Projekt 4K - virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge

Transkript

1 December 2009 SLUTEVALUERING Projekt 4K - virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge

2 Indhold Sammenfatning og konklusion 3 1. Forord 5 Kort om brugen af virksomhedscentre i 4K... 6 Kort om de medvirkende i 4K... 6 Evalueringsmetode Profil af de unge og deres barrierer 8 3. Udslusningsresultater 11 Om udslusningsresultaterne Fire eksempler på unge i virksomhedscenterforløb i 4K Om jobcentrenes indsats 16 a.intern organisering ift. ungeindsatsen b.valg af virksomheder strategi og kontaktform c. Visitering af kandidater til virksomhedscentre d.opfølgning, udslusning og efterværn e.understøttende aktiviteter/særlig indsats parallelt med virksomhedscenterforløb f. Samarbejde med UU-vejledning og uddannelsesinstitutioner g. Fortsættelse af virksomhedscentre i de to kommuner i 4K Om virksomhedernes indsats 26 a.kontrakt mellem jobcenter og virksomhed herunder betaling af mentorstøtte b. Karakteristik af virksomhedscentrene c. Samarbejdet mellem mentor og jobkonsulent d. Modtagelse og opstart i virksomhedscentrene e. Samarbejdet med de unge f. Mentorkurset og netværk g. Mentorernes kompetencer og udbytte h. Understøttende aktiviteter i virksomhedscentret

3 Sammenfatning og konklusion Det er lykkedes de to medvirkende jobcentre i 4K at etablere 8 virksomhedscentre med 32 pladser til unge med psykosociale problemer. I 4K har to jobcentre - Randers og Gladsaxe - indgået samarbejde med i alt 8 virksomheder om etablering af virksomhedscentre for de skrøbelige unge. Gennem et år fra september 2008 til oktober 2009 har 92 unge været i virksomhedsforløb i de 8 virksomheder. 1 ud af 4 unge er kommet et skridt tættere på arbejdsmarkedet heraf kun 1 ud af 10 direkte i job og uddannelse. 4K s resultater med de unge virker umiddelbart ikke overbevisende, idet blot 10 % af de unge er kommet direkte i job eller uddannelse efter et forløb i et virksomhedscenter. Dog er yderligere 16 % kommet direkte videre i et job med løntilskud eller i en individuel virksomkommet tættere på arbejds- markedet i en snæver forstand. Derudover har flere af de unge, som fortsætter direkte i hedspraktik. De har således fået retning mod job. 1/4 er altså kommunale aktiveringsprojekter - ifølge jobkonsulenterne - fået retning i deres tilværelse. 4K har været et lille projekt med en virksomhedsnær indsats for en hel ny målgruppe. Resultaterne skal ses i lyset af, at der var tale om en helt ny indsats for en helt ny målgruppe, da 4K blev sat i gang i maj De to jobcentre havde på daværende tidspunkt ikke tradition for virksomhedsarbejde om skrøbelige unge, og dette var således ikke en del af normalen mindre del af jobcentrenes samlede indsats. Virksomhederne har taget vidtgående skånehensyn - mentorerne har løst en stor opgave. indsatsen. 4K har i projektperioden været Målgruppen af unge har krævet vidtgående skånehensyn og en stor indsats fra mentorerne. Nogle af de unge er startet på et lavt timetal (10 timer om ugen) og med store barrierer samt ustabilt fremmøde og megen sygefravær. Andre unge er startet på et højere timeantal, men har haft behov for ekstra hensyn og fleksibilitet fra mentorerne fx, når det drejer sig om arbejdsopgaver, omgangsform o.a. De umiddelbare mål for den enkelte unge har derfor været meget varierede. 4K er et pionerprojekt, som andre kan lære af. Med 4K er der gjort nogle værdifulde erfaringer, som i høj grad kan anvendes i den fremad- rettede ungeindsats, fx Ny chance til unge (fra 2010), i Virksomhedscenterkampagnen (2009) og Unge godt i gang (2009). Dee indvundne erfaringer fremgår af det følgende: De unges barrierer er komplekse og ofte sammensatte Mange af de unge har haft sammensatte problemer, hvoraf en del af problemerne først blev synlige i virksomhedscenterforløbet gennem den unges daglige kontakt med virksomheder- nes mentorer og kolleger på arbejdspladsen. Ungegruppen har overrasket både jobkonsulenter og virksomhedsmentorer. De har haft barrierer, som helt eller delvist har overskygget et beskæftigelses- og uddannelsesperspek- tiv. Der har været misbrugsproblemer, sproblemer, kriminalitet, psykiske lidelser (ADHD, angst, border- line mv.), sociale -, adfærdsmæssige -, indlæringsmæssige barrierer o.a.. Typisk med meget lavt selvværd, mangel på tillid til omgivelserne og mangel på selvtillid. Før har de unge kunnet gemme sig eller fortrænge problemerne, men det har de ikke kun- net i en almindelig virksomhed med almindelige arbejdsopgaver og almindelige kolleger

4 De unge har ikke overskud til at forholde sig til job og uddannelse 4K viser klart, at de unge med psykosociale problemer har nok at gøre med at forsøge at overkomme en hverdag og indfri så basale behov som at få mad, vaske tøj, betale regninger og være i kontakt med andre mennesker. Fokus på job og uddannelse skal oftest opbygges stille og roligt ved, at den unge får mere struktur i sin hverdag og får opbygget selvtillid og tillid til omgivelserne. Først da kan den unge forholde sig til fremtiden. Den understøttende parallelindsats er fortsat under udvikling 4K viser, at det er nødvendigt at understøtte en del af de unge i hverdagen for at undgå frafald og sikre en progression i de unges udvikling. Jobcentrene har undervejs i forløbet erfaret, at andre parter skulle inddrages. Det har været er stort koordineringsarbejde, som stadig er under udvikling. Jobcentrene har måttet intesom skulle iværksættes samtidig med et virksomhedscenterforløb grere en parallelindsats, eller undervejs, når problemerne blev synlige. Ventetider har været et stort problem (fx transportgodtgørelse, psykologhjælp, behandling), hvorfor jobcentrene i løbet af projektet har arbejdet for at have aftalerne på plads, så de kunne tages i brug ved virksomhedscenterforløb. Jobcentrene har etableret eller er i gang med at etablere et tværgående samarbejde om: Misbrug. Misbrugskonsulent, misbrugsbehandling Psykolog/psykiater, evt. behandling Familierådgivning, evt. behandling Boligstøtte Økonomisk rådgivning Social støtte kontakt person (social mentor) Kost og motion Transportgodtgørelse (aftale med ydelseskontor) Mentorerne ne har efterlyst mere opfølgning fra jobkonsulenten 4K viser, at der er behov for et tæt samarbejde mellem mentor og jobkonsulent om de skrøbelige unge. Virksomhedernes mentorer har efterlyst en tættere opfølgning med fokus på, hvad den unge skulle have ud af forløbet, og hvad der skulle ske med den unge ved afslutningen af et forløb. Ifølge hovedparten af mentorerne er opfølgningen fra jobkonsulenten med samtaler med de unge typisk sket en gang om måneden, i nogle virksomhedscentre dog lidt hyppigere. Jobcentrene har ikke fulgt virksomhedscenterkonceptet, som anbefaler mindst et ugentligt opfølgningsbesøg. Jobkonsulenterne er enige i, at opfølgningen skulle have været tættere det skyldes ressourceproblemer og personaleudskiftninger, at dette ikke er sket. Mentorerne har efterlyst mentorforløb 4K viser, at der er behov for at klæde mentorerne rigtig godt på til at arbejde med de skrøbedet ene jobcenter lige unge. Alle virksomhedsmentorer i 4K har været på mentorkursus, i dog først 4-5 måneder efter opstart af virksomhedscentrene. Det var ifølge mentorerne for sent. Mentorerne har efterlyst et mentorforløb efter kurset med møder måske en gang om måne- den eller en gang i kvartalet, hvor de kunne udveksle erfaringer og blive yderligere kvalificemed opgaven, specielt rede til arbejdet med de unge. Nogle af mentorerne har følt sig alene i de virksomheder, hvor jobkonsulenten ikke kom så tit

5 1. Forord Dette er slutevalueringen af Projekt 4K virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge. 4K blev igangsat i maj 2008 på initiativ af beskæftigelsesministeren og Danske Handicapor- ganisationer. Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere støttede projektet, og to regionale virksomhedsnetværk Det Midtjyske Netværk og Netværk Storkøbenhavn - blev inddraget i opstarten af projektet. DISCUS har været projektleder og ansvarlig for evalueringen. Formålet med projektet var at bringe skrøbelige unge tættere på arbejdsmarkedet og gøre dem parate til job eller uddannelse. Dette skulle ske gennem et tæt t samarbejde mellem virksomheder og jobcentre. Samarbejdet skulle etableres efter virksomhedscenterkonceptet. Målgruppen for 4K blev præciseret til unge under 30 år med psykosociale handicap og på overførselsindkomst. Projektet blev navngivet 4K. Navnet 4K har to betydninger. For det første deltager mindst fire unge ad gangen i et virksomhedscenter. For det andet kendetegnes projektet af 4 k er: Kandidat til job og uddannelse projektet giver den unge mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet og på sigt forhåbentlig at få et ordinært job. Kompetencer kandidaten udvikler sine personlige og arbejdsmæssige kompetenkandidaten får nye, sociale kontakter til de andre unge i virksom- cer via ved at deltage i et virksomhedscenter. Kammeratskab hedscentret og til kolleger på virksomheden. Kontakt til mentor kontakt mellem kandidaten og mentoren på virksomheden er en vigtig hjørnesten i projektet. Mentoren hjælper og understøtter kandidaten i for- løbet på arbejdspladsen. I denne slutevaluering fremlægges resultaterne af projektet og de indvundne erfaringer beskrives herunder: Udslusningsresultater efter de unges forløb i virksomhedscentre De unges profil og barrierer Jobcentrenes organisering og visitering til virksomhedscentrene Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne og eksterne samarbejdspartnere Virksomhedernes/mentorernes erfaringer med de unge Virksomhedernes/mentorernes erfaringer med samarbejdet med jobcentrene Udover slutevalueringen er der publiceret to produkter fra 4K: Tre minifilm om virksomhedscentre for skrøbelige unge (interviews med mentorer, de unge og jobkonsulenter) Notat om unge i virksomhedscentre, på baggrund af resultater og erfaringer fra Virk- somhedscenterforsøget og 4K

6 Kort om brugen af virksomhedscentre i 4K I 4K kommer de unge i praktikforløb i et virksomhedscenter i en privat eller offentlig virksamarbejdet mel- lem virksomhedens mentor, jobkonsulenten, sagsbehandleren og evt. andre støttepersoner. somhed, og indsatsen tilrettelægges individuelt efter den unges behov via 4K bygger på positive erfaringer fra Virksomhedscenterforsøget. Se virksomhedscenter.dk I et virksomhedscenter er der mindst fire pladser for de svageste ledige Når en ledig forlader et virksomhedscenter, besættes pladsen med en ny Der indgås en kontrakt mellem jobcentret og virksomheden Virksomheden udpeger en mentor med ansvar for alle le forløb i virksomhedscentret Jobcentret udpeger en jobkonsulent med ansvar for alle forløb i virksomhedscentret I et virksomhedscenter kan der tages en række skånehensyn, hvad angår arbejdsop- gaver, arbejdstid o.a., der løbende kan tilpasses den enkeltes udvikling. Kort om de medvirkende i 4K To jobcentre Jobcenter Randers og Jobcenter Gladsaxe blev udvalgt til at medvirke i 4K. Inden for projektets økonomiramme på 32 pladser i virksomhedscentrene ønskede Jobcen- ter Gladsaxe at etablere 12 pladser og Jobcenter Randers 20 pladser. Otte virksomheder i de to lokalområder har etableret virksomhedscentre fra efteråret 2008, og de har gennem et år modtaget skrøbelige unge ml. 18 og 30 år i praktikforløb. Yderligere to virksomheder har forsøgt at etablere virksomhedscentre, uden det er faldet på plads og endnu en virksomhed har etableret et virksomhedscenter i sidste del af projektperioden. I Randers: Boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden Falck Føtex Mølballe A/S Randers Kloster (plejehjem) I Gladsaxe Gladsaxe sportscenter Herlev sygehus I/S Rostadion Buddinge folkeskole oprettet i august 2009 (Falck Danmark A/S) lukket i november 2008 (Trygvesta Forsikring) lukket i november skrøbelige unge kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 5, 4 og 3 har været i et forløb i et virksomhedscenter i perioden fra september 2008 til oktober

7 Evalueringsmetodeetode Data til evalueringen er blevet indsamlet såvel kvalitativt som kvantitativt. Den kvalitative dataindsamling er sket via interviews med jobcentre og virksomheder. De kvantitative data er hentet fra statistiske udtræk på projektets webside. Den kvalitative dataindsamling Interviews med én eller flere mentorer i hver af de 8 deltagende virksomheder Fokusgruppeinterviews med teamledere, koordinatorer og jobkonsulenter i Jobcen- ter Randers og Jobcenter Gladsaxe Der er foretaget interviews i perioden august - september Den kvantitative dataindsamling I 4K har der været et fælles, webbaseret registreringssystem, hvor jobcentrene har haft til opgave at tilmelde og afmelde de unge kandidater. Tilmelding er sket, når en kandidat er startet på et virksomhedscenter. Afmelding er sket, når en kandidat er ophørt på et virkforskellige årsager som job, uddannelse, behandling, tilbage til kommunal somhedscenter af aktivering etc. Systemet er blevet anvendt af DISCUS S til at kontrollere og følge op på anvendelsen af pladser i projektet, så der kunne betales projektstøtte til jobcentrene for de anvendte pladser. Registreringssystemet er også anvendt i evalueringen til at indhente data om kandidaternes profil, og til at se de opnåede resultater ved afslutningen af det enkelte forløb for en kandiumiddelbart efter afslutning på projektets driftsperiode pr. dat. Der er indhentet statistiske data primo november oktober

8 2. Profil af de unge og deres barrierer I alt deltaget 92 unge i 4K - 36 unge i Gladsaxe og 56 unge i Randers har deltaget. Aldersgennemsnittet var 23,7 år I Randers var gennemsnittet 25 år. Aldersgennemsnittet var højst i Randers, da 52 % var over 25 år. I Gladsaxe var gennemsnittet 21,7 år, 94 % var under 25 år 59 % var mænd, og 41 % var kvinder I Randers var 45 % mænd I Gladsaxe var 81 % mænd De unge var gennemsnitligt 100 dage i et virksomhedscenter 41 % af kandidaterne var i et virksomhedscenter mere end 3 måneder. I Randers var gennemsnittet 87 dage. 38 % var i et virksomhedscenter i mere end 3 mdr. I Gladsaxe var gennemsnittet 120 dage. 56 % var i et virksomhedscenter i mere end 3 mdr. Kun 3 % havde ikke-vestlig herkomst Det gælder både for Randers og Gladsaxe 2 ud af 3 var fra matchgruppe 4 (på tidspunktet for visitation til et virksomhedscenter) I Randers kom 21 % fra match % fra match 4 og 4 % fra match 5. I Gladsaxe kom 53 % fra match 3 og 47 % fra match 4. 1 Ingen kom fra match % kom direkte fra et kommunalt aktiveringstilbud I Randers var andelen 93 %. Den høje andel i Randers skyldes, at Jobcenter Randers betaler anden aktør for at gennemføre afklaringsforløb for alle kontanthjælpsmodat de fleste unge blev visiteret tagere. I Gladsaxe var andelen 50 %. Den lave andel skyldes, direkte fra straks-modtagelsen. 18 % af de unge har ikke afsluttet folkeskolen. Blot 12 % har uddannelse efter folkeskolen. 70 % har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau. 18 % har ikke afsluttet folkeskolen. I Randers har flere taget en uddannelse efter folkeskolen. Det skyldes, at flere unge var over 25 år. I Randers har 79 % folkeskolen som højeste uddannelsesniveau, og 7 % har ikke afikke har afsluttet fol- sluttet folkeskolen. 16 % har uddannelse efter folkeskolen. I Gladsaxe har 56 % har afsluttet folkeskolen, mens hele 36 % keskolen. 8 % har en uddannelse efter folkeskolen 18 % har aldrig været på arbejdsmarkedet Det gælder for 21 % af de unge i Randers og for 14 % i Gladsaxe. 1 Jobkonsulenterne i Gladsaxe har givet udtryk for, at en del af kandidaterne i match 3 var matchet for højt, hvorfor andelen på 53 % kan være misvisende

9 Årsagerne til matchkategoriseringen Alle de unge i 4K har haft psykosociale problemer. Jobkonsulenterne har ved tilmeldingen af den unge til et virksomhedscenter nærmere angivet, hvad årsagen til matchkategoriseringen var. De væsentligste årsager er adfærdsproblemer, sociale problemer, motivationsproblemer og psykiske funktionsnedsættelser. I gennemsnit er angivet 2 årsager til matchkategoriseringen. Jobcenter Randers og Gladsaxe har angivet forskellige årsager. Gladsaxe angiver typisk adfærds- og motivationsproblemer Randers angiver væsentligt flere med psykisk funktionsnedsættelse. Årsager til matchkategorisering (vurdering ved tilmelding til virksomhedscenter) Gladsaxe Randers 4 k Fysisk funktionsnedsættelse med dokumenteret betydning for arbejdsevnen Fysisk funktionsnedsættelse uden dokumenteret betydning for arbejdsevnen Psykisk funktionsnedsættelse med dokumenteret betydning for arbejdsevnen Psykisk funktionsnedsættelse uden dokumenteret betydning for arbejdsevnen Sociale problemer (familie, bolig, økonomi mv.) Misbrug Adfærdsproblemer ifht. arbejdsmarkedets krav (adfærd, ustabilitet, hygiejne mv.) Motivationsproblemer Sprogbarriere Andet 3 % 0 % 6 % 17 % 33 % 11 % 58 % 69 % 0 % 6 % 4 % 18 % 7 % 48 % 41 % 7 % 39 % 16 % 0 % 11 % 3 % 11 % 7 % 36 % 38 % 9 % 47 % 37 % 0 % 9 % Total 203 % 191 % 196 % Kvalitativ profil af de unges barrierer Denne kvalitative profil er udarbejdet på baggrund af interviews med jobkonsulenterne og mentorer i 4K. De unges barrierer er mangfoldige, og der har været variation i de barrierer, som den enkelder har haft en normal opvækst, te unge har haft. I den ene ende af spektret er der unge, men som døjer med indesluttethed og manglende selvtillid, og som har haft behov for ekstra støtte og et skub til at komme videre i tilværelsen. I den anden ende er der unge med en kombination on af massive barrierer, og som - udover støtten tten fra jobkonsulent og mentor - også har behov for støtte til privatlivet, behandling o.a.. For de tungeste af de unge har der oftest været behov for en kombination af støtteforan- staltninger

10 Mentorer og jobkonsulenter er enige om, at det i 4K er lykkedes af få fat i målgruppen af de skrøbeligste unge - og de er også enige om, at de unge generelt har været tungere end for- ventet. I mange tilfælde har de unge vist sig at have flere barrierer end først antaget. De psykiske barrierer har typisk været depression, angst, borderline og ADHD. Flere af de unge har fået stillet en diagnose undervejs i virksomhedscenterforløbet, og medicinen har hjulpet dem til at få en mere rolig hverdag. Knap halvdelen af de unge har haft store sociale problemer. Den negative, sociale arv er udbredt, og omsorgssvigt fra familien er et vilkår for mange. Flere af de unge har også ople- vet vold og/eller misbrug i familien. Der har resulteret i, at de unge gradvist er blevet socialt isoleret, og det kendetegnende for disse unge er, at de ikke har haft et særligt stort socialt netværk. Problemer med bolig, dårlig økonomi og misbrug har også været udbredte barrierer, der har forhindret de unge i at fungere praktisk i hverdagen. De adfærdsmæssige barrierer er oftest gået hånd i hånd med de sociale og psykiske barrievist sig ved manglende forståelse for at gebærde sig blandt andre mennesker (tale pænt, opføre sig pænt etc.), manglende hygiejne osv. En del af de unge har rer, og de har for eksempel ikke haft en fornemmelse for, hvordan de skulle agere socialt, og de har tilsidesat egne basamanglende evne eller le behov som fx at spise. Endelig har de unge haft store motivationsproblemer som følge af overskud til at gøre noget ved deres egen tilværelse. Det har været svært at tale med dem om job eller uddannelse, når alle de andre ting har fyldt så meget i hverdagen. Mange af de unge har haft så meget fokus på det at klare dagen her og nu, at fremtidige planer ikke har spillet nogen væsentlig rolle. De unges barrierer er individuelle og vidt forskellige, men i forsøget er der alligevel identifi- ceret to grove grupperinger i forhold til køn; de stille piger og de vilde drenge Der er dog også stille drenge og vilde piger med de samme problemstillinger. De stille piger De stille piger har typisk social angst, fobier eller depressioner. Flere har fået børn i en tidlig alder og har meget svært ved at overkomme en almindelig hverdag med praktiske gøremål, børnepasning og arbejde eller uddannelse. Jobkonsulenter og mentorer har desuden obseren stigende andel af piger med selvdestruktiv adfærd (de såkaldte cuttere ). Der har dog også været enkelte af drengene, som har været veret selvskadende. De vilde drenge Blandt de unge mænd er der mange med psykiatriske diagnoser som ADHD eller lignende symptomer, som ikke er diagnosticeret ofte kombineret med en kriminel baggrund og/eller misbrug

11 3. Udslusningsresultater I alt 81 af de 92 unge har afsluttet et forløb i et virksomhedscenter ved afslutning af 4K den 31. oktober unge er fortsat i et virksomhedscenter ved projektafslutningen, derfor er der ikke registreret udslusningsresultater for dem. For én ung er der sket en fejlregistrering, så der ikke fremgår noget udslusningsresultat. Se tabel for udslusningsresultater. 10 % af de unge er kommet direkte i job og uddannelse efter et forløb i et virksomhedscenog 1 i anden virk- ter 4 unge er kommet i ordinært job, og 4 er kommet i uddannelse 16 % er kommet direkte i individuel virksomhedsaktivering 2 unge er kommet i job med løntilskud (1 i værtsvirksomheden, somhed) 11 unge er kommet i individuel praktik (6 i værtsvirksomheden, 5 i en anden virkaf de unge i 4K) somhed). De 10 af de 11 er fra Randers 41 % er overgået til et kommunalt tilbud I Gladsaxe er 18 unge overgået til et kommunalt tilbud (62 % I Randers er 15 unge overgået til et kommunalt tilbud (29 % af de unge i 4K) 15 % er langtidssygemeldte 11 ud af de 12 langtidssygemeldte kommer fra Randers 6 % er overgået til behandling (misbrug eller socialpsykiatrisk) Udslusningsresultater Samlet for projekt 4K Udslusning til Uddannelse Ordinært job Randers Antal Andel Antal Andel 4 5 % 2 4 % 4 5 % 2 4 % Gladsaxe Antal Andel 2 7 % 2 7 % Job med løntilskud 2 2 % 1 2 % Individuel praktik i virksomheden 6 7 % 5 10 % Individuel praktik i anden virksomhed 5 6 % 5 10 % 1 3 % 1 3 % 0 0 % Andet kommunalt tilbud Langtidssygemelding Behandling Kontanthjælp stoppet Barsel Flyttet Vides ikke, anden årsag I alt Fortsætter i VC efter projektafslutning % % % % 5 6 % 4 8 % 3 4 % 3 6 % 1 1 % 1 2 % 2 2 % 1 2 % 4 5 % 2 4 % % % % 1 3 % 1 3 % 0 0 % 0 0 % 1 3 % 2 7 % %

12 Om udslusningsresultaterne I 4K er 10 % kommet direkte i job eller uddannelse, og 16 % kommet i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. Til sammenligning kom 25 % af de unge fra virksomhedscenterfor- søget i job eller uddannelse, og 13 % i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. 2 Se tabellen nedenfor. I sammenligningen skal der tages forbehold for, at der kun er tale om 81 afsluttede forløb i 4K, hvorfor udsving i de procentvise resultater kan være større. Samt at målgruppen i 4K er skrøbelige unge, herunder unge med psykisk funktionsnedsættelse. Evaluator har vurderet, at der er følgende årsager til de dårligere resultater: 1. I 4K er målgruppen defineret til at være skrøbelige unge med psykosociale vanskevar alle unge fra match 3-5. ligheder, mens de unge i Virksomhedscenterforsøget Mange af de unge i 4K har haft barrierer som helt eller delvist har overskygget et job- og uddannelsesperspektiv. Et virksomhedscenterforløb har for dem været et skridt på vejen til at overvinde disse barrierer, før job og uddannelse kunne komme på tale. 2. Jobcentrene havde ved projektstart ikke tradition for at anvende virksomheder til at arbejde med de skrøbelige unge, og der var tale om et lille projekt i forhold til job- centrenes samlede indsats. I forsøg med virksomhedscentre gjaldt det for de fleste jobcentre, at virksomhedscentre blev eller skulle blive en væsentlig del af jobcentre- nes samlede indsats, hvorfor hele jobcenterorganisationen blev konceptet. 3. Virksomhedscenterkonceptet har ikke været fulgt godt nok i 4K, når det gælder o Tæt opfølgning fra jobkonsulent. I nogle forløb har der ikke været en plan og et individuelt mål i forløbet, som er blevet fulgt op jævnligt og justeret un- dervejs. Flere mentorer har efterlyst en plan for, hvad der skulle ske med de unge, også ved et forløbs afslutning. o Påklædning af mentorer, herunder manglende mentorforløb. Mentorerne i Randers kom først på mentorkurset 4-5 mdr. efter opstart af virksomhedshar selv peget på, at der er behov for mere samarbejde omkring den unge særligt hvad angår de unges sociale og psykiske problemstillinger. De to jobcentre er stadig i gang centrene. Flere mentorer har efterlyst mentorforløb. o Samarbejdet med parallelindsatsen. Jobkonsulenterne med at udvikle dette samarbejde. 2 De første virksomhedscentre i hovedforsøget blev etableret 1. februar Forsøget afsluttedes 30. juni Tilsammen gennemførte 1050 kontanthjælpsmodtagere virksomhedscenterforløb i denne periode. Der er foretaget foretages en sammenligning ifht. de 444 unge under 30 år, som gen- nemførte et forløb

13 Sammenligning af udslusningsresultater i 4K og forsøg med virksomhedscentre* Projekt 4K Hovedforsøg Udslusning til Antal Andel Antal Andel Uddannelse Ordinært job Fleksjob % 5 % % 15 % 2 % Job med løntilskud 2 2 % 29 7 % Individuel praktik i virksomheden 6 7 % 3 1 % Individuel praktik i en anden virksomhed 5 6 % 25 6 % Førtidspension Andet kommunalt tilbud Langtidssygemelding Behandling Kontanthjælp stoppet 2 0 % % % % % 5 6 % 15 3 % 3 4 % 16 4 % Barsel Flyttet Vides ikke, anden årsag % 2 % 5 % % 3 % 17 % I alt Fortsætter i VC efter projektafslutning % % * 444 unge under 30 år afsluttede et forløb i et virksomhedscenter i forsøg med virksomhedscentre. Fire eksempler på unge i virksomhedscenterforløb i 4K Kristina, 25 år Psykiske problemer og lavt selvværd Mulighed for læreplads som dekoratør Kristina startede i september 2008 med 10 timer om ugen i virksomhedscentret hos Føtex. Kristina blev tilknyttet dekorationsafdelingen, hvor hun udfører diverse opgaver med skilte- skrivning, udsmykning osv. Gennem forløbet er hun langsomt kommet op på 25 timer om ugen. Undervejs i forløbet på virksomhedscentret er det blevet klart, at Kristina godt kan passe et arbejde, når der blot tages de fornødne hensyn. Bl.a. kan Kristina tidligst møde kl om morgenen. Kristina har udvist stor interesse og talent inden for området og ønsker nu at uddanne sig til dekoratør. Hun har fået lovning på, at der er en læreplads til hende i Føtex, når hun starter på dekoratørskolen. Mentorerne og kollegerne har bakket meget op om Kristina, og det har været en tryghedsfaktor for hende. Kristina har undervejs i det lange forløb på virksomhedscentret døjet med somatisk sygdom og indlæggelser samt svære psykiske problemer, og hun kan ikke gennemføre en uddannel

14 se på fuld tid. Derfor er hendes sag blevet genoptaget i revalideringsafdelingen. Det er aftalt, at Kristina fortsætter i virksomhedscentret, indtil der foreligger en afgørelse om, hun kan blive revalidend og starte på dekoratøruddannelsen på nedsat tid. Kristina har tidligere påbegyndt flere uddannelser uden at færdiggøre dem. Før deltagelse i virksomhedscentret var hun i et kommunalt tilbud hos anden aktør. Nikolaj, 19 år ADHD og misbrugsproblemer Klar til militær uddannelse Nikolaj startede i august 2009 i virksomhedscentret hos Boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden på fuld tid, hvor han lavede forefaldende viceværtsopgaver. Nikolaj har tidligere haft et dagligt forbrug af hash gennem længere tid, og han har haft meget svært ved at fastholde interessen sen i de kommunale tilbud, han deltog i. Dette resulte- rede i, at Nikolaj gang på gang udeblev fra diverse planlagte aktiviteter. Hans opstart i Boligorganisationen var også præget af et meget ustabilt fremmøde, men støt og roligt har virksomheden givet Nikolaj et fast holdepunkt, og støtten fra mentor har hjulpet ham til at fastholde fokus i hverdagen. Sideløbende med sin praktik har Nikolaj deltaget i et projekt henvendt til voksne med ADHD. I projektet deltog han bl.a. i samtaleterapi og social færdighedstræning. Nikolaj får nu medicin for sin ADHD, og han har fået lyst til at komme videre i tilværelsen. Nikolaj påbegynder i februar 2010 sin værnepligt, og derefter har han planer om at gøre karriere som konstabel i Forsvaret. Nikolaj fortsætter hos Boligorganisationen, umiddelbart op til, at han starter som værnepligtig, for at fastholde den positive udvikling. Patrick, 23 år Ordblind og tidligere misbruger I job med løntilskud som altmuligmand Patrick startede i marts 2009 i virksomhedscentret på Herlev Hospital på 25 timer om ugen. Her hjalp han i køkkenet med at forberede og anrette mad. Patrick er stærkt ordblind og har tidligere haft et misbrug. Målet med deltagelsen i virksomhedscentret var, at han skulle i gang med en uddannelse. Patricks opstart i virksomhedscentret var præget af ustabilitet og meget lavt selvværd. Gen- nem forløbet begyndte Patrick gradvist at tro på sig selv og få en større tiltro til egne evner. I forløbet har han af kommunen fået bevilget køreundervisning og fået kørekort, kort, hvilket også medvirkede til at give ham mod på at komme videre. I juni 2009 var Patrick en kort periode på et andet virksomhedscenter på Buddinge Skole, da han gerne ville prøve arbejdsfunktio- ner af som vicevært

15 På Herlev Hospital tilbød mentoren Patrick en praktikplads som portør, og mentoren var indstillet på at hjælpe ham under skoleperioden. Desværre blev praktikpladsen ikke til noget pga. generel ansættelsesstop på hospitalet. Patrick blev umiddelbart efter forløbet i virksomhedscentret ansat med løntilskud hos en autoriseret bilforhandler, hvor han p.t. arbejder som altmuligmand. Målet med løntilskudsjobbet er på længere sigt at ruste Patrick til at tage en uddannelse. Peter, 19 år Kombination af psykiske og sociale problemer Langsomt udviklingsforløb i virksomhedscentret Peter startede i september er 2008 på virksomhedscentret hos I/S Rostadion på fuld tid, hvor han skulle indgå i arbejdet med serviceopgaver bl.a. med pasning af Bagsværd sø og forbe- redelse af rostævner. Peter har en kombination af psykiske, sociale og familierelaterede problemer. På virksomfør han selv er i stand til hedscentret skal Peter have vist arbejdsopgaver indtil flere gange, at indgå i at løse dem. Han har især i opstarten haft brug for meget tæt instruktion fra menhan ikke gennemførte. torerne. Før virksomhedscenterforløbet gik Peter i 10. klasse, som Via forløbet i virksomhedscentret har Peter gennemgået en udvikling fra at være en stille og indadvendt ung mand uden eget initiativ til nu at fungere som en slags arbejdsleder for de nye unge, der starter i virksomhedscentret. Peter er undervejs blevet meget stabil og møde- sikker uden det store sygefravær. Via forløbet har Peter også fået styrket sit sociale netværk og fået enkelte nye kammerater uden for arbejdstiden. Peter er stadig tilknyttet virksomhedscentret hos I/S Rostadion, hvor mentorerne fortsat vil støtte, motivere og fastholde ham i den positive udvikling, han gennemgår. Det fremtidige mål er, at Peter enten starter på erhvervsgrunduddannelsen for unge med indlæringsvanskeligheder (EGU) eller kommer i job som ufaglært gårdmand eller medhjælper. P.t. overvejer man som et skridt på vejen en individuel praktik fx i en kolonialforretning, hvor han skal prøve at arbejde lidt mere selvstændigt

16 4. Om jobcentrenes indsats Da Jobcenter Randers og Gladsaxe skulle igangsætte 4K i maj 2008 var det nyt for jobcentre- ne at tænke virksomheder som en vigtig del af indsatsen for skrøbelige unge. Erfaringerne fra forsøg med virksomhedscentre var på dette tidspunkt ikke almengjorte - og slet ikke for målgruppen skrøbelige unge. Det var således nyt for begge jobcentre at skulle etablere flere pladser på en virksomhed og etablere et organisatorisk set-up, som dels skulle sikre et godt borgerflow ind og ud af virkat de unge blev understøttet i deres forløb, så andre problemer end ledighed blev håndteret parallelt med virksomhedsforløbet. Disse forhold præger evalueringen, da både virksomhedsmentorer og jobkonsulenter melder tilbage, at der har været behov for mere understøttelse af og opfølgning på forløbene samt påklædning af virksomhedsmentorerne. somhedscentrene, og dels skulle sikre, Samarbejdet med det sociale område, distriktspsykiatri mv. er stadig ved afslutning af 4K under udvikling, og der er ikke etableret et mentornetværk, hvor mentorerne kan udveksle og opbygge deres erfaringer. Flere mentorer har ifølge eget udsagn været overladt til sig selv, og de har efterlyst en plan for (som løbende skulle justeres), hvad den enkelte unge skulle igennem og videre til, når et forløb skulle afsluttes. Med andre ord har 4K ikke fulgt virksomhedscenterkonceptet snævert, når det gælder op- følgning, mentorpåklædning og kombinationsforløb (samarbejde med parallelindsats). Det betyder ikke, at jobcentrenes indsats har været en fiasko. De er nu på forkant med de kommende ungeinitiativer, og erfaringer fra 4k er netop, at hvis ungepakken skal blive en succes, skal der tænkes i tæt opfølgning, mentorforløb og inddragelse af parallelindsatsen. I det følgende beskrives jobcentrenes indsats i forhold til følgende punkter a. Intern organisering ift. ungeindsatsen b. Valg af virksomheder strategi og kontaktform c. Visitering til virksomhedscentre d. Opfølgning, udslusning og efterværn e. Understøttende aktiviteter/særlig indsats parallelt med virksomhedscenterforløb f. Samarbejde med UU-vejledning og uddannelsesinstitutioner g. Fortsættelse af virksomhedscentre i de to projektkommuner a.intern organisering ift. ungeindsatsen Begge jobcentre har været igennem en intern proces, hvor organisationen skulle tilpasses virksomhedscenterkonceptet, så den kan have et konstant borgerflow til virksomhederne og sikre den nødvendige opfølgning og sagsbehandling undervejs i forløbene. De to jobcentre har organiseret indsatsen meget forskelligt. Jobcenter Gladsaxe organiserede indsatsen omkring et ungeteam, som var placeret i straks- aktiveringen. I Jobcenter Randers havde én jobkonsulent i den sidste del af projektperioden

17 ansvaret for virksomhedscentrene i projektet. Jobkonsulenten var placeret i jobcentrets kontanthjælpsafdeling. Intern organisering i Jobcenter Gladsaxe Organiseringen i Jobcenter Gladsaxe har været ret enkel. Ansvaret for virksomhedscentre er placeret i jobcenterets ungeteam, som samtidig er placeret i straksaktiveringen. Det har betydet, at der ikke skulle etableres et samarbejde omkring borgerflow, da ungeteamet havde de unge fra starten. Der har været personaleudskiftning undervejs og først nogle må- neder inde i projektforløbet blev projektet forankret under ungeteamets teamleder, der direkte refererer til jobcenterchefen. Intern organisering i Jobcenter Randers Ansvaret for virksomhedscentre har været placeret i jobcentrets afdeling for kontanthjælpsmodtagere. Undervejs har der været personaleudskiftninger. I den sidste del af forsøgsperioden havde én jobkonsulent alene ansvaret for de 5 virksomhedscentre. b.valg af virksomheder strategi og kontaktform I begge jobcentre er valget af virksomheder sket dels på baggrund af de arbejdsopgaver, der kunne udføres, og dels på grund af tidligere samarbejde mellem virksomheder og jobcentret. Virksomhederne skulle have opgaver, der passede til de unge, og opgaverne skulle være så lavpraktiske', at alle unge i princippet kunne varetage opgaverne. Der skulle samtidig være en vifte af opgaver tilsammen på virksomhederne, så det var muligt at foretage det rigtige match mellem den unge og virksomheden. Begge jobcentre valgte en kombination af 'nye' virksomheder og virksomheder, der i forve- jen havde erfaring med borgere fra jobcentret/kommunen, hvor der skulle tages særlige hensyn som fx kontanthjælpsmodtagere, borgere i fleksjob og personer fra kriminalforsorkunne jobcentret trække på de mentorerfaringer, der allerede gen. I erfarne virksomheder var på arbejdspladsen. Kontaktform og valg af virksomheder i Gladsaxe I Gladsaxe blev der i første omgang taget kontakt til én offentlig og to private virksomheder, hvoraf de to private var virksomheder, som via Det Nationale Netværk havde meldt sig som interesserede - Falck og Trygvesta Forsikring. Det varierede fra virksomhed til virksomhed, hvordan den første kontakt foregik. Hos Trygvesta og Falck i Gladsaxe blev der afholdt møder med deltagelse af kontakt- personer fra de to virksomheder samt jobkonsulent og jobcenterledelse. På møder- ne blev der talt om, hvad oprettelse af et virksomhedscenter indebar og om målarbejdsopgaver, antal timer, fordeling af gruppen for 4K. Herefter foregik aftaler om de unge og den endelig indgåelse af centerkontrakter via telefon og møder mellem en kontaktperson i virksomheden og en jobkonsulent i Unge-teamet. Jobcenter er Gladsaxe havde ikke samarbejdet med hverken Falck eller Trygvesta før

18 Rostadion A/S blev kontaktet telefonisk, da virksomheden havde igennem flere år haft et tæt samarbejde med jobcentret om praktikker for flere grupper af svært belastede borgere, og var derfor oplagt at etablere et virksomhedscenter på. Efterfølgende blev der afholdt møde med deltagelse af ledelse og mentorer samt jobkonsu- lent. På møderne blev der foretaget en forventningsafstemning om deltagelse i 4K, og efterfølgende ende blev der udarbejdet centerkontrakt. På de virksomheder hvor der senere i forløbet blev etableret virksomhedscentre (Sportscentret og Buddinge skole) var kontaktforløbet identisk med det på Rostadion A/S. Sportscentret havde i forvejen lidt erfaring med praktikforløb, og der var mulighed for en del udendørsopgaver kombineret med rengøring. På Buddinge skole var der interesse for at indgå i et tættere samarbejde med jobcentret, og der var egnede opgaver som rengøring og viceværtfunktioner, de unge kunne deltage i. Jobcenter Gladsaxe har ikke haft kontakt til virksomheder, der sagde nej til etable- ring af virksomhedscentre. I løbet af 4K er virksomhedscentre hos Falck og Trygvesta lukket ned og to nye virksomhedscentre er startet op. Det er nærmere beskrevet i afsnittet om virksomhedernes indsats. Kontaktform og valg af virksomheder i Randers I Randers blev der taget kontakt til både private og offentlige virksomheder. Kontakten til virksomhederne skete i første omgang g over telefonen, hvor der blev inog ikke mindst de unge og de- formeret om projektet, virksomhedscenterkonceptet res mulige barrierer. Kontakten blev fulgt op af et personligt møde, hvor der fra jobcentret deltog en virkforetaget en nærmere forventningsafstemning om, hvilke unge virksomhederne kunne tage, antal arbejdstimer, opgaver, mentororganisering og hvornår virksomhedscentret kunne starte. somhedskonsulent og en jobkonsulent. På mødet blev der Efterfølgende blev der udarbejdet en centerkontrakt med virksomheden. Jobcentret kontaktede 5 virksomheder, og alle sagde ja til at etablere virksomhedscentre. Foruden ønsket om variation af forskellige arbejdsopgaver blev de 5 virksomheder valgt på baggrund af de samarbejdserfaringer, som jobcentret i forvejen havde med virksomhederne. Føtex og Boligorganisationen havde tidligere medvirket i et kommunalt projekt med sociale tillidsmænd med deltagelse af kontanthjælpsmodtagere. Hos (Falck) og på plejehjemmet Randers Kloster var der tidligere blevet afklaret flere personer med psykiske lidelser til fleksog sundhedsområdet. En job, og der var mulighed for job og uddannelse inden for social- enkelt virksomhed, produktionsvirksomheden Mølballe, havde ingen erfaring med borgere fra jobcentret, men blev valgt, da den gav mulighed for bl.a. lager- og oprydningsopgaver til de unge

19 c. Visitering af kandidater til virksomhedscentre Som det har været tilfældet i forsøg med virksomhedscentre har jobcentrene i 4K også haft vanskeligheder med at sikre det nødvendige borgerflow til virksomhederne. Jobcenterorga- nisationen skal først geares til at sikre et ordentligt borgerflow. I den første halvdel af 4K (fra september 2008 til marts 2009) var den samlede belægningsfaktiske antal pladser på virksom- procent for begge jobcentre kun omkring halvdelen af det hedscentrene pga. store problemer med visiteringen. Gennem den sidste halvdel af projekt- perioden var der stort set fuld belægning på alle virksomhedscentre hos både Gladsaxe og Randers. Visiteringsproceduren har på grund af organiseringen været forskellig i de to jobcentre. I Jobcenter Gladsaxe havde ungeteamet direkte adgang til de unge i straksaktiveringen og skulle således ikke vente på, at kollegerne visiterede eller afklarede de unge. I Jobcenter Randers kom hovedparten af de unge fra et forløb hos anden aktør. Den egentlige afklaring fandt først sted i selve virksomhedscenterforløbet, da forløbet hos anden aktør ifølge jobcentret havde karakter af en jobklub. Vejen til virksomhedscentrene har således været længere for de unge i Randers. Visitering i Jobcenter Gladsaxe Ungeteamet i Jobcenter Gladsaxe har alle unge kontanthjælpsmodtagere. Ungeteamet kunhvilke unge, der skulle i et virksomhedscenter. Det betød, at unge, der meldte sig som kontanthjælpsmodtagere, ret hurtigt kunne visiteres til et virksomhedscen- ter. Princippet har været, at de unge så vidt muligt skulle afklares på arbejdsmarkedet - i et virksomhedscenter. Der kunne dog være unge, der havde behov for en mellemstation, hvis de havde betydelige psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Det kunne fx være i di- striktspsykiatrien eller andre tilbud. Men ifølge jobkonsulenterne har behovet for supple- rende tilbud til unge med psykiske lidelser været større, end de tilbud kommunen havde. Visitering til virksomhedscentre kunne dog også ske fra andre afdelinger, fx sagsbehandlere, ne derfor selv vælge, der har haft unge over længere tid (ikke nyledige unge). Visitering i Jobcenter Randers De unge blev visiteret fra en anden aktør, som varetager afklaringsforløb for match 4 og 5 for jobcentret. I overleveringen af unge fra anden aktør har der været en dialog om, hvilke virksomhedscentre, der ville være relevante for de unge. Anden aktør har ikke kunnet give et helt klart billede af de unge, hvorfor virksomhedscentrene har fungeret som videre afklaring og udredning. Anden aktørs afklaringsforløb har iføl- ge jobcentrets jobkonsulent haft mere karakter af en jobklub med sociale aktiviteter og kort- varige arbejdsopgaver som fx rengøring

20 d.opfølgning, udslusning og efterværn Der har i samarbejdsaftalerne mellem jobcentrene og virksomhederne (herunder centerkon- trakterne) været aftalt, at jobkonsulenterne skulle lave opfølgning på de unge jævnligt ca. en gang om ugen ude på virksomhederne. Ifølge hovedparten af virksomhedernes mentorer er opfølgningen typisk sket en gang om måneden, og i visse perioder har jobkonsulenten kun været ude på virksomheden, når en ny ung skulle starte i virksomhedscentret eller ved den obligatoriske 3 måneders opfølgningssamtale med en ung. Generelt har opfølgningen været bedre i anden del af projektperioden. For de erfarne mentorer passede det fint, at jobkonsulenten ikke rendte virksomheden på dørene, da mentorerne langt hen ad vejen selv kunne håndtere de fleste situationer med de unge. Som det beskrives i det følgende har det særligt været mentorerne i Randers, der har ønsket hyppigere og mere tæt opfølgning. Opfølgning i Jobcenter Gladsaxe Opfølgningen i Jobcenter Gladsaxe har været tæt, men ikke ugentlig. Mange problemstillinger har været drøftet og afklaret over telefonen. Det har passet nogle mentorer fint, mens andre har efterlyst mere opfølgning på deres virksomhed. Det har passet nogle af mentorerne godt, at jobkonsulenten ikke kom så meget på virksomheden, fordi de har følt sig rustet til at klare opfølgningen selv. De har været tilfredse med, at jobkonsulenten kun kom en gang i mellem, og at kontakten til jobcentret foregik på anden vis. En konkret situation med en ung eller jævnlig opdatering på de unge har i mange tilfælde været klaret med en telefonsamtale mellem mentor og jobkonsulent. Jobkonsulenten har ikke været her så meget, men der har heller ikke været behov for det. De unge har følt sig godt tilpas med bare at være her. Jobkonsulenten har ofte ringet og har på den måde haft hold i, hvad der skete. Da en kandidat tog ferie og havde glemt at informe- re os om det, måtte jobkonsulenten lige herover og ordne det, men generelt erelt har vi selv håndteret tingene. Virksomhedsmentor Imidlertid har de samme mentorer efterlyst, at nogle af de unge blev understøttet mere i privatlivet, og at der i højere grad blevet lavet en plan for udslusningen. Igangsættelse af en understøttende indsats for de unge (fx bevilling af psykologhjælp) kunne ifølge mentorerne i flere tilfælde have lange udsigter, selvom jobkonsulenten havde sagt god for det. Disse mentorer modsiger altså sig selv, fordi de på den ene side har givet udtrykt for, at de sagtens kunne håndtere de unge selv, men at de på den anden side har efterlyst bedre un- derstøttelse af de unge og en plan for deres udslusning. Andre mentorer i Gladsaxe har efterlyst mere opfølgning fra jobkonsulenterne og som det fremgår af virksomhedsafsnittet har de efterlyst, at de blev klædt bedre på fra starten af 4K. De har også givet udtryk for vigtigtigheden af, at jobkonsulenten overholder sine aftaler, hvilket følgende citat illustrerer: