengeliggende transport til akutpladser Pris på sengeliggende transport til akutpladser X Driftsønske (evt. pilotprojekt) SSU 5 Konkurrenceudsættelse af Oplæg til proces omkring udbud og konkurrenceudsættelse af 4 X Baggrundsnotat plejehjem Margrethelund. 5 Ældrepuljen Status for disponering af ældrepuljen x Baggrundsnotat Social- og Seniorudvalget

2 NR. 1, Boligsikring Notat Vedrørende Boligsikring Baggrundsnotat om boligstøtte Kommunalbestyrelsen har spurgt om et baggrundsnotat, der beskriver hvor meget Hørsholm Kommune betaler i boligstøtte fordelt på boligformer og typer (privat udlejning, ejerboliger og almennyttigt boligbyggeri) Det følgende er svar på spørgsmålet samt et uddrag fra vejledningen om lovgrundlaget og principperne for boligstøtte. Det er Udbetaling Danmark, der står for administrationen af boligstøtten. Kommunen administrerer lån til beboerindskud, der ikke kan betegnes som boligstøtte. Boligstøtte består af to dele: 1. Boligsikring 2. Boligydelse Først kommer en opgørelse over Hørsholm Kommunes udgifter pr. md. til hhv. boligydelse og boligsikring. Det har ikke været muligt at opgøre udgifterne fordelt på boligformer/-typer. Grunden til at det ikke er muligt, er at det ikke registreres. Udgifterne til boligydelse opgøres efter om hvorvidt borgerne er almindelige boligydelsesmodtagere, nye eller gamle førtidspensionister (før/efter 1993) om der er tale om lån ift. ejer- eller andelsboliger om der er tale om borgere på plejehjem, i anviste ældreboliger eller bofællesskaber. Udgifterne til boligsikring opgøres efter om der er tale om almindelig boligsikring, om man er ung under 25 år med fysisk eller psykisk handicap eller om man bor i bofællesskab. Dernæst gennemgås lovgrundlaget, således at det bliver klart hvem der er omfattet af spørgsmålet, som ønskes besvaret, og så det præciseres, at boligstøtte både handler om det der i daglig tale kaldes boligsikring og det der hedder boligydelse. Udgifter pr måned. Udgift pr. md. ( ) til boligydelse: Kr ,- Udgift pr. md. ( ) til boligsikring; Kr ,-

3 Vedrørende Boligsikring Notat Langt størstedelen af udgifterne er til almene boliger, da det er denne lejeboligform, der er den mest udbredte i kommunen. Der ydes 75% statsrefusion på boligydelse og 50% statsrefusion på boligsikring. Af de kr. er de kr. pr. md. til gruppen af unge under 25 år med psykiske eller fysiske handicap, hvor der ikke ydes refusion. Lovgrundlaget Uddrag fra Boligstøttevejledningen Lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, har efter ansøgning ret til boligstøtte. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager folkepension, har efter ansøgning ret til boligstøtte Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension, har efter ansøgning ret til boligstøtte Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er stærkt bevægelseshæmmede, og hvis bolig er egnet herfor, har efter ansøgning ret til boligstøtte. Det samme gælder personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, der har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, og som bor i en bolig, der er egnet for stærkt bevægelseshæmmede. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter 77 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter 77 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, har efter ansøgning ret til boligstøtte. Andelshavere, der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening har efter ansøgning ret til boligstøtte. Boligstøtte til ansøgere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse. Som bilag til dette notat vedlægges oversigter fra Danmarks statistik over lejere i boliger fordelt efter boligtyper, over antallet af husstande der modtager hhv. boligsikring og boligydelse.

4 L/^TIL 'lb HKESDHDEX02 - acadre :50 - SEPBARCODE: OU6PM403 yp^ 65^?'^ Statistikbanl^en - data og tal Side 1 af 1 Personer i boliger cfter udlejningsforhold, omrade, anvendelse og tid Beboet af (ejer Harsholm Parcel/Stuehuse Reekke-, ksede- og dobbelthuse Etageboliger KoJIegier Dagninstitutioner Fritldshuse Andet Per er fejl i tal for udlejningsforhold i Svendborg Kominune I 2010 og i ejeiforhold i Vallensb^k og H0rsholm kommuner i 2011 og Derer geiierelt problemer ined kvallteton af ejerforholdsoplysninger I 2012 og 2013, Dette pavirker ogaa totalerne for de pagaeldende variable. Do fleste fejl i ejerforhold er retlel i Frederiksberg har dog regislreret alt for mange atmene boliger Danmarks Statistik,

5 HKESDHDEX02 - acadre :50 - SEPBARCODE: OU6PM403 Statistikbanken - data og tal Side 1 af 1 Husstande med boligydelse i december efter omrade, boligydelsesart og tid Hersholm Lejere af almindelig iejiighed Lejere kom. ejet pen.bolig (-93) Lejere kom, lejet pen.bolig(-93) Lejere af ^Idreboliger Ejere Andelshavere ' Bofgellesskaber Herat ffygtninge Danmarks Stalistik,

6 HKESDHDEX02 - acadre :50 - SEPBARCODE: OU6PM403 Statistikbanlcen - data og tal Side 1 af 1 Husstande med boligsikring i december efter omrade, boligsikringsart og tid Hsrsholm Almindelig bollgslkring Bollgstkring ved byfornyelse Forbedring Uoplyst Bof^llesskaber Flygtninge (alle sikringsarter) '6"2014 Danmarks Statistik,

7 H'''.

8 NR. 4, Konkurrenceudsættelse af plejehjem Social- og Seniorudvalget Punkt: 10 Acadre sagsnr.: 14/10238 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Erik Melbye Konkurrenceudsættelse af Margrethelund Resume I forlængelse af politisk bestilling fra aprilseminaret har administrationen udarbejdet forslag til proces for eventuel konkurrenceudsættelse af driften af Margrethelund, omkostninger forbundet med selve processen samt mulige fordele og risici forbundet med en sådan proces. Forslag Det indstilles, at SSU godkender, at: Muligheden af at konkurrenceudsætte driften af Margrethelund sendes i høring blandt relevante parter, med udgangspunkt i nedenstående sagsfremstilling, forud for efterfølgende politisk beslutning herom. Administrationen undervejs i denne høringsperiode udarbejder en mere detaljeret procesplan, der forelægges til senere politisk godkendelse, herunder oplæg til organisering, valg af udbudsform samt forslag til afgrænsning af et eventuelt udbud. Endvidere indstilles, at SSU drøfter: Administrationens anbefaling om brug af eksterne rådgivere i en eventuel udbudsproces. Hvorvidt Hørsholm Kommune selv skal udarbejde et tilbud i udbudsprocessen med de ressourcemæssige konsekvenser dette har. Side 1 af 5

9 NR. 4, Konkurrenceudsættelse af plejehjem Sagsfremstilling Det overordnede formål med at konkurrenceudsætte driften af Margrethelund er at sikre, at opgaven løses bedst og billigst muligt. Det er hensigten at udbudsbetingelserne sikrer, at kvaliteten fastholdes på nuværende niveau. Ved at vælge fremtidig leverandør efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud muliggøres en helhedsvurdering med vægt på både pris, kvalitet og potentielt andre faktorer. Ved at lade Hørsholm Kommune byde på opgaven selv muliggøres en konkurrence mellem den kommunale opgavevaretagelse og private leverandører. Såfremt et eventuelt udbud vindes af en privat leverandør vil det yderligere tilføre kommunen erfaringer med udbud på nye områder af den kommunale opgaveportefølje. Dog er det ikke et selvstændigt mål at private leverandører overtager nye områder af den kommunale drift. Udover disse overordnede potentielle gevinster vil en udbudsproces medføre en række andre fordele: Selve processen skaber tydelighed og gennemsigtig omkring ydelser, kvalitet og service En eventuel privat leverandør kan potentielt tilføre kommunen viden om andre måder at drive plejehjem på med potentielle synergieffekter for kommunens øvrige plejehjem. Samtidig er det værd at fremhæve, at anledningen i forbindelse med overdragelsen af driften fra Rudersdal gør det muligt at gennemføre et udbud med færre organisatoriske komplikationer end hvis der var tale om et Hørsholm-drevet plejehjem. I forbindelse med selve udbuddet og den efterfølgende drift vil der også være en række risici, herunder fejl i udbudsprocessen med efterfølgende erstatningskrav, usikkerhed hos beboere og personale undervejs i processen, konkurs eller misligholdelse af kontrakten fra den vindende leverandør. Risici ved at gennemføre et udbud kan reduceres, såfremt der investeres i en grundig proces med tilkøb af eksterne specialistkompetencer, se i øvrigt nedenfor. Risici kan endvidere reduceres betydeligt ved at trække på udbudserfaringer fra de 8-10 kommuner, der har gennemført udbud på plejehjemsområdet. Side 2 af 5

10 NR. 4, Konkurrenceudsættelse af plejehjem Et andet opmærksomhedspunkt vedrører den efterfølgende styring og drift, såfremt et udbud vindes af en privat leverandør. Således er der risiko for at det tværorganisatoriske samarbejde og snitflader til relaterede dele af den kommunale opgavevaretagelse vanskeliggøres. Endvidere skal den fremtidige styring og kontraktopfølgning designes, så den hænger bedst muligt sammen med den øvrige styring af den kommunale opgaveportefølje på dette område. Begge dele er dog også forhold, som i nogen grad kan adresseres i designet af udbudsmaterialet og i øvrigt kræver velvilje og samarbejdsvilje fra begge parter. Overordnet tidsplan Såfremt det besluttes at gennemføre konkurrenceudsættelsen, skal den gennemføres forud for hjemtagelsen af Margrethelund fra Rudersdal Kommune, jf. i øvrigt separat dagsordenspunkt herom. Tids- og procesplanen i dette punkt er baseret på, at Rudersdal Kommunes ønske imødekommes, således at Rudersdal varetager driften frem til april Erfaringer både fra tidligere udbud af Margrethelund og fra tilsvarende processer i andre kommuner peger entydigt på, at det er en ganske både tids- og ressourcekrævende proces at gennemføre et succesfuldt udbud. Erfaringer fra andre kommuner peger entydigt også i retning af, at det er nødvendigt og stærkt anbefalelsesværdigt at købe eksterne rådgivere til at sikre en optimal proces. Det er administrationens klare opfattelse, at en sådan udbudsproces kræver såvel kompetencer som ressourcer i et omfang administrationen ikke råder over. Det er samtidig vurderingen, at en veltilrettelagt og gennemført udbudsproces og kontraktindgåelse er en anbefalelsesværdig investering i et udbud, der resulterer i det ønskede fokus og giver den ønskede styrbarhed og samarbejdsperspektiver i den efterfølgende kontraktperiode. Det spiller også ind, at konsekvenserne af eventuelle procedurefejl i udbudsprocessen potentielt kan have opsættende effekt med betydning for driftssikkerheden i forbindelse med den konkrete overdragelse. Nedenstående tidsplan er baseret dels på administrationens erfaringer og dels på indblik i tilsvarende udbudsprocesser i andre kommuner. Planen vurderes at være realistisk og rumme nogle få måneders slack, men omvendt er det vurderingen, at det vil være særdeles presset at gennemføre en grundig og veltilrettelagt udbudsproces, såfremt aftalen med Rudersdal ikke forlænges. Tidsplanen forudsætter endvidere, at der tilkøbes eksterne rådgivere til i betydelig grad at assistere med gennemførelsen af et veltilrettelagt udbud. Side 3 af 5

11 NR. 4, Konkurrenceudsættelse af plejehjem Omkostninger ved at gennemføre et udbud Et foreløbigt skøn over udgifterne til eksterne rådgivere ligger i størrelsesorden 0,75-1,0 mio.kr. Hertil kommer udgifter til at bistå Hørsholm Kommune med eventuelt at gennemføre et eget tilbud. Udgifter hertil skønnes at ligge i størrelsesordenen 0,3-0,5 mio.kr. Hertil kommer et betydeligt træk på interne ressourcer i forbindelse med den øgede tydelighed om serviceniveauer mv. som er en forudsætning for en velgennemført udbudsproces. Administrationen anslår, at der under udbudsprocessen bør afsættes et 1-1½ årsværk fordelt på en række medarbejdere i Hørsholm. En mindre del af disse ressourcer ville dog også skulle afsættes til at forberede overdragelsen fra Rudersdal Kommune samt opdatere kvalitetsstandarder på plejeboligområdet generelt, hvis der ikke gennemføres en udbudsproces. Dertil bør lægges ressourcer i Hørsholm Kommune til opfølgning på kontrakten og dialog med leverandøren på anslået et kvart årsværk. Et udbud skal ikke gennemføres ud fra en bestemt forhåndsforventning til et fremtidigt markedsbestemt omkostningsniveau. Alligevel er det dog rimeligt at sætte omkostningerne til udbudsprocessen i forhold til mulige økonomiske gevinster ved at gennemføre et udbud. Som anført i Side 4 af 5

12 NR. 4, Konkurrenceudsættelse af plejehjem bilagte baggrundsnotat har Udbudsrådet tilbage i 2009 opgjort et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 15-20%. Dette virker imidlertid højt sat i lyset af de senere års kommunale effektiviseringsfokus. Regnes i stedet med et 5% besparelsespotentiale svarer det til en årlig besparelse på ca. 0,9 mio.kr (eller ca. 5,2 mio.kr. over en 6-årig kontraktperiode) beregnet ud fra en årlig driftsudgift på omkring 17 mio.kr. Bilag - Baggrundsnotat med overvejelser i forhold til mulig konkurrenceudsættelse Beslutning Social- og Seniorudvalget den Udvalget godkendte indstillingen, herunder at der anvendes ekstern rådgiver og at Hørsholm Kommune selv udarbejder tilbud i udbudsprocessen. Fraværende: Niels Lundshøj Petersen (A) Side 5 af 5

13 NR. 5, Ældrepuljen Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Puljen administreres af Social-, Børne- og Integrationsministeriet, og midlerne er fordelt mellem kommunerne ud fra en fordelingsnøgle baseret på, hvor mange borgere over 65 år, der er i kommunen. Hørsholm Kommune ansøgte om og fik bevilliget 6,4 mio. kr. i Puljen udmøntes i både 2014 og 2015 gennem årlige ansøgningspuljer, hvorefter der gøres status på anvendelsen af midlerne. Kommunerne skal således de første to år indsende en årlig ansøgning, dog kan kommunen forvente at få det tilsvarende beløb i 2015, såfremt at kommunen har fået tilsagn om midler i 2014, og såfremt ansøgningen igen opfylder de formelle krav. Formål og proces På denne baggrund fremlægger administrationen en status over puljemidlerne for 2014, samt et oplæg til disponering af puljemiddelbudgettet for 2015, herunder med en oversigt over det overførte puljemiddelforbrug til varige ansættelser i Oversigten over forbrugte og disponible puljemidler i 2015 fremlægges i forbindelse med budget for at skabe et samlet overblik omkring samlet disponering af politikområde 41 og 51. Selve disponeringen af midlerne vil ske ud fra samme proces, som da midlerne blev fordelt i Med udgangspunkt i nedenstående forslag vil foregå en høringsproces og en politisk fremlæggelse, startende i Social og Seniorudvalget med videre indstilling mod Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

14 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Notat Status på ældrepuljen 2014 og disponering af ældrepuljemidlerne 2015 Nedenstående skema illustrerer: Status over indsatserne fra ældrepuljen 2014 Hvilke indsatser, der er søgt som varige tiltag, og derfor videreføres i 2015 Administrationens forslag til nye indsatser i 2015 Disponible midler, der endnu ikke er fastlagte for 2015 De første ni indsatser i oversigten er varige indsatser, der videreføres i Midlerne for 2014 skal anvendes fra marts-december, mens de i 2015 fordeles over hele året. Det fremskrevne beløb, som er videreført i 2015, er derfor højere end i Ministeriet skriver omkring varige tiltag som f.eks. fastansættelser, at disse kan forventes også at blive bevilliget i De næste 15 indsatser i oversigten er søgt som engangsindsatser og videreføres derfor ikke i Disse indsatser betyder, at der er disponible midler i puljen i I alt er det disponible beløb på kr., der kan anvendes til at videreføre engangsindsatser, eller der benyttes til igangsættelse af nye tiltag. Indsats Status 2014 Kr. Varige indsatser Styrket genoptræning og rehabilitering Skærmteknologi Fysiske og sociale aktiviteter for de svage borgere på plejecentre Der blev ansat en fysioterapeut pr. 1. maj, som varetager træning efter serviceloven. Der er påbegyndt individuel genoptræning og efter sommeren vil der være tre x holdtræning om ugen, for hjemmeboende borgere med demensdiagnose. Processen er sat i gang. Der udarbejdes en strategi for velfærdsteknologi for hele SOM. Dette påbegyndes i juni og behandles politisk august/september. Herefter igangsættes arbejdet med skærmteknologi. Der er blevet ansat medarbejdere svarende til fire fysioterapeuter: 1 på Sophielund, 1 på Breelteparken 2 på Louiselund 2015 Kr Tværgående psykolog + leasing af elbil Tværgående ernæringsfaglig medarbejder + leasing af elbil Opsporing og indsats for ensomme borgere Der er blevet ansat medarbejdere, svarende til fire socialpædagoger: 1 på Sophielund 1 på Breelteparken 1 på Louiselund 1 på de midlertidige pladser Der blev ansat en psykolog pr. 1. maj, som har en tværgående funktion inden for hele Sundhed og Omsorg. Der blev ansat en ernæringsfaglig medarbejder pr. 1. maj, som har en tværgående funktion inden for hele Sundhed og Omsorg, herunder ernæringsscreening, individuel vejledning og undervisning. Til efteråret opstartes madlavningshold og der igangsættes indsats omkring spisevenner. I løbet af sommeren opkobles Hørsholm kommune på aktivtældreliv.dk, hvor alle aktiviteter for ældre borgere kortlægges og beskrives og gøres let tilgængelige

15 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Notat Lovpligtig forsikring Afregnes hvert år ved udgangen af året Administrativ assistance Der blev ansat en studentermedhjælper pr. 1. maj, som assisterer med til puljeadministration administrering af ældrepuljen. Revision Betales ultimo Etårige indsatser i 2014 Hovedrengøring 3 timer Processen er i gang, pt. udarbejdes udbudsmateriale. Alle der modtager rengøring, ca. 760 hjem, modtager fra august-december 2014 svarende til 3 timers hovedrengøring. Babysæler (PARO) Processen er sat i gang. Certificeringskurset finder sted i august, hvor tre medarbejdere (på Louiselund, Sophielund og de midlertidige pladser) certificeres. Købet af sælerne finder sted i oktober. Sansehave for borgere Processen er i gang. Der søges pt. tilladelse til opsætning, hvorefter med demens i plejebolig sansehaverne etableres på Louiselund og Sophielund. Matiné arrangementer Der afholdes to arrangementer maj/juni og to arrangementer efteråret for borgere Kompetenceudvikling Medarbejdere på plejecentre og ressourcepersoner i hjemmeplejen omkring demens undervises i Nænsom nødværge i september Snoezel rum i plejebolig Etableres i september 2014 på Louiselund Flere besøgsvenner Er i gang. Der er afsat timer i Frivillighedscenteret til korordinering af Kompetenceudvikling omkring ensomt eller aktivt ældreliv indsatsen. I efteråret 2014 undervises udvalgte medarbejdere i hjemmeplejen samt frivillige foreninger i at opspore og handle på ensomhed blandt ældre borgere Seniorudflugt Tilskuddet udbetales ved afholdelse af seniorudflugt september Musikalsk potpourri Processen er i gang. Der er afholdt informationsmøde og de første er tilmeldt. Arrangementet fremføres i Trommen d. 20. november og efterfølgende på plejecentrene mv Aktiv Senioruge Oplæg om kost og sundhedsfremme på Breelteparken Tablets og undervisning på Selmersbo IT-undervisning i digitale Planlægningen er i gang, koordineret af Frivillighedscentret. Aktiv Senioruge afholdes d september Afholdes sommer/efterår Der indkøbes 10 tablets, der efter en brugsaftale udlånes til Ældresagen, der undervisere borgerne i brugen af disse Der blev ansat en IT-vejleder pr. 15. maj, som skal sørge for undervisning i selvbetjeningsløsninger digitale selvbetjeningsløsninger for borgere over 65 år. Rådgivning omkring Processen er sat i gang. Indsatsen forventes opstartet i september overgangen fra førtids- til Målgruppen er borgere, der overgår til folkepension inden for de næste tre folkepension år. I alt 2014/overført til I alt disponible midler i Administrationens forslag til indsats for disponible midler i 2015 og frem: Mulighed for træning i weekenden og helligdage på genoptræningspladserne på Louiselund. Disponible midler til rådighed 2015 inkl. administrationens forslag Forslag til anvendelse af udisponerede midler i 2015 Af ovenstående model fremgår det, at der er udisponerede midler for små 1,7 mio. kr. i 2015.

16 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Notat Administrationen foreslår følgende anvendelse af de udisponerede midler. Tilbud om træning i weekend og øvrige helligdage for borgere på en døgngenoptræningsplads Et ophold på de midlertidige pladser på Louiselund kan være forbundet med træning enten på hold eller individuelt af centret ergo- eller fysioterapeuter. I dag er det ikke muligt at opnå træning i weekenden, og borgernes træning står stille henover weekenden, hvilket er uhensigtsmæssigt. Administrationen ønsker med dette forslag at give de borgere, der opholder sig på en midlertidig plads på Louiselund, mulighed for at træne i weekenden. Derfor ønsker administrationen at der via ældrepuljen afsættes midler til at bemande centret med svarende til 2 terapeutnormeringer lørdag og søndag. Tiltaget vil betyde en forebyggelse af funktionstab, da der er faglig evidens for at hurtig og intensiv genoptræning forebygger funktionstab og dermed behov for andre kommunale indsatser som hjemmehjælp med videre. Dette er samtidig i tråd med kommunens strategi omkring hverdagsrehabilitering og værdien omkring længst muligt i eget liv. For den enkelte borger betyder det konkret, at genoptræningen intensiveres og eventuelt at opholdet på de midlertidige pladser forkortes på grund af weekendtræningen. Administrationen foreslår, at der afsættes kr. til indsatsen i 2015 og ud i overslagsårene som et varigt løft. Midlerne svarer til en normering med to terapeuter inden for tidsrummet lørdag og søndag i 52 uger samt 12 helligdage. Øvrige indsatser De resterende små kr. i udisponerede midler for 2015 kan eksempelvis benyttes til: Opnormering med en psykiatrisk hjemmesygeplejerske (til at støtte op omkring den øgede opmærksomhed omkring psykiatriområdet i Sundhedsaftalerne) Opsamlende kompetenceløft til nye medarbejdere (undervisning i nænsom nødværge, Aktiv hverdag, Tidlig opsporing m.v.) Cykling uden Alder (indkøb af cykel rickshaws, opstartspakke og frivillighedskoordinering og opstart af ordning hvor frivillige kører cykeltaxi for eksempelvis beboere i plejeboligerne) Eller hvad Social og Seniorudvalget efter inddragelse af interessenter ønsker at prioritere. Det er dog administrationens anbefaling, at antallet af indsatser minimeres af hensyn til at reducere behovet for at afsætte administrative ressourcer til forberedelse, opfølgning og afrapportering af indsatserne.