Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte"

Transkript

1 Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Af Mette Møller, Forsker, Danmarks TransportForskning, Bedre uddannelse af bilister anses for at være et af midlerne til forbedret trafiksikkerhed blandt unge bilister. I Danmark sker forbedring af unge bilisters uddannelse dels via central regulering af køreuddannelsen og dels via forskellige lokalt forankrede initiativer. Respekt for Fart er et bilistkursus for unge iværksat af Vejle Amt. Formålet er at bidrage til forbedret trafiksikkerhed blandt unge bilister. I dette paper præsenteres udvalgte resultater fra en undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte af Respekt for fart. Undersøgelsen sandsynliggør, at Respekt for fart når en relevant målgruppe samt påvirker deltagernes risikobevidsthed. Resultaterne perspektiveres i lyset af internationale erfaringer og resultater fra tilsvarende bilistkurser. Respekt for fart Et stort antal dræbte og tilskadekomne unge bilister var baggrunden for at der i Vejle Amt i 1997 blev taget initiativ til Respekt for fart. Respekt for fart er et kursus for bilister i alderen 18 ca. 25 år. Kurset blev oprindeligt udviklet til unge fra Vejle Amt, men siden har unge fra andre amter også deltaget. Da den her omtalte undersøgelse blev gennemført omfattede Respekt for fart dels en introduktionsaften og dels en kursusdag. Introduktionsaftenen indeholdt blandt andet en introduktion af selve kursusdagen. I dag omfatter Respekt for fart blot kursusdagen, der finder sted på Flyveplads Vandel og indeholder følgende tre moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Kørselsforsøg med opbremsning og undvigemanøvrer efter signal fra en piltavle. Signalet gives med tidsmæssig forsinkelse afhængig af kørehastigheden for at illudere en "realistisk" situation i trafikken ved høj kørehastighed. Øvelserne gennemføres med og uden læs. Modulet afvikles af 3-4 kørelærere der giver deltagerne individuel feedback i forbindelse med hver manøvre. Dialog mellem de unge og en medarbejder fra politiet samt et ambulancelægehold. Dialogen baseres på beretninger og billeder fra færdselsuheld fra deltagernes lokalmiljø. De unge konfronteres med uheld tæt på deres eget liv der i nogle tilfælde vedrører kammerater o. lign. Introduktion til førstehjælp der kan udføres på ulykkesstedet. Endvidere fortæller en trafikinformatør sin personlige beretning om at have været involveret i et alvorligt færdselsuheld, omstændighederne før, under og efter uheldet samt konsekvenserne på kort og længere sigt. Kursusdagen afsluttes med forevisning af filmen Mig? Aldrig!. Kurset varer fra kl ca. De enkelte moduler varer ca. 1½ time. Deltagerne køres til og fra kurset i bus. Ca. 48 unge fordelt på 3 hold kan deltage pr. kursus. Deltagelse er frivillig og sker mod betaling. Kursusdeltagelse giver dog mulighed for reduceret forsikringspræmie hos ALKA forsikring. For yderligere kursusinformation henvises til Metode Vejle Amt har bedt Danmarks TransportForskning gennemføre en mindre undersøgelse af Respekt for fart. Erik Abitz, Vejle Amt, har været tovholder for undersøgelsen. Undersøgelsen er afrapporteret i to rapporter (Møller, 2005a; Møller, 2005b) der er tilgængelige via Design og formål Undersøgelsen omfatter dels en fokusgruppeinterviewundersøgelse og dels en spørgeskemaundersøgelse. Metodisk er de to undersøgelser meget forskellige. Dette muliggør, at de centrale problemstillinger belyses på forskellig måde. For begge Trafikdage på Aalborg Universitet

2 undersøgelser gælder, at resultaterne er baseret på selvrapporteret adfærd. Tidligere undersøgelser har vist, at selvrapporteret adfærd er et validt mål for trafikanters faktiske adfærd (Hatakka et al., 1996). Formålet med de to undersøgelser har været at afdække følgende: 1. Udgør deltagerne i Respekt for fart en relevant gruppe af unge bilister? 2. Opnår deltagerne i Respekt for fart et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte af kursusdeltagelsen? For fokusgruppeinterviewundersøgelsen har formålet endvidere været at få et indblik i de unges oplevelse af kurset, hvad de syntes om de enkelte moduler etc. med henblik på at kunne tilrettelægge kurset på den mest hensigtsmæssige måde. Fokusgruppeinterviewundersøgelsen Fokusgruppeinterviewundersøgelsen er baseret på 2 fokusgruppeinterview med i alt 13 unge bilister (12 mænd og 1 kvinde). Alle deltagere på kurser afholdt i foråret 2004 blev informeret om, at kurset skulle evalueres. De blev spurgt, om de var interesseret i at deltage i et fokusgruppeinterview i den forbindelse mod et honorar på 500,- kr. Der blev truffet aftale med i alt 15 unge, hvoraf to ikke mødte frem. Hvert interview blev gennemført med udgangspunkt i en spørgeguide og varede ca. 1½ time. Interviewene blev videooptaget og efterfølgende transskriberet. Interviewene blev analyseret systematisk med støtte fra NUD*IST. Analysen af om deltagerne udgør en relevant gruppe af unge bilister er baseret på de unges beskrivelse af deres kørestil, færdselsforseelser samt holdning til og viden om centrale trafiksikkerhedsmæssige spørgsmål som f.eks. kørehastighed. Analysen af om deltagerne opnår et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte af kursusdagen er baseret på deres beskrivelse af, hvad de mener at have fået ud af kurset samt om og i givet fald hvordan det efterfølgende har påvirket deres bilkørsel samt holdning til trafiksikkerhed. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført 1-2 måneder efter kursusdeltagelse. Denne del af undersøgelsen giver dermed mulighed for at afdække de interviewede unges erfaring med i hvilken udtrækning og på hvilken måde deltagelse i Respekt for fart rent faktisk har haft betydning for deres risikoopfattelse og kørestil. Som metode er fokusgruppeinterview egnet til at opnå et nuanceret indblik i de interviewede unges synspunkter, erfaringer etc. i dette tilfælde i relation til bilkørsel. Metoden giver ikke mulighed for at konkludere mht. hvor udbredte de fremlagte synspunkter er. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen omfatter data fra 12 Respekt for fart kurser afholdt i perioden oktober 2001 april Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt som en før- og efter undersøgelse. Alle kursusdeltagere blev bedt om at udfylde to spørgeskemaer. Det første blev udfyldt på introduktionsaftenen 3-4 dage før kursusdagen. Det andet blev udfyldt som det sidste på selve kursusdagen. Undersøgelsen giver dermed indblik i kursets effekt umiddelbart efter kursusdeltagelse. 998 unge deltog i de evaluerede kurser. 111 havde kun udfyldt det ene spørgeskema og blev derfor pillet fra. Analyserne er således baseret på svar fra 887 unge bilister (753 mænd og 132 kvinder). Spørgeskemaerne blev analyseret vha. SPSS. Analysen af om deltagerne udgør en relevant gruppe unge bilister er foretaget på baggrund af en sammenligning af generelle risikofaktorer med en karakteristik af deltagerne inkl. relevante baggrundsvariable som kørestil, færdselsforseelser, vurdering af egne færdigheder, risikovurdering etc. Der er benyttet deskriptive analyser samt x² til dette formål. Analysen af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte er primært baseret på sammenligning af deltagernes svar før og efter kurset med hensyn til risikovurdering, vurdering af egne kørefærdigheder og begrundelse for deltagelse henholdsvis primære udbytte. Til disse analyser er der benyttet Wilcoxon signed rank test samt McNemar s test. Der er anvendt et signifikansniveau på 5% for alle analyser. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Resultater I det følgende præsenteres resultater fra begge undersøgelser. Præsentationen er struktureret efter undersøgelsens to centrale problemstillinger. Som det vil fremgå peger resultaterne fra begge undersøgelser i samme retning. Begge analyser viser, at deltagerne i Respekt for fart udgør en relevant gruppe unge bilister samt at deltagerne generelt får et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte af kursusdeltagelse. Der kan ikke konkluderes vedrørende en mere langsigtet kursuseffekt ud fra denne undersøgelse. Udgør deltagerne i Respekt for fart en relevant gruppe af unge bilister? For at afgøre om deltagerne udgør en relevant gruppe af unge bilister inddrages to aspekter: 1. Karakteristik af deltagerne i lyset af udvalgte identificerede risikofaktorer. 2. Vurdering af sammenhæng mellem forebyggelsesstrategi og deltagergruppe. Udvalgte resultater præsenteres nedenfor. Køn, alder, køreerfaring, uddannelse og kørestil Køn, alder og køreerfaring er centrale faktorer for bilisters uheldsrisiko. Baseret på disse tre faktorer udgør deltagerne i Respekt for fart en relevant gruppe af unge bilister (jf. neden for). De fleste deltagere er mænd (ca. 85%). Aldersmæssigt er deltagerne fra år. Godt halvdelen er 20 år eller yngre (jf. tabel 1 nedenfor). Det er veldokumenteret, at unge mænd har større uheldsrisiko end unge kvinder (se f.eks. McKenna et al., 1998). Danske tal viser, at mænd tegner sig for knap 85% af unges uheld med motorkøretøj (Møller, 2003). Effekten af alder og køreerfaring er vanskelig at adskille, idet alder og erfaring typisk øges parallelt. En sammenligning af resultater fra en række internationale undersøgelser af den reducerede uheldsrisiko over tid viser, at aldersrelaterede faktorer kan forklare 30-50% mens erfaringsrelaterede faktorer kan forklare 50-70%. I Danmark har mandlige bilister i alderen år 3 gange større uheldsrisiko pr. kørt kilometer end mandlige bilister i alderen år (Bernhoft, 2001). For de unge kvinder er uheldsrisikoen dobbelt så stor pr. kørt kilometer sammenlignet med kvinder i alderen år. Køn Alder v. kørekort Kørekortalder Antal kørte km. seneste 6 mdr. Mænd Kvinder Uoplyst år 3 år Uoplyst km 753 (84,9%) 132 (14,9%) 2 (0,2%) 807 (91%) 80 (9%) 458 (51,6%) 394 (44,4%) 35 (4%) 325 (36,6%) km (27,5%) 276 (31,2%) Tabel 1 Deltagernes fordeling med hensyn til køn og køreerfaring. Deltagerne på Respekt for fart kører efter egne oplysninger meget i bil (jf. tabel ovenfor). En meget stor del af deltagerne fik kørekort før de blev 18½ år (85%), og næsten alle deltagere fik kørekort før de fyldte 19 år (91%). 74% af de unge mænd og 55% af de unge kvinder har deres egen bil. 41% kører bil som led i deres arbejde eller uddannelse. Der er stor variation med hensyn til, hvor mange kilometer deltagerne oplyser, at de har kørt de seneste 6 måneder. I gennemsnit har de kørt km (SD=24.584). Sammenholdt med tal fra Transportvaneundersøgelsen (se er disse kørselsmængder mere end dobbelt så store end man kunne forvente. Erfaringsmæssigt har informanter vanskeligt ved at erindre nøjagtigt, hvad de tidligere har gjort over en længere periode (Wärneryd, 1990). Der er derfor en vis sandsynlighed for, at de oplyste kørselsmængder er for højt sat. Ikke desto mindre indikerer det, at deltagerne generelt kører forholdsvis meget men også, at de oplever, at bilkørsel er en hyppigt tilbagevendende aktivitet, der fylder meget i deres ungdomsliv. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Begge aspekter indikerer, at der er tale om en relevant gruppe af bilister. Dels som følge af høj eksponering og dels i lyset af viden om sammenhæng mellem central placering af bilkørsel i ungdomslivet og risikobetonet bilkørsel (Møller, 2004). Undersøgelser har vist, at det største fald i unges uheldsrisiko sker over de første 2 år med kørekort (Carstensen, 2002; Sagberg & Bjørnskau, 2003). Endvidere er det dokumenteret, at unge under 20 år har større uheldsrisiko end dem over 20. Omkring halvdelen af deltagerne i Respekt for fart har haft kørekort i 0 2 år inkl. I det omfang der ønskes en deltagerkreds med en større uheldsrisiko generelt kunne indsnævring af deltagerkredsen til unge der har haft kørekort i op til 2 år samt unge under 20 år derfor være relevant. Ikke alle unge har lige stor uheldsrisiko. Undersøgelser har vist, at der er sammenhæng mellem uddannelse og uheldsrisiko. Svenske tal viser, at unge med en kort erhvervsrettet uddannelse eller folkeskole som uddannelsesbaggrund har øget uheldsrisiko (Murray, 1998). Danske tal viser, at denne gruppe unge har en mere risikobetonet kørestil (Møller, 2004). Mænd Kvinder klasse Gymnasium Handelsskole Teknisk skole Andet Figur 1 Deltagernes fordeling mht. uddannelsesmæssig baggrund. Den største gruppe deltagere er fra teknisk skole (41%), mens den næststørste gruppe har folkeskole (22%) som uddannelsesbaggrund (se figur 1). ⅔ af de unge tilhører dermed en gruppe bilister der statistisk har øget uheldsrisiko og en risikobetonet kørestil. Hvad angår kørestil er der i denne undersøgelse fokus på det at køre stærkt. Det skyldes, at øget indsigt og erkendelse vedrørende hastighedens betydning for trafiksikkerheden er et centralt element i Respekt for fart. Endvidere skyldes det, at unge bilister er mere tilbøjelige til at køre hurtigt, end andre bilister er (Wasielewski, 1984; Silcock et al., 1999; Webster & Wells, 2000). Endelig har undersøgelser vist, at kørsel med høj fart er et centralt problem i relation til unge bilister (se f.eks. Ellinghaus & Schlag, i Tränkle et al., 1990; HVU, 2002). Byområde Landevej Altid Oftest Normalt Sjældent Aldrig Figur 2 Deltagernes selvrapporterede overholdelse af hastighedsgrænsen i hhv. byområde og på landevej Figur 2 viser deltagernes svar på, hvor ofte de overholder hastighedsgrænsen på landevej og i byområde. Svarene er afgivet før deltagelse i Respekt for fart og afspejler derfor deres kørestil før kursusdeltagelse. Der er signifikant forskel på byområde og på landevej. Mere end halvdelen af de unge (54%) overholder sjældent eller aldrig hastighedsgrænsen på landevej. I byområde overholder 20% sjældent eller aldrig hastighedsgrænsen. Der er signifikant sammenhæng med køn både i byområde og på landevej. Kvinderne overholder i højere grad hastighedsgrænsen end mændene gør. At deltagerne kører hurtigt bekræftes af fokusgruppeinterviewene, hvor en af de unge siger: På det hold jeg var på [under deltagelse i Respekt for fart ], der havde vi en gennemsnitsfart på 200 km/t ( ). Vi regnede ud, hvor hurtigt vi havde kørt, og der var en der havde kørt 320 km/t på motorcykel. Jeg havde kørt 240 km/t i en bil. Der var en der havde kørt 260 km/t. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 På spørgsmålet om hvad deres indtryk var af de andre deltagere med hensyn til kørestil, svarer en af de unge: Jeg tror det er meget blandet. Der er selvfølgelig nogen af dem, der er med, som godt kan ligne en Brian. Dem er der mange af. Så er der også nogen af dem, der kører meget pænt til hverdag og måske en gang imellem trykker for hårdt på speederen og ikke lige overholder reglerne helt. Begge undersøgelser viser, at der blandt deltagerne er en stor gruppe der overtræder hastighedsgrænsen i større eller mindre grad. Deltagerne udgør således en gruppe bilister, som det er relevant at forsøge at få til at sætte farten ned. Overensstemmelse mellem deltagere og forebyggelsesstrategi Tidligere undersøgelser af effekten af bilistkurser har ikke undersøgt effekten i forhold til undergrupper af deltagere (se f.eks. Advanced, 2002; NovEV, 2004). Effektundersøgelser af andre typer kampagner har vist, at der er forskel på hvor villigt unge bilister tager kampagnebudskaber til sig (Ulleberg, 2001). Det er vanskeligst at påvirke unge der kører risikobetonet, overtræder færdselsloven, har en negativ holdning til trafiksikkerhed etc. Tilsvarende er det lettest at påvirke unge der i forvejen overvejende kører forsigtigt og hensynsfuldt, samt unge der er risikovillige, men uden at der er tale om hensynsløs kørsel. Sidst nævnte to grupper udgør henholdsvis de grønne og de gule bilister mens førstnævnte er blevet omtalt som de røde bilister (Mogensen, 2002; Møller, 2003). At unge med størst uheldsrisiko er vanskeligst at påvirke, hænger sammen med at de også på andre områder har en socialt afvigende adfærd præget af aggression, accept af overtrædelse af samfundets love og regler, stort behov for spænding og selvhævdelse samt stor tro på egne evner som bilist og deraf følgende ringe risiko. Et kampagne tiltag til denne gruppe bør derfor inddrage ungdomslivet mere bredt og strække sig over en længere periode (Ulleberg, 2002). Respekt for fart er et intensivt, oplevelses- og følelsesmættet kursus der giver stof til eftertanke. Indsatsen er dog koncentreret om en enkelt dag. Det vurderes, at kurset i dets nuværende form med størst sandsynlighed vil kunne påvirke unge der grundlæggende er sikkerhedsorienterede men dog risikovillige f.eks. i form af høj kørehastighed, dvs. de gule men også de grønne bilister. Kurset vil også gøre indtryk på røde bilister, men da deres kørestil indgår i generel problemadfærd, er der formentlig behov for justering af kurset, hvis der ønskes en varig effekt hos denne gruppe bilister. For at kunne afgøre hvilken forebyggelsesstrategi der er ideel, er det nødvendigt med større viden om deltagerne end denne undersøgelse giver mulighed for. Sammenholdes de tilgængelige oplysninger om færdselsforseelser, uheldsinvolvering og kørestil med tal fra andre undersøgelse (f.eks. Carstensen, 1999), tyder det på, at de unge falder inden for kategorierne gule og grønne bilister. At de unge er sikkerhedsorienterede tydeliggøres af de begrundelser de giver for at deltage i Respekt for fart. Ca. 65% vil gerne lære at undgå farlige situationer, 50% vil gerne blive en bedre/mere sikker bilist. Muligheden for en billigere forsikrings dog også en væsentlig motivation for deltagelse i Respekt for fart. *Vil gerne opnå billigere forsikring Lære at undgå farlige situationer *Vil gerne blive en bedre/mere sikker bilist Vil gerne lære om risikoen ved at køre stærkt *Kurset lyder sjovt Vil gerne vide mere om færdselsuheld Vil gerne ud og køre stærkt Vil gerne blive bedre til at køre stærkt Andet Figur 3 Deltagernes begrundelse for deltagelse i Respekt for fart. De blev bedt om at afkrydse de 3 vigtigste grunde til at deltage i Respekt for fart. *Indikerer de svar hvor der er signifikant forskel på mænd og kvinder. Kvinderne er generelt mere sikkerhedsorienterede. Baseret på de tilgængelige oplysninger er der tilsyneladende god overensstemmelse mellem strategi og deltagergruppe. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Opnår deltagerne et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte? Det overordnede mål med Respekt for fart er at bidrage til at nedbringe unges uheld. Denne undersøgelse giver ikke mulighed for at vurdere kursets effekt på uheld. I stedet vurderes effekten ud fra ændring i selvrapporteret adfærd samt risikoopfattelse. Positiv effekt på disse indikatorer tages som udtryk for et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte, idet det indikerer, at deltagerne har opnået øget kompetence til at agere trafiksikkert. Vurdering af kursuseffekten er struktureret efter 4 temaer, der alle inkluderer såvel risikoopfattelse som adfærd. I det følgende præsenteres udvalgte resultater. Førerens tilstand Køreteknik Kørestil Sikkerhedsforanstaltninger Træthed Kritiske situationer Overhaling Sikkerhedssele Kørehastighed Løse genstande Ekstra vægt Figur 4 4 temaer samt konkrete aspekter identificeret i relation til deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte. Den øgede kompetence til at agere trafiksikkert har forskellig form alt efter hvilket aspekt der er tale om. I nogle tilfælde er der tale om risikofaktorer de ikke hidtil havde været opmærksomme på (f.eks. træthed). I andre tilfælde opnår de unge en bedre indsigt i og forståelse af, hvorfor man skal gøre, det man skal (f.eks. benytte sikkerhedssele). Endelig er der eksempler på genopfriskning af viden, der siden kørekorterhvervelsen er kommet lidt i baggrunden (f.eks. overhaling). Kørehastighed Såvel fokusgruppeinterviewundersøgelsen som spørgeskemaundersøgelsen viser en ændring i deltagernes risikoopfattelse i forbindelse med høj kørehastighed. I spørgeskemaundersøgelsen viser effekten sig blandt andet ved, at deltagerne efter kursusdeltagelse vurderer risikoen for et uheld i forbindelse med overtrædelse af hastighedsgrænsen med 20 km/t højere end de gjorde før, jf. figur 5 og 6. Før Efter Før Efter Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Figur 5 Deltagernes vurdering af hvor stor risikoen for et uheld er, hvis hastighedsgrænsen overskrides med 20 km/t i byområde. Figur 6 Deltagernes vurdering af hvor stor risikoen for et uheld er, hvis hastighedsgrænsen overskrides med 20 km/t på landevej. Forskellen mellem før og efter er signifikant og indikerer, at deltagelse i Respekt for fart har gjort deltagerne mere opmærksomme på den risiko for uheld der er forbundet med overtrædelse af hastighedsgrænsen. Blandt deltagerne i fokusgruppeinterviewundersøgelsen fremgår det, at effekten er sammensat at en kombination af en øget risikobevidsthed omkring fart og en nedjustering af kørehastigheden i forskelligt omfang og i forskellige situationer. En af de unge fortæller: Jeg kører mere efter forholdene, end jeg har gjort før. Før, hvis jeg skulle fremad, så kørte jeg bare. Nu tænker jeg over, hvad forholdene er til, hvor stærkt jeg kan køre. Sætter farten ned efter vejret også. Jeg er kommet en del ned i fart, vil jeg sige. Der er skåret toppen af. Det er sådan, at jeg er blevet balanceret, Trafikdage på Aalborg Universitet

7 sådan som jeg kører nu. I byen der er farten blevet sat ned til det lovlige, i hvert fald. På omfartsvejen, der kan man godt køre lidt hurtigere en gang imellem stadigvæk, men det er meget begrænset. Citatet udtrykker øget risikobevidsthed og en adfærdsændring i retning mod en mere trafiksikker adfærd. Dog synes citatet også at indikere, at den unge fortsat lejlighedsvis kører stærkere end tilladt. Tilsyneladende fjerner deltagelse i Respekt for fart ikke al risikoadfærd med et slag. En af de unge fortæller: Det er jo ikke sådan, at man sætter sig ned og siger, at nu skal jeg ændre det til det og det og sætte farten ned for at køre bedre. Det er sådan en nedtrapning. Man skal bearbejde det, hele tiden, hver gang, man kører. For at få det arbejdet ind. Jeg tror, at det tager tid. Det er jo ikke sådan, at man glemmer det. Hvis man arbejder på det, så bliver det bedre ( ). Det er svært, for det handler meget om selvdisciplin. At blive ved med at minde sig selv om det [at køre trafiksikkert]. Træthed Træthed er et eksempel på en indikator af en trafiksikkerhedsmæssig effekt, der ikke belyses i spørgeskemaundersøgelsen, men som kommer tydeligt frem i fokusgruppeinterviewundersøgelsen. Træthed fremhæves blandt de interviewede unge som et aspekt, de ikke tidligere var opmærksomme på som en risikofaktor. Det er i særlig grad trafikinformatørens beretning om sin egen uheldshistorie der bidrager til, at de unge får øjnene op for træthed som en risikofaktor. En af de interviewede unge fortæller: Det jeg helt klart fik mest ud af det var det der kursus [foredrag] med René [trafikinformatøren]. For jeg har selv problemer med, at nogen gange, så er jeg træt. Jeg har oplevet, at et par weekender efter [deltagelse i] Respekt for fart, så har jeg selv tænkt mere over: Skal jeg nu blive her, eller skal jeg køre hjem? Fordi jeg var træt ( ). Men jeg vil godt nok hellere blive der og så sove på en madras, end jeg vil køre hjem. For jeg har fundet ud af, hvor farligt det er. For det er altså tit, at jeg lige er drejet lidt til den ene side, og så er vågnet op ved den der stregting [rumlestribe]. Det er farligt. Hvis der er andre biler på vejen. Det har jeg tænkt meget over siden. Som det fremgår, får trafikinformatørens beretning den unge til at se en række paralleller til sit eget liv med bilkørsel. Den unge genkender det at være træt og skulle vælge mellem at køre hjem eller at blive og sove. Trafikinformatørens beretning konfronterer de unge med, at førerens tilstand og dermed mulighed og kapacitet til at agere hensigtsmæssigt i den trafikale situation er afgørende for trafiksikkerheden. Kritiske situationer Fokusgruppeinterviewene tydeliggør, at nogle af de unge oplever at være blevet bedre til at håndtere kritiske situationer. En af de unge fortæller: Det glæder mig det med banen, hvor man er ude at køre. For du får altså en del mere erfaring, så du ved en del mere om, hvordan din bil vil reagere, hvis du på et tidspunkt skal lave en katastrofeopbremsning. Her i weekenden der var jeg ude for, at jeg skulle lave en katastrofeopbremsning, fordi der løb en fuld spade ud foran mig. Så var jeg altså glad for at vide, at det er altså sådan, at bilen skal reagere. Så du ikke bliver helt skrækslagen, men har et indblik i hvad der sker. Som det fremgår, oplever denne unge at have haft gavn af de erfaringer og færdigheder han/hun fik i forbindelse med Respekt for fart. Nedenstående eksempel giver et tilsvarende billede: Absurd nok fik jeg brug for det kursus her for to uger siden, hvor jeg kørte galt ude på motorvejen ( ). Det er kursets skyld, at jeg ikke ødelagde mere ( ). Bilen gik i skred og begyndte at slingre ind foran en anden Trafikdage på Aalborg Universitet

8 bil. Og så fik jeg rettet den op igen og så ud i rabatten, og så til sidst ind igen. Med 34 rammer øl og 3 personer inde i bilen ( ). Jeg pressede bilen helt i bund. Den kunne ikke køre mere. De to unge oplever, at de kritiske situationer, som de var havnet i, ikke gik så galt, som de kunne have gjort, og at det i al væsentlighed skyldes de erfaringer og færdigheder, som de har fået via Respekt for fart. De oplever således en større tiltro til deres køretekniske færdigheder efter at have deltaget i Respekt for fart. Hver på sin måde giver de unge udtryk for, at de var i stand til at handle roligt og korrekt som følge af den erfaring de havde fra Respekt for fart. Det er umuligt ud fra det foreliggende at afgøre, hvordan udfaldet af de konkrete situationer ville have været, hvis de unge bilister ikke havde deltaget i Respekt for fart. I det omfang de unges opfattelse er korrekt må det siges at være et relevant trafiksikkerhedsmæssigt udbytte, idet det kan være afgørende at være i stand til at bevare ro og overblik i en kritisk trafikal situation. Et af de centrale problemer for unge i trafikken er, at de overvurderer deres færdigheder og undervurderer deres risiko (Greening & Chandler, 1997). For at opnå forbedret trafiksikkerhed for unge er det derfor centralt at bidrage til, at de får en realistisk opfattelse af, hvad de kan klare og at de flytter fokus fra at kunne klare kritiske situationer til at undgå at havne i kritiske situationer. Undersøgelsen tydeliggør, at der både er eksempler på, at dette lykkes og at det ikke lykkes helt. Det ovenfor omtalte resultat vedrørende træthed er et eksempel på en effekt, hvor det er lykkedes at få de unge til at fokusere på at undgå at havne i en kritisk situation. Det viser sig ved, at de undlader at køre trætte hjem. Ovenstående eksempel med kørsel ved høj fart med tungt læs er et eksempel på det modsatte. Det er godt, at den unge fik afværget den kritiske situation. Men havde den unge opnået optimalt udbytte af kurset ville vedkommende helt have undladt bringe sig selv i den situation. I dette tilfælde har den unge bilist enten ikke opnået den rette indsigt i risikoen ved at køre hurtigt med tungt læs eller har vurderet, at risikoen ikke var aktuel i det pågældende tilfælde. Under alle omstændigheder omsættes en eventuel øget indsigt i den risiko, der er forbundet med høj hastighed og tungt læs ikke i handling i den konkrete situation. Deltagerne bliver bedt om at vurdere om kursusdeltagelse har forbedret deres færdigheder i relation til 14 aspekter. Figur 7 nedenfor viser deres svar. I høj/nogen grad I ringe grad/slet ikke *Køre i glat føre ^Forudse trafikken ^Køre forsigtigt ^Orientere sig i trafikken *Klare kritiske situationer *Køre jævnt og glidende *Komme frem i tæt trafik *Reagere hurtigt ^Vige for andre ^Bedømme trafiksituation *Klare udskridninger *Køre hurtigt *Køre energibevidst ^Undgå kritiske situationer Figur 7 Deltagernes svar på i hvor høj grad de mener, at deltagelse i Respekt for fart har forbedret deres færdigheder i relation til 14 forskellige aspekter. ⅔ af de unge mener, at de er blevet bedre til at undgå kritiske situationer og til at bedømme trafiksituationen. Endvidere har 85% svaret, at de er blevet bedre til at køre forsigtigt. Disse tre aspekter tyder på et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte. Der er dog også aspekter, hvor forbedringen giver anledning til nærmere undersøgelse. Næsten 90% mener, at de er Trafikdage på Aalborg Universitet

9 blevet bedre til hhv. at reagere hurtigt og til at klare kritiske situationer. Det er relevant at vide, om disse forbedringer bidrager til at fastholde elle øge deltagernes overvurdering af deres færdigheder med manglende forsigtighed til følge. Er det tilfældet er der behov for justering af kurset. Denne undersøgelse giver dog ikke mulighed for at afklare dette Konklusion Undersøgelsen viser, at Respekt for fart generelt når ud til en relevant gruppe unge bilister. Undersøgelsen viser endvidere, ar Respekt for fart bidrager til øget sikkerhedskompetence hos deltagerne kort tid efter kursusdeltagelse. Endelig tydeliggør undersøgelsen, at det er relevant kontinuerligt at være opmærksom på at sikre, at Respekt for fart ikke utilsigtet kommer til at bidrage til øget selvovervurdering hos deltagerne. Diskussion En række andre lande end Danmark har erfaring med bilistkurser efter erhvervelse af kørekort såkaldt post-licence driver training/education (bl.a. Holland, Storbritannien, Irland, Tyskland, Østrig, Belgien, Frankrig, Spanien, Finland, Italien, Sverige og Schweiz). I de fleste lande (f.eks. Holland og Tyskland) sker deltagelse på frivillig basis med meget forskelligartet motivation lige fra at kunne vinde en præmie, interesse for trafiksikkerhed og til muligheden for at kunne forkorte kørekortets prøveperiode etc. I andre lande (f.eks. Østrig og Finland) er kurset en obligatorisk del af køreuddannelsen. De eksisterende kurser er meget forskellige, men indeholder dog også fælles elementer som f.eks. øvelser på bane og diskussion/dialog vedrørende forskellige trafiksikkerhedsrelaterede emner i grupper. Begge elementer indgår, som det er fremgået, også i Respekt for fart. Flere af de udenlandske kurser indeholder endvidere f.eks. superviseret kørsel på vej, baneøvelser med to biler samt opfølgende effektdiskussion et stykke tid efter kursusafslutning. Mht. varighed er der store variationer. Nogle kurser varer en enkelt dag mens andre indeholder flere moduler fordelt over en længere periode på op til et år. Baseret på internationale erfaringer anbefales det, at denne type bilistkurser fordeles på mere end en enkelt dag. Det giver mulighed for at fastholde trafiksikkerhedsbudskabet over en længere periode hvorved sandsynligheden for at budskabet omsættes i handling øges (Advanced, 2002). Som det er fremgået viser denne undersøgelse, at Respekt for fart generelt har en positiv effekt på deltagernes risikoopfattelse. Fokusgruppeinterviewene viser endvidere en positiv effekt på selvrapporteret adfærd. Flere interview kunne med fordel gennemføres med henblik på at opnå større sikkerhed i disse resultater. Tilsvarende ville en kontrolgruppe kunne have givet større sikkerhed for at resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ikke skal tilskrives påvirkning fra anden side. Resultaterne fra denne undersøgelse er i overensstemmelse med resultater fra internationale evalueringer af tilsvarende bilistkurser. De evalueringer der er gennemført indtil nu har endnu ikke kunne dokumenterer en effekt på uheld (se f.eks. Advanced, 2002; NovEv, 2004; Ker et al., 2005). Til gengæld har det i nogle evalueringer været muligt at finde både positiv og negativ effekt på risikoopfattelse og selvrapporteret adfærd (NovEv, 2004). Negative effekter opstår, når der i et kursus er for meget fokus på færdigheder og for lidt fokus på holdning og adfærd. Dette er parallelt med ovenstående overvejelser omkring en mulig negativ effekt hos unge, der primært fokuserer på deres færdigheder mht. håndtering af kritiske situationer. Bilistkurser gennemføres på et tidspunkt hvor bilisten har kørekort. En tidligere undersøgelse anbefaler derfor, at denne type kurser indholdsmæssigt satser på at øge bilisternes risikobevidsthed samt bidrage til en realistisk selvopfattelse frem for at træne køretekniske færdigheder. Respekt for fart lever i sin målsætning op til dette. Som det er blevet understreget er det dog det budskab der modtages der afgør kursuseffekten ikke det budskab der afsendes (Advanced, 2002). I Respekt for fart, som i alle andre kurser af denne type, er det derfor vigtigt kontinuerligt at sikre, at der er overensstemmelse mellem afsendte og modtagne budskaber. I de senere år har der været stigende erkendelse af nødvendigheden af at hjælpe de unge til at udvikle en kørestil baseret på forudseenhed og undgåelse af kritiske situationer. I relation til bilistkurser som Respekt for fart indebærer dette, at det er relevant at øge deltagernes risikobevidsthed på alle niveauer af bilkørsel. I praksis indebærer det øget risikobevidsthed om faktorer der kan påvirke: 1. Det at styre bilen (f.eks. nedsat friktion). 2. Håndtering af den trafikale situation (f.eks. mental overbelastning/distraktion ved brug af mobil telefon). 3. Turformål og omstændigheder på den enkelte tur (f.eks. Trafikdage på Aalborg Universitet

Evaluering af projekt 'Respekt for Fart'

Evaluering af projekt 'Respekt for Fart' Evaluering af projekt 'Respekt for Fart' Af cand.psych., Ph.D. studerende, Mette Møller, Danmarks TransportForskning Resumé Unge bilister er fortsat overrepræsenteret i den danske uheldsstatistik. Projekt

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviewet som metode. v/civilingeniør, Ph.D. studerende Marlene Rishøj Kjær, Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Fokusgruppeinterviews bliver brugt

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Har du tid - så har jeg RAT

Har du tid - så har jeg RAT Gina Jaqueline Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv : 20 208 209 CVR: 30 43 98 05 LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B Navn: Nr. 2011 - -. Adresse: Postnr.: By: Fødselsdato/år: Telefon: Telefon: Har du tid - så

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer

Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen. Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Køretekniske kurser for alle FDM Jyllands-Ringen Kørekurser i person- og varevogne samt med campingvogn og trailer Lær din bil bedre at kende På trods af stadig sikrere biler med blokeringsfri bremser,

Læs mere

Sammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene

Sammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene Sammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene Jesper Mertner, Gruppeleder - trafiksikkerhed og -planlægning, COWI A/S 1 Baggrund og formål EU er i gang med arbejdet med en

Læs mere

1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport

1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport 1 Om kurset Alle bilister, der på grund af spirituskørsel har fået kørselsforbud eller ubetinget

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Interview med spiritusbilister

Interview med spiritusbilister Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Strategi for Uopmærksomhed 2011-2013

Strategi for Uopmærksomhed 2011-2013 Strategi for Uopmærksomhed 2011-2013 Rådet for Sikker Trafik og De regionale Færdselssikkerhedsudvalg har planlagt en fælles indsats om uopmærksomhed i trafikken. Indsatsen retter sig primært mod førere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FAKTA OM ADHD MEDICIN OG ADHD NOGET OM ULYKKER HVORDAN INDVIRKER ADHD PÅ KØRSLEN? OM KØREKORT RÅD TIL PERSONER MED ADHD HVAD KRÆVER BILKØRSEL?

FAKTA OM ADHD MEDICIN OG ADHD NOGET OM ULYKKER HVORDAN INDVIRKER ADHD PÅ KØRSLEN? OM KØREKORT RÅD TIL PERSONER MED ADHD HVAD KRÆVER BILKØRSEL? ADHD og trafik FAKTA OM ADHD 06 KERNE- SYMPTOMER VED ADHD 08 HVORDAN INDVIRKER ADHD PÅ KØRSLEN? 11 HVAD KRÆVER BILKØRSEL? 12 NOGET OM ULYKKER 13 LABORATORIER VS. REAL-LIFE 14 MEDICIN OG ADHD 16 OM KØREKORT

Læs mere

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 LEKTIONSPLAN KAT. B ELEVKOPI Navn CPR nr. Adresse Postnr./By Fast tlf./mobil Email 1 Lektion 1-2 1 Lektion = 45 min Køreuddannelsens formål og indhold. Undervisningens

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL Medicin, narkotika og færdselsuheld v/civilingeniør, Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Danmarks Transportforskning Cand. Pharm, Lektor Anni Steentoft Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil

Lektionsplan til Kategori B. Almindelig personbil Lektionsplan til Kategori B Almindelig personbil Elevens navn: Adresse: Telefon nummer: Cpr. nr.: Lektionsplan til kategori B Køreundervisningen skal mindst omfatte: 29 teorilektioner i teorilokale og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer:

Lektionsplan. Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Elevnavn. Postnr./By. Adresse. E-mail. Tlf. Slutdato. Startdato. Kørelærer: Kørelærer: Kørelærer: Lektionsplan Kategori B (alm. bil u/3500 kg) Kildemarksvej 37 4700 Næstved 28 117 117 ens lektionsplan ens lektionsplan navn Adresse Tlf Startdato Postnr./By E-mail Slutdato : Mikael Kastrup Hansen Kalbyrisvej

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Temarapport

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere