Abstracts fra SMFs årsmøde Session 1 Miljø og cancer. Miljø og cancer. Mekanismer for miljørelateret cancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstracts fra SMFs årsmøde 1999. Session 1 Miljø og cancer. Miljø og cancer. Mekanismer for miljørelateret cancer"

Transkript

1 Abstracts fra SMFs årsmøde 1999 Session 1 Miljø og cancer Miljø og cancer Af Elsebeth Lynge, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. I Danmark fremkom der i 1995 i alt nye tilfælde af kræft. Kræftforekomsten svarer til, at knapt hver tredje borger kan forvente at få sygdommen. Alligevel er der nu væsentlige tegn på en ændring. Mens kræftforekomsten har været stigende fra 1943 og frem til ca. 1990, har vi i 1990 erne set et begyndende fald hos mænd og en stagnation hos kvinder. Både den lange stigning, den nylige stagnation og det begyndende fald i kræftforekomsten har sammenhæng med ændringer i vores levevis og miljø. Den videnskabelige evidens for kræftfremkaldende påvirkninger er igennem de sidste 30 år blevet vurderet af International Agency for Research on Cancer, og vi kender herfra en del af de faktorer, der har haft betydning for den ændrede kræftforekomst gennem tiden. Samtidigt bliver det i stigende grad klart, at vi hver især har forskellig grad af følsomhed over for kræftfremkaldende påvirkninger. Den forebyggende indsats har dermed formodentlig både en samfundsmæssig og en individuel komponent. Mekanismer for miljørelateret cancer Af Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Cancer er et resultat af en trinvis proces, hvor følsomme celler som følge af genetiske og epigenetiske påvirkninger mister vækstkontrol, opnår selektiv vækstfordel med klonal ekspansion og svigtende intercellulær kommunikation. I dette indgår aktivering af oncogener og inaktivering af tumor suppressor gener via mutationer. Det er for nyligt vist, at udtryk af to oncogener og telomerase, der bevarer kromosomlængde under multiple celledelinger, er tilstrækkeligt til at ændre normale humane epiteliale celler og fibroblaster til maligne celler. Mutationer opstår ved deling af celler med beskadiget DNA, som kan være strengbrud eller kobling af reaktive stoffer til baserne, som derved parres forkert ved DNA replikation. Et stort netværk af enzymer reparerer til stadighed DNA skaderne, men kan lave fejl og svigte ved manglende kontrol af cellecyklus. Tumor suppressorgenet p53 har bl.a. til opgave at sikre, at DNA er repareret, før cellen kan dele sig, og hvis det ikke er muligt, skal cellen undergå programmeret celledød (apoptose). De miljørelevante kræftfremkaldende stoffer, der beskadiger DNA, kræver oftest metabolisering af cellernes enzymer for at være reaktive, som regel via oksidation. Samtidigt kan en række detoksifikationsenzymer uskadeliggøre de reaktive metabolitter. Mange af de involverede enzymer, bl.a. fra henholdsvis cytokrom P450 og glutathion-s-transferase familierne, er genetisk regulerede og betinger dermed store forskelle i individuel følsomhed over for carcinogener. Frie iltradikaler, som dannes ved cellernes eget stofskifte, inflammation, metabolisme af fremmedstoffer, stråling og f. eks. i biludstødning, kan oksidere baserne i DNA med samme konsekvenser som reaktive metabolitter. Iltradikaler kan også mere direkte påvirke cellens signalstoffer, som bl.a. styrer vækst og differentiering. Traditionelle antioxidanter som betacaroten og C-vitamin kan bremse sådanne processer i eksperimentelle systemer, men har hidtil ikke vist kræftforebyggende effekter. Det er således meget muligt, at positive effekter af frugt og grønt skyldes andre indholdsstoffer. Vækst og differentiering er afhængig af hormoner i en række væv. Kræftudvikling i sådanne væv kan således ofte være afhængig af stoffer med hormonvirkning. Opdagelsen af undergrupper af hormonreceptorer med forskellig affinitet og tilhørende effekter over for forskellige østrogener tyder på, at f.eks. brystkræft vil kunne fremmes eller forebygges med østrogener afhængig af receptorbindingsprofilen. Me- 18

2 kanismen for følsomhed for brystkræft via særlige brystkræftgener er endnu ikke afklaret. For flere lægemiddel-receptorer er der for nyligt fundet betydelig genetisk variation i form af single nucleotide polymorfier (SNP) med funktionel betydning. Det er muligt, at sådanne mekanismer med fremtidens DNA chip teknologi vil forklare forskelle i individuel følsomhed for kræft fra stoffer, der har hormonlignende eller andre receptorbetingede effekter. Ved hjælp af biomarkører har det i molekylærepidemiologiske undersøgelser været muligt at belyse og bekræfte betydningen af mange af de nævnte processer hos mennesker. Måling af koblingsprodukter (addukter) af reaktive stoffer eller iltradikaler til DNA i f.eks. lymfocytter eller reparationsprodukter udskilt i urinen giver således et billede af den biologisk effektive genotoksiske dosis. Sådanne biomarkører kan benyttes til at monitorere belastningen og effekten af intervention, f.eks. også med kræftforebyggende stoffer. Polymorfe enzymer, der indgår i (de)toksifikationsprocesserne, kan bestemmes med genotypning som markører for følsomhed, som vist i et stort antal case-control undersøgelser af cancer og studier af addukter. Enkelte DNA reparationsenzymer har også været undersøgt på denne måde. Tidlige biologiske effekter omfatter kromosomaberrationer og mutationer i f.eks. lymfocytter. Vævsspecifikke mutationer i oncogener og tumor-suppressor gener er fundet i mange tumorer og svarer i en række tilfælde til, hvad der findes med relevante carcinogener i eksperimentelle systemer, således at man nærmest har et fingeraftryk. Betydning af individuel DNA reparationskapacitet for kemisk induceret cancer Ulla Vogel 1, Marianne Dybdahl 1, Gerda Frentz 2, Håkan Wallin 1 og Bjørn A. Nexø 1,3 DNA reparation er en samlet betegnelse for en række delvist overlappende enzymatiske reaktioner, der udgør flere delvist uafhængige reaktionsveje. De tjener til at genoprette arve-materialets integritet, når dette udsættes for kemiske og fysiske skader. DNA reparation menes at eksistere i alle levende celler, herunder alle menneskets celletyper. Evnen til at reparere skader på DNA er et af cellens første forsvarsmekanismer mod cancer. I de senere år har det vist sig, at en del arvelige syndromer med stærkt forøget risiko for cancer skyldes defekter i DNA reparationsgener. Således skyldes syndromet xeroderma pigmentosum defekter i et af generne involveret i nukleotid excisions reparation. Også mindre dramatiske variationer i DNA reparationsevnen kan have betydning for kræftudvikling. På Arbejdsmiljøinstituttet har vi ønsket at undersøge, om variationer i evnen til at reparere DNA skader har betydning for, om man får basalcelle carcinom ved udsættelse for DNA skadende stoffer. Vi har valgt at bruge psoriasis patienter som model for kemisk eksponering i arbejdsmiljøet, fordi der i behandlingen af psoriasis indgår stoffer, der er stærkt mutagene, f.eks. stenkulstjære og PUVA (psoralen og UV stråling). Unge psoriasis patienter (d.v.s årige) har da også en stærkt forøget risiko for basalcelle carcinom (RR=12) (1). Der blev sammensat en kohorte af yngre psoriasis patienter med og uden basalcelle carcinom, og raske personer med og uden basalcelle carcinom med 20 personer i hver gruppe matchet på køn og alder. Vi har målt DNA reparationskapaciteten i primære lymfocytter isoleret fra forsøgspersonerne. Det viste sig, at psoriasis patienter, der har fået hudkræft, er dårligere til at reparere skader i DNA end psoriasis patienter, der ikke har fået hudkræft (p = 0,015) (2). Vi har undersøgt de molekylære mekanismer bag variationen i DNA reparation på to måder: dels har vi undersøgt polymorfier i reparationsgenet XPD dels har vi 1) Arbejdsmiljøinstituttet, 2) Institut for Sygdomsforebyggelse, Kommunehospitalet, 3) Nu: Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet. 19

3 målt ekspressionen af 6 DNA reparationsgener i lymfocytter. Vi har fundet ca. to folds variation i DNA reparationskapaciteten hos psoriasispatienter og raske individer. Hvis psoriasis patienterne inddeles i to grupper med henholdsvis høj og lav DNA reparationskapacitet på basis af medianen i kontrolgruppen, har gruppen med lav DNA reparationskapacitet 6 gange forhøjet risiko for basalcelle carcinom i forhold til gruppen med høj reparationskapacitet. Vores resultater viser, at selv små forskelle i evnen til at reparere DNA skader kan have betydning for kræftudvikling. Litteratur (1) Olsen JH, Frentz G, Møller H. Psoriasis og cancer. Ugeskr Laeger 1993;155: (2) Dybdahl M, Frentz G, Vogel U, Wallin H, Nexø BA. Low DNA repair is a risk factor in skin carcinogenesis: a study of basal cell carcinoma in psoriasis patients. Mutat Res 1999;433: (3) Dybdahl M, Vogel U, Frentz G, Wallin H, Nexø BA. Polymorphism in the DNA repair gene XPD: Correlations with risk and age at onset of basal cell carcinoma. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention 1999;8: Session 2 Svenske miljømedicinske erfaringer Miljömedicin och hälsoskydd vid Svenska Socialstyrelsen Af Martin Eriksson, Svenska Socialstyrelsen Socialstyrelsen i dag I Socialstyrelsens huvuduppgifter ingår bl.a. Primär medicinsk tillsyn av verksamhet och hälso- och sjukvårdspersonal. Social tillsyn. Tillsyn inom hälsoskydd, smittskydd och medicinteknik. Uppföljning och utvärdering. Kunskapsförmedling. Utveckling och utbildning. Statistiksamordning inom den sociala sektorn. Epidemiologisk övervakning av hälsa och välfärd med hjälp av bl.a. hälsodataregister. Socialstyrelsens tillsyn ska bidra till hög säkerhet, god kvalitet och rättsenlighet inom de resurser och andra ramar, som politiskt beslutats för verksamheten. Genom nationell uppföljning och utvärdering ska Socialstyrelsen kartlägga och analysera läge, innehåll och kvalitet inom hälso- och sjukvård, hälsoskydd och smittskydd, folkhälsa, välfärdsförhållanden och socialtjänst. Med detta som underlag ska regering, landsting och kommuner kunna värdera, utveckla, förbättra och ompröva lagar och verksamhet. Vi svarar för den officiella statistiken inom socialtjänst, hälsa och sjukdomar och hälsooch sjukvård. Socialstyrelsen utfärdar föreskrifter och allmänna råd för hur vissa lagar ska och bör tillämpas. Vi har också ett övergripande ansvar för planering och försörjning inom hälso- och sjukvård, tandvård, socialtjänst, miljö- och hälsoskydd inför svåra påfrestningar på samhället i fred och krig. Socialstyrelsens roll inom hälsoskydd och samhällsmedicin/miljömedicin Enheten för hälsoskydd och samhällsmedicin har ett övergripande uppdrag att upptäcka, förebygga och undanröja risker för människors hälsa samt att stödja och följa upp före-byggande insatser. Socialstyrelsens har två roller i detta arbete: dels att vara ett nationellt expertorgan, dels att vara nationell tillsynsmyndighet enligt de lagar som ligger inom Socialstyrelsens ansvar. 20

4 Nationellt expertorgan Inom hälsoskydd Följa utvecklingen av miljörelaterad ohälsa och hälsorisker i miljön. Göra värderingar av hälsorisker och lämna förslag på hur hälsorisker ska hanteras eller åtgärdas i samhället. Sammanställa kunskap och erfarenheter som underlag för eget och andra myndigheters tillsynsarbete. Inom samhällsmedicin Följa utvecklingen om orsaker till ohälsa samt dess fördelning i befolkningen. Följa upp verksamhet, organisation och styrsystem inom det samhällsmedicinska området. Utveckla riktlinjer och kriterier för att stödja systematiskt folkhälsoarbete med tydliga mål och professionella uppföljnings- och utvärderingsinsatser. Stödja och utveckla IT-användningen inom folkhälsoområdet. Gemensamt Bevaka att hälsoaspekter beaktas i utredningar och lagförslag. Medverka i planering och utredningar. Ta fram underlag för regeringen. Medverka i det internationella arbetet. Nationell tillsynsmyndighet Lagstiftning och miljö- och hälsopolitiska mål De lagar som utgör grunden för Socialstyrelsens tillsynsarbete inom samhällsmedicin och hälsoskydd/miljömedicin är hälso- och sjukvårdslagen, miljöbalken, tobakslagen och beredskapsförordningen (i tillämpliga delar). Principer för tillsynen Socialstyrelsens definition av tillsynsbegreppet omfattar: Normbildande arbete, t.ex. framtagning av föreskrifter, allmänna råd och riktvärden och annan vägledande information. Stödjande verksamhet riktad till kommuner, länsstyrelser och landsting i syfte att öka lagstiftningens effektivitet. Uppföljning och utvärdering av tillämpning och effekt av lagstiftning och andra normer. Organisation Enheten för hälsoskydd och samhällsmedicin ingår i Tillsynsavdelningen och har 13 anställda. Dessutom har enheten fyra föredragande läkare och en föredragande hälsoekonom. De anställda är miljö- och hälsoskyddsinspektörer, samhällsvetare, mikrobiolog. Enhetschef är Martin Eriksson. Samordningsansvarig för samhällsmedicin/folkhälsoarbete är Ingrid Ström. Några exempel på större arbetsuppgifter idag inom hälsoskydd och miljömedicin vid Socialstyrelsen Tillsynsvägledning för kommunerna i hälsoskyddsfrågor enligt den nya Miljöbalken. Föreskrifter, riktlinjer, gränsvärden, annan information. Ansvar för att precisera hälsorelaterade delmål och åtgärder i den svenska miljöpolitiken "Miljö för ett hållbart Sverige". Producera en nationell miljöhälsorapport innehållande uppdaterat miljömedicinskt kunskapsunderlag om samband, förekomst av miljörelaterad sjuklighet samt befolkningens upplevelser om sin närmiljö, symtom och besvär. Hälsoeffekter på grund av exponering för elektriska magnetiska fält (EMF) är ett aktuellt område. Socialstyrelsen har i en omfattande rapport sammanställt och utvärderat kunskaperna om EMF (Elektriska och magnetiska fält och hälsoeffekter, SoS rapport nr. 1995:1). Utifrån den sammanfattningen har vi till- 21

5 sammans med andra berörda centrala myndigheter tagit fram en policy med vägledning för lokala beslutsfattare. En sammanställning av berörda centrala myndigheter Nationellt har Naturvårdsverket ett övergripande tillsynsansvar för skyddet av den yttre miljön och Socialstyrelsen ett övergripande tillsynsansvar för skyddet av människors hälsa. Övriga nationella tillsynsmyndigheter har specifikt ansvar inom sina respektive områden. Naturvårdsverket Naturvårdsverket är nationell tillsynsmyndighet enligt miljöbalken för frågor som rör yttre miljö, miljöskydd och naturvård och har ett övergripande ansvar att driva på, samordna och följa upp miljöarbetet i landet samt för att genom miljöövervakning och på annat sätt följa miljöutvecklingen. Socialstyrelsen Socialstyrelsen är nationell tillsynsmyndighet enligt hälso- och sjukvårdslagen, socialtjänstlagen, smittskyddslagen, tobakslagen och miljöbalken. Socialstyrelsens ansvarsområde inom miljöbalken är hälsoskyddet. Detta omfattar hälsoskydd i bostäder och lokaler samt övriga frågor av medicinsk och hygienisk karaktär. Vidare svarar Socialstyrelsen för nationell epidemiologisk bevakning och folkhälsorapportering. Kemikalieinspektionen Kemikalieinspektionen är nationell tillsynsmyndighet enligt miljöbalken när det gäller frågor om kemikalier. Tyngdpunkten i ansvaret ligger på kontroll av att tillverkare och importörer av kemiska produkter tar sitt ansvar för att förebygga att kemikalieanvändningen skadar människor eller miljö. Boverket Boverket är nationell tillsynsmyndighet enligt plan- och bygglagen, lagen om tekniska krav på byggnadsverk samt miljöbalken. Boverkets ansvarsområde inom miljöbalken är hushållningen av mark och vatten samt kemikalier och biotekniska organismer i byggmaterial. Statens livsmedelsverket Statens livsmedelsverket är nationell tillsynsmyndighet enligt livsmedelslagen. Livsmedelsverkets roll är främst att svara för normgivning, stöd och samordning av den offentliga livsmedelskontrollen, kunskapsuppbyggnad och information samt bedriva direkt tillsyn av större livsmedelsanläggningar. Konsumentverket Konsumentverket är tillsynsmyndighet enligt produktsäkerhetslagen, marknadsföringslagen och lagen om avtalsvillkor. Generalläkaren Generalläkaren svarar för tillsynen enligt miljöbalken inom försvarsmakten. Folkhälsoinstitutet Folkhälsoinstitutet, FHI, är ett nationellt organ med uppgift att förebygga sjukdomar och annan ohälsa samt för att främja en god hälsa för alla. FHI ska vara stödjande och pådrivande i folkhälsoarbetet bl.a. genom att svara för metodutveckling av hälsofrämjande arbete, stödja forskning samt sprida kännedom om nya kunskaper av betydelse för folkhälsoarbetet. Institutet för miljömedicin Institutet för miljömedicin (IMM) är en särskild inrättning vid Karolinska institutet och ska enligt sin instruktion bedriva forskning och utbildning samt utföra undersökningar och utredningar inom fysikalisk och kemisk miljömedicin. IMM ska samarbeta med myndigheter, institutioner och organisationer samt biträda myndigheter med miljömedicinsk underlag. 22

6 Institutet för psykosocial medicin Institutet för psykosocial medicin (IPM) svarar för forskning, utveckling och kunskapsspridning för att minska de psykosociala risksituationerna i samhället. Smittskyddsinstitutet Smittskyddsinstitutet har till uppgift att bevaka det epidemiologiska läget i fråga om smittsamma sjukdomar bland människor samt bedriva forskning, metodutveckling, utbildning och information inom smittskyddsområdet. Strålskyddsinstitutet Strålskyddsinstitutet (SSI) är tillsynsmyndighet enligt strålskyddslagen. Vidare ska SSI svara för kunskapsutveckling inom strålskyddsområdet samt ger råd och upplysningar om strålskydd. Ansvarsfördelning mellan central, regional och lokal nivå samt hälso- och sjukvårdens roll inom miljömedicinen Följande tablå beskriver en grov rollfördelning mellan kommuner, länsstyrelser, landsting och centrala myndigheter inom miljö- och hälsoskyddet och miljömedicinen. Kommuner Huvuddelen av den direkta myndighetsutövningen sker idag lokalt i kommunen. Centrala myndigheter: framtagande av lagstiftning, föreskrifter, normer, allmänna råd och annan vägledande information som stöd för det lokala och regionala arbetet, deltagande i internationellt arbete, nationell miljöövervakning, nationell epidemiologisk bevakning, uppföljning och utvärdering av miljö- och hälsoskyddsarbetet och miljömedicinen, föra ut och följa upp lagstiftning och nationella mål. Länsstyrelser: regional miljöövervakning, regional miljöplanering (inklusive mål för miljö- och hälsoskyddsarbetet i länet) tillståndsgivning, tillsyn över större miljöfarliga verksamheter, plansamråd och granskning av kommunala planer, regional samordning, uppföljning och utvärdering, föra ut och följa upp nationella mål i sitt län. Kommuner: lokal miljöövervakning, lokal planering, tillsyn, tillståndsgivning, medborgaraktivering, utbildning, information, opinionsbildning, samhällsplanering, fysisk planering, Agenda 21-arbete. Landstingen: kartlägga ohälsa, identifiera hälsorisker, svara för miljömedicinsk kunskapsförsörjning i samarbete med kommuner, länsstyrelser m.fl. Varje kommun har en miljö- och hälsoskyddsnämnd eller motsvarande för att fullgöra kommunens tillsynsuppgifter inom miljö- och hälsoskyddet. Det yttersta ansvaret inom kommunen ligger på kommunfullmäktige. Flera olika ansvarsområden inom kommunen är av betydelse för miljö- och hälsoskyddet. Förutom tillsynen är kommunens planerings-, informations-, utbildnings-, driftsansvar samt ansvar för upphandling av varor och tjänster av stor betydelse. Kommunens övergripande politiska planeringsroll är självklart också viktig för miljö- och hälsoskyddet. 23

7 Länsstyrelser Länsstyrelsen är regional tillsynsmyndighet för flertalet av de lagar som ska skydda miljö och hälsa. Länsstyrelsen svarar för tillståndgivning för vissa miljöfarliga verksamheter, miljöövervakning inom länet samt har en samordnande, pådrivande och uppföljande roll för miljö- och hälsoskyddsarbetet i sitt län. Förutom lagstiftningen ska länsstyrelserna föra ut och följa upp fastställda nationella mål, som t.ex. de nya miljömålen för ett hållbart Sverige. Landsting Landstingen har inget tillsynsansvarar. Landstingen ska verka för en god hälsa för alla på lika villkor för hela befolkningen i sitt län. Hälso- och sjukvård omfattar både sjukvård och sjukdomsförebyggande åtgärder. Med god hälsa för hela befolkningen menas inte enbart varje individs fysiska, psykiska och sociala välmående utan också hälsosituationen inom befolkningen som helhet. Landstingen förväntas svarar för den miljömedicinska kunskapsförsörjningen inom sitt län. På regionnivån, som täcker flera län, är de yrkes- och miljömedicinska enheterna en värdefull resurs i den miljömedicinska kunskapsförsörjningen. Landstingsförbundet har preciserat landstingens roll i folkhälsoarbetet, vilket inkluderar det miljömedicinska arbetet, till följande punkter: Kartlägga hälsoproblem och identifiera riskgrupper och hälsofrämjande faktorer. Förmedla kunskap om ovanstående i patientkontakter, till befolkningen, som underlag till politiska organ och andra samhällssektorer som underlag för deras agerande. Initiera och genomföra förebyggande åtgärder internt och externt. Delta i samhällsplaneringen. Dokumentera och utvärdera folkhälsoinsatser inom det egna ansvarsområdet. Session 3 Frie foredrag WHOs konference om miljø og sundhed, London, juni 1999 Af Elle Laursen, Sundhedsstyrelsen, 2. kontor Konferencen omhandlede 11 emner. I indlægget vil der blive fokuseret på følgende: Vandprotokollen. På konferencen nåede man til enighed om et juridisk bindende dokument med det formål at sikre rent drikkevand og reducere vandbårne sygdomme. Protokollen omfatter beskyttelse af drikkevandsressourcer mod forurening, vandbehandling samt etablering, forbedring og vedligeholdelse af kollektive vandforsynings- og sanitetssystemer. Protokollen, som ligger tæt op ad EUs lovgivning på området, har størst betydning for de lande, som er med i WHO-EURO uden at være medlem af EU (f. eks. de tidligere Sovjet-republikker). Transportchartret. Der blev på konferencen underskrevet et ikke-juridisk bindende charter om transport, miljø og sundhed. Chartret retter sig hovedsageligt mod de sundhedsmæssige aspekter af transportproblematikken og indeholder en handlingsplan og målsætninger for forbedring af luftkvaliteten og fremme af fysisk aktive transportformer samt reduktion af støjbelastning og antallet af ulykker. Bl.a. WHO skal arbejde videre med disse emner på internationalt plan m.h.p. muligheden for at få vedtaget en bindende konvention på området. Børn. Miljøfaktorers indflydelse på børns helbred har stået højt på dagsordenen inden for miljømedicinen gennem de sidste par år. Konferencen havde også en session om børn, som satte fokus på 3 prioriterede 24

8 områder: utilsigtede skader, tobaksrygning og astma. Inden for tobaks-rygning går man dog f. eks. ikke så langt som til at anbefale røgfri skoler. Det anbefales at skabe allergenfri skoler ved at forbyde væg-tilvæg tæpper og brugen af irritative kemikalier som rengøringsmidler samt byggeaktiviteter, når børnene er tilstede. NEHAPs/LEHAPs. NEHAP står for National Environment Health Action Plan, LEHAP for en lokal plan. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark ikke udarbejdet en egentlig NEHAP (som vedtaget på den foregående konference i Helsinki i 1994), men man har ment, at Miljø- og Energiministeriets "Natur- og miljøpolitiske redegørelse 1995" kunne træde i stedet for en egentlig NEHAP. Der er således ikke i Danmark i årene op til konferencen blevet arbejdet med en handlingsplan på området, hverken på nationalt eller lokalt niveau. Der henvises til bladet "miljø og sundhed" nr. 11, august 1999, side for et referat fra hele konferencen. Golfkrigsveteran undersøgelsen Af Bernadette Guldager, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Som led i den fredsbevarende mission blev danskere efter Golfkrigen i 1991 udstationeret til Golfområdet af Forsvaret og forskellige organisationer. Formålet med den danske Golfkrigsveteran undersøgelse var at vurdere, om de personer, der havde været udstationeret til Golfområdet, havde pådraget sig helbredsmæssige følger af opholdet. I den epidemiologiske tværsnitsundersøgelse indgik en køns- og aldersmatchet kontrolgruppe, d.v.s. personer, som var kontraktansat militært dansk personel: konstabler, befalingsmænd og officerer ved hæren, søværnet og luftvåbenet. Helbredsundersøgelsen, som var frivillig, foregik ambulant på Arbejdsog Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i perioden februar 97 til januar 98. I undersøgelsen indgik spørgeskema, objektiv undersøgelse samt klinisk-kemiske parametre. Ud af 821 veteraner deltog 686 (83,6%) i undersøgelsen. I alt 231 personer fra kontrolgruppen gennemførte helbredsundersøgelsen, svarende til en deltagerprocent på 57,8%. Sammenlignet med kontrolgruppen havde de danske Golfkrigsveteraner en højere prævalens af gastrointestinelle symptomer, neuropsykologiske symptomer og symptomer fra huden. Undersøgelsen viste således et mønster af sygdomme og symptomer, som på flere områder var sammenlignelige med undersøgelser af de amerikanske Golfkrigsveteraner. I den danske undersøgelse vurderedes, om specifikke eksponeringsfaktorer havde betydning for udvikling af symptomer. Det kunne konkluderes, at en stor del af de langvarige gastrointestinelle og neuropsykologiske problemer syntes forårsaget af specifikke eksponeringsforhold i udstationeringsområdet. Ved en forebyggende indsats vil det ved fremtidige fredsbevarende missioner formentlig være muligt at reducere en væsentlig del af disse problemer. Litteratur (1) Ishøy T, Guldager B, Appleyard M, Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Helbredsstatus efter udstationering i Golfkrigsområdet. The Danish Gulf War Study. Ugeskr Laeger 1999 (in print; english summary). (2) Ishøy T, Guldager B, Appleyard M, Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. State of health after deployment in the Persian Gulf. The Danish Gulf War Study. Dan Med Bull 1999 (in print). (3) Ishøy T, Suadicani P, Guldager B, Appleyard M, Gyntelberg F. Risk factors for gastrointestinal symptoms. The Danish Gulf War Study. Dan Med Bull 1999 (in print). (4) Suadicani P, Guldager B, Ishøy T, Appleyard M, Gyntelberg F. Determinants of long-term neuropsychological symptoms. The Danish Gulf War Study. Dan Med Bull 1999 (in print). 25

9 (5) Svensson AML, Suadicani P, Guldager B, Ishøy T, Appleyard M, Gyntelberg F. Neuropsykologiske symptomer som årsag til selvrapporteret dyspnø. The Danish Gulf War Study. Ugeskr Laeger 1999 (under revision). Kost, luftforurening og oxidative forandringer i blodet Af Lars O. Dragsted og Bahram Daneshvar, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet Oxidativt stress anvendes som betegnelsen for en tilstand, hvor der er et øget angreb på vævsstrukturer fra reaktivt oxygen, herunder især oxygenradikaler. Som markører for oxidativt stress anvendes oftest kemisk analyse for lavmolekylære oxidationsprodukter, der stammer fra oxygenradikalers angreb på lipider eller DNA, f. eks. malondialdehyd (MDA) i plasma eller 8-oxodeoxyguanosin (8-oxo-dG) reparationsprodukter i urin. Sådanne markører egner sig til at vurdere den aktuelle tilstand. For nogle år tilbage udviklede vi en specifik og følsom markør for oxidative skader på proteiner (AAS), der kan tjene som et mere kumulativt mål for oxidative forandringer, idet proteinernes middellevetid vil være længere end den er for lavmolekylære forbindelser som MDA og 8-oxo-dG. I de senere år har vi anvendt denne markør i en række tværsnitsstudier fra trafikeksponerede erhverv samt i kostinterventionsstudier. Hos 107 HT-buschauffører var der en signifikant korrelation mellem AAS og trafikeksponeringen, opgjort med to forskellige og uafhængige metoder. Ved sammenlægning af HTkohorten med kohorter af 109 postbude og 220 referencepersoner blev sammenhængen mellem AAS og trafikeksponering stærkere. En spørgeskemaundersøgelse blandt de ekspo-nerede peger på frugt og grønt eller vitamin C som en væsentlig covariat, der sammen med trafikeksponering overraskende øger det oxidative stress, målt som AAS. Dette resultat er senere underbygget af en række kontrollerede kostinterventionsstudier. I en cross-over interventionsundersøgelse med frugtjuice var der hos de fem deltagere en signifikant forøgelse i AAS og i plasma vitamin C med såvel dosis som doseringstid. I et interventionsstudie med spinat blandt 80 frivillige var der en signifikant korrelation mellem AAS og det beregnede C-vitamin indtag. I fire interventionsundersøgelser med persille, drueskalsekstrakt og grøn teekstrakt med deltagere i hvert studie var der ingen effekt af interventionen på AAS. I disse studier blev interventionen gennemført på baggrund af en strengt kontrolleret basiskost uden frugt og grønt. Fjernelse af frugt og grønt fra kosten over en længere periode på 8-10 uger gav imidlertid et signifikant fald i AAS med tiden, altså et lavere oxidativt stress, målt i plasma, hvor de oxidative skader kan henføres til albumin. Samme effekt, blot svagere kunne observeres i AAS fra hæmoglobin. Dette hænger sammen med hæmoglobinets længere levetid, ca. 120 dage mod albumins ca. 28 dage hos mennesker. Samlet viser vores undersøgelser, at faktorer i trafikos og i visse kostfaktorer af vegetabilsk oprindelse øger det oxidative stress i blodet, målt med en kumulativ markør for oxidative skader i plasma protein og i hæmoglobin. Hvor mange dør egentlig af luftforurening? Af Finn Palmgren, Ole Hertel og Jes Fenger, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Man hører i forskellige sammenhænge, at luftforurening i Danmark (især små partikler fra trafik) kan medføre op til 500 dødsfald om året, svarende til antallet af trafikdræbte. Hvor kommer det tal fra, og hvad betyder det? Sammenligningen med trafikdræbte holder ikke, for der er ikke tale om "her og nu effekter" med lig i gaderne; det er statistiske vurderinger baseret på observerede dødsrater - 26

10 ofte over korte perioder - eller reduktioner af gennemsnitlig livslængde. Selv en stor del af de dramatisk mange dødsfald under den berygtede "Londonsmog" var tilsyneladende en "høst effekt" på udsatte personer, som alligevel ville være døde i den nærmeste fremtid. Hertil kommer, at grundlaget er undersøgelser fortrinsvis i USA og for nylig i Østrig, Frankrig og Svejts, hvor levestilen ikke er den samme som hos os. De formodede effekter i Danmark er derefter fundet ved at omregne sammenhængen mellem forureningsniveauer og effekter. Der er imidlertid store problemer med at bestemme, hvilken belastning folk rent faktisk udsættes for. De niveauer, man opererer med, er målt udendørs, men danskere opholder sig i gennemsnit 90% af tiden indendørs. Og så er de anvendte forureningsniveauer endda oftest kun grove generaliseringer af data fra nogle få målestationer. Danmarks Miljøundersøgelser har gennem en årrække fulgt luftforureningen, både i større byer og i baggrundsområder på landet. Det er dog kun for de "klassiske" stoffer svovldioxid, kvælstofoxider, svævestøv og bly, at man har længere tidsserier. De senere års undersøgelser af den trafikrelaterede forurening med PM 2,5 (partikler med diameter under 2,5 µm) og PM 0,1 samt hele spektret af organiske forbindelser har endnu karakter af pilot- og kampagneforsøg. Foreløbige vurderinger af niveauerne af små partikler, baseret på omregninger fra TSP (Total Suspended Particles), er behæftet med stor usikkerhed, da de er meget områdespecifikke. Der er derfor et væsentligt behov for undersøgelser, der karakteriserer forureningen med de mindste partikler og bestemmer befolkningens eksponering for dem. Ingen vil påstå, at luftforurening fra trafik er uden problemer, og i mange tilfælde er der tale om forringet livskvalitet, der ikke nødven-digvis fører til død. Men vi ved endnu alt for lidt på dette område. Håndfaste vurderinger af hvor mange liv, der vil spares ved indgreb, har derfor mere karakter af politiske udmeldinger end af regulær forskning. Astma og andre luftvejssygdomme i relation til erhvervsmæssig udsættelse for træstøv - hvordan måler vi eksponeringen? Af Vivi Schlünssen, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus Flere mindre epidemiologiske undersøgelser har vist, at personer ansat i træ- og møbelindustrien har øget risiko for symptomer på astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk bronkitis, daglig hoste, rhinitis og konjunktivitis (1). Et væsentligt problem i tidligere studier har været kvaliteten af eksponeringsvurderingen for træstøv, som typisk har været baseret på antal år ansat i virksomheden eller antal år i træ- og møbelindustrien, som i nogle studier er kombineret med et begrænset antal målinger. For sygdomme med en vis latenstid, f. eks. KOL og astma, vil viden om den retrospektive eksponering være væsentlig i vurderingen af årsagssammenhænge. Der er i 1997 igangsat en epidemiologisk undersøgelse i møbelindustrien i Viborg Amt med det formål at undersøge sammenhængen mellem luftvejssygdomme og udsættelse for træstøv. I undersøgelsen sættes helbredsdata i relation til følgende 3 mål for eksponering: Den aktuelle støvudsættelse Der er foretaget personbårne målinger på 54 møbelvirksomheder med en passiv støvmåler, der måler ækvivalent totalstøv og inhalerbart støv. Den gennemsnitlige koncentration af totalstøv var 0,47mg/m 3 (GM), GSD 3,10, range 0,0-9,75mg/m 3. Til vurdering af den intraindividuelle variation blev yderligere foretaget 2 målinger med en uges interval på 317 personer. Kumulativ støvudsættelse, estimeret fra eksponeringsklasser. Tidsuafhængig model. Tidligere studier har vist, at automatiserings- 27

11 grad, arbejdsproces og arbejdslokale har betydning for eksponeringsniveauet. På den baggrund har vi a priori opstillet 11 eksponeringsgrupper, som vi via de aktuelle støvmålinger kan estimere støvniveau på møbelindustriarbejdere har besvaret et spørgeskema, bl.a. om automatiseringsgrad, arbejdsproces og arbejdslokale for de sidste 30 år, opdelt i 10 års perioder. Disse oplysninger muliggør indplacering af hver enkelt arbejder i en af ovenstående eksponeringszoner. Kumulativ støvudsættelse estimeret fra tidsafhængig eksponeringsmodel Som parametre i denne model indgår både eksponeringsklasser og tid. Modellen baseres på både aktuelle træstøvsmålinger, tidligere målinger (2) samt viden om tidspunkt og effekt af administrative tiltag. Koncentrationen af den kumulerede udsættelse for træstøv bereg-nes som en dosis for hver enkelt møbelindustriarbejder. Dosis beregnes som produktet af tidsrum med støvudsættelse og støvkoncentration i det givne tidsrum i perioden Litteratur (1) Schlünssen V, Schaumburg I. Astma, bronkitis og kronisk obstruktiv lungesygdom ved erhvervsmæssig udsættelse for træstøv. Ugeskrift Laeger 1998;160/5: (2) Vinzents P, Laursen B. A national crosssectional study of the working environment in the Danish wood and furniture industry - air pollution and noise. Ann Occup Hyg 1993;37: Indeklimasyge og skimmelsvampe: mulige patogene mekanismer og testning Af S. Norn, H. W. Meyer, F. O. Larsen, F. Lander, S. Mikkelsen, H. Permin Undersøgelserne omfatter indeklimasyge i vandskadede bygninger med skimmelsvampevækst i bygningsmaterialerne. Problemstillingen er: 1) kan skimmelsvampe i indeklimaet være ansvarlige for udviklingen af indeklimasyge - samt belyse den mulige patogene mekanisme, og 2) er det muligt at teste den enkelte person for den eller de skimmelsvampe i bygningen, som er ansvar-lige/medansvarlige for symptomerne. Det er kendt, at mange skimmelsvampearter kan udvikle allergier (type I, III og måske IV), men forskellige Prick- og RAST metoder (Cap test og Magic Lite) har indtil nu ikke kunnet påvise IgE-medieret allergi (type I allergi) over for de skimmelsvampearter, som forekommer i indeklimamiljøet. En ny mulighed er anvendelse af histamin release testen (1). Med denne test har vi konkret fundet en høj prævalens af IgE-antistoffer i serum rettet specifikt mod en eller flere af bygningens svampearter hos personer, der arbejder i svært fugt- og vandskadede bygninger (2,3). Der blev tillige observeret en signifikant to - til tredoblet relativ risiko for indeklimasyge hos personer med specifikke IgE antistoffer rettet mod en eller flere af de bygningsrelaterede skimmelsvampe, sammenlignet med dem uden antistoffer. Specielt IgE over for Penicillium chrysogenum fandtes markant associeret til indeklimasyge (3). Derimod var svampespecifikke antistoffer ikke associeret til høfeber eller astma. Fundet er nyt og overraskende. Sensibilisering over for skimmelsvampe i skolebygninger blev end-videre bekræftet ved fundet af svampespeci-fikke IgE antistoffer bundet til den basofile celles overflade hos de indeklimasyge lærere (1). Der er endvidere fokuseret på patogenesen i in vitro forsøg, som viser, at skimmelsvampenes sporer såvel som deres VOCér kan stimulere humane mastceller og basofile granulocytter til frigørelse af histamin (1,4,5). Mediator frigørelsen udløses for sporernes vedkommende ved såvel IgE-medierede reaktioner som nonimmunologiske (celletoksiske) reaktioner, mens VOCér virker ved cytotoksiske mekanismer. Det er således muligt, at skimmelsvampe kan påvirke organismens celler, både mastceller og basofile granulocytter, resulterende i frigørelse af histamin og sandsynligvis også af 28

12 andre mediatorer som prostaglandiner, leukotriner, PAF, cytokiner og enzymer. Disse mediatorer kunne være af betydning for indeklimasymptomer fra hud og slimhinder. Histaminfrigørelsen kan forstærkes (potenseres), når cellerne samtidigt med en skimmelsvampepåvirkning også udsættes for andre påvirkninger som allergener (dyrehår, mide, græs og birkepollen) eller af toksiske stimuli som bakterier og endotoksiner (6,7). Samspillet mellem forskellige faktorer i indeklimamiljøet kunne derfor tænkes at forstærke mediatorresponset og således være af betydning for fremkomsten af indeklimasymptomer, hvilket peger mod en kompleks patogen mekanisme. Det vil være værdifuldt at kunne teste de aktuelle indeklimasvampes betydning for den enkelte persons indeklimalidelse. Litteratur (1) Inflamm Res 1997;46, suppl 1: (2) Inflamm Res 1998;47, suppl 1: (3) Indsendes: Int Arch Occup and Environm Health. (4) Inflamm Res 1996;45, suppl 1: (5) Inflamm Res 1998;47, suppl 1:5-6. (6) Indoor Air 1994;4: (7) APMIS 1996;104: Sammenhænge mellem rummålinger og Bygnings Relaterede Symptomer i Skoleundersøgelsen i København Af Harald Meyer, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital Formål Formålet med undersøgelsen var 1) at beskrive bygningstilstanden på de københavnske kommunale undervisningsinstitutioner, 2) at kvantificere forekomsten af Bygnings Relaterede Symptomer (BRS), astma og allergi hos de ansatte og de ældste elever, og 3) at undersøge, om der var sammenhæng mellem BRS, astma eller allergi og følgende bygningsfaktorer: termiske forhold, luftkvalitet, udbredelsen af vandskader og skimmelsvampevækst, samt støvets kvalitet. Materiale og metoder I fase 1 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte og elever fra 8. klasse og opefter på 75 kommunale skoler og gymnasier. Skemaet blev uddelt til personer i december 1995, brugbare skemaer blev returneret af (svarprocent 66 %). Til undersøgelsens anden fase udvalgtes de 10 skoler med højest gennemsnitlig symptomprævalens ("dårlige") og 10 kontrolskoler med den laveste gennemsnitlige symptomprævalens ("gode"). I disse 20 skoler blev opsamlet støv fra gulve, overflader og ventilationskanaler til analyse af endotoxin, hunde-, katte- og støvmideallergener, af støvets inflammatoriske potentiale over for humane lungeepithelceller in vitro (IL-8 måling), samt til dyrkning af bakterier, Actinomyceter og skimmelsvampe. Luftkvaliteten blev undersøgt med måling af CO 2 og relativ luftfugtighed; desuden måltes temperatur, luftskifte og baggrundsstøj. Resultater og konklusion Der fandtes følgende prævalenser af BRS: 36 % følte sig unormalt trætte flere gange om ugen eller dagligt, 25 % havde hovedpine og 22 % koncentrationsbesvær. Hyppige slimhindesymptomer forekom hos ca. 12 % af deltagerne. Prævalensen af selvrapporteret astma var 11 %, af høfeber 23 %. Følgende grupper havde øget forekomst af både slimhinde- og CNS-symptomer: kvinder, rygere, deltagere med astma eller høfeber og deltagere, som på flere punkter følte sig generet af det psyko-sociale arbejdsmiljø. Der fandtes ingen associationer mellem indeklimafaktorerne og astmaprævalensen, og kun enkelte svage associationer til prævalensen af høfeber. I lokaler på de 10 "dårlige" skoler fandtes signifikant højere middeltemperatur, mindre rumfang per person og større andel lokaler 29

13 med mekanisk ventilation. I samme skoler fandtes signifikant højere niveau af hunde- og katte-allergener i både gulvstøv og i støv fra udsugningskanaler. Herudover havde støvet et større inflammatorisk potentiale målt ved in vitro celletest. På personniveau fandtes signifikant association mellem BRS og mekanisk ventilation. I lokaler med 0,25 m 2 skimmelsvampevækst eller mere havde signifikant flere næseirritation (19 % mod 9 %) og flere hovedpine (38 % mod 27 %). Kvinder i disse lokaler frembød en prævalens af næseirritation på ca. 3 gange prævalensen hos kvinder i lokaler med ingen eller kun lidt skimmelsvampevækst. Der var ingen forskel blandt mændene. I analyser af gulvstøvet var det variablerne katte- og hundeallergen samt IL-8, som adskilte personer med og uden symptomer. I multivariate analyser med BRS som udfald var mekanisk ventilation den dominerende variabel, men også støvparameterne hunde-allergen og IL-8 var signifikant positivt associeret med BRS. Resultaterne fra Skoleundersøgelsen i København bekræfter en del tidligere fund om indeklimasammenhænge og påviser desuden nye sammenhænge mellem BRS, skimmelsvampe og faktorer i støv. ikke var særligt markante, og da middellevetidsudvalgets rapport i 1994 blev udsendt og også pegede på passiv rygning som en sundhedsskadelig effekt, fremsatte den daværende sundhedsminister i 1995 lovforslaget om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Loven kom således også til at omfatte amter og kommuner. Nylige undersøgelser på kommunale og amtslige institutioner og på arbejdspladser generelt har imidlertid vist, at der stadig er mange, herunder børn, der udsættes for passiv rygning. En række initiativer i Regeringens folkesundhedsprogram skal sætte ind over for problemet bl.a. ved en skærpelse af lovgivningen. Men passiv rygning er fortsat et meget følelsesladet emne, som giver anledning til debat, både blandt sundhedspersonale og den almindelige befolkning. Og i forhold til de andre nordiske lande er forholdene i Danmark stadig lempelige. Hvor langt er vi i Danmark nået i beskyttelsen mod passiv rygning Af Ulla Skovgaard Danielsen, Tobaksskaderådet Der findes i dag dokumentation for, at passiv rygning ikke alene er en gene for mange mennesker, men også er direkte sundhedsskadelig. Spørgsmålet er så, hvad vi i Danmark har gjort ved problemet. Først for 10 år siden, i 1988, blev der fra de centrale sundhedsmyndigheder fastsat regler i form af et cirkulære om sikring af røgfri miljøer i statslige lokaler og transportmidler. En undersøgelse af Tobaksskaderådet fra 1993 viste imidlertid, at virkningerne af cirkulæret 30

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Inflammatorisk potentiale i støv og association til

Inflammatorisk potentiale i støv og association til Inflammatorisk potentiale i støv og association til Af Leila Allermann, Arbejdsmiljøinstituttet og Harald W. Meyer, Arbejds- og Miljømedicinsk Baggrund Igennem mere end 20 år har der i ind- og udland været

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Nordisk Ministerråd Strategier og politik

Nordisk Ministerråd Strategier og politik Strategier og politik Bente Stærk Levnedsmiddelrådgiver, cand.brom. Reykjavik 28. januar 2005 Hvad er Norden? Fem länder Danmark Finland Island Norge Sverige och de tre självstyrande områdena Färöarna

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

A G I N G R E S E A R C H C E N T E R

A G I N G R E S E A R C H C E N T E R D A N I S H A G I N G R E S E A R C H C E N T E R II Undersøgelser af variation i DNA reparations gener, aldring og langt liv - krydsfeltet mellem forskellige forskningsområder og institutioner Postdoc

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Fri rörlighet och funktionshinder

Fri rörlighet och funktionshinder Fri rörlighet och funktionshinder 13. Oktober Nordatlantens Brygge Det grænseløse Norden og dets begrænsninger, København 2015 1 Statsministerdeklaration fra 2013 Oktober 2013 udsendte de nordiske statsministre

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere