MI-H109 Importerede infektioner Modul b10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MI-H109 Importerede infektioner Modul b10"

Transkript

1 MI-H19 Importerede sygdomme (Schaechter s kapitel 35, 47, 52, 55) Infektioner der ikke normal kan erhverves ved ophold i Nordvesteuropa, men som er almindelige i andre dele af verden gennemgås. De fleste af de gennemgåede sygdomme vil kunne opfattes som tropesygdomme. Klinisk billede samt betydningen af vektor, smittevej og geografisk lokalisation vil blive gennemgået. Følgende infektioner omtales: Plasmodium, Trympanosoma, Leismania, Fillariasis, Schitzosoma, hageorm, Ekinococcer, Histoplasma, Coccidioides og Rabies. Kap 35 Rabies Rabies eller hundegalskab er en klassisk zoonose. Det vil sige en sygdom der smitter direkte fra dyr til dyr og fra dyr til mennesker. Den er forårsaget af en rabiesvirus, transmitteres via et bid fra nogle vilde inficerede dyr. Hovedsageligt er det hundene der har infektionen i udviklingslande. Af andre dyr kan der nævnes kvæg, flagermus, hvor virus gør den aggressive. I Danmark er sygdommen kun fundet hos flagermus. Fra bidet spredes infektionen via perifere nerver til centralnervesystemet. Her replicerer den sig meget hurtigt og spredes til mange dele af hjernen. Virus kan derfra spredes videre til perifere steder via nervebanerne. Den udskilles i spyt. Når dyret bliver syge, kan det finde på at bide mennesker, og mennesker smitter derfor ofte ved bid fra hunde. Inkubationstid kan variere fra 3 uger til 3 måneder fra smitte til symptomerne begynder at vise sig. I nogle tilfælde kan der gå op til flere år. Selvom man bliver bidt er det ikke sikkert at man bliver smittet. Af symptomer ses der akut feber, hovedpine, øget muskeltonus, øget savl produktion pga. påvirket autonome nervesystem, paralyse og hydrofobi. Der kan komme spasmer i spiserøret og det bliver vanskeligt at synke. Den ramte udvikler af samme grund en skræk for vand og bliver angst og hyperaktiv. Rabies er en akut progressiv uhelbredelige encephalitis. De er meget lange i forhold til de andre vira, 80 nm lang og 75 nm i bredde. Virus indeholder kun 5 gener, der hver koder for et enkelt protein. De er rod-formede, har en kappe, glycoprotein (G protein) og en matrix (M) protein under kappen og en helixal ribonucleoprotein eller nucleokapsid, hvor deri ligger usegmenteret enkelt-strenget RNA med nucleoprotein (N protein). Replicationsprocessen forekommer i cytoplasmaet hos de inficerede neuroner og resulterer formation af mange virus-partikler. Mange af nucleokapsid akkumulerer i cytoplasmaet af neuroner til at forme inklusion, kaldet Negri legemer. Negri legemer er måske den eneste tegn der kan diagnosticere rabies, men de er meget svært at finde. Ellers er det ud fra klinikken man henter information fra f.eks. feber, øget muskeltonus, hydrofobi (muskelkontraktion pga. synkning, forekommer ofte i forbindelse med lyden og synet af væske), neurologiske påvirkninger m.m.. Man finder neutraliserende antistoffer i serum 8-10 dage efter synlige encephalitis symptomer. Virus kan isoleres fra savlen vha. polymerase kæde reaktion test. Den bedste måde at forhindre infektion på at behandle de inficerede hunde eller andre dyr med vaccination. Der er gode muligheder for at komme infektionen, da der er så lang inkubationstid. Behandlingen består af 3 trin: Lokal sårpleje for at undgå betændelse Passiv administration af antistoffer (antiserum eller rabies immunoglobulin) Vaccination (en serie af 4 doser, doseres intramuskulært i m. deltadios)

2 Rabies findes spredt over alle fastlandsområder i Asien, Amerika og Afrika. Forebyggende vaccination gives før man har været udsat for smitte. Denne vaccination anbefales specielt til personer, der arbejder med dyr i lande med høj forekomst af rabies. Kap 47 Endemic Mycoses Histoplasmose er en sygdom forårsaget af svampen histoplasmose kapsulatum, der primær påvirker lungerne. H. kapsulatum vokser i jod og materiale forurenet med fugl og bat ekskrementerne. Svampen er blevet fundet i fjerkræhuset, grotter områder hvor flagermus huser. I menneskets temperatur omdannes den til gær. Histoplasmasis er ikke smitsom, men er indgået ved indånding af sporer fra forstyrret jord eller guano. Når H. kapsulatum træder ind i lungerne, omdannes den til skimmelsvamp. Skimmelsvampe bliver fagocyteret af makrofager og neutrofile, men drabet er problematisk. Immunitet bliver medieret af CD4 T-celler og aktiverede makrofager. Efter T-celler bliver aktiveret, medfører det frigivelse af interferon-γ og IL-2. Det aktiverer makrofagerne endnu mere, og de er i stand til at dræbe de indtracellulære gær. Processen tager dog flere uger, og i mellemtid organismen spreder sig lokalt gennem lymfesystemet og i makrofagerne gennem reticuloendothelial system. Man har registreret reinfektioner med H- kapsulatum med høje inoculum, selvom immunitet er livslang. Kroniske histoplasmosis kan forekomme med lignende symptomer fra tuberkulose, hvor der formes en granulomas med kaseøse nekrose og positiv hudtest for Histoplasma antigen. De fleste individer viser ikke helt de store tegn på symptomer, eller måske virus inficerede lignende symptomer. Få kan udvise feber, rystelser, anorexia, tør hoste. Alvorligere infektioner kan forekomme med lymfadenopati, hepatosplenomegali og svære pneumonier. Hvis individer ikke tilbydes behandlingen, dør de af deres symptomer. Diagnosen stilles ved prøver taget fra spyt, blod eller inficerede organer. Vækst i in vitro kan tage op til 6 uger. Den kan også diagnosticeres ved påvisning af antigener i blod eller urinprøver ved ELISA eller PCR. Eller der kan også laves en test for antistoffer mod Histoplasma i blodet. Behandling af Histoplasmosis indebærer amphotericin B efterfulgt af oral Itraconazol. I milde tilfælde er det nok med Itraconazol. Hvis man har ingen symptomer, behøver man ikke behandling. Blastomycosis Blastomyces dermatitidis er også en svamp der eksisterer i jord med ekskrementerne fra fugle og i mennesket ved 37 grader omdannet til gær. Smitten sker ved inhalation. I lungerne kan den medføre pneumoni. For meste forårsager den læsioner på huden, hvilket er et resultat af hæmatogenous dissemination. Af andre symptomer ved svære tilfælde ser man feber, rystelser, tør hoste og anorexia. På røntgen billeder ses bilateral diffuse nodulære infiltrater.

3 Celle-medieret immunitet er vigtig i bekæmpelse af infektionen. I lungerne bliver den fagocyteret af makrofager og neutrofile. Diagnosen stilles ved at fremdyrke organismen fra spyt, blod eller andre væv. Desværre tager væksten i in vitro flere uger. Hvis man kan se tyk-væggede gær, er diagnosen sikker. Behandlingen er Itraconazol i ca måneder afhængig af tilstanden. I svære tilfælde skal der starte med amphotericin B, hvorefter ved stabiliseret tilstand skiftes over til Itraconazol. Coccidiodomycosis Det er også en svamp, der er ikke temperatur afhængige, vokser som et mycelium i jorden og omdannes til spherule form i mennesket. Sygdommen er som regel mild med influenza lignende symptomer og udslæt. Individer som gravide kvinder, mennesket med defekt immunforsvar, mørke mennesker kan udvikle svære og alvorlige sygdomme, der omfatter svær lungebetændelse, lunge nodules og spredning til hele kroppen. På huden kan den give sår og bylder til knogle læsioner, svær smerter, hjerteproblemer, urinvejs problemer, meningitis og evt. død. Infektionen kan påvises ved mikroskopisk påvisning af celler i spyt, blod eller andet væv. Personale folk skal her virkelig passe på, da organismen er meget infektiøs. Behandlingen er fluconazole Itraconazole og ved svære tilfælde er det amphotericin B. Kap 52 blood and Tissue Protozoa Protozoer der inficerer blodet, forårsager anæmi ved at destruere de røde blodlegemer. Malaria og babesiosis er eksempler på infektioner i blodet forårsaget af protozoer. Toxoplasmosis kan forårsage skader i øjnene, hjerne eller hjerte. Malaria Malaria forekommer i tropiske egne i verden med ca millioner tilfælde om året. Ud af dem dør ca. 2-3 millioner om året. Det gælder især de små afrikanske børn. Der er 4 arter af plasmodium protozoer, der forårsager malaria: P. falciparum (ring-formet) P. vivax P. ovale P. malariae Transmission sker via bid fra inficerede hunkøn anopheline myg, der fungerer som en vektor. Malaria kan blive transmitteret til mennesker 9 til 17 dage, efter myg har suget blod fra et andet inficeret menneske. Inficeret mennesket kan udvikle malaria symptomer efter 8 til 30 dage. Når organismen bliver transmitteret med bidet, strømmer den til leveren og træder ind i leverceller inden for ½ time efter bidet. I de næste 8 til 14 dage formerer den sig i store antal. Når de er færdige med modningen (schizonts), træder de ud af leverceller igen, og ud i blodbanen invadere de røde blodlegemer (merozoiter). Nogle parasitter forbliver i leverceller som hypnozoites. I de røde blodlegemer deler de sig, og gennemgår modningen (trophozoites).

4 Efter 2-3 dage cellen brister og frigør de nydannede merozoiter, der inficerer de andre røde blodlegemer. En mindre del af merozoiter differentierer sig til seksuelle former, hankøn og hunkøn gematocytter. De bliver tages op af et hunkøn anopheles myg, hvor de i myggen fusionerer sig til diploid zygote. De invaderer myggens tarm hvor de udvikles til oocyst og producerer sporozoites. De migrerer til spytkirtlen og er nu klar til en ny cyklus, hvis de bliver frigivet i spyttet, når myggen bider igen. De hver 4 arter har forskellige virulens. En af grundende er at de hver 4 arter foretrækker forskellige stadier af røde blodlegemer. P. falciparum kan invadere røde blodlegemer i alle stadier, og er den mest farlig. P. vivax foretrækker retikulocytter og yngre røde blodlegemer. P. malariae foretrækker ældre røde blodlegemer, mens P. ovale er identisk med P. vivax. Både P. vivax og P. malaria inficerer kun 1-2 % af røde blodlegemer og derfor forårsager kun lidt sygdom. P. vivax og P. ovale kan forblive i leverceller som hypnozoites i lang tid, og kan derfor forårsage relaps måneder eller år senere efter smitte. Der er 2 konsekvenser ved malarias lokalisation i røde blodlegemer: Celler bliver mindre deforme. Milten kan genkende disse celler, og fjerne dem fra blodbanen. Derfor ser man også tit at milten er blevet forstørret pga. malaria. Røde blodlegemer med P. falciparum udvikler en knop lignende struktur på overflader indeholder parasitderiveret protein, pfemp-1. Dette protein sørger for binding af inficerede røde blodlegemer til receptorer (ICAM-1) på endothelium af venoler og kapillærer. Bindingen af disse hindrer blodgennemstrømningen, og dermed er inficerede røde blodlegemer beskyttet mod gennemstrømningen gennem milten og blive destrueret. Obstruktionen af blodstrømningen har patologisk konsekvenser for kroppen. Symptomer på malaria er feber, rystelser og anæmi pga. lysis af røde blodlegemer og frigørelse af nye merozoiter. Makrofagerne bliver stimuleret og frigør TNF og IL-1 førende til pludseligt rystelser og feber. Immunsystemet spiller kun en lille rolle i forbindelse med bekæmpelse af malaria. Man stiller diagnose ved at analysere malaria i mikroskopi med Geimsa-farvningen. Man behandler malaria med antimalariel behandling f.eks. quininer. Babesia species De er også parasitter der forårsager infektionen ved at inficere røde blodlegemer (ingen mellemstation i leveren) og genererer feber ved frigivelse af nye parasitter dannet ved binære fission (aseksuel). Den mest kendte art er Babesia microti, der forekommer i samme steder hvor der findes lymfe sygdommen forårsaget Borrelia burgdorferi, da begge inficerer samme dyr, den hvide mus, og transmitterer til mennesker af samme skovflåte. Infektionen er svært at diagnosticere, fordi den ikke er specifik. Individer har forkølelses-lignende symptomer, feber, rystelser, svedtendens, ondt i muskler og svaghed. Infektionen er normal mild, men hvis det er individer med fjernet milt, der får den, kan infektionen være meget svær. Ligesom i malaria, er milten med til at fjerne røde blodlegemer inficerede med babesia fra cirkulationen. Diagnosen stilles på samme måde som med malaria, med mikroskopi med Geimsa-farvningen. De ses som små ringe, ofte i tetraeder. Ring-formen kan få en til at tro at det er P. falciparum. Det er vigtigt at man kan skelne mellem de to parasitter, da de hver behandles på sin måde.

5 Behandlingen består af clindamycin og quininer. Toxoplasma gondii Det er en meget normal infektion hos mennesker. Det er mindre end 1 % der får diagnose med toxoplasmosis. Patienter med nedsat immunforsvar kan have svære infektioner, især patienter med AIDS. Toxoplasmosis kan give 3 slags syndromer: Mononukleose lignende syndrom (ikke Epstein Barr virus og cytomegalovirus) Medfødt infektion under graviditet Infektion hos individer med nedsat immunforsvar. Man kan erhverve infektion gennem uvelforberedt kød eller fæces af inficerede kat. I mavetarmkanalen penetrerer parasitten væggen af tyndtarmen, og invaderer blodstrømmen og disseminerer igennem hele kroppen inkl. hjerte og hjerne. I de første 4-6 uger prøver immunsystemet at kontrollere infektionen, men kan ikke eliminere infektionen. I stedet for træder parasitter ud i vævet i forskellige steder i kroppen og forbliver tavse. Med mindre individet får et nedsat immunforsvar ud i fremtiden, forbliver infektionen inaktiv. I aktiv infektion fase har man fundet parasitter inden i makrofager. Diagnosen stilles ofte ved at kigge på antistofferne, IgM, der er eleveret. Behandlingen er forskellig. Til AIDS patienter med neurologiske symptomer behandles med pyrimethamine og enten sulfadiazine eller clindamycin. Kvinder under graviditet bliver behandlet med spiramycin. Leishmania species Leishmania arter udviser flere forskellige kliniske tegn, alt fra åbne hud sår til læsioner på leveren og knoglemarven sammen med feber, vægttab og anæmi. De forskellige arter er formentlige følsomme for de forskellige temperatur, og giver derfor forskellige symptomer. Leishmaina er små protozoer der tilhører flagellates, fordi de har en flagella noget af deres liv. Flagellaten er sat sammen en organel kaldet kinotoplast, der ligesom mitokondrier har sin egen DNA. Protozoer bliver transmitteret via sandfluen, der kun findes i tropiske egne, derfor sjældent i USA og Europa. Reservoirer for Leishmania er gravere, hunde og andre infektiøse dyr. Efter den bliver injekteret i huden af sandfluen, transformeres den fra promastigote med flagellat til amastigote uden flagellat, da den er her mere i stand til at undgår immunrespons. Et protein på parasittens overflade binder sig til en komplement receptorer på makrofager og bliver fagocyteret. Leishmania stimulerer også makrofagerne til at frigive mindre superoxid og danner sin egen superoxid dismutase der beskytter dem fra den lidt superoxid produceret af makrofager. I makrofagerne differentierer parasitterne sig i non-flagellate form, kaldet amastigote. Efter fagosomen fusionerer med lysosomen, bliver amastigotes resistente for at blive dræbt af lysosomal enzymer. Samtidigt er de afhængige af lav ph af fagolysosomer for optagelse af ernæringen som glukose og proline. Parasitten invaderer bagefter lymforetikulære celler. når en uinficerede sandflue bider et inficeret mennesket, bliver amastigote overført til fluen, og de transformeres til promastigotes med flagellat og replicerer ind i tarmen af sandfluen.

6 Immunitet mod parasitten involverer celle-medierede mekanismer og induktion af interferon-γ. Patienter med AIDS der mangler celle-medierede mekanismer, får mange Leishmania infektioner. Det er noget svært at skelne mellem de forskellige arter hos Leishamania. Men man kan dyrke dem og analysere deres forskellige isoenzymer. PCR er også meget praktisk både for diagnosen og artbestemmelse. Der findes forskellige behandlinger alt afhængig af hvor læsionen findes. Til hud sår kan man give allopurinol. Trypanosoma cruzi T. cruzi giver Chages sygdommen. Man bliver smittet med et bid fra bug, når bug laver fæces ved bidet. Der opstår hævelse omkring vævet og lymfeknuder. De fleste individer udvikler kun feber, men ellers asymptomiske. De mindretal kan udvikle komplikationer flere år senere. Komplikationer kan være nerveskader i megaeosophagus, megacolon og i hjertemuskler, cardiomyopati. Når individer klør efter bidet, parasitten kan endnu bedre trænge ned i huden og når til sidst blodbanen. Parasitten der er trypoamastogote, transformeres til amastigote. De invaderer muskelceller og får dem til at briste, og de invaderer også andre celler. når de bliver taget op af en vektor, omdannes de til epimastigote under replikation og producerer flere trypoamastigotes og klar til næste bid. Der findes ingen effektiv behandling for patienter med sene komplikationer. I tidlig fase kan man give nifurtimox eller benznidazol. Trypanosoma brucei Denne infektion, African sleeping sickness, findes i Afrika og bliver også transmitteret fra spytkirtler af en flue til huden. I blodbanen replicerer parasitterne ved binær fission som trypomastigotes. Parasitten her har ikke amastigote eller promastigotes form som i Leishmania og Chages sygdommen. Individet kan udvikle feber og hævede lymfekirtler. Efter flere år senere parasitten invaderer CNS og inficerer det. Det betyder at infektionen starter med at være systematisk og senere bliver til encephalitis. Parasitterne bliver taget op af en vektor, hvor de replicerer sig i tarmen til epimastigotes og er nu klar til næste bid. Parasitten undergår en del antigenisk variation for at undgå immunrespons. Behandlingen består diverse stoffer f.eks. eflornithine for systematisk stadie. Kap 55 Tissue and Blood Helminths Orme kan forårsage flere forskellige sygdomme ved at etablere sig I dybe væv. Man kan erhverve dem enten via madvarer (uvelforberedt kød) eller via insektbidet. Skader opstår ofte pga. inflammation, der er forårsaget af immunrespons. Trichinella spiralis Det er en larve (rundorm), der kan være til stede i hjerte, muskulaturen, hjerne eller gastrointestinalkanalen og forårsage trichinosis. Individer er for det meste asymptomiske. Den findes i uvelforbedredt svinekød. Få dage efter bliver larvaene frigjort fra orme, og de krydser gennem mucosa for at nå ud til intestinal lyfesystemet og blodbanen, samtidigt de giver smerter og diarre under processen. Ud i muskulaturen danner de cyster og inducerer inflammationen. De forbliver i cyster derefter, hvor cysten senere calcificeres og dør.

7 Cysticercosis Infektionen forårsages af tapeorm kendt som echinococcosis. Smitten kommer af at man spiser uvelforberedt svinekød inficerede af parasitter. De penetrerer intestinalkanalen og træder ud i vævet hvor de danner cyster, hvori de kan udvikle sig. Cyster bliver ved at vokse pga. formeringen i flere år og på et tidspunkt brister cyster og indholdet ud i vævet inducerer inflammatoriske respons. Det sker måske ca. 10 år efter initial smitte, men symptomerne opstår først efter 50 år. Schistosomes Det er en almindelig infektion, der forekommer i tropiske lande. Der findes 3 arter: S. haematobium S. mansoni S. japonicum De findes i vandsnegle, der er deres mellemvært. De trænger ind i kroppen gennem huden, og migrerer op til vena portal system hvor de undergår modningen de næste 6-8 uger. Herefter migrerer de videre til veneplexus i tyktarmen (S. mansoni), veneplexus i tyndtarmen (S. japonicum) og veneplexus i urinblæren (S. hematobium). Når de frigiver æggene, migrerer de til intestinalkanalen og leveren. De æg der sætter sig i vævene f.eks. i leveren, kan inducere formationen af granulomas, der med tiden undergår fibrose. Disse forandringer kan bl.a. øge det portale tryk i leveren og give eosophagusvaricer. I blæren kan de producere blod i urin, granuloma og nogle gange carcinoma. Cyklussen slutter når æggene bliver frigives i vandet igen, hvor de kan huse sig i vandsnegle. Filariasis Det er en parasit og smitsom tropisk sygdom, der forårsages af trådlignende filarial orme. De bruger mennesker som endelig vært. Lymfatisk filariasis er forårsaget af orme, der besidder lymfesystemet, herunder lymfeknuder og i kroniske tilfælde fører disse orme til sygdommen elephantiasis, hvor der sker en fortykkelse af huden og underliggende væv. Den påvirker primært underekstremiteterne. Subkutan filariasis skyldes orme der besidder det subkutane lag af vores hud, fedtlag. Den giver hududslæt, urticaria og artritis. Disse orme har en kompliceret livscyklus. De bliver injekteret i huden af en vektor, hvor 2 voksne orme frigiver mikrofilariae i det subkutane lag eller i lymfeknuder. Diagnosen stilles ved at identificere mikrofilariae med en Giemsa-farvning af blodprøve. PRC og antigen assay er også tilgængelige for diagnosen. Behandlingen består af bredtspektret antibiotika.

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Den vilde fauna i byen - om zoonoser og risici for både dyr og mennesker

Den vilde fauna i byen - om zoonoser og risici for både dyr og mennesker Den vilde fauna i byen - om zoonoser og risici for både dyr og mennesker Hans Henrik Dietz1 & Sussie Pagh2 Når naturen indskrænkes enten arealmæssigt eller i sin variation, trænges de vildtlevende dyr

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Rødt. Lys. Orange Lys

Rødt. Lys. Orange Lys Blåt Forbedrer Føle-/bevægefunktionen Hyper- /hyposensitivitet Sanser som berøring, temperatur / forandringer, tryk og smerteopfattelse. Smagssans Social integration Afhjælper indsovningsproblemer og sorg

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Søfartsstyrelsens Malaria-strategi -vejledning til forebyggelse og behandling

Søfartsstyrelsens Malaria-strategi -vejledning til forebyggelse og behandling Søfartsstyrelsens Malaria-strategi -vejledning til forebyggelse og behandling Marts 2015 Indholdsfortegnelse: Om myggen...- 1 - Ondartet versus godartet malaria...- 1-...- 1- Strategien.... - 2 - Forebyggelse

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere