Om -s eller ingenting i toleddede navne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om -s eller ingenting i toleddede navne"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 1998/4 december Indhold Artikler Bøger Om -s eller ingenting i toleddede navne Sætning, komma - kommasætning Det er korrekt Spørgsmål og svar Nordisk Det er bare kanon! Styrelse og bestyrelse Dens/dets eller sin/sit? Det adverbielle -t Større end eller så stor som? Au-to? Vartov Undskyld Funktionalitet Semikolon Årtusindeskiftet Sprog i Norden 1998 Om -s eller ingenting i toleddede navne Af Vibeke Sandersen Sprognævnet bliver ofte spurgt om hvorfor det hedder Frederiksberg Kommune uden -s, men Københavns Kommune med -s. I begge eksempler drejer det sig om toleddede navne hvis første led dels er en sammensætning, dels selv er et navn. Flere forhold må tages i betragtning når man skal give en forklaring og formulere en regel: førsteleddets form, trykfordelingen i det sammensatte førsteled, om dette er et personnavn eller et stednavn, hvilken slags navn det toleddede navn er, og - hvis det er et stednavn - hvilken slags

2 lokalitet det da betegner. Navne på -havn og -land Hovedreglen er at toleddede navne hvis sammensatte førsteled ender på -havn eller -land, føjer -s til dette led uanset navnets karakter: om det er navnet på en lokalitet som Københavns Havn eller Københavns Hovedbanegård, en bygning som Københavns Rådhus, navnet på en institution med tilknytning til byen, fx Københavns Forsvarskommando eller Københavns Radio eller på en størrelse der både er bygning og institution som Københavns Universitet, eller endelig en jurisdiktion der omfatter byen eller et område i dens umiddelbare nærhed:københavns Kommune og Københavns Amt. Enkelte undtagelser ifølge Tele Danmarks Navnebog København for er et par virksomheder: København Souvenir og København Tagentreprise VVS ApS. Det lille fiskerleje Kikhavn ved Hundested i Nordsjælland har ganske vist i modsætning til København hovedtrykket på første led af det sammensatte førsteled ('Kikhavn : Køben'havn); alligevel betegnes det i en tidlig kilde som Kichhauns Fische Leye (Matrikel 1688), måske et vidnesbyrd om at reglen om tilføjelse af -s til førsteled på -havn er gammel, og at selve navnet kun udgøres af betegnelsen Kikhavn, så betydningen kunne være 'fiskerlejet Kikhavn'. Forbindelser med bynavnet Frederikshavn viser et mere broget billede. Trykfordelingen inden for førsteleddet er ligesom i København, altså med hovedtryk på 'havn. Det hedder alligevel Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Gymnasium og Frederikshavn Handelsskole. Telefonbog Nord 1/95-96 har imidlertid en række eksempler med tilføjet -s: Frederikshavns Boligforening 1945, Frederikshavns Forenede Idrætsklubber, Frederikshavns Køle- og Frysehus, Frederikshavns Køkkencenter, Frederikshavns Murermesterforening, Frederikshavns Mørtelværk o.l. Til gengæld hedder det Frederikshavn Malerforening ApS, Frederikshavn Murerog Entreprenørforretning, Frederikshavn Kloakservice, Frederikshavn Køleservice osv. For at gøre forvirringen komplet finder man den lokale kirke såvel under Frederikshavn Kirke som under Frederikshavns Kirke. Toleddede navne hvis første led ender på -land, synes i højere grad at følge hovedreglen skønt de alle har hovedtrykket på første sammensætningsled af navnets førsteled. Det hedder Sjællands Odde, Sjællands Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester (: Odense Byorkester), Sjællands Amatør Bokse-Union. Tele Danmarks Navnebog København for melder kun om en enkelt undtagelse, nemlig Sjælland Central Sortering ApS. Vestsjællands Amt følger også hovedreglen, og det gælder - for nu at tage til en anden del af landet - også Vesthimmerlands Gymnasium og navne på lokaliteter som Holmslands Klit. Heller ikke vores hjemlige sydhavsø Lolland danner nogen undtagelse fra hovedreglen. Lokalbanken hedder Lollands Bank, det hedder Lollands EDB- & Elektronik Center, Lollands Handelsskole, Lollands Korn ApS og Lollands Digelag. Slår man de to øer sammen, er det ganske vist ikke land-reglen der følges, men det hedder tilsvarende Lolland-Falsters Frisørlaug, Frugtsalgsforening, Papirforsyning, Renovation & Genbrug osv. Enkelte undtagelser ifølge Regionalbog Lolland Falster 1996 er hvad man uvilkårligt vil opfatte som nye dannelser, nemlig Lolland Falster Airport, Lolland-Falster Havecenter og Lolland-

3 Falster Hundevagt. Så stærk er den gamle land-regel at der skrives Lollands Centrets Elservice, selvom andetleddet begynder med en s-lyd og der formentlig kun er ét -s i udtalen. Navne på -holm Ender det sammensatte førsteled på -holm, er der en vis tendens til at tilføje -s: Bornholms Amt, Frederiksholms Kanal, der begge har hovedtrykket på -holm. Men hvor dette ikke er tilfældet som i Hørsholm, der har hovedtrykket på Hørs-, er der mange - også gamle - eksempler på at reglen om tilføjelse af -s ikke er gennemført. Man kan måske ikke engang tale om en regel i forbindelse med -holm. Således finder man i et middelalderdokument fra 1507 Hiørninghholms len, men i et andet fra 1511 Hiørningsholm læn. Tele Danmarks Navnebog for København har kun et eneste eksempel på tilføjelse af -s: Hørsholms Andelsboligforening. Alle øvrige navneoplysninger er uden -s, således Hørsholm Kommune, Hørsholm Hallen, Hørsholm Idrætspark, Hørsholm Kirke, Hørsholm lille Skole, Hørsholm Midtpunkt, Hørsholm Politi, Hørsholm Skole osv. Alle sammen moderne dannelser. Ålholm på Lolland har ligeledes hovedtrykket på første sammensætningsled; det hedder 'Ålholm. Navnet fremviser tilsvarende forhold som Hørsholm. Et dokument fra 1507 har -s: Aaleholms læn, mens en kilde fra 1511 har Aaleholm læn. I vore dage er formerne uden -s gennemført. Tele Danmarks Regionalbog for Lolland Falster 1996 har således: Aalholm Gods, Aalholm Skovbrug & Enterprise, Aalholm Jagtvæsen og Aalholm Automobil Museum. Over for eksemplerne hvor andetleddet begynder med s-: Aalholm Slot og Aalholm Skovbrug, må man tage det forbehold at sammenstødende s'er reduceres. Øer Foruden det toleddede navns form og trykfordelingen inden for førsteleddet spiller også lokalitetens art en rolle. Vi så detallerede ved navnene med Lolland-Falster som førsteled. Tilsvarende hedder det Fyns Amt, Fyens Stiftstidende, Fyens Andels-Foderstofforretning, Fyns Telefon osv. - ligesom det hedder Bornholms Amt, Bornholms Tidende, Bornholms Andelsmejeri, Bornholms Blik- & Køleværksted, Bornholms Booking Center for både at nævne ældre og nye navne - skønt reglen om -s i sammensætninger med -holm som andet sammensætningsled ikke er gennemført. Forholdene i forbindelse med øen Møn er temmelig brogede. Kommunen hedder Møn Kommune. Det hedder ligeledes Møn Maskinbyg ApS og Møn Print. Derimod hedder banken Møns Bank, tilsvarende Møns Antik, Møns Autoservice og Møens Elektroværksted. Anderledes forholder det sig med toleddede navne hvis førsteled er en sammensætning med substantivet (navneordet) ø som andet sammensætningsled. Her synes formerne uden -s at være gennemført. Det hedder Læsø Kommune, Læsø Ejendomskontor, LæsøMarkisefabrik, Læsø Turistbureau, Læsø Museum. Det samme gælder Fejø nord for Lolland. Det hedder Fejø Skibs- & Bådeværft, FejøSmedje og VVS og Fejø Handelsplads for blot at nævne et lille udvalg. Her har det utvivlsomt været afgørende for det toleddede navns form at førsteleddet ender på fuldvokal, dvs. en anden vokal end tryksvagt -e (jf. tilsvarende i afsnittet om gader og veje nedenfor).

4 Byer Bortset fra byer der ender på -havn, kan man vist formulere den regel at toleddede navne med et bynavn som førsteled dannes uden -s. Derfor hedder det Frederiksberg Kommune, Roskilde Domkirke, Viborg Domkirke, Odense og Aalborg Universitetscentre, Esbjerg Havn (men Esbjergs havn, dvs. 'havnen i Esbjerg'), Hillerød Sygehus, Fredericia Banegård, Mariager og Ringkøbing Fjorde. En særforklaring kræver Skagen, der dels er en by, dels et område. I Fortegnelse over Stednavne i Amterne Vest for Lillebælt, udgivet af Stednavneudvalget 1985, er Skagen betegnet som K. S. B. E., dvs. som Kommune, Sogn, Bebyggelse, Ejerlav. Officielt hedder det i dag Skagen Kommune, Skagen Sogn og Skagen By. Men i registret til fortegnelsen er der opført to toleddede stednavne, det ene med, det andet uden -s: Skagen Klitplantage og Skagens Rev. Samme former har Trap Danmark, 5. udg., bd. VI,1, 1960, som derudover i sit register har Skagen gamle kirke, men Skagens odde. I gennemgangen af byen og området omtaler Trap desuden en række toleddede navne: Skagens fyr (anlagt , s. 108), Skagens gl. plantage (s. 111), Skagens Østerby og Skagens Vesterby, ligesom det hedder Skagens Museum og Skagens Avis (Trap, bd. VI,1, s. 104). Trap opregner også nogle større industrivirksomheder, hvoraf Skagens Fiskemelsfabrik har -s, mens der ikke er -s ved Skagen Fiske-Hermetik og Skagen Motorværksted. Kan man udlede nogen tendenser af disse forhold, må det være at -s især forekommer i den ældre navnemasse, men ikke ved de moderne betegnelser der må antages at slutte sig til bynavnet. Når det hed Skagens Østerby og Skagens Vesterby og ikke Skagen hhv. Vesterby og Østerby, må forklaringen antagelig være den at Vesterby og Østerby er gamle betegnelser der slutter sig til navnet på området Skagen, ikke til bynavnet Skagen. Gader og veje De typer af navne som hidtil er omtalt, har ikke været gjort til genstand for systematisk videnskabelig behandling. Det har derimod gade- og vejnavne. Formanden for Stednavneudvalget, Bent Jørgensen, har i bogen Dansk Gadenavneskik (København, 1970) blandt andet behandlet førsteleddenes form. Når et gadenavn har et bynavn, et bydelsnavn eller et bebyggelsesnavn som førsteled, sammensættes det uden -s eller andet bindebogstav. Dette svarer til hvad der er sagt ovenfor. Det hedder altså fx Roskildevej, Istedgade og Ringstedgade. Derimod hedder en velkendt større gade på Østerbro i København, hvor også Ringstedgade er beliggende, Nordre Frihavnsgade, og den vej der fra flere sjællandske byer fører til hovedstaden, kaldes Københavnsvejen, i begge tilfælde fordi førsteleddet er en sammensætning der har -havn som andetled. Og når en gade i et fint kvarter på samme Østerbro hedder Stockholmsgade, kunne man være fristet til at gætte på at det skyldes at førsteleddet ender på -holm, selvom reglen om -s på -holm ikke var gennemført. Imidlertid er det næppe forklaringen, for kvarterets gader er alle opkaldt efter svenske byer, og en af dem hedder Lundsgade - også med -s. Derimod hedder en anden ganske regelmæssigt Malmøgade, hvad der kan skyldes at Malmøender på fuldvokal ligesom de ovennævnte øer. I øvrigt er det ifølge Bent Jørgensen således at gader hvis førsteled er navnet på en større

5 geografisk lokalitet, er sammensat med -s, således Jyllandsgaden, Danmarksgade, Fynsgade og Møensgade (s. 168). Er førsteleddet et personnavn, er det hovedreglen at sammensætningen dannes med -s. Der kan nævnes mange eksempler, men lad os nøjes med J.P.E. Hartmanns Allé i Valby, opkaldt efter komponisten, og H.C. Andersens Boulevard, der løber fra Rådhuspladsen i København og skifter navn til Amager Boulevard på den anden side af Langebro. Ifølge Kraks gader og veje 1996 er der både i København og Århus en Læssøesgade. Førsteleddet i disse navne må man identificere med søhelten Læssøe. Mere problematisk bliver det når der i Kolding, Odense og Silkeborg findes en Læssøegade uden -s. Efter stavemåden må det også her være søhelten der sigtes til. Men det manglende -s må skyldes den konkurrerende regel om at navne der ender på fuldvokal, danner sammensætninger uden -s. Hvilken slags -s? Det har været den traditionelle opfattelse at det -s som forbinder første og andet led i de toleddede navne, er et genitivs-s (ejefalds-s). Man har derfor sagt at alle forbindelserne uden -s var "skjult" genitiv. Den genitiv det her drejer sig om, er naturligvis ingen almindelig ejendomsgenitiv som i Peters hue eller Lises har. Det er en genitiv der markerer et sammenhørsforhold mellem de to størrelser som sammenknyttes ved hjælp af den. Genitiven kan i appellativiske forbindelser (i modsætning til i proprier, egennavne) snart være beskrivende: Esbjergs havn er større end Frederikshavns havn, snart identificerende, således Esbjergs havn til forskel fra Esbjergs jernbanestation. Når disse sammenstillinger konventionaliseres og bliver til et navn, forsvinder s'et i reglen. Ortografisk markeres brugen som navn ved at begge led skrives med stort begyndelsesbogstav: Esbjerg Havn i modsætning til Esbjergs havn med genitivs-s ogsubstantivet havn skrevet med lille. Vil man markere en lignende brugsforskel i forbindelse med hovedstaden, må man skrive Københavns Havn : Københavns havn. Når digteren Christian Winther i sit træsnit Henrik og Else poetisk taler om Vordingborg By, hvor guldgåsen glimter i det klare morgengry, og Johs. V. Jensen indleder sin berømte skildring af det stockholmske blodbad i romanen Kongens Fald med ordene Stille var der i Stockholms By, så bruger begge digtere bynavnet på aldeles samme måde. Om der er -s eller ikke imellem navnets to led, gør ingen forskel. Betydningen er i begge tilfælde 'byen Vordingborg', hhv. 'byen Stockholm'. Hvad der hos de to digtere er brugt rent poetisk, bruges undertiden til identifikation. Når man omtaler fx det jyske stednavn Træden, er tilføjelsen Træden By og Træden Sogn ikke overflødige, for der er både en landsby og et sogn. Da man i Skagen opførte en ny kirke, fik Skagens gamle kirke navnet Skagen Gamle Kirke - uden -s. Derimod har de gamle landsbynavne, der findes mange steder i landet, Vesterby og Østerby, som vi så ovenfor, virket bevarende på -s i navnene SkagensVesterby hhv. Skagens Østerby, dels fordi de som sagt næppe slutter sig til bynavnet, derimod til områdenavnet, dels for at identificere dem i forhold til andre danske landsbyer med disse

6 navne. Det til Skagen føjede -s er i så fald oprindelig et identificerende genitivs-s af samme slags som s'et i den appellativiske forbindelse Esbjergs havn. Når institutioner og virksomheder identificeres vha. deres navns tilknytning til en by eller en landsdel, var det naturligt at antage at -s oprindelig havde været et genitivs-s, Sjællands Symfoniorkester, Skagens Museum, Vestfyns Gymnasium osv. Men så burde det også hedde Frederikshavns Gymnasium, hvad det imidlertid ikke gør, ligesom det burde hedde Odenses Byorkester, hvad det jo heller ikke gør. Man kan på samme måde som i forbindelse med havnen i Esbjerg tale om at Frederikshavns gymnasium hedder Frederikshavn Gymnasium og at Odenses byorkester hedder Odense Byorkester. Hertil kommer at den vaklen mellem en form med og en form uden -s som vi i dag kender, fx ved førsteled på -holm, er af gammel dato (jf. Aaleholms læn : Aaleholm læn ovenfor), og at vi kan iagttage at det er i nye dannelser som Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Gymnasium at -havns-reglen brydes. Yderligere må man fremhæve at i de tilfælde hvor -s dominerer, eller hvor der blot er vaklen, tilhører dannelserne uden -s den nyeste tid (jf. fx Lolland Falster Airport ovenfor). Da tendensen i dag generelt går i retning af at stryge såkaldt fuge-s (bindebogstav) i sammensætninger, kan man med dette in mente og på grundlag af de anstillede betragtninger i det hele taget med en vis forsigtighed konkludere at der i dag i toleddede navne ikke længere er tale om såkaldt skjult genitiv når der ikke er noget -s, og at det -s som optræder i toleddede navne, i mange tilfælde ikke kan opfattes som et genitivs-s, men snarere er at betragte som det såkaldte fuge-s. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. En del stavemåder i citaterne er i modstrid med den officielle retskrivning. Det skyldes at de respektive kilders ortografi er fulgt. VS BØGER Sætning, komma - kommasætning Dansk Sprognævn indførte i 1996 et nyt, anbefalet kommasystem i dansk. Reglerne for dette kommasystem, der har fået navnet nyt komma, fremgår dels af i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, dels af hæftet Henrik Galberg Jacobsen: Sæt nyt komma. Regler, grammatik, genveje og øvelser (Dansk Sprognævns skrifter 25, Dansklærerforeningen, 1996; se evt. nærmere i Nyt fra Sprognævnet 1996/1, s. 11). Med sættet Sætning, komma - kommasætning af Erik Hansen og Kirsten Rask har Dansk Sprognævn nu udsendt et kursusmateriale til sprogbrugere der vil lære at sætte det nye komma korrekt. Sættet består af et hæfte på 48 sider og en diskette. Hæfte og diskette

7 kan bruges uafhængigt af hinanden, men det anbefales at man begynder med hæftet og går videre med disketten. I dette kommakursus er udgangspunktet en fremstilling af tekstenheden sætning. Det er meningen at brugeren skal forstå hvad en sætning er, lære at skelne mellem helsætning og ledsætning og forstå deres funktion i teksten. Der er altså ikke kun tale om et sæt tommelfingerregler til genkendelse af ledsætninger, men en lille sætningslære som kan gøre nytte ud over kommateringen. Hæftet består af 16 korte lektioner. Efter de første definerende paragraffer er hver lektion bygget op af en regeldel, en eksempeldel og et sæt opgaver som træner lektionens emne. Til opgaverne er der en facitliste bag i hæftet. Et opgavesæt med 50 blandede opgaver afslutter kursusdelen af hæftet. Som i de foregående lektioner består de af korte eksempler, men den sidste del af hæftet har 15 længere og sammenhængende autentiske tekster med tilhørende facitliste. Disse tekststykker er hentet fra vidt forskellige skriftsprogsgenrer: faglitteratur, romaner, forretningsbreve, avisartikler osv. Den diskette som hører til hæftet, indeholder hele hæftets opgavestof og de tilhørende regler, dog i forkortet form, men med henvisning til hæftet. Herudover et parallelt opgavesæt som lektion for lektion svarer til hæftet, men med andre eksempler. Når man arbejder med disketten, indsætter man kommaerne med musen, og man får straks resultatet: Rigtige kommaer kommer frem i grønt, de forkerte i rødt. Der er tre forsøg per eksempel, og lektion for lektion udregnes læsernes pointtal. Erik Hansen og Kirsten Rask: Sætning, komma - kommasætning. Dansk Sprognævns skrifter 26. Hans Reitzels Forlag, s. + diskette. 50 kr. Sælges kun i boghandelen. Det er korrekt I 1948 gennemførtes den sidste retskrivningsreform vi indtil nu har haft i Danmark, nemlig indførelsen af små begyndelsesbogstaver i substantiverne, bogstavet å for aa, og staveformerne kunne, skulle og ville for kunde, skulde og vilde. I anledning af 50-året for reformen har Dansk Sprognævn udsendt en samling af 9 artikler med emner som har med reformen og med aktuel dansk retskrivning at gøre. Henrik Galberg Jacobsen, seniorforsker i Sprognævnet, giver i bogens længste artikel en historisk redegørelse for 1948-reformen, dens forudsætninger, dens gennemførelse og de første år efter Sidst i artiklen ser han desuden på hvilke dele af den nuværende danske retskrivning der evt. kunne gøre sig fortjent til at komme med i en ny retskrivningsreform. Arne Hamburger, tidligere seniorforsker i Sprognævnet, skriver den meget komplicerede historie om hvor i alfabetet det nye å skulle anbringes. Først i 1955 fandt det nye bogstav

8 sin faste plads sidst i alfabetet. Bent Jørgensen, lektor ved Institut for Navneforskning, Københavns Universitet, skriver en historisk og aktuel fremstilling af problemerne med stavning af danske stednavne. Det drejer sig bl.a. om Å over for Aa og ks over for x. Niels Davidsen-Nielsen, professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, gør rede for stavning af fremmedord og kommer specielt ind på det problem de mange engelske ord giver for dansk sprog og dansk retskrivning. Allan Karker, tidligere formand for Sprognævnet og nuværende formand for Nordisk Sprogråd, har undersøgt hvordan hensynet til norsk og svensk har påvirket retskrivningen og ideerne om retskrivningen, både før og efter reformen. Erik Hansen, professor i dansk sprog ved Københavns Universitet og formand for Sprognævnet, skildrer ud fra konkrete eksempler hvordan Retskrivningsordbogens redaktion ser på retskrivningen som et sammenhængende hele - mens den tit bedømmes ud fra enkeltord. Jørn Lund, professor og chefredaktør ved Den Store Danske Encyklopædi, beskriver hyppige stavefejl i vor tid, herunder de fejl som er opstået fordi afstanden mellem udtale og skrift er blevet større siden Lars Brink, lektor i dansk sprog ved Købehavns Universitet, skriver om lydmalende ord, onomatopoietika, deres fonetiske form og om hvordan man staver den slags ord, som egentlig ret sjældent skrives. Jens Erik Mogensen, lektor i tysk ved Københavns Universitet, rapporterer fra den meget voldsomme retskrivningsdebat i Tyskland som er affødt af den tyske ortografireform af Det er korrekt. Dansk retskrivning Redigeret af Erik Hansen og Jørn Lund. Dansk Sprognævns skrifter 27. Hans Reitzels Forlag, s. 148 kr. Sælges kun i boghandelen. SPØRGSMÅL OG SVAR Det er bare kanon! Spørgsmål: Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu begyndt at benytte ordet mere og mere i deres sprog, men det har også vundet indpas i andre dele af pressen. Jeg mener at kanon i den omtalte forbindelse ikke er dansk, men derimod slang.

9 Svar: Det er rigtigt at kanon bliver brugt som forstærkende førsteled i sammensætninger med substantiver (navneord, fx kanonsucces) eller adjektiver (tillægsord, fx kanongod) eller som selvstændigt ord (fx Det er bare kanon) og betyder noget i retning af 'fantastisk'. Det er også rigtigt at det har karakter af slang og således især forekommer i mere uformelle tekster, herunder visse avisartikler. Men det at kanon er slang, betyder ikke at det ikke er dansk. Som du selv er inde på, bliver kanon i den forstærkende betydning brugt hyppigere nu end førhen, og ordet kan i dag sættes sammen med mange forskellige substantiver og adjektiver. Her er nogle eksempler fra vores ordsamling på sammensætninger med kanon: kanonvalg, kanonår, kanonsalg, kanonoverskud, kanonkøb, kanonfangst, kanongod, kanonfattig. Det er et meget moderne slangudtryk i øjeblikket, men det kan gå af mode med tiden, som det er set så mange gange før med slang (fx var codyl moderne i midten af 70'erne med en tilsvarende forstærkende betydning, men det bruges vistnok slet ikke i dag). Kanon som forstærkende førsteled i en sammensætning blev i øvrigt brugt for over 100 år siden i kanonfuld (jf. Ordbog over det Danske Sprog, bd. 9, 1927). Kanon kunne også så tidligt som i 1842 stå alene som en forkortelse af kanonfuld. Udtrykket stammer fra det tyske kanonenvoll og betød oprindelig 'fuldt ladet som en kanon'. Men på dette tidspunkt blev kanon med den forstærkende betydning altså endnu ikke brugt produktivt foran andre ord end fuld. Først i 1950'erne begynder ordet kanonsælger at blive brugt, og ovenstående sammensætninger med kanon fra nævnets ordsamling er alle fra de seneste årtier. AMÅ Styrelse og bestyrelse Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem ordene bestyrelse og styrelse? Jeg har lagt mærke til at styrelse oftest anvendes i grundtvigske/folkelige kredse. Hvorfor er det tilfældet? Svar: Ifølge Ordbog over det Danske Sprog (ODS), bd. 2, 1920, betyder bestyrelse 'et af flere personer bestående udvalg der har ledelsen af et foretagende (nu især:) en forening o.l.; direktion'. ODS, bd. 22, 1944, anfører at styrelse bruges 'om den eller de personer, der styrer; især om bestyrelse for selskab, forening, sammenslutning'. Ifølge Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997, er bestyrelse og styrelse synonymer. Det hyppigst forekommende ord af de to er ifølge Henning Bergenholtz: Dansk Frekvensordbog, 1992, bestyrelse. I aktieselskaber bruger man vistnok kun bestyrelse, hvilket i hvert fald er den betegnelse man anvender i aktieselskabsloven. I erhvervslivet er bestyrelse vist i det hele nærmestenerådende, og i de fleste foreninger er bestyrelse nok stadig den mest anvendte betegnelse. Styrelse bruges dog af flere store og kendte foreninger, således fx Foreningen Norden og Danmarks Lærerforening. Ifølge ODS, bd. 22, forekommer ordet styrelse "navnlig

10 hos sprogrensere" i stedet for bestyrelse. Det hænger sammen med at forstavelsen be- er lånt fra tysk, som sprogrenserne (puristerne) har ønsket at tage afstand fra. Den puristiske bevægelse er formentlig skyld i at man i de nordiskorienterede grundtvigske og folkelige kredse foretrækker at anvende styrelse frem for bestyrelse. Ordet styrelse kan i øvrigt bruges i andre betydninger end bestyrelse. Inden for statsadministrationen bruger man det om overordnede myndigheder som fx Erhvervsfremmestyrelsen, Levnedsmiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Og inden for grammatikken bruger man styrelse om den del af en præpositionsforbindelse der er styret af præpositionen (forholdsordet), fx gaden i forbindelsen på gaden. MHA Dens/dets eller sin/sit? Spørgsmål: Det er min opfattelse at sin skal referere til et tænkende væsen, mens dets bruges i forbindelse med andre substantiver. Men i dagspressen bliver sin/sit hyppigt brugt henvisende til organisationer. Er det rigtigt, eller skal man henvise med dens/dets? Svar: De har ret i at dens/dets kun kan henvise til ikke-personer. Men det er ikke rigtigt at man ved henvisning til ikke-personer altid skal bruge dens/dets. Principielt gælder der de samme regler for brugen af sin over for dens/dets som for brugen af sin over for hans/hendes. Det vil sige at man bruger sin når man henviser til subjektet (grundleddet) i sætningen, fx: EU-kommissionen understregede i sin udtalelse.. eller til subjektet i en skjult sætning som: Vi fandt frakken hængende på sin plads i skabet (jf. frakken hang på sin plads). Der er gjort rede for disse regler i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 3. udg., 1997, s VS Det adverbielle -t Spørgsmål: Er det adverbielle -t ved at forsvinde? Det vil jeg dårligt kunne acceptere, specielt når det sker i Nyt fra Sprognævnet: En privatperson der sælger et eller andet, vil.. dårlig kunne betegne køberen som kunde (1997/3, s. 12).

11 Svar: Deres spørgsmål om det manglende -t i dårlig kan besvares ud fra reglerne i Retskrivningsordbogen, 2. udg., I Retskrivningsordbogens alfabetiske del står der om adjektivet (tillægsordet) dårlig at det som adverbial (biled) dels findes i en form med -t, dels i en form uden -t. I Retskrivningsreglernes õ 38, som der i den forbindelse henvises til, erdårlig placeret i gruppe 3, andre adverbialer. Om disse står der at der er valgfrihed mellem en form med -t og en form uden -t. Dette gælder bl.a. "de adverbialer der betegner den skrivendes eller talendes holdning til det der siges". I eksemplet fra Nyt fra Sprognævnet 1997/3: En privatperson.. vil.. dårlig kunne betegne køberen som kunde, fungerer dårlig på denne måde, så der er ingen fejl begået. I øvrigt var der tidligere en tendens til at udelade -t ved denne type af adverbialer. Men i dag går tendensen snarere den modsatte vej, og det må betragtes som en imødekommelse af sprogbrugen når Retskrivningsordbogen tillader brug af -t når adjektiverne på -(l)ig som adverbialer optræder med modificeret betydning. VS Større end eller så stor som Spørgsmål (fra en matematiklærer): Hvis en ting er 3 gange større end en anden, er den jo 4 gange så stor. Men i de fleste tilfælde menes der 3 gange så stor. Er det Dansk Sprognævns opgave at påpege uheldig eller ukorrekt brug af udtrykkene større end og så stor som i matematisk sprogbrug? Svar: Det er ikke Sprognævnets opgave at styre brugen af udtrykkene større end og så stor som i forbindelse med talværdier. Hvis man i matematiske sammenhænge har brug for en entydig brug af hvert af disse udtryk, må man formulere en foreskrivende definition af hvert udtryk og gøre sig klart at man så anvender en sprogbrug der er forskellig fra almensprogets. Således bærer man sig fx ofte ad i lovsprogets definitioner af begreber der har en upræcis betydning i almensproget. Udtrykkene større end og så stor som i forbindelse med substantivet gang i dets betydning 'hvert enkelt af de tilfælde hvori en vis mængde eller størrelse indgår i et hele' (Ordbog over det Danske Sprog, bd. 6, 1924) bruges ifølge ordbogen således: (a) foran komparativ: man skulde gjøre Ovnen syv Gange hedere, end man pleiede at hede den. (Bibelen, 1871). (b) i forbindelsen tre (fire osv.) gange så stor (lille): disse Kiæmper (var) tusind' Gange saa store som det største Menneske. (Jens Baggesen: Comiske Fortællinger, 1785).

12 Disse eksempler illustrerer formentlig en betydningsdistinktion mellem de to udtryk. Derpå tilføjer ordbogen udtrykket to gange så (i parentes: nu lidet brugt): dobbelt så, men føjer dernæst til: "i samme betydning også": en gang så eller pluralis en gange så; pluralis betegnes som "almindelig sprogbrug". Dette viser den vage betydning hvori almensproget anvender disse udtryk. Konklusionen er som sagt: På den ene side står almensproget med brede, ofte upræcise betydninger, på den anden fagsproget med sine præcise definitioner og afgrænsninger. Den virkelighed hverken kan eller skal vi lave om på. VS Au-to? Spørgsmål: Hvordan deles ordet auto? Svar: Det fremgår af orddelingsreglerne i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, at ordet auto kun kan deles på én måde, nemlig au-to. Man kan ikke skille vokalerne a og u da de udtales som én lyd og således hører til samme stavelse (Retskrivningsreglernes 17.2). Man kan heller ikke dele efter t og således isolere o fordi o ikke er et selvstændigt ord, men blot en vokal der indgår i betydningsenheden auto ( 15.2). VS Vartov Spørgsmål: Hvorfra stammer navnet Vartov? Svar: Vartov var navnet på en jagtgård ved Strandvejen nord for København i nærheden af det nuværende Tuborg. I 1607 blev jagtgården indrettet til hjem for fattige, gamle mennesker og syge. I 1666 blev dette fattighospital under institutionsnavnet Vartov flyttet til Farvergade, hvor der så i blev opført en trefløjet bygning (med kirke), altså den bygning vi kender i dag. Den nu forældede talemåde: det er den rette vej til Vartov betyder 'det er den sikre vej til fattigdom'. Navnet Vartov stammer fra den nedertyske imperativ (bydemåde) ware-to, dvs. 'pas på', 'giv agt'. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bd. 26, 1952, blev ware-to (varto) brugt som jagtråb når jægerne skulle underrettes om at de kunne vente løbende vildt. Imperativnavne stammer typisk fra og 1700-tallet og er ofte navne på kroer eller enlige huse. Kendte navne er Bi-lidt, Sluk-efter og Styrt-om, jf. Bent Jørgensen:

13 Stednavneordbog, 2. udg., MHA Undskyld Spørgsmål: Kan Vi undskylder forsinkelsen have betydningen 'vi beklager at vi er blevet forsinket'? Svar: Svaret på Deres spørgsmål er ja, for Vi undskylder forsinkelsen kan ikke blot bruges i betydningen 'vi tilgiver Dem Deres forsinkelse', men også i betydningen 'vi beklager vores forsinkelse' (jf. Ordbog over det Danske Sprog, bd. 25, 1950). Det fremgår af ordbogens eksempler at allerede Holberg brugte undskylde i begge betydninger. I betydningen 'tilgive' citerer ordbogen fx Jeg laster min Herre, at hand svarede saa plat; men undskylder derfor aldeeles icke hende, der saaledes har prostitueret en brav Mand. (Holberg: Den Vægelsindede. Forestilled 1722). I betydningen 'beklage' finder man fx følgende citater: Altid citerer man Fanden, for at undskylde en Gierning. (Holberg: Den forvandlede Brudgom. 1753). Greven undskyldte i høflige Udtryk sin Paatrængenhed.(Thomasine Gyllembourg-Ehrensvärd: Noveller, gamle og nye. 2. Udg. I-III ). Der må altså siges at være lang hævd for at anvende ordet på de to måder. Det kan imidlertid ikke undre eftersom selve den sproghandling at sige undskyld rummer begge betydningselementer 'beklage' og 'tilgive'. Den ene betydning har således udviklet sig naturligt af den anden. VS Funktionalitet Spørgsmål: Har I en definition af det forholdsvis nye ord funktionalitet? Baggrunden for mit spørgsmål er at jeg på min arbejdsplads - inden for edb-branchen - oplever at ordet hyppigt bruges - og tilsyneladende ukritisk og ubevidst. Konkret forestiller jeg mig at ordet virkemåde i vid udstrækning dækker det der menes med det nye ord funktionalitet, men det vil være interessant for mig at vide hvad I mener herom.

14 Svar: Betydningen af ordet funktionalitet må umiddelbart - dvs. uden at man ser på hvordan det anvendes i konkrete tekstsammenhænge - kunne bestemmes som 'det at være funktionel' (dvs. "funktionelhed" - hvis man ellers kunne sige sådan). Forholdet mellem funktionel og funktionalitet svarer altså her til forholdet mellem fx emotionel og emotionalitet og ideel og idealitet. Spørgsmålet om hvad funktionalitet betyder, er på denne måde forskudt til et spørgsmål om hvad ordet funktionel betyder. Her giver ordbøgerne forskellige muligheder, men den mest nærliggende i det foreliggende tilfælde er nok den der er nævnt i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997: 'som er indrettet eller opbygget så det opfylder sit formål'; ordbogen anfører desuden synonymerne praktisk, hensigtsmæssig, formålstjenlig, rationel. Selve ordet funktionalitet er i øvrigt med i nogle nyere fremmedordbøger. I Politikens Store Fremmedordbog, 1996, er det forklaret som 'ting eller menneskers evne til at fungere hensigtsmæssigt'. Og i Politiken Pocket Fremmedordbog, 1997, har det fået betydningsforklaringen '(hensigtsmæssig) virkemåde'. Som det er antydet i den sidste af forklaringerne med parentesen omkring hensigtsmæssig, kan man nok tænke sig situationer hvor ordet virkemåde ville kunne bruges i stedet for funktionalitet. Det er dog på den anden side vores opfattelse at netop elementet af noget hensigtsmæssigt eller formålstjenligt ofte er så fremherskende i ordet funktionalitet at ordet langtfra i alle situationer vil kunne erstattes af virkemåde. Det gælder fx i en forbindelse som den følgende: "dansk køkkendesign, når det er bedst [er] en kombination af funktionalitet, individualitet, kvalitet og design" (Bo Bedre 1986). HGJ Semikolon Spørgsmål: Jeg har en kollega som har lært i skolen at foran men skal man sætte semikolon hvis der kommer en sætning efter, og komma i andre tilfælde. I Retskrivningsordbogen er det også sådan at der er eksempler på semikolon foran men når der følgeren sætning efter ( 44.1), og eksempler på komma foran men når der ikke følger en sætning efter. Skal det forstås sådan at Dansk Sprognævn anbefaler denne brug af henholdsvis semikolon og komma foran men? Under alle omstændigheder synes jeg det er påfaldende at se et semikolon foran men - ligesom semikolon i det hele taget ikke bliver brugt særlig meget. Det får mig til at stille et tillægsspørgsmål: Vil Dansk Sprognævn anbefale at man bruger semikolon noget mere - og evt. gøre noget for semikolonets fremme? Svar: Reglen om at man skal sætte semikolon foran men hvis der følger en sætning (en

15 helsætning eller hovedsætning) efter, er en gammel skoleregel, som ikke fremgår af Retskrivningsordbogen. Men De har ret i at det efter eksemplerne i 44.1 om semikolon mellem helsætninger umiddelbart kunne se ud som om der (mindst) skal sættes semikolon foran en sætning der begynder med men. I ordbogens kommaregler (2. udg., 1996, 51.1, s. 623) er der imidlertid et par eksempler på komma foran et men efterfulgt af en sætning: Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel. Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej. Der er altså ikke spor i vejen for at nøjes med komma foran en sætning med men. Dansk Sprognævn har ikke nogen speciel holdning til brugen af semikolon (ud over det der fremgår af reglerne i Retskrivningsordbogen). Nævnet har således ingen planer om at anbefale en øget brug af tegnet, lige så lidt som vi har planer om det modsatte. HGJ Årtusindeskiftet Spørgsmål: Efterhånden hører og læser man næsten dagligt om det store kalas vi skal holde ved årtusindeskiftet, natten mellem og Jeg mener det rigtige årtusindeskifte sker natten mellem og Svar: Det første år i vores tidsregning må kaldes år 1, og det første tiår må derfor matematisk set være 1-10 med 10 inklusive. Det første århundrede må tilsvarende starte med år 1 og gå fra 1 til 100 inklusive, og det første årtusinde må gå fra år 1 til år 1000 inklusive. Efter denne form for udregning skulle det næste årtusinde altså starte Imidlertid er denne måde at regne årtier, århundreder og årtusinder på ganske i modstrid med den almindelige sprogbrug, og der er da også gode argumenter for at den almindelige sprogbrug er logisk og fornuftig nok. Den tidsregning som vi bygger på, er en tidsregning der er indført senere end det historiske år 1, og der har altså ikke været tale om at man er startet med år 1 og derefter har talt frem år efter år. Derimod er tidsregningen med dens tidsperioder - årtier, århundreder og årtusinder - defineret og oplevet med et langt senere historisk udgangspunkt. Og i sprogbrugen er årti defineret med runde tal først, altså fx 90 til udgangen af 99. Århundreder og årtusinder er defineret på samme måde og går altså fra fx 1900til udgangen af 1999 og fra år 2000 til udgangen af Det første årti i vores kalendersystem er på 9 år, og det er måske ulogisk. Men det kan sprogbrugen ikke gøre for. Det hænger sammen med at 0 er et problematisk tal, idet det

16 både er ingenting og udgangspunkt samtidig med at det er overgangen mellem -1 og +1, som det defineres matematisk. I den almindelige sprogbrug sker årtusindeskiftet (der også kan staves årtusindskiftet) altså natten mellem 1999 og 2000 og ikke natten mellem 2000 og Dette svar er en forkortet, let justeret version af artiklen "Det nye årti" i Nyt fra Sprognævnet 1991/2, s MHA NORDISK Sprog i Norden 1998 Det 29. bind af de nordiske sprognævns fælles årsskrift, Språk i Norden/Sprog i Norden, udkom i efteråret Årsskriftet er tidligere blevet udgivet af det nu nedlagte Nordisk Sprogsekretariat, men udgives nu af Nordisk Sprogråd, der blev oprettet i 1997 til at videreføre samarbejdet mellem sprognævnene i de nordiske lande (se evt. nærmere i Nyt fra Sprognævnet 1998/2, s. 5-7) bindet indeholder ligesom de tidligere bind dels en række artikler om aktuelle spørgsmål i de nordiske sprog, dels de faste rubrikker om nordisk sprogsamarbejde og om nyere sproglitteratur og ordbøger og ordlister. Af årgangens artikler kan bl.a. nævnes Charlotte Jørgensens "Politisk debat i tv-demokratiet", Ola Karlssons "Säg e-post, inte e- mail eller mejl!" og Geirr Wiggens "Det nordiske språkfellesskapet: språksosiologiske vilkår og fremtidsutsikter". Språk i Norden/Sprog i Norden Årsskrift for Nordisk språkråd og språknemndene i Norden. Redigeret af Birgitta Lindgren mfl. Novus Forlag, Oslo, s. 155 nkr. - Kan bestilles hos Novus Forlag, Postboks 748 Sentrum, N-0106 Oslo (e-post: fax: ).

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Bilag A 50. danzig-møde

Bilag A 50. danzig-møde Bilag A 50. danzig-møde Bilag 2 Bibliografisk Råds møde 24.11.2011 24. oktober 2011 Sagsnr: 2011-025132 Leif Andresen Chefkonsulent LEA@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 54 Nedbrydning af silovægge:

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget.

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget. Sundhedsudvalget 008-09 L 55 Bilag 5 Offentligt Bedsteforældrenes bemærkninger til Jakob Axel Nielsens besvarelse af Sundhedsudvalgets spørgsmål (bilag 4) ad L 55. - Sundhedsudvalgets spørgsmål blev stillet

Læs mere

Slægtsforskning og stednavne

Slægtsforskning og stednavne Hvor ligger Holme? Slægtsforskning og stednavne Stednavne kan blive noget rod, hvis man ikke vedtager en orden i sin database. Jeg vil gerne fortælle om hvordan man får styr på sine stednavne, og hvor

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

RESULTATER, MARATHON, INDIVIDUELT

RESULTATER, MARATHON, INDIVIDUELT 01-07-1983 Oslo Oslo, Norge nr. Allan Hansen 3.42,56 23-09-2007 H.C. Andersen 02 Odense nr. 58 H 50-54 552 Bent Christensen 2.53,42 10-10-2004 H.C. Andersen Odense nr. 12 H 40-44 459 3.03,46 18-06-2006

Læs mere

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen

Læs mere

Ravnshøj Skole. 30. oktober 2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget Frederikshavn Kommune. Høringssvar vedr. nye navne på børneområdet.

Ravnshøj Skole. 30. oktober 2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget Frederikshavn Kommune. Høringssvar vedr. nye navne på børneområdet. Ravnshøj Skole 30. oktober 2014 Til Børne- og Ungdomsudvalget Frederikshavn Kommune Høringssvar vedr. nye navne på børneområdet. Bestyrelsen tager udvalgets forslag til efterretning. På bestyrelsens vegne

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Erhvervs- og Boligstyrelsen Erhvervs- og Boligstyrelsen Analyse af vejnavnesammenfald Undersøgelse af problemer mht. flere forekomster af samme vejnavn i kommunen - efter en kommunesammenlægning Februar 2004 www.carlbro.com INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere