Varespecifikation. A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt Nye Samsø kartofler.
|
|
- Ida Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varespecifikation A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt Nye Samsø kartofler. B. Beskrivelse af landbrugsproduktet Nye Samsø kartofler er nye kartofler fra øen Samsø i Kattegat. Nye Samsø kartofler er kendetegnet ved, at de er vaskede, og derfor typisk uden overhud. Nye Samsø kartofler produceres af sorter med gult kød. Nye Samsø kartofler er, når de præsenteres for forbrugere, faste og med en frisk smag, der kendetegner nye kartofler. Nye Samsø kartofler kan være i handelen fra omkring 1. maj indtil 31. juli og er dermed blandt de tidligste nye danske kartofler på markedet. Nye Samsø kartofler opfylder UN-ECE standarden for nye kartofler 1 for så vidt angår definition, bestemmelser om kvalitet, minimumskrav til kvalitet, bestemmelser om størrelsessortering samt bestemmelser om tolerancer, men med følgende ekstra kriterier: Nye Samsø kartofler er vaskede Den største forskel mellem de største og de mindste knolde i en pakningsenhed må ikke overstige 25 mm. Nye Samsø kartofler præsenteres for forbrugerne i færdigpakninger og i åben emballage, hvorfra forbrugerne selv tager den ønskede mængde. C. Geografisk område Øen Samsø beliggende i Kattegat, Danmark. 1 UNECE Standard FFV-52 concerning the marketing and commercial quality control of early and ware potatoes.
2 D. Bevis for oprindelse Der er udførlig dokumentation for, hvor Nye Samsø kartofler kommer fra, hvordan de dyrkes, og hvordan de efterfølgende klargøres til salg. Landmænd, som dyrker Nye Samsø kartofler, skal følge standarden GLOBALG.A.P. (The Global Partnership for Good Agricultural Practises). Virksomheder, der vasker og pakker Nye Samsø kartofler, er underlagt samme standard. GLOBALG.A.P. standarden sikrer, at der er fuld sporbarhed og dermed sikkerhed for identifikation af Nye Samsø kartofler i hele produktionskæden. Ifølge GLOBALG.A.P. skal producenterne føre journal over produktion og afsætning af kartofler. Dyrkerne leverer således kartofler til pakkerierne med dokumentation for: mark marknummer sort optagetidspunkt leveringstidspunkt brutto og nettovægt Pakkerierne skal føre journal over modtagelse og salg af kartofler. E. Fremstilling Nye Samsø kartofler dyrkes efter standarden GLOBALG.A.P. (se punkt D), der forudsætter dokumenteret brug af kvalitetsstyring, miljøstyring, minimering af brug af planteværnsmidler, sporbarhed, fødevaresikkerhed og risikovurdering af arbejdsmiljø og fødevarehygiejne. Nye Samsø kartofler høstes løbende fra medio maj, primo maj i særlige gunstige år, og indtil 31. juli. Forspiring/lægning Læggekartoflerne til den tidligste høst forspires i særlige spirekasser. Kartofler til tidlig høst tilstræbes lagt på et tidspunkt, hvor fremspiring så vil ske få dage efter den sidste nattefrost. Arealer med den tidligste høst er overdækket med plast og/eller fiberdug, indtil temperaturen under dug er 30 C. Læggekartofler til den senere høst af nye kartofler forspires ikke og produceres uden overdækning. Optagning, vask, pakning og levering For at sikre, at kartoflerne er faste og friske i smagen, når de præsenteres for forbrugerne, skal Nye Samsø kartofler behandles meget hurtigt og skånsomt i en stram logistisk proces, lige fra optagning i marken til pakning i poser og bakker på pakkerierne. Levering til pakkerierne styres af pakkerierne. Optagning og levering fra dyrker til pakkeri skal således ske højst 24 timer efter, at pakkeri har givet dyrker besked om levering. Tidspunktet for, hvornår kartoflerne er indlevereret, dokumenteres med en vejeseddel. For at sikre kvaliteten (stoppe mørkfarvning fra sollyset ved hurtig håndtering og korrekt opbevaring under køl) og for at bevare Nye Samsø kartoflers organoleptiske egenskaber (smagsoplevelsen af nye kartofler) er det nødvendigt, at de hurtigt bringes fra mark til pakkeri. Den stramme logistik-proces, der er nødvendig for at sikre de nye kartoflers kvalitet, medfører, at Nye Samsø kartofler vaskes, sorteres og pakkes på pakkerier på øen, da optagning sker på en tid af året med mange soltimer og dermed øget risiko for mørkfarvning. Sortering sker første gang i marken i forbindelse med optagning. Her er der tale om en grov frasortering af grønne eller misformede kartofler. På pakkeriet sorteres kartoflerne først ved hjælp af robotteknologi med kamera, dernæst manuelt/visuelt. På grund af øens størrelse er god kartoffeljord en knap ressource. Nogle marker er hvert år, i mere end 50 år, dyrket med kartofler til tidlig høst. Det kan lade sig gøre, fordi de nye kartofler tages op så tidligt cirka dage efter lægning at eventuelle sygdomme ikke når at udvikle sig til en smittefare i
3 jorden. Derudover høstes kartoflerne så tidligt, at landmanden kan nå at så en efterafgrøde og dermed sikre et sundt vækstmiljø. Levering af pakkede Nye Samsø kartofler til aftagere uden for øen sker hovedsageligt i køletrailere via øens to færgeruter. F. Tilknytning til et område Geografi Øen Samsø har et areal på 114 km 2 ( hektar), hvoraf ca ha er dyrket landbrugsjord. Jordtypen varierer fra grusblandet sand til god muldjord JB 1-6. Klima Samsøs klimatiske forhold er velegnede til at dyrke tidlige kartofler. Øen har et mildt forårsklima med flere solskinstimer, mindre nedbør og mindre frost end fastlandet generelt (bilag 1). Det fremgår af tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, at Samsø år efter år har flere solskinstimer end Danmark i gennemsnit (bilag 2). Også vinterfrosten er mindre på grund af det omgivende hav og ophører tidligere end i andre dele af Danmark. Da nattefrosten forsvinder tidligt på øen, kan kartofler typisk lægges tidligere på Samsø end i andre egne af Danmark. De første lægges allerede omkring 1. marts. De klimatiske forhold på Samsø sikrer, at kartofler på Samsø kan lægges og høstes tidligt. Lokale traditioner og kompetencer Samsø har siden slutningen af 1800-tallet udnyttet sine forudsætninger for at kunne høste kartofler tidligere end andre steder i landet. Dyrkerne har ladet deres viden om klimatiske forhold og dyrkning gå videre fra generation til generation. At vælge de mest velegnede sorter, sikre korrekt forspiring og finde det rette tidspunkt at lægge kartoflerne på er eksempler på dette. Derudover er den lokale produktion kendetegnet af et tæt samarbejde mellem dyrkere og pakkerier, herunder en stram styring af logistik. Sidst i 1800-tallet opdagede velbeslåede turister, at den lille kartoffel smagte ekstra godt, hvis den blev taget op lige efter blomstring, inden den var moden. Den spæde kartoffel blev således en delikatesse, som kartoffelavlere på Samsø forstod at kommercialisere ved at udvælge og dyrke sorter, der smagte bedst ved tidlig optagning. Det mindre udbytte blev opvejet af en god merpris. På den måde blev Samsø det første sted i Danmark, hvor man købte kartofler for smagens skyld og ikke kun for at blive mæt. Siden dengang har landmændene på Samsø dyrket kartofler mere for smagens end for udbyttets skyld. Derfor har de lige siden søgt efter sorter, der er tidlige og med frisk, let smag. Kartoffeldyrkningen omfatter 3-5 hovedsorter med individuelle modningstider, så Samsø i hele sæsonen kan levere i kartofler, der i konsistens og smag opleves som nye. Derudover har den lokale landboforening hvert år 8-10 nye sorter i afprøvning, hvoraf et antal det følgende år i mindre udstrækning kan dyrkes som prøvesorter af dyrkerne. På den måde sker en løbende udskiftning af hovedsorter. Nye Samsø kartofler blev op gennem det 20. århundrede en særlig eftertragtet vare og udviklede sig til et særligt Samsø-brand. Kartoffeldyrkning har i generationer haft afgørende betydning for Samsøs overlevelses- og beskæftigelsesmuligheder. Dels indbringer de nye kartofler en merpris, dels gør den tidlige høst det muligt at dyrke to årlige afgrøder på samme areal og dermed en udvidet produktion af grønsager. I 1960 erne begyndte dyrkerne at overdække øens kartoffelmarker med plast for at fremme væksten, så de kunne konkurrere med tidlige kartofler, der kom på markedet fra lande omkring Middelhavet. Dyrkerne dannede i 1963 en kartoffeldyrkerforening med fokus på at højne kvaliteten af Samsø kartofler. Kontrollen med produktionen af Samsø kartofler blev varetaget af en kontrollør ansat af kartoffeldyrkerforeningen. Herved sikredes en høj kvalitet på Samsø kartofler.
4 Indtil 1988 varetog den enkelte dyrker sortering og pakning af egen produktion. I 1980 erne blev det klart, at såfremt Samsø kartoflen skulle videreudvikles til et mere ensartet produkt og med en endnu højere kvalitetsstandard, var det nødvendigt at ændre sorteringsprocessen fra at være varetaget af den enkelte avler til at blive varetaget af et professionelt pakkeri. Det førte til oprettelse af det avlerejede aktieselskab Samsø Grønt, der varetager vask, sortering, pakning og salg af Samsø kartofler til detailhandelen i Danmark samt eksport til de nordiske lande. I samme periode blev det privatejede Brødrene Kjeldahl I/S etableret med såvel egen dyrkning af tidlige kartofler samt tilhørende pakkeri. Brødrene Kjeldahl I/S pakkeri varetager vask, sortering og pakning af egne kartofler samt kartofler fra en tilknyttet avlergruppe. Denne ændring i organiseringen af produktionen af Samsø kartoflen sikrede den nødvendige udvikling med hensyn til kvalitet og sporbarhed og herved udbygning af brandet Samsø kartofler. Nye kartofler uden skind er sårbare over for stød- og klemmeskader. For at minimere disse skader på Nye Samsø kartofler sker kørsel med kartoffeloptager ekstra langsomt, hvorved optagningen bliver mere skånsom. Tilsvarende er de maskiner, der anvendes til at vaske og sortere de nye kartofler, specielt bygget til formålet. Samsø var det første sted i Danmark (1994), hvor pakkerierne begyndte at vaske nye kartofler. Gennem generationer er der på Samsø udviklet viden om forspiring af kartofler, og der sker løbende erfaringsudveksling mellem avlerne om denne proces. Forspiring af kartofler er en videnskab for sig selv, da det er uhyre vigtigt for den tidlige kartoffelproduktion, at spirerne er faste, robuste, korte og livskraftige. Avlerne kan ved hjælp af lys og varme styre forspiringen. Med korrekt forspiring kan læggekartoflen komme hurtigt i vækst efter lægning, hvilket har stor betydning for høsttidspunktet. Vidensdelingen er forankret i pakkerierne på Samsø, der sørger for avlermøder, studieture og aktuelle nyhedsbreve pr. . Omdømmet Den solide tradition for kartoffeldyrkning har gjort kartoflen til Samsøs nationalplante, og i Danmark forbindes Samsø med begrebet nye kartofler. Det varsler sommerens komme, når de første Nye Samsø kartofler er i handlen. Nye Samsø kartofler er øens stærkeste brand. I en forbrugerundersøgelse blev et repræsentativt udsnit på personer af den danske befolkning blandt andet spurgt, om de kunne nævne tre positive ord om Samsø. Her var Samsø kartofler det hyppigst nævnte ord, på linje med natur og hygge (bilag 3, side 11). Sammenhængen mellem kartofler og Samsø er i dag så stærk, at forsiden på Samsø Feriemagasin 2014 alene var prydet af kartofler og kartoffelblomster (bilag 4). Eventen Samsøs bedste kartoffelmad (bilag 5) har siden 2012 været med til at skabe yderligere opmærksomhed om Nye Samsø kartofler. Her dyster restauratører fra øen om at kreere den mest velsmagende kartoffelmad. Arrangementet har et voksende publikum år for år i meget stor udstrækning turister og måtte i 2015 melde udsolgt efter 20 minutter. G. Certificerings- og kontrolorgan AgroManagement v/ Inge Bodil Jochumsen Kirketoften 5, 5610 Assens, tlf , web: agromanagement.dk Kontrolorganet skal verificere, at dyrkere og pakkerier, som er omfattet af BGB-ordningen for Samsø kartofler, fremstiller produktet efter de bestemmelser, der er beskrevet i denne varespecifikation. Kontrolorganet forestår oprindelsesdokumentationen for Samsø kartofler under BGB-ordningen. Kontrollen omhandler: a. De enkelte pakkerier har en liste over producenter, der er tilsluttet ordningen. b. De enkelte pakkerier har en liste over producenter, der ikke er tilsluttet ordningen. c. Pakkerierne har indarbejdet en procedure, der holder produkterne adskilt: produkter, der kommer fra producenter, som er med i ordningen, holdes adskilt fra produkter, der kommer
5 fra producenter, som ikke er med i ordningen. Dermed sikres, at betegnelsen Nye Samsø kartofler kun anvendes på produkter, der kommer fra producenter, der er med i ordningen. d. Kontrol af, at produktspecifikationen overholdes. e. Mærkning af produkterne. Kontrollen hos dyrkere og pakkerier kan udføres sammen med certificering af andre standarder (GLOBALG.A.P.). H) Eventuelle særlige regler for mærkning Emballagen skal mærkes med flg. oplysninger uanset, om det er en færdigpakning eller åben emballage: a) Identifikation: Samsø kartofler. Navn og adresse på pakkeri. b) Logo for Samsø. c) Produktets art: Spisekartofler i Klasse nye. d) Produktets oprindelse: Danmark, Samsø I) Eventuelle særlige krav i EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser J) Ansøgende sammenslutning Sammenslutningen af Kartoffelpakkerier på Samsø, Industrivej 10, 8305 Samsø, DK Danmark. Vedtægter for sammenslutningen er vedlagt (bilag 6). Sammenslutningen har til formål at fremme kvalitets- og produktudvikling af Samsø kartofler. Endvidere er det sammenslutningens formål at arbejde for en cementering af brandet Samsø kartofler samt medvirke til en seriøs markedsføring af Samsø kartofler gennem en lang række aktiviteter og fælles markedsføringstiltag. Endvidere er det sammenslutningens formål at arbejde for at øge synergieffekten mellem produktet Samsø kartoflen og udvikling af turismen på Samsø gennem et samarbejde mellem Samsø kommunes erhvervs- og turistcenter, øens restauratører samt Samsø Fødevarenetværk. Samsø kartoflens historie har sit udspring i den tidlige turisme på Samsø for godt hunderede år siden. I dag er produktet Samsø kartofler i høj grad med til at skabe merturisme på Samsø. Det er ønsket igennem et bredt samarbejde at øge kendskabet til såvel Samsø kartofler som til destinationen Samsø. Sammenslutningen af Kartoffelpakkerier på Samsø var således i 2012 med til at starte eventen Samsøs bedste kartoffelmad og deltage i fælles Samsø stand på Food Festival i Århus. Sammenslutningen af kartoffelpakkerier har p.t. to medlemmer, Samsø Grønt A/S og Brødrene Kjeldahl I/S. Disse to pakkerier og deres tilknyttede avlerkredse repræsenterer den professionelle produktion af Samsø kartofler i området. Bilagsoversigt Bilag 1: Solskinsøen Samsø artikel fra Ekstra Bladet Bilag 2: Antal solskinstimer fra DMI Bilag 3: Kendskab til Samsø segmenteringsanalyse
6 Bilag 4: Feriemagasin 2014 Bilag 5: Samsøs bedste kartoffelmad omtale fra 2014 event Bilag 6: Vedtægter for Sammenslutningen af Kartoffelpakkerier på Samsø
Nye Samsø kartofler er nye kartofler fra øen Samsø i Kattegat. Modne kartofler er ikke omfattet af registreringen.
Varespecifikation A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt Nye Samsø kartofler. B. Beskrivelse af landbrugsproduktet Nye Samsø kartofler er nye kartofler fra øen Samsø i Kattegat. Modne kartofler er ikke omfattet
Læs mereB. Beskrivelse af landbrugsproduktet Nye Samsø kartofler er umodne kartofler af arten Solanum tuberosum fra øen Samsø i Kattegat.
Varespecifikation A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt Nye Samsø kartofler. B. Beskrivelse af landbrugsproduktet Nye Samsø kartofler er umodne kartofler af arten Solanum tuberosum fra øen Samsø i Kattegat.
Læs mereArtikel 1 Varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse»lammefjordsgulerod«ændres som anført i bilag I.
L 234/6 7.8.2014 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 856/2014 af 4. august 2014 om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over
Læs mereVejledning for lokale varer, kartofler
Vejledning for lokale varer, kartofler Formål Formålet med denne vejledning for kartofler er at sikre gode, sikre og lovlige fødevarer til Coops kunder. Denne vejledning og tilhørende bilag skal ses som
Læs mereBåde nye og modne Vildmose Kartofler er kogefaste og velegnet til kogning, ovnbagning og stegning.
Varespecifikation A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt: Vildmose Kartofler B. Beskrivelse af landbrugsproduktet. Vildmose Kartofler produceres både som modne kartofler og nye kartofler. En moden Vildmose
Læs mereMetoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring
Læs mereFadebursloven Nyborg, april 2013
Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:
Læs mereVejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren
Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning
Læs mereBest practise så n gør vi!
1 Temadag om økologiske spisekartofler Gram Slot, 16. august 2018 Best practise så n gør vi! Kjeld Forsom og Anne Eriksen, Økologirådgivning Danmark Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler gennemføres
Læs mereOpgavebeskrivelse og kravspecifikation
Bilag 1 Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Marksyn af præbasislæggekartofler. Side 1 af 8 1. Introduktion... 3 Opformering... 3 2. Opgaven... 4 3. Samarbejde mellem leverandør og styrelse... 4 Opgaver
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereHvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?
Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereBeskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker
Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold
Læs mereAfsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereBeskyttet Geografisk Betegnelse
Beskyttet Geografisk Betegnelse sven ålborg 01.12.2010 Hvad er Beskyttet Geografisk Betegnelse? - kvalitetsmærke for unikke landbrugsprodukter i EU BOB: Oprindelse i området Geografisk miljø Fremstillet,
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereVarespecifikation. A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt Lammefjordskartofler.
Varespecifikation A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt Lammefjordskartofler. B. Beskrivelse af landbrugsproduktet Lammefjordskartofler er kendetegnet af, at skrællen er tynd og markant mere glat og blank
Læs mereBeskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg
Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75
Læs mereKontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier
Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier J.nr. 14-3410-000002 Instruksen træder i kraft marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.
Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I
Læs mereBusiness Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
Læs mereFormål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereOverskæring af læggekartofler
Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereHvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereNordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet
Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereCerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN
Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND 13-03-2017 BØRSEN Kornproduktion 2016 Afgrøde 2015 2016 est. 2017 Areal 1000 ha 621 583 641 Hvede Udbytte Hkg/ha 81 72 78 Produktion 1000 tons 5.010 4.112 5.000
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereProduktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009
Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration
Læs mereEt tilbud om kompetenceudvikling og erfaringsudveksling til alle fødevarevirksomheder på Samsø.
Pressemeddelelse: Samsø FødevareNetværk starter nu! Et tilbud om kompetenceudvikling og erfaringsudveksling til alle fødevarevirksomheder på Samsø. Formålet med netværket er at skabe et forum for vidensdeling
Læs mereSKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL
SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det
Læs mereCertificering af juletræer og pyntegrønt G LO BALG.A.P. The Global Partnership for Good Agricultural Practice
Certificering af juletræer og pyntegrønt G LO BALG.A.P. The Global Partnership for Good Agricultural Practice GLOBALG.A.P. er en oprindelig tysk privat verdensomspændende organisation, der har udviklet
Læs mereVejledning for lokale varer, frisk frugt og grønt
Vejledning for lokale varer, frisk frugt og grønt Formål Formålet med denne vejledning for frisk frugt og grønt er at sikre gode, sikre og lovlige fødevarer til Coops kunder. Denne vejledning og tilhørende
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereSAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2019-2020 ET KATALOG OVER KONKRETE TILTAG OG INDSATSER I 2019 OG 2020 1 TURISME 2 FORTSAT FOKUS PÅ DEN BREDE MARKEDSFØRING UDVIKLING AF ØKONIMISK
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereGLOBALG.A.P. certificering hos AgroManagement
GLOBALG.A.P. certificering hos AgroManagement Kirketoften 5 Gamtofte 5610 Assens Denmark AgroManagement Blev etableret af Inge Bodil Jochumsen i 2007. Formålet med at etablere AgroManagement var at kunne
Læs mereSAMSØ FØDEVARENETVÆRK PROGRAM FORÅR Samsø
SAMSØ FØDEVARENETVÆRK PROGRAM FORÅR 2014 Samsø FødevareNetværk OM SAMSØ FØDEVARENETVÆRK Samsø Fødevarenetværk er sat i verden, for at skabe vækst og innovation samt ikke mindst sikre, at vores stærke Samsø
Læs mereRapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto
Rapport 14. marts 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat
Læs merewww.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi...
www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi... Flensted kartofler Kvalitetsråvarer: Flensted kartofler er produceret af højkvalitetsråvarer, som stort
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereMedicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning
Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk www.dnu.rm.dk Indledning I Det Nye Universitetshospital
Læs mereDet nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre
Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre 2 Alle vinduer, der er omfattet af ordningen, skal være forsynet med en synlig mærkat med det nye logo. Mærkaten rummer desuden oplysninger om, hvem
Læs mereHver femte virksomhed kan levere Cleantech
28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 1)
BEK nr 1073 af 13/09/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 9. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Føedvarestyrelsen, j.nr.2017-29-31-00344 Senere ændringer
Læs mereVejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø
1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med
Læs mereSAMSØ FØDEVARENETVÆRK ARRANGEMENTSPROGRAM FORÅR 2015
ARRANGEMENTSPROGRAM FORÅR 2015 FORÅR 2015 ONSDAG D. 4. FEBRUAR KL. 16.00 20.00 (CA) SAMSØ FRA JORD TIL BORD, EDDIKEFREMSTILLING OG ANVENDELSESMULIGHEDER - WORKSHOP MANDAG D. 23. TORSDAG. D. 26. FEBRUAR
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereACT Portalen Tema udgave for Frugt & Grønt
ACT Portalen Tema udgave for Frugt & Grønt Mærkning med blæk og laser tilpasset dine behov og ønsker Foto: Tatyana Gladskih - Fotolia.com Mærkning med: Blækstråleprintere Print & Apply Etiketprintere Relevant
Læs mereEn mand & hans chipskartofler
26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile
Læs mereBilag til varespecifikationen for Nye Samsø kartofler
Bilag til varespecifikationen for Nye Samsø kartofler Side 2 Side 4 Side 6 Side 51 Side 67 Side 97 Side 118 Bilag 1: Solskinsøen Samsø Bilag 2: Antal solskinstimer DMI Bilag 3: Præsentation Samsø segmentering
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 1)
BEK nr 1376 af 06/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-29-2301-01311 Senere ændringer
Læs mereAfgørende faktorer for succes med pakning
8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereVejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af
Læs mereBILAG I. "BETEGNELSE" BOB/BGB-XX-XXXX Ansøgningsdato: XX-XX-XXXX
DA BILAG I ENHEDSDOKUMENT "BETEGNELSE" BOB/BGB-XX-XXXX Ansøgningsdato: XX-XX-XXXX 1. BETEGNELSE(R), DER SKAL REGISTRERES: 2. TREDJELAND, SOM DET AFGRÆNSEDE OMRÅDE TILHØRER: 3. TYPE GEOGRAFISK BETEGNELSE:
Læs mereMØDEPLAN FOR 2014: Bureau Veritas Netværksgruppe: IFS/BRC
Bureau Veritas Netværksgruppe: IFS/BRC Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i forsyningskæden, og netværksgruppen IFS/BRC er et samlingspunkt, hvor vi på kryds og tværs deler erfaringer, gode
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereMarkedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler
Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereEva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereFUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13
6 26 36 6 Faste kørespor 26 Dufte og krydderier 36 Sojabønner Made in Sweden VINTER 2012/13 FUREN Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker LEDER Kære læser Hvordan kan
Læs mereSolhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1
Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_02052017.indd 1 05-05-2017 14:11:35 FRISKE og BÆREDYGTIGE råvarer til detail og foodservice Solhjulet er DIN leverandør af økologiske og biodynamiske råvarer. Vi håndplukker
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereRÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1619/68
De Europæiske Fællesskabers Tidende 481 21 10 68 Nr L 258/ 1 RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr 1619/68 af 15 oktober 1968 om handelsnormer for æg RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR under henvisning til
Læs mereValgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode - valgfag - i kokkeuddannelsen (3. niveau) 27. juli 2016 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereÆndringer af EU reglerne om handelsnormer for frisk frugt og grønt
Ref. JSH/Planter Den 29. august 2019 Ændringer af EU reglerne om handelsnormer for frisk frugt og grønt Kommissionen har publiceret en retsakt med ændringer til gennemførelsesforordningen (EU) nr. 543/2011
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereEn løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen
Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb
Læs mereROSE KYLLING ER 100% DANSK
SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE er lig med velsmagende produkter af høj kvalitet, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2006R2023 DA 17.04.2008 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2023/2006 af 22. december 2006 om god
Læs mereDYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning
Produktguide DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning 10_016 GODT AT VIDE Dette symbol vises på emballagen på de produkter, der kan dyrkes indendørs med jordløs dyrkning. Fra frø, gødning,
Læs mereBondens Marked v. Jette Højholdt Producenter Sjælland / Hovedstaden
Bondens Marked v. Jette Højholdt Producenter Sjælland / Hovedstaden Balancerer du rundt med et væld af forskellige kasketter og alt for mange opgaver der skal løses? Har du behov for input til forarbejdning,
Læs mereBeskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger
NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt
Læs mereAftale om tilslutning til ordningen
MELLEM ANSØGER/FORHANDLER (i det følgende kaldet virksomheden) Navn på virksomhed (står på certifikatet) CVR nr. for virksomhed Adresse på virksomhed Postnr. By, land Kontaktperson Tlf./ mobil nr. Mail
Læs mereFokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt
27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet
Læs mereBrdr. Kjeldahl: Fra spild af gode grøntsager til nye værdifulde produkter - og nye forretninger
Brdr. Kjeldahl: Fra spild af gode grøntsager til nye værdifulde produkter - og nye forretninger Grøntsagsproducenten Brdr. Kjeldahl på Samsø er ved sin deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink
Læs mereMonterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine
Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret
Læs mereemballator THY PLAST A/S
emballator THY PLAST A/S Erklæring Det bekræftes hermed at Emballator Thy Plast A/S, til en hver tid overholder gældende lovgivning i forbindelse med fremstilling af emballage godkendt til og beregnet
Læs mereDen nemme vej til den rigtige løsning
Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er
Læs mere