Mellem Udvikling og Udstødning - fokus på de ufaglærte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem Udvikling og Udstødning - fokus på de ufaglærte"

Transkript

1 Mellem Udvikling og Udstødning - fokus på de ufaglærte September 1998 DTI Arbejdsliv DTI Erhvervsanalyser

2 DTI Arbejdsliv Dansk Teknologisk Institut Postboks 141, 2630 Taastrup Tlf.: Fax: Q:\SEKR\652\BOG\UDKAST-1.WPD 2

3 Mellem Udvikling og Udstødning - fokus på de ufaglærte Af: Birgit Hjermov Bruno lematide Niels Sørensen Finn Tidemand 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Optakt Hvem er de ufaglærte? Del Fastholdelse og mobilitet Hvem fastholdes på virksomhederne? Er der forskel fra branche til branche på fastholdelsen? Hvilke faktorer ved virksomhederne har størst betydning? Hvilke faktorer ved arbejdskraften er vigtigst? Uddannelse Køn og alder Kombination af efterspørgsels - og udbudsside Opsummering Frivillig og tvungen mobilitet Personaleomsætningen fordelt på branche og personalegruppe Hvad betyder ledighed for den videre arbejdsmarkedskarriere? Hvem er det, der bliver ufrivilligt mobile? Opsummering Superfastholdere og andre virksomheder Virksomhederne har frihedsgrader Hvad karakteriserer virksomheder i udvalgte segmenter? Opsummering Afrunding på del Del II Fastholdes de ufaglærte på morgendagens arbejdsmarked? Persontyper

5 2. Marginalisering eller deltagelse Procesindustrien Metalindustrien Finanssektoren Detailhandel Samlet konklusion: Vil der være ufaglærte i de fire brancher fremover? Samspillet mellem virksomheder og medarbejdere Seks eksempler på samspil Den moderne fastholder - MF construction IFAM A/S - en moderne ikke-fastholder Tage Fallesen - en tayloristisk fastholder Den tayloristiske ikke-fastholder - Taifa F.H Store - en fastholder-servicevirksomhed SIFA - en ikke-fastholder Opsummering Resultater og perspektivering Kombinationen af faktorer ved virksomheder og ved de ufaglærte er udslagsgivende Ufaglærte er mest mobile - såvel frivilligt som ufrivilligt Høj risiko for at blive fastholdt i ledighed Superfastholdere blandt virksomhederne Nogle ufaglærte uddannes til faglært niveau Forskellige muligheder for forskellige ufaglærte i de fire brancher Samspillet mellem virksomheder og medarbejdere er afgørende Dilemmaer og paradokser Anvendt litteratur Bilag Metode Delanalyse Den ufrivillige versus den frivillige mobilitet Valg af brancher Den kvantitative analyse (delanalyse 1) Datagrundlag Definition af ufaglærte

6 2.3 Projektets operationalisering af de ufaglærte Procesindustrien Jern- og metalindustrien Detailhandlen Bank og forsikring Grundmaterialet i tal Grundmaterialet mindskes Virksomhedstypologi Virksomhedstypologiens datagrundlag Branchemæssige variationer i fastholdelsesniveauer Kravspecifikation til virksomhedstypologien Regressionsanalyser Datagrundlag Forklarende variabler Den branchemæssige udvikling i analyseperioden Den kvalitative analyse Nøglepersoninterviews Udvælgelse af virksomheder Virksomhedsinterviews Persontyper Hvordan er det lykkedes at de to metoder?

7 Forord Fastholdelse, mobilitet og fleksibilitet er de tre nøgleord i denne bog. Fastholdes ufaglærte i mindre grad end andre personalegrupper? Er de mere eller mindre mobile end andre? Og hvad med fleksibiliteten? Anvender virksomhederne ufaglært arbejdskraft som en buffer, eller er de blandt de medarbejdere, som virksomhederne satser på at fastholde og udvikle? Er de ufaglærte selv karakteriseret ved fleksible holdninger og brede kompetencer, eller holder de snarere fast i snævre arbejdsfunktioner og fastlåste holdninger? Hvilke mønstre kan der konstateres, og hvilke forklaringer kan der gives? Disse spørgsmål belyses gennem analyser af registerkørsler på baggrund af IDA-databasen og gennem en kvalitativ analyse af virksomheder. Analysen er gennemført i fire brancher: procesindustrien, jern- og metalindustrien, bank og forsikring samt detailhandlen. Analysen af registerkørslerne er gennemført af Niels Sørensen og Finn Tidemand, DTI Erhvervsanalyser, Rolf Kjøller har stået for de statistiske udtræk, mens den kvalitative analyse er gennemført af Bruno lematide og Birgit Hjermov, DTI Arbejdsliv. Birgit Hjermov har stået for rapportens slutredigering. Niels Sørensen og Finn Tidemand har udarbejdet en delrapport om den kvantitative analyse: AFra faste funktioner til fleksible DTI Erhvervsanalyser, 1997, som er tilgængelig på DTI Erhvervsanalysers hjemmeside www. DTI.dk\ev\erh\. Projektet er medfinansieret af Arbejdsministeriets forskningspulje. På vegne af Dansk Teknologisk Institut Kaj Olesen enterchef 7

8 Optakt Ufaglærte på det danske arbejdsmarked bliver i arbejdsmarkedspolitikken og i statistiske analyser med få undtagelser betragtet som en stor homogen gruppe. En gruppe som forbindes med negative karakteristika. Gruppen har stor arbejdsløshed, og de, der er i beskæftigelse, har stor risiko for at miste arbejdet, bl.a. fordi der er konkurrence fra billig arbejdskraft i Øst- og Sydeuropa. Gruppen anses også for at være lidet omstillingsparat, være fastlåst og meget mere. Generelt set er der heller ikke tvivl om, at de ufaglærte har en mere usikker og ustabil tilknytning til virksomheder end andre grupperinger på arbejdsmarkedet. De er i snit kortere tid på den samme virksomhed, de bliver afskediget oftere end andre, og de risikerer i højere grad end andre at blive fastholdt i ledighed. Det vil vi dokumentere i rapportens første del. Men bag disse generelle udsagn gemmer der sig meget store variationer. For det første dækker kategorien ufaglærte over enormt store forskelle i formel uddannelsesbaggrund. Der er personer, som gik direkte fra folkeskolen ud på arbejdsmarkedet uden videre uddannelse; der er studerende, som for en midlertidig periode er i lønarbejde; der er faglærte, som arbejder som ufaglærte i en fremmed branche; der er personer, som gennem deltagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og gennem arbejdet, udvikler deres kvalifikationer, o.s.v. For det andet er den måde, virksomhederne rekrutterer og anvender ufaglært arbejdskraft på, umådelig forskellig. Nogle steder er de ufaglærte sat i bås i rutineprægede job uden mulighed for udvikling. Andre steder ved man knap nok, hvem blandt medarbejderne der er faglærte og ufaglærte og lægger bevidst ikke vægt på uddannelsesbaggrunden, men mere på personlige egenskaber. Interne karriereveje er reelt åbne også for ufaglærte mange steder. For det tredje er mange ufaglærte selv meget mere frivilligt mobile end andre grupper på arbejdsmarkedet. Og andre er tilknyttet en virksomhed mere eller mindre gennem hele deres arbejdsliv. Vil man forstå mekanismer omkring de ufaglærte på arbejdsmarkedet og handle arbejdsmarkedspolitisk derudfra, må man derfor forstå og acceptere forskellighederne i den store kategori Man må ligeledes erkende, at virksomhederne agerer meget forskelligt i forhold til de ufaglærte. 8

9 Generelle, udbudsorienterede analyser og tiltag er blinde for disse forskelligheder blandt de ufaglærte og tager slet ikke højde for virksomhedernes forskellige rekrutterings-, arbejds- og uddannelsespraksis. Virksomhedernes ageren - efterspørgselssiden - er derfor væsentlig at forstå. Men det, der for alvor kunne kvalificere arbejdsmarkedspolitiske tiltag, er at bygge på en forståelse af samspillet mellem udbuds- og efterspørgselssiden: Under hvilke betingelser matcher virksomhedernes praksis med de personer, der p.t. er i virksomhederne og med dem, der søger arbejde? Under hvilke betingelser lykkes moderne arbejdsorganisatoriske initiativer med de medarbejderprofiler, der er? Hvad skal der til for, at ufaglærte bliver en del af kernearbejdskraften, hvorved deres risiko for udstødning minimeres? Hvordan og hvor forskelligt berører forandringer f.eks. teknologiske fornyelser, outsourcing og nye forretningskoncepter de forskellige medarbejdergrupper? Hvad skal der til for, at en medarbejder udvikler den fleksibilitet, som næsten alle virksomheder lægger så megen vægt på? Med denne bog sigter vi på at give svar på den type spørgsmål. Metodeidé Projektets hovedformål er at belyse om, i hvilket omfang og med hvilke begrundelser virksomheder beskæftiger eller fravælger ufaglært arbejdskraft. Målet er at give et statusbillede af de ufaglærtes placering på arbejdsmarkedet og at analysere de aktuelle udviklingstendenser i virksomhedernes beskæftigelse af ufaglærte. Det betyder, at vi for det første undersøger udviklingen i de faktiske bruttobevægelser i virksomhedernes personaleanvendelse med særligt fokus på ufaglærte, og for det andet at vi undersøger årsagerne bag virksomhedernes personaleanvendelse. Den samlede analyse tilrettelægges som to delanalyser, der hver især vil belyse de nævnte hovedproblemstillinger og samlet illustrere udviklingsmønstre og årsagsforhold bag anvendelsen af ufaglært arbejdskraft i private virksomheder. Der er således tale om to snævert forbundne analyser. Delanalyse 1 tjener til at give et kvantitativt overbliksbillede af, hvorledes virksomhedernes personaleanvendelse virker som en aktiv sorteringsmekanisme på arbejdsmarkedet som helhed og på de ufaglærte delmarkeder i særdeleshed. Delanalyse 1 kortlægger bevægelser og strukturelle tendenser i virksomhedernes arbejdskraftforbrug over en periode med konjunkturelle svingninger. Det indgår som særlige problemområder i delanalyse 1 dels at få indholdsudfyldt og operationaliseret begrebet ufaglærte gennem en kombination af arbejdsstillingsoplysninger, uddannelsesoplysninger og oplysninger om 9

10 branche-tilhørsforhold, dels at få udarbejdet en virksomhedstypologi, der kategoriserer virksomhederne efter deres anvendelse af ufaglært arbejdskraft. Delanalyse 2 er en kvalitativ analyse, der undersøger de strukturelle forhold, der er med til at bestemme jobskabelses- og nedlæggelsesprocesser i virksomhederne. Denne delanalyse bidrager således med den nærmere analyse af de faktiske årsagssammenhænge bag virksomhedernes personaleanvendelse- og herved med viden om konkrete beskæftigelsesbarrierer og beskæftigelsesmuligheder for forskellige grupper af ufaglærte 1. Analytisk udgangspunkt Analysen tager udgangspunkt i den udvikling, som i de senere år har kendetegnet ledighedsstrukturen. Ufaglærte udgør i stadig højere grad størstedelen af de langtidsledige, ligesom de ufaglærte generelt er de mest ledighedstruede. Er dette udtryk for en yderligere polarisering 2 af arbejdsstyrken i form af marginalisering af nogle grupper på arbejdsmarkedet som følge af små eller manglende kvalifikationer? Og skyldes polariseringen den stigende markedskonkurrence, som stiller krav til virksomhederne om hurtigere omstillingsevne, hvilket igen medfører nye krav til udbudssiden - d.v.s. arbejdsstyrken - om opkvalificering og fleksibilitet 3? På makro-niveau ses diverse reguleringsmæssige tiltag (såsom en øget indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet) til imødekommelse af strukturledighed samt tiltag for at motivere arbejdsstyrken til at agere fagligt og geografisk mobilt. Resultatet er, at mere veluddannede grupper af arbejdstyrken alt andet lige vil have de bedste forudsætninger for at tilegne sig de jobs, hvor mere fleksible kvalifikationer vil være efterspurgt. Modsat vil jobåbninger for de grupper af arbejdsstyrken, som besidder få eller ensidige kvalifikationer, være relativt begrænsede (Due 1995). Virksomhederne kommer dermed til at For en nærmere redegørelse af de anvendte metoder og fremgangsmåder henviser vi til bilagskapitlet. Diskussionen om polarisering er også diskussionen om marginaliserede grupper og segmentering, m.v. En særdelt diskussion heri er spørgsmålet om, hvor mange segmenter eller grupper arbejdsmarkedet består af, og ved hvilke parametre de skal defineres (kvalifikationer, køn, alder, etnicitet, etc.). Der er stor diversitet i brugen af begrebet fleksibilitet, hvorfor en vis grad af typologisering af begrebet er hensigtsmæssigt. Umiddelbart handler det ifølge Boje (1991) om Athe capacity to hvilket kan opnås ved f.eks. dynamisk henholdsvis statisk fleksibilitet, hvor førstnævnte er mere præventiv og med et mere permanent sigt, og sidstnævnte i højere grad er en som omhandler tilpasning til særlige pres uden nødvendigvis at medføre, at man samtidig bliver bedre i stand til at imødekomme yderligere pres (Atkinson 1987). 10

11 fremstå som en hybrid med både højt kvalificerede og højt lønnede medarbejdere med stabile jobs og lavt kvalificerede og lavt lønnede medarbejdere med ustabile jobs (Boje 1991). Udover at virksomhederne i højere grad forventes at efterspørge veluddannet arbejdskraft for at kunne efterleve behovet for fleksibilitet, kan virksomhederne også internt agere fleksibelt i form af implementering af nye former for teknologi, som ikke mindst omsættes i forskellige fleksible former for anvendelse af arbejdskraften. I den teoretiske diskussion kategoriseres begrebet typisk i 3-4 grupper eller flere og ofte med det resultat, at de enkelte definitioner overlapper hinanden. Da denne analyse omhandler virksomheders personaletilpasning, vil der her blive fokuseret på de fleksibilitetsformer, som er mest relevante i denne sammenhæng. Numerisk fleksibilitet er arbejdsgivernes muligheder for at justere antallet af såvel arbejdstagere som arbejdstimer. Det er endvidere hensigtsmæssigt at skelne mellem to former for numerisk fleksibilitet: den eksterne, som omhandler tilpasning af antallet af ansatte afhængig af virksomhedens behov, d.v.s. efter Ahyre og og den interne, som omhandler tilpasning af antallet af arbejdstimer, hvor midlet f.eks. kan være skifteholdsarbejde, overarbejde, arbejdsfordeling eller brug af midlertidige hjemsendelser. Med funktionel fleksibilitet forstås arbejdsgivernes muligheder for at anvende medarbejdere på tværs af faggrænser eller funktioner, således at der i stedet for arbejdsdeling i højere grad er tale om integration af funktioner. Den enkelte medarbejder skal kunne varetage flere funktioner. Funktionel fleksibilitet kan adskilles i horisontal og vertikal funktionel fleksibilitet, hvor den horisontale implicerer opblødning af grænserne mellem funktioner på et givet niveau i produktionen og den vertikale, at arbejdstagerne kan bevæge sig op og ned i et stillingsmæssigt hierarki. Funktionel fleksibilitet kan således være såvel opkvalificerende som dekvalificerende for den enkelte medarbejder 4. Er den funktionelle fleksibilitet opkvalificerende kan efteruddannelse ofte være nødvendig. I analysen er spørgsmålet derfor, hvorledes disse tendenser kommer til udtryk i relation til den ufaglærte arbejdskraft. Et af budene er, at virksomhederne anlægger nye strategier for organiseringen af arbejdet, d.v.s. personaleanvendelsen. 4 Desuden anvendes ofte begrebet den distancerende fleksibilitet (Atkinson 1987), hvor virksomheden frem for at tilpasse egen arbejdsstyrke til produktionens fluktuationer vælger at inddrage underleverandører, som så opgaven med at sikre en tilpasning gennem både funktionel og numerisk fleksibilitet. Ligeledes ses begrebet lønfleksibilitet, som blandt andet kan anvendes som middel til at opnå den funktionelle fleksibilitet gennem f.eks. bonus-ordninger eller som pressionsmiddel i krisetider gennem lønnedgang. 11

12 Nye personaleanvendelsesstrategier En af dem, som har beskæftiget sig med denne udvikling, er Atkinson, som i 1987 præsenterede modellen AThe flexible Idéen er, at en virksomheds personaleanvendelse - brug af fleksibilitetsformer - afhænger af hvilken personalegruppe, der er tale om: Kernemedarbejdere er beskæftiget med de vigtigste og mest unikke funktioner i virksomheden. De er veluddannede, fuldtidsansatte, oftest mænd og med erfaringer, som ikke uden videre kan fås andre steder. Virksomheden anvender derfor denne gruppe funktionelt fleksibelt. Perifere medarbejdere er beskæftiget med rutinemæssige og mekaniske aktiviteter. Disse er oftere kvinder, deltidsansatte og med kvalifikationer, som er let tilgængelige på det eksterne arbejdsmarked. Disse medarbejdere anvendes typisk numerisk fleksibelt. Eksterne medarbejdere er ikke ansat på virksomheden, men varetager funktioner som virksomheden har distanceret sig fra, f.eks. ved brug af underleverandører. Afhængig af funktionen kan disse medarbejdere være både kerne- og perifere arbejdere. De anvendes typisk numerisk fleksibelt. Det ses hermed, at polariseringen af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet fortsætter ind på selve arbejdspladsen, hvorved virksomhedernes personaleanvendelsesstrategier, især i kraft af den numeriske fleksibilitet, medvirker til at uddybe polariseringen. På sin vis spiller makro-niveauet dermed lidt en dobbeltrolle. På den ene side følges udviklingen med stor opmærksomhed, og man forsøger, blandt andet gennem uddannelsestiltag, at afbøde en del af konsekvenserne. På den anden side er det den liberale arbejdsmarkedslovgivning, som muliggør virksomhedernes brug af f.eks. numerisk fleksibilitet. Der er fra flere sider taget visse forbehold over for den her skitserede personaleanvendelsesstrategi, AThe flexible Blandt andet viser empiriske studier i England (Hakim, 1990), at størstedelen af de undersøgte virksomheder ikke anvendte arbejdskraft ud fra en bevidst tilrettelagt strategi med skelnen mellem kerne- og perifere medarbejdere, men at det ofte er andre parametre end de formelle kvalifikationer - såsom virksomhedsinterne og kvalifikationer - der afgør hvilke medarbejdere, der ansættes og afskediges. Endvidere er der en række eksempler, hvor en skelnen mellem kerne- og perifere medarbejdere på baggrund af kvalifikationer ikke holder stand, og hvor brugen af de enkelte fleksibilitetsformer ikke entydigt kan henføres til enkelte personalegrupper. I forbindelse med større arbejdspladser, hvor faglærte og ufaglærte går side om side i produktionen, og hvor den enkeltes arbejdsgang følger den andens, vil det være en irrationel strategi, hvis det kun var de faglærte, som skulle agere funktionelt fleksibelt. Desuden kan det 12

13 tænkes, at incitamentet til funktionel fleksibilitet vil være større hos den ufaglærte end hos den faglærte arbejdskraft, hvor faglig stolthed kan være en barriere herfor. Endvidere knyttes diskussionen om henholdvis kerne- og perifere arbejdstagere og deres arbejdsforhold oftest til den enkelte virksomhed, og som vi har set ofte med udgangspunkt i arbejdstagernes kvalifikationer. Imidlertid kan det indimellem have større relevans at overføre diskussionen til brancheforskelle. F.eks. er maskinindustrien og den kemiske industri brancher, som må betegnes som værende industrielle kernesektorer kendetegnet ved vækst og innovation, hvilket også kommer arbejdstagerne til gode. Til gengæld vil andre arbejdstagere være beskæftiget i kriseramte brancher - som f.eks. skibsværftsindustrien - hvor afskedigelser og afvikling hører til dagsordnen. Således vil arbejdstagernes arbejdsforhold i højere grad være betinget af den positive eller negative udvikling, som følger med branchen end af arbejdstagernes kvalifikationer. Læsevejledning I del 1 af bogen redegør vi for resultaterne af den kvantitative analyse. Det gør vi ved først at undersøge, hvilke fastholdelsesmønstre vi kan konstatere for ufaglærte og øvrige personalegrupper i de fire brancher. Vi ser i næste kapitel på hvilken betydning den frivillige og ufrivillige mobilitet har for de konstaterede mønstre. Endvidere ser vi på hvilke konsekvenser ledighed i et år for de ikke-fastholdte fører til de følgende år. I tredje kapitel i del 1 ser vi så på, om virksomheder med samme rammebetingelser har muligheder for at vælge at prioritere at fastholde de ufaglærte - og om de gør det. Vi udarbejder en typologi bestående af 16 kategorier. De fire kategorier, der betegner størst variation, undersøger vi dernæst: Hvilke karakteristika er der ved virksomhederne i hver kategori. Del 1 afsluttes med at inddrage enkelte resultater af interviewanalysen, som nuancerer resultaterne. I del 2 ser vi på, hvilke muligheder ufaglærte har for at fastholde beskæftigelsen fremover. Med de nye arbejdsorganisatoriske koncepter, som ser dagens lys i disse år, bliver dette spørgsmål meget aktuelt. Hører ufaglærte taylorismen til, eller har de en fremtid i de moderne former for arbejdsorganisation? Og gælder det i givet fald alle ufaglærte, eller sker der en udskilning? Del 2 består af to kapitler. I det første kapital går vi tæt på hver af de fire brancher og ser på, hvorledes de ufaglærte indgår i arbejdsdelingen, i udviklings- og uddannelsesaktiviteter, i karriereforløb samt hvilke forhold virksomhederne lægger vægt på ved rekrutteringen. Det andet kapitel undersøger samspillet mellem virksomhedernes måde at agere på og medarbejderne. Vi ser særlig på fleksibilitet. Hvad kræver det af virksomhed og medarbejdere at opnå en fleksibel virksomhed? Dette kapitel afsluttes med en gennemgang af seks konstruerede virksomhedsbilleder, der opsummerer vores resultater. Bogen afsluttes med en samlet konklusion og perspektiverering, hvor vi i særlig grad fokuserer på, hvad arbejdsmarkedsmyndigheder og -institutioner kan lære af denne bog. 13

14 Metoden er udførligt gennemgået i bilaget. Men allerførst en kort gennemgang af hvem de ufaglærte egentlig er. 14

15 Hvem er de ufaglærte? Enkle kategorier signalerer tilsyneladende entydighed. Man er ufaglært, når man ingen erhvervsuddannelse har. Eller når man arbejder som ufaglært. Det er den gængse måde at kategorisere enten ud fra uddannelsesbaggrunden eller ud fra stillingskategorien. Imidlertid er ingen af de to metoder fyldestgørende. Vi søger derfor at kombinere metoderne for netop at opnå den mest præcise definition af ufaglærte. Præciseringen tager sit udgangspunkt i flere overvejelser. For det første er disse overvejelser igangsat af diskussionen om den usikkerhed, som er forbundet med udarbejdelsen af stillingskategorier (i IDA-databasen), hvilket primært omhandler, hvor præcise oplysningerne om stillingskategorier er i den periode dette projekt fokuserer på. 5 For det andet viser tidligere analyser af de ufaglærte og deres beskæftigelsesmuligheder m.v. 6, at der langt fra er nogen helt entydig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og stillingskategori. Således er der en forholdsvis stor gruppe (knapt 40 %) af personer, som ingen erhvervskompetencegivende uddannelse har, der i stillingskategori er placeret som f.eks. faglærte eller funktionærer (se tabel 1). Eller godt en fjerdedel af de faglærte - kategoriseret efter stillingskategori - har ingen erhvervsuddannelse. I den udstrækning at stillingskategori skal udtrykke et kompetenceniveau, bliver det hermed åbenlyst, at dette ikke altid vil være tilfældet, og at der ikke i fuld udstrækning er mellem stillingskategori og uddannelsesniveau. 5 Se metodekapitlet. 6 F.eks. Velfærdskommissionen (bilag 2, appendiks D), KAD=s medlemsundersøgelse m.fl. 15

16 Tabel 1:Sammenhæng mellem erhversuddannelse og stillingskategori, 1996 Lønmodtager u.n.a. Ikke-faglært Faglært Funktionærer Alle Uden erhvervsud- 25,99 % 36,08 % 7,46 % 30,47 % 100 % dannelse ,17 % ,36 % ,58 % ,31 % Med erhvervsuddannelse 5,71 % ,12 % 15,96 % ,76% 24,05 % ,79 % 54,28 % ,24 % 100 % Kort videregående uddannelse 5,13 % ,14 % 4,43 % ,25% 6,00 % ,44 % ,53 % 100 % Mellemlang videregående uddannelse 6,44 % ,04 % 1,92 % 43270,81% 0,55 % ,09 % ,07 % 100 % Lang videregående uddannelse 11,00 % ,52 % 3,77 % ,82% 0,19 % 220 0,08 % 85,04 % ,13 % 100 % Alle % % % % Kilde: Danmarks statistik, KSDB På baggrund af disse overvejelser er der i dette projekt arbejdet med en operationalisering af ufaglærte baseret på oplysninger om både personernes uddannelsesbaggrund og stillingskategori. Beskriver man de ufaglærte både ved uddannelse og stillingskategori, bliver det klart, at der må skelnes mellem de fire brancher. Der opereres følgelig ikke med en samlet definition af de ufaglærte for hele arbejdsstyrken, men med branchespecifikke definitioner af ufaglærte. Dette skyldes, at der er uddannelser, der relaterer sig til arbejde, der findes i alle brancher så som kontoruddannelser. Omvendt er der uddannelser, som primært er rettet mod enkelte brancher. 16

17 På denne baggrund - og med udgangspunkt i viden om de generelle produktionsforhold inden for de fire brancher - skelnes der mellem uddannelser, der er relevante for branchen og uddannelser, der ikke direkte er rettet mod branchen (og derfor skal kategoriseres som ufaglærte). En uddannet butiksassistent er derfor for eksempel kategoriseret som faglært i detailhandelsbranchen, men som ufaglært i de tre andre brancher. For hver branche er det således vurderet, hvilke erhvervsuddannelser der er for branchen, og hvilke der ikke er det. På baggrund af denne vurdering er der skelnet mellem personer med erhvervsuddannelse, som skal medregnes til de ufaglærte og de, der ikke skal medregnes til gruppen. Der er dog ingen direktører, overordnede funktionærer eller ledende funktionærer, der er henført til gruppen af ufaglærte, da det er vurderet, at personer, der har disse stillingskategorier, varetager arbejde, der er andet end ufaglært. Figur 1: Stillingskategorier og erhvervsuddannelsesstruktur Erhvervsuddannelseskategorier Stillingskategorier Uden erhvervsudd. Specialarbejdere Faglært Kort VU Mellemlang VU Lang VU I alt Lønmodtager uden nærmere angivelse Ufaglært Faglært Øvrige funktionærer Ledende, overordnede funktionærer og direktører I alt I projektet er den generelle afgrænsning af de ufaglærte hermed alle de mørkt skraverede celler. Herudover henregnes nogle personer i brancherne procesindustri og jern- og metalindustri i de lyst skraverede felter som ufaglærte. Dette er personer, der har en erhvervsuddannelse, som efter kvalificeret skøn ikke er relevant for den branche, hvori den pågældende er ansat. 7 Det drejer sig om 7 I bilag B i rapporten om delanalyse1 findes en nærmere oversigt over, hvilke erhvervsuddannelser der er skønnet at være relevante i de to brancher procesindustri og jern- og metalindustri. 17

18 5.969 af i procesindustrien af i metalindustrien. I metodeafsnittet er der detaljeret redegjort for denne branchespecifikke definition af ufaglærte. Hermed indgår følgende antal som ufaglærte i de fire brancher: Tabel 2: Antal ufaglærte i de fire brancher, 1987 Ufaglærte Antal ansatte i alt Procesindustrien Jern- og metalindustrien Detailhandel Bank og forsikring Indtil 1992 blev den to-årige brancheinterne uddannelse ikke registreret som erhvervsuddannelse. Dette gør, at de godt er langt flere end branchen selv ville definere som ufaglært. 18

19 Del 1 19

20 1. Fastholdelse og mobilitet I de følgende kapitler vil vi redegøre for resultaterne af vores kvantitative analyser suppleret med relevant information fra vores kvalitative undersøgelse. Vi vil se på tre spørgsmål: I hvilket omfang fastholder virksomhederne ufaglærte sammenlignet med de øvrige personalegrupper? Er der bestemte kategorier af ufaglærte, der fastholdes, mens andre ikke bliver det? Er fastholdelsen udtryk for virksomhedernes valg eller medarbejdernes valg, d.v.s. hvad med mobiliteten? Er der bestemte kategorier af ufaglærte, der selv finder andet arbejde, mens andre afskediges? Er der bestemte virksomhedstyper, der fastholder ufaglærte, og andre der ikke gør det? Kategorier af ufaglærte og typer af virksomheder er med andre ord vigtige. Når vi skal inddele mennesker i kategorier, anvender vi en række faktorer som rettesnor. Det er f.eks. uddannelse, køn og alder, m.v. Virksomhederne undersøges ud fra deres branche, størrelse, geografiske beliggenhed og sammensætningen af deres personale. Vi analyserer fire brancher: To industribrancher og to servicebrancher. Vi har valgt dem ud fra, hvor stor en andel de ufaglærte udgør af de ansatte. I en industri- og en servicebranche udgør ufaglærte en relativ stor andel (henholdsvis procesindustri og detailhandel). Tilsvarende udgør ufaglærte en relativ lille andel i en industri- og en servicebranche (henholdsvis jern- og metalindus-tri og bank og forsikring). For den nærmere afgrænsning se metodekapitlet. Vi vil bruge flere metoder til at afdække fastholdelse og mobilitet. Først undersøger vi mulige faktorer én for én. Derpå ser vi på samspillet mellem faktorerne, f.eks. hvad er vigtigst for mobiliteten: alder, køn eller helt andre faktorer? Sidstnævnte metode kaldes logistisk regressionsanalyse. I metodeafsnittet og i delrapport 1 er denne metode gennemgået udførligt. Derpå undersøger vi virksomhedernes råderum. Hvilke muligheder har virksomhederne for at vælge personalesammensætning? Dette gøres ved at kategorisere virksomhederne i typer alt efter, om de fastholder ufaglærte og/eller øvrige, og om de gør det på kort og/eller på langt sigt. 1.1 Hvem fastholdes på virksomhederne? 20

21 Fastholdelse er et af de helt centrale begreber for denne undersøgelse. I den sædvanlige forståelse af ufaglærtes situation på arbejdsmarkedet ses de som en truet gruppe, en gruppe der kan risikere at blive marginaliseret. Fastholdelse af gruppen på arbejdsmarkedet ses som en vigtig politisk opgave. I denne forstand er ordet fastholdelse den positive modsætning til ordet udstødning. Når ordet bruges om enkeltpersoner og på virksomhedsniveau, er fastholdelse imidlertid ikke altid en modsætning til udstødning. Den enkelte kan på eget initiativ og af egen lyst søge og få andet arbejde som led i en personlig udvikling og arbejdskarriere og dermed øge sin markedsværdi og mindske sin risiko for at blive marginaliseret. Omvendt kan personer, der i mange år er tilknyttet samme virksomhed, risikere at stagnere og dermed relativt at blive dekvalificeret. Denne risiko er selvfølgelig størst, hvis der ikke er udviklingsmuligheder inden for virksomhedens rammer, og den enkelte er fastlåst i en snæver arbejdsfunktion. Dermed vil deres markedsværdi falde med årene, og netop de vil have risiko for at blive afskediget. Efterfølgende vil de have store problemer med at få nyt arbejde på grund af deres langvarige tilknytning til en bestemt virksomhed. Fastholdelse kan naturligvis også være udtryk for, at virksomheden aktivt prioriterer at fastholde sine medarbejdere ved at investere i dem og give dem udviklingsmuligheder inden for virksomhedens rammer. Hvad angår ikke-fastholdelse kan det være en mere eller mindre tilsigtet effekt af virksomhedens personalepolitik, hvor virksomheden hyrer og fyrer ud fra kortsigtede planlægningsovervejelser. Dermed bliver ikke-fastholdelse udtryk for, at medarbejderne er i en marginaliseret position på arbejdsmarkedet. Der er således to parter, der handler: virksomhederne og medarbejderne; og deres handlinger betinger hinanden. Er der knaphed på arbejde, vil medarbejderne i højere grad være indstillet på at forblive på virksomheden, og virksomheden vil kunne tillade sig at stille større krav til medarbejderne. Er der omvendt knaphed på arbejdskraft, vil personalegennemstrømning være en rammebetingelse, som virksomheden efter bedste evne må agere inden for og søge at påvirke, f.eks. ved i højere grad at søge at fastholde medarbejderne. Styrkeforholdet kan variere fra branche til branche og ændre sig over tid. I det følgende kapitel ser vi på fastholdelse uden at vurdere, i hvilket omfang billedet er præget af medarbejdernes mobilitet. Mobilitet gemmer vi til næste kapitel. 21

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Per Vejrup-Hansen DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Jobomsætning, mobilitet og ledighed Jurist- og Økonomforbundets Forlag A rbejdsmarkedet anses ofte for ufleksibelt og præget af træghed, vaner og barrierer.

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning 4. august 2009 Formål og baggrund Dette notat dokumenterer indholdet af DA s PersonaleomsætningsStatistik. Formålet med statistikken er at belyse

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere