Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver"

Transkript

1 Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver HH August 2009

2 Titel: Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver Opdragsgiver: FOA Fag og Arbejde Udgivelse: August 2009 Denne analyse vedrørende organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af komunale opgaver, er udarbejdet af BONNÉN & Partners og er ikke at anvende i andet regi uden kildeangivelse. Det skal bemærkes at indholdet i analysen ikke, er at opfatte som opdragsgiverens holdninger, men udelukkende har til formål at skabe overblik over problemstillingen, herunder fremsætte forslag til ændringer i den nuværende organisation og struktur af redningsberedskabet. 2

3 Indhold Formålet med analysen... 4 Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Organisationen og strukturen af redningsberedskabet... 7 Kommunens ansvar for brandslukningsopgaven Forudsætningen for samtænkning af kommunale opgaver Fokus på det afhjælpende beredskab Brandfolk som nødbehandlere i akutberedskabet Inddragelse af redningsberedskabet i SSP-samarbejdet Kommunalt grænseoverskridende samarbejde Muligheder og perspektiver i fælles redningsberedskab Optimal og effektiv brug af samfundets samlede ressourcer Konkluderende bemærkninger

4 Formålet med analysen Formålet med denne analyse vedrørende organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver, er at identificere og fremhæve de muligheder og perspektiver, som ligger i at indrømme det kommunale redningsberedskab en større rolle i forhold til kommunens øvrige opgavesæt på tværs af de forskellige forvaltningssektorer og kommunegrænserne. Hvor det er den respektive kommunalbestyrelse, som bærer ansvaret for at redningsberedskabet indfrier de i beredskabslovgivningen omtalte krav og for at tilrettelægge et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici, er landets redningsberedskab opbygget som et enstrenget niveudelt beredskab Organisationen af redningsberedskabet, som et enstrenget niveaudelt beredskab, indrømmer ikke blot landets kommuner mulighed for at trække på bistand fra de kommunale støttepunkter og statslige beredskabscentre, men vil samtidig kunne spare kommunerne for en række unødvendige omkostninger i forbindelse med duplikeringer af i forvejen eksisterende statslige materielbeholdninger m.m. Således rettes fokus på udviklingspotentialet og mulig samtænkning af kommunale opgavefunktioner, herunder stordrifts- og uddannelsesmæssige fordele samt integration af udsatte børn og unge m.m. i forbindelse med en kommunal bibeholdelse eller hjemtagelse af brandslukningsopgaven samt muligheder for at gøre optimal anvendelse af samfundets samlede ressourcer.. 4

5 Sammenfatning Opgaven for redningsberedskabet (som på kommunalt plan er en sammenlægning af det tidligere civilforsvar og brandvæsen) går på at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på liv og værdier under alle tænkelige forhold. Redningsberedskabet er organiseret som et niveaudelt og enstrenget beredskab til varetagelse af opgaver i hele landet. Niveaudelingen består i tre dele omfattende brandbekæmpelse, personredning og miljøindsats. Det er den respektive kommunalbestyrelse, som bærer ansvaret for at redningsberedskabet indfrier de i beredskabslovgivningen omtalte krav og for at tilrettelægge et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici. Hvor 31 kommuner selv har valgt at varetage brandslukningsopgaven med sit eget kommunale brandvæsen eller frivillige, har 43 kommuner overladt den udførende del af brandvæsenet til anden privat entreprenør (læs: Falck), ligesom 24 kommuner har delt brandslukningsopgaven mellem eget kommunale brandvæsen og anden privat entreprenør. Den mest fremtrædende forskel på et af kommunen selv drevet redningsberedskab og ved at overlade dette til en privat entreprenør, drejer sig om retten til bygninger, faciliteter og adgangen til samt besiddelsen af viden og ekspertise. Hvor redningsberedskabets opgavesæt er klart formuleret, synes redningsberedskabets kompetencer og kapaciteter alt andet lige at kunne finde stadig større anvendelse i forhold til kommunens øvrige opgavesæt under forudsætning af, at samtænkningen finder sted med respekt for hvervets kerneydelse. Forudsætningen for samtænkningen af det som kan betragtes som værende relevante kommunale opgavefunktioner og skabelse af nye synergieffekter, er dog at beredskabet i almindelighed er en del af myndigheden, ligesom det afhjælpende beredskab ikke søges udliciteret. Samtænkningen af relevante kommunale opgavefunktioner med det kommunale redningsberedskab som omdrejningspunkt, handler først og fremmest om at udvide det afhjælpende beredskabs palette mest muligt. I en naturlig forlængelse heraf synes det oplagt, at udvide opgaveporteføljen til også at omfatte evakuerings- og forebyggelsesopgaver, med det formål på forhånd at få kommunens ansatte og institutioner integreret i beredskabet. At udvide fokus og uddannelsen vil være hensigtsmæssigt og optimalt ud fra en drifts- og samfundsmæssige betragtning, ligesom kommunen samtidig indrømmer sig selv mulighed for at gøre anvendelse af redningsberedskabet i forhold til planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats. 5

6 I den forbindelse skal det bemærkes at nødbehandlere spiller en væsentlig rolle i akutberedskabet og den præhospitale indsats, hvilket er tilstrækkelig dokumenteret i flere undersøgelser, hvori det understreges at tilstedeværelsen og inddragelsen af nødbehandlere reducerer responstiden i tilfælde med hjertestop. Det samme vil gøre sig gældende for SSP-samarbejdet, som i dag blot omfatter Skolen, Socialforvaltningen og Politiet. Dog synes det oplagt og logisk at udvide SSP-samarbejdet til også at omfatte andre mulige og relevante aktører, herunder redningsberedskabet. At skabe interesse blandt unge for hvervet i almindelighed vil ikke blot kunne skabe potentialet for fremtidig rekruttering, men samtidig og i særdeleshed kunne indgå som et relevant redskab (blandt flere) i forhold til den kriminalitetsforebyggende indsats over for udsatte børn og unge. Modsat i Danmark drives i andre lande, herunder Sverige en lang række redningsberedskaber, som dækker mere end egen kommune. I den forbindelse skal Storstockholms Brandförsvar og Räddningstjenesten Storgöteborg finde omtale, som dækker henholdsvis 10 og 6 kommuner med et og samme redningsberedskab. Ved at samarbejde på tværs af kommunegrænserne, vil fokus på bedre vis end det i dag er tilfældet kunne rettes på rationalet, hvorved det alt andet lige vil blive lettere at prioriterer materiel og investeringer via den bedre koordinering, som muliggøres. Samtidig synes det mere hensigtsmæssigt om deltidsbrandfolk får ansættelse i kommunen på fuldtid, samtidig med at de løser en række andre relevante kommunale opgavefunktioner og dermed vil kunne fastholdes på den respektive brandstation. Af samme årsag bør man påbegynde en proces med fastansættelse af deltidsbrandfolk, som netop vil kunne varetage flere opgavefunktioner. At medtænke kommunale arbejdspladser, vil dog forudsætte at redningsberedskabet integreres i kommunens daglige drift. I mulige overvejelser om et grænseoverskridende samarbejde i forhold til de respektive beredskabselementer indenfor det kommunale redningsberedskab, synes det oplagt at fokusere på de synergier og beredskabsmæssige produktive fordele, der øjensynligt ligger i det statslige regionale redningsberedskab i den nuværende struktur. En større inddragelse og anvendelse af NIVEAU 3 beredskabet, vil ikke blot sikre et effektivt og handledygtigt redningsberedskab, men samtidig spare kommunerne for en række unødvendige omkostninger i forbindelse med duplikeringer af i forvejen eksisterende statslige materielbeholdninger m.m. Med henblik på at skabe det nødvendige kendskab i kommunerne til det statslige regionale redningsberedskab, herunder udbygge samarbejdet og trække på de muligheder som staten har stillet til rådighed, bør også Beredskabsstyrelsen være repræsenteret i de respektive kommunale beredskabskommissioner. 6

7 Indledning Intentionen med den kommunale strukturreform var at give kommunerne en større volumen, og dermed indrømme den offentlige sektor bedre muligheder og forudsætninger for at løse sine opgaver med høj kvalitet så tæt på borgerne som muligt, som det udtrykkes i bevæggrundene for strukturreformen. 1 Hvor sundhed, det sociale område, beskæftigelse, specialundervisning, natur, miljø og planlægning samt kultur og borgerbetjening hører til blandt de velkendte kommunale opgaver, synes omvendt kommunens ansvar for brandslukningsopgaven ikke i samme udstrækning at finde tilstrækkelig bevågenhed. At kommunerne ikke har fået udnyttet de flere og større muligheder i forhold til brandslukningsopgaven og således fået et tilstrækkeligt stort udbytte af strukturreformen, synes bekræftet, herunder det manglende fokus på udviklingspotentialet og mulige samtænkning af en række relevante kommunale opgavefunktioner. 2 Brandslukningsopgaven vil være et både oplagt og logisk omdrejningspunkt for samtænkningen af en række relevante kommunale opgavefunktioner, som samtidig vil indrømme kommunen stordrifts- og uddannelsesmæssige fordele samt supplere og komplementære akutberedskabet, ligesom redningsberedskabet vil kunne bistå i forbindelse med integration af udsatte børn og unge m.m. Forudsætningen for at kunne drage optimal udnyttelse heraf og ikke mindst skabe samt udvikle nye synergieffekter på tværs af sektorerne, vil dog være at kommunen selv varetager og/eller hjemtager brandslukningsopgaven med eget brandvæsen eller i fællesskab med andet kommunalt redningsberedskab. Organisationen og strukturen af redningsberedskabet Redningsberedskabet er en integreret del af samfundets beredskab, hvor opgaver til løsning retter sig mod fred såvel som krig, ligesom redningsberedskabet uafhængigt træffer egne foranstaltninger til løsning af de opståede problemer eller opgaver. 3 Opgaven for redningsberedskabet (som på kommunalt plan er en sammenlægning af det tidligere civilforsvar og brandvæsen) går på at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på liv og værdier under alle tænkelige forhold. 4 1 For mere herom henvises til: Kommunalreformen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København, december 2006, version 1.0, kapitel 1, s.1. 2 Årsagen til at mange kommuner har udliciteret brandslukningsopgaven gennem mange år, skyldes med sandsynlighed de dengang små kommunestørrelser, manglende fokus på brandvæsenet, og integrationen med ambulancetjenesten. 3 For mere herom henvises til 1 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar For mere herom henvises til 12 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar

8 Redningsberedskabet er organiseret som et niveaudelt og enstrenget beredskab til varetagelse af opgaver i hele landet. Niveaudelingen består i tre dele omfattende brandbekæmpelse, personredning og miljøindsats. NIVEAU 1 udgøres af den givne primærkommunes beredskab. Her er tidsrammen fra varsling til indsats fra 10 til 15 minutter, hvad angår brand og redning. 5 NIVEAU 2 består af 9 kommunale og 5 statslige støttepunkter, hvor assistance med særligt materiel til de kommunale redningsberedskaber tilbydes indenfor omkring en time. Støttepunkternes primære opgaver er fyldning af trykluftflasker, belysning af skadested og vandforsyning til brand. 6 NIVEAU 3 udgøres af de 5 statslige beredskabscentre og frivillighedscentret i Hedehusene, som ligeledes indgår i NIVEAU 3 beredskabet med store mandskabsstyrker med særlige kompetencer til brand- miljø- og redningsindsatser m.m. til assistance for de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder med beredskabsopgaver. NIVEAU 3 har assistancedækning indenfor omkring to timer. Hovedparten af Danmark er dog dækket på mindre end en time. 7 I det enstrengede niveaudelte beredskab, skal de enkelte niveauer ses som dele af et samlet beredskab. Således vil NIVEAU 1 altid blive aktiveret i forbindelse med indsats, hvor NIVEAU 2 kun vil blive indsat i tilfælde, hvor NIVEAU 1 ikke råder over det særlige materiel, der er placeret ved støttepunkterne. Dog skal det bemærkes, at NIVEAU 2 beredskabet er et materielberedskab, der er at betragte som udvidet mellemkommunalt bistand. Værtskommunerne for de 9 kommunale støttepunkter er valgt på baggrund af at disse i forvejen råder over tilstrækkelige ressourcer, som muliggør hjælp til de omkringliggende kommuner. 5 Hvor tidsrammen fra varsling til indsats typisk forventes at kunne ske indenfor 15 minutter, pågår der dog intet lovkrav herom. Med henvisning til bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, er eneste lovkrav at førsteudrykningen skal have forladt brandstationen indenfor 5 minutter. For mere herom henvises til: Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, og Beredskabsstyrelsens brev af 19. august 2005 til bl.a. samtlige kommunale redningsberedskaber med bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab samt vejledning nr. 185 af 23. november 1993 om det kommunale redningsberedskabs struktur og administration. 6 Miljøindsatsen er ligeledes opdelt i tre trin, hvor TRIN 2 er baseret på 5 statslige beredskabscentre og omkring 50 kommunale beredskabsstationer, hvor assistance tilbydes indenfor omkring 30 minutter. NIVEAU 2 og TRIN 2 er først og fremmest relevant i forhold til levering af specialmateriel, som ikke er til rådighed i primærkommunerne. 7 Miljøindsatsen på trin 3 udgøres ligeledes af de 5 statslige beredskabscentre med specialmateriel og store mandskabsstyrker med særlige kompetencer med dækning indenfor to timer. Hvor de kommunale støttepunkter geografisk er placeret i Aalborg, Århus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Fredensborg, Greve, og Nykøbing Falster, er de statslige beredskabscentre placeret i Haderslev (Beredskabsstyrelsen Sydjylland), Herning (Beredskabsstyrelsen Midtjylland), Thisted (Beredskabsstyrelsen Nordjylland), Næstved (Beredskabsstyrelsen Sjælland) og Allinge (Beredskabsstyrelsen Bornholm) samt Beredskabsstyrelsens Frivillighedscenter (Hedehusene), som indgår i NIVEAU 3 beredskabet. 8

9 Københavns Brandvæsen på terrorøvelse BONNÉN NIVEAU 2 beredskabet er således ikke tænkt til umiddelbar anvendelse i værtskommunerne, medmindre egne ressourcer kan betragtes som værende opbrugte eller andre forhold taler for anvendelse. 8 NIVEAU 3 skal på lignende vis forstås som supplement til det kommunale NIVEAU 1 beredskab, politi, fødevarestyrelsen m.fl., og indsættes i forbindelse med indsatser af en sådan størrelse og beskaffenhed, at opgaven kun forsvarligt kan løses med indsættelse af specialmateriel og/eller store mandskabsstyrker med særlige kompetencer. Således skal det statslige regionale redningsberedskab kunne yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger. 9 8 At lade de kommunale støttepunkter finde anvendelse i værtskommunens dagligdage beredskab, ville kunne opfattes som statslige subsidier til de 9 udvalgte værtskommuner på bekostning af landets øvrige kommuner, som ikke vil kunne drage samme fordel. 9 For mere herom henvises til 7 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar

10 Ydermere vil Beredskabsstyrelsen kunne indgå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af ulykker eller katastrofer, om, at det statslige regionale redningsberedskab varetager opgaver for eller yder bistand til disse. 10 Med henblik på netop at få optimal udnyttelse af ressourcerne, synes det hensigtsmæssigt om NIVEAU 2 beredskabet, som synes mere eller mindre overflødiggjort i forbindelse med den kommunale strukturreform, blev integreret med NIVEAU 1 og NIVEAU 3 beredskabet. 11 Ved at lade NIVEAU 2 beredskabet sammenlægge med NIVEAU 1 og NIVEAU 3 beredskabet, vil det forskellige materiel efterfølgende kunne fordeles i det pågældende støttepunkts dækningsområde, hvilket samtidig giver en række kommuner mulighed for at specialisere sig, ligesom det er antagelsen at materialet vil finde større anvendelse end det i dag er tilfældet. 12 Uafhængig af om NIVEAU 2 beredskabet måtte blive integreret med NIVEAU 1 og NIVEAU 3 beredskabet, vil det enstregede niveaudelte beredskab, være at betragte som et oppusteligt beredskab, hvor indsatslederen i en hvilken som helst situation har mulighed for at give indsatsen den fornødne størrelse i forhold til opgaven. 13 Kommunens ansvar for brandslukningsopgaven Det er den respektive kommunalbestyrelse, som bærer ansvaret for at redningsberedskabet indfrier de i beredskabslovgivningen omtalte krav og for at 10 For mere herom henvises til 8 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar Som det fremgår af den politiske aftale for redningsberedskabet blev det niveaudelte beredskab introduceret, herunder etableringen af de kommunale støttepunkter. I en analyse fra dengang Sundheds- og Indenrigsministeriet, blev det således anført, at der etableres eksempel seks-syv støttepunktsstationer i medfør af 12, stk. 3 eller flere afhængig af antallet af statslige regionale beredskabscentre vil alle kommuner inden for ca. en 1 time kunne modtage bistand enten fra disse støttepunktsstationer eller fra beredskabscentrene til løsning af mere specialiserede opgaver, hvor der skal benyttes særligt materiel, som det enkelte kommunale redningsberedskab ikke råder over. De efterfølgende oprettede kommunale støttepunkter blev baseret på beredskabslovens 12, stk. 2 (tidligere stk. 3) om udvidet kommunal bistand. For mere herom henvises til 12, stk. 2 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar Samtidig og ydermere vil en specialisering af kommunernes redningsberedskaber ved en sammenlægning af NIVEAU 1 og NIVEAU 2 beredskabet, kunne understøtte det frivillige engagement i stadig større udstrækning. 13 Som udtrykt i beredskabsloven, skal den tekniske leder af indsatsen på skadestedet tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang.. I den forbindelse skal det bemærkes, at den tekniske indsatsleder træffer egenhændig beslutning om hvorvidt der bliver kaldt assistance fra andet mellemkommunalt redningsberedskab eller det statslige regionale redningsberedskab. For mere herom henvises til 18, stk. 2 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar

11 tilrettelægge et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici. 14 At yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats være sig i forhold til brande, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer, akutte uheld med farlige stoffer på landjorden og i søer, vandløb samt havne, og andre ulykker som finder sted inden for kommunens grænser. Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt vælge selv at stå for brandslukningsopgaven eller indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse herom eller med private redningsvæsener, ligesom to eller flere kommunalbestyrelser kan vælge at samordne deres redningsberedskaber, og dermed drive redningsberedskabet i fællesskab. 15 Hvad angår muligheden for at drive redningsberedskabet i fællesskab indrømmer beredskabsloven gode muligheder for samarbejde på tværs af kommunegrænsen, og som en egentlig samordning (læs: fælles beredskab). 16 Hvor 31 kommuner selv har valgt at varetage brandslukningsopgaven med sit eget kommunale brandvæsen eller frivillige, har 43 kommuner overladt den udførende del af brandvæsenet til anden privat entreprenør (læs: Falck), ligesom 24 kommuner har delt brandslukningsopgaven mellem eget kommunale brandvæsen og anden privat entreprenør. 17 Det er ikke fordi et kommunalt drevet brandvæsen er forbundet med større omkostninger end ved at lade driften varetage af en privat entreprenør, hvilket bekræftes af stadig flere 14 Efter vedtagelse af kommunalbestyrelsen indgår planen for det kommunale redningsberedskab, som en delplan i planen for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Hvor en stor del af redningsberedskabets opgaver således varetages på decentralt niveau i primærkommunerne, er det omvendt Beredskabsstyrelsen, som er tillagt den koordinerende og styrende funktion. 15 For mere herom henvises til 10 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar I den forbindelse skal henvises til en række bekendtgørelser og vejledninger om det kommunale redningsberedskabs opgaver m.v., hvis indhold bl.a. fastlægger en række minimumskrav til det kommunale redningsberedskab. For mere herom henvises til: Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, og Beredskabsstyrelsens brev af 19. august 2005 til bl.a. samtlige kommunale redningsberedskaber med bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab samt vejledning nr. 185 af 23. november 1993 om det kommunale redningsberedskabs struktur og administration samt om samarbejdsforme, som dog er under fortsat revision. 17 Det skal bemærkes at det oplyste antal kommuner, som selv har valgt at varetage brandslukningsopgaven med sit eget kommunale brandvæsen eller frivillige eller har ladet den udførende del af opgaven varetage af anden privat entreprenør og/eller delt brandslukningsopgaven mellem eget kommunale brandvæsen og anden privat entreprenør, kan have ændret sig med henvisning til de igangværende udbud og beslutninger. 11

12 kommunalbestyrelser, som med samme begrundelse har besluttet at fastholde eller hjemtage brandslukningsopgaven. 18 Således også opfattelsen i Odsherred Kommune, som i 2006 besluttede at fastholde sit eget kommunale brandvæsen i Nykøbing Sjælland, Trundholm og hjemtage brandslukningsopgaven i Dragsholm, som i forvejen var udliciteret. 19 At stadig flere kommuner har besluttet sig for og/eller overvejer selv at stå for brandslukningsopgaven, tæller blandt de seneste eksempler Faxe Kommune. 20 Ifølge Faxe Kommune, vil kommunen ved en hjemtagelse kunne skabe en bedre udnyttelse af de økonomiske midler, ligesom Faxe Kommune samtidig og i videre udstrækning vil kunne samtænke en række andre oplagte kommunale opgavefunktioner med redningsberedskabet som omdrejningspunkt. 21 Forudsætningen for samtænkning af kommunale opgaver Fordelen ved den nuværende og velkendte organisation og struktur af NIVEAU 1 beredskabet med en fordeling af opgaverne mellem kommunale brandvæsner og Falck entreprisebrandvæsner, er at disse som hovedregel har fundet sin form med stor 18 I brandredegørelse for 2008 fra Falck henvises til omtale i World Fire Statistics fra Geneve, hvori det hedder at de lave danske udgifter skyldes først og fremmest den private virksomhed Falck, der driver mange brandvæsner sammen med ambulancer, redningstjeneste og mobilitetsydelser. Det skal dog bemærkes at de af Falck selv specifik udvalgte lande i egen brandredegørelse omvendt har at gøre med færre branddøde per indbyggere. Således synes de omtalte lave danske udgifter ikke umiddelbart at betragte som nogen argumentation eller kvalitetsstempel af nuværende organisation og struktur med kommunale brandvæsner og Falck entreprisebrandvæsner. Hvad angår omkostningerne vil omlægningen ifølge Falck og med henvisning til den lokale risikobaserede dimensionering medføre en ændring af virksomhedens prisstruktur, hvor nogle kommuners aftale med Falck vil stige i pris og andre falde. Hvorvidt kommunerne oplever prisfald synes umiddelbart vanskeligt at vurdere ud fra den mellem Falck og KL forhandlet standardaftale. Hvor KL stiller en standardaftale til rådighed for kommunerne, som kan finde anvendelse som udgangspunkt for deres aftale med Falck, er det dog de respektive kommuner selv der indgår aftalen med Falck. Ydermere er den nye standardaftale ikke længere at betragte som en standard men mere og snarere som et paradigme vedrørende de for kommunen relevante problemstillinger. Således står det alt andet lige kommunen frit for, hvordan aftalen i sin helhed skal udformes, ligesom der heller ikke længere forhandles om faste priser for dele af et beredskab. Endelig synes kommunernes totale udgifter til beredskab heller ikke anvendelige, idet disse indeholder eller kan indeholde mange forskellige elementer, ligesom der ofte er indbygget en lang række serviceopgaver for andre dele af de kommunale forvaltninger. For mere herom henvises til: Brandredegørelse 2008, Falck, Danmark A/S, København, juni 2009, kapitel 1, s. 4 og kapitel 12, s For mere herom henvises til: Arbejdsgruppen vedrørende brandvæsnet, Højby, 31. marts 2005, s For mere herom henvises til: Undersøgelse af mulighederne for fremtidig udførsel af brandsluknings- og redningsopgaven i Faxe Kommune, Riskplan, København, 20, januar 2008, s Bevæggrundene for Faxe Kommunes beslutning om at hjemtage brandslukningsopgaven fra Falck den 1. juli 2010, skyldes den varslede prisstigning sammenholdt med egne beregninger, som viser at Faxe Kommune ved en hjemtagelse af brandslukningsopgaven vil kunne reducere udgifterne samtidig med at man vil kunne udskifte nuværende vognpark med nyt materiel. For mere herom henvises til: Undersøgelse af mulighederne for fremtidig udførsel af brandsluknings- og redningsopgaven i Faxe Kommune, København, 20, januar

13 kontinuitet og stabilitet landet over, som det udtrykkes i brandredegørelsen 2008 fra Falck. 22 Forudsætningen for samtænkningen af relevante kommunale opgavefunktioner på tværs af forvaltningssektorerne og optimalt udbytte heraf, vil dog omvendt kræve en planlægning og organisation af brandslukningsopgaven uafhængig af allerede etablerede og velkendte strukturer. Redningsberedskabets opgavesæt er klart formuleret. Alligevel synes redningsberedskabets kompetencer og kapaciteter alt andet lige at kunne finde stadig større anvendelse i forhold til kommunens øvrige opgavesæt under forudsætning af, at samtænkningen finder sted med respekt for hvervets kerneydelse. Det er forventningen at samtænkningen af relevante opgavefunktioner vil styrke kommunens samlede beredskab og service, samtidig med at det kommunale redningsberedskab vil kunne fastholde fokus på brandslukningsopgaven som sin kernekompetence. Hvad i den forbindelse skal understreges er, at kommunale redningsberedskaber på bedre vis end private entreprenører vil kunne fokusere på løsningen af opgaven mere og snarere end økonomien i opgaven. 23 Hvor flere opgaver kan være relevante i forhold til en samtænkning mellem redningsberedskabet og andre relevante kommunale opgavefunktioner, vil flere af dem dog kun med fordel kunne udføres, såfremt man vælger et kommunalt udrykningskorps, som det blev udtrykt i rapporten fra arbejdsgruppen i Odsherred Kommune. 24 Hvor kerneydelserne i de tre redningsberedskaber i Odsherred Kommune var de samme omfattende udrykning til brand og redning, brandsyn, brandteknisk sagsbehandling m.v., var der alligevel forskelle. Ifølge arbejdsgruppen var netop den største forskel Dragsholm, som havde udliciteret udrykningskørslen til en privat entreprenør, hvilket i sig selv lægger store begrænsninger på hvilke opgaver, som brandfolkene kan udføre ( ) For mere herom henvises til: Brandredegørelse 2008, Falck, Danmark A/S, København, juni 2009, kapitel 1, s At basere budgettet for brandslukningsopgaven på større dele af den indtægtsdækkende virksomhed, synes ikke umiddelbar hensigtsmæssigt, idet dette ikke vil give det reelle billede af omkostningsniveauet, ligesom det ikke synes tilstrækkeligt stabilt i forhold til planlægningen af de kommunale budgetter. 24 Det være dig ledelse af serviceafdeling, drift af administrationsbygninger, postkørsel mellem afdelingerne, opsætnings og servicering af nødkald for hjemmeplejen, servicering af hjemmeplejens biler, udkørsel af mad til pensionister, alarmkørsel, rejsning af faldpatienter, servicering af hjælpemidler og overvågning af kommunens elevatorer. For mere herom henvises til: Arbejdsgruppen vedrørende brandvæsnet, Højby, 31. marts 2005, s Dernæst var opgaverne i Nykøbing fordelt mellem Brandvæsenet, som står for udrykningskørslen, og Teknik og Miljø, som forestår brandsyn, brandteknisk sagsbehandling m.v. For mere herom henvises til: Arbejdsgruppen vedrørende brandvæsnet, Højby, 31. marts 2005, s.1. 13

14 Forudsætningen for samtænkningen af det som kan betragtes som værende relevante kommunale opgavefunktioner og skabelse af nye synergieffekter, er dog at beredskabet i almindelighed er en del af myndigheden, ligesom det afhjælpende beredskab ikke søges udliciteret. Udlicitering af redningsberedskabet eller hele eller dele af det afhjælpende beredskab vil alt andet lige vanskeliggøre og/eller umuliggøre samtænkningen af relevante kommunale opgavefunktioner på tværs af forvaltningssektorerne. I forbindelse med risikodimensioneringen opstillede arbejdsgruppen således forslag til hvilke opgaver, som brandvæsenet med fordel kan udføre som kommunalt og som er udliciteret, således at dette kan indgå i beslutningsmaterialet for Sammenlægningsudvalget, som det blev påpeget. 26 Hvad angår bevæggrundene for Faxe Kommunes beslutning om at hjemtage brandslukningsopgaven, fremhæves ydermere økonomien i Faxe Brandvæsen, som bliver mere fleksibel, idet der ikke er bundet et fast beløb til den operative del, som det er tilfældet i dag, hvor der er et fast beløb, der betales for kontrakten med Falck. 27 Den mest fremtrædende forskel på et af kommunen selv drevet redningsberedskab og ved at overlade dette til en privat entreprenør, drejer sig om retten til bygninger og faciliteter og adgangen til samt besiddelsen af viden og ekspertise. Således vil hjemtagningen af opgaven for Faxe Kommune medføre, at der vil ske en opsparring i køretøjer, materiel og bygninger, hvor det i dag er ren leje, som det hedder i undersøgelsen fra Riskplan. 28 Fokus på det afhjælpende beredskab Samtænkningen af relevante kommunale opgavefunktioner med det kommunale redningsberedskab som omdrejningspunkt, handler først og fremmest om at udvide det afhjælpende beredskabs palette mest muligt. Det være sig relevante opgavefunktioner som kemi, bådberedskabet, frigørelse, hjertestarterenhed, bistand til hjemmeplejen med tunge patienter, transport af varmholdt mad til hjemmeboende, eller tilsyn af brandslukkere i offentlige bygninger, kontrol og reparation af brandmateriel for aktører i samfundets beredskab, følgeskadebekæmpelse (genhusning), værkstedsfunktion og kursusvirksomhed 26 Derudover indgik ligeledes de forskellige muligheder og perspektiver ved en hjemtagelse af brandslukningsopgaven. For mere herom henvises til: Arbejdsgruppen vedrørende brandvæsnet, Højby, 31. marts 2005, s For mere herom henvises til: Undersøgelse af mulighederne for fremtidig udførsel af brandsluknings- og redningsopgaven i Faxe Kommune, Riskplan, København, 20, januar 2008, kapitel 3, afsnit 3.2, s For mere herom henvises til: Undersøgelse af mulighederne for fremtidig udførsel af brandsluknings- og redningsopgaven i Faxe Kommune, Riskplan, København, 20, januar 2008, kapitel 3, afsnit 3.2, s

15 Som en naturlig følge heraf synes det oplagt, at udvide opgaveporteføljen til også at omfatte evakuerings- og forebyggelsesopgaver med det formål på forhånd at få kommunens ansatte og institutioner integreret i beredskabet. I de videre overvejelser herom bør man samtidig overveje, hvorvidt brandmænd ikke bør indrømmes en større og mere omfattende uddannelse. I Danmark modtager en brandmand kun omkring 250 timers uddannelse medmindre man har gennemført den beredskabsfaglige uddannelse som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, som har en varighed af omkring 900 timer. 29 Taget brandfolkenes meget samfundsvigtige og farlige hverv i betragtning, synes det dog bemærkelsesværdigt at uddannelsen ikke er mere omfattende end det er tilfældet. Således bør det overvejes, om uddannelsesniveauet bør løftes til niveau med eksempelvis Sverige og Finland. Ikke mindst med det formål at få den tilpasset kommunernes øvrige krav. 30 Det skal her fremhæves, at Århus Brandvæsens såkaldte Task Force understøtter ekstraordinære hændelser, hvor brandvæsnets personel yder den nødvendige kollegastøtte i forhold til hændelse i en kommunal bygning og/eller i forbindelse med kommunale aktiviteter. At kommunen kan tage udgangspunkt i egne strukturer fremmer både fleksibiliteten og effektiviteten, herunder optimal udnyttelse af egne ressourcer, hvilket også Roskilde Kommune er et fremtrædende eksempel på. Hvor tilsynet med kommunale institutioner som regel varetages af en række forskellige private vagtselskaber, har man for Roskilde Kommunes vedkommende omvendt valgt at lade Roskilde Brandvæsen stå for opgaven. Når Roskilde Brandvæsen blev tildelt opgaven og i øvrigt kunne løse denne på mere økonomiske fordelagtige vilkår end en privat entreprenør, skyldtes det samtænkningen med redningsberedskabets øvrige opgavesæt omfattende bl.a. kontrol af brandslukningsudstyr på institutioner og tilsyn af kommunens brandhaner m.m. Ydermere varetager Roskilde Brandvæsen også udbringning af varmholdt mad til institutioner, hvilket betyder at ældre medborgere hver dag får besøg af brandfolk, som er uddannede til at observere deres tilstand, ligesom personalet regelmæssigt rekvirerer ambulance eller sygeplejerske via stationens vagtcentral. 29 Denne uddannelse omfatter blandt andet brandmandsuddannelsen, hvor den værnepligtige lærer at betjene brandslukningsmateriel, røgdykkeruddannelsen, en udvidet førstehjælpsuddannelse, en grunduddannelse i redningstjeneste med mulighed for at gå op til funktionsuddannelse i redning og en grundlæggende uddannelse i indsats ved uheld med farlige kemikalier. Endelig aflægges der under uddannelsen en række kompetencegivende prøver indenfor områderne brand, redning og førstehjælp. På den baggrund kan det ikke undre, at et stort antal brandmænd i Danmark er tidligere værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen. 30 Det vil derfor være oplagt om Beredskabsstyrelsen tog initiativ til at udvikle en større og mere omfangsgribende uddannelse på området. 15

16 Hvad også bør finde omtale er varetagelsen af kommunens risikostyring, herunder og i særdeleshed kommunens forsikringspolitik omfattende bygninger, køretøjer m.m., som med rette vil kunne finde sted i regi af det kommunale redningsberedskab. I forlængelse heraf, synes det både logisk og oplagt at fokus udvides til også at omfatte kommunens skadesvurdering, herunder hvordan skaderne kan udbedres på bedst mulige og mest effektive vis. Hvor redningsberedskabets forebyggende virksomhed er omtalt i beredskabsloven, synes der at være både plads og rum til at udvide de i beredskabsloven omtalte krav til også at omfatte den akutte del. I beredskabsloven hedder det at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 31 Således vil ansatte i redningsberedskabet kunne indgå i den daglige drift gennem tilkaldevagten. I den forbindelse vil opmærksomheden kunne rettes på områder, som vejvagten, miljøvagten, vinterberedskabet, vagthavende vejinspektør m.fl. Brandfolk som nødbehandlere i akutberedskabet At udvide fokus og uddannelsen vil være hensigtsmæssigt og optimalt ud fra en drifts- og samfundsmæssige betragtning, ligesom kommunen samtidig indrømmer sig selv mulighed for at gøre anvendelse af redningsberedskabet i forhold til planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats samt bidrage til honoreringen af den politiske ambition om at hjælpen skal være fremme indenfor makismalt 15 minutter. 32 Med fokus på antallet af ambulanceberedskaber, der vil kunne dække geografien og sikre livsvigtige funktioner, bør således også andre komplementerende og supplerende tiltag 31 For mere herom henvises til 12 i beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30. april 2003, 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og 17 i lov nr. 69 af 4. februar Omlægningen af sygehusstrukturen i regionerne har medført, at en række akutmodtagelser er nedlagt eller planlægges bragt til ophør. Som følge af disse omstruktureringer vil der i en række tilfælde opstå længere afstand mellem de tilbageværende akutmodtagelser og skadestuer. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der tale om en nødvendig udvikling, hvis borgerne også fremover skal kunne forvente et behandlings- og plejetilbud af høj faglig og ensartet kvalitet, hvilket kun synes praktisk realisabelt gennem en fortsat specialisering af sundhedsvæsnets akutafdelinger. Således vil det være fortsat nødvendigt at udvikle og udbygge såvel det akutte beredskab i almindelighed som den præhospitale indsats i særdeleshed for at sikre borgerne en hurtig, sammenhængende og effektiv samt kvalificeret hjælp, uanset hvor i landet, man måtte befinde sig. For mere herom henvises til rapport: Fremtidens akutberedskab Sundhedsstyrelsens oplæg, København, november 2006: rapport: Regionernes investerings- og sygehusplaner, screening og vurdering, regeringens ekspertpanel, København, november 2008, kapitel 3, afsnit 3.2, s. 21 og analysen: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats, BONNÉN & Partners, april 2009, s

17 kunne gøre sig gældende, herunder det store uudnyttet potentiale hos landets kommunale redningsberedskaber. 33 I den forbindelse skal blandt andet henvises til Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og deres koncept med nødbehandlere, kaldet rådighedsvagten. I tilfælde af alarmering til ulykker med personskade, kører rådighedsvagten direkte til skadestedet og indleder nødbehandling. 34 Redningsberedskabet er at betragte som den mest centrale tekniske redningsressource i landet. Den findes i alle kommuner, ligesom redningsberedskabet opererer med en hurtig responstid, hvilket i sig selv gør brandvæsenet til en central og vigtig aktør i samfundets samlede beredskab, herunder også akutberedskabet. I visse situationer vil brandfolk modsat ambulancereddere være eneste aktører med adgang, idet disse råder over det særligt/nødvendige sikkerhedsudstyr Det være sig i forhold til eksempelvis trafikuheld i situationer, hvor ambulancen endnu ikke måtte være fremme, samt via det tværfaglige samarbejde mellem brandfolk og ambulancepersonel i det præhospitale arbejde. 35 Hvad i den forbindelse skal finde omtale, er frigørelsesopgaven som i dag er et kommunalt ansvarsområde, hvorfor det kun synes logisk og naturligt at brandfolk pålægges krav om uddannelse omfattende kompetencer, med henblik på håndtering af tilskadekommende. 36 Nødbehandlere er at betragte som personel, der har opnået viden og færdigheder, der i vid udstrækning overstiger den almindelige førstehjælpers. 37 Det er personel, der giver en overdragelse, der sikrer videre behandling meget hurtigt, og hvor ambulancereddere og/eller læger kan bygge videre på behandling i løbet af meget kort tid For mere herom henvises til analysen: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats, BONNÉN & Partners, København, april 2009, s Udover at bistå i ulykker med personskader, omfatter rådighedsvagtens opgavesæt støtte til hjemmeplejen ved akutte nødkald fra hjertepatienter, løft af tunge klienter, assistancer ved fejl på hjælpemidler, tekniske problemer med hjemmeplejebiler m.m., ligesom rådighedsvagten rykker ud i tilfælde af tyrverialarm fra kommunale bygninger, tekniske problemer m.v. Rådighedsvagten varetages indenfor normal arbejdstid af det faste personale på brandstationerne i Birkerød, Hørsholm og Søllerød og udenfor normal arbejdstid af en brandmand på tilkald fra sin egen bopæl. 35 For mere herom henvises til analysen: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats, BONNÉN & Partners, København, april 2009, s Hvor opgaven med frigørelse af fastklemte tidligere hørte under ambulancetjenesten, blev Forsvarsministeriet og dengang Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2008 beslutning om, at overlade ansvaret hos landets redningsberedskaber. Således har kommunen fra og med den 1. januar 2008 haft ansvaret for frigørelse af fastklemte. Når redningsberedskabet fik overdraget opgaven, skyldtes det ikke mindst at netop landets redningsberedskaber råder over det nødvendige materiel til frigørelsesopgaven. 37 Konceptet bag nødbehandlere er udviklet i USA (kaldet First Responder) og udgør det første led i det akutmedicinske beredskab og er i dag en integreret del af det præhospitale beredskab i hele USA, ligesom konceptet finder en stadig større udbredelse i Tyskland, Østrig og Schweiz. 38 For mere herom henvises til analysen: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats, BONNÉN & Partners, april 2009, s

18 Nødbehandlerbil og udstyr Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Således råder nødbehandlere over redskaber omfattende puls-oxygen-målere, medicinsk ilt, hjertestarter, ligesom disse muliggør en behandling, der i vid udstrækning kan sikre livsvigtige funktioner. 39 Samtidig er nødbehandlere uddannet til at anvende samme metodik til primær og sekundær undersøgelse som ambulancereddere, ligesom der i uddannelsen lægges vægt på at nødbehandlere inden for ganske kort tid kan, påbegynde/afslutte behandling og give en overdragelse til ambulanceredder og/eller læge, hvor der anvendes en ganske bestemt rækkefølge, og hvor der anvendes samme sprog Nødbehandleren skal indenfor et minut kunne bedømme om en patient er kritisk på et eller flere punkter i primær undersøgelse og iværksætte korrekt behandling overfor diagnose. Ved svære traumer i ansigt eller hvor tungen spærrer for frie luftveje, er det muligt ved hjælp af tungeholder eller nasal airway at skaffe mulighed for at give ilt. Suget anvendes i de situationer hvor luftveje er spærret af eksempelvis slim, bræk eller genstande der ikke umiddelbart kan fjernes med fingrene, ligesom en konstant overvågning af patientens kredsløb ved hjælp af puls/oxygen måler, giver mulighed for at følge om patientens tilstand bedres eller forværres, hvormed næste skridt i behandlingen er meget hurtig at forudse. For mere herom henvises til analysen: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats, BONNÉN & Partners, april 2009, s For mere herom henvises til analysen: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats, BONNÉN & Partners, april 2009, s

19 I den forbindelse skal det bemærkes at nødbehandlere spiller en væsentlig rolle i akutberedskabet og den præhospitale indsats, hvilket er tilstrækkelig dokumenteret i flere undersøgelser, hvori det understreges at tilstedeværelsen og inddragelsen af nødbehandlere reducerer responstiden i tilfælde med hjertestop. 41 Inddragelsen af brandfolk som nødbehandlere til varetagelse af ovenstående omtalte akutmedicinske opgaver, vil dog ikke ændre på hverken sektoransvaret eller sektorprincippet, som under alle omstændigheder bør ligge fast. 42 Hvor ansvaret og beslutningen for inddragelsen af brandfolk som nødbehandlere ligger hos den respektive kommunalbestyrelse, synes det dog hensigtsmæssigt om uddannelsen af nødbehandlere blev formaliseret. Ikke mindst med det formål at få et ensartet og koordineret samt struktureret koncept udviklet. 43 Med inddragelsen af brandfolk (eller andre såsom politibetjente m.fl.) handler det ikke om at nedbryde eksisterende faggrænser, men blot om at få indrømmet samfundets samlede beredskab den nødvendige fleksibilitet og borgerne den relevante hjælp. 44 Ifølge beredskabsloven har redningsberedskabet til opgave at redde mennesker, dyr og værdier i nævnte rækkefølge. Ved indførelsen af et nødbehandler koncept, vil der være mulighed for endnu bedre at kunne leve op til denne målsætning, og samtidig sikre et bedre uddannelsesgrundlag og rutine for mandskabet ved redningsberedskaberne. 45 Det er samtidig antagelsen at ressourcerne ved etableringen af et nødbehandlersystem, må siges at være små, set i forhold til det udbytte der kan opnås, 41 Som det udtrykkes i en norsk undersøgelse, så introduceres systemet både som svar på responstidsutfordringer i grisgrendte støk, og for å møte kapasitetsutfordringer i storbyerne. For mere herom henvises til Direktotatet for samfundssikerhet og beredskap (DSB) samt omtale i: Fagbladet Brannmannen, Nr.2, 2009, Årgang 64, s Sektoransvaret beskriver og bidrager til klarhed og forståelse for den enkelte aktørs eget virke og opgaveløsning, hvorved aktørerne i samfundets beredskab i tilfælde af krise eller krig, skal være i stand til at kunne løse deres mangfoldige og ofte indbyrdes afhængige opgaver under deres respektive sektoransvar. Kendetegnede for sektoransvaret er, at den myndighed, der har ansvaret for opgavens løsning i fredstid, bevarer dette ansvar ved krise eller væbnet konflikt, således at erfaring fra fredstidsoperationer sikres inddraget, ligesom ledelsen sker i respekt for sektoransvaret. Med respekt for sektoransvaret menes, at ledelsen af en opgave skal ske inden for organisationens eget respektive område. At sektoransvaret til stadighed er et grundlæggende princip i samfundets beredskab blev også påpeget i regeringens politik i juni 2005 vedrørende beredskabet i Danmark. For mere herom henvises til oplægget: Et robust og sikkert samfund, regeringens politik for beredskabet i Danmark, Forsvarsministeriet, København, juni 2005, s Dog skal det bemærkes, at regionernes præhospitale ledere på baggrund af Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) henvendelse om samme, har eller vil tage initiativ til at udforme rammerne for et samlet og landsdækkende uddannelseskoncept for såvel frigørelsesopgaver som eventuel førstehjælp ved hjertestop. I den forbindelse synes det interessant, at få klarlagt hvori forskellen på redningsberedskabet uddannelse i håndteringen af tilskadekommende (læs: HAT) afviger eller falder sammen med indholdet i en formaliseret nødbehandleruddannelse. For mere herom henvises til: Notat vedrørende førstehjælpsenheder i præhospital indsats og nødbehandleruddannelse, Region Midtjylland, Viborg, 29. oktober Med det formål at få udnyttet det store potentiale som ligger i redningsberedskaberne og samtidig sikre borgeren den kortest mulige responstid, bør nødbehandlere indgå i rækken af valgmuligheder hos landets vagt- og alarmcentraler. 45 For mere herom henvises til notat vedrørende forsøgsordning med inddragelse af det kommunale redningsberedskab i det præhospitale beredskab, version 1, København

20 som udtrykt i notat vedrørende forsøgsordning med inddragelse af det kommunale redningsberedskab i det præhospitale beredskab. 46 Alligevel er det ikke på forhånd at udelukke, at en udvidelse af serviceydelser til borgerne vil blive benyttet fuldt ud, ligesom at det raskt vil bidra til at det etableres et forventningsnivå knyttet til kvalitet, håndteringsevne og omfang. 47 Således bør det alt andet lige være den respektive kommunes egen vurdering af behovet for en sådan ydelse og/eller grundlaget for at supplere og komplementere akutberedskabet, ligesom omkostningerne herfor umiddelbart vil være at betragte som værende et kommunalt anliggende. 48 Omvendt og såfremt det er opfattelsen at de kommunale redningsberedskaber vil kunne bidrage til honoreringen af den politiske ambition om, at hjælpen skal være fremme indenfor makismalt 15 minutter, synes det rimeligt om staten skaber forudsætningerne for tilvejebringelsen af de nødvendige ressourcer. 49 Inddragelse af redningsberedskabet i SSP-samarbejdet Hvor de kommunale redningsberedskaber vil kunne supplere og komplementære akutberedskabet, synes det ligeledes oplagt og logisk at udvide SSP-samarbejdet som i dag blot omfatter Skolen, Socialforvaltningen og Politiet til også at omfatte andre mulige og relevante aktører, herunder redningsberedskabet For mere herom henvises til notat vedrørende forsøgsordning med inddragelse af det kommunale redningsberedskab i det præhospitale beredskab, version 1, København For mere herom henvises til interview med afdelingsleder Hans Kristian Madsen, Direktoratet for Samfundssikkerhet og beredskap (DSB), i: Fagbladet Brannmannen, Nr.2, 2009, Årgang 64, s At kommunen på eget initiativ kan supplere og komplementære akutberedskabet, synes ikke mindre relevant og interessant med henvisning til problemstillingen omkring regionernes udbud af ambulancetjenesten, hvor flere kommuner udtrykte bekymring, herunder overborgmesteren for Københavns Kommune Ritt Bjerregaard. I forlængelse heraf har Ritt Bjerregaard understreget, at hun ikke blot vil klæde kommunen på til en ny tid, hvor der vil være øget konkurrence, men hvor jeg til enhver tid vil sikre mine medarbejdere og mine borgere bedst mulige arbejdsforhold og sikkerhed. For mere herom henvises til debatindlæg: Da der gik politik i ambulancetjenesten, Ritt Bjerregaard, overborgmester for Københavns Kommune, Brand og Ambulance, 9. årgang, januar-februar 2009, s Netop de større afstande mellem akutmodtagelserne nødvendiggør en udbygning af akutberedskabet med det formål at få styrket den præhospitale indsats, der ydes patienterne indtil mødet med sygehuset. Tidsintervallet for, hvornår patienten kan forvente at møde den relevante hjælp, vil ikke mindst afhænge af antallet af beredskaber, ligesom en række andre forhold vil gøre sig gældende, herunder forskellige karakteristika, som geografi og demografi. I den forbindelse skal forskellen på storbyerne og provinsen fremhæves, som alt andet lige byder på forskellige krav og løsninger, hvor de kommunale redningsberedskaber vil kunne spille en væsentlig rolle. For mere herom henvises til analysen: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats, BONNÉN & Partners, april 2009, s Når SSP-samarbejdet er koncentreret om Skolen, Socialforvaltningen og Politiet, skyldes dette at netop disse instanser har ansvaret for børn og unges trivsel og opvækst. Både skolesystemet, det sociale system og politiet, ligesom de tre omtalte instanser via lovgivningen er forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand. 20

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats

Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats HH April 2009 Titel: Planlægningen af akutberedskabet og den præhospitale indsats Opdragsiver: FOA Fag og Arbejde Udgivelse: April 2009 Denne

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1

FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1 A R B E J D E O G F A G F O A FOA Brand og Redning FOAs bud på fremtidens redningsberedskab FOA Fag og Arbejde 1 FOA Brand og Redning En professionel arbejdsplads i et trygt samfund FOA Fag og Arbejde

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

Uhensigtsmæssighederne ved udbud og udlicitering af brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn

Uhensigtsmæssighederne ved udbud og udlicitering af brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn ! NOTAT Forum for Samfundets Beredskab (FSB) Dok. nr. PB20160316-DB01 København den 16. marts 2016 Uhensigtsmæssighederne ved udbud og udlicitering af brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn ATT:

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 1 Her er Niels 2 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Processen Udfordringen Mulighederne Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 24. juni 2016 Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner besluttede i marts 2015, at etablere Midtog Sydsjællands

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen 09-01-2015 Dato 9. januar 2015 Tid 16:00 Sted Beredskabscenter Frederikshavn NB. Bemærk kommissionsmøde kl. 16.00 og nytårsparade kl. 17.00 Fraværende Ingen Stedfortræder

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel: Side: 1. Aftalens område 3 2. Sammensætning af - og virksomhed i den fælles beredskabskommission

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab

Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab Brand og Redning Dato: 06-05-2015 Sagsnr.: 15/13202 Dok.løbenr.: 121541/15 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 73767294 E-mail: jvh@aabenraa.dk Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Beredskabsplan for oversvømmelse i Aarhus Kommune - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar

Beredskabsplan for oversvømmelse i Aarhus Kommune - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar Beredskabsplan for oversvømmelse i - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar Jakob Larsen, Aarhus Brandvæsen Lone Mossin, Natur og Miljø Kontekst: Kontekst: Skybrud i Lystrup

Læs mere

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011. Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 MØDESTED: Rudersdals Rådhus, Øverødvej 2., 2840 Holte Mødelokale 1 TIDSPUNKT: Mandag den 29. september, kl. 13.00 kl. 14.00 BEMÆRKNINGER: Ekstraordinært møde,

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

Ændringsforslag til budget

Ændringsforslag til budget sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Teknik & Miljø Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 701.08.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tilskud til Beredskabsforbund

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet.

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet. Beslutningsprotokol Mødedato: 27042016 Mødetidspunkt: 16.3018.30 Mødested: Brandstationen Silkeborg, Kejlstrupvej 99 C Lokale U2 6. maj 2016 Midtjysk Brand & Redning Kejlstrupvej 99C 8600 Silkeborg Mail:

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning) Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner 1. To eller flere kommunalbestyrelser kan i medfør af beredskabslovens 10 samordne deres redningsberedskab. Som led i

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune. Beredskabsforbundet Djurslands kreds

Samarbejdsaftale mellem. Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune. Beredskabsforbundet Djurslands kreds Samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune og Beredskabsforbundet Djurslands kreds Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for aftalen og aftalens parter....2 2. Generelle opgaver....2 Information

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

NOTAT. Forslag til ændring af beredskabsloven m.v.

NOTAT. Forslag til ændring af beredskabsloven m.v. BM02 bilag 1 pkt. 4 Notat vedr. forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.v. NOTAT Forslag til ændring af beredskabsloven m.v. Pkt. 1: Forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

BEREDSKABSKOMMISSIONEN FOR NORDFYNS KOMMUNE

BEREDSKABSKOMMISSIONEN FOR NORDFYNS KOMMUNE BEREDSKABSKOMMISSIONEN FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 5 TORSDAG DEN 21. AUGUST 2008, KL. 14.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Beredskabskommissionen 21. august 2008 Side: 2 Fraværende: Ingen.

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal og Hørsholm kommuner ikke kan overlade vedtagelsen af planen for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab til den

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland TIL: FRA: Kasper Sønderdahl DATO: 1. januar 2016 VEDR.: Byrådsgodkendte vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland 1. Navn og hjemsted 1.1. Fællesskabets

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Bilag 4: Aftaler. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune

Bilag 4: Aftaler. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Bilag 4: Aftaler Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Juli 2013 1. Aftaler om vederlagsfri assistance 1.1 Sorø Kommune 1.2 Kalundborg Kommune 1.3 Odsherred Kommune 1.4 Ringsted Kommune 1.5 Lejre Kommune

Læs mere

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag. Bilag 2 Beredskabsstyrelsens udtalelse af 4. november 2013 over Esbjerg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Esbjerg Kommune indsendte den

Læs mere

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Baggrund Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager

Læs mere

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby TR-forum 13. april 2015 Rådhuset i Højby Dagsorden 1. Minikonferencen 9. april 2. Den politiske beslutningsproces 3. orientering fra arbejdsgrupperne 4. ansættelsesproces beredskabsdirektør 5. indkomne

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven 1. Resume. Falck vil hermed som bidrag til debatten om Faxe Kommunes beredskabs fremtid kommentere

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver. HH August 2009

Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver. HH August 2009 Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 650 Offentligt Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver HH August 2009 Titel: Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Kommunalbestyrelserne i de nævnte kommuner indgår med virkning fra 1. januar 2016 aftale om et

Læs mere