Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte"

Transkript

1 Respekt for fart - En undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte Af Mette Møller, Forsker, Danmarks TransportForskning, Bedre uddannelse af bilister anses for at være et af midlerne til forbedret trafiksikkerhed blandt unge bilister. I Danmark sker forbedring af unge bilisters uddannelse dels via central regulering af køreuddannelsen og dels via forskellige lokalt forankrede initiativer. Respekt for Fart er et bilistkursus for unge iværksat af Vejle Amt. Formålet er at bidrage til forbedret trafiksikkerhed blandt unge bilister. I dette paper præsenteres udvalgte resultater fra en undersøgelse af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte af Respekt for fart. Undersøgelsen sandsynliggør, at Respekt for fart når en relevant målgruppe samt påvirker deltagernes risikobevidsthed. Resultaterne perspektiveres i lyset af internationale erfaringer og resultater fra tilsvarende bilistkurser. Respekt for fart Et stort antal dræbte og tilskadekomne unge bilister var baggrunden for at der i Vejle Amt i 1997 blev taget initiativ til Respekt for fart. Respekt for fart er et kursus for bilister i alderen 18 ca. 25 år. Kurset blev oprindeligt udviklet til unge fra Vejle Amt, men siden har unge fra andre amter også deltaget. Da den her omtalte undersøgelse blev gennemført omfattede Respekt for fart dels en introduktionsaften og dels en kursusdag. Introduktionsaftenen indeholdt blandt andet en introduktion af selve kursusdagen. I dag omfatter Respekt for fart blot kursusdagen, der finder sted på Flyveplads Vandel og indeholder følgende tre moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Kørselsforsøg med opbremsning og undvigemanøvrer efter signal fra en piltavle. Signalet gives med tidsmæssig forsinkelse afhængig af kørehastigheden for at illudere en "realistisk" situation i trafikken ved høj kørehastighed. Øvelserne gennemføres med og uden læs. Modulet afvikles af 3-4 kørelærere der giver deltagerne individuel feedback i forbindelse med hver manøvre. Dialog mellem de unge og en medarbejder fra politiet samt et ambulancelægehold. Dialogen baseres på beretninger og billeder fra færdselsuheld fra deltagernes lokalmiljø. De unge konfronteres med uheld tæt på deres eget liv der i nogle tilfælde vedrører kammerater o. lign. Introduktion til førstehjælp der kan udføres på ulykkesstedet. Endvidere fortæller en trafikinformatør sin personlige beretning om at have været involveret i et alvorligt færdselsuheld, omstændighederne før, under og efter uheldet samt konsekvenserne på kort og længere sigt. Kursusdagen afsluttes med forevisning af filmen Mig? Aldrig!. Kurset varer fra kl ca. De enkelte moduler varer ca. 1½ time. Deltagerne køres til og fra kurset i bus. Ca. 48 unge fordelt på 3 hold kan deltage pr. kursus. Deltagelse er frivillig og sker mod betaling. Kursusdeltagelse giver dog mulighed for reduceret forsikringspræmie hos ALKA forsikring. For yderligere kursusinformation henvises til Metode Vejle Amt har bedt Danmarks TransportForskning gennemføre en mindre undersøgelse af Respekt for fart. Erik Abitz, Vejle Amt, har været tovholder for undersøgelsen. Undersøgelsen er afrapporteret i to rapporter (Møller, 2005a; Møller, 2005b) der er tilgængelige via Design og formål Undersøgelsen omfatter dels en fokusgruppeinterviewundersøgelse og dels en spørgeskemaundersøgelse. Metodisk er de to undersøgelser meget forskellige. Dette muliggør, at de centrale problemstillinger belyses på forskellig måde. For begge Trafikdage på Aalborg Universitet

2 undersøgelser gælder, at resultaterne er baseret på selvrapporteret adfærd. Tidligere undersøgelser har vist, at selvrapporteret adfærd er et validt mål for trafikanters faktiske adfærd (Hatakka et al., 1996). Formålet med de to undersøgelser har været at afdække følgende: 1. Udgør deltagerne i Respekt for fart en relevant gruppe af unge bilister? 2. Opnår deltagerne i Respekt for fart et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte af kursusdeltagelsen? For fokusgruppeinterviewundersøgelsen har formålet endvidere været at få et indblik i de unges oplevelse af kurset, hvad de syntes om de enkelte moduler etc. med henblik på at kunne tilrettelægge kurset på den mest hensigtsmæssige måde. Fokusgruppeinterviewundersøgelsen Fokusgruppeinterviewundersøgelsen er baseret på 2 fokusgruppeinterview med i alt 13 unge bilister (12 mænd og 1 kvinde). Alle deltagere på kurser afholdt i foråret 2004 blev informeret om, at kurset skulle evalueres. De blev spurgt, om de var interesseret i at deltage i et fokusgruppeinterview i den forbindelse mod et honorar på 500,- kr. Der blev truffet aftale med i alt 15 unge, hvoraf to ikke mødte frem. Hvert interview blev gennemført med udgangspunkt i en spørgeguide og varede ca. 1½ time. Interviewene blev videooptaget og efterfølgende transskriberet. Interviewene blev analyseret systematisk med støtte fra NUD*IST. Analysen af om deltagerne udgør en relevant gruppe af unge bilister er baseret på de unges beskrivelse af deres kørestil, færdselsforseelser samt holdning til og viden om centrale trafiksikkerhedsmæssige spørgsmål som f.eks. kørehastighed. Analysen af om deltagerne opnår et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte af kursusdagen er baseret på deres beskrivelse af, hvad de mener at have fået ud af kurset samt om og i givet fald hvordan det efterfølgende har påvirket deres bilkørsel samt holdning til trafiksikkerhed. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført 1-2 måneder efter kursusdeltagelse. Denne del af undersøgelsen giver dermed mulighed for at afdække de interviewede unges erfaring med i hvilken udtrækning og på hvilken måde deltagelse i Respekt for fart rent faktisk har haft betydning for deres risikoopfattelse og kørestil. Som metode er fokusgruppeinterview egnet til at opnå et nuanceret indblik i de interviewede unges synspunkter, erfaringer etc. i dette tilfælde i relation til bilkørsel. Metoden giver ikke mulighed for at konkludere mht. hvor udbredte de fremlagte synspunkter er. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen omfatter data fra 12 Respekt for fart kurser afholdt i perioden oktober 2001 april Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt som en før- og efter undersøgelse. Alle kursusdeltagere blev bedt om at udfylde to spørgeskemaer. Det første blev udfyldt på introduktionsaftenen 3-4 dage før kursusdagen. Det andet blev udfyldt som det sidste på selve kursusdagen. Undersøgelsen giver dermed indblik i kursets effekt umiddelbart efter kursusdeltagelse. 998 unge deltog i de evaluerede kurser. 111 havde kun udfyldt det ene spørgeskema og blev derfor pillet fra. Analyserne er således baseret på svar fra 887 unge bilister (753 mænd og 132 kvinder). Spørgeskemaerne blev analyseret vha. SPSS. Analysen af om deltagerne udgør en relevant gruppe unge bilister er foretaget på baggrund af en sammenligning af generelle risikofaktorer med en karakteristik af deltagerne inkl. relevante baggrundsvariable som kørestil, færdselsforseelser, vurdering af egne færdigheder, risikovurdering etc. Der er benyttet deskriptive analyser samt x² til dette formål. Analysen af deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte er primært baseret på sammenligning af deltagernes svar før og efter kurset med hensyn til risikovurdering, vurdering af egne kørefærdigheder og begrundelse for deltagelse henholdsvis primære udbytte. Til disse analyser er der benyttet Wilcoxon signed rank test samt McNemar s test. Der er anvendt et signifikansniveau på 5% for alle analyser. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Resultater I det følgende præsenteres resultater fra begge undersøgelser. Præsentationen er struktureret efter undersøgelsens to centrale problemstillinger. Som det vil fremgå peger resultaterne fra begge undersøgelser i samme retning. Begge analyser viser, at deltagerne i Respekt for fart udgør en relevant gruppe unge bilister samt at deltagerne generelt får et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte af kursusdeltagelse. Der kan ikke konkluderes vedrørende en mere langsigtet kursuseffekt ud fra denne undersøgelse. Udgør deltagerne i Respekt for fart en relevant gruppe af unge bilister? For at afgøre om deltagerne udgør en relevant gruppe af unge bilister inddrages to aspekter: 1. Karakteristik af deltagerne i lyset af udvalgte identificerede risikofaktorer. 2. Vurdering af sammenhæng mellem forebyggelsesstrategi og deltagergruppe. Udvalgte resultater præsenteres nedenfor. Køn, alder, køreerfaring, uddannelse og kørestil Køn, alder og køreerfaring er centrale faktorer for bilisters uheldsrisiko. Baseret på disse tre faktorer udgør deltagerne i Respekt for fart en relevant gruppe af unge bilister (jf. neden for). De fleste deltagere er mænd (ca. 85%). Aldersmæssigt er deltagerne fra år. Godt halvdelen er 20 år eller yngre (jf. tabel 1 nedenfor). Det er veldokumenteret, at unge mænd har større uheldsrisiko end unge kvinder (se f.eks. McKenna et al., 1998). Danske tal viser, at mænd tegner sig for knap 85% af unges uheld med motorkøretøj (Møller, 2003). Effekten af alder og køreerfaring er vanskelig at adskille, idet alder og erfaring typisk øges parallelt. En sammenligning af resultater fra en række internationale undersøgelser af den reducerede uheldsrisiko over tid viser, at aldersrelaterede faktorer kan forklare 30-50% mens erfaringsrelaterede faktorer kan forklare 50-70%. I Danmark har mandlige bilister i alderen år 3 gange større uheldsrisiko pr. kørt kilometer end mandlige bilister i alderen år (Bernhoft, 2001). For de unge kvinder er uheldsrisikoen dobbelt så stor pr. kørt kilometer sammenlignet med kvinder i alderen år. Køn Alder v. kørekort Kørekortalder Antal kørte km. seneste 6 mdr. Mænd Kvinder Uoplyst år 3 år Uoplyst km 753 (84,9%) 132 (14,9%) 2 (0,2%) 807 (91%) 80 (9%) 458 (51,6%) 394 (44,4%) 35 (4%) 325 (36,6%) km (27,5%) 276 (31,2%) Tabel 1 Deltagernes fordeling med hensyn til køn og køreerfaring. Deltagerne på Respekt for fart kører efter egne oplysninger meget i bil (jf. tabel ovenfor). En meget stor del af deltagerne fik kørekort før de blev 18½ år (85%), og næsten alle deltagere fik kørekort før de fyldte 19 år (91%). 74% af de unge mænd og 55% af de unge kvinder har deres egen bil. 41% kører bil som led i deres arbejde eller uddannelse. Der er stor variation med hensyn til, hvor mange kilometer deltagerne oplyser, at de har kørt de seneste 6 måneder. I gennemsnit har de kørt km (SD=24.584). Sammenholdt med tal fra Transportvaneundersøgelsen (se er disse kørselsmængder mere end dobbelt så store end man kunne forvente. Erfaringsmæssigt har informanter vanskeligt ved at erindre nøjagtigt, hvad de tidligere har gjort over en længere periode (Wärneryd, 1990). Der er derfor en vis sandsynlighed for, at de oplyste kørselsmængder er for højt sat. Ikke desto mindre indikerer det, at deltagerne generelt kører forholdsvis meget men også, at de oplever, at bilkørsel er en hyppigt tilbagevendende aktivitet, der fylder meget i deres ungdomsliv. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Begge aspekter indikerer, at der er tale om en relevant gruppe af bilister. Dels som følge af høj eksponering og dels i lyset af viden om sammenhæng mellem central placering af bilkørsel i ungdomslivet og risikobetonet bilkørsel (Møller, 2004). Undersøgelser har vist, at det største fald i unges uheldsrisiko sker over de første 2 år med kørekort (Carstensen, 2002; Sagberg & Bjørnskau, 2003). Endvidere er det dokumenteret, at unge under 20 år har større uheldsrisiko end dem over 20. Omkring halvdelen af deltagerne i Respekt for fart har haft kørekort i 0 2 år inkl. I det omfang der ønskes en deltagerkreds med en større uheldsrisiko generelt kunne indsnævring af deltagerkredsen til unge der har haft kørekort i op til 2 år samt unge under 20 år derfor være relevant. Ikke alle unge har lige stor uheldsrisiko. Undersøgelser har vist, at der er sammenhæng mellem uddannelse og uheldsrisiko. Svenske tal viser, at unge med en kort erhvervsrettet uddannelse eller folkeskole som uddannelsesbaggrund har øget uheldsrisiko (Murray, 1998). Danske tal viser, at denne gruppe unge har en mere risikobetonet kørestil (Møller, 2004). Mænd Kvinder klasse Gymnasium Handelsskole Teknisk skole Andet Figur 1 Deltagernes fordeling mht. uddannelsesmæssig baggrund. Den største gruppe deltagere er fra teknisk skole (41%), mens den næststørste gruppe har folkeskole (22%) som uddannelsesbaggrund (se figur 1). ⅔ af de unge tilhører dermed en gruppe bilister der statistisk har øget uheldsrisiko og en risikobetonet kørestil. Hvad angår kørestil er der i denne undersøgelse fokus på det at køre stærkt. Det skyldes, at øget indsigt og erkendelse vedrørende hastighedens betydning for trafiksikkerheden er et centralt element i Respekt for fart. Endvidere skyldes det, at unge bilister er mere tilbøjelige til at køre hurtigt, end andre bilister er (Wasielewski, 1984; Silcock et al., 1999; Webster & Wells, 2000). Endelig har undersøgelser vist, at kørsel med høj fart er et centralt problem i relation til unge bilister (se f.eks. Ellinghaus & Schlag, i Tränkle et al., 1990; HVU, 2002). Byområde Landevej Altid Oftest Normalt Sjældent Aldrig Figur 2 Deltagernes selvrapporterede overholdelse af hastighedsgrænsen i hhv. byområde og på landevej Figur 2 viser deltagernes svar på, hvor ofte de overholder hastighedsgrænsen på landevej og i byområde. Svarene er afgivet før deltagelse i Respekt for fart og afspejler derfor deres kørestil før kursusdeltagelse. Der er signifikant forskel på byområde og på landevej. Mere end halvdelen af de unge (54%) overholder sjældent eller aldrig hastighedsgrænsen på landevej. I byområde overholder 20% sjældent eller aldrig hastighedsgrænsen. Der er signifikant sammenhæng med køn både i byområde og på landevej. Kvinderne overholder i højere grad hastighedsgrænsen end mændene gør. At deltagerne kører hurtigt bekræftes af fokusgruppeinterviewene, hvor en af de unge siger: På det hold jeg var på [under deltagelse i Respekt for fart ], der havde vi en gennemsnitsfart på 200 km/t ( ). Vi regnede ud, hvor hurtigt vi havde kørt, og der var en der havde kørt 320 km/t på motorcykel. Jeg havde kørt 240 km/t i en bil. Der var en der havde kørt 260 km/t. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 På spørgsmålet om hvad deres indtryk var af de andre deltagere med hensyn til kørestil, svarer en af de unge: Jeg tror det er meget blandet. Der er selvfølgelig nogen af dem, der er med, som godt kan ligne en Brian. Dem er der mange af. Så er der også nogen af dem, der kører meget pænt til hverdag og måske en gang imellem trykker for hårdt på speederen og ikke lige overholder reglerne helt. Begge undersøgelser viser, at der blandt deltagerne er en stor gruppe der overtræder hastighedsgrænsen i større eller mindre grad. Deltagerne udgør således en gruppe bilister, som det er relevant at forsøge at få til at sætte farten ned. Overensstemmelse mellem deltagere og forebyggelsesstrategi Tidligere undersøgelser af effekten af bilistkurser har ikke undersøgt effekten i forhold til undergrupper af deltagere (se f.eks. Advanced, 2002; NovEV, 2004). Effektundersøgelser af andre typer kampagner har vist, at der er forskel på hvor villigt unge bilister tager kampagnebudskaber til sig (Ulleberg, 2001). Det er vanskeligst at påvirke unge der kører risikobetonet, overtræder færdselsloven, har en negativ holdning til trafiksikkerhed etc. Tilsvarende er det lettest at påvirke unge der i forvejen overvejende kører forsigtigt og hensynsfuldt, samt unge der er risikovillige, men uden at der er tale om hensynsløs kørsel. Sidst nævnte to grupper udgør henholdsvis de grønne og de gule bilister mens førstnævnte er blevet omtalt som de røde bilister (Mogensen, 2002; Møller, 2003). At unge med størst uheldsrisiko er vanskeligst at påvirke, hænger sammen med at de også på andre områder har en socialt afvigende adfærd præget af aggression, accept af overtrædelse af samfundets love og regler, stort behov for spænding og selvhævdelse samt stor tro på egne evner som bilist og deraf følgende ringe risiko. Et kampagne tiltag til denne gruppe bør derfor inddrage ungdomslivet mere bredt og strække sig over en længere periode (Ulleberg, 2002). Respekt for fart er et intensivt, oplevelses- og følelsesmættet kursus der giver stof til eftertanke. Indsatsen er dog koncentreret om en enkelt dag. Det vurderes, at kurset i dets nuværende form med størst sandsynlighed vil kunne påvirke unge der grundlæggende er sikkerhedsorienterede men dog risikovillige f.eks. i form af høj kørehastighed, dvs. de gule men også de grønne bilister. Kurset vil også gøre indtryk på røde bilister, men da deres kørestil indgår i generel problemadfærd, er der formentlig behov for justering af kurset, hvis der ønskes en varig effekt hos denne gruppe bilister. For at kunne afgøre hvilken forebyggelsesstrategi der er ideel, er det nødvendigt med større viden om deltagerne end denne undersøgelse giver mulighed for. Sammenholdes de tilgængelige oplysninger om færdselsforseelser, uheldsinvolvering og kørestil med tal fra andre undersøgelse (f.eks. Carstensen, 1999), tyder det på, at de unge falder inden for kategorierne gule og grønne bilister. At de unge er sikkerhedsorienterede tydeliggøres af de begrundelser de giver for at deltage i Respekt for fart. Ca. 65% vil gerne lære at undgå farlige situationer, 50% vil gerne blive en bedre/mere sikker bilist. Muligheden for en billigere forsikrings dog også en væsentlig motivation for deltagelse i Respekt for fart. *Vil gerne opnå billigere forsikring Lære at undgå farlige situationer *Vil gerne blive en bedre/mere sikker bilist Vil gerne lære om risikoen ved at køre stærkt *Kurset lyder sjovt Vil gerne vide mere om færdselsuheld Vil gerne ud og køre stærkt Vil gerne blive bedre til at køre stærkt Andet Figur 3 Deltagernes begrundelse for deltagelse i Respekt for fart. De blev bedt om at afkrydse de 3 vigtigste grunde til at deltage i Respekt for fart. *Indikerer de svar hvor der er signifikant forskel på mænd og kvinder. Kvinderne er generelt mere sikkerhedsorienterede. Baseret på de tilgængelige oplysninger er der tilsyneladende god overensstemmelse mellem strategi og deltagergruppe. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Opnår deltagerne et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte? Det overordnede mål med Respekt for fart er at bidrage til at nedbringe unges uheld. Denne undersøgelse giver ikke mulighed for at vurdere kursets effekt på uheld. I stedet vurderes effekten ud fra ændring i selvrapporteret adfærd samt risikoopfattelse. Positiv effekt på disse indikatorer tages som udtryk for et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte, idet det indikerer, at deltagerne har opnået øget kompetence til at agere trafiksikkert. Vurdering af kursuseffekten er struktureret efter 4 temaer, der alle inkluderer såvel risikoopfattelse som adfærd. I det følgende præsenteres udvalgte resultater. Førerens tilstand Køreteknik Kørestil Sikkerhedsforanstaltninger Træthed Kritiske situationer Overhaling Sikkerhedssele Kørehastighed Løse genstande Ekstra vægt Figur 4 4 temaer samt konkrete aspekter identificeret i relation til deltagernes trafiksikkerhedsmæssige udbytte. Den øgede kompetence til at agere trafiksikkert har forskellig form alt efter hvilket aspekt der er tale om. I nogle tilfælde er der tale om risikofaktorer de ikke hidtil havde været opmærksomme på (f.eks. træthed). I andre tilfælde opnår de unge en bedre indsigt i og forståelse af, hvorfor man skal gøre, det man skal (f.eks. benytte sikkerhedssele). Endelig er der eksempler på genopfriskning af viden, der siden kørekorterhvervelsen er kommet lidt i baggrunden (f.eks. overhaling). Kørehastighed Såvel fokusgruppeinterviewundersøgelsen som spørgeskemaundersøgelsen viser en ændring i deltagernes risikoopfattelse i forbindelse med høj kørehastighed. I spørgeskemaundersøgelsen viser effekten sig blandt andet ved, at deltagerne efter kursusdeltagelse vurderer risikoen for et uheld i forbindelse med overtrædelse af hastighedsgrænsen med 20 km/t højere end de gjorde før, jf. figur 5 og 6. Før Efter Før Efter Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Meget stor Stor Hverken eller Lille Meget lille Figur 5 Deltagernes vurdering af hvor stor risikoen for et uheld er, hvis hastighedsgrænsen overskrides med 20 km/t i byområde. Figur 6 Deltagernes vurdering af hvor stor risikoen for et uheld er, hvis hastighedsgrænsen overskrides med 20 km/t på landevej. Forskellen mellem før og efter er signifikant og indikerer, at deltagelse i Respekt for fart har gjort deltagerne mere opmærksomme på den risiko for uheld der er forbundet med overtrædelse af hastighedsgrænsen. Blandt deltagerne i fokusgruppeinterviewundersøgelsen fremgår det, at effekten er sammensat at en kombination af en øget risikobevidsthed omkring fart og en nedjustering af kørehastigheden i forskelligt omfang og i forskellige situationer. En af de unge fortæller: Jeg kører mere efter forholdene, end jeg har gjort før. Før, hvis jeg skulle fremad, så kørte jeg bare. Nu tænker jeg over, hvad forholdene er til, hvor stærkt jeg kan køre. Sætter farten ned efter vejret også. Jeg er kommet en del ned i fart, vil jeg sige. Der er skåret toppen af. Det er sådan, at jeg er blevet balanceret, Trafikdage på Aalborg Universitet

7 sådan som jeg kører nu. I byen der er farten blevet sat ned til det lovlige, i hvert fald. På omfartsvejen, der kan man godt køre lidt hurtigere en gang imellem stadigvæk, men det er meget begrænset. Citatet udtrykker øget risikobevidsthed og en adfærdsændring i retning mod en mere trafiksikker adfærd. Dog synes citatet også at indikere, at den unge fortsat lejlighedsvis kører stærkere end tilladt. Tilsyneladende fjerner deltagelse i Respekt for fart ikke al risikoadfærd med et slag. En af de unge fortæller: Det er jo ikke sådan, at man sætter sig ned og siger, at nu skal jeg ændre det til det og det og sætte farten ned for at køre bedre. Det er sådan en nedtrapning. Man skal bearbejde det, hele tiden, hver gang, man kører. For at få det arbejdet ind. Jeg tror, at det tager tid. Det er jo ikke sådan, at man glemmer det. Hvis man arbejder på det, så bliver det bedre ( ). Det er svært, for det handler meget om selvdisciplin. At blive ved med at minde sig selv om det [at køre trafiksikkert]. Træthed Træthed er et eksempel på en indikator af en trafiksikkerhedsmæssig effekt, der ikke belyses i spørgeskemaundersøgelsen, men som kommer tydeligt frem i fokusgruppeinterviewundersøgelsen. Træthed fremhæves blandt de interviewede unge som et aspekt, de ikke tidligere var opmærksomme på som en risikofaktor. Det er i særlig grad trafikinformatørens beretning om sin egen uheldshistorie der bidrager til, at de unge får øjnene op for træthed som en risikofaktor. En af de interviewede unge fortæller: Det jeg helt klart fik mest ud af det var det der kursus [foredrag] med René [trafikinformatøren]. For jeg har selv problemer med, at nogen gange, så er jeg træt. Jeg har oplevet, at et par weekender efter [deltagelse i] Respekt for fart, så har jeg selv tænkt mere over: Skal jeg nu blive her, eller skal jeg køre hjem? Fordi jeg var træt ( ). Men jeg vil godt nok hellere blive der og så sove på en madras, end jeg vil køre hjem. For jeg har fundet ud af, hvor farligt det er. For det er altså tit, at jeg lige er drejet lidt til den ene side, og så er vågnet op ved den der stregting [rumlestribe]. Det er farligt. Hvis der er andre biler på vejen. Det har jeg tænkt meget over siden. Som det fremgår, får trafikinformatørens beretning den unge til at se en række paralleller til sit eget liv med bilkørsel. Den unge genkender det at være træt og skulle vælge mellem at køre hjem eller at blive og sove. Trafikinformatørens beretning konfronterer de unge med, at førerens tilstand og dermed mulighed og kapacitet til at agere hensigtsmæssigt i den trafikale situation er afgørende for trafiksikkerheden. Kritiske situationer Fokusgruppeinterviewene tydeliggør, at nogle af de unge oplever at være blevet bedre til at håndtere kritiske situationer. En af de unge fortæller: Det glæder mig det med banen, hvor man er ude at køre. For du får altså en del mere erfaring, så du ved en del mere om, hvordan din bil vil reagere, hvis du på et tidspunkt skal lave en katastrofeopbremsning. Her i weekenden der var jeg ude for, at jeg skulle lave en katastrofeopbremsning, fordi der løb en fuld spade ud foran mig. Så var jeg altså glad for at vide, at det er altså sådan, at bilen skal reagere. Så du ikke bliver helt skrækslagen, men har et indblik i hvad der sker. Som det fremgår, oplever denne unge at have haft gavn af de erfaringer og færdigheder han/hun fik i forbindelse med Respekt for fart. Nedenstående eksempel giver et tilsvarende billede: Absurd nok fik jeg brug for det kursus her for to uger siden, hvor jeg kørte galt ude på motorvejen ( ). Det er kursets skyld, at jeg ikke ødelagde mere ( ). Bilen gik i skred og begyndte at slingre ind foran en anden Trafikdage på Aalborg Universitet

8 bil. Og så fik jeg rettet den op igen og så ud i rabatten, og så til sidst ind igen. Med 34 rammer øl og 3 personer inde i bilen ( ). Jeg pressede bilen helt i bund. Den kunne ikke køre mere. De to unge oplever, at de kritiske situationer, som de var havnet i, ikke gik så galt, som de kunne have gjort, og at det i al væsentlighed skyldes de erfaringer og færdigheder, som de har fået via Respekt for fart. De oplever således en større tiltro til deres køretekniske færdigheder efter at have deltaget i Respekt for fart. Hver på sin måde giver de unge udtryk for, at de var i stand til at handle roligt og korrekt som følge af den erfaring de havde fra Respekt for fart. Det er umuligt ud fra det foreliggende at afgøre, hvordan udfaldet af de konkrete situationer ville have været, hvis de unge bilister ikke havde deltaget i Respekt for fart. I det omfang de unges opfattelse er korrekt må det siges at være et relevant trafiksikkerhedsmæssigt udbytte, idet det kan være afgørende at være i stand til at bevare ro og overblik i en kritisk trafikal situation. Et af de centrale problemer for unge i trafikken er, at de overvurderer deres færdigheder og undervurderer deres risiko (Greening & Chandler, 1997). For at opnå forbedret trafiksikkerhed for unge er det derfor centralt at bidrage til, at de får en realistisk opfattelse af, hvad de kan klare og at de flytter fokus fra at kunne klare kritiske situationer til at undgå at havne i kritiske situationer. Undersøgelsen tydeliggør, at der både er eksempler på, at dette lykkes og at det ikke lykkes helt. Det ovenfor omtalte resultat vedrørende træthed er et eksempel på en effekt, hvor det er lykkedes at få de unge til at fokusere på at undgå at havne i en kritisk situation. Det viser sig ved, at de undlader at køre trætte hjem. Ovenstående eksempel med kørsel ved høj fart med tungt læs er et eksempel på det modsatte. Det er godt, at den unge fik afværget den kritiske situation. Men havde den unge opnået optimalt udbytte af kurset ville vedkommende helt have undladt bringe sig selv i den situation. I dette tilfælde har den unge bilist enten ikke opnået den rette indsigt i risikoen ved at køre hurtigt med tungt læs eller har vurderet, at risikoen ikke var aktuel i det pågældende tilfælde. Under alle omstændigheder omsættes en eventuel øget indsigt i den risiko, der er forbundet med høj hastighed og tungt læs ikke i handling i den konkrete situation. Deltagerne bliver bedt om at vurdere om kursusdeltagelse har forbedret deres færdigheder i relation til 14 aspekter. Figur 7 nedenfor viser deres svar. I høj/nogen grad I ringe grad/slet ikke *Køre i glat føre ^Forudse trafikken ^Køre forsigtigt ^Orientere sig i trafikken *Klare kritiske situationer *Køre jævnt og glidende *Komme frem i tæt trafik *Reagere hurtigt ^Vige for andre ^Bedømme trafiksituation *Klare udskridninger *Køre hurtigt *Køre energibevidst ^Undgå kritiske situationer Figur 7 Deltagernes svar på i hvor høj grad de mener, at deltagelse i Respekt for fart har forbedret deres færdigheder i relation til 14 forskellige aspekter. ⅔ af de unge mener, at de er blevet bedre til at undgå kritiske situationer og til at bedømme trafiksituationen. Endvidere har 85% svaret, at de er blevet bedre til at køre forsigtigt. Disse tre aspekter tyder på et trafiksikkerhedsmæssigt relevant udbytte. Der er dog også aspekter, hvor forbedringen giver anledning til nærmere undersøgelse. Næsten 90% mener, at de er Trafikdage på Aalborg Universitet

9 blevet bedre til hhv. at reagere hurtigt og til at klare kritiske situationer. Det er relevant at vide, om disse forbedringer bidrager til at fastholde elle øge deltagernes overvurdering af deres færdigheder med manglende forsigtighed til følge. Er det tilfældet er der behov for justering af kurset. Denne undersøgelse giver dog ikke mulighed for at afklare dette Konklusion Undersøgelsen viser, at Respekt for fart generelt når ud til en relevant gruppe unge bilister. Undersøgelsen viser endvidere, ar Respekt for fart bidrager til øget sikkerhedskompetence hos deltagerne kort tid efter kursusdeltagelse. Endelig tydeliggør undersøgelsen, at det er relevant kontinuerligt at være opmærksom på at sikre, at Respekt for fart ikke utilsigtet kommer til at bidrage til øget selvovervurdering hos deltagerne. Diskussion En række andre lande end Danmark har erfaring med bilistkurser efter erhvervelse af kørekort såkaldt post-licence driver training/education (bl.a. Holland, Storbritannien, Irland, Tyskland, Østrig, Belgien, Frankrig, Spanien, Finland, Italien, Sverige og Schweiz). I de fleste lande (f.eks. Holland og Tyskland) sker deltagelse på frivillig basis med meget forskelligartet motivation lige fra at kunne vinde en præmie, interesse for trafiksikkerhed og til muligheden for at kunne forkorte kørekortets prøveperiode etc. I andre lande (f.eks. Østrig og Finland) er kurset en obligatorisk del af køreuddannelsen. De eksisterende kurser er meget forskellige, men indeholder dog også fælles elementer som f.eks. øvelser på bane og diskussion/dialog vedrørende forskellige trafiksikkerhedsrelaterede emner i grupper. Begge elementer indgår, som det er fremgået, også i Respekt for fart. Flere af de udenlandske kurser indeholder endvidere f.eks. superviseret kørsel på vej, baneøvelser med to biler samt opfølgende effektdiskussion et stykke tid efter kursusafslutning. Mht. varighed er der store variationer. Nogle kurser varer en enkelt dag mens andre indeholder flere moduler fordelt over en længere periode på op til et år. Baseret på internationale erfaringer anbefales det, at denne type bilistkurser fordeles på mere end en enkelt dag. Det giver mulighed for at fastholde trafiksikkerhedsbudskabet over en længere periode hvorved sandsynligheden for at budskabet omsættes i handling øges (Advanced, 2002). Som det er fremgået viser denne undersøgelse, at Respekt for fart generelt har en positiv effekt på deltagernes risikoopfattelse. Fokusgruppeinterviewene viser endvidere en positiv effekt på selvrapporteret adfærd. Flere interview kunne med fordel gennemføres med henblik på at opnå større sikkerhed i disse resultater. Tilsvarende ville en kontrolgruppe kunne have givet større sikkerhed for at resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ikke skal tilskrives påvirkning fra anden side. Resultaterne fra denne undersøgelse er i overensstemmelse med resultater fra internationale evalueringer af tilsvarende bilistkurser. De evalueringer der er gennemført indtil nu har endnu ikke kunne dokumenterer en effekt på uheld (se f.eks. Advanced, 2002; NovEv, 2004; Ker et al., 2005). Til gengæld har det i nogle evalueringer været muligt at finde både positiv og negativ effekt på risikoopfattelse og selvrapporteret adfærd (NovEv, 2004). Negative effekter opstår, når der i et kursus er for meget fokus på færdigheder og for lidt fokus på holdning og adfærd. Dette er parallelt med ovenstående overvejelser omkring en mulig negativ effekt hos unge, der primært fokuserer på deres færdigheder mht. håndtering af kritiske situationer. Bilistkurser gennemføres på et tidspunkt hvor bilisten har kørekort. En tidligere undersøgelse anbefaler derfor, at denne type kurser indholdsmæssigt satser på at øge bilisternes risikobevidsthed samt bidrage til en realistisk selvopfattelse frem for at træne køretekniske færdigheder. Respekt for fart lever i sin målsætning op til dette. Som det er blevet understreget er det dog det budskab der modtages der afgør kursuseffekten ikke det budskab der afsendes (Advanced, 2002). I Respekt for fart, som i alle andre kurser af denne type, er det derfor vigtigt kontinuerligt at sikre, at der er overensstemmelse mellem afsendte og modtagne budskaber. I de senere år har der været stigende erkendelse af nødvendigheden af at hjælpe de unge til at udvikle en kørestil baseret på forudseenhed og undgåelse af kritiske situationer. I relation til bilistkurser som Respekt for fart indebærer dette, at det er relevant at øge deltagernes risikobevidsthed på alle niveauer af bilkørsel. I praksis indebærer det øget risikobevidsthed om faktorer der kan påvirke: 1. Det at styre bilen (f.eks. nedsat friktion). 2. Håndtering af den trafikale situation (f.eks. mental overbelastning/distraktion ved brug af mobil telefon). 3. Turformål og omstændigheder på den enkelte tur (f.eks. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 spændingssøgning, alkohol og gruppepres i bilen). 4. Mål i tilværelsen generelt (f.eks. generel livsstil og betydningen for holdning og adfærd). Overordnet betragtet indeholder Respekt for fart risikolære på alle 4 niveauer. Sidstnævnte niveau 4 er umiddelbart det vanskeligste at implementere, men trafikinformatørens beretning bidrager til at sætte fokus på sammenhænge mellem det liv der leves generelt, den måde der køres på og de konsekvenser disse sammenhænge har både på kort og lang sigt. Litteratur Advanced (2002). The EU ADVANCED Project: Description and Analysis of Post-licence Driver and Rider Training. Final report, 2002, CIECA, the Netherlands. Bernhoft, I.M. (2001). Risiko i trafikken DTF notat 9, 2001, Danmarks TransportForskning. Danmark. Carstensen, G. (1999). Køreuddannelsen til personbil. De nye bilister og deres uheld. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Rapport 1, Carstensen, G. (2002). The effect on accident risk of a change in driver education in Denmark. I: Accident Analysis & Prevention, Vol. 34, pp Greening, L. & Chandler, C.C. (1997). Why it can t happen to me. The base rate matters but overestimating skills leads to underestimation of risk. I: Journal of Applied Social Psychology, Vol. 27, No. 9, pp Hatakka, M., Keskinen, E., Katila, A., Laapotti, S. (1996). Self Reported Driving Habits are Valid Predictors of Violations and Accidents. I: Haandbook of Paper and Poster Presentation, pp International Conference on Traffic and Transport Psychology, Spain. HVU (2002). Eneulykker med bilister under 25 år. Havarikommissionen for vejtrafikulykker, rapport 1, Ker, K., Roberts, I., Collier, T., Beyer, F., Bunn, F., Frost, C. (2995). Accident Analysis and Prevention, 37, McKenna, F.P., Waylen, A.E., Burkes, M.E. (1998). Male and female drivers: how different are they? The University of Reading. AA Foundation for Road Safety Research. Basingstroke, Hampshire, England. Murray, Å. (1998). The home and school background of young drivers involved in traffic accidents. I: Accident Analysis and Prevention, Vol. 30, No. 2, pp Mogensen, K. (2002). Livet begynder ved 150 km/t. Delrapport 4. Amterne i Danmark. Danmark. Møller, M. (2003). Unge I uheld. Delrapport 1 og delrapport 2. Amterne i Danmark. Danmark. Møller, M. (2004). An explorative study of the relationship between lifestyle and driving behaviour among young drivers. I: Accident Analysis and Prevention, 36, Møller, M. (2005a). Respekt for fart. Evaluering I. En fokusgruppeinterviewundersøgelse. Danmark. Møller, M. (2005b). Respekt for fart. Evaluering II. En spørgeskemaundersøgelse. Danmark. NovEV (2002). The EU NovEV PROJEKT: Evaluation of post-licence training schemes for novice drivers. Final report, 2004, CIECA, the Netherlands. Sagberg, F. & Bjørnskau, T. (2003). Uerfaren bak rattet. Hvad forklarer nye føreres ulykkesreduksjon de første månedene med førerkort? TØI-rapport 656, Norge. Silcock, D. Smith, K., Knox, D. (1999). What limits speed? Factors that affect how fast we drive. Foundation for Road Safety Research, Interim report, England. Ulleberg, P. (2001). Personality subtypes of young drivers. Relationship to risk-taking preferences, accident involvement, and response to a traffic safety campaign. I: Transportation Research Pert F, Traffic Psychology and Behaviour, 4, Ulleberg, P. (2002). Aggressive sosiale avvikere er vanskelige. I Samferdsel, 5, pp Wasilewsky, P. (1984). Speed as a measure of driver risk: observed speeds versus driver and vehicle characteristics. I: Accident Analysis and Prevention, 16, pp Webster, D.C. & Wells, P.A. (2000). The characteristics of speeders. Transport Research Laboratory, Report no Wärneryd, B. (1993). Att fråga. Om frågakonstruktion vid intervjuundersökningar och postenkäter. 2. udgave, SCB-forlag. Sverige. Trafikdage på Aalborg Universitet

Evaluering af projekt 'Respekt for Fart'

Evaluering af projekt 'Respekt for Fart' Evaluering af projekt 'Respekt for Fart' Af cand.psych., Ph.D. studerende, Mette Møller, Danmarks TransportForskning Resumé Unge bilister er fortsat overrepræsenteret i den danske uheldsstatistik. Projekt

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd

Læs mere

Trafikal adfærd hos unge bilister

Trafikal adfærd hos unge bilister Trafikal adfærd hos unge bilister - unge sætter ord på deres bilkørsel Af cand. psych. ph.d. studerende Mette Møller, Danmarks TransportForskning (Gentofteafdeling) Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte. Tlf.

Læs mere

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister Notat 23. februar 2015 ANM Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister 2014-2015 Ældre 1 cyklisters uheldsrisiko Ældre kommer mere alvorligt til skade i uheld Det er vigtigt at være

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Instruktørvejledning Køreteknik kat. C + D + C/E Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk Værksted: Esben Tlf. 20

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN

38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN Faktorer der påvirker trafiksikkerheden Af seniorforsker Tove Hels FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 39 I Danmark er antallet af trafikuheld, dræbte og

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Anbefalinger og konklusioner

Anbefalinger og konklusioner Trafikudvalget L 35 - Bilag 19 Offentligt Anbefalinger og konklusioner Kort resumé af undersøgelsens udformning og metode AVV Center for Transportundersøgelser, der er en del af Det hollandske Ministerium

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Køreteknik Hjemmeopgave før/efter møde på køretekniskanlæg Tid: 2,9 time incl. pause.

Køreteknik Hjemmeopgave før/efter møde på køretekniskanlæg Tid: 2,9 time incl. pause. Elevens navn: Dato. Køretekniskanlæg FDM. Abildgaardsvej 17 4000 Roskilde. tlf. 4613 6100 Mødetid FDM: dato: kl: Bemærk du skal være på FDM i god tid (senest 15 min før aftalt mødetid), husk også dit ansøgningsskema

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

RISIKO I TRAFIKKEN OG DEN MENNESKELIGE FAKTOR

RISIKO I TRAFIKKEN OG DEN MENNESKELIGE FAKTOR 56 Risiko i trafikken og den menneskelige faktor Af seniorforsker Mette Møller 57 I ca. 85 % af alle vejtrafikuheld er trafikantens adfærd en afgørende faktor ved uheldet. Hvis man kan påvirke trafikanternes

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Har du tid - så har jeg RAT

Har du tid - så har jeg RAT Gina Jaqueline Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv : 20 208 209 CVR: 30 43 98 05 LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B Navn: Nr. 2011 - -. Adresse: Postnr.: By: Fødselsdato/år: Telefon: Telefon: Har du tid - så

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviewet som metode. v/civilingeniør, Ph.D. studerende Marlene Rishøj Kjær, Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Fokusgruppeinterviews bliver brugt

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B. Adresse: Navn: tage kurset op til 1 år før du starter kørekortundervisningen

LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B. Adresse: Navn: tage kurset op til 1 år før du starter kørekortundervisningen Obligatorisk kursus til kørekort ALLE, der skal have kørekort for første gang, skal gennemgå et 7 timers kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Du kan tage kurset op til 1 år før du starter kørekortundervisningen

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Lektionsplan for Kat. B

Lektionsplan for Kat. B Kari s Køreskole 40983614 Lektionsplan for Kat. B Elevens Navn : Adresse : Post nr. & by : Tlf. : Start dato : Slut dato : Lektionsplan for køreuddannelsen til kategori B Køreuddannelsen skal mindst omfatte:

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

PROJEKT UNGE TRAFIKANTER. Amternes projekt om unge trafikanter

PROJEKT UNGE TRAFIKANTER. Amternes projekt om unge trafikanter PROJEKT UNGE TRAFIKANTER Projektleder: Civilingeniør Palle Jørgensen, Ribe Amt Forskningsassistent Kevin Mogensen, Roskilde Universitetscenter Projektseniorforsker Susanne Kuehn, Danmarks Miljøundersøgelse

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH '\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH,QJHU0DULH%HUQKRIW 5nGHWIRU7UDILNVLNNHUKHGVIRUVNQLQJ (UPHOXQGVYHM*HQWRIWH,QGOHGQLQJ Et af delprojekterne under det EU finansierede projekt ADONIS - $nalysis

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik fraråder entydigt at gennemføre begge forslag indeholdt i lovforslaget.

Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik fraråder entydigt at gennemføre begge forslag indeholdt i lovforslaget. København den 11. marts 2016 Til Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Høring om udkast til lov om ændring af færdselsloven (forsøgsordning med kørekort til 17-årige

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere