Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 727 KUA. Alectia A/S Teknikerbyen Virum Tlf Fax

Transkript

1 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 727 KUA Alectia A/S Teknikerbyen Virum Tlf Fax

2

3 Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Njalsgade Matr. nr.: 144 Eksercerpladsen Opførelsesår: Fakultet: Humaniora Brugere: Humanistiske Institutter m.m. Bygningssyn afholdt: 22. oktober 2012 Deltagere i synet: Kjeld Jønsson, maskinmester, Driftsområde 2 Erik Kimose, vedligeholdelseschef, Driftsområde 2 Annette Nylev, Campus Service Henrik Schledermann, ALECTIA A/S (VVS og CTS) Rune Kierulff, ALECTIA A/S (elinstallationer) 1 INDLEDNING Københavns Universitet, Campus Service og ALECTIA A/S har, i henhold til bestemmelserne i Boligministeriets "Vedligeholdelsescirkulære" af 11. december 2008, gennemført bygningssyn på: Københavns Universitet, Amager (KUA1) Københavns Universitet, Amager (Gl. KUA) Sloth Møller, Rådgivende Ingeniører A/S har i perioden maj - oktober 2007 på vegne af UBST foretaget 5-års gennemgang i henhold til AB 92 med entreprenørerne på etape 1.1 og 1.2. Sloth Møller har bl.a. udarbejdet samleskemaer for mangler, der afhjælpes på bygherrens regning (driftsomkostning) samt fejl og mangler, der gøres gældende over for entreprenører og/eller rådgivere. For hver post for installationsarbejder, der er opført på samleskemaet for mangler, der afhjælpes på bygherrens regning, er de skønnede omkostninger under kr ,-. Der er i 2011 truffet afklaring vedrørende ovenstående, der henvises til separat afklaringsdokumentation.det eneste der nu okt resterer er afklaring (syn og skøn) af Saundersventiler.

4 Side: Overordnet beskrivelse af tekniske anlæg: KUA1 (50) VVS-anlæg. Terræn (50).1 Afløb. Stikledninger og overfladeafvanding Bortledning af regnvand og spildevand sker i separate rørsystemer på grunden. Overfladevand fra befæstede arealer ledes til regnvandsledning i Njalsgade og Amager Fælledvej. Tagvand udledes direkte i kanalen. Spildevand fra bygning 21 ledes til hovedafløbsledning i Njalsgade via samleledning langs vestsiden af bygning 1 (Gl. KUA). Spildevand fra bygning 22 og 27 ledes til hovedafløbsledning i Njalsgade via samleledning mellem de to bygninger. Spildevand fra øvrige bygninger ledes via afløbsledning i Rud Langgaards Vej til hovedafløbsledning i Amager Fælledvej. Spildevand fra specielle områder som f.eks. kantinekøkken afledes over fedtudskillere placeret i terræn. Afløbssystemerne er så vidt muligt udført efter gravitationsprincippet. Afløb for kældre føres via pumpebrønd. Alle afløbsledninger er tv-inspiceret ved afleveringen i 2003, og konstaterede mangler er afhjulpet. Efter afleveringen er der ved gavlene af bygning 21, 22, 25 og 27 etableret brønde med rottefang i bunden. Disse er etableret som ø 40 cm brønde og er ca. 4,5 m dybe, og det er således yderst vanskeligt at inspicere funktionen af rottefanget. Konstruktionen har ydermere medført tilstopning af kloakken, og driftsafdelingen har følgelig fjernet rottefanget i den ene af brøndene. Der er ikke konstateret tilstedeværelse af rotter. Der bør etableres 1 m nedgangsbrønde i stedet for ø40 cm brønde. (Udvendig vedligehold, bringes videre af ABNY). Driften har konstateret, at kloakrørene under kantinen, bygning 23, muligvis er defekte/utætte. Det bør derfor undersøges, om kloakrørene under kantinen er defekte eller på anden måde beskadiget. Der har været problemer med vandindtrængning i diverse elevatorskakte og lign., men under renovering af kantinen i bygning 23 (2009 og 2010) har der ikke været dette problem. Det er i 2011 konstateret, at dette problem skyldes, at grundvandet står højt i området.

5 Side: 1.3 (50).2 Dræn Mangler konstateret ved afleveringen i 2003 er afhjulpet, og drænsystemet fungerer tilfredsstillende. Drænpumper går med mellemrum i stykker, og der er løbende behov for at udskifte og/eller renovere dem. I år 2012 er der blevet udskiftet 3 stk. (50).3 Vand. Stikledninger, brandhaner, vandposte Der er 2 stikledninger til bygningskomplekset, et stik for koldt brugsvand samt et stik for vandforsyning til sprinklercentralen i bygning 22. Stikledninger er indført fra Njalsgade direkte til varmecentral i bygning 22. Funktion og tilstand er tilfredsstillende. (52) Afløb og sanitet Afløbsinstallationerne er placeret i tilknytning til toiletkernerne, og vandrette føringer sker over nedhængte lofter. Tagafvanding er udført som UV-system. Tagvand og spildevand føres i svejste Geberit rør. Mangler konstateret ved afleveringen er afhjulpet. Efterfølgende er der konstateret tilfælde af løse tagbrønde; disse udbedres under garanti. Teknisk Service har i forbindelse med Ingeniørsyn 2011 oplyst, at leverandøren ikke længere udbedrer under garantien. Spildevandsafløb var generelt projekteret med udluftning via vakuumventiler (Durko). Driftsafdelingen har ændret dette, hvor det har været muligt, til at føre udluftningen over tag, og har udskiftet resterende vakuumventiler med bedre egnet type. Der er problemer med lugtgener i forbindelse med udtørring af vandlåse i ca. 40 rum (rengøring og teknik). Driftsafdelingen udskifter til anden type vandlås. (53) Vand. Koldt/varmt vand. Behandlet vand Hovedmåler er placeret ved vandstikket i varmecentral i bygning 22. Installationen for brugsvand er udført med rustfri rørinstallationer og med trykforøger fælles for alle etager. Problemer med for højt tryk på det kolde brugsvand er afhjulpet med indbygning af en ekstra trykekspansionsbeholder. Der er overalt anvendt vandbesparende armaturer, maskiner og toiletter mv.

6 Side: 1.4 Kort før 5-års eftersynet konstaterede driftsafdelingen tæring på Saunders membranventiler på koldtvandssystemet som skyldes forkerte samlingsmetoder. Problemet har vist sig at være af generel karakter, og der er i forbindelse med 5-års eftersynet gjort krav gældende over for rådgiver. Der er foretaget løbende udskiftning af ventiler. Der pågår syn og skøn mod entreprenøren i år KU har (i 2012) fået medhold på samlinger, der er udført med gevind, men ikke på samlinger udført med flangeventiler. Der er behov for akut løbende udbedringer. (53).1 Forsyningsanlæg Varmt brugsvand produceres i varmecentralen i bygning 22. Der er installeret 2 varmtvandsbeholdere på hver 2,8 m 3. En varmtvandsbeholder er nok til at dække forbruget, og den anden tages ud af drift. Varmtvandsbeholderne er i drift på skift. I CTS-anlægget er der indlagt program, som et par gange om ugen hæver temperaturen på det varme brugsvand til over 60 C. Der er ikke installeret elektrolyseanlæg, hvilket ikke er nødvendigt med rustfri rørinstallation. Der er installeret vandbehandlingsanlæg for opvaskemaskine i køkken. Det har vist sig, at anlæggets RO del er overdimensioneret, hvorfor den er taget ud af drift af økonomiske årsager. Ellers ingen bemærkninger. (53).2 Distributionsanlæg Systemet for varmt vand er udført med cirkulation reguleret med CirCon reguleringsventiler. Ifølge driftspersonalet har der været mange problemer med utilstrækkelig cirkulation på grund af CirCon ventilerne, og man har været nødt til at installere en boosterpumpe ude på cirkulationssystemet for at forbedre funktionen. Efter installering af boosterpumpen ser de værste problemer ifølge driftsafdelingen ud til at være løst. Systemet bør fortsat holdes under nøje observation. Rørdimensioner på cirkulationsledninger for varmt vand er meget små. (54) Luftarter Der er ikke installeret anlæg for luftarter ud over to brandslukningsanlæg med Argonite for serverrum. Anlægget er under særligt tilsyn.

7 Side: 1.5 (55) Køleanlæg Der er et centralt køleanlæg. I 2009 er køleanlægget udbygget med et tilsvarende anlæg med henblik på at sikre forsyningen til det nye serverrum, som er etableret i 2009 i kælderen i bygning 22. Rørsystem og tørkølere på tag er delvis ændret i forbindelse med etablering af den ekstra kølemaskine. Ligeledes er der etableret nye frekvensomformere og udskiftning af defekte motorer. Dette er udført i forbindelse med KIT-sagen, Køleanlægget forsyner desuden fancoils i IT-serverrum, telefoncentral, skrivestue, sproglaboratorier, klimaarkiv og læsesal ved boksrum m.fl. Anlægget er udført som et koldtvandsanlæg med ammoniak som kølemiddel og med frikøling. Kølecentralen er placeret i kælder i bygning 22. Diverse udbedrings- og reparationsarbejder er udført i 2012 på kølemaskine 1. Kontraventil er renoveret, fyldning for olie og ammoniak er nu korrekt, fordamperveksler er renset, der er udført udskiftning af topventiler, ventilfjedre og sikkerhedsventiler. Der er udført vibrationstest. Kølemaskine 1 kører nu stabilt. Der har i 2012 også været en del problemer på kølemaskine 2. Olieudskillersystemet er ombygget/repareret. Kølemaskine 2 mangler tilpasning og indregulering af PLC-styring. For begge kølemaskiner er der behov for løbende optimering og vedligeholdelse. I forbindelse med de besparelser, der blev udført ved etablering af det nye serverrum blev antallet af pumper for kølemaskiner (mellem kølemaskinerne og buffertanken) reduceret, så der kun er et sæt pumper fælles for begge kølemaskiner. Dette har i forbindelse med idriftsætningen givet store problemer, da samspil mellem afspærringsventiler for kølemaskiner og pumper er kritisk ved skift af kølemaskine, og hvis der opstår svigt på en pumpe. Der bør etableres et ekstra pumpesæt (2 pumper) og udføres ændring i elinstallation, således at der er 2 pumper for hver kølemaskine, som er tilsluttet samme undercentral og samme eltavle, som forsyner og styrer den samme kølemaskine. Der er installeret køleanlæg for frost- og kølerum i kælder, køleskabe i køkkenet og køledisk i kantinen. I forbindelse med ombygningsprojektet for køkken og kantine i 2009 er eksisterende køleanlæg udskiftet med nyt vandkøleanlæg. Der har været en indkøringsperiode af anlægget, men anlægget kører nu anmærkningsfrit. Der er i 2012 udført udskiftning af hovedpumper, glykolpumper, tørkølerpumper og cirkulationspumper.

8 Side: 1.6 Kølingen i KUA-IT s serverum sætter kriteriet for fremløbstemperaturen på hele køleanlægget. Ved at etablere ekstra fancoil i KUA-IT s serverum kan fremløbstemperaturen i hele anlægget hæves. KIT vil opsætte nyt udstyr for mobildækning i telefoncentral i rum i kælder. Det forventes, at udstyr vil afgive varme, som skal fjernes. Rum har i dag en fancoil og egen blandekreds i dimension ø25. Fancoil er muligvis for lille. Det bør overvejes at lave indretning med kold og varm gade samt overvejes, om der skal etableres dublering af køleenheder og strømforsyning? Etablering af CTS-overvågning på køleunits 3 stk. i serverum via LON. Det er i dag ikke muligt at se driftstilstanden for køleunits i IT-serverrum. Køleunit har mulighed for at aflevere signaler til CTS via LON-modul. Ved at udføre overvågning vil det være muligt at se, hvor meget køleunits er belastet, og om deres driftssituation er optimal. (55).1 Køleanlæg. Distributionsanlæg Der er på en del kølerør konstateret mangelfuld og sjusket udført isolering med kondensproblemer til følge. Det er yderligere flere steder konstateret, at rørbæringer har for lille en dimension, således at isoleringstykkelsen reduceres væsentligt. Der skal løbende udføres udskiftning af decentrale kølepumper for blandesløjfer. Som følgearbejder efter KIT-sagen har der i år 2010 været udført en del udbedringer af isoleringen omkring bygning 22. Det er i 2012 besluttet at montere vakuumaflufter for at afhjælpe problemet med mikrobobler. (56) Varme (56).1 Fjernvarme. Forsyning Bygningernes varmeforsyning er vandbaseret fjernvarme fra Københavns Energi. Forsyningen sker over 2 stk. 2,5 MW pladevekslere placeret i varmecentralen i bygning 22. I varmecentralen er ligeledes opstillet hovedpumpeanlæg med 2 stk. omdrejningsregulerbare Grundfos pumper samt trykholde- og ekspansionsanlæg samt delstrømsfilter. De dimensionerede temperaturer for varmeforsyningen er: Vinter (-12 o C): Primær Sekundær +95/+45 o C frem/retur +70/+40 o C frem/retur

9 Side: 1.7 Sommer (maj-september): Primær Sekundær +65/+35 o C frem/retur +60/+30 o C frem/retur Der har været problemer med utætte pakninger i pladevekslere efter nedlukning til kold tilstand. KUA har afhjulpet problemet ved at etablere by-pass på begge vekslere, således at vekslere får et minimum af varme. Reci har afhjulpet mindre problemer med trykholde- og ekspansionsanlæg under garantien. Anlæggets funktion og tilstand giver ikke anledning til bemærkninger. Driften har i 2012 udført ompakning/isolering af vekslere. Trykholdeanlæg skal renoveres. (56).2 Varme. Distributionsanlæg Fra varmecentralen er fremført hovedvarmerør til blandearrangementer i diverse decentrale teknikrum. Energimålere er placeret på forsyningerne til bygningerne 21, 22, 25 og Fra blandearrangementer føres forsyninger til forbrugsanlæg (direkte til ventilationsvarmeflader i samme teknikrum, eller via installationsskakte til varmegivere i etager). Varmesystemet er opbygget som et tostrengsanlæg med dynamiske indreguleringsventiler med måleudtag. Driftspersonalet oplyser, at der har været problemer med afbalancering og regulering på sekundærsiden på grund af fejldimensionering af reguleringsventiler i blandesløjfer samt manglende FlowCon ventiler samt ikke optimal rørføring og dimensioner. Der er desuden problemer ved opstart. Der er i 2011 konstateret store utætheder i facaden og massive kuldebroer (se nedenfor). Effekten af det pilotprojekt, der er udført i 2012, er endnu ikke observeret under en vinterperiode. Derfor afventer ovenstående problemstilling vedr. afbalancering mv. og revurderes, når erfaringerne er indsamlet. Alle FlowCon ventiler er nu monteret. Anlægget er dog ikke 100% i orden; bl.a. går anlægget i stå i overgangsperioderne, når udetemperaturen stiger. Der er konstateret en del tæringer og dårlige samlinger på varmerørene. Wicotec har tidligere udbedret fejl under garantien, dette udføres som løbende vedligehold og udføres af driftsafdelingen. Hovedpumper i varmecentral er fra byggeriets start og skal udskiftes i løbet af 3 år.

10 Side: 1.8 Der er konstateret generel dårlig isolering, specielt i bøjninger. Der er i år udført termografering og tæthedsprøvning (blowerdoor test), røgtest mv. af klimaskærmen på udvalgte steder; dette har vist, at bygningen er meget utæt. Der er i 2012 gennemført pilotprojekt. Kontorer og grupperum over lukkede portrum: Udbedring af utætheder i klimaskærmen og kuldebroer. Der forefindes kontorer og grupperum over lukkede portrum i bygning 21, 22 og 27. Over hvert portrum er der fire etager med facadepartier mod øst og vest, i alt otte etage-facadepartier pr. bygning, i alt 24 etage-facadepartier. Grupperum i nordgavl: Udbedring af utætheder i klimaskærmen og kuldebroer. Der forefindes grupperum i nordgavle i bygning 21, 22, 27. Desuden er grupperum i sydgavl i bygning 27 også medtaget. Over hvert grupperum er der fire etager med facadepartier, i alt fire etage-facadepartier pr. bygning, i alt 16 etage-facadepartier. Auditorium, rum nr Udbedring af utætheder i klimaskærmen og kuldebroer. Der er i 2012 udført efterisolering i lukkede portrum i 21, 22, 24 og 27. I 2012 er der i Auditorium, rum nr udført: Udbedring af utætheder i klimaskærmen og kuldebroer. Etablering af radiatorer og tilluftføler, ombygning af konvektorer, etablering af selvstændig blandesløjfe og rengøring af konvektorer i konvektorgrav. (56).3 Varme. Forbrugsanlæg Radiatorer er forsynet med termostatiske ventiler, med fast forindstilling. Regulering af ydelsen af ventilationsvarmeflader indgår som en del af ventilationsanlæggets reguleringssystem. (57) Ventilation Bygningerne er udført med naturlig/hybrid ventilation for holdlokaler, sproglaboratorier, kontorer, møde- og grupperum, biblioteker og fællesområder. Der er installeret mekaniske ventilationsanlæg for alle holdlokaler med mere end 36 personer, auditorier, omklædning samt køkken, opvask og kantine i bygning 23. Efter flere ombygningssager, bl.a. KIT-sagen, hvor den overskydende luft er blevet omdirigeret til serverrummet, mangler der luft i kældrene, hvilket har medført lugtgener og problemer. Der skal derfor etableres ny erstatningsluft hertil. Al mekanisk ventilation er udført med varmegenvinding.

11 Side: 1.9 Der bør udføres renovering og vedligehold af motorer og rotorvekslere på VGV på 8 ventilationsanlæg. (57).1 Ventilation. Forsyningsanlæg Anlæggene fungerer ifølge driftspersonalet rimelig godt, men der er behov for nogle få justeringer. Der er ikke installeret filtre for hybridventilationen, men dette udgør ifølge driftspersonalet ikke noget problem. Driftspersonalet oplyser, at hybridventilationens varmeflader ikke kan serviceres på grund af deres placering og de meget klemte arealer, de er placeret på. Varmefladerne er placeret i skakte. Det er ikke muligt at komme til frosttermostater og udluftninger samt rense de ca. 120 varmeflader, uden at dette medfører skader på skakten; alternativt skal store dele af vægge i rum demonteres. Driften har i 2012 udført rensning af samtlige skakte og varmeflader, hvor det har været muligt at komme til. Der er i 2012 udført renovering af ventilation i holdrum 00.47, og 00.49, i bygning 22. Spjæld for naturlig ventilation er gennemgået og renoveret. Der er udført kontrolmåling af luftudskiftning, som vurderes at være fornuftigt. I holdrum med mekanisk ventilation er VAV-terminaler udskiftet og tilgængeligheden forbedret. På ventilationsaggregatet er der udført udskiftning af ventilatorer til kammerventilatorer under et energiprojekt. Driftspersonalet efterlyser drifts- og vedligeholdsmateriale for hybridventilationen. (58) VVS-anlæg, bygning, øvrige (58).1 Sprinkleranlæg Sprinklercentralen er placeret i kælderen i bygning 22 med adgangsvej til det fri. Sprinklerstik er indført fra 150 mm forsyningsledning i Njalsgade. Fra sprinklercentralen er sprinklerrør via installationsskakte ført frem til de sprinklede områder. Sprinklerinstallationen er underlagt et særligt autoriseret tilsyn, og der er ikke yderligere bemærkninger. Sprinklerhovedledningen er i år 2009 omlagt i forbindelse med KIT-sagen, således at den nye føres ned ved trappen, bygning 22.

12 Side: 1.10 Sprinklerhovedledningen er udvendig eltracet, styret med CTS, dog uden overvågning. Der skal udføres udskiftning af trykholdepumpe i sprinklercentral, samt udskiftning af armaturer for atriumsprinkling i bygning 23. (60) Terræn Transformerstation i terræn tilhører Dong Energy. (60).2 Ledninger Stikledninger er o.k. (60).3 Belysning Styringsproblemer med terrænbelysning er afhjulpet. (61) Føringsveje I kældre og ingeniørgange er etableret føringsveje i 3 spor, 230 V, svagstrøms- og datainstallationer. På etagerne er føringsveje udført som synlige kabelbakker. I bygning 23, 24 og 25 ligger IBI- og somfy-bokse oppe i kabelbakken. Udbedring af dette udføres løbende i forbindelse med ombygnings- og renoveringssager. Vertikale føringsveje er udført som kabelstiger. Generelt for hele KUA1 ligger installationerne rodet sammen i kabelbakker og føringsveje, hvilket vanskeliggør udvidelser og lignende. Dette er en fejl og mangel fra opførelsen, som ikke er blevet udbedret. (62) Højspænding Højspændingsnet er udført af Dong Energy. (63).1 Forsyning Bygning 21 forsynes fra transformerstation placeret ved luftsluse midt for bygningen. Bygning 22 og 27 forsynes fra dobbelt transformerstation placeret i terræn mellem bygningerne. Bygning 23, 24 og 25 forsynes fra transformerstationer placeret i terræn ved parkeringsareal ud for mellembygning i bygning 25. Der er i 2012 udført elmåler for bygning 24 og 27, så der er nu er fjernaflæsning af alle hovedelmålere.

13 Side: 1.11 Der er via Energidata (min energi) i udført fjernaflæsning af målere for alle bygninger. Styreenhed til maksimalafbryder til forsyning af bygning 27 falder periodisk ud. Årsag til udfald skal findes og om nødvendigt udbedres. Der er etableret UPS forsyning af servere i IT-centralen. I år 2009 er der blevet etableret nødstrømsgenerator for IT-servercentral i bygning 22. I forbindelse med dette er der ligeledes etableret to UPS-anlæg, et for IT-servercentralen og et anlæg for maskiner, CTS-anlæg med videre. (63).2 Fordeling Hovedfordeling er opdelt i forsyning til krafttavler, etagetavler samt IT- og telefoncentraltavler. Der er udført termografering af tavler som er berørt af ombygninger (hpfi). Driftspersonalet udfører endvidere periodisk termografering af tavlerne med eget kamera. (63).5 Installationer for belysning og stikkontakter Belysningsanlæg er udført i henhold til DS 700. Driftspersonalet oplyser, at et større antal belysningsarmaturer i gangområder af typen Lumatec dæmp watt, hjemkøbes via Solar A/S best. nr nogle med dæmpbare spoler samt nogle med nødlys indbygget via batteristave, allerede er udskiftet eller sendt til reparation. Armaturerne er besværlige at foretage service/reparationsarbejder på. Endvidere er det svært at få reservedele hjem til armaturerne. Driftspersonalet oplyser, at der bruges uhensigtsmæssigt meget tid på at drifte og vedligeholde det samlede Sikkerhedsbelysningsanlæg. Der udføres i 2012 opsplitning af armaturer i rene nødbelysningsarmaturer og i alm. lysarmaturer uden nødbelysning. I bygning 23 er der et centralt CEAG for nød- og panikanlæg, hvor der er mange fejl i tavlen (udfald af fasebrudsrelæer mv.). Under 2012 projektet udføres udskiftning til LED belysning og kalibrering. Hvis dette ikke løser problemet, bør centralen efterses for udbedring af fejl. Hvis det ikke er muligt at løse fejl, kan det blive nødvendigt at udskifte centralen. Belysningsanlægget er udført med styring som IBI via LON netværk. Driftsafdelingen optimerer anlægget. Batteribackup for armaturer for nødbelysning er udført som central forsyning henholdsvis decentral forsyning.

14 Side: 1.12 Der udføres i 2012 etablering af nye centraler og udskiftning af 3 stk. eksisterende centraler. Der er i 2011 blevet etableret HPFI-afbrydere i eltavlerne (lys- og krafttavler) jf. myndighedskrav. Opmærkningen er ligeledes blevet opdateret. Driften har løbende etableret 230V stikkontakter til bl.a. bærbare computere i fællesområderne; Der er behov for udvidelse af installationer i auditorier (3 stk.) for tilslutning af studerendes IT-udstyr. Der er behov for udvidelse af installationer i undervisningslokaler for tilslutning af studerendes IT-udstyr. Der er udført 4 undervisningslokaler i (64) Kommunikation og information EDB- og telefoninstallationer er udført som kategori 5 for 100 Mbit/s. KUA s IT-afdeling har i perioden etableret trådløst internet i udvalgte områder som også omfatter auditorer, undervisningslokaler og kontorer. (64).1 Kommunikation Telefonhovedcentraler er placeret i bygning 22. Mellem hovedcentral og undercentraler er anvendt 100 pars kabler. Der udføres under KIT etablering af udstyr for mobildækning i rum (64).4 IT-infrastruktur Backbone mellem hovedkrydsfelter og underkrydsfelter er udført som fiber. (65) Sikring Der er installeret følgende sikringsanlæg: ADK-anlæg, AIA-anlæg, ABDL-anlæg, ABV-anlæg, ABA-anlæg og varslingsanlæg. Det forekommer, at der sker fejlalarmeringer i forbindelse med servicering af ABAcentraler i bygning 21, 25 og 27. Fejlen er udbedret i år 2009 i forbindelse med udskiftning af kort i centralerne. Status 2011, fejl er alligevel ikke blevet udbedret; der er efterfølgende identificeret løbende fejl. Desuden er bundkortene i centralerne ikke blevet udskiftet; de er i stedet blot blevet repareret. (65).1 Adgangssikring Der er installeret AIA-anlæg med glasbrudsdetektorer og bevægelsesdetektorer.

15 Side: 1.13 AIA-anlægget er udført som skalsikring af bygningen, og der er AIA til følsomme rum. AIA-anlægget (SECULON, eksisterende AIA-anlæg) er forældet, og det er ikke muligt at fremskaffe reservedele. Ligeledes er databasen forældet. Driften har fået tilbud på at udskifte/opdatere anlægget. Der er udført ADK-anlæg i bygningerne på yderdøre samt på døre ind til etagerne. ADK-anlægget udbygges løbende, således at det omfatter flere rum på etager. Service udføres af Lindpro, som en del af serviceaftalen/kontrakten. Der er i 2011 konstateret problemer med kapaciteten på ADK-læserne i udvalgte områder (kortlæserne mangler hukommelse). Der er løbende drifts- og funktionsproblemer med de gamle kortlæsere, som medfører et forholdsvis højt niveau af reparationsarbejder af disse, og det anbefales derfor, at eksisterende kortlæsere udskiftes til nyere berøringsfrie kortlæsere. Der foregår i 2012 under KUA2 projektet overvejelser om at lave et fælles nyt ADK/AIA anlæg som også omfatter KUA1. (65).2 Brandsikring ABA-anlæg er udført med egne styretavler. Styretavlerne drives af både Lindpro og Siemens. Dette medfører i enkelte tilfælde, at anlægget ikke er gennemskueligt. For KUA1 er bygningernes brandsikring som følger: Bygning 21, 23, 25 og 27 er sikret via ABA og varsling. Bygning 22, 23 og 24 er sikret via sprinkling og varsling. Der er etableret ABDL-døre i hele bygningskomplekset KUA1. Brandtryk i bygning 22 er koblet på anlægget i bygning 21. Nye ABDL-anlæg udføres som centrale anlæg, koblet op til ABA-anlæggene. I år 2010 er der etableret ABDL på døre ind til auditorium og storrum i bygning 21, 22, 23, 24, 25 og 27. Service udføres af Lindpro, som en del af serviceaftalen/kontrakten. (65).3 Personsikring Der er udført varslingsanlæg i undervisningsafsnit samt i større møde- og holdlokaler. For mere præcist omfang af varsling henvises til (65).2 Brandsikring. For serverrummet er der etableret Argonite-anlæg. Der henvises til afsnit (53) luftarter. (65).4 Automatiske døre Ved alle indgangspartier, gennemgangsvindfang o.lign. er der monteret og opsat automatiske døre.

16 Side: 1.14 Dørene aktiveres ved radarer, som sidder på døre; dørene åbner, når disse aktiveres. Disse styres lokalt, samt via ADK-anlægget. Da dørene aktiveres mange gange dagligt, kræver de løbende vedligeholdelse, reparation og udskiftning af radarerne, dørstyring/motorer og tilhørende automatik. (66).1 Elevator Der er 16 person-/godselevatorer i bygningerne. I perioden 2008 til 2010 er der oprettet styr på 14 elevatorer. Stolbelysnig er i 2009 skiftet til LED belysning. I forbindelse med etablering af den nye kantine og køkken er der i 2011 blevet etableret en varelift fra stue til 1. sal. (67).1 CTS-anlæg CTS-hovedcentralen på det eksisterende Schneider CTS-anlæg på KUA1 er i 2009/2010 opgraderet til den nyeste version, og der er etableret ny server og betjeningsterminal i driftsafdelingen og på KUA1 samt i 2011 ny betjeningsterminal i kølecentralen. Flere af de problemer, der var inden opgraderingen, er løst, men der har også efter opgradering været problemer med udfald af undercentraler og fastfrysning af grafikken i anlægsbillederne. Schneider har løbende arbejdet med disse problemer. Forholdene er forbedret, men der forekommer stadig væk tilfælde, hvor grafikken i anlægsbillederne fastfryser. Schneider arbejder videre på dette. I 2012 er der samme problem som tidligere. Forhold for kommunikation CTS-anlægget og Windowsmaster og relationer mellem CTS-anlægget og IBI-anlægget er forbedret, men der kan stadig væk opstå problemer. Der udføres løbende en gennemgang af funktioner og anlægssammenhænge (regulering og styring) for at optimere energibesparelser og komfort. Dette pågår. Undercentralkapacitet i bygning 23: Efter ombygning og modernisering af kantinen er der ingen disponibel kapacitet. Ny undercentral etableres i 2012 i forbindelse med radiatorblandesløjfe for auditorie. IT-serverrum, overførsel af målerdata til energipakke: Arbejdet er udført i 2011, men mangler fejlretning og endelig færdiggørelse fra Schneider. Der er igangsat projekt, så kritiske undercentraler og routere på KUA1 UPS-forsynes. Er udført, men mangler en-til-en test med udfald af bynet.

17 Side: 1.15 Erfaring med dette skal indhentes. Supplerende tiltag kan blive nødvendige, hvis der opstår problemer med kommunikation mellem den del af systemet, som er UPSforsynet, og den del af systemet, som afbrydes ved strømafbrud. Anlægget er installeret og idriftsat undersøgelser samt erfaringsindhentning pågår. (67).2 Solafskærmning Der er etableret solafskærmning på bygningerne med central styring via somfyanlæg, men med mulighed for decentral overstyring. Anlægget har sin egen vejrstation. Facadeelementernes aluminiumsprofiler er anvendt til kabelføring for solafskærmningen. Ved temperatursvingninger klemmes kablerne, og i visse tilfælde klippes kablerne over. Der forefindes ca styrebokse. Ved afledninger på kablerne brænder styreboksen for somfyanlægget og motorerne i solafskærmningen af. Driftspersonalet oplyser, at bokse for oplukkelige vinduer larmer. Windowmaster boksene er placeret på de synlige kabelbakker i gangene og indvendig i kontorerne under vinduerne. Brugerne klager over larmen fra Windowmaster-boksene. Indvendig mørklægning er udført på en sådan måde, at de kører i skinner. Dette kommer brugerne til at ødelægge/beskadige i forbindelse med brug. Teknisk Service udfører løbende udskiftning og reparation. Teknisk Service oplyser, at de har fundet et løsningsprincip, hvor mørklægningen ikke kører i skinner, som virker. I kantinen er der i 2011 etableret indvendig solafskærmning. Udvendig solafskærmningsdug er blevet misfarvet af omgivelserne, samt slidt af vejrforholdene.

18 Side: Gammel KUA Da Gl. KUA forventes nedrevet i 2013 er der ved synet i 2012 kun udført gennemgang af de afsatte projekter, som stadigvæk er relevante for de bygningsdele, der ikke påvirkes af nedrivning og skal bibeholdes og indgå i det nye byggeri. I listen med de prioriterede projekter er der tilføjet følgende tekst (Projekt ikke påvirket af ombygning). I forbindelse med udvidelse af KUA1 er de seneste planer, at bygninger ved trapper 1-8 og bygning syd for indgang 98 (herefter benævnt Gl. KUA Øst) skal nedrives i år 2010 og øvrige bygninger nedrives i år 2013 eller 2014 (herefter benævnt Gl. KUA Vest). Under nedrivningen og den efterfølgende genopbygning skal kælderen, herunder varmecentralen, forsyningssystemet, kloak- og drænsystemet være i drift. Arbejderne for KUA2 pågår (2011). (52).1 Spildevandssystem Der er separate afløbssystemer for spildevand og regnvand på grunden. Inden nedrivningen påbegyndes, er der foretaget videofotografering for at fastlægge ledningssystemets tilstand. Konstaterede utætheder på afløbsledninger udskiftes løbende. Spildevandet fra Gl. KUA føres til hovedkloakkens pumpestation, placeret mod Njalsgade. (53).1 Brugsvand Der er 2 vandstik, som forsyner bygningen med koldt brugsvand. Ud over de to hovedmålere er der 20 bimålere for detaljeret forbrugsregistrering samt lækagealarm via CTS-anlæg. Gennem nævnte målere er det muligt nøje at følge og kortlægge vandforbruget i bygningen, således at der kan slås hurtigt ned på selv mindre afvigelser. Der er ifølge driftspersonalet begyndende tæringer på brugsvandssystemet (såvel koldt som varmt vand), hvorfor der er afsat beløb til udskiftninger. De to hovedforsyninger er ringforbundet, således at der kan opretholdes nødvendigt vandtryk på en række brandskabe, såfremt der skulle opstå driftsforstyrrelser på et af de to stik. Varmtvandsforsyning til bebyggelsen sker via 6 decentralt placerede varmtvandsbeholdere, hvoraf en del er ombygget for en optimal afkøling af centralvarmevandet, samt mulighed for drift ved lavtemperatur.

19 Side: 1.17 I CTS-anlægget er der indlagt program, som et par gange om ugen hæver temperaturen på det varme brugsvand for at undgå problemer med bakterievækst. (53).5 Elektrolyse Der er katalyse på samtlige varmtvandsbeholdere. Fire af varmtvandsbeholderne nedlægges i forbindelse med nedrivningen af Gl. KUA Øst. (54).1 Trykluft Mindre trykluftanlæg er opstillet i gartnerafdelingen samt til AV ITV afdelingen. Derudover er der ingen trykluft i bygningen. (55).1, (55).3 Kølekompressor og -kondensator Der henvises til afsnit 3 Myndighedskrav. (56).2 Fjernvarme, Vand Varmeforsyning til KUA sker med vandbåren fjernvarme fra Københavns Energi. Fjernvarmevandet veksles til centralvarme via 3 stk. pladevekslere, som normalt alle er i drift. Driftserfaringerne tilsiger, at vekslerne må forventes at skulle hovedrenoveres hvert år. To vekslere er renoveret i En veksler er renoveret i år Der vil være behov for renovering af en veksler i år Københavns Energi har ændret fremløbstemperaturen på fjernvarmen fra o C til o C. Dette, kombineret med indførelse af styreprogrammer for varmtvandsforsyningen, har medført, at årsafkølingen af fjernvarmevandet er blevet mindre end tidligere. For fremtiden skal varmecentralen anvendes til varmeforsyning for både KUA2 og KUA3. (56).3 Varmeanlæg, Sekundærsiden Anlægget er bestykket med tre hovedpumper, som alle er trykstyrede via frekvensomformer, som via CTS-anlægget sørger for opretholdelse af et konstant differenstryk i udvalgte dele af forsyningsnettet. Centralvarmeanlægget er generelt opbygget som 1-strengsanlæg, der er opdelt i en lang række zoner med hver sin blandesløjfe; alle blandesløjfer reguleres via vejrkompensator indlagt i CTS-anlægget. Ud over selve radiatoranlæggene er der varmeslanger i ovenlysvinduer til modvirkning af kuldenedfald fra disse. Regulering af de enkelte radiatorer sker via almindelige håndbetjente ventiler.

20 Side: 1.18 Motorventiler på sekundære blandesløjfer er udskiftet inden for de seneste år. I forbindelse med frakobling af ventilationsanlæg placeret i teknikrum på tag, er en stor del af rørnettet overdimensioneret, ligesom eksisterende hovedledninger nu ligeledes forekommer overdimensionerede med heraf forholdsvis stort stilstandstab. Til frostsikring af ledningerne er der etableret CTS-styrede by-pass. (57).3 og (57).4 Komfortventilation, Udsugnings- og indblæsningsanlæg Bygningskomplekset er forsynet med i alt 92 indblæsningsanlæg og 129 udsugningsanlæg. Af forskellige årsager er en lang række af anlæggene gennem årene taget ud af drift. Mere eksakt drejer det sig på nuværende tidspunkt om 52 anlæg, hvor varmeforsyningen er frakoblet, ligesom anlæggene er frakoblet på såvel el- som styringssiden. I drift i dag er anlæg til bl.a. ventilation af auditorier, kantine og kældre. Ventilationsanlæg ved trapper 1-8 er renoverede. Der mangler renovering af ventilationsanlæg i områder ved trapper 14 og 15 samt til toiletgrupper for trappe (57).5 Varmegenvinding Der er ikke varmegenvinding på ventilationsanlæggene, og de pladsmæssige forhold gør det vanskeligt at etablere sådanne, medmindre aggregaterne udskiftes helt. (57).5 Befugtningsanlæg Alle befugtningsanlæggene har ikke været i drift i en årrække. Tilslutningsrør og gennemrislingselementerne er fjernet. Der er etableret lokalt befugtningsanlæg i Grafisk Trykkeri ved trappe 17. (58).1 Isolering, andet I forbindelse med projekt vedr. genindflytning i eksisterende bygningsmasse er der foretaget akustikforsøg vedr. isolering af kassettelofter. Der henvises til Birch & Krogboe notat Måling af efterklangstid i kontorer af 27. juni Opmærksomheden henledes på problemer med føring af elledninger over loft ved evt. undladelse af isolering i kassetter. (58).2 Teknisk isolering Langt de fleste rør og ventiler er isoleret i henhold til normer og kutymer gældende på opførelsestidspunktet. I teknikrum ved trappetårne er der en del sektionsafspærringsventiler til installationer i ventilations- og teknikrum, som med fordel kan efterisoleres, hertil kommer en del flangesamlinger og sektionsventiler på hovedledning i kælder. Dette er delvis udført.