Abstracts fra SMFs årsmøde Session 1 Miljø og cancer. Miljø og cancer. Mekanismer for miljørelateret cancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstracts fra SMFs årsmøde 1999. Session 1 Miljø og cancer. Miljø og cancer. Mekanismer for miljørelateret cancer"

Transkript

1 Abstracts fra SMFs årsmøde 1999 Session 1 Miljø og cancer Miljø og cancer Af Elsebeth Lynge, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. I Danmark fremkom der i 1995 i alt nye tilfælde af kræft. Kræftforekomsten svarer til, at knapt hver tredje borger kan forvente at få sygdommen. Alligevel er der nu væsentlige tegn på en ændring. Mens kræftforekomsten har været stigende fra 1943 og frem til ca. 1990, har vi i 1990 erne set et begyndende fald hos mænd og en stagnation hos kvinder. Både den lange stigning, den nylige stagnation og det begyndende fald i kræftforekomsten har sammenhæng med ændringer i vores levevis og miljø. Den videnskabelige evidens for kræftfremkaldende påvirkninger er igennem de sidste 30 år blevet vurderet af International Agency for Research on Cancer, og vi kender herfra en del af de faktorer, der har haft betydning for den ændrede kræftforekomst gennem tiden. Samtidigt bliver det i stigende grad klart, at vi hver især har forskellig grad af følsomhed over for kræftfremkaldende påvirkninger. Den forebyggende indsats har dermed formodentlig både en samfundsmæssig og en individuel komponent. Mekanismer for miljørelateret cancer Af Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Cancer er et resultat af en trinvis proces, hvor følsomme celler som følge af genetiske og epigenetiske påvirkninger mister vækstkontrol, opnår selektiv vækstfordel med klonal ekspansion og svigtende intercellulær kommunikation. I dette indgår aktivering af oncogener og inaktivering af tumor suppressor gener via mutationer. Det er for nyligt vist, at udtryk af to oncogener og telomerase, der bevarer kromosomlængde under multiple celledelinger, er tilstrækkeligt til at ændre normale humane epiteliale celler og fibroblaster til maligne celler. Mutationer opstår ved deling af celler med beskadiget DNA, som kan være strengbrud eller kobling af reaktive stoffer til baserne, som derved parres forkert ved DNA replikation. Et stort netværk af enzymer reparerer til stadighed DNA skaderne, men kan lave fejl og svigte ved manglende kontrol af cellecyklus. Tumor suppressorgenet p53 har bl.a. til opgave at sikre, at DNA er repareret, før cellen kan dele sig, og hvis det ikke er muligt, skal cellen undergå programmeret celledød (apoptose). De miljørelevante kræftfremkaldende stoffer, der beskadiger DNA, kræver oftest metabolisering af cellernes enzymer for at være reaktive, som regel via oksidation. Samtidigt kan en række detoksifikationsenzymer uskadeliggøre de reaktive metabolitter. Mange af de involverede enzymer, bl.a. fra henholdsvis cytokrom P450 og glutathion-s-transferase familierne, er genetisk regulerede og betinger dermed store forskelle i individuel følsomhed over for carcinogener. Frie iltradikaler, som dannes ved cellernes eget stofskifte, inflammation, metabolisme af fremmedstoffer, stråling og f. eks. i biludstødning, kan oksidere baserne i DNA med samme konsekvenser som reaktive metabolitter. Iltradikaler kan også mere direkte påvirke cellens signalstoffer, som bl.a. styrer vækst og differentiering. Traditionelle antioxidanter som betacaroten og C-vitamin kan bremse sådanne processer i eksperimentelle systemer, men har hidtil ikke vist kræftforebyggende effekter. Det er således meget muligt, at positive effekter af frugt og grønt skyldes andre indholdsstoffer. Vækst og differentiering er afhængig af hormoner i en række væv. Kræftudvikling i sådanne væv kan således ofte være afhængig af stoffer med hormonvirkning. Opdagelsen af undergrupper af hormonreceptorer med forskellig affinitet og tilhørende effekter over for forskellige østrogener tyder på, at f.eks. brystkræft vil kunne fremmes eller forebygges med østrogener afhængig af receptorbindingsprofilen. Me- 18

2 kanismen for følsomhed for brystkræft via særlige brystkræftgener er endnu ikke afklaret. For flere lægemiddel-receptorer er der for nyligt fundet betydelig genetisk variation i form af single nucleotide polymorfier (SNP) med funktionel betydning. Det er muligt, at sådanne mekanismer med fremtidens DNA chip teknologi vil forklare forskelle i individuel følsomhed for kræft fra stoffer, der har hormonlignende eller andre receptorbetingede effekter. Ved hjælp af biomarkører har det i molekylærepidemiologiske undersøgelser været muligt at belyse og bekræfte betydningen af mange af de nævnte processer hos mennesker. Måling af koblingsprodukter (addukter) af reaktive stoffer eller iltradikaler til DNA i f.eks. lymfocytter eller reparationsprodukter udskilt i urinen giver således et billede af den biologisk effektive genotoksiske dosis. Sådanne biomarkører kan benyttes til at monitorere belastningen og effekten af intervention, f.eks. også med kræftforebyggende stoffer. Polymorfe enzymer, der indgår i (de)toksifikationsprocesserne, kan bestemmes med genotypning som markører for følsomhed, som vist i et stort antal case-control undersøgelser af cancer og studier af addukter. Enkelte DNA reparationsenzymer har også været undersøgt på denne måde. Tidlige biologiske effekter omfatter kromosomaberrationer og mutationer i f.eks. lymfocytter. Vævsspecifikke mutationer i oncogener og tumor-suppressor gener er fundet i mange tumorer og svarer i en række tilfælde til, hvad der findes med relevante carcinogener i eksperimentelle systemer, således at man nærmest har et fingeraftryk. Betydning af individuel DNA reparationskapacitet for kemisk induceret cancer Ulla Vogel 1, Marianne Dybdahl 1, Gerda Frentz 2, Håkan Wallin 1 og Bjørn A. Nexø 1,3 DNA reparation er en samlet betegnelse for en række delvist overlappende enzymatiske reaktioner, der udgør flere delvist uafhængige reaktionsveje. De tjener til at genoprette arve-materialets integritet, når dette udsættes for kemiske og fysiske skader. DNA reparation menes at eksistere i alle levende celler, herunder alle menneskets celletyper. Evnen til at reparere skader på DNA er et af cellens første forsvarsmekanismer mod cancer. I de senere år har det vist sig, at en del arvelige syndromer med stærkt forøget risiko for cancer skyldes defekter i DNA reparationsgener. Således skyldes syndromet xeroderma pigmentosum defekter i et af generne involveret i nukleotid excisions reparation. Også mindre dramatiske variationer i DNA reparationsevnen kan have betydning for kræftudvikling. På Arbejdsmiljøinstituttet har vi ønsket at undersøge, om variationer i evnen til at reparere DNA skader har betydning for, om man får basalcelle carcinom ved udsættelse for DNA skadende stoffer. Vi har valgt at bruge psoriasis patienter som model for kemisk eksponering i arbejdsmiljøet, fordi der i behandlingen af psoriasis indgår stoffer, der er stærkt mutagene, f.eks. stenkulstjære og PUVA (psoralen og UV stråling). Unge psoriasis patienter (d.v.s årige) har da også en stærkt forøget risiko for basalcelle carcinom (RR=12) (1). Der blev sammensat en kohorte af yngre psoriasis patienter med og uden basalcelle carcinom, og raske personer med og uden basalcelle carcinom med 20 personer i hver gruppe matchet på køn og alder. Vi har målt DNA reparationskapaciteten i primære lymfocytter isoleret fra forsøgspersonerne. Det viste sig, at psoriasis patienter, der har fået hudkræft, er dårligere til at reparere skader i DNA end psoriasis patienter, der ikke har fået hudkræft (p = 0,015) (2). Vi har undersøgt de molekylære mekanismer bag variationen i DNA reparation på to måder: dels har vi undersøgt polymorfier i reparationsgenet XPD dels har vi 1) Arbejdsmiljøinstituttet, 2) Institut for Sygdomsforebyggelse, Kommunehospitalet, 3) Nu: Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet. 19

3 målt ekspressionen af 6 DNA reparationsgener i lymfocytter. Vi har fundet ca. to folds variation i DNA reparationskapaciteten hos psoriasispatienter og raske individer. Hvis psoriasis patienterne inddeles i to grupper med henholdsvis høj og lav DNA reparationskapacitet på basis af medianen i kontrolgruppen, har gruppen med lav DNA reparationskapacitet 6 gange forhøjet risiko for basalcelle carcinom i forhold til gruppen med høj reparationskapacitet. Vores resultater viser, at selv små forskelle i evnen til at reparere DNA skader kan have betydning for kræftudvikling. Litteratur (1) Olsen JH, Frentz G, Møller H. Psoriasis og cancer. Ugeskr Laeger 1993;155: (2) Dybdahl M, Frentz G, Vogel U, Wallin H, Nexø BA. Low DNA repair is a risk factor in skin carcinogenesis: a study of basal cell carcinoma in psoriasis patients. Mutat Res 1999;433: (3) Dybdahl M, Vogel U, Frentz G, Wallin H, Nexø BA. Polymorphism in the DNA repair gene XPD: Correlations with risk and age at onset of basal cell carcinoma. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention 1999;8: Session 2 Svenske miljømedicinske erfaringer Miljömedicin och hälsoskydd vid Svenska Socialstyrelsen Af Martin Eriksson, Svenska Socialstyrelsen Socialstyrelsen i dag I Socialstyrelsens huvuduppgifter ingår bl.a. Primär medicinsk tillsyn av verksamhet och hälso- och sjukvårdspersonal. Social tillsyn. Tillsyn inom hälsoskydd, smittskydd och medicinteknik. Uppföljning och utvärdering. Kunskapsförmedling. Utveckling och utbildning. Statistiksamordning inom den sociala sektorn. Epidemiologisk övervakning av hälsa och välfärd med hjälp av bl.a. hälsodataregister. Socialstyrelsens tillsyn ska bidra till hög säkerhet, god kvalitet och rättsenlighet inom de resurser och andra ramar, som politiskt beslutats för verksamheten. Genom nationell uppföljning och utvärdering ska Socialstyrelsen kartlägga och analysera läge, innehåll och kvalitet inom hälso- och sjukvård, hälsoskydd och smittskydd, folkhälsa, välfärdsförhållanden och socialtjänst. Med detta som underlag ska regering, landsting och kommuner kunna värdera, utveckla, förbättra och ompröva lagar och verksamhet. Vi svarar för den officiella statistiken inom socialtjänst, hälsa och sjukdomar och hälsooch sjukvård. Socialstyrelsen utfärdar föreskrifter och allmänna råd för hur vissa lagar ska och bör tillämpas. Vi har också ett övergripande ansvar för planering och försörjning inom hälso- och sjukvård, tandvård, socialtjänst, miljö- och hälsoskydd inför svåra påfrestningar på samhället i fred och krig. Socialstyrelsens roll inom hälsoskydd och samhällsmedicin/miljömedicin Enheten för hälsoskydd och samhällsmedicin har ett övergripande uppdrag att upptäcka, förebygga och undanröja risker för människors hälsa samt att stödja och följa upp före-byggande insatser. Socialstyrelsens har två roller i detta arbete: dels att vara ett nationellt expertorgan, dels att vara nationell tillsynsmyndighet enligt de lagar som ligger inom Socialstyrelsens ansvar. 20

4 Nationellt expertorgan Inom hälsoskydd Följa utvecklingen av miljörelaterad ohälsa och hälsorisker i miljön. Göra värderingar av hälsorisker och lämna förslag på hur hälsorisker ska hanteras eller åtgärdas i samhället. Sammanställa kunskap och erfarenheter som underlag för eget och andra myndigheters tillsynsarbete. Inom samhällsmedicin Följa utvecklingen om orsaker till ohälsa samt dess fördelning i befolkningen. Följa upp verksamhet, organisation och styrsystem inom det samhällsmedicinska området. Utveckla riktlinjer och kriterier för att stödja systematiskt folkhälsoarbete med tydliga mål och professionella uppföljnings- och utvärderingsinsatser. Stödja och utveckla IT-användningen inom folkhälsoområdet. Gemensamt Bevaka att hälsoaspekter beaktas i utredningar och lagförslag. Medverka i planering och utredningar. Ta fram underlag för regeringen. Medverka i det internationella arbetet. Nationell tillsynsmyndighet Lagstiftning och miljö- och hälsopolitiska mål De lagar som utgör grunden för Socialstyrelsens tillsynsarbete inom samhällsmedicin och hälsoskydd/miljömedicin är hälso- och sjukvårdslagen, miljöbalken, tobakslagen och beredskapsförordningen (i tillämpliga delar). Principer för tillsynen Socialstyrelsens definition av tillsynsbegreppet omfattar: Normbildande arbete, t.ex. framtagning av föreskrifter, allmänna råd och riktvärden och annan vägledande information. Stödjande verksamhet riktad till kommuner, länsstyrelser och landsting i syfte att öka lagstiftningens effektivitet. Uppföljning och utvärdering av tillämpning och effekt av lagstiftning och andra normer. Organisation Enheten för hälsoskydd och samhällsmedicin ingår i Tillsynsavdelningen och har 13 anställda. Dessutom har enheten fyra föredragande läkare och en föredragande hälsoekonom. De anställda är miljö- och hälsoskyddsinspektörer, samhällsvetare, mikrobiolog. Enhetschef är Martin Eriksson. Samordningsansvarig för samhällsmedicin/folkhälsoarbete är Ingrid Ström. Några exempel på större arbetsuppgifter idag inom hälsoskydd och miljömedicin vid Socialstyrelsen Tillsynsvägledning för kommunerna i hälsoskyddsfrågor enligt den nya Miljöbalken. Föreskrifter, riktlinjer, gränsvärden, annan information. Ansvar för att precisera hälsorelaterade delmål och åtgärder i den svenska miljöpolitiken "Miljö för ett hållbart Sverige". Producera en nationell miljöhälsorapport innehållande uppdaterat miljömedicinskt kunskapsunderlag om samband, förekomst av miljörelaterad sjuklighet samt befolkningens upplevelser om sin närmiljö, symtom och besvär. Hälsoeffekter på grund av exponering för elektriska magnetiska fält (EMF) är ett aktuellt område. Socialstyrelsen har i en omfattande rapport sammanställt och utvärderat kunskaperna om EMF (Elektriska och magnetiska fält och hälsoeffekter, SoS rapport nr. 1995:1). Utifrån den sammanfattningen har vi till- 21

5 sammans med andra berörda centrala myndigheter tagit fram en policy med vägledning för lokala beslutsfattare. En sammanställning av berörda centrala myndigheter Nationellt har Naturvårdsverket ett övergripande tillsynsansvar för skyddet av den yttre miljön och Socialstyrelsen ett övergripande tillsynsansvar för skyddet av människors hälsa. Övriga nationella tillsynsmyndigheter har specifikt ansvar inom sina respektive områden. Naturvårdsverket Naturvårdsverket är nationell tillsynsmyndighet enligt miljöbalken för frågor som rör yttre miljö, miljöskydd och naturvård och har ett övergripande ansvar att driva på, samordna och följa upp miljöarbetet i landet samt för att genom miljöövervakning och på annat sätt följa miljöutvecklingen. Socialstyrelsen Socialstyrelsen är nationell tillsynsmyndighet enligt hälso- och sjukvårdslagen, socialtjänstlagen, smittskyddslagen, tobakslagen och miljöbalken. Socialstyrelsens ansvarsområde inom miljöbalken är hälsoskyddet. Detta omfattar hälsoskydd i bostäder och lokaler samt övriga frågor av medicinsk och hygienisk karaktär. Vidare svarar Socialstyrelsen för nationell epidemiologisk bevakning och folkhälsorapportering. Kemikalieinspektionen Kemikalieinspektionen är nationell tillsynsmyndighet enligt miljöbalken när det gäller frågor om kemikalier. Tyngdpunkten i ansvaret ligger på kontroll av att tillverkare och importörer av kemiska produkter tar sitt ansvar för att förebygga att kemikalieanvändningen skadar människor eller miljö. Boverket Boverket är nationell tillsynsmyndighet enligt plan- och bygglagen, lagen om tekniska krav på byggnadsverk samt miljöbalken. Boverkets ansvarsområde inom miljöbalken är hushållningen av mark och vatten samt kemikalier och biotekniska organismer i byggmaterial. Statens livsmedelsverket Statens livsmedelsverket är nationell tillsynsmyndighet enligt livsmedelslagen. Livsmedelsverkets roll är främst att svara för normgivning, stöd och samordning av den offentliga livsmedelskontrollen, kunskapsuppbyggnad och information samt bedriva direkt tillsyn av större livsmedelsanläggningar. Konsumentverket Konsumentverket är tillsynsmyndighet enligt produktsäkerhetslagen, marknadsföringslagen och lagen om avtalsvillkor. Generalläkaren Generalläkaren svarar för tillsynen enligt miljöbalken inom försvarsmakten. Folkhälsoinstitutet Folkhälsoinstitutet, FHI, är ett nationellt organ med uppgift att förebygga sjukdomar och annan ohälsa samt för att främja en god hälsa för alla. FHI ska vara stödjande och pådrivande i folkhälsoarbetet bl.a. genom att svara för metodutveckling av hälsofrämjande arbete, stödja forskning samt sprida kännedom om nya kunskaper av betydelse för folkhälsoarbetet. Institutet för miljömedicin Institutet för miljömedicin (IMM) är en särskild inrättning vid Karolinska institutet och ska enligt sin instruktion bedriva forskning och utbildning samt utföra undersökningar och utredningar inom fysikalisk och kemisk miljömedicin. IMM ska samarbeta med myndigheter, institutioner och organisationer samt biträda myndigheter med miljömedicinsk underlag. 22

6 Institutet för psykosocial medicin Institutet för psykosocial medicin (IPM) svarar för forskning, utveckling och kunskapsspridning för att minska de psykosociala risksituationerna i samhället. Smittskyddsinstitutet Smittskyddsinstitutet har till uppgift att bevaka det epidemiologiska läget i fråga om smittsamma sjukdomar bland människor samt bedriva forskning, metodutveckling, utbildning och information inom smittskyddsområdet. Strålskyddsinstitutet Strålskyddsinstitutet (SSI) är tillsynsmyndighet enligt strålskyddslagen. Vidare ska SSI svara för kunskapsutveckling inom strålskyddsområdet samt ger råd och upplysningar om strålskydd. Ansvarsfördelning mellan central, regional och lokal nivå samt hälso- och sjukvårdens roll inom miljömedicinen Följande tablå beskriver en grov rollfördelning mellan kommuner, länsstyrelser, landsting och centrala myndigheter inom miljö- och hälsoskyddet och miljömedicinen. Kommuner Huvuddelen av den direkta myndighetsutövningen sker idag lokalt i kommunen. Centrala myndigheter: framtagande av lagstiftning, föreskrifter, normer, allmänna råd och annan vägledande information som stöd för det lokala och regionala arbetet, deltagande i internationellt arbete, nationell miljöövervakning, nationell epidemiologisk bevakning, uppföljning och utvärdering av miljö- och hälsoskyddsarbetet och miljömedicinen, föra ut och följa upp lagstiftning och nationella mål. Länsstyrelser: regional miljöövervakning, regional miljöplanering (inklusive mål för miljö- och hälsoskyddsarbetet i länet) tillståndsgivning, tillsyn över större miljöfarliga verksamheter, plansamråd och granskning av kommunala planer, regional samordning, uppföljning och utvärdering, föra ut och följa upp nationella mål i sitt län. Kommuner: lokal miljöövervakning, lokal planering, tillsyn, tillståndsgivning, medborgaraktivering, utbildning, information, opinionsbildning, samhällsplanering, fysisk planering, Agenda 21-arbete. Landstingen: kartlägga ohälsa, identifiera hälsorisker, svara för miljömedicinsk kunskapsförsörjning i samarbete med kommuner, länsstyrelser m.fl. Varje kommun har en miljö- och hälsoskyddsnämnd eller motsvarande för att fullgöra kommunens tillsynsuppgifter inom miljö- och hälsoskyddet. Det yttersta ansvaret inom kommunen ligger på kommunfullmäktige. Flera olika ansvarsområden inom kommunen är av betydelse för miljö- och hälsoskyddet. Förutom tillsynen är kommunens planerings-, informations-, utbildnings-, driftsansvar samt ansvar för upphandling av varor och tjänster av stor betydelse. Kommunens övergripande politiska planeringsroll är självklart också viktig för miljö- och hälsoskyddet. 23

7 Länsstyrelser Länsstyrelsen är regional tillsynsmyndighet för flertalet av de lagar som ska skydda miljö och hälsa. Länsstyrelsen svarar för tillståndgivning för vissa miljöfarliga verksamheter, miljöövervakning inom länet samt har en samordnande, pådrivande och uppföljande roll för miljö- och hälsoskyddsarbetet i sitt län. Förutom lagstiftningen ska länsstyrelserna föra ut och följa upp fastställda nationella mål, som t.ex. de nya miljömålen för ett hållbart Sverige. Landsting Landstingen har inget tillsynsansvarar. Landstingen ska verka för en god hälsa för alla på lika villkor för hela befolkningen i sitt län. Hälso- och sjukvård omfattar både sjukvård och sjukdomsförebyggande åtgärder. Med god hälsa för hela befolkningen menas inte enbart varje individs fysiska, psykiska och sociala välmående utan också hälsosituationen inom befolkningen som helhet. Landstingen förväntas svarar för den miljömedicinska kunskapsförsörjningen inom sitt län. På regionnivån, som täcker flera län, är de yrkes- och miljömedicinska enheterna en värdefull resurs i den miljömedicinska kunskapsförsörjningen. Landstingsförbundet har preciserat landstingens roll i folkhälsoarbetet, vilket inkluderar det miljömedicinska arbetet, till följande punkter: Kartlägga hälsoproblem och identifiera riskgrupper och hälsofrämjande faktorer. Förmedla kunskap om ovanstående i patientkontakter, till befolkningen, som underlag till politiska organ och andra samhällssektorer som underlag för deras agerande. Initiera och genomföra förebyggande åtgärder internt och externt. Delta i samhällsplaneringen. Dokumentera och utvärdera folkhälsoinsatser inom det egna ansvarsområdet. Session 3 Frie foredrag WHOs konference om miljø og sundhed, London, juni 1999 Af Elle Laursen, Sundhedsstyrelsen, 2. kontor Konferencen omhandlede 11 emner. I indlægget vil der blive fokuseret på følgende: Vandprotokollen. På konferencen nåede man til enighed om et juridisk bindende dokument med det formål at sikre rent drikkevand og reducere vandbårne sygdomme. Protokollen omfatter beskyttelse af drikkevandsressourcer mod forurening, vandbehandling samt etablering, forbedring og vedligeholdelse af kollektive vandforsynings- og sanitetssystemer. Protokollen, som ligger tæt op ad EUs lovgivning på området, har størst betydning for de lande, som er med i WHO-EURO uden at være medlem af EU (f. eks. de tidligere Sovjet-republikker). Transportchartret. Der blev på konferencen underskrevet et ikke-juridisk bindende charter om transport, miljø og sundhed. Chartret retter sig hovedsageligt mod de sundhedsmæssige aspekter af transportproblematikken og indeholder en handlingsplan og målsætninger for forbedring af luftkvaliteten og fremme af fysisk aktive transportformer samt reduktion af støjbelastning og antallet af ulykker. Bl.a. WHO skal arbejde videre med disse emner på internationalt plan m.h.p. muligheden for at få vedtaget en bindende konvention på området. Børn. Miljøfaktorers indflydelse på børns helbred har stået højt på dagsordenen inden for miljømedicinen gennem de sidste par år. Konferencen havde også en session om børn, som satte fokus på 3 prioriterede 24

8 områder: utilsigtede skader, tobaksrygning og astma. Inden for tobaks-rygning går man dog f. eks. ikke så langt som til at anbefale røgfri skoler. Det anbefales at skabe allergenfri skoler ved at forbyde væg-tilvæg tæpper og brugen af irritative kemikalier som rengøringsmidler samt byggeaktiviteter, når børnene er tilstede. NEHAPs/LEHAPs. NEHAP står for National Environment Health Action Plan, LEHAP for en lokal plan. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark ikke udarbejdet en egentlig NEHAP (som vedtaget på den foregående konference i Helsinki i 1994), men man har ment, at Miljø- og Energiministeriets "Natur- og miljøpolitiske redegørelse 1995" kunne træde i stedet for en egentlig NEHAP. Der er således ikke i Danmark i årene op til konferencen blevet arbejdet med en handlingsplan på området, hverken på nationalt eller lokalt niveau. Der henvises til bladet "miljø og sundhed" nr. 11, august 1999, side for et referat fra hele konferencen. Golfkrigsveteran undersøgelsen Af Bernadette Guldager, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Som led i den fredsbevarende mission blev danskere efter Golfkrigen i 1991 udstationeret til Golfområdet af Forsvaret og forskellige organisationer. Formålet med den danske Golfkrigsveteran undersøgelse var at vurdere, om de personer, der havde været udstationeret til Golfområdet, havde pådraget sig helbredsmæssige følger af opholdet. I den epidemiologiske tværsnitsundersøgelse indgik en køns- og aldersmatchet kontrolgruppe, d.v.s. personer, som var kontraktansat militært dansk personel: konstabler, befalingsmænd og officerer ved hæren, søværnet og luftvåbenet. Helbredsundersøgelsen, som var frivillig, foregik ambulant på Arbejdsog Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i perioden februar 97 til januar 98. I undersøgelsen indgik spørgeskema, objektiv undersøgelse samt klinisk-kemiske parametre. Ud af 821 veteraner deltog 686 (83,6%) i undersøgelsen. I alt 231 personer fra kontrolgruppen gennemførte helbredsundersøgelsen, svarende til en deltagerprocent på 57,8%. Sammenlignet med kontrolgruppen havde de danske Golfkrigsveteraner en højere prævalens af gastrointestinelle symptomer, neuropsykologiske symptomer og symptomer fra huden. Undersøgelsen viste således et mønster af sygdomme og symptomer, som på flere områder var sammenlignelige med undersøgelser af de amerikanske Golfkrigsveteraner. I den danske undersøgelse vurderedes, om specifikke eksponeringsfaktorer havde betydning for udvikling af symptomer. Det kunne konkluderes, at en stor del af de langvarige gastrointestinelle og neuropsykologiske problemer syntes forårsaget af specifikke eksponeringsforhold i udstationeringsområdet. Ved en forebyggende indsats vil det ved fremtidige fredsbevarende missioner formentlig være muligt at reducere en væsentlig del af disse problemer. Litteratur (1) Ishøy T, Guldager B, Appleyard M, Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Helbredsstatus efter udstationering i Golfkrigsområdet. The Danish Gulf War Study. Ugeskr Laeger 1999 (in print; english summary). (2) Ishøy T, Guldager B, Appleyard M, Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. State of health after deployment in the Persian Gulf. The Danish Gulf War Study. Dan Med Bull 1999 (in print). (3) Ishøy T, Suadicani P, Guldager B, Appleyard M, Gyntelberg F. Risk factors for gastrointestinal symptoms. The Danish Gulf War Study. Dan Med Bull 1999 (in print). (4) Suadicani P, Guldager B, Ishøy T, Appleyard M, Gyntelberg F. Determinants of long-term neuropsychological symptoms. The Danish Gulf War Study. Dan Med Bull 1999 (in print). 25

9 (5) Svensson AML, Suadicani P, Guldager B, Ishøy T, Appleyard M, Gyntelberg F. Neuropsykologiske symptomer som årsag til selvrapporteret dyspnø. The Danish Gulf War Study. Ugeskr Laeger 1999 (under revision). Kost, luftforurening og oxidative forandringer i blodet Af Lars O. Dragsted og Bahram Daneshvar, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet Oxidativt stress anvendes som betegnelsen for en tilstand, hvor der er et øget angreb på vævsstrukturer fra reaktivt oxygen, herunder især oxygenradikaler. Som markører for oxidativt stress anvendes oftest kemisk analyse for lavmolekylære oxidationsprodukter, der stammer fra oxygenradikalers angreb på lipider eller DNA, f. eks. malondialdehyd (MDA) i plasma eller 8-oxodeoxyguanosin (8-oxo-dG) reparationsprodukter i urin. Sådanne markører egner sig til at vurdere den aktuelle tilstand. For nogle år tilbage udviklede vi en specifik og følsom markør for oxidative skader på proteiner (AAS), der kan tjene som et mere kumulativt mål for oxidative forandringer, idet proteinernes middellevetid vil være længere end den er for lavmolekylære forbindelser som MDA og 8-oxo-dG. I de senere år har vi anvendt denne markør i en række tværsnitsstudier fra trafikeksponerede erhverv samt i kostinterventionsstudier. Hos 107 HT-buschauffører var der en signifikant korrelation mellem AAS og trafikeksponeringen, opgjort med to forskellige og uafhængige metoder. Ved sammenlægning af HTkohorten med kohorter af 109 postbude og 220 referencepersoner blev sammenhængen mellem AAS og trafikeksponering stærkere. En spørgeskemaundersøgelse blandt de ekspo-nerede peger på frugt og grønt eller vitamin C som en væsentlig covariat, der sammen med trafikeksponering overraskende øger det oxidative stress, målt som AAS. Dette resultat er senere underbygget af en række kontrollerede kostinterventionsstudier. I en cross-over interventionsundersøgelse med frugtjuice var der hos de fem deltagere en signifikant forøgelse i AAS og i plasma vitamin C med såvel dosis som doseringstid. I et interventionsstudie med spinat blandt 80 frivillige var der en signifikant korrelation mellem AAS og det beregnede C-vitamin indtag. I fire interventionsundersøgelser med persille, drueskalsekstrakt og grøn teekstrakt med deltagere i hvert studie var der ingen effekt af interventionen på AAS. I disse studier blev interventionen gennemført på baggrund af en strengt kontrolleret basiskost uden frugt og grønt. Fjernelse af frugt og grønt fra kosten over en længere periode på 8-10 uger gav imidlertid et signifikant fald i AAS med tiden, altså et lavere oxidativt stress, målt i plasma, hvor de oxidative skader kan henføres til albumin. Samme effekt, blot svagere kunne observeres i AAS fra hæmoglobin. Dette hænger sammen med hæmoglobinets længere levetid, ca. 120 dage mod albumins ca. 28 dage hos mennesker. Samlet viser vores undersøgelser, at faktorer i trafikos og i visse kostfaktorer af vegetabilsk oprindelse øger det oxidative stress i blodet, målt med en kumulativ markør for oxidative skader i plasma protein og i hæmoglobin. Hvor mange dør egentlig af luftforurening? Af Finn Palmgren, Ole Hertel og Jes Fenger, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Man hører i forskellige sammenhænge, at luftforurening i Danmark (især små partikler fra trafik) kan medføre op til 500 dødsfald om året, svarende til antallet af trafikdræbte. Hvor kommer det tal fra, og hvad betyder det? Sammenligningen med trafikdræbte holder ikke, for der er ikke tale om "her og nu effekter" med lig i gaderne; det er statistiske vurderinger baseret på observerede dødsrater - 26

10 ofte over korte perioder - eller reduktioner af gennemsnitlig livslængde. Selv en stor del af de dramatisk mange dødsfald under den berygtede "Londonsmog" var tilsyneladende en "høst effekt" på udsatte personer, som alligevel ville være døde i den nærmeste fremtid. Hertil kommer, at grundlaget er undersøgelser fortrinsvis i USA og for nylig i Østrig, Frankrig og Svejts, hvor levestilen ikke er den samme som hos os. De formodede effekter i Danmark er derefter fundet ved at omregne sammenhængen mellem forureningsniveauer og effekter. Der er imidlertid store problemer med at bestemme, hvilken belastning folk rent faktisk udsættes for. De niveauer, man opererer med, er målt udendørs, men danskere opholder sig i gennemsnit 90% af tiden indendørs. Og så er de anvendte forureningsniveauer endda oftest kun grove generaliseringer af data fra nogle få målestationer. Danmarks Miljøundersøgelser har gennem en årrække fulgt luftforureningen, både i større byer og i baggrundsområder på landet. Det er dog kun for de "klassiske" stoffer svovldioxid, kvælstofoxider, svævestøv og bly, at man har længere tidsserier. De senere års undersøgelser af den trafikrelaterede forurening med PM 2,5 (partikler med diameter under 2,5 µm) og PM 0,1 samt hele spektret af organiske forbindelser har endnu karakter af pilot- og kampagneforsøg. Foreløbige vurderinger af niveauerne af små partikler, baseret på omregninger fra TSP (Total Suspended Particles), er behæftet med stor usikkerhed, da de er meget områdespecifikke. Der er derfor et væsentligt behov for undersøgelser, der karakteriserer forureningen med de mindste partikler og bestemmer befolkningens eksponering for dem. Ingen vil påstå, at luftforurening fra trafik er uden problemer, og i mange tilfælde er der tale om forringet livskvalitet, der ikke nødven-digvis fører til død. Men vi ved endnu alt for lidt på dette område. Håndfaste vurderinger af hvor mange liv, der vil spares ved indgreb, har derfor mere karakter af politiske udmeldinger end af regulær forskning. Astma og andre luftvejssygdomme i relation til erhvervsmæssig udsættelse for træstøv - hvordan måler vi eksponeringen? Af Vivi Schlünssen, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus Flere mindre epidemiologiske undersøgelser har vist, at personer ansat i træ- og møbelindustrien har øget risiko for symptomer på astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk bronkitis, daglig hoste, rhinitis og konjunktivitis (1). Et væsentligt problem i tidligere studier har været kvaliteten af eksponeringsvurderingen for træstøv, som typisk har været baseret på antal år ansat i virksomheden eller antal år i træ- og møbelindustrien, som i nogle studier er kombineret med et begrænset antal målinger. For sygdomme med en vis latenstid, f. eks. KOL og astma, vil viden om den retrospektive eksponering være væsentlig i vurderingen af årsagssammenhænge. Der er i 1997 igangsat en epidemiologisk undersøgelse i møbelindustrien i Viborg Amt med det formål at undersøge sammenhængen mellem luftvejssygdomme og udsættelse for træstøv. I undersøgelsen sættes helbredsdata i relation til følgende 3 mål for eksponering: Den aktuelle støvudsættelse Der er foretaget personbårne målinger på 54 møbelvirksomheder med en passiv støvmåler, der måler ækvivalent totalstøv og inhalerbart støv. Den gennemsnitlige koncentration af totalstøv var 0,47mg/m 3 (GM), GSD 3,10, range 0,0-9,75mg/m 3. Til vurdering af den intraindividuelle variation blev yderligere foretaget 2 målinger med en uges interval på 317 personer. Kumulativ støvudsættelse, estimeret fra eksponeringsklasser. Tidsuafhængig model. Tidligere studier har vist, at automatiserings- 27

11 grad, arbejdsproces og arbejdslokale har betydning for eksponeringsniveauet. På den baggrund har vi a priori opstillet 11 eksponeringsgrupper, som vi via de aktuelle støvmålinger kan estimere støvniveau på møbelindustriarbejdere har besvaret et spørgeskema, bl.a. om automatiseringsgrad, arbejdsproces og arbejdslokale for de sidste 30 år, opdelt i 10 års perioder. Disse oplysninger muliggør indplacering af hver enkelt arbejder i en af ovenstående eksponeringszoner. Kumulativ støvudsættelse estimeret fra tidsafhængig eksponeringsmodel Som parametre i denne model indgår både eksponeringsklasser og tid. Modellen baseres på både aktuelle træstøvsmålinger, tidligere målinger (2) samt viden om tidspunkt og effekt af administrative tiltag. Koncentrationen af den kumulerede udsættelse for træstøv bereg-nes som en dosis for hver enkelt møbelindustriarbejder. Dosis beregnes som produktet af tidsrum med støvudsættelse og støvkoncentration i det givne tidsrum i perioden Litteratur (1) Schlünssen V, Schaumburg I. Astma, bronkitis og kronisk obstruktiv lungesygdom ved erhvervsmæssig udsættelse for træstøv. Ugeskrift Laeger 1998;160/5: (2) Vinzents P, Laursen B. A national crosssectional study of the working environment in the Danish wood and furniture industry - air pollution and noise. Ann Occup Hyg 1993;37: Indeklimasyge og skimmelsvampe: mulige patogene mekanismer og testning Af S. Norn, H. W. Meyer, F. O. Larsen, F. Lander, S. Mikkelsen, H. Permin Undersøgelserne omfatter indeklimasyge i vandskadede bygninger med skimmelsvampevækst i bygningsmaterialerne. Problemstillingen er: 1) kan skimmelsvampe i indeklimaet være ansvarlige for udviklingen af indeklimasyge - samt belyse den mulige patogene mekanisme, og 2) er det muligt at teste den enkelte person for den eller de skimmelsvampe i bygningen, som er ansvar-lige/medansvarlige for symptomerne. Det er kendt, at mange skimmelsvampearter kan udvikle allergier (type I, III og måske IV), men forskellige Prick- og RAST metoder (Cap test og Magic Lite) har indtil nu ikke kunnet påvise IgE-medieret allergi (type I allergi) over for de skimmelsvampearter, som forekommer i indeklimamiljøet. En ny mulighed er anvendelse af histamin release testen (1). Med denne test har vi konkret fundet en høj prævalens af IgE-antistoffer i serum rettet specifikt mod en eller flere af bygningens svampearter hos personer, der arbejder i svært fugt- og vandskadede bygninger (2,3). Der blev tillige observeret en signifikant to - til tredoblet relativ risiko for indeklimasyge hos personer med specifikke IgE antistoffer rettet mod en eller flere af de bygningsrelaterede skimmelsvampe, sammenlignet med dem uden antistoffer. Specielt IgE over for Penicillium chrysogenum fandtes markant associeret til indeklimasyge (3). Derimod var svampespecifikke antistoffer ikke associeret til høfeber eller astma. Fundet er nyt og overraskende. Sensibilisering over for skimmelsvampe i skolebygninger blev end-videre bekræftet ved fundet af svampespeci-fikke IgE antistoffer bundet til den basofile celles overflade hos de indeklimasyge lærere (1). Der er endvidere fokuseret på patogenesen i in vitro forsøg, som viser, at skimmelsvampenes sporer såvel som deres VOCér kan stimulere humane mastceller og basofile granulocytter til frigørelse af histamin (1,4,5). Mediator frigørelsen udløses for sporernes vedkommende ved såvel IgE-medierede reaktioner som nonimmunologiske (celletoksiske) reaktioner, mens VOCér virker ved cytotoksiske mekanismer. Det er således muligt, at skimmelsvampe kan påvirke organismens celler, både mastceller og basofile granulocytter, resulterende i frigørelse af histamin og sandsynligvis også af 28

12 andre mediatorer som prostaglandiner, leukotriner, PAF, cytokiner og enzymer. Disse mediatorer kunne være af betydning for indeklimasymptomer fra hud og slimhinder. Histaminfrigørelsen kan forstærkes (potenseres), når cellerne samtidigt med en skimmelsvampepåvirkning også udsættes for andre påvirkninger som allergener (dyrehår, mide, græs og birkepollen) eller af toksiske stimuli som bakterier og endotoksiner (6,7). Samspillet mellem forskellige faktorer i indeklimamiljøet kunne derfor tænkes at forstærke mediatorresponset og således være af betydning for fremkomsten af indeklimasymptomer, hvilket peger mod en kompleks patogen mekanisme. Det vil være værdifuldt at kunne teste de aktuelle indeklimasvampes betydning for den enkelte persons indeklimalidelse. Litteratur (1) Inflamm Res 1997;46, suppl 1: (2) Inflamm Res 1998;47, suppl 1: (3) Indsendes: Int Arch Occup and Environm Health. (4) Inflamm Res 1996;45, suppl 1: (5) Inflamm Res 1998;47, suppl 1:5-6. (6) Indoor Air 1994;4: (7) APMIS 1996;104: Sammenhænge mellem rummålinger og Bygnings Relaterede Symptomer i Skoleundersøgelsen i København Af Harald Meyer, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Formål Formålet med undersøgelsen var 1) at beskrive bygningstilstanden på de københavnske kommunale undervisningsinstitutioner, 2) at kvantificere forekomsten af Bygnings Relaterede Symptomer (BRS), astma og allergi hos de ansatte og de ældste elever, og 3) at undersøge, om der var sammenhæng mellem BRS, astma eller allergi og følgende bygningsfaktorer: termiske forhold, luftkvalitet, udbredelsen af vandskader og skimmelsvampevækst, samt støvets kvalitet. Materiale og metoder I fase 1 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte og elever fra 8. klasse og opefter på 75 kommunale skoler og gymnasier. Skemaet blev uddelt til personer i december 1995, brugbare skemaer blev returneret af (svarprocent 66 %). Til undersøgelsens anden fase udvalgtes de 10 skoler med højest gennemsnitlig symptomprævalens ("dårlige") og 10 kontrolskoler med den laveste gennemsnitlige symptomprævalens ("gode"). I disse 20 skoler blev opsamlet støv fra gulve, overflader og ventilationskanaler til analyse af endotoxin, hunde-, katte- og støvmideallergener, af støvets inflammatoriske potentiale over for humane lungeepithelceller in vitro (IL-8 måling), samt til dyrkning af bakterier, Actinomyceter og skimmelsvampe. Luftkvaliteten blev undersøgt med måling af CO 2 og relativ luftfugtighed; desuden måltes temperatur, luftskifte og baggrundsstøj. Resultater og konklusion Der fandtes følgende prævalenser af BRS: 36 % følte sig unormalt trætte flere gange om ugen eller dagligt, 25 % havde hovedpine og 22 % koncentrationsbesvær. Hyppige slimhindesymptomer forekom hos ca. 12 % af deltagerne. Prævalensen af selvrapporteret astma var 11 %, af høfeber 23 %. Følgende grupper havde øget forekomst af både slimhinde- og CNS-symptomer: kvinder, rygere, deltagere med astma eller høfeber og deltagere, som på flere punkter følte sig generet af det psyko-sociale arbejdsmiljø. Der fandtes ingen associationer mellem indeklimafaktorerne og astmaprævalensen, og kun enkelte svage associationer til prævalensen af høfeber. I lokaler på de 10 "dårlige" skoler fandtes signifikant højere middeltemperatur, mindre rumfang per person og større andel lokaler 29

13 med mekanisk ventilation. I samme skoler fandtes signifikant højere niveau af hunde- og katte-allergener i både gulvstøv og i støv fra udsugningskanaler. Herudover havde støvet et større inflammatorisk potentiale målt ved in vitro celletest. På personniveau fandtes signifikant association mellem BRS og mekanisk ventilation. I lokaler med 0,25 m 2 skimmelsvampevækst eller mere havde signifikant flere næseirritation (19 % mod 9 %) og flere hovedpine (38 % mod 27 %). Kvinder i disse lokaler frembød en prævalens af næseirritation på ca. 3 gange prævalensen hos kvinder i lokaler med ingen eller kun lidt skimmelsvampevækst. Der var ingen forskel blandt mændene. I analyser af gulvstøvet var det variablerne katte- og hundeallergen samt IL-8, som adskilte personer med og uden symptomer. I multivariate analyser med BRS som udfald var mekanisk ventilation den dominerende variabel, men også støvparameterne hunde-allergen og IL-8 var signifikant positivt associeret med BRS. Resultaterne fra Skoleundersøgelsen i København bekræfter en del tidligere fund om indeklimasammenhænge og påviser desuden nye sammenhænge mellem BRS, skimmelsvampe og faktorer i støv. ikke var særligt markante, og da middellevetidsudvalgets rapport i 1994 blev udsendt og også pegede på passiv rygning som en sundhedsskadelig effekt, fremsatte den daværende sundhedsminister i 1995 lovforslaget om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Loven kom således også til at omfatte amter og kommuner. Nylige undersøgelser på kommunale og amtslige institutioner og på arbejdspladser generelt har imidlertid vist, at der stadig er mange, herunder børn, der udsættes for passiv rygning. En række initiativer i Regeringens folkesundhedsprogram skal sætte ind over for problemet bl.a. ved en skærpelse af lovgivningen. Men passiv rygning er fortsat et meget følelsesladet emne, som giver anledning til debat, både blandt sundhedspersonale og den almindelige befolkning. Og i forhold til de andre nordiske lande er forholdene i Danmark stadig lempelige. Hvor langt er vi i Danmark nået i beskyttelsen mod passiv rygning Af Ulla Skovgaard Danielsen, Tobaksskaderådet Der findes i dag dokumentation for, at passiv rygning ikke alene er en gene for mange mennesker, men også er direkte sundhedsskadelig. Spørgsmålet er så, hvad vi i Danmark har gjort ved problemet. Først for 10 år siden, i 1988, blev der fra de centrale sundhedsmyndigheder fastsat regler i form af et cirkulære om sikring af røgfri miljøer i statslige lokaler og transportmidler. En undersøgelse af Tobaksskaderådet fra 1993 viste imidlertid, at virkningerne af cirkulæret 30

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Befolkningsundersøgelser af sundhedsskadelige påvirkninger fra indeluft: Hvilke sammenhænge er der mellem indeklima, partikelforurening og sygdomme

Befolkningsundersøgelser af sundhedsskadelige påvirkninger fra indeluft: Hvilke sammenhænge er der mellem indeklima, partikelforurening og sygdomme Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Indeklima og Sundhed i Boliger 2013 Befolkningsundersøgelser af sundhedsskadelige påvirkninger fra indeluft: Hvilke sammenhænge er der

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 17.9.2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs-

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger

Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger L Mølhave KAUSALITET I MILJØMEDICIN Kausalitetens grundbegreber I bred videnskabelig forstand udtrykker kausalitet

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Handlingsplan 2014 til at implementere strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet

Handlingsplan 2014 til at implementere strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet Handlingsplan til at implementere strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet INLEDNING Strategin för nordiskt samarbete på social- och hälsoområdet har fyra mål: 1. Säkra social trygghet

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere