Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003

2 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen... 3 Årsager til at melde fra... 3 Tillid til efterlønsordningen... 4 Forventninger til tilbagetrækningen... 5 Udskudt tilbagetrækning... 8 De ældres muligheder på virksomhederne Faste aldersgrænser og fratrædelsesgodtgørelse Om undersøgelsen Sammenfatning Med denne undersøgelse ønsker Ledernes Hovedorganisation at bidrage til debatten om efterlønsordningens fremtid. Rapporten, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 783 ledere i den offentlige og private sektor, sætter fokus på dels ledernes egne ønsker og forventninger til deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, dels virksomhedernes syn på ældre medarbejdere. Undersøgelsen viser, at der er en stor mangel på tillid til efterlønsordningen. 80 procent af dem under 50 år tror ikke at ordningen eksisterer i sin nuværende form, når de til sin tid ønsker at trække sig tilbage. Dermed er en meget stor del af den erhvervsaktive befolkning hensat i uvished på så væsentligt et punkt som planlægning af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Efterlønsreformen fra 1999 havde til hensigt at få så mange som muligt til at tage et par år ekstra på arbejdsmarkedet. Rapporten viser, at hvor det i 1998 var 40 procent af alle ledere, som gik på efterløn i års alderen, er det i dag kun 24 procent. Ydermere er de årgange, som står lige for at forlade arbejdsmarkedet, endnu mere påvirkede af ændringerne i de økonomiske incitamenter, der trådte i kraft i Kun 17 procent forventer, at forlade jobbet før de er 62. Dermed har reformen virket efter hensigten på en stor gruppe af ledere. En afgørende forudsætning for at forblive længere tid på arbejdsmarkedet og dermed bidrage positivt til den faldende arbejdsstyrke er, at virksomhederne efterspørger de ældre. Rapporten dokumenterer, at der ikke er større risiko for at blive ledig, selv om man har passeret de 50, men at det til gengæld er væsentligt sværere at komme i arbejde igen, hvis først man har mistet jobbet. Dog har ledere over 50 også en overrisiko for at blive sagt op fra deres arbejde. Netop problemerne med at komme tilbage i arbejde efter at have mistet jobbet synes at være de over 50-åriges svøbe. Svarene i denne undersøgelse viser, at to ud af tre virksomheder foretrækker at ansætte en yngre ansøger, hvis det overhovedet er muligt. Kun hvis der ikke er kvalificerede ansøgere under 50 år, begynder man at nærlæse ansøgningerne fra den bunke, hvor de ældre er blevet lagt. 2

3 Samtidig med at der fra mange sider ønskes større fleksibilitet omkring tilbagetrækningen, er der stadig en del virksomheder, hvor der er faste regler for hvornår, medarbejderne skal trække sig tilbage. I den private sektor er det omkring hver fjerde virksomhed, som automatisk siger farvel til medarbejderne inden de fylder 65. Brug af efterlønsordningen Med efterlønsreformen i 1999 blev det muligt at lade være med at indbetale til efterlønsordningen og dermed fravælge retten til efterløn. Tidligere var bidraget til efterlønsordningen en del af det almindelige bidrag til a-kassen. Efter reformen i 1999 skal man som hovedregel have betalt efterlønsbidrag (og det almindelige a-kasse kontingent) i 25 år inden for de sidste 30 år. Hvis man er født før 1. juli 1964, er man dog omfattet af særlige overgangsregler, hvor man skal betale efterlønsbidrag uafbrudt frem til den dag, man går på efterløn eller får efterlønsbevis. Af lederne mellem 35 og 45 år, som skal være tilmeldt ordningen, hvis de skal nå at have bidraget i tilstrækkeligt mange år, for at få efterløn, er det 25 procent, som har valgt at stå uden for ordningen. Af de endnu yngre er der knap 20 procent, som ikke bidrager i dag, og som heller ikke forventer at begynde at betale senere. Tabel 1: Tilmelding til efterlønsordningen fordelt efter alder Betaler du efterlønsbidrag i dag Alder Ja Nej Nej, men jeg forventer at starte senere I alt år 64% 18% 18% 100% år 71% 19% 11% 100% år 71% 26% 3% 100% år 75% 25% 0% 100% år 87% 13% 0% 100% år 91% 9% 0% 100% år 96% 4% 0% 100% Alle 82% 16% 2% 100% Årsager til at melde fra Som det fremgik af tabel 1, er der flere af ikke mindst de yngre ledere, der har fravalgt deres mulighed for at gå på efterløn. Det sker på trods af, at det med de nuværende regler stadig er en ganske god forretning at tilmelde sig ordningen, når man sammenligner med, hvilke afkast man kan få på andre typer af pensionsopsparing. Selvfølgelig er der eksempler på opsparingsformer med et væsentligt højere afkast, men der er typisk også meget større risiko for at få en dårlig forrentning. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at store private indbetalinger til pension betyder modregning i efterlønnen, og dermed en forringelse af forrentningen. Den del af deltagerne i undersøgelsen, der ikke er tilmeldt ordningen, er blevet spurgt, hvorfor de har fravalgt muligheden for efterløn. Svarene fremgår af tabel 2. 3

4 Den væsentligste årsag til ikke at være tilmeldt efterlønsordningen er den manglende tillid til, at ordningen eksisterer, når man skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Svarene understreger den usikkerhed, der fulgte i kølvandet på reformen i 1999, hvor mange mistede tilliden til ordningens fremtid. På trods af de nuværende forsikringer fra såvel regeringspartier som opposition om, at ordningen er fredet (i det mindste inden for de nærmeste år) er der altså ikke stor tiltro til, at ordningen fortsætter i sin nuværende form. 70 procent af dem, der har fravalgt ordningen angiver, at den manglende tillid har haft stor for deres valg. I forlængelse af den manglende tillid, svarer 66 procent at de har fravalgt ordningen, fordi de foretrækker at indbetale til deres egen pension. Reglerne for modregning i efterlønnen, der kom med reformen i 1999, har også haft en effekt på tilmeldingen. 48 procent svarer, at det har haft stor for deres fravalg, at modregningen har forringet ydelsen så meget, at de i dag foretrækker at indbetale til deres egen pensionsordning. Tabel 2: Årsager til ikke at være tilmeldt efterlønsordningen Stor Mindre Lille Ingen Ved ikke Jeg tror ikke at ordningen eksisterer, når jeg skal forlade arbejdsmarkedet 70% 11% 7% 8% 4% 100% Jeg foretrækker at indbetale til min egen pension 66% 19% 11% 4% 0% 100% Min private pension vil betyde så stort et fradrag i efterlønnen, at det ikke kan betale sig 48% 14% 17% 8% 14% 100% Jeg forventer at blive længere tid på arbejdsmarkedet 42% 24% 11% 13% 10% 100% Jeg kan opnå et bedre afkast af min pension andre steder 34% 23% 12% 12% 19% 100% Det er for dyrt at betale til ordningen 33% 15% 20% 23% 9% 100% Jeg er forsikret tilstrækkeligt gennem min arbejdsmarkedspension 20% 19% 22% 19% 20% 100% I alt Tillid til efterlønsordningen Som det allerede fremgik af tabel 2, er den væsentligste årsag til at fravælge efterlønsordningen tvivl om at mulighederne også eksisterer i fremtiden. Også når man spørger dem, der i dag stadig betaler efterlønsbidrag, møder man en god portion skepsis. Det gælder især blandt de yngre på arbejdsmarkedet. Mindre end 20 procent af dem under 50 år tror, at reglerne i hovedtræk vil være, som de er i dag, når de går på efterløn. Selv blandt gruppen af årige er det to ud af tre, som forventer, at der sker yderligere ændringer inden de går på efterløn. Først når man ser på dem over 55 år, 4

5 finder man udbredt tillid til ordningen. Resultaterne af undersøgelsen afslører altså en stor usikkerhed til den ordning, der er en del af grundlaget for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Tabel 3: Tillid til efterlønsordningen Tror du, at reglerne i hovedtræk vil være de samme som i dag, når du vil gå på efterløn? Nuværende alder Ja Nej I alt Under 40 år 12% 88% 100% år 18% 82% 100% år 33% 67% 100% år 70% 30% 100% % 16% 100% Alle 32% 68% 100% Forventninger til tilbagetrækningen Forventningen til tilbagetrækningsalderen kan have stor indflydelse på eventuelle overvejelser om ændringer i reglerne for efterløn. Det gælder ikke mindst i øjeblikket, hvor den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken vil blive kraftigt reduceret, når de store efterkrigsgenerationer begynder at forlade arbejdsmarkedet. Deltagerne i undersøgelsen er derfor blevet bedt om at vurdere, i hvilken alder de forventer at forlade arbejdsmarkedet. Svarene er vist i tabel 4. Hver fjerde leder forventer slet ikke at gå på efterløn. Enten fordi de ikke betaler til ordningen, eller fordi de forventer at trække sig tilbage senere, og dermed få udbetalt den maksimale præmie for at udskyde tilbagetrækningen til de er fyldt procent forventer at forlade arbejdsmarkedet, når de er 60 år. Det er især den gruppe, der har været genstand for opmærksomhed, når man har talt om nødvendigheden af at tilskynde til at udskyde tilbagetrækningen et par år. Det er bemærkelsesværdigt, at flere yngre ledere forventer at trække sig tilbage allerede som 60 årige, mens mange af dem, der i dag er i 50 erne, ønsker at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Kun 17 procent forventer at gå på efterløn med det samme, mens 63 procent regner med at vente, til de er mindst 62. Resultaterne understreger, at mange af de lidt ældre ønsker at fortsætte med at arbejde efter de er fyldt 60. 5

6 Tabel 4: Forventet tilbagetrækningsalder I hvilken alder forventer du at gå på efterløn? Nuværende alder Forventer ikke at gå på efterløn 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Under 40 år 25% 45% 0% 24% 5% 0% 100% år 25% 30% 1% 33% 10% 2% 100% år 20% 17% 0% 50% 11% 2% 100% % 4% 0% 15% 35% 8% 100% Alle 24% 28% 0% 36% 10% 2% 100% Det kan være uhyre vanskeligt at vurdere, hvornår man forventer at forlade arbejdsmarkedet ikke mindst når det ligger mange år ud i fremtiden. Der kan ske ændringer i lyst, evne og mulighed for arbejde ligesom for eksempel ægtefælles helbred kan påvirke beslutningen om tidspunkt for tilbagetrækning. Som det fremgår af tabel 5, er der siden efterlønsreformen i 1999 sket et markant fald i andelen af de årige ledere, som går på efterløn. Hvor det i 1998 var 40 procent af alle ledere, der gik på efterløn er det i dag kun 25 procent. Man har altså langt hen af vejen opnået, hvad man ville med reformen, nemlig at udskyde tilbagetrækningsalderen med et par år. At dømme efter det forventede tilbagetrækningsmønster for den gruppe, som i dag er mellem 50 og 59 år, er det en andel der vil falde yderligere. Kun 17 procent af lederne forventer at gå på efterløn, så snart det er muligt. Tabel 5: Udviklingen i andelen af de årige ledere, som går på efterløn Forventet tilbagetrækningsalder for årige Alder % 41% 39% 32% 25% 24% 17% Med udgangspunkt i den forventede tilbagetrækningsalder er lederne blevet spurgt om, hvilke begrundelse der er for deres valg. Tungest vejer de mere personlige overvejelser, hvor de fleste ønsker at prioritere andre ting højere end arbejdet. 90 procent svarer, at det har stor for deres forventning om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det gælder såvel den aldersgrupper, som er tæt ved efterlønsalderen, som de unge under 40. Alle angiver massivt, at en væsentlig årsag til at trække sig tidligere end folkepensionsalderen, er et ønske om at få tid til andre ting i livet. Knap halvdelen (47 procent) ønsker at gøre brug af, hvad de betegner som en velerhvervet ret til at gå på efterløn, mens 41 procent mener, at man har gjort sig fortjent til at trække sig tilbage efter mange års arbejde. Væsentlig færre peger på, at det er seniorers muligheder på arbejdsmarkedet, der har for forventningerne til tilbagetrækning. Alligevel er det næsten hver femte, 6

7 der mener, at tempoet er for højt til, at de ældre kan følge med, mens 16 procent ikke synes, at der er plads til seniorerne. Der er en betydelig usikkerhed ved besvarelse af spørgsmål om, hvordan man selv vil passe ind på arbejdsmarkedet, når man bliver ældre. Et bedre svar vil man formentlig få, hvis man spørger dem, der allerede har trukket sig tilbage. Det ligger desværre uden for denne undersøgelses rammer, men andre undersøgelser 1 viser, at kun 26 procent af dem, der går på efterløn, gør det helt frivilligt (det vil sige at der ikke har været tale om nedslidning, ledighed, manglende kompetencer eller lignende). Den del af undersøgelsesdeltagerne, der har svaret, at de forventer at trække sig tilbage, når de er 62 eller senere, er blevet stillet en række yderligere spørgsmål om, hvad der har fået dem til at udskyde tilbagetrækningen. Svarene er vist i den nederste halvdel af tabel 6. Af de 48 procent af alle i undersøgelsen, der forventer at vente med at gå på efterløn til de er mindst 62 år, svarer mange, at de økonomiske incitamenter har stor for deres valg. Således er der 68 procent, som ønsker at vente for at gøre pensionsmodregningen mindre, mens 63 procent svarer, at det har stor for dem, at efterlønssatsen er højere, hvis man venter til efter de 62 år. For 59 procent har det stor, at man, efter man er fyldt 62, begynder at optjene en skattefri præmie, der vokser jo længere man udskyder tilbagetrækningen. De økonomiske incitamenter, der var et resultat af reformen i 1999, har altså for, at en stor del forventer at udskyde tilbagetrækningen. 1 K. Jørgensen: Ældre og arbejdsliv tilbagetrækningsmønstre og seniorpolitik, Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning

8 Tabel 6: Årsag til tilbagetrækning Stor Mindre Lille Ingen Ved ikke I alt Jeg ønsker at få mere tid til andre ting her i livet 90% 9% 1% 0% 0% 100% Jeg ønsker at gøre brug af den ret, jeg har optjent ved at betale til ordningen i så mange år 47% 32% 13% 8% 1% 100% Jeg synes, man har gjort sig fortjent til at trække sig tilbage i den alder 41% 29% 14% 16% 0% 100% Tempoet på arbejdsmarkedet er for højt til at de ældre kan følge med 18% 30% 26% 25% 1% 100% Der er ikke plads til seniorer på arbejdsmarkedet 16% 17% 27% 37% 4% 100% Jeg vil gerne gøre plads til yngre kræfter 13% 25% 28% 34% 1% 100% Jeg ønsker at vente, så modregningen for min pension i efterlønnen bliver mindre * 68% 19% 8% 4% 1% 100% Jeg ønsker at vente, så efterlønnen er højere * 63% 21% 10% 5% 1% 100% Jeg ønsker at vente, så jeg kan få del i den skattefri præmie ** 59% 26% 10% 5% 0% 100% Jeg vil gerne have efterlønsordningen som sikkerhedsnet, hvis jeg skulle blive syg eller ledig *** 75% 15% 8% 1% 2% 100% Jeg ønsker at få hele den skattefri præmie udbetalt, når jeg fylder 65 *** 49% 29% 16% 4% 2% 100% * Kun besvaret af personer, der vil trække sig tilbage, når de er 62 eller senere. * Kun besvaret af personer, der vil trække sig tilbage, når de er 63 eller senere. * Kun besvaret af personer, der vil trække sig tilbage, når de er 65 eller senere. Udskudt tilbagetrækning I takt med at ledigheden er faldet, at der er udsigt til mangel på arbejdskraft. Samtidig betyder efterlønsordningens succes, at der årligt udbetales omkring 22 milliarder kroner, der er dermed kommet et pres fra blandt andet mange økonomer om, at ordningen i sin nuværende form er en belastning for samfundsøkonomien. Det fik som nævnt et bredt flertal i Folketinget til at gennemføre efterlønsreformen i 1999, hvor der blev indbygget incitamenter til at udskyde tilbagetrækningen til man blev 62 eller endnu senere. Reformen har haft en betydelig effekt på lederes tilbagetrækningsalder. Hvor der i 1998 var 40 procent af de årige medlemmer i Ledernes Hovedorganisation, som var på efterløn, er andelen i dag faldet til 24 procent. Det må siges at være en markant ændring, i betragtning af der er tale om ændringer i tilbagetrækning, som ofte er planlagt mange år inden, den faktisk finder sted. 8

9 Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvad der kunne få dem til at udskyde deres tilbagetrækning yderligere. Flest peger på bedre muligheder for at kombinere arbejde og efterløn. Allerede i dag er der ganske gode muligheder for at arbejde ved siden af efterlønnen, men der sker dog en modregning i efterlønnen for de timer, man bruger på arbejde. Når deltagerne i undersøgelsen ønsker bedre mulighed for at arbejde, mens de er på efterløn kan det dække over flere ting. For det første kan det tænkes, at de ønsker mindre modregning for den løn de tjener, så det dermed bliver mere økonomisk attraktivt at fortsætte med at gå på arbejde. For det andet kan det være et udtryk for, at de efterlyser job, hvor det er muligt at fortsætte med at arbejde i færre timer. Langt fra alle arbejdspladser giver i dag den fleksibilitet i ansættelsen, det kræver, hvis flere skal arbejde ved siden af efterlønnen. Det er i dag begrænset, hvor mange som benytter sig af muligheden for at arbejde ved siden af efterlønnen. For alle efterlønsmodtagere er det kun 5 procent af arbejdskraften, som forbliver i arbejdsstyrken og arbejder ved siden af efterlønnen 2. Tabel 7: Hvad kan få ledere til at udskyde tilbagetrækningen Stor Mindre Lille Ingen Ved ikke I alt Bedre mulighed for en kombination af efterløn og arbejde 62% 19% 8% 8% 2% 100% En ordning hvor man er garanteret efterløn uanset, hvornår man trækker sig tilbage 50% 24% 15% 8% 3% 100% En seniorpolitik på virksomheden, hvor der tages større hensyn til ældre medarbejdere 49% 25% 14% 10% 2% 100% En større skattefri præmie for at blive længere på arbejdsmarkedet 47% 26% 15% 10% 2% 100% Som det fremgår af tabel 7 er der stort set lige stor tilslutning til de tre andre forslag til, hvordan man kunne få flere til at udskyde tilbagetrækningen i kortere eller længere tid. Først drejer det sig om en ændring af reglerne for at modtage efterløn, så den ikke kun kan udbetales for personer mellem 60 og 64 år 3. I stedet kunne man forestille sig, at man var garanteret efterløn uanset, hvornår man trak sig tilbage. På den måde kunne man fortsætte med at arbejde til man var for eksempel 70 år for derefter at gå på efterløn. 50 procent af deltagerne i undersøgelsen har svaret, at det ville have stor for deres beslutning om, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet, hvis der var mulighed for at udskyde efterlønnen. En undersøgelse lavet af Megafon for Ledernes Hovedorganisation i januar 2003 blandt repræsentativt udvalgte interviewpersoner viste, at 27 procent af de halvår 2002, Arbejdsdirektoratet. 3 Op til 66 år i den gamle efterlønsordning. 9

10 59 årige i gennemsnit ville udskyde tilbagetrækningen med 0,76 år, hvis der blev indført en garanteret efterløn i tre år uanset alder. På længere sigt svarer det til en udvidelse af arbejdsstyrken på godt personer. En ofte fremhævet årsag til, at mange vælger at gå på efterløn er, at virksomhederne ikke har plads til de ældre medarbejdere. Ikke at de nødvendigvis bliver fyret, men det kan for eksempel være manglende fleksibilitet omkring ønsker om nedsat tid eller mindre belastende opgaver. 49 procent af deltagerne i undersøgelsen peger på, at en bedre seniorpolitik på virksomhederne vil få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Der vil senere i denne undersøgelse blive sat fokus på seniorernes mulighederne på offentlige og private virksomheder. De ældres muligheder på virksomhederne I dette afsnit ændres fokus, så der ikke længere tages udgangspunkt i den enkelte leders situation, men derimod i lederens rolle som ansvarlig for ansættelser, personalepolitik med videre, som kan have for tilbagetrækningsmønsteret på arbejdsmarkedet. En af forklaringerne på tilgangen til efterløn er, at en del ældre bliver ledige og derefter går fra ledighed til efterløn, fordi de ikke kan komme i arbejde igen. Det er derfor værd at undersøge, om ældre på arbejdsmarkedet dels har større risiko for at blive fyret dels har sværere ved at komme tilbage, hvis de først har mistet jobbet. Tabel 8 viser ledighedsrisikoen for forskellige aldersgrupper i I løbet af året var det altså 23 procent af alle arbejdsløshedsforsikrede, der var berørt af ledighed i kortere eller længere tid. En betydelig del af arbejdsstyrken mister altså af den ene eller anden grund jobbet i løbet af et år. For lederes vedkommende er det væsentligt færre, idet kun 9 procent af lederne var ledige i løbet af Lederes ledighedsrisiko er altså noget lavere end for den gennemsnitlige lønmodtager. Til gengæld stiger risikoen kraftigt med alderen. Tabel 8: Ledighedsrisiko i 2002 for forskellige aldersgrupper Alle Ledere Under 30 år 38% 9% år 26% 8% år 18% 6% år 17% 8% år 20% 13% år 25% 21% Alle forsikrede (16-64 år) 23% 9% Kilde: Danmarks Statistik Et andet udtryk for, at ældre har dårligere betingelser på arbejdsmarkedet er, at de har længere ledighedsperioder. Som det fremgår af tabel 9 er 52 procent af alle ledige kommet i arbejde igen, inden der er gået 11 uger. I den anden ende af skalaen er der 6 procent, som stadig går ledige efter 42 uger, hvilket er definitionen på, hvornår man karakteriseres som langtidsledig. For de ældre ser billedet noget anderledes ud. Af de årige er det kun 34 procent, som er i arbejde igen efter 11 uger og ved over- 10

11 gangen til langtidsledighed er der stadig 10 procent i restgruppen. For ledere er billedet det samme, blot er det endnu sværere for ældre ledige ledere at komme i arbejde igen, hvis de først er blevet ledige. Tabel 9: Ledighedslængde i 2002 for forskellige aldersgrupper Alle Ledere Alle Ledere Under 11 uger Over 42 uger år 48% 43% 6% 7% år 37% 27% 16% 19% år 34% 27% 10% 13% Alle forsikrede (16-64 år) 52% 42% 6% 10% Tabel 8 og 10 har vist, at ældre ledige har betydeligt sværere ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter ledighed og at især ældre ledere har større risiko for at miste deres arbejde. Lederne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvordan jobsikkerheden er på deres virksomhed for ældre medarbejdere i forskellige medarbejdergrupper. På de fleste virksomheder og offentlige institutioner er alder uden for jobsikkerheden. Det gælder i tre ud af fire offentlige institutioner og to ud af tre private virksomheder. Tabel 10: Jobsikkerhed for forskellige faggrupper (Ledernes bedømmelse af jobsikkerheden for ældre og yngre medarbejdere på deres virksomhed) Ældre har større jobsikkerhed Alder er uden for jobsikkerheden Yngre har større jobsikkerhed Ledere i den offentlige sektor 9% 75% 16% Øvrige funktionærer i den offentlige sektor 9% 72% 18% Timelønnede i den offentlige sektor 6% 71% 23% Ledere i den private sektor 14% 69% 17% Øvrige funktionærer i den private sektor 11% 66% 23% Timelønnede i den private sektor 11% 66% 23% Det er ledernes vurdering, at de væsentligste årsager til den højere ledighed blandt ældre er, dels at virksomhederne foretrækker yngre medarbejdere ved nyansættelser, dels at en del ældre ikke har vedligeholdt deres kompetencer og derfor ikke længere er attraktive for virksomhederne. 11

12 Tabel 11: Ledernes bedømmelse af årsagen til den høje ledighed blandt dem over 55 år (Andel der tillægger udsagnet stor ) Offentlig sektor Privat sektor Virksomhederne foretrækker yngre medarbejdere ved nyansættelser 64% 67% En del ældre har ikke vedligeholdt deres kompetencer 57% 60% Det er billigere at ansætte yngre medarbejdere 38% 31% En del ældre er ved at være udbrændte 37% 28% Ældre fyres først, når der sker nedskæringer 36% 36% Der er mange fordomme om, at ældre medarbejdere ikke er så dygtige som unge 35% 38% Ældre risikerer at blive skubbet væk nedefra af yngre med ambitioner 32% 40% Ældre får ikke mulighed for at udvikle deres kompetencer 23% 35% Også når det gælder om at komme tilbage fra ledighed erkender en del ledere, at alder har en, når der rekrutteres. 27 procent af lederne er helt enige og 37 delvis enige i, at man på deres virksomhed besætter stillingerne med personer under 50 år, hvis der er kvalificerede folk i ansøgerfeltet. Tabel 12: Ledernes bedømmelse af muligheden for at blive ansat på deres virksomhed, hvis man er fyldt 50 år Hverken Helt enig Delvis enig enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Alder er helt uden for hvem der 15% 31% 19% 26% 10% bliver ansat Hvis der er kvalificerede ansøgere under 50 år, bliver de ansat 27% 37% 23% 6% 7% Faste aldersgrænser og fratrædelsesgodtgørelse I forhold til et frit valg af tilbagetrækning er det af afgørende, om der er en fast pensionsalder på arbejdspladsen der gør, at ansættelsesforholdet senest afsluttes, når den alder nås. Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvordan reglerne for fast tilbagetrækningsalder er for forskellige personalegrupper på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af tabel 13. Blandt de forskellige personaletyper er det mest almindeligt at have en fast maksimumalder for tilbagetrækning for ledergruppen. I den offentlige sektor er der således faste regler for 55% af lederne, mens det gælder for 39 procent af lederne i den private sektor. Der er altså lidt flere offentlige arbejdspladser end private, hvor man vælger at tage afsked ved en given alder uanset ønsker og kvalifikationer i øvrigt. På trods af, at det altså er relativ mange, der er omfattet af bestemmelser om maksimumsalder på arbejdspladsen, er det de ret få som tvinges til at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder på 65. Det drejer sig om 2 procent af le- 12

13 derne i det offentlige og 7 procent i den private sektor. Blandt funktionærer og timelønnede er det endnu færre, som er underlagt den type af bestemmelser. Tabel 13: Fast aldersgrænse for tilbagetrækning for forskellige faggrupper Ledere Funktionærer Timelønnede Offentlig sektor Ingen aldersgrænse 45% 49% 56% år 2% 2% 1% 65 år 13% 15% 13% 67 år 13% 14% 13% 70 år 28% 21% 16% I alt 100% 100% 100% Privat sektor Ingen aldersgrænse 61% 65% 72% år 7% 5% 3% 65 år 22% 21% 17% 67 år 8% 8% 7% 70 år 2% 2% 1% I alt 100% 100% 100% Et andet forhold, der kan have for, hvornår medarbejderne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er fratrædelsesordninger. De gives typisk som et antal månedslønninger, som blandt andet kan udbetales til ældre medarbejdere med en vis anciennitet, hvis de forlader virksomheden før den officielle fratrædelsesalder. Svarene viser, at hver tredje virksomhed har fratrædelsesordninger for alle eller en del af de ældre ledere og funktionærer. Tabel 14: Er der fratrædelsesordninger for medarbejdere, der er 60 år eller ældre, hvis de trækker sig tilbage før den officielle fratrædelsesalder Ledere Funktionærer Timelønnede Ja, for alle 6% 5% 3% Ja, ofte 7% 5% 2% Ja af og til 25% 22% 14% Nej aldrig 63% 68% 81% I alt 100% 100% 100% Om undersøgelsen Ledernes Hovedorganisation har oprettet et LederPanel, der består af et bredt udsnit af ledere fra alle niveauer og brancher i dansk erhvervsliv. For at sikre en bred sammensætning af panelet er resultaterne vægtet, så de svarer til erhvervsstrukturen i Danmark. LederPanelet består af ledere, og de 783 indkomne svar giver dermed en svarprocent på 53. Den høje svarprocent og den brede sammensætning af panelet sikrer en stor pålidelighed i undersøgelsens resultater. 13

14 Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i februar

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Notat om tilbagetrækning

Notat om tilbagetrækning 8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Seniormøde 2017 CS. Program. Fortsætte på arbejdsmarked Tilbud fra FTF-A Retten til dagpenge Økonomi Efterlønnens finurligheder.

Seniormøde 2017 CS. Program. Fortsætte på arbejdsmarked Tilbud fra FTF-A Retten til dagpenge Økonomi Efterlønnens finurligheder. Seniormøde 2017 CS Tina Aistrup Program Fortsætte på arbejdsmarked Tilbud fra FTF-A Retten til dagpenge Økonomi Efterlønnens finurligheder 1 FTF-A hvem er vi? Centralforeningen for Stampersonale- CS s

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

FAKTA OM FLEKSYDELSEN - for dig, der er visiteret til fleksjob

FAKTA OM FLEKSYDELSEN - for dig, der er visiteret til fleksjob FAKTA OM FLEKSYDELSEN - for dig, der er visiteret til fleksjob Fleksydelse en ny mulighed for tilbagetrækning Fleksydelsesordningen er tilbud til dig, der er i et fleksjob, eller som er visiteret til ét.

Læs mere

Efterlønsordningen efter 2012

Efterlønsordningen efter 2012 AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 78 Bilag 3 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr Pensions April 2012 TEMA Tag stilling til din pension om op til ca. 67.000 kr. Beløbet kan udbetales skattefrit i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker

Læs mere

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Fusioner Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Ledernes Hovedorganisation August 2004 Indledning Eksemplerne på mislykkede fusioner mellem store virksomheder er mange og

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere