Undersøgelse af dansk supporterkultur hovedresultater
|
|
- Caroline Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse af dansk supporterkultur hovedresultater Jonas Havelund Lise Joern Birger Peitersen Henning Eichberg CENTER FOR FORSKNING I IDRÆT, SUNDHED OG CIVILSAMFUND, SDU I SAMARBEJDE MED FORLAGET BAVNEBANKE
2 Undersøgelse af dansk supporterkultur - hovedresultater Af Jonas Havelund 1, Lise Joern 1, Birger Peitersen 2 og Henning Eichberg 1, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet 2 Institut for Idræt, Københavns Universitet Trykkested: Lasertryk, Århus Forlaget Bavnebanke, Gerlev ISBN-10: ISBN-13: Denne udgivelse kan downloades på Kan også købes som hæfte på
3 Indhold Forord...5 Indledning...6 Resultater...7 Køn, alder og uddannelse...7 Favorithold og afstand til favorithold...7 Medlemskab af fanklub og/eller selvorganiseret gruppe...9 Motiver for medlemskab af fanklub og/eller selvorganiseret gruppe...9 Søgning af nyheder om holdet og deltagelse i debatforum...9 Holdets betydning og det at være supporter...10 Hvordan man følger med i holdets kampe...11 Optakt til holdets kampe...12 Livet på stadion...13 Rivalisering blandt de forskellige holds supportere...14 Opfattelsen af narkotika som et problem...15 Sammenblanding af sport og politik...15 Opfattelse af og holdning til voldelige optøjer og slåskampe...15 Opfattelse af årsagen til voldelige optøjer og slåskampe...16 Opfattelser af hvordan man kan undgå voldelige optøjer og slåskampe...18 Deltagelse i slåskampe og voldelige optøjer...20 Afslutning...21
4
5 Forord Dette notat rummer en fremstilling af hovedresultaterne fra et e-survey udført i marts/april At der kun er tale om hovedresultater skal tages bogstaveligt. Datamaterialet rummer potentialet for en lang række interessante krydstabuleringer, der kan give et nuanceret billede af dansk supporterkultur inden for fodbold. Dette notat indeholder således ikke de ellers i akademiske sammenhænge obligatoriske afsnit om metode og teori. Disse metodiske og teoretiske overvejelser vil indgå i kommende udgivelser af mere videnskabelig karakter. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke DBU for hjælp i forbindelse med signering af landsholdstrøje, der blev udloddet blandt de, der besvarede spørgsmålene i undersøgelsen. 5
6 Indledning Dansk supporterkultur har udviklet sig enormt inden for de sidste 10 år. Tilskuerantallet i Superligaen er steget fra lige under 1,1 mio. i sæsonen 1997/1998 til omkring 1,7 mio. i sæsonen 2004/2005. Det svarer til, at ca flere i gennemsnit ser en superligakamp på stadion end for bare 7-8 år siden, hvilket stiller krav til et øget beredskab hos såvel kontrollører og politi. Men har supporterkulturen også forandret sig? Medier har især de senere år i stigende grad fokuseret på negative sider ved supporterkultur, forstået som konfrontationer mellem fansene indbyrdes og fans og politi eller kontrollørerne. Også den seneste tids omtale af stadions som rekrutteringsbase for radikale politiske grupper har betydet en skærpet opmærksomhed på disse sider af supporterkulturen. Men hvor meget voldelige optøjer og de politiske grupper fylder i bevidstheden hos den supporterne har ikke været undersøgt de seneste år, hvor tilskuerantallet er steget. Med denne undersøgelse kommer supporterne nu selv til orde i forhold til at give deres bud på dels, hvor omfattende ovenstående problemer er og dels, hvorvidt der kan dæmmes op for ovenstående problemer. Datamaterialet blev indsamlet ved brug af en internetbaseret spørgeundersøgelse (et e- survey). E-surveyet bestod af 3-41 spørgsmål afhængigt af respondentens svar. Respondenter til e-surveyet blev rekrutteret via mails til de officielle fanklubbers formand eller generelle mailadresse, hvor de blev bedt om at viderebringe nyheden om e- surveyet. Nyheden blev også sendt til enkelte fodboldrelaterede internetportaler. Denne metode til spredning af nyheden om e-surveyet viste sig at være overordentlig effektiv. E-surveyet blev lagt på Internettet d. 27. marts til de officielle fanklubber og diverse internetportaler blev sendt samme dag. Inden for 24 timer var der indhentet over 1000 besvarelser og inden dagen var omme over E-surveyet var tilgængeligt i 10 dage. Inden for disse 10 dage havde 1951 personer svaret på første spørgsmål. Undervejs i spørgeskemaet ses et frafald, men af disse 1951 personer nåede 1778 hele vejen gennem undersøgelsen. En af ulemperne ved metoden er, at man ikke kan fastsætte en svarprocent, som ellers er god skik. Man kan således diskutere, om besvarelserne er repræsentative for supporterne som helhed. Men dels forefindes ikke en opgørelse over f.eks. supporternes uddannelsesniveau, dels er supportere ikke en definitorisk, afgrænset befolkningsgruppe eller en beskyttet titel, som kun medlemmer af de officielle fanklubber kan påberåbe sig. Alle kan opfatte sig selv som supporter. I dette notat definerer vi en supporter i meget bred forstand, dvs. som en person, der svarer, at han/hun har et favorithold. 6
7 Resultater I følgende afsnit gennemgås hovedresultaterne. Alle indkomne svar til hvert enkelt spørgsmål medtages i gengivelsen af resultaterte. Antallet af besvarelser, der lægges til grund for resultaterne, vil blive nævnt enten i figur eller i parentes i brødteksten som (n=xxxx). Køn, alder og uddannelse Det er ikke overraskende primært drenge/mænd, der har besvaret e-surveyet. Kun 9 % af besvarelserne kom fra kvinder. Der er stor aldersspredning på de respondenter, der har svaret. De yngste er 12 år, mens de ældste er 61 år. Gennemsnitsalderen er 26,2 år. Gennemsnitsalderen har naturligvis stor indflydelse på uddannelsesniveauet blandt supportere. Svarene på spørgsmål vedrørende uddannelsesniveau ser således ud: Tabel 1. Uddannelse Hvad er din uddannelse? Antal Procent Folkeskole Gymnasium, HF etc Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Andet 35 2 Total N= Som det ses er der langt fra en entydig uddannelsesprofil blandt supporterne, hvilket naturligvis også skal ses i lyset af aldersfordelingen. Favorithold og afstand til favorithold Af besvarelserne kan aflæses, at vi har haft større held med at nå ud til bestemte holds supportere frem for andre. Med i den betragtning skal naturligvis tages dels antallet af medlemmer i de forskellige holds fanklubber, dels antallet af personer, der har et favorithold, men som ikke er medlem af favoritholdets fanklub. Derfor kan man selvfølgelig ikke forvente samme antal besvarelser fra de forskellige holds supportere. 7
8 Tabel 2. Favorithold Hvilket dansk hold er dit favorithold? Antal Procent AAB 44 2 AC Horsens 50 3 AGF Brøndby IF Esbjerg FB 30 2 F.C. København FC Midtjylland 83 4 FC Nordsjælland 10 1 OB Silkeborg IF 29 1 SønderjyskE 56 3 Viborg IF 29 1 Andet dansk hold 56 3 Intet dansk favorithold, men et udenlandsk 23 1 Intet favorithold 6 0 Total Foruden at spørge til hvilket hold, der var respondentens favorithold, spurgte vi ligeledes til, hvorvidt det var det hold i Superligaen, som respondenten boede nærmest på. På et generelt plan foreholder det sig således blandt respondenterne: Tabel 3. Afstand til favorithold Er dit favorithold det hold, du bor nærmest på af de tolv superligahold? Antal Procent Ja Nej Stort set lige langt til mit favorithold og et eller flere af de andre superligahold Total Men på et mere specifikt plan ses, at nogle hold har en bredere geografisk appel. Hvis vi blot ser på nogle af de hold, der har flest supportere med i undersøgelsen ses store forskelle. Blandt de, der svarede, at deres favorithold var Brøndby IF, var det for 56 procents vedkommende ikke det hold i Superligaen, som de bor nærmest på. For OB var tallet i dette tilfælde kun 18 %. 8
9 Medlemskab af fanklub og/eller selvorganiseret gruppe Som tidligere nævnt definerer vi i denne undersøgelse ikke supporter som en, der er medlem af en fanklub. Derfor kan man sagtens være supporter uden medlemskab af enten holdets officielle fanklub og/eller en selvorganiseret gruppe. Tabel 4. Medlemskab Er du medlem af en fanklub og/eller selvorganiseret gruppe? Antal Procent Ja, holdets officielle fanklub Ja, medlem af selvorganiseret gruppe Ja, både medlem af den officielle fanklub og selvorganiseret gruppe Nej Total Motiver for medlemskab af fanklub og/eller selvorganiseret gruppe Blandt de, der svarede, at de var medlem af holdets officielle fanklub og/eller en selvorganiseret gruppe blev der spurgt til motiverne for medlemskab. Her ses en anelse forskel i besvarelserne afhængigt af, om man er medlem af den officielle fanklub eller en selvorganiseret gruppe. For både medlemmerne af de officielle fanklubber og de selvorganiserede fanklubber gælder dog, at hovedparten (hhv. 64 % og 65 %) angiver, at et af motiverne for medlemskab er, at de er blevet inspireret af de aktiviteter, de kunne iagttage på stadion. En forskel ses i, hvor stor en del der angiver, at en af motivationerne for medlemskab er, at det er sket via venner. 49 % af dem, der er medlemmer af selvorganiserede grupper (modsat 25 % blandt de medlemmerne af de officielle fanklubber) angiver, at deres medlemskab er foranlediget af venner. 1 Søgning af nyheder om holdet og deltagelse i debatforum Respondenterne holder sig i stor stil ajour med, hvad der rører sig omkring holdet. Hele 70 % svarer, at de søger efter nyheder om holdet flere gange om dagen: Tabel 5. Søgning af nyheder Hvor ofte søger du efter nyheder om dit favorithold? Antal Procent Flere gange om dagen % Stort set en gang om dagen % Et par gange om ugen % Færre gange 26 1 % Total: % 1 Da det ved dette spørgsmål var muligt at afgive flere svar, overstiger det samlede procenttal 100 %. 9
10 Nyhederne søges forskellige steder. Omkring 90 % søger nyheder om holdet på hhv. klubbens officielle hjemmeside eller sportsportaler på Internettet, mens 72 % angiver, at de søger nyheder på den officielle fanklubs hjemmeside. Supporterne følger altså i høj grad med i nyhedsstrømmen og deltager gerne i debatter omkring holdet: Tabel 6. Deltagelse i debatforum Deltager du i debatforum om dit favorithold? Antal Procent Ja, ofte % Ja, en gang i mellem % Ja, det er sket få gange % Nej % Total: % Holdets betydning og det at være supporter Hvor stor en betydning, man som supporter tillægger holdet, er en indikator for, hvor loyal man er overfor holdet. På spørgsmålet om holdets betydning, fordeler svarene sig således: Tabel 7. Holdets betydning for supporteren Hvor meget betyder holdet for dig? Antal Procent Alt eller næsten alt % Meget % En hel del % Mindre betydning 84 5 % Meget lidt 10 1 % Total: % Loyaliteten over for holdet er ganske overvældende. Således har hele 97 % af respondenterne svaret, at de fortsat vil støtte deres hold, såfremt det skulle rykke ned. Den identifikatoriske størrelse, der er forbundet med holdet er altså helt afgørende for supporterne. En anden måde at spørge til det personlige engagement på er at spørge til, hvor stor en personlig værdi det har for den enkelte at være supporter. Her svarer sammenlagt 75 %, at det har enten meget stor eller stor personlig værdi at være supporter. En af de faktorer, der kunne tænkes at spille ind, er fællesskabet og sammenholdet omkring det at være supporter: 10
11 Tabel 8. Vigtighed af fællesskabet Hvor vigtigt er fællesskabet og sammenholdet med andre supportere for dig? Antal Procent Meget vigtigt % Vigtigt % Mindre vigtigt % Ikke vigtigt % Total: % Ovenstående tabel bekræfter, at fællesskab og sammenhold med de andre supportere for de flestes vedkommende opfattes som værende vigtig. Hvordan man følger med i holdets kampe En meget stor del (85 %) af respondenterne ser helst kampene live på stadion (n=1843). Der er naturligvis forskelle mellem, hvor stor en andel af ude- og hjemmekampe respondenterne får set på stadion. Tabel 9. Andel af sete ude/hjemme-kampe Andel af dit favoritholds ude- og hjemmekampe set på stadion i løbet af en sæson? Hjemmekampe Udekampe 100 % - 80 % 71 % 14 % 79 % - 60 % 11 % 11 % 59 % - 40 % 7 % 13 % 39 % - 20 % 7 % 23 % Mindre end 20 % 4 % 38 % Total: 100% 100 % 11
12 Optakt til holdets kampe Som en del af optakten til en hjemmekamp plejer en stor del af respondenterne at mødes med andre. 79 % svarer således ja til, at de mødes med andre inden en hjemmekamp (n=1586). Blandt de, der svarer, at de mødes med andre inden kampene, mødes de fleste i små grupper: Tabel 10. Antal der mødes inden kamp Hvor mange personer plejer I at mødes forud for en hjemmekamp? Antal Procent % % % % Flere end % Total: % Andelen af disse personer, der udgøres af kvinder og unge under 15 år er meget lille. For halvdelens vedkommende er der slet ingen kvinder iblandt og kun 6 % af tilfældene udgør kvinderne mere end 40 % af gruppen. Det hænger formentlig sammen med den lave andel af kvinder, der har deltaget i undersøgelsen. Tilsvarende mønster ses, når der spørges til andelen af unge under 15 år i gruppen. Her er det også i langt de fleste tilfælde, at der slet ingen unge under 15 år af med (78 %) eller udgør under en femtedel af de, der mødes (16 %). Af de, der har svaret, at de mødes inden en kamp svarer de fleste, at de mødes et sted mellem 1 og 3 timer inden kampen. Som optakt til en typisk kamp indtages stimulanser i varierende mængder: Tabel 11. Indtagelse af stimulanser Hvilke af følgende stimulanser indtager du typisk som optakt til hjemmekampen (flere svar muligt) 2? Antal Procent Alkohol i store mængder % Alkohol i små mængder % Hash/pot 41 2 % Andre euforiserende stoffer 34 2 % Ingen af ovenstående % Ønsker ikke at svare på spørgsmålet 23 1 % Total: Derfor giver procenttallene ikke nødvendigvis 100 % til sammen. 12
13 Livet på stadion På stadion udspilles et scenarium med en række forskellige roller. På spørgsmålet om hvilken af nedenstående roller, der bedst passer til beskrivelsen af respondentens rolle på stadion ses følgende fordeling. Tabel 12. Selvopfattet rolle på stadion Hvilken beskrivelse passer bedst på din rolle på stadion? Jeg er en del af den toneangivende kerne, der styrer slagets gang Jeg deltager i slagsangene og står blandt de andre supportere Jeg er iklædt klubtrøje, men jeg deltager ikke i slagsange og andre aktiviteter Jeg er tilskuer til både kampen og supporternes slagsange og andre aktiviteter Antal Procent % % % % Total: % Over halvdelen af respondenterne (68 %) ser sig selv som aktive deltagere i begivenhederne på stadion. Der er desuden en generel forståelse af, at man bevæger sig ind i et rum på stadion, hvor reglerne i forhold til dem vi ellers gebærder os efter er nogle andre. Sammenlagt svarer 66 % således, at der er en større frihed til at udfolde sig på stadion, halvdelen af dem vælger at benytte sig af denne frihed. Denne frihed kan bl.a. bestå i at råbe, synge smædesange eller gestikulere overfor udeholdet og dets fans. Disse aktioner opfattes af majoriteten som en del af det at være supporter: Tabel 13. Syn på aktioner Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dit syn på aktioner rettet mod modstandernes supportere (råb, gestikuleren osv.) i forbindelse med fodboldkampe? Disse aktioner er udtryk for ekstraordinær loyalitet overfor holdet Antal Procent % Disse aktioner er en del af det at være supporter % Disse aktioner klæder ikke supporterkulturen og bør undgås % Disse aktioner bør bekæmpes med alle midler 27 2 % Ingen af ovenstående 53 3 % Total: % 13
14 Selvom der bruges en enorm energi fra diverse supportere på at skabe en god stemning på stadion, er det stadig det vigtigste for de fleste stadionbesøgende, at deres hold har succes på banen. 65 % ser således hellere deres hold vinde på et stemningsforladt stadion end tabe på et stemningsfuldt stadion (n=1560). Stemningen og de aktiviteter, der er forbundet med at frembringe den, er stadig væsentlige og vigtige elementer, men alt andet lige vil hovedparten dog stadig frem for alt se deres holde vinde. Rivalisering blandt de forskellige holds supportere Også i Danmark er der tradition for, at man som supporter har sine arvefjender. Særlig tydeligt er det naturligvis blandt supporterne fra Brøndby IF og F.C. København. 84 % af Brøndbys supportere, der indgik i undersøgelsen, angiver, at de mindst bryder sig om F.C. Københavns supportere. Dette arvefjendeforhold er gengældt fra F.C. Københavns supportere, idet hele 93 % af disse angiver, at det er Brøndby IF s supportere, de bryder sig mindst om. Som begrundelse for denne rivalisering fordeler svarene sig således: Tabel 14: Hvorfor Brøndbys supportere (n=452) og F.C. Københavns supportere (n=151) ikke bryder sig om hinanden FCK-supportere Brøndbysupportere om Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bryder dig om Brøndbysupportere FCK-supportere om det holds fans (flere svar muligt) 3? De er arrogante 31 % 75 % De fylder for meget på stadion med deres mange supportere 7 % 2 % De skaber negativ stemning på og udenfor stadion 42 % 27 % En stor del af dem virker aggressive 55 % 19 % Det er ren tradition 66 % 64 % De er kun ude på at slås 23 % 11 % De gider ikke slås 3 % 4 % FCK-supporterne opfatter i udpræget grad Brøndby-supporterne som aggressive og nogen, der skaber negativ stemning på og udenfor stadion. Brøndby-supporterne opfatter modsat i stor stil FCK-supporterne som arrogante. Der synes ikke at være væsentlige forskelle i uddannelsesniveauet hos de to holds supportere. Fælles for begge lejre er, at flertallet, 64 % og 66 %, medgiver, at arvefjendeopgøret er ren tradition. Anderledes sløret bliver billedet, når man ser på andre klubber. Blandt AGF s supportere, der har svaret på dette spørgsmål om, hvilket holds supportere, de mindst bryder sig om 3 Derfor giver procenttallene mere end 100 % til sammen. 14
15 (n=302), svarer 58 % Brøndby IF, 19 % F.C. København og 11 % FC Midtjylland. Hos OB (n=229) svarer 50 % Brøndby IF, 21 % F.C. København og 13 % AGF på samme spørgsmål. Opfattelsen af narkotika som et problem I relation til enkelte episoder i forbindelse med superligakampe har medier omtalt, at narkotika indgik som en del af supporterkulturen. Den generelle opfattelse af problemets størrelse i denne undersøgelse antyder dog, at det kun i mindre grad opfattes som et omfattende problem. Således angiver kun sammenlagt 14 %, at de opfatter problemet som værende omfattende eller meget omfattende. 52 % mener, at narkotika i supporterkulturen er omfattende i nogen grad, mens 35 % slet ikke mener, at fænomenet er tilstede. Kun en mindre andel af supporterne opfatter således narkotika som værende et udbredt fænomen i supporterkulturen. Sammenblanding af sport og politik Det er kun en meget lille procentdel (4 %) af respondenterne (n=1820), der går ind for en blanding af sport og politik. I nærværende undersøgelse er der sigtet direkte mod de ekstreme fløjes rekruttering af medlemmer blandt fodboldsupportere. Omkring en fjerdedel (24 %) er af den opfattelse, at det er uundgåeligt, men de finder det ikke ønskværdigt. Men hovedparten af respondenterne (65 %) svarer, at det er noget de tager afstand fra og mener bør bekæmpes. Opfattelse af og holdning til voldelige optøjer og slåskampe I undersøgelsen blev respondenterne bedt om, på en skala fra 1 til 10, at vurdere, hvor omfattende han/hun mente, at problemet med optøjer er. 65 % af de 1807 respondenter, der svarede på spørgsmålet, lå inden for vurderingerne 1-4, hvilket vil sige den lave ende. Kun 25 personer, dvs. omkring 1 %, tog skalaens to højeste værdier i brug til vurdering af problemets karakter. Problemet synes således ikke at fylde meget i supporternes bevidsthed. Der er en tydelig diskrepans mellem supporternes egen opfattelse af voldsproblemets omfang og den generelle offentlige mening, her sigtes ikke mindst mod mediernes eksponering. Tallene viser, at de fleste erkender, at uroligheder finder sted, men at det ikke er noget, der præger dagsordenen på stadion i voldsom grad. Samtidig er holdningen til voldelige optøjer og slåskampe klar for de fleste: De bør bekæmpes med alle midler. En mindre andel mener dog, at det er et udtryk for ekstraordinær loyalitet overfor klubben, når man deltager i voldelige optøjer og slåskampe: 15
16 Tabel 15. Holdningerne til voldelige optøjer og slåskampe er markante Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dit syn på slagsmål og voldelige optøjer i forbindelse Antal Procent med fodboldkampe? Slåskampe og voldelige optøjer er udtryk for ekstraordinær loyalitet overfor holdet 78 4 % Slåskampe og voldelige optøjer er til tider nødvendige, når man er supporter % Størstedelen af de folk, der deltager i slåskampe og voldelige optøjer er påvirkede af alkohol % Størstedelen af de folk, der deltager i slåskampe og voldelige optøjer er påvirkede af stoffer 80 4 % Slåskampe og voldelige optøjer skal bekæmpes med alle midler % Ingen af ovenstående % Total: % Kun en mindre del på ca. 7 % opfatter slåskampe og voldelige optøjer som en del af det at være supporter, og ca. 4 % opfatter det som udtryk for ekstraordinær loyalitet overfor holdet. Opfattelse af årsagen til voldelige optøjer og slåskampe Når det kommer til at identificere den primære årsag til, at voldelige optøjer og slåskampe udvikler sig til masseanholdelser, er der delte meninger: Tabel 16. Opfattelse af primære årsag til masseanholdelser Hvem mener du er den primære årsag til, at slåskampe og voldelige optøjer til tider udvikler sig til masseanholdelser? Antal Procent De to holds supportere % Politiet % Kontrollørerne 38 2 % De to holds supportere og kontrollørerne % De to holds supportere og politiet % Politiet og kontrollørerne % Angiv evt. anden årsag % Total: % 16
17 Af ovenstående tabel kan læses, at 885 personer, svarende til næsten 50 %, tilskriver politiet det primære (med)ansvar for masseanholdelser. Til sammenligning skal nævnes, som vi vender tilbage til, at kun 196 personer i denne undersøgelse, svarende til 11 %, har svaret bekræftende på, at de har deltaget i slåskampe og voldelige optøjer. Hele 162 personer gav sig tid til at angive anden årsag. Enkelte af disse vil her fremhæves: Der kan være masser af årsager, der varierer fra gang til gang. Oftest startes det af at en kontrollør, supporter eller politi føler sig krænket, og reagerer. Der skal være større tolerance og snor begge veje Der kan ikke gives et entydigt svar på det. Som oftest er det, naturligvis, slagsbrødrene fra de to supportergrupper der har skylden (i øvrigt er de jo sjældent rigtige supportere, men er der udelukkende for at slås). Dog skal det nævnes at politiets opførsel til tider er direkte uacceptabel, og hjælper til at fremprovokere den dårlige stemning. Kontrollørernes indgriben og udvælgelse af ʺtilfældigeʺ syndere i en stor fanskare er den primære grund til ballade inde på stadion. Politiets synlige magt (trukne politistave + hunde) er den primære grund til ballade uden for stadion, når fansene er på vej væk. Sagt med andre ord: Supporter kulturen bliver kvalt inde på stadion af kontrollørerne og politiet er grunden til det ʺkoger overʺ uden for stadion. Hvis fansene bare fik lov til at skabe sig lidt over et evt. nederlag inde på stadion, ville det fjerne 40-60% af ʺoptøjerneʺ uden for stadion. Det er svært, at give noget entydigt svar. Jeg har til dato ikke været involveret i nogen form for bataljer i forbindelse med en fodboldkamp, men jeg ved de sker. Der er desværre i nogen kredse en glorificering, af den voldskultur som er dukket op i forbindelse med fodboldkampe, men til gengæld er medierne også gode til, at pumpe enkelte hændelser op til gigantiske kamp handlinger. Desværre virker politiet også som om, de i mange tilfælde ikke er professionelle nok. Der er en del tilfælde hvor supportere er blevet behandlet dybt uretfærdigt uden grund, og da det er politiet som undersøger sig selv, virker det for mange som om de efter en sådan auktion automatisk frikender sig selv, på trods af, at alle som ser auktionen ikke kan være i tvivl om, at der er noget helt galt. Nogen fangrupper søger konfrontationen, men de pågældende grupper er trods alt relativt små, og så længe almindelige mennesker kan gå til fodbold uden problemer, så kan de fjolser som absolut søger konfrontationen for min skyld finde et sted og tæve hinanden. 17
18 Opfattelser af hvordan man kan undgå voldelige optøjer og slåskampe I undersøgelsen spurgte vi ligeledes til, hvordan respondenten mente, at man kan undgå voldelige optøjer og slåskampe. Bedre selvjustits blandt supporterne mener 57 % af respondenterne er en af de virkemidler, der kan være med til at dæmme op for fænomenet: Tabel 17. Undgå vold. Hvordan mener du, at man kan undgå slåskampe og voldelige optøjer (flere svar muligt) 4? Mere synligt politi i form af uniformerede betjente til stede Antal Procent % Flere civilklædte betjente til stede % Flere af hjemmeholdets kontrollører % Egne kontrollører med til udekampe % Bedre selvjustits blandt supporterne % Hårdere straffer og sanktioner % Ingen af ovenfornævnte løsninger er ønskværdige/gode % Man skal ikke undgå dem 97 5 % Angiv evt. løsningsforslag: % Total: 1766 Det er bemærkelsesværdigt, at 54 % nævner et af klubbernes seneste tiltag, nemlig bringe egne kontrollører med til udekampe, som en af de måder, hvorpå man kan undgå slåskampe og voldelige tiltag. Supporterne har generelt mere tillid til deres egne kontrollører og disses evne til at dæmme op for eventuelle uroligheder. De vil umiddelbart være bedre til at løse de konflikter, der måtte opstå på fredelig vis end hjemmeholdets kontrollører, der hurtigere lader sig provokere af udebanefansenes aktiviteter. 315 respondenter angav andre løsningsforslag. Der er et væld af idéer. Her skal blot nævnes enkelte af dem: Bedre uddannelse af kontrollører. Dialog med supportere Bedre situationsfornemmelse fra kontrollørerne og politiet. Nogen gange misforstår de fans. Bedre kommunikation. En kold facade hos disse gør, at man føler sig dum, lille og ligegyldig. 4 Derfor giver procenttallene mere end 100 % til sammen. 18
19 Ikke konfrontatorisk politi-indsats ønskes. Har selv ofte familie/barn med på stadion, i DK og udlandet, og det danske politi er uden sammenligning dårligst til at håndtere fodboldfans. Et smil og venlige bemærkninger ser man ikke mere fra folket bag visir og galpende hunde. Det fratager IKKE voldsidioterne for ansvar, men som almindelig familiefar, og i øvrigt borgerlig af observans, er det beskæmmende at opleve politiets attituder ifm ganske almindelige fodboldkampe og mennesker, der for 98 % vedkommende ønsker en positiv oplevelse. Bedre uddannede kontrollører - de skal lære at løse konflikter før de udvikler sig. Derudover skal klubben være bedre til at give karantæner til folk som ikke opfører sig ordentligt - og håndhæve de karantæner. Mere overvågning af stadions udelukkende med det for øje at fjerne voldelige elementer - så lidt politi som muligt de provokerer bare, og har det med at overdrive deres brug af magt. Sanktionér med udelukkelse på livstid fra alle stadions og alle kampe (altså suppeligaen og landshold). Højrisiko kampe kan spilles tidligere som det ses i England til tider, således supportere ikke kan nå at drikke sig stive. Mindre omtale i medierne på volden og mere på bolden!!! Få medierne til at holde op med at hjælpe den hårde kerne med at fremstå ʺsejeʺ. Problembørnene udgør 0,5 % til en typisk superliga-kamp, men fylder meget mere i medierne. Programmer på Onside og reklamer for TDC m.m. opfordrer jo også direkte supportere til at optræde forkert og bryde regler som f.eks. romerlys m.m. Dette er blot et lille uddrag af svarene, men de er repræsentative på enkelte punkter: Det gælder opfattelsen af politiets og til dels kontrollørernes indsats på og udenfor stadion. Kontrollørernes og ikke mindst politiets fremgangsmåde i forbindelse med fodboldkampene er under skarp kritik fra de fleste supportere, selv dem, der kraftigt understreger, at de tager afstand fra nogle supporteres voldelige eskapader. Det påpeges gentagne gange, at politiets håndtering af fodboldkampene er skandaløs og uacceptabel. Kritikken af politiet går især på, at de er for aktive og dermed selv er en stor del af årsagen til, at urolighederne opstår eller eskalerer. Mange er tilfredse med politiets tilstedeværelse, men det fremhæves, at de i højere grad skal være blot synlige frem for aktivt indgribende. Det er altså præventivt, at de er der, men fører til en optrapning og eskalering af tændte situationer, at de aktivt griber ind. Trukne politistave og hunde virker snarere provokerende end intimiderende på mange supportere. Det foreslås, at politi og kontrollører gennemgår en særlig skoling specielt med henblik på håndteringen af fodboldkampe, som det fx allerede sker i forbindelse med demonstrationer, således at de får nogle redskaber til at løse konflikter på en fredelig måde. 19
20 Desuden fremhæves det, at medierne bærer en stordel af ansvaret i forbindelse med udskejelserne, fordi der i mediedækningen af sportsbegivenhederne fokuseres enormt meget på urolighederne. Det er respondenternes oplevelse, at omfanget af uroligheder, som de oplever det på og udenfor stadion, på ingen måder står i forhold til den grad af eksponering, disse uroligheder får i medierne. Nu skal man selvfølgelige ikke tage de ovennævnte 0,5 %, som respondenten angiver, for pålydende, men det er et meget klart billede på skævheden i mediernes fremstilling og den faktiske situation. Det er således opfattelsen, at det ikke kun er de ʺvoldelige elementerʺ, der har mistet fokus fra spillet på banen, men i høj grad også medierne, der foretrækker reportager om balladen omkring fodboldspillet frem for at koncentrere sig om sporten selv. Deltagelse i slåskampe og voldelige optøjer En stor del af fansene har været vidne til slåskampe eller voldelige optøjer. 76 % af respondenterne (n=1777) svarer ja til, at de har været vidne til slåskampe eller voldelige optøjer i forbindelse med fodboldkampe. Af disse har 11 % (svarende til 196 respondenter) deltaget i slåskampe eller voldelige optøjer i forbindelse med fodboldkampe, hvoraf over halvdelen har været involveret færre end 5 gange. Som forklaring på, hvordan slåskampe og voldelige optøjer opstår angives forskellige årsager af de involverede: Tabel 18. Årsag til slåskampe og voldelige optøjer Hvordan opstår slåskampe og voldelige optøjer oftest (flere svar mulig) 5? Antal Procent De er aftalt på forhånd med modstandernes supportere % De behøver ikke blive aftalt. Det er ren tradition % De opstår spontant, hvorefter man forsøger at tilkalde forstærkning De opstår spontant uden at man forsøger at tilkalde forstærkning % % Det er politiet, der fremprovokerer situationen % De opstår internt mellem det ene holds supportere % De opstår pga. indtag af for meget alkohol blandt supportere De opstår pga. indtag af euforiserende stoffer blandt supportere % % Angiv evt. anden årsag: 19 9 % Total: Derfor giver procenttallene mere end 100 % til sammen. 20
KENDELSE. afsagt den 3. oktober Fodboldens Appelinstans. i sagen. F.C. København
KENDELSE afsagt den 3. oktober 2017 af Fodboldens Appelinstans i sagen F.C. København påklager kendelse af 22. august 2017 afsagt af Fodboldens Disciplinærinstans. Appelinstansen bestod af Bloch Andersen
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereSammen om en god oplevelse
Sammen om en god oplevelse Om sikkerheden ved superligakampe En fælles indsats Det skal være en god oplevelse for hele familien at gå til superligakamp. Derfor arbejder klubber, fanklubber og myndigheder
Læs mereSEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?
SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereMetodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)
Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Venstre, Fælleslisten, EUforbeholdene. 13. juli Public 57221
TNS Gallup - Public Tema:, Fælleslisten, EUforbeholdene og fodbold 13. juli 2010 Public 57221 Metode Feltperiode: 13. juni 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover
Læs mereExecutive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereFB s medlemsundersøgelse for 2015
FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereFAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN
KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereTÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS % 45 % af publikum har gennemført enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse
TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS 2017 Publikumsundersøgelse PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL Delvist positiv 30% Meget positiv 65% Delvist negativ Neutral 3% Meget negativ
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereEr du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund
Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet
Læs mereAftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012
Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereAlternativt løsningsforslag til pokal-derbyet
Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Mange fodboldfans har de seneste dage glædet sig over endnu et derby med billige billetpriser og fraværet af restriktioner. Det viste sig dog, at Brøndbys
Læs mereAnalyse af Superligaklubberne i Danmark
Januar 2014 Analyse af Superligaklubberne i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website:
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereKENDELSE. Afsagt den 21. maj Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF FC København, afviklet 14. april 2019
KENDELSE Afsagt den 21. maj 2019 af Fodboldens Disciplinærinstans i sagen Brøndby IF FC København, afviklet 14. april 2019 SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER Søndag den 14. april 2019 blev Superligakampen
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereEliteidrættens krav til faciliteter
Eliteidrættens krav til faciliteter Jens Alm Analytiker og ph.d. stipendiat Undersøgelse fra Sveriges Television 2011 229 kommuner besvarede spørgeskemaet (svarprocent 79%) 104 kommuner mente at idrætten
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereGider de unge foreningslivet?
Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereStudievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006
Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mereFADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013
FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mere