Referat. Rallyinfo- /dialogmøde 5/

Transkript

1 Referat Rallyinfo- /dialogmøde 5/ Velkomst ved RU-formand Johannes Fraas: Tidligere var disse møder meget grenopdelte, og de enkelte grene af sporten blev behandlet hver for sig. I år bliver det mere blandet. GENERELT Hvilket niveau ønsker vi for vores løb? Skal de være kortere eller længere? Skal der være flere eller færre? Er det differentierede startgebyr i DM en god idé? - Nogle gav udtryk for, at begrænsninger er gode. Andre kan ikke lide dem. Det blev også nævnt at lange prøver er godt, hvis det ikke bare går lige ud. - Nogle mente, at startgebyret ikke er så afgørende for deltagerantallet til DM, mens andre mente, det er meget afgørende. - Nogle foreslog at sætte ambitionsniveauet ned for at sænke startgebyret. Holde løbene i mere ydmyge rammer, køre færre kilometer prøver. - En sagde, at DM ikke nødvendigvis skal være for alle, og at der skal være forskel på sportens discipliner. Hvis vi vil satse på DM, så koster det penge. - Skal vi have flere deltagere i DM, skal vi have fat i tvivlerne, og dem får vi fat i ved at finde den rigtige cocktail, der tiltaler flest muligt. Gerne kortere prøver med flere sving. - En løbsleder fortalte, at det ikke bliver sjovt som løbsleder at skulle begrænse sig og droppe nogle af de gode prøver. - En minirally- og klubrallykører fortalte, at DM-kørerne jo netop roser minirally-løbene, hvor der er begrænsninger på. Han vælger DM fra, fordi det går for meget ligeud. Johannes Fraas, RU: Jeg er egentlig ikke tilhænger af begrænsninger, men de er nødvendige, hvis vi skal have bunden med. Overskueligheden er vigtig for kørerne. De skal i god tid vide, hvad de køber? Hans Jørgen Søgård Andersen, bestyrelsen: Find et ens koncept for DM. Efter Karl Åge trak stikket, kunne klubberne ikke blive enige om, hvad de ville lave. I skal blive enige om, hvad det er, I vil tilbyde DM-kørerne. - En løbsleder foreslog, at vi kører DM lørdag og søndag. - Hvad med udleverede noter? - En fortalte, at hun aldrig ville køre efter udleverede noter, samt at løb lørdag og søndag tidligere var blevet nedstemt, fordi folk vil have søndagen til at slappe af, ordne bil og udstyr etc. - En anden ville godt køre efter udleverede noter.

2 TEKNIK Steen Christensen, RU: For at bilerne kan blive rallysynet, skal de opfylde en homologeringsattest og et gruppereglement. Vi overvejer at indføre et reglement for biler uden ændringer Søren Duun, RU: Nyt reglement for historiske biler. Historisk kører efter regl. 9, app. K og afviklingsreglementer. Mht. hill climb kommer der nu regler for KR og sprint. Har i nogle år kørt på dispensationer, og de lægges nu ind i reglementerne. Dvs. under et reglement kan vi køre hill climb m/u sikkerhedsudstyr, rundbane med biler svarende til KR og med biler med sikkerhedsudstyr, KR. Kørsel med en mand i bilen er en historisk disciplin. Sidste år åbnede vi for, at KRB kunne få dispensation for bur. Det har ikke givet ret meget. Men hvad skal der så til, for at KRB erne vil deltage i de historiske løb? En HTP udskreves af FIA og koster en hel masse penge. I dk vil vi lave en national htp, som danske biler kan køre på i Sverige bliver forhåbentligt virkelighed i løbet af Nyt administrativt cirkulære I løbet af 2014 udkommer rallysportens cirkulære, som samler alt det, der ikke hører til i et reglement. I løbet af årene er der fyldt meget ind i reglementerne, som hører til i et cirkulære. Reglementerne kan ikke ændres i løbet af sæsonen. Det kan et cirkulære. Elektronisk vognbog er genoplivet, og der arbejdes på, at det bliver en virkelighed inden alt for længe. Papirvognbøger bevares til dem, der skal køre i udlandet. 2014: Biler ældre end 1/ kan ikke homologeres i grp DK. De biler der allerede er i gruppen eller hvor homologeringen er påbegyndt senest 31. december 2013 kan fortsætte. Alle biler skal være fremstillet til homologeringssyn i Fra 1/ tillades det at anvende biler der er produceret op til og med 31/ i gruppe KRB.

3 KLUBRALLY RU s oplæg til ændring af klasser på baggrund af, at der ikke er mange deltagere i klasserne for klassede dæk: Klasse 1: den samme som nu Klasse 2 og 3: standardbiler Klasse 4 og 5: rallybiler Tilføjelse af en klasse for biler under 1000 ccm. Der er rigtig mange af dem, og dem skal vi find et tilbud til. Der var en længere debat om klassede dæk. Nogle mente, at de var for dyre. Andre, at ingen gider køre på et dæk, der er for billigt. Mange mente, at der stadig er brug for klasserne for klassede dæk. - En sagde, at de klassede dæk er for dyre. Skift af dæk i pausen i KR er en god idé. God idé at forbyde andet end standarddæk. - En anden påpegede, at leverandøren bestemmer, hvilket dæk, der skal køres med. Leverandøren sætter dækkets ry på spil, så de er ikke interesserede i at levere et dårligt dæk til rally. Pris og kvalitet hænger sammen, så skal det være billigt, kan det hverken styre eller bremse. Johannes Fraas, RU: I Min verden skal de klassede dæk være gadedæk. Hvis vi nu siger, at en virksomhed bliver leverandør til dækordningen. Herefter laver vi en liste over dæk, man må køre på, en positivliste, og i det firma, kan det købes til de og de priser. F.eks. en seks-otte forskellige dæk. Kan man så købe dem billigere et andet sted, så gør man det. Dæksponsoren har jo givet et beløb til DASU-finalen i klubrally, og det bortfalder måske, hvis der ikke er krav om, at dækkene skal købes et bestemt sted. Men så kan vi måske finde på en anden ordning. Konklusionen blev, at de klassede dæk i klubrally består, men med en positivliste med et antal dæk, mam må køre på, og der bliver ikke krav om, at de skal købes et bestemt sted. Johannes Fraas, RU: Hvad gør vi for at få flere til at køre KR? RU s indstilling er, at i mesterskabsløb holder vi os til konceptet, for kørerne skal vide, hvad de går ind til. Men vi er meget åbne for at prøve nye ting. Hvor skal vi rekruttere kørerne fra? KOM/HMS har kørt p-løb med afspærrede prøver, og det var populært. Kan vi lave sådan noget, men også for nye biler? Sekundetaper med højere, men begrænset hastighed. - En mente, at nye tiltag gør, at der bliver færre kørere til det, der er i forvejen. I VAS laver de populære KRL-løb. De overvejer at lave en rodeklasse for alt det, der ikke passer ind i den andre klasser. Vi laver tirsdagsløb med to x to prøver, hvor mange kommer i deres gadebil. Det tager 2½ time og en nemt at overskue. - En mente, at reglerne med kurser, vognbøger osv. afholder mange fra at begynde. hertil sagde en anden at i KRL behøver man ikke vognbog, og mht. kurser kan man jo begynde med det praktiske kursus, så de unge er bidt, før de får det teoretiske kursus. - En fortalte, at de unge har brug for hjælp til at begynde. Vi skal være mere synlige, annoncer i aviser, materiale vi kan dele ud osv. Og så mente hun, at der er for mange klubber i Danmark. - En mente, at der mangler en indgangsdisciplin, som er nem at gå til, og med nogle mere simple prøver.

4 - Flere mente, at DASU ikke er synlig nok. De unge mennesker aner ikke, hvad motorsport er. Dem der så kommer ud at køre, skal have nogle simplere prøver at køre, og så skal det administrative bøvl fjernes. - Der ligger foldere på DASU s hjemmeside, som man selv kan printe. - Metal Rally giver nogle medlemmer, ca sidste år. Hos resten prøver vi at så et frø, som vi måske høster om to-tre år. Måske kan vi også skaffe andenkørere ad den vej. Koster ikke DASU en krone. - En fortalte, at da hun begyndte i sporten, var det i en grusgrav søndag formiddag, og det var slut ved middagstid. Skal vi tilbage til det? - De nye medlemmer er derude. Lav reglerne så det er nemt at gå til. Johannes Fraas, RU: Hvorfor kan man ikke gå til rally? Skal vi forsøge at leje biler ud? Kan det lade sig gøre? - Flere fortalte om klubbernes erfaringer med at have klubbiler, de låner/lejer ud. De er solgt igen, for udgifterne var for høje, og hvem skulle reparere dem? Johannes Fraas, RU: Konceptet for KR JFM og SM kan vi ændre, hvis ikke det virker, men vi skal passe på ikke at ændre for meget på en gang. Hvis vi er enige om, hvad der skal til, så ændrer vi tingene, men lad os bruge de ikke-mesterskabstællende løb til eksperimenter. Vi er åbne for de ændringer, der skal til, for at JFM og SM i KR bliver sjovere, men hvad skal vi gøre? Som arrangører har I jo nogle muligheder for at lave forskellige ting. Vi er ikke ubetinget for begrænsninger, men hvilke skal hæves? Skal vi tillade service f.eks? - Lidt længere løb og ikke for mange kegler og for mange håndbremsevendinger. Johannes Fraas, RU: Det er svært at regulere. De mange kegler er ofte en nødvendighed pga. prøveområdet. Men det er i høj grad op til den enkelte løbsleder. Reglementerne tillader allerede en lang række ting, men måske skal vi hæve grænsen for antallet af km? - Reglementet er for stramt. De kommer for at køre rally, ikke for at køre rundt på p-pladser. Der er for mange begrænsninger. - Gennemsnitshastigheden skal op.

5 RALLYSPRINT Fra og med 2014 tillades sprint med geografisk adskilte prøver. Gøres for at springet mellem disciplinerne bliver mindre. Meningen var oprindeligt, at minirally skulle have været kørt på industriprøver, men det har udviklet sig, så nu er der behov for noget nyt. Det afvikles efter sprintreglementet, fordi det er det nemmeste, men de er ikke rallysprint. Det er et hurtigt klubrally eller et langsomt minirally. Må kun køres på industriarealer, ikke på landeveje.

6 MINIRALLY Gruppe E deles ved 1600 ccm. VOC køres sammen med ccm. Ellers ingen ændringer.

7 DM DASU Rally Danmark er den rigtige idé, men der mangler hænder. Kalenderen holder vi fast i, og der skal rigtigt gode grunde til at flytte. Minirallyerne har i 2013 haft besøg af DM-køerne, og det gør de kun, hvis løbene ikke ligger for tæt. Vi arbejder på at lave en mere retfærdig seedningsliste, og fremover kommer udlændinge også på. DM-arrangørerne skal sætte sig sammen for at finde fælles fodslaw omkring en række ting. RU har tanker om at koble nogle halv- eller heltids på opgaven med at sælge DM-løbene til sponsorer og i øvrigt stå for den primære PR. Der er i Danmark en potentielle biler og kørere. Hvad skal der til, for at de kommer og kører? Vi tror i RU på færre prøvekilometer, og man kan lave lige så meget fis og ballade med færre kilometer. Mht. gennemkørsel var der forskellige holdninger til, om den skulle være fri eller begrænset. Gennemkørsel indenfor et begrænset tidsrum gør det nemmere at kontrollere mht. hastighed, kørere der skærer hjørner osv. Fri gennemkørsel gør det mere frit. - Flere mente, at det ville være en god idé, hvis DM-arrangørerne i god tid inden første løb blev enige om, hvad startgebyret skulle være, og så fik det meldt ud til kørerne. Niels Erik Jørgensen, RU: Det differentierede startgebyr er noget, klubberne er blevet enige om, ikke noget RU har bestemt. Men er startgebyret det eneste der afgør, om tvivlerne kører? Hvor mange skal der til, for at vi gider køre et DM? Hvor skal niveauet ligge? - En ny DM-kører fortalte, at for dem er det meget vigtigt, hvad det koster. De er netop kommet på seedningslisten, og forskellen i startgebyr på kr gør, at de ikke kører DM6. - Flere af deltagerne var enige i, at startgebyret betyder meget for de nye hold. - En kører fortalte, at han kører ikke alle DM-afdelinger pga. de omkostninger, der er ved det. F.eks. skal han tage fri fra arbejde. Antallet af prøvekilometer er ikke vigtigt, men omkostninger omkring det at køre DM skal sænkes. - En af DM-kørerne bemærkede, at kilometer er lig med omkostninger. - En stillede forslag om et system med A- B- og C-licenser: A-kørere med international licens, får DM-point, betaler fuldt startgebyr, er på seedningslisten og får tvdækning. B-kørere med national licens, får DM-point, lavere startgebyr, er på seedningslisten. C-kørere der ikke får DM-point, kører til endnu lavere startgebyr, er ikke på seedningslisten.

8 OFFICIALS Niels Erik Jørgensen, RU: Vi har et godt samarbejde klubberne imellem, men derfor mangler der stadig officials. Hvad gør vi for at få flere? - Behandl dem ordentligt. Nogle gange bliver man behandlet dårligt af kørere og løbsledere. - Reducer mængden af arrangementer. Så bliver der brug for færre officials. - Nægt løb til de klubber, der aflyser gang på gang. - Færre, men større klubber vil give flere ledige hænder.