Fritidsjob til alle unge

Transkript

1 Fritidsjob til alle unge

2 Forord Et job efter skoletid kan være første skridt mod arbejdsmarkedet. Et fritidsjob kan give arbejdserfaringer, netværk og motivation til at tage en uddannelse. For nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk kan det være svært at få et fritidsjob. Ofte får de ikke i samme grad som mange danske unge et arbejdsmæssigt netværk foræret via familien, og ofte mangler de viden om krav og muligheder. Denne pjece er rettet mod alle professionelle, der har daglig kontakt med unge. Formålet er at formidle gode erfaringer og inspirere til en konkret indsats over for de unge og deres familier. Du kan læse tre interview med praktikere, der hjælper unge i gang med et fritidsjob. Du finder også en lettilgængelig gennemgang af de vigtigste regler om fritidsjob samt gode råd og anbefalinger samlet blandt erfarne professionelle. Denne del af pjecen kan umiddelbart bruges i det direkte arbejde med de unge og deres familier. Anne Friis Johansen og Bente Nissen Marts

3 3

4 Vejledning om fritidsjob i Få fortrolige råd og konkret øvelse i at søge fritidsjob. Sådan lyder tilbuddet til unge over 13 år fra Job- og Uddannelseshuset i Tingbjerg. Her står Katja Giebel klar med svar på, hvad de unge kan og må. Og hun er med helt frem til, at det første fritidsjob søges. Mange unge finder vej til Job- og Uddannelseshuset via deres klasselærer eller UU-vejleder. De kommer, fordi de gerne vil have et fritidsjob. Og for de fleste er det pengene, der trækker. Men så let slipper de ikke! Første step er at finde ud af, hvad de forestiller sig, at de skal lave? Det er ofte ikke ligegyldigt. Mange har i virkeligheden et ret fasttømret billede de kender måske en, der arbejder i en tøjbutik, og det kunne de så også godt tænke sig, siger Katja Giebel. Først øves der konkret Men det er ikke nok at finde realistiske jobmuligheder. Katja Giebel oplever, at det ofte er endnu mere påtrængende at lære de unge, hvordan man opfører sig, når man søger job. Jeg kan typisk lave en aftale med en ung om, at han skal besøge butikker i Rødovrecentret og spørge efter arbejde. Men først øver vi konkret, hvordan man gør: Hvornår på dagen er det smart at komme? Og hvordan går du ind i butikken?, fortæller Katja Giebel. I øvelsen kan Katja Giebel finde på at optræde som en stresset butiksbestyrer for at få den unge til at øve sig i at trænge igennem. Skal det hænge fast, må jobsøgningen trænes konkret, mener hun. Den unges eget projekt at få fritidsjob Katja Giebel tager altid udgangspunkt i den unges egen drøm, hvis det er muligt. For det vigtigste er, at fritidsjobbet bliver den unges eget projekt. Katja Giebels opgave er at gøre det realistisk. Jeg prøver, at få de unge til at sætte ord på. Hvis de gerne vil gå med aviser, spørger jeg: Har du en cykel? Hvordan vil du fragte aviserne rundt? Eller hvis de vil arbejde i en tøjbutik: Hvor langt væk vil du tage for at arbejde?, siger Katja Giebel. Katja Giebel taler også meget om fremtoning med de unge. Om at det ikke er godt at komme i hvid sweatshirt, hvis man søger job som arbejdsdreng. Eller at det ikke er smart at troppe op i beskidt tøj, hvis man vil arbejde i butik. Hvordan siger man goddag? Katja Giebel gør også meget ud af at lære de unge, hvordan man præsenterer sig. Alle de unge herude har mobiltelefon, og INGEN præsenterer sig ved navn, når de tager telefonen, eller når de selv ringer op. Enten siger de ikke noget, eller også siger de HALLO! Så de skal lære at sige, Goddag, mit navn er Ahmed og efternavn. Jeg ringer, fordi. Den sidder der ikke før fjerde gang, forklarer hun. Når den unge har været ude at søge job, følger Katja Giebel op ved at sende sms er. Senere kommer den unge ned forbi, uanset om der er kommet et job ud af det, eller om den unge er blevet afvist eller har stået uden for døren uden at turde gå ind. Og så trænes der noget mere. 4

5 Tingbjerg-Utterslevhuse... Minikursus i regler Katja Giebel inddrager ikke automatisk de unges forældre. I udgangspunktet er vejledningen en sag mellem hende og den unge, mener hun. Jeg spørger altid den unge, om forældrene ved, at de gerne vil have job. Men de unge har som alle andre krav på fortrolighed, når de kommer her i huset for at bede om råd og vejledning, siger Katja Giebel, der derfor heller ikke nødvendigvis forholder sig til, om et fritidsjob går ud over skolen. Jeg spørger ikke direkte til det. Men vi har et samarbejde med UUvejlederen, som jeg tager en snak med, hvis jeg i en samtale med en ung fornemmer, at noget ikke er i orden, siger Katja Giebel. Hun giver til gengæld de unge et minikursus i regler og rettigheder på arbejdsmarkedet samt i, hvordan man gør helt konkret med bankkonto og frikort. Opdragelse til job Katja Giebel er sikker på, at fritidsjobbene har stor betydning for de unges fremtid: Fritidsjobbet er en praktisk opdragelse til arbejdslivet. De unge lærer at løse en opgave ordentligt, men også at sige fra, når man ikke kan eller ikke forstår opgaven. Og de bliver trænet i at forholde sig til det, de møder, og ikke blot smække med døren og gå deres vej, siger Katja Giebel. Mange af de unge kommer fra familier, hvor forsørgerne ikke går på arbejde. Det er derfor ofte fra fritidsjobbet, at de første gang får et billede af, hvad det vil sige at arbejde. Med fritidsjobbet får de unge også et kærkomment tilskud til økonomien i en ofte fattig familie, mener Katja Giebel. Hun kan se, hvor djævlestolte de unge bliver, når de kan købe den dyre trøje, de drømmer om. 5

6 Tingbjerg-Utterslevhuse på vej er en lang række projekter i Brønshøj. Projekterne styres overordnet via et partnerskab mellem boligforeningerne KAB/SAB og FSB Bolig, Tingbjerg Fællesråd og Københavns Kommune. Et antal projekter retter sig mod indsatsområdet Erhverv og Beskæftigelse. Job- og Uddannelseshuset er en del af indsatsområdet Erhverv og Beskæftigelse. Arbejdet støttes af Integrationsministeriet indtil sommeren 2007 og videreføres for midler fra bl.a. Landsbyggefonden. I Job- og Uddannelseshuset foregår en række aktiviteter: Åbent vejledningsværksted, vejledningssamtaler, lektiecafé, temamøder med mere. Vi er to fra min klasse, der har job hernede hos Katja. Der er også nogle, som deler aviser og reklamer ud i weekenden. Der er mange, der ikke har noget. De venter, til de bliver 15. Men det er altid bedst at begynde med et lidt mindre job. Så ved man, om man kan klare det. Jeg tror, det giver nogle point, at jeg allerede har haft et job, når jeg søger et rigtigt fritidsjob, efter jeg er blevet 15. Job- og Uddannelseshuset slog dørene op i 2004 og er finansieret til og med Alle beboere i området mellem 13 og 60 år kan her få vejledning om job og uddannelse. Læs mere om arbejdet på Arben, 14 år. Katja Giebel er daglig leder af Job- og Uddannelseshuset, herunder fritidsjobvejledningen. Katja Giebel står også for Budtjenesten - et fritidsjobtilbud til de årige. Budene sætter plakater op og omdeler anden beboerinformation i området. Budtjenesten er et alternativ til et job som omdeler af reklamer og ugeaviser; et af de få job, unge under 15 år kan få. I budtjenesten lærer de unge i trygge rammer, hvad der skal til for at passe et job. Kontakt Katja Giebel på katja@tingbjerg.com eller på telefon /

7 Lommepengetjanser i to bebyggelser i Vejle... Arbejdserfaringer og en hånd i ryggen. Det får de årige, som ansættes i Tjansen, et job- og uddannelsesprojekt i Vejle. Projektet skal styrke de unge, deres familier og skabe rollemodeller i lokalområdet. Er du ansat i Tjansen, får du en ansættelseskontrakt og et rigtigt arbejde også selv om du kun er 13 år. Måske skal du assistere boligforeningens gårdmænd med udendørs vedligeholdelse. Eller måske skal du pakke varer for kunderne i det lokale supermarked. Det kan også være, du skal følge børn til fodbold for den lokale idrætsklub eller give lektiehjælp i lektiecaféen. Tjansen skal tages alvorligt Uanset opgaven forventer Tjansens medarbejdere, at den unge tager jobbet alvorligt. Ellers risikerer man som på andre arbejdspladser en fyreseddel. Sådan må det være, for ellers smuldrer Tjansens grundidé, forklarer Frits Lebahn, den ene af Tjansens to ansatte: Idéen er at forberede de unge til et ordinært fritidsjob, så de skal lave noget og opføre sig som på ethvert andet fritidsjob. Erhvervsfrekvensen er meget lav her i området, så de har ikke den hjælp hjemmefra, andre har. Og hvis ikke de får skubbet fra os, får de ikke job, siger Frits Lebahn. Både stærke og svage er med Oftest henvender de unge sig selv hos Tjansen, fordi de har hørt om lommepengeprojektet gennem andre unge. Tjansens medarbejdere griber dog også selv fat i unge, som har brug for støtte. Men hele tiden med øje for balancen i gruppen på 9 ansatte i hvert af de to boligområder, Løget og Nørremarken: Dem, jeg fik ansat i starten, var hårde at tumle. Nu er fordelingen lidt bedre, og vi går målrettet efter at få flere ressourcestærke med. Vi tager så også nogle, der er på vej ud i noget skidt. Det kan vi godt klare, fordi de øvrige kan klare sig selv med blot et lille skub, fortæller Susanne Klaris, der er projektmedarbejder i Tjansen. Idéen er, at alle fortsætter ud i ordinære fritidsjobs og bliver rollemodeller for søskende og venner. De unge lærer helt grundlæggende ting Susanne Klaris lægger vægt på at få lært de unge nogle helt grundlæggende ting som for eksempel at melde sig syg. Minikurser i omgangstone er også under udvikling, forklarer hun. Men de unges største problem er dog ofte at holde fast ved det, de går i gang med: Det vigtigste er at fastholde jobbet eller engagementet. Og det er en større opgave for de unge nydanskere. De har svært ved at holde ved også i idrætsklubben. Og de har svært ved at afslutte ting ordentligt. Det har de brug for at lære, siger Frits Lebahn. 7

8 Far og mor bakker op Forældrene bliver fra starten inddraget i fritidsjobbet. Man skal have mor, far eller en anden voksen med til jobsamtalen i Tjansen. Det er vigtigt, at vi får forældrene på banen så hurtigt som muligt, så kontakten er der, hvis der bliver problemer senere, fortæller Susanne Klaris. Ved samtalen skal forældrene skrive under på, at den unge må arbejde i Tjansen. Samtidig oplyser Tjansen om de regler, der er for børns arbejde. Som regel er forældrene meget positive: Vi har i den grad ansvarsfulde forældre, som kan se effekten af, at deres børn får fritidsjob. De fleste af forældrene er på overførselsindkomst og er lykkelige for, at deres børn får mulighed for en god fremtid, siger Susanne Klaris. Når det sker, træder Tjansen til med støtte til selv at søge fritidsjob. Bl.a. får de unge en udtalelse og hjælp til at skrive ansøgninger. Der bliver også snakket om, hvordan man kontakter en arbejdsgiver, og om, at man skal følge op på sine ansøgninger. Nogle unge skal have lidt mere hjælp. Susanne Klaris er derfor i gang med at opbygge et virksomhedsnetværk, hun kan trække på: Mange virksomheder oplever, at der kommer flere unge, end de skal bruge. Og fx har de piger, der bruger tørklæde, problemer med at få job. Men i bl.a. kontorjobs er tørklædet ikke et problem, og der kan jeg bane vejen, siger Susanne Klaris. Jobbet går ikke ud over skolen Forældrenes største bekymring er, om jobbet i Tjansen går ud over skolen. Men erfaringen er, at job hos Tjansen ofte hjælper den unge med at få overblik over sit liv. Og ikke sjældent giver det ligefrem skolearbejdet et løft: Det er forskelligt fra ung til ung, hvad der er brug for. Fx har vi hjulpet en af pigerne hun havde to jobs, fodbold og skole og kunne slet ikke overskue det. Hun stoppede så med det ene job, og har nu to timer om ugen i Tjansen. Nu hører vi fra skolen, at hun aldrig har lavet så meget, som hun gør nu, forklarer Frits Lebahn. De lærer at søge job De unge kan normalt arbejde i Tjansen, indtil de fylder 15 år. Herefter følger ofte en pause, men da de unge har vænnet sig til at have en indkomst, får de som regel snart gang i at finde noget, bemærker Frits Lebahn. 8

9 Tjansen er et job- og uddannelsesprojekt for unge årige i bebyggelserne Løget og Nørremarken i Vejle. Ca. 60 % af de unge har anden etnisk baggrund end dansk. Projektet er støttet af Integrationsministeriet og har en treårig ramme ( ). To projektmedarbejdere er ansat i Vejle kommune under Byudvalget, og projektet er fysisk forankret i lokaler i de to boligbebyggelser. Jeg synes, andre unge skal prøve at have et fritidsjob. Man kan egentlig godt selv finde ud af, hvordan man får et fritidsjob, men man får mere at vide ved at snakke med en voksen. Man kan fx spørge sin lærer. Usa, 14 år. Projektet består af tre delelementer: lommepengeprojekt for årige; fritidsjobformidling for årige og uddannelsesvejledning i lokalområdet Løget for årige. Indtil videre er der lagt flest ressourcer i lommepengeprojektet, som også giver et godt afsæt for kontakt til forældre og ældre søskende, der står for at skulle vælge fx ungdomsuddannelse. Læs mere om Tjansen på Kontakt Susanne Klaris på suskl@vejle.dk eller på telefon Kontakt Frits Lebahn på frwle@vejle.dk eller på telefon I Tjansens lommepengeprojekt får de unge en ansættelseskontrakt, som både den unge og forældrene underskriver. I kontrakten er der oplysninger om arbejdstid, arbejdsopgaver, timesats, vilkår for lønudbetaling, feriepenge og forsikring. Den unge forpligter sig til at: bære Tjansens arbejdstøj møde til tiden udføre opgaverne på bedste vis melde afbud hurtigst muligt og senest en time før mødetid ved sygdom eller ved forhindring i øvrigt. Kontrakten kan opsiges skriftligt af den unge, og gælder indtil han eller hun fylder 15 år. Kontrakten kan opsiges af Tjansens medarbejdere med dags varsel ved opførsel, der ikke er forenelig med ansættelsen. Jeg går i 9. klasse, spiller fodbold og arbejder i Rema 1000 mandag og torsdag. Jeg ordner flasker og sætter nye varer på plads. Jeg er blevet venner med dem, jeg arbejder sammen med, bl.a. min nabo Alexander. Vi har været naboer i 6-7 år, men vi har aldrig snakket sammen før. Min mor og far synes, det er i orden, jeg har job, for før der sad jeg altid derhjemme. Ali, 15 år. 9

10 Fritidsjobformidling i Aalborg Kommune Formidlingen af job efter skoletid begyndte som et afgrænset projekt i et boligområde i Aalborg. Men erfaringerne var så gode, at Fritidsjobformidlingen nu er blevet et permanent tilbud for hele kommunen. Da Fritidsjobformidlingen i 2007 blev et permanent tilbud, fik fritidsjobformidler Trine Holm en ny kollega. De to fritidsjobformidlere er ansat dels i Ung Aalborg centrum/øst, Skole og Kulturforvaltningen og dels i Midtbysjakket, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Dermed er Fritidsjobformidlingen blevet kommunedækkende, men med særligt fokus på de udsatte boligkvarterer og på unge uden netværk. Det bliver en styrke, at vi fremover har fritidsjobformidlere fra begge forvaltninger. I Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har de måske allerede en kontakt til relevante familier og kan dermed ligge inde med noget vigtig viden, mener Trine Holm. Det handler om netværk Udvidelsen af Fritidsjobformidlingen passer godt til Trine Holms filosofi: Hun mener, at et stort professionelt netværk er en nøgle til en god indsats: Skal jeg have fat i de unge, der har mest brug for mig, slår skriftligt informationsmateriale ikke til. Det er vigtigt, at de kender mig eller at nogle af de voksne, der har med de unge at gøre til daglig, kender til mig og min funktion. Så her er netværk og personlig kontakt vigtig. Og når det gælder de svageste unge, skal man fange dem, hvor de i forvejen kommer", siger Trine Holm. I Trines netværk er bl.a. Midtby-sjakket, som består af opsøgende gademedarbejdere, ungdomsskoler, politiets ungegruppe og forskellige specialskoler for unge, som ikke kan være i folkeskolen. De unge skal have et netværk omkring sig både i deres hverdag og i deres fritidsjob. Det har de næsten alle sammen brug for, mener Trine Holm. Der skal følges op Trine Holm følger altid op, når en ung har været i fritidsjob i 14 dage. Det giver hende mulighed for at støtte, hvis noget går skævt. Og hun kan forebygge, at den unge bliver fyret ved at tage en snak om, hvad der kan gøres anderledes. Men opfølgningen stopper ikke der: Medarbejderen ude i klubben, hvor den unge kommer til daglig, ved, den unge lige er startet i fritidsjob. Når jeg slipper den unge, kan medarbejderen så lige spørge til, hvordan det går. På den måde kan netværket både bruges til at rekruttere de unge og til at fastholde dem i job i det lange løb, siger Trine Holm. Trine Holm har fortalt om Aalborg Kommunes tilbud i skoleklasser, og hun har gode erfaringer med ung-til-ung formidling. Nogle af de unge, som har fået et job, har motiveret andre unge ved at være ude i skoleklasser og fortælle om det. 10

11 9

12 Den første kontakt til arbejdsgiverne For Trine Holm er arbejdet med at tage kontakt til potentielle arbejdsgivere lige så vigtigt som det opsøgende arbejde over for de unge selv. Der er brugt mange kræfter på at skabe jobåbninger især i de store detailkæder, i Nordjyske Medier og i restaurantkæderne. Fx har McDonald s ansat mange unge også nogle med en plettet straffeattest. Trine Holm har haft fokus på de større virksomheder, fordi de typisk kan ansætte flere unge, end mindre virksomheder kan. Men når Trine Holm har skabt åbningen, trækker hun sig tilbage. Så klæder hun de unge på til selv at gå ud for at søge jobbet. Trine Holms erfaring er, at det er vigtigt for arbejdsgiverne, at der er en kompetent voksen i baggrunden. En, de kan få fat på, hvis der er behov for det. Og så kan det ikke nytte noget at oversælge de unge, hvis man vil have et godt samarbejde med virksomhederne, siger Trine Holm. Fritidsjobs kan have overmåde stor betydning for unge og for deres fremtid. De får selvtillid, stolthed, nye kontaktflader og rollemodeller. Der er ikke så meget tid til at hænge ud med slænget. Og så er det simpelthen nemmere at komme videre i systemet, hvis du har haft et fritidsjob. For erfaringen er, at har man haft fritidsjob en gang, så bliver man valgt først næste gang, fortæller Trine Holm. Karen Sander Graven-Nielsen, netværkskoordinator og tidl. projektansvarlig for Fritidsjobformidlingen Det er godt at se, at det, der startede som et forsøgsprojekt, nu er blevet et permanent tilbud. Vi ved, at jo tidligere de unge starter på arbejdsmarkedet, jo større sandsynlighed er der for, at de også bliver der. Og for de unge med anden etnisk baggrund har vi et særligt fokus på integration på arbejdsmarkedet. Støtte til de svage unge Trine Holm håber, at den nye medarbejder fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil give endnu større mulighed for opfølgning og støtte til de svageste unge: Det er en udfordring at huske de svage, som måske ikke lige er parate til et job. Man vil gerne vise resultater, og det får man gennem de stærke unge, som er de letteste at arbejde med. Men de svage har jo allermest brug for hjælp og støtte, siger Trine Holm. Hun mener dog, at der er en styrke i at arbejde med mange forskellige unge. Det kan have en betydning i forhold til at kunne åbne virksomheder, og så kan de unge være rollemodeller for hinanden. Og det kan give en godt udgangspunkt for fremtiden: 12

13 Brian Larsen, leder af Ung Aalborg centrum/øst. I Ung Aalborg er vores opgave at flytte de unge undervisningsmæssigt, socialt og kulturelt, så de kan klare sig i voksenlivet. Og det sker bl.a. gennem Fritidsjobformidling. Resultatet er, at der er knapt så mange, der kommer tilbage til os, fordi de er faldet fra en ungdomsuddannelse noget som ellers er meget ressourcekrævende for os. Så ved at arbejde med fritidsjobformidling får vi både nogle unge, som bliver hjulpet godt på vej, vi mindsker tilbagefaldet, og vi får nogle historier om unge, som klarer sig godt. Og de historier er guld værd. Kontakt Brian Larsen på brl-kultur@aalborg.dk eller på telefon Fritidsjobformidlingen startede i 2003 med midler fra Integrationsministeriet. I dag er initiativet et permanent tilbud i Aalborg Kommune. Fra 2007 er der ansat to medarbejdere i to forskellige forvaltninger. Fra januar 2005 til november 2006 har 86 unge været i kontakt med Fritidsjobformidlingen. Heraf er 47 unge kommet i fritidsjob. Af dem har 22 unge anden etnisk baggrund end dansk. Kontakt projektleder og fritidsjobformidler for Ungdomsskolen Mette Gram på mette@musehuse.dk eller på telefon Kontakt fritidsjobformidler i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen Joey Zwaan på joz-fb@aalborg.dk eller på telefon Jeg tror, at mange unge ikke rigtigt tør gå ud og søge fritidsjob. Og de ved nok også for lidt om, hvor man kan gå hen og søge. Derfor mener jeg, det er vigtigt, der er én der kan hjælpe med at få det første fritidsjob. Mit første fritidsjob hjalp Trine mig med. Men jeg har skiftet siden da. Det job jeg har nu, fik jeg ved bare at gå derhen og spørge, om de havde brug for en fritidsjobber. Jeg havde en anbefaling fra mit første job med i hånden, og det var nok meget godt. N9000, 18 år. 13

14 Er et fritidsjob en god idé? Til dig der skal hjælpe på vej... Mange børn og unge har job efter skoletid, fra de fylder 13 år. For de fleste er det pengene, som trækker. Der er også andre grunde til at have fritidsjob. Et fritidsjob kan være døråbneren til et job inden for et område, der interesserer den unge meget, og hvor han eller hun overvejer at tage en uddannelse. Mange har erfaring med, at det er lettere at få en læreplads, hvis man har haft et fritidsjob. Har man haft et fritidsjob, ved man, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, og hvordan en arbejdsplads fungerer. Man lærer at omgås mange forskellige mennesker og at tage ansvar og møde op, når man har en aftale. Et fritidsjob kan være en god måde at bruge tiden på, og for mange unge er det en succesoplevelse at klare et fritidsjob. Men fritidsjobbet må ikke blive vigtigere end skolen. Der skal være tid og overskud til at lave lektier, og den unge må ikke være træt i skolen næste dag. Der skal også være tid til at dyrke fritidsinteresser. Det vil altid være en individuel vurdering, om fritidsjobbet kan passe ind i den unges hverdag eller ej. Hvordan kan du støtte den unge? Et fritidsjob skal være den unges eget projekt. Du kan kun være hjælperen. Stil dig til rådighed for spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Forvent ikke, at den unge ved en masse om arbejdsmarkedet i forvejen. Forvent ikke, at de unge ved, hvordan de skriver en ansøgning eller går til en jobsamtale. Orientér om arbejdsmarkedets regler for unge. De unge kender ikke selv reglerne. Følg op på, hvordan det går med at søge job. Den unge får ikke altid selv meldt tilbage selv om han eller hun oftest har brug for det. Hvis det ikke er lykkedes at få et job, så hjælp den unge til at lære af erfaringerne. Giv den unge mulighed for at få sparring både før, under og efter, at jobbet er i hus. De har ofte ikke andre steder at gå hen. Giv den unge mulighed for at øve sig i at gå til samtale. Påtag dig rollen som arbejdsgiver og gør samtalen så virkelig som muligt. Tager du den første kontakt til arbejdsgiveren, skal du være opmærksom på ikke at oversælge den unge. Vær positiv, men realistisk. Forkerte forventninger skaber frustration. Har den unge en plettet straffeattest, kan I sammen forberede argumenterne for, hvorfor arbejdsgiveren alligevel bør ansætte den unge. Aftal med den unge, hvad du kan sige om straffeattesten, hvis du tager den første kontakt. Er du med til jobsamtalen, må du huske, at den unge skal føre ordet. Støt kun, hvis der er behov for det. Mind eventuelt den unge om nogle af de relevante erfaringer eller informationer, I talte om inden samtalen. Tal med den unge om, hvad forældrene synes om idéen med et fritidsjob. Forældrene skal underskrive ansættelseskontrakten, hvis den unge er under 18 år. 14

15 Hvor og hvordan finder man fritidsjob? De fleste fritidsjob findes inden for detail dagligvarebutikker, tøjbutikker og lignende kiosker og tankstationer restauranter og grillbarer der kan både være job i køkkenet og i opvasken uddeling af aviser og reklamer lagerjob kontor piccoline og lignende håndværk medhjælp, oprydning. Netværk er ofte afgørende mange finder fx fritidsjob gennem kammeraters kontakt til en arbejdsplads. Hjælp derfor den unge til at få øje på alle de mulige kontakter, han eller hun har. Det er ofte nemmest at finde et fritidsjob ved at henvende sig personligt. Det er som regel en god idé, at man også har en skriftlig ansøgning med. Ansøgningen I ansøgningen skal der stå hvem man er hvor gammel man er hvad man gerne vil arbejde med hvordan arbejdsgiveren kan få fat på en. Det er en god idé at beskrive tidligere joberfaringer. Det gælder også job i familien, man ikke har tjent penge på. Det vigtigste er, om man har lært noget, der kan bruges fx hvis man er vant til at betjene kunder. Dyrker den unge sport, er det også vigtigt at fortælle. Det viser, at man er aktiv og kan passe faste aftaler.

16 Regler for årige: Børn under 13 år må ifølge loven ikke have fritidsjob. Børn mellem 13 og 15 år må højst arbejde to timer om dagen på skoledage og syv timer på fridage. I skoleuger er det højst tilladt at arbejde 12 timer i alt i løbet af en uge, mens man i ferier må arbejde 35 timer på en uge. Så længe man er under 15 år, er der grænser for, hvad man må arbejde med. Man må ikke have ansvaret for kasseapparatet i en forretning, og man må ikke have fysisk tungt arbejde. Men årige må fx godt gå med aviser eller reklamer udføre lettere kontorarbejde sætte bøger på plads på et bibliotek hjælpe til med lettere arbejde på en gård plukke bær og frugter hjælpe til i forretninger med at sætte varer op, sætte priser på, hjælpe kunder med at pakke osv. hjælpe til i en virksomhed eller forretning med at rydde op, lave kaffe, dække borde og klare små rengøringsopgaver. Regler for unge over 15 år: Til og med 9. klasse må man højst arbejde to timer om dagen på skoledage og otte timer på fridage. I skoleuger må man højst arbejde 12 timer i alt i løbet af en uge, mens man i ferier må arbejde 40 timer ugentligt. Efter 9. klasse må man arbejde op til otte timer hver dag og op til 40 timer om ugen. For de årige er der stadig ting, man ikke må arbejde med. Man skal fx være 18 år for at arbejde steder, hvor der serveres alkohol, medmindre man er i lære, eller ens forældre ejer og driver stedet. Man må heller ikke arbejde alene på grillbarer, tankstationer, kiosker eller lignende efter klokken til hverdag og efter kl i weekenden. Man skal desuden være 18 år for at arbejde med farlige stoffer som kemikalier og opløsningsmidler og for at arbejde med farlige maskiner, fx rundsave. Hvis man er 15 år og har gennemført 9. klasse, må man dog gerne tage mod flasker i et supermarked og betjene et flaskebånd. Læs mere om reglerne for sikkerhedsudstyr, tunge løft, arbejdsgiverens pligt til grundig introduktion, ansættelseskontrakt mm. i Fritidsjobguiden på Hvad nu hvis den unge bærer tørklæde? Hvis den unge bærer tørklæde, kan du hjælpe hende til at overveje, hvad hun vil gøre, hvis arbejdsgiveren ikke tillader eget tørklæde på arbejde. Hvadenten alternativet er arbejde uden tørklæde eller med virksomhedens tørklæde. Er den unge villig til at gå på kompromis, eller er der andre løsningsforslag? 16

17 Hvad nu hvis der er en plettet straffeattest? I butiksjob er det oftest et større problem med en plettet straffeattest end fx på byggepladser eller værksteder. Men en del butikker har fået en mere fleksibel holdning gennem de senere år. Erfaringen er, at det er en god idé, at den unge selv melder ud om sin straffeattest. Afklar med det samme, om en ren straffeattest er et ufravigeligt krav. På den måde kan den unge hurtigt komme videre i sin jobsøgning. Hvis holdningen er mere lempelig, har den unge en bedre jobchance ved selv at være offensiv i stedet for at vente på, at arbejdsgiver eventuelt spørger under samtalen. Øv argumenter, der kan forhindre, at den plettede straffeattest afskrækker arbejdsgiveren. Hvis du som vejleder har en rolle i forhold til at kontakte arbejdsgiveren, så aftal med den unge, hvad der må siges til arbejdsgiveren om straffeattesten. Hvad nu hvis der er lang transport? Hvis der er langt til arbejde, kan du sammen med den unge finde ud af, om der er problemer med at komme frem og tilbage. Kan det være et problem at komme hjem, efter det er blevet mørkt om eftermiddagen? Er der løsningsmuligheder? Løn hvordan? Den unge betaler ikke skat, før personfradraget er opbrugt. Personfradraget er lige nu på kr. for unge under 18 år. En arbejdsgiver kan ikke udbetale løn, hvis han ikke har fået et frikort fra skattevæsenet. Et frikort kan fås hos skattekontoret i kommunen, men man kan også bestille det på internettet. Læs mere på Den unge skal oprette en bankkonto til lønnen. Der er mulighed for både bankbog og hævekort. De fleste arbejdspladser, der ansætter unge i fritidsjob, giver den samme løn til alle de unge ansatte. Den unge skal altså normalt ikke forhandle om lønnen. Hvis arbejdsgiveren har overenskomst, er der regler for minimumsløn og ekstrasatser for fx aftenarbejde. Man kan se mere om løn på Alle skal have 12,5 procent af lønnen i feriepenge. Det er ulovligt at arbejde sort. Både arbejdsgiver og den unge begår noget ulovligt, hvis oplysninger om løn ikke opgives til skattevæsenet. Hvad så når man har fået jobbet? Her er en række gode råd, du som vejleder kan give den unge, når han eller hun har fået et job: Man skal være villig til at udføre de opgaver, man er ansat til. Man skal altid komme til tiden. Er der risiko for, at man bliver forsinket, skal man ringe og sige det. Er man syg, skal man ringe og sige det så tidligt som muligt. Hvis man er usikker på, hvad arbejdsgiveren forventer, man laver i arbejdstiden, bør man spørge. Man går selv i gang med den næste opgave, hvis det er muligt. Er der noget, man ikke kan finde ud af, skal man spørge. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Man taler ikke i mobiltelefon eller sender sms er, mens man er på arbejde. Man ryger og spiser kun i pauserne. Man tager ikke venner med på arbejde, medmindre man har aftalt det med sin arbejdsgiver. Har man avis- eller reklamerute, må man selvfølgelig gerne have nogle med til at hjælpe. LINKS

18 Fritidsjob til alle unge Udgiver: CABI marts 2007 Redaktion: Anne Friis Johansen Bente Nissen David Graff ISBN: Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Recommended Denmark A/S Rekvireres ved henvendelse til CABI Åboulevarden 70, Århus C Telefon cabi@cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats