DANSKE ERHVERVSSKOLER LEDERNE REPRÆSENTANTSKABSMØDE APRIL KL HOTEL NYBORG STRAND

Transkript

1 DANSKE ERHVERVSSKOLER LEDERNE REPRÆSENTANTSKABSMØDE APRIL KL HOTEL NYBORG STRAND

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE DAGSORDEN FOR REPRÆSENTANTSKABSMØDET 3 SKRIFTLIG BERETNING FOR DEL 4 RELEVANTE UDDRAG AF ÅRSRAPPORTEN FRA DEL 21 TIL ORIENTERING: REGNSKABSSPECIFIKATIONER FOR IS/DE 25 INDKOMNE FORSLAG 33 FASTLÆGGELSE AF DEL S KONTINGENT FOR VALG AF BESTYRELSE OG SUPPLEANTER 36 VALG AF REVISOR 38 RUNDT OM SEKRETARIATET 39

3 3 DAGSORDEN FOR REPRÆSENTANTSKABSMØDET KL. 10 VELKOMMEN VED FORMAND PETER AMSTRUP PKT. 1 PKT. 2 PKT. 3 PKT. 4 VALG AF DIRIGENT OG TO STEMMETÆLLERE BESTYRELSEN INDSTILLER DIREKTØR CLAUS CHRISTENSEN, JORDBRUGETS UDDANNELSES CENTER, AARHUS, SOM DIRIGENT. BESTYRELSEN INDSTILLER DIREKTØR POUL SØE JEPPENSEN, AALBORG HANDELS SKOLE OG METTE TRAM PEDERSEN, SELANDIA, SOM STEMMETÆLLERE. BERETNING VED FORMANDEN FORELÆGGELSE OG GODKENDELSE AF ÅRSRAPPORTEN INDKOMNE FORSLAG PKT. 5 FASTLÆGGELSE AF KONTINGENT FOR 2016 PKT. 6 PKT. 7 PKT. 8 PKT. 9 VALG AF NÆSTFORMAND VALG AF ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER VALG AF TO BESTYRELSESSUPPLEANTER VALG AF REVISOR PKT. 10 EVENTUELT KL. 12 REPRÆSENTANTSKABSMØDET AFSLUTTES ØNSKER MAN AT SE DEL S VEDTÆGTER, FINDES DE HER.

4 4 DEL S SKRIFTLIGE BERETNING FORORD OPMÆRKSOMHED BESTÅR På Danske Erhvervsskolers årsmøde 2015 skal vi udfordres, diskutere og vidensdele om fremtidens opgaver for erhvervsskolerne. Her sætter vi det lange lys på og forsøger sammen med mange kloge folk og eksperter at forestille os virkeligheden for vores uddannelser og det generelle uddannelseslandskab om ti år. Færre elever skal meget gerne være et forbigående fænomen, så vi om ti år kan leve op til regeringens mål om, at 30 pct. af en ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse. Det handler om at skabe attraktive og spændende erhvervsuddannelser med garanti for at færdiggøre dem, så vi skal fortsætte arbejdet med implementering af reformen. Men allerede i det forgangne år har vi skullet forholde os til en ny politisk dagsorden ikke mindst på erhvervsuddannelserne, og hvor vi omsætter de politiske ambitioner til praktisk hverdag på skolerne. Det har skabt mærkbare udfordringer, ikke mindst når det gjaldt etablering af det nye grundforløb 1 og overgangskrav til hovedforløb. Politikerne kalder det som bekendt en kvalitetsdagsorden, hvor skolerne fremover skal koncentrere sig om de elever, der kan og vil og vel at mærke har 02 i dansk og matematik, inden de starter. På den korte bane er det vores forventning, at det vil betyde færre elever og dermed økonomiske udfordringer for de fleste skoler, fordi nogle af dem, der måske vil, ikke kan på grund af det manglende 02. Måske kommer de alligevel ind via en eventuel optagelsesprøve og måske et efterfølgende sommerkursus arrangeret af kommunen, men her står vi alle også over for noget ganske nyt. Vi er allerede i gang med en meget stor informationsindsats for at fortælle den gode historie om nye og bedre erhvervsuddannelser til kommende elever og deres forældre, men det arbejde vil naturligvis også fortsætte. Og selv om erhvervsuddannelserne fylder meget på en enkelte skole og i den offentlige debat, skal vi bestemt ikke glemme hverken erhvervsgymnasierne eller voksen og efteruddannelsesområdet. Begge dele har også været på den politiske dagsorden siden sidste årsmøde med beskæftigelsesreform og udmøntning af VEUmillioner, hvilket også fremgår af denne beretning. I skrivende stund er politikerne midt i forhandlinger af regeringens udspil til et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser. Så vi kan godt regne med, at vores uddannelser også får politisk opmærksomhed og bevågenhed de kommende år. Peter Amstrup

5 5 ARBEJDET MED AT GØRE EUDREFORMEN TIL VIRKELIGHED En væsentlig del af DEL s arbejde i det forløbne år har naturligvis været implementeringen af den politiske aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, som blev indgået i februar 2014 med virkning fra august Reformen er omfattende og involverer en lang række områder på skolerne. DEL har bidraget med sparring i forhold til Undervisningsministeriet for at omsætte politikernes beslutninger til virkelighed. Nedenfor redegør DEL for foreningens arbejde inden for en række af de konkrete områder i eudreformen, men der er også arbejdet på et mere overordnet og generelt plan. Det drejer sig fx om deltagelse i REU s følgegruppe, hvor DEL sammen med LO og DA har mødtes jævnligt med UVM for at blive orienteret og gøre sin indflydelse gældende. Formålet med gruppen har været at følge implementeringen og påpege uhensigtsmæssigheder undervejs. Samtidig har implementeringen naturligvis været på REU s dagsorden, hvor DEL bl.a. har opfordret til at starte en drøftelse af paradigmet for den kommende udbudsrunde af erhvervsuddannelserne. Vi har presset på for at få kendskab til de krav, skolerne skal leve op til, og derfor har emnet også været drøftet på både direktørmøder, bestyrelses og udvalgsmøder, ligesom det er et tema på Årsmøde Det er også en del af den politiske aftale, at der skal gennemføres en budgetanalyse af alle ungdomsuddannelser i 2015, da reformen teknisk set er underfinansieret og der derfor skal findes ekstra midler. DEL har udarbejdet et politikpapir, som opridser foreningens holdning til budgetanalysen og den taxameterreform, der forventes at blive del af analysen. Ifølge planen skal budgetanalysen ligge klar til august, hvorefter den vil blive politisk behandlet. Undervisningsministeriet har annonceret en regelforenkling på erhvervsuddannelsesområdet, der betyder en gennemskrivning af hele loven om erhvervsuddannelser. Det bliver en stor og vigtig opgave i den kommende tid og DEL har fået plads i den følgegruppe, der bliver knyttet til arbejdet, så vi kan sikre skolernes indflydelse på processen.

6 6 Indsatsen skal måles I den politiske aftale er der lagt vægt på, at de politiske ambitioner med reformen skal kunne måles, så man kan se effekten af de nye initiativer til gavn for samfundet. I 2020 skal 25 pct. af en ungdomsårgang tage en erhvervsuddannelse og i 2025 skal det være 30 pct. Derfor har DEL også spillet en aktiv rolle i at føre intentionerne ud i livet og få indflydelse på den nye resultatmålsstyring, der er på vej med reformen, så det både giver mening for skolerne og er praktisk muligt at gennemføre. Derfor nedsatte DEL bl.a. et nyt effekt og evalueringsudvalg i og Godt om kvalitetsmål for bestyrelser i samarbejde med DEB. På Danske Erhvervsskolers årsmøde 2015 vil Kvalitetsmål i uddannelsessektoren være et punkt på andendagen, som også vil handle om kvalitetsmål på de gymnasiale uddannelser og VEU. Eud skal også være ungdomsuddannelser Reformen handler jo ikke mindst om at gøre erhvervsuddannelserne attraktive for de helt unge, så elever direkte fra 9. og 10. klasse vælger dem, fordi de ser dem som et ligeværdigt og spændende alternativ til gymnasiet. De fire nationale klare mål er: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes DEL s arbejde har især koncentreret sig om at sikre sammenhæng mellem de nationale klare mål, kvalitetsindikatorer og skolernes lokale kvalitetsarbejde, og at de klare mål og kvalitetsindikatorerne bliver synlige i det nye koncept for Handleplaner for øget gennemførelse. Der er udarbejdet et politikpapir, som DEL er i dialog med ministeriet om. Derfor er der fokus på, at skolerne skal skabe et attraktivt ungdomsmiljø og etablere klassefællesskaber, så de unge også bliver tiltrukket af det sociale på en erhvervsuddannelse. Her lægges også vægt på at få motion og bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen, selv om man ikke direkte har idræt som fag på skemaet. Det er en ganske udfordrende opgave at integrere bevægelse og motion på en ny måde, men DEL bidrager bedst muligt. Etableringen af Grundforløb 1 spiller en vigtig rolle, hvis eud skal tiltrække flere direkte fra folkeskolen og arbejdet med at føre GF1 og de nye fagretninger ud i praksis har været udfordrende for skolerne og DEL, ikke mindst på grund af det store tidspres. Rent praktisk har DEL særligt fokus på, at alle data til brug for effektmålingerne skal kunne trækkes i de indberetninger, som skolerne i forvejen indtaster, så der ikke skal foretages nye, særskilte og tidskrævende indrapporteringer. DEL har også arbejdet for at sætte fokus på, hvordan de klare mål kan styrke samspillet mellem ledelse og bestyrelse på kvalitetsområdet, og derfor er der udarbejdet en pjece Kort Alle skoler skulle allerede i efteråret være klar med en plan for, hvordan forandringen fra 12 indgange til 4 hovedområder skulle komme til udtryk på skolen og have etableret konkrete GF1forløb med fagretninger, så folkeskolens elever havde et grundlag at træffe deres valg af ungdomsuddannelse på. I den forbindelse har DEL oprettet et landsdækkende GF1netværk, som består af interessenter for skolerne. Formålet er,

7 7 Der arbejdes på at få enderne til at mødes, og der har undervejs bl.a. været holdt møder mellem repræsentanter for de merkantile skoler og UVM og senest et møde mellem DEL og undervisningsminister Christine Antorini. Efterfølgende har Undervisningsministeriet og de faglige udvalg holdt møder for pædagogiske ledere og lærere om overgangskrav både på industriens område og det merkantile område. at det skal fungere som ressourcenetværk for eududvalget, hvor skolerne kan sparre med hinanden og blive klogere på de pædagogiske udfordringer og tiltag på GF1forløbene. Undervejs har DEL også afholdt GF1seminarer om fagretninger sammen med Undervisningsministeriet. Seminarerne har været afholdt i Aalborg, Middelfart og København og de har været velbesøgte med i alt ca. 300 deltagere. Overgangskrav og eux I forbindelse med eudreformen og de nye grundforløb fik de faglige udvalg mulighed for at stille nye krav til eleverne, for at de kan fortsætte på hovedforløb på de enkelte uddannelser. Der er stor forskel på, hvilke overgangskrav der stilles, men både på de merkantile og flere tekniske uddannelser stiller de faglige udvalg nu så høje krav, at det kan være særdeles vanskeligt for eleverne at nå dem på den tid, der er til rådighed på grundforløbene. DEL har forståelse for, at arbejdsmarkedets parter ønsker et højt fagligt niveau, men vi har udtrykt stor bekymring for, om det er realistisk at nå disse niveauer på grundforløbene. Det skaber i første omgang udfordringer for skolerne, men efterfølgende får det jo direkte konsekvenser for de kommende elever, som risikerer at falde fra af den grund. Eux i den nye struktur Alle omkring erhvervsuddannelserne har store forventninger til eux, hvor de merkantile uddannelser for første gang kan tilbyde eux og flere tekniske uddannelser kommer med. De merkantile uddannelser fik deres egen model med et studieår efter grundforløb og før hovedforløb, og i de politiske forhandlinger om reformen arbejdede DEL for at få samme model på de tekniske uddannelser. Det kom vi som bekendt ikke igennem med, men fra august bliver det i højere grad muligt at samlæse fag på tværs af de tekniske uddannelser. Men den merkantile model har også skabt udfordringer på i hvert fald to områder. For det første har eleverne efter studieåret valget mellem at fortsætte på hovedforløb eller bruge den erhvervede studiekompetence til at starte på en videregående uddannelse. Der var længe usikkerhed om, hvad man skulle kalde dette, og det blev først op til jul præciseret, at der kun er tale om en del af en uddannelse, så eleverne vil have opnået eux 1.del, mens en hel eux kræver, at man har gennemført og bestået hovedforløbet. For det andet har modellen også den konsekvens, at elever, der tager eux, hvor det ikke er obligatorisk, ikke har uddannelsesgaranti, og dermed får de ikke adgang til praktikcentret efter studieåret. Tilbuddet om skolepraktik i praktikcentret gives nemlig umiddelbart efter GF2, og eleven mister muligheden, når han/hun fortsætter på studieår. Det har DEL også uden held arbejdet for at få ændret. Interessen for at blive klogere på eux i den nye struktur har været stor på skolerne, så der var også mange deltagere på de to euxseminarer, som blev arrangeret af DEL og UVM og holdt i hhv. København og Vejle, hvor der var mulighed for spørgsmål til ministeriet og oplæg fra skoler, der har arbejdet med den tekniske eux.

8 8 Erhvervsuddannelse for voksne Den særlige erhvervsuddannelse for personer over 25 år, EUV, er en ny opgave for skolerne. Alle ansøgere over 25 år skal nu have en individuel kompetencevurdering. Efterfølgende vurderer skolen ansøgerens behov for at for få afprøvet sine kompetencer i forhold til den ønskede uddannelse, og på den baggrund tager man stilling til, om eleven skal gennemføre et kompetenceafklarende forløb af en halv til ti dages varighed. Alle voksne får ret til en realkompetencevurdering, når man tilmelder sig uddannelsen. EUV medvirker til at skabe bedre sammenhæng i erhvervsskolernes uddannelsestilbud og opkvalificering af de voksne, når AMUkurser fx kan give merit i realkompetencevurderingen af den enkelte. Derfor nedsatte eududvalget og VEUudvalget en fælles arbejdsgruppe, som i første omgang har medvirket til at skabe overblik og synliggøre udfordringer og løsninger i forbindelse med etableringen af EUV, og som har givet input til Undervisningsministeriets vejledning om EUV til skolerne. Vejledningen kommer i løbet af foråret, hvor det også er planlagt at gennemføre et EUVpraktikerseminar i stil med dem, der har været gennemført om GF1 og eux. Ved redaktionens slutning afventede skolerne at modtage bekendtgørelser om standardmerit udarbejdet af de faglige udvalg. De ventes 1. april sammen med uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte fag. Klare adgangskrav De politiske partier indførte en nyskabelse med reformen, eftersom man for første gang fik et karakteradgangskrav til ungdomsuddannelserne. Det blev for erhvervsuddannelsernes vedkommende på 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Formålet med adgangskravet er at øge kvaliteten af uddannelserne og sikre sig, at eleverne har et vist teoretisk niveau, når de starter på en erhvervsuddannelse. DEL har taget positivt imod adgangskravet, idet det efter vores mening skal opfattes som et signal til folkeskolen om, at alle elever skal bestå de to fag for at være parat til en erhvervsuddannelse. Vi har dog samtidig understreget, at karakteren 02 langt fra er nok for at kunne gennemføre en række erhvervsuddannelser. Alligevel førte det til en heftig debat i medierne om konsekvenserne og hvad der skal blive af de elever, som hidtil har kunnet komme ind på en erhvervsuddannelse, men som fremover bliver udelukket på grund af det manglende 2tal i de to fag. En mulig adgangsvej for disse elever bliver centralt definerede optagelsesprøver på skolerne. DEL har kritiseret, at man ikke politisk har været opmærksom på, at det har store økonomiske og praktiske konsekvenser for skolerne, at de skal afholde optagelsesprøverne. Men det er der ikke kommet noget ud af. Der er også sat andre initiativer i gang for at hjælpe de elever, der fremover kan blive udelukket fra at starte direkte på en erhvervsuddannelse. Det drejer sig om den kombinerede ungdomsuddannelse, som dog kun bliver for en forholdsvis lille gruppe, en styrkelse af produktionsskolernes rolle, og at samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler øges. Aftalepartierne var enige om at styrke produktionsskolernes muligheder for at målrette produktionsskoleforløb til gruppen af unge under 25 år, som er motiveret for erhvervsrettet uddannelse, men som på grund af mangelfulde skolekundskaber, sociale og personlige kompetencer har brug for målrettede forløb på f.eks. en produktionsskole. Derfor er produktionsskolerne en væsentlig samarbejdspartner for erhvervsskoler. Det kan variere alt efter udbud og allerede eksisterende samarbejde i skolernes lokalområde. DEL har indledt et tættere samarbejde med Produktionsskoleforeningen.

9 9 DEL satte fokus på de elever, der har brug for hjælp til at blive parate til en erhvervsuddannelse, bl.a. med notatet hvordan bliver eleverne parate til erhvervsuddannelse?, hvor målgruppen blev kategoriseret i primært tre undergrupper: Unge uden væsentlig erhvervserfaring, unge og voksne med erhvervserfaring og unge med uddannelsespålæg. DEL arbejder for, at erhvervsskoler kan udbyde forberedelseskurser til erhvervsuddannelserne på samme vilkår som VUC, da det vil give mulighed for at skabe målrettede og sammenhængende forløb for eleverne. VUC får højere takster ved udbud af enkeltfag og eleverne kan få SU, og det samme bør gælde på erhvervsskolerne. Problemstillingen er præsenteret for uddannelsesordførerne, og nogle af dem har på den baggrund stillet spørgsmål til undervisningsminister Christine Antorini, men det har indtil videre ikke ført til ændringer. DEL presser samtidig på for at få VUC til at lægge deres aktiviteter på erhvervsskolerne. Flere får glæde af uddannelsesgaranti I forlængelse af eudreformen har der også været arbejdet for en øget indsats for at skaffe flere ordinære praktikpladser, bl.a. med trepartsaftaler mellem regeringen, DA og LO. Senest i efteråret, hvor der blev sat penge af til ansættelse af flere konsulenter i praktikcentrene. De skal bl.a. gennemføre samtaler med dem, der står i praktikpladskøen for at danne sig et overblik over hvor mange, der reelt mangler en praktikplads. Umiddelbart efter nytår kom EVA med den planlagte evaluering af praktikcentrene, hvor konklusionen var, at etableringen af praktikcentrene har ført til et mere systematisk og struktureret arbejde med skolepraktik og den praktikpladsopsøgende indsats på skolerne. Samme dag offentliggjorde UVM en rapport fra Deloitte, som konkluderede, at der findes potentielle praktikpladser i danske virksomheder, og det skabte fornyet debat om, hvorvidt alle parter omkring det praktikpladsopsøgende arbejde gør deres arbejde godt nok. En erhvervsrettet 10. klasse Når det drejer sig om at blive klar til en erhvervsuddannelse, har DEL også store forventninger til den erhvervsrettede 10. klasse, eud10. Det giver rigtig gode muligheder for erhvervsskolerne, når 30 pct. af undervisningen skal foregå i samarbejde med en erhvervsskole og alle kommuner har pligt til at udbyde eud10. Mange erhvervsskoler er i fuld gang med samarbejdet med kommunerne om at etablere eud10. En del steder arbejder man videre på baggrund af det samarbejde, der var i forvejen om 20/20modeller og andre 10. klasse konstruktioner. Der er også kommet en del nye til, da disse 10. klasser giver gode muligheder for at introducere erhvervsuddannelsernes fag og undervisningsform, og det vil forhåbentlig give eleverne lyst til at starte på en erhvervsuddannelse efterfølgende. I forlængelse af EVArapporten har eududvalget nedsat en arbejdsgruppe, som består af praktikcenterchefer, som skal komme med forslag til anbefalinger til eududvalget og senere til DEL s bestyrelse til, hvordan praktikcentrene og DEL kan arbejde videre med udviklingen af skolernes praktikindsats. Et indsatsområde er at skabe flere korte aftaler, del og restaftaler til eleverne i praktikcentrene. Og netop praktikcentrenes arbejde bliver jo afgørende, når eudreformens styrkelse af uddannelsesgarantien skal føres ud i livet. I alt 59 erhvervsuddannelser er nu omfattet af uddannelsesgaranti, så elever, der lever op til kravene på grundforløbet på en af disse uddannelser, er sikrede at gøre deres uddannelse færdig i et praktikcenter, hvis de ikke kan finde en ordinær praktikplads. En rundspørge foretaget af Erhvervsskolen (Danske Erhvervsskolers nyhedsbrev) viser, at 34 erhvervsskoler tilbyder eud10 efter sommerferien. På Danske Erhvervsskolers årsmøde 2015 vil skolerne på andendagen kunne få inspiration i Hvordan bliver 10. klasse på erhvervsskolerne en succes?, hvor der vil være bud på forskellige modeller for, hvordan man kan udbyde den erhvervsrettede 10. klasse i praksis. I marts ændrede Undervisningsministeriet opgørelsesmetoden i praktikpladsstatistikken, så den bliver mere retvisende. Det betød, at der var praktikpladssøgende i januar 2015, hvor man med den hidtidige opgørelsesmetode fik et mere end dobbelt så højt antal Her har man talt dem med, som stadig er i gang med grundforløbet.

10 10 Elever i hovedforløb Januar 2014 Januar 2015 Ændring i pct. Elever med uddannelsesaftale Elever i uddannelser uden virksomhedspraktik Elever i skolepraktik Elever i gang med et hovedforløb i alt Kilde: STIL, Undervisningsministeriet Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb Heraf i uddannelser med skolepraktik Heraf i uddannelser uden skolepraktik Praktikpladssøgende elever i gang med et grundforløb Praktikpladssøgende elever i alt Kilde: STIL, Undervisningsministeriet Januar 2014 Januar 2015 Ændring i pct Elever i hovedforløb Vejledning Vejledning skal fylde skal mere fylde mere Samtidig med eudreformen besluttede Folketinget at spare på til både erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Ungdommens Uddannelsesvejledning, så kun 20 pct. af folkeskolens elever fremover skal have individuel vejledning af en UUvej hvor der kommer til at ligge en stor vejledningsopgave for at Vejledningen vil også fortsætte på erhvervsskolerne på GF1, Samtidig med EUD reformen besluttede Folketinget at spare på Ungdommens Uddannelsesvejledning, så kun 20 pct. af folkeskolens elever fremover skal have individuel vejledning af en UU vejleder, mens resten leder, mens resten må klare sig med evejledning og hjælp fra hjælpe eleverne til at gå i gang med den erhvervsuddannelse, må klare sig med e vejledning og hjælp fra andre, bl.a. deres forældre. Men behovet for vejledning er jo andre, bl.a. deres forældre. Men behovet for vejledning er jo ikke de både har interessen og evnerne til. Dette behov er ikke ikke faldet af den grund og slet ikke, hvis målet skal nås om, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal tage en faldet af den grund og slet ikke, hvis målet skal nås om, at 30 pct. blevet mindre efter, at eleverne fremover kun har tre forsøg erhvervsuddannelse i af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse i til at starte på GF2. Derfor er samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler over hele landet også intensiveret og det blev Derfor illustreret samarbejdet i Erhvervsskolen mellem folkeskoler (Danske Erhvervsskolers og erhvervsskoler eksterne nyhedsbrev, dengang Praxis), som kom i maj over hele 2014, landet hvor også en undersøgelse intensiveret, og viste, det at blev 76 illustreret pct. af erhvervsskolerne i Erhvervsskolen folkeskolen (Danske udover Erhvervsskolers den obligatoriske eksterne brobygning. nyhedsbrev, Et formål med eudreformen er også at forbedre og styrke vi Styrkede var i overgange med samarbejdet fra eud til med erhvervsakademi dengang Praxis), som kom i maj 2014, hvor en undersøgelse dereuddannelsesmulighederne for de erhvervsuddannede. Så viste, at Derudover 76 pct. af er erhvervsskolerne der jo også fra politisk var i gang side sat med særligt samarbejdet med folkeskolen, folkeskolen eftersom udover der den nu obligatoriske skal udbydes brobygning. introduktionskurser der initiativer, i 8. klasse der til både kan styrke erhvervsuddannelser overgangen bl.a. og til erhvervsa fokus både på de i reformen erhvervsrettede og i regeringens ungdomsuddannelser vækstpakke fra i maj 2014 er erhvervsgymnasiale uddannelser. kademierne. Erhvervsskolerne skal tilbyde talentforløb, hvor Derudover er der jo også fra politisk side sat særligt fokus det kan være relevant at samarbejde med et erhvervsakademi. på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i folkeskolen, I vækstpakken hedder det, at flere faglærte skal tage en videregående uddannelse, hvorfor regeringen vil igangsætte eftersom der nu skal udbydes introduktionskurser i 8. klasse et

11 11 arbejde med at oprette nye uddannelser, især inden for det tekniske område. Med eudreformen kan alle med en faglært uddannelse, der varer mindst 3 år, læse videre på et erhvervsakademi, hvis de opfylder de faglige adgangskrav, ligesom der også er store forventninger til, at eux erne vælger disse uddannelser. Det bliver også muligt for elever med den merkantile eux 1. del at blive optaget på et erhvervsakademi. Dyr reform på den korte bane Erhvervsskolerne forventer på kort sigt, at der vil være en stor nedgang i antallet af årselever og dermed i skolernes omsætning på grundforløbene. Tilbagegangen skyldes primært de nye adgangskrav og den nedsatte uddannelsestid på nogle uddannelser, og så spiller det også ind, at der nu bliver fastsatte grænser for grundforløbenes varighed, nye kvoter på nogle tekniske erhvervsuddannelser samt et loft over, hvor mange grundforløb, en elev kan påbegynde. Derfor tog Danske Erhvervsskoler sammen med Danske Erhvervsakademier og Tænketanken DEA initiativ til en inspirationsdag i september, der havde til formål at skabe mere samarbejde på tværs. Der blev indgået otte nye samarbejdsaftaler og deltagerne fik mulighed for at vidensdele om muligheder og udfordringer i samarbejdet omkring eudelevers overgang til en erhvervsakademiuddannelse. DEA følger de nye samarbejdsprojekter, og det vil der blive fulgt op på ved næste inspirationsdag i Det betyder, at skolernes uddannelsesaktivitet falder, fordi det påvirker antallet af elever, der har adgang til uddannelserne og det antal undervisningsuger, eleverne har mulighed for at få. DEL gennemførte derfor i efteråret en analyse baseret på tal fra skolernes regnskaber, budgetter og et estimat for den forventede aktivitet i Herudover besvarede 36 skoler et udsendt spørgeskema om budgetternes konsekvenser for skolens udbud, medarbejdere og øvrige prioriteringer. Da langt fra alle erhvervsskoler deltog, skal tallene tages med forbehold, men viser dog en tendens. Samlet set forventer er

12 12 hvervsskolerne en tilbagegang i omsætningen på 5,6 pct. fra og hele 12,7 pct., hvis man forudsiger udviklingen fra 2013 til Erhvervsskoler med udelukkende merkantile uddannelser ventes og forventer selv at blive særlig hårdt ramt økonomisk af de nye vilkår. Nedgangen i elevtal ventes samlet set at blive omkring 13 pct. fra , og hovedparten af skolerne forventer, at det bliver nødvendigt med tilpasning af medarbejderskaren. Det drejer sig både om afskedigelser, efteruddannelse og ansættelse af nye medarbejdere til de nye behov. Nu skal de unge høre den gode historie Efter mange års stort set udelukkende negativ omtale af erhvervsuddannelserne førte debatten om en reform af erhvervsuddannelserne og fokus på nødvendigheden af også at have et produktionssamfund til en langt mere positiv dagsorden og italesættelse af erhvervsuddannelserne. I hvert fald på politisk niveau, hvor der blandt politikere og interessenter var stor enighed om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse. I sidste ende er det afgørende imidlertid at overbevise de unge og deres forældre om, at en erhvervsuddannelse er et godt alternativ til en gymnasial uddannelse. Erhvervsskolerne har naturligvis selv sat en stor informations og markedsføringsindsats i gang, men politikerne valgte også i forbindelse med reformen at afsætte fire mio. kr. til en imagekampagne om erhvervsuddannelserne rettet mod elever i 9. og 10. klasse og deres forældre. Kampagnen skulle sættes i værk under et meget stort tidspres, og på grund af beløbets størrelse skulle den også i EUudbud, som forsinkede processen yderligere. Selve kampagnen Muligheder i virkeligheden blev planlagt og udført af to bureauer, Lead Agency og Bocca. Helt fra starten var Danske Erhvervsskoler i samarbejde med vores kommunikationsnetværk fra skolerne i dialog med UVM om kampagnen. Det var meget begrænset hvilken direkte indflydelse, vi kunne få, men det havde stor betydning, at kampagnens budskaber skabte sammenhæng til skolernes markedsføringsindsats og de budskaber, Danske Erhvervsskoler har fremført gennem den politiske proces. Kampagnen løb af stablen i oktober 2014 og januar 2015 og Danske Erhvervsskoler har efterfølgende givet UVM en tilbagemelding på oplevelsen af kampagnen. Tilbagemeldingen går primært på, at en så kort kampagne kan være meget vanskelig at se et udbytte af. Samtidig har vi opfordret ministeriet til, at skolerne inddrages meget tidligere i en eventuel fremtidig kampagne. Flere skoler har oplevet, at bureauet har bedt om praktisk hjælp med meget korte tidsfrister under afviklingen af kampagnen. UVM får gennemført en egentlig evaluering og effektmåling. Ved redaktionens slutning var tilmeldingstallene til ungdomsuddannelserne endnu ikke offentliggjort.

13 13 AMUAUDIT ER PÅ VEJ VIDERE DEL s initiativ om at etablere skolernes egen kvalitetssikring af AMU, AMUaudit, er utvivlsomt en succes og i alt 61 AMUudbydere er nu med i auditnetværket, heraf 50 erhvervsskoler. Skolerne er godt i gang med at bruge tjeklisterne, og netværket ser fremad mod nye muligheder. Det blev bekræftet på AMUaudit netværkets årlige seminar i januar 2015, eftersom netværket nu også engagerer sig i, hvordan den mere nøgterne auditering kan spille sammen med kvalitetsudvikling af undervisningen. Status på seminaret viste, at skolerne bruger de fælles redskaber som udgangspunkt for at arbejde med ensartet tolkning af reglerne og vidensdeling om AMU og at de lokale netværk er etableret og i gang med arbejdet. Kvalitets og Tilsynsstyrelsen har også ros til AMUaudit netværket og skolernes fælles indsats, og det er særligt glædeligt, at styrelsen kan se en meget positiv udvikling med overholdelse af regler, og at der i dag er langt færre tilsynssager og mindre alvorlige sager end i Skolernes arbejdsgruppe og DEL fortsætter arbejdet med justering af tjeklisterne i forhold til lovgivningsmæssige rammer, det årlige seminar og den fremadrettede udvikling af AMUaudit. I 2015 vil DEL på vegne af netværket bidrage til Rigsrevisionens opfølgning på deres beretning fra 2012 i samarbejde med Kvalitets og Tilsynsstyrelsen. UDDANNELSE ER VEJEN TIL ARBEJDE Regeringen indgik i juni 2014 et bredt politisk forlig om en beskæftigelsesreform, hvor uddannelse spillede en meget væsentlig rolle for at få ledige i beskæftigelse. Derfor havde reformen naturligvis også DEL s bevågenhed, og især etableringen af 6ugers jobrettet uddannelse målrettet ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse var et naturligt indsatsområde for erhvervsskolerne. DEL bakkede også op om, at erhvervsskolernes og VEUcentres samarbejde med jobcentre ændres, når jobcentrene skal opprioritere virksomhedskontakten og i højere grad yde uddannelsesvejledning over for de ledige, ligesom vi er positive over for den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen, hvor VEUcentrene bliver repræsenterede i de Regionale Beskæftigelsesråd. DEL hæftede sig også ved, at regeringen har fokus på et tæt samspil mellem beskæftigelsesreformen og reformen af erhvervsuddannelserne med den særlige erhvervsuddannelse for voksne, EUV. Arbejdsmarkedets behov er naturligvis omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen over for de ledige. Derfor indførte man landsdækkende positivlister for de 6ugers jobrettet uddannelse baseret på jobmuligheder. Positivlisterne tager afsæt i relevante AMUkurser, som så tilbydes de ledige. Beskæftigelsesreformen gav også skolerne og DEL en ny central samarbejdspartner, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). VEUudvalget har arbejdet for et konstruktivt samarbejde med STAR og vi har nu kontinuerlig dialog med styrelsen om de udfordringer, skolerne står overfor, bl.a. med de nye styringsprincipper for 6 ugers jobrettet uddannelse. STAR har også kvitteret for de anbefalinger til skolerne om koordinering af udbuddet til 6ugers jobrettet uddannelse, som DEL har udarbejdet sammen med AMUforstanderforeningen

14 14 og SOSU. Det er tanken, at skolerne også skal kunne bruge anbefalingerne i samarbejdet med jobcentrene og Akasserne. Det er dog VEUudvalgets vurdering, at der er behov for at arbejde for mere fleksibilitet i udbuddet af 6ugers jobrettet uddannelse og løbende justering af den landsdækkende positivliste. VEUMILLIARDEN BLEV TIL MILLIONER I foråret 2014 indgik regeringen også et bredt forlig om en vækstpakke, Vækstplan.dk, som bl.a. indeholdt 1 milliard kr. til mere og bedre efteruddannelse. Heraf blev der afsat ca. 645 mio. kr. i perioden til at styrke faglærte og ufaglærtes efteruddannelse på AMU og ca. 355 mio. kr. til at styrke uddannelsesmulighederne for faglærte på akademiniveau inden for det tekniske område. I den følgende trepartsaftale enedes arbejdsmarkedets parter og regeringen om, at de 645 mio. kr. skulle understøtte forskellige delelementer i styringen af AMU. Erhvervsskolerne var godt tilfredse med bedre muligheder for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af AMU i form af bl.a. bedre takster til virksomhedsforlagt undervisning og udbud af AMU uden for skolernes normale åbningstid. Der er en række initiativer i trepartsaftalen, som skolerne hilser velkomne. Det gælder bl.a. fjernelse af fuld deltagerbetaling for personer med en forældet uddannelse, da det vil give skolerne mulighed for at tilrettelægge kurser for alle medarbejdere i en afdeling af en virksomhed. Det er også positivt, at der bliver nedsat deltagerbetaling på en række kurser, bl.a. dansk og matematik, da det kan styrke sammenhængen mellem det faglige og almene i AMU, så flere uddannelsesbehov kan imødekommes, ligesom brug af itbaseret undervisning styrker mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af AMU. VEUudvalget gennemførte en undersøgelse af erhvervsskolernes vurdering af AMU initiativerne i vækstpakken, og konklusionen er forsigtig optimisme til, hvorvidt de valgte initiativer kan skabe mere og bedre voksen og efteruddannelse. Efterudddannelse.dk skal forbedres Hvad angår styrkelse af VEUportalen Efteruddannelse.dk, så har DEL kontinuerligt deltaget i drøftelser om VEUportalens funktionalitet og behov for forbedringer og er nu repræsenteret i portalens referencegruppe. Der er gennemført en kvantitativ og kvalitativ brugerundersøgelse og det er netop besluttet i referencegruppen, hvilke initiativer, der først skal iværksættes for at forbedre portalen: forbedring af VEU ansøgningsprocessen, en central hotline og en lightudgave af portalen til de brugere, som ikke anvender portalen så hyppigt. DEL afventer en samlet tidsog handlingsplan for forbedring af portalen. De væsentligste initiativer og resultater af foreningens arbejde er: udvidelse af målgruppen for AMU, forbedringer af Efter Uddannelse.dk, ressourcer til voksenvejledning i VEUcentre og bedre vilkår for virksomhedsforlagt undervisning. Takstforhøjelser til udpegede vækstområder er også et vigtigt resultat for en bedre AMUøkonomi på skolerne.

15 15 SERVICEEFTERSYN AF AMU Initiativerne i vækstpakken ventes at føre til en aktivitetsstigning på AMU på fem pct. i forhold til aktiviteten i 2013, og det er beskedent, men desværre er der endnu ikke sikre tegn på, at aktivitetskurven knækker væsentligt i opadgående retning. Udover bidrag til udmøntning af vækstpakken har VEUrådets serviceeftersyn af AMU banet vejen for foreningens forslag om sanering i antallet af AMUmål, forenkling og forbedring af beskrivelsessystemet, bl.a. med niveauer. Med den seneste regulering af AMU bekendtgørelsen bliver det igen muligt for skolerne at låne lærere hos hinanden. Sidst i februar holdt DEL en informationsmættet VEUkonference for skolerne, hvor de kendte initiativer fra serviceeftersynet, vækstpakken og beskæftigelsesreformen var i fokus, men også EUV var et centralt emne. Det er alle initiativer, som påvirker AMU og som kan understøtte uddannelsesaktiviteten. I forlængelse af serviceeftersynet fortsætter VEUrådet med en række drøftelser, som VEUudvalget vil bidrage til. Diskussionerne om en ny udbudsrunde og udbudsstyring er netop startet i februar, hvor DEL anbefaler ophævelse af geografiske grænser for udbud i lighed med gældende udbudsret til erhvervsuddannelserne. DEL anbefaler også, at udbudsrunderne for AMU og eud samkøres. I 2015 kommer andre centrale temaer til udvikling af AMU på dagsordenen, nemlig fleksibilitet og læringsstrategier samt AMU i fremtiden. VEUcentrenes fremtid skal også drøftes i 2015, da finansieringen af centrene udløber, og DEL s bestyrelse har netop besluttet, at foreningen vil engagere sig i drøftelserne om VEUcentrenes formål og opgaver. SKOLER VIL GERNE HAVE FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING I februar 2014 inviterede Christine Antorini DEL til drøftelse af styringskonceptet for Forberedende Voksenundervisning i læsning og matematik (FVU). Alle aktører var enige om behovet for et nyt styringskoncept, men først sidst i oktober måned havde ministeriet udarbejdet et løsningsforslag, som lederforeningerne blev inviteret til drøftelse af enkeltvis. De erhvervsskoler, som har driftsoverenskomst og som udbyder FVU, dannede i 2014 en fælles arbejdsgruppe under VEUudvalget for at udveksle erfaringer og bidrage til udviklingen af foreningens politik på området. Flere erhvervsskoler har udtrykt ønske om at udbyde FVU og det overvejes derfor at etablere et FVUnetværk for erhvervsskoler. Ministeriets forslag imødekom ikke foreningens synspunkter om, at alle erhvervsskoler skal have ret til FVUudbud og at ministeriet skal stå for styringen af dette udbud på lige fod med andre uddannelser. I skrivende stund afventer vi fortsat ministeriets næste udspil om styringskonceptet for FVU.

16 16 STRAM OP I GYMNASIET Undervejs i de politiske forhandlinger om erhvervsuddannelsesreformen opstod et politisk behov for også at sætte et serviceeftersyn af gymnasiet på dagsordenen. Afsættet var indførelsen af et karakteradgangskrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne og det affødte en naturlig diskussion om et karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser. Det krævede indkaldelse af forligskredsen omkring gymnasiereformen, og regeringen annoncerede et udspil til disse forhandlinger. DEL kom dog regeringen i forkøbet med fire konkrete forslag til, hvad der efter erhvervsgymnasiernes mening skal til for at styrke gymnasiet. Politikpapiret Stram op i gymnasiet blev sendt ud i august, mens regeringen kom med sit samlede udspil i december Til DEL s tilfredshed var der på en række punkter overensstemmelse mellem de to udspil. DEL havde fire overskrifter: Indgangskrav når erhvervsuddannelserne har fået karakterkrav, er det naturligt, at de gymnasiale uddannelser har de samme krav. Udgangsniveau højere faglige krav med vægt på studiekompetence og sammensætning af studieretninger bør strammes for at understøtte uddannelsernes studiekompetencegivende formål og være målrettet videreuddannelsesmuligheder. Grundforløb og grundforløbsprøve præcisering af grundforløbets introducerende formål og elevernes mulighed for omvalg af studieretning og indførelse af en vejledende grundforløbsprøve bl.a. for at afklare, om gymnasiet er det rette valg. Eksamen og eksamensformer et udviklingsprogram, hvor eksamen i højere grad afspejler uddannelsernes profiler, så undervisningen hænger bedre sammen med undervisningen. Regeringens udspil omfatter 7 punkter: 1. Bedre og færre studieretninger 12 overordnede studieretninger på stx, 4 på hhx og 7 på htx. 2. Bedre færdigheder obligatorisk matematik B på hhx og stx (dog tresproglig retning fritaget) 3. Bedre skriftlige færdigheder og klarere feedback fra lærerne halvdelen af elevtiden integreres i undervisningen. 4. Bedre start i gymnasiet mindst 02 i dansk og matematik og en forbedring af grundforløbet. 5. Gymnasierne skal være åbne over for omverdenen udvikling af fagenes læreplaner og eksamensformer. 6. Klare mål for gymnasierne udvikling af indikatorer (KPI ere), der belyser både lokale og nationale mål. 7. Fremtidssikring af HF nedsættelse af et hurtigt arbejdende udvalg om hf. Umiddelbart efter fremlæggelsen indledte Christine Antorini forhandlinger med forligskredsen og DEL har både før og under de politiske forhandlinger især argumenteret for en styrkelse af grundforløbet og en øget faglighed i gymnasieuddannelserne. Det er sket ved møder med ordførerne og ved omtale i medierne, hvor DEL sammen med de tre elevorganisationer, EEO, LH og DGS, fik bragt et fælles debatindlæg i JyllandsPosten. Siden har DEL indgået samarbejde med GL om mulighederne for fælles udmeldinger i forhold til regeringens udspil, og det var i første omgang muligt om adgangskrav og grundforløb. Sammen med både GL og Danske Gymnasier har DEL haft et debatindlæg i Politiken om adgangskrav. Ved redaktionens slutning var de politiske forhandlinger fortsat i gang og det var derfor uvist, om der bliver indgået et politisk forlig inden folketingsvalget, som skal finde sted senest i september 2015.

17 17 SEJR AT FÅ INDRØMMELSE AF TAXAMETERFORSKEL Kampen for at udligne den uretfærdige forskel mellem hhx og stxtaxametrene har været kæmpet i årevis af DEL. Det har været uhyre vanskeligt at skabe blot en smule lydhørhed for, at der var tale om en urimelig forskel, der ikke kunne forklares. I 2013 lykkedes det så at slippe af med de centralt fastsatte arbejdstidsaftaler for lærerne og dermed var der ikke længere grundlag for en højere lærerudgift på stx blev så året, hvor regeringen erkendte, at der nu er tale om en ubegrundet forskel på kr. mellem hhx og stxtaxametrene. Det skete på det åbne samråd i Børne og Undervisningsudvalget 21. oktober. Efter DEL s mening er der dog tale om en urimelig forskel på kr. alene på undervisningstaxametret og dertil kommer forskelle på fællestaxameter, bygningstaxameter og taxameter for Afag. Vi betragter det alligevel som en væsentlig sejr og en vigtig begyndelse, at der nu for første gang fra regeringens side er sat beløb på den ubegrundede forskel. Regeringen sad midt i finanslovsforhandlingerne, da indrømmelsen kom, så DEL havde håbet, at man ville fjerne den ubegrundede forskel på finansloven for 2015, men så hurtigt gik det ikke. Meldingen var, at forskellen inddrages i den budgetanalyse, forligskredsen bag erhvervsuddannelsesreformen har aftalt, og som gennemføres i foråret Denne kortlægning af alle takster på ungdomsuddannelserne vil ligge klar i august 2015, hvorefter den vil blive drøftet politisk med henblik på at foretage eventuelle ændringer i DEL fortsætter naturligvis sit fokus på at opnå lige økonomiske vilkår for sammenlignelige gymnasiale uddannelser, når budgetanalysen foreligger og skal behandles af politikerne. SOCIALT TAXAMETER PÅ FINANSLOVEN DEL er godt tilfredse med, at omstillingspuljen på ungdomsuddannelserne ikke blev gennemført i 2015, men blev udskudt til næste år. Den nødvendige ligestilling af de gymnasiale taxametre blev desværre ikke gennemført, tværtimod har DEL udtrykt bekymring for, at man fastholder de besparelser, som rammer skævt på de gymnasiale uddannelser samt det indførte 28loft i gymnasieklasserne. Men finansloven indeholdt også de VEUmillioner, som er omtalt andetsteds i beretningen, og der blev afsat 160 mio.kr. ekstra til VEU i Pengene skal bl.a. bruges til reduktion af deltagerbetaling på en række kurser og bedre kobling mellem læse, skrive og regnekurser og AMU. Regeringen gennemførte en anden fornyelse, nemlig et socialt taxameter, hvor man i 2015 omfordeler 200 mio. kr. på ungdomsuddannelserne på baggrund af elevernes folkeskolekarakterer, hvoraf de 60 mio. kr. som udgangspunkt var øremærket erhvervsuddannelserne. DEL har deltaget i en række møder med UVM, hvor vi har søgt indflydelse på, hvor stor en andel svage elever en skole skal have for at modtage det sociale taxameter. Principielt mener DEL dog, at indførelsen af det sociale taxameter skaber et yderligere kompliceret taxametersystem, som ikke er hensigtsmæssigt. Og så er der smertensbarnet, Ambitiøs IT, som endnu engang optrådte på finansloven. Da AIT i sin tid blev annonceret, blev

18 18 det italesat som et projekt, hvor der skulle spares penge på skolernes administrative processer. De besparelser skulle så kanaliseres over i udviklingen af pædagogisk IT. Vi har ikke fået de lovede administrative systemer, der skulle lette administrationen, og de pædagogiske projekter har vi også til gode. DEL s informationsindsats over for uddannelsesordførerne fik nogle af dem til at stille UVM opklarende spørgsmål, men det er endnu ikke lykkedes at få en tilfredsstillende beskrivelse af forløbet. OMLÆGNING AF STUDIEADMINISTRATION ER KOMPLEKS Undervisningsministeriet og STIL har besluttet, at EASYA skal udfases med virkning fra sommeren 2016, så det overlades til markedet at levere studieadministrative løsninger til erhvervsskolerne. Målet med markedsgørelsen skulle bl.a. være, at skolerne får en større frihedsgrad til selv at vælge de systemer, som de vil anvende, og samtidig er målet at reducere den systemportefølje, som STIL har ansvaret for og skal sikre finansiering af. Konsekvenserne for skolerne af dette tiltag er imidlertid ganske omfattende, komplekst og uoverskueligt. Der er desværre en vis risiko for, at beslutningen kommer til at medføre betydelige meromkostninger for skolerne uden en tilsvarende forbedring af systemernes performance, hvilket DEL gentagne gange har gjort opmærksom på, er uacceptabelt. Men man må på den anden side også forvente, at markedsgørelsen kan betyde, at skolerne sandsynligvis får mere moderne og bedre systemer og bedre integration til 3. partsprodukter, end vi kender i dag. I 2014 blev der ansat en projektleder til at styre og koordinere indsats og arbejde. Projektet gennemføres i samarbejde mellem DEL og Danske SOSUskoler. I øjeblikket afventer DEL en afklaring på det kommende databasedesign, og i 2015 fortsætter arbejdet med procesanalyse og markedskvalificering. EASYC Som forberedelse til markedsgørelsen har STIL centraliseret EASY, og det har skabt nye udfordringer for skolerne i form af performanceproblemer, nedbrud, lange svartider og langsom fejlretning. Senest har EASYC skabt problemer, så skolerne er blevet forsinkede i nedtagningen af tilmeldingstal til ungdomsuddannelserne og dermed må udsætte forberedelsen af det nye skoleår. DEL har meget tæt dialog med STIL for at fastholde fokus på, at de får løst problemerne. DEL har fokus på skolernes behov for effektive studiesystemer, der kan understøtte en moderne undervisning og en effektiv og fleksibel administration. DEL har nedsat en arbejdsgruppe under økonomiudvalget, som følger udviklingen og fungerer som sparringspartner for STIL i en række forskellige følgegrupper og workshops.

19 19 KOMPETENCELØFT AF LEDERE OG LÆRERE DEL har sammen med Uddannelsesforbundet og HL udarbejdet en fælles politik om kompetenceudvikling af lærerne, og hensigten er, at den skal tjene som inspiration til strategiarbejdet i forhold til kompetenceudvikling på erhvervsskolerne. Den fælles politik vidner om, at ledelser og lærere påtager sig et fælles ansvar for, at begge gruppers kompetencer kontinuerligt opdateres og udvikles. Da kvalitetsløft er et af de vigtigste mål med eudreformen, er det af afgørende betydning, at lærerne løftes såvel fagfagligt som pædagogisk. Med eudreformen lægges der op til et markant fokus på indsatsen for pædagogisk kompetenceudvikling af lærerne, så de bedst muligt kan støtte op om målsætningen om, at mere og bedre undervisning skal give dygtige faglærte. Undervisningsministeriet har på baggrund af en kortlægning og den nedsatte ekspertgruppes anbefalinger fastsat følgende krav til kompetenceudviklingens udmøntning på den enkelte skole: Alle lærere skal inden 2020 have erhvervspædagogiske kompetencer på 10 ECTSpoint på mindst diplomniveau Kompetenceløftet skal som udgangspunkt være formelt kompetencegivende i form af opnåede 10 ECTS point inden for det erhvervspædagogiske område på en professionshøjskole eller universitet. Kompetenceløft skal ske inden for syv områder, som ekspertgruppen anbefaler. HRudvalget har udover samarbejdet med UVM haft dialogmøder med professionshøjskolerne, bl.a. Metropol og VIA om kompetenceløftet på 10 ECTSpoint. Erfaringerne fra det fælles SCKprojekt viser, at den lokale forankring og praksisnærheden er to vigtige parametre, og DEL arbejder for, at dette bliver sikret i professionshøjskolernes udbudte uddannelser. NY OVERENSKOMST FOR MEDARBEJDERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE I februar 2015 indgik Finansministeriet nye overenskomster på statens område med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne (AC). Parterne blev bl.a. enige om en treårig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme, hvor der blev aftalt en styrket indsats for at understøtte samarbejde og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Der blev også aftalt projekter på undervisningsområdet, der skal understøtte den igangværende implementering af de nye arbejdstidsregler på de gymnasiale og videregående uddannelser. Den 9. marts indgik Finansministeriet aftale med Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 på ungdoms og voksenuddannelsesområdet for lærerne på erhvervsuddannelserne, og her skrev man bl.a.: Parterne konstaterer, at det ikke er lykkedes at opnå enighed om nye arbejdstidsregler ( ) og at de centrale parter påtager sig et ansvar for at fremme et godt samarbejde på skolerne og parterne ønsker at understøtte og rammesætte dialogen lokalt på skolerne om lærernes arbejdsopgaver og arbejdstid. På erhvervsgymnasierne har parterne i samarbejde med Undervisningsministeriet og DEL aftalt at igangsætte projektet Anerkendelse af den gode undervisning om, hvordan man i den kommende overenskomstperiode kan anvende lokal løn til at anerkende og belønne den gode undervisning. Ved redaktionens slutning var OK15resultaterne sendt til afstemning blandt organisationernes medlemmer.

20 20 ERHVERVSSKOLERNE ER SYNLIGE DEL har igen i det forgangne år været synlig og er blevet citeret ofte i både tv, radio, web og de trykte medier. Medierne kontakter os flittigt, da Danske Erhvervsskoler nu er kendt og betragtes som en relevant kilde, både hvad angår holdninger, baggrundsinformation og fakta. Udtalelser og kommentarer om konsekvenser af eudreformen har naturligvis fyldt en del, og som noget nyt er der gjort en aktiv og målrettet indsats for at blive en synlig spiller i debatten om gymnasiet i forbindelse med et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser. Gymnasieudvalgets formand, René van Laer, er blevet brandet som erhvervsgymnasiernes talsmand, så han har lagt navn til debatindlæg om bl.a. et styrket grundforløb og adgangskrav i den forløbne periode i flere tilfælde med andre interessenter. Der er blevet udsendt og bragt en lang række pressemeddelelser og debatindlæg, som alle kan ses på Nyhedsbrevet Erhvervsskolen Udover DEL s eget nyhedsbrev, som udkommer ti gange om året, udgiver Danske Erhvervsskoler DEL og DEB det eksterne nyhedsbrev Praxis, som skiftede navn til Erhvervsskolen i Der blev udgivet fem numre: 1. Alle har krav på at kunne læse og regne (om FVU) 2. Erhvervsskolerne byder folkeskolen op til dans 3. To ud af tre euxelever får praktikplads 4. Danske erhvervsskoler kæmper videre for hhxtaxameteret 5. Efteruddannelse.dk skal forbedres nu (om VEU) I det forløbne år har sekretariatet også fået moderniseret så websitet er blevet mere overskueligt og tilgængeligt med fokus på de politiske indsatsområder. I forhold til den fælles kommunikationsindsats mellem DEL og skolerne har to initiativer fortsat den gode udvikling i det forløbne år. Det gælder brandingklubben for hhx og htx, hvor de to web sites og nu er i luften. De indeholder en kort præsentation af uddannelserne med vægt på videreuddannelsesmuligheder og med henvisning til medlemsskolernes gymnasiesites. Der er også en god udvikling i gang af Danske Erhvervsskolers kommunikationsnetværk, hvor i alt 41 skoler nu er repræsenteret med en kommunikationsansvarlig. Resten af skolerne bliver informeret om fælles initiativer pr. mail, og de er naturligvis velkomne til at stille med en kommunikationsrepræsentant for skolen. Kommunikationsnetværket har i det forløbne år mødtes fem gange på en ny skole hver gang og erfaringsudveksling og debat om fælles initiativer i forbindelse med eudreformen og indspil til ministeriets eudkampagne har primært været på dagsordenen. I 2015 er der planlagt fire møder.