HØRINGSBREV. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSBREV. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport"

Transkript

1 HØRINGSBREV By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade Postboks Odense C Tlf Fax Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport By- og Kulturudvalgets beslutningstidspunkt: Høringsperiode: 12.december 2013 til 6. februar 2014 Baggrund: En ny klimatilpasningsplan skal værne om by og natur og samtidig tegne billedet af fremtidens blå-grønne Odense; en plan, der udvikles i tæt samarbejde med borgerne. Planforslaget kan ses på Odense Kommunes høringsportal: DATO 12. december 2013 REF. andch JOURNALNR. JOURNALNR EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag Fredag Oversvømmelseskort i højere opløsning kan findes på hjemmesiden: Send dit høringssvar til Odense Kommune på mail: Mrk.:Klimatilpasning Eller med post til: Natur, Miljø og Trafik, Odense Slot Postboks 740 Nørregade Odense C Mrk.: Klimatilpasning 1/1

2 Planens titel Planens nr Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport Miljøscreening af planer Miljøscreening Der er ifølge Lov nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer, foretaget en miljøscreening af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan om Klimatilpasning med tilhørende baggrundsrapport. Ud fra resultatet af miljøscreeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en yderligere miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Ifølge lovens 4 stk. 4. kan denne beslutning påklages og ifølge lovens 16 stk. 3 er klageberettiget enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagefristen er 4 uger og skal indsendes til kommunen og helst på senest d. 9. januar Kommunen videresender klagen senest efter 3 uger til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen, opkræver de et gebyr på 500 kr af klager, inden klagen behandles. Gebyret tilbagebetales hvis klager får medhold. By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Industrimiljø Odense Slot Nørregade Postboks Odense C Tlf Fax DATO 5. nov REF. MEM JOURNALNR. EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag Fredag /9

3 Bilag 3 1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 t kul eller bituminøs skifer om dagen Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW samt - kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer 2) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kw vedvarende termisk ydelse). a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel. b) Anlæg, der er bestemt - til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel - til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald - til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel - Udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald - udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål. - Anlæg til udvinding af nonferroråmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser eller kemiske eller elektrolytiske processer. 5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over t færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger med en årlig produktion på 50 t færdige produkter; og for så vidt angår anden anvendelse af asbest med et årligt forbrug heraf på over 200 t. 6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er - til fremstilling af organiske grundkemikalier - til fremstilling af uorganiske grundkemikalier - til fremstilling af fosfat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning) - til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider - til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces og - til fremstilling af sprængstoffer. 7. a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne 3) med en start- og landingsbane på mindst m. b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje 4). c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km. 8. a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over t. b) Søhandelshavne og anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over t. 9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF 5), afsnit D9) eller deponering i jorden (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF 6) ). 10. Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 t/dag. 2/9

4 11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m 3 /år. 12. a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m 3 /år. b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger mio. m 3 /år og den overførte vandmængde overstiger 5 pct. af denne mængde. Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet. 13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF 7), artikel 2, nr. 6). 14. Udvinding af mere end 500 t råolie/dag og mere end m³ naturgas/dag i kommercielt øjemed. 15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³. 16. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km. 17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end a) slagtekyllinger b) høner c) slagtesvin (over 30 kg) eller d) 900 søer. 18. Industrianlæg til a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer eller b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 t/dag. 19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal over 150 ha. 20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kv og en længde på over 15 km. 21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på t eller derover. 22. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. 2) Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggenes område. 3) I dette direktiv forstås ved "lufthavne" lufthavne, som svarer til definitionen i Chicagooverenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14). 4) I dette direktiv forstås ved "motortrafikveje" veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer. 5) EFT nr. L 194 af , s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 94/3/EF (EFT nr. L 5 af , s. 15). 6) EFT nr. L 377 af , s. 20. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT nr. L 168 af , s. 28). 7) EFT nr. L 135 af , s. 40. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af /9

5 Bilag 4 1. Landbrug, skovbrug og akvakultur a) Projekter vedrørende sammenlægninger. b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed. c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter. d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse. e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). f) Intensivt fiskeopdræt. g) Landindvinding fra havet. 2. Udvindingsindustrien a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Minedrift i underjordiske brud. c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund. d) Dybdeboringer, navnlig - geotermiske boringer - boringer til deponering af nukleart affald og - Vandforsyningsboringer bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed. e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer. 3. Energiindustrien a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). c) Oplagring af naturgas over jorden. d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere. e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden. f) Industriel brikettering af sten- og brunkul. g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi. i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). 4. Produktion og forarbejdning af metaller a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning. b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af - varmtvalsning - smedning med hamre eller - Anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal. c) Smelteanlæg for jernmetaller. d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af nonferrometaller undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning). e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces. f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne. g) Skibsværfter. h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer. i) Fremstilling af jernbanemateriel. j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning). k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm. 4/9

6 5. Mineralindustrien a) Koksværker (tørdestillation af kul). b) Anlæg til cementfremstilling. c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre. e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre. f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn. 6. Den kemiske industri (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3) a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter. b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter af maling og lak og af elastomerer og peroxider. c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter. 7. Levnedsmiddelindustrien a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer. b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter. c) Fremstilling af mejeriprodukter. d) Brygning og maltning. e) Sukkervareindustrien. f) Slagterier. g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter. h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker. i) Sukkerfabrikker. 8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustrien a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer. c) Anlæg til garvning af huder og skind. d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose. 9. Gummiindustrien Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer. 10. Infrastrukturprojekter a) Anlægsarbejder i industrizoner. b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb. g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. i) Anlæg af olie- og gasledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). j) Anlæg af vandledninger over større afstande. k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 3. 5/9

7 m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag Andre projekter a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer. b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg. e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning. f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer. g) Anlæg til fremstilling af kemofibre. h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer. i) Destruktionsanstalter. 12. Turisme og fritid a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde. b) Lystbådehavne. c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde. d) Permanente campingpladser. e) Forlystelsesparker og lign Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 3 eller 4, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 3). - Projekter i bilag 3, som udelukkende eller hovedsageligt tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end 2 år. 6/9

8 Formålet med spørgeskemaet på næste side er at give en indledende vurdering af, om planen eller projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed skal gennemgå en egentlig miljøvurdering med tilhørende udarbejdelse af en miljørapport, selvom lokalplanen ikke er omfattet af bilag 3 og 4. Spørgsmålene er ikke udformet sådan, at hvis der svares ja til blot ét af spørgsmålene, så skal der laves en miljørapport, men der skal ske en vurdering af om miljøpåvirkningen er væsentlig. Spørgsmål 1 er dog særligt vigtigt, da det ifølge lovens 3, stk. 2 særskilt er nævnt, at det skal vurderes om et habitatområde påvirkes væsentligt. Et ja til dette spørgsmål bør normalt udløse en yderligere miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Svares der nej til alle spørgsmål og planen ikke er omfattet af bilag 3 og 4, skal der ikke foretages yderligere vurdering af miljøforhold. Der indsættes et afsnit i planen eller projektet, der beskriver miljøscreeningens konklusion, eventuelt vedlægges denne miljøscreening som bilag til planen. 7/9

9 MILJØTEMAER BIOLOGISK MANGFOLDIGHED 1. Omfatter planen habitatområder/eu beskyttelsesområder eller grænser det op til sådant et område? Spørgsmålet er særligt vigtigt, da det særskilt er nævnt i lovteksten. 2. Findes der truede dyre- og/eller plantearter i området eller grænser det op til et sådant område? X 3. Ødelægges livsbetingelserne væsentligt for plante- og/eller dyrearter i området? X JORDBUND 4. Omhandler planen områder med eksisterende større jordforurening? X VAND 5. Omhandler planen enten vandværkernes indvindingsopland, arealer med under 300 meter til en drikkevandsboring eller arealer med særlige drikkevandsinteresser udpeget af det tidligere amt? KLIMATISKE FAKTORER 6. Giver planen anledning til væsentlig forøgelse af CO 2 -udslip via f.eks. øget energiforbrug fra kul og X olie til varme og lys? 7. Giver planen anledning til væsentlig forøgelse af CH 4 -udslip (methan) via f.eks. øget husdyrhold? X SEKTORER Ja Nej Ikke relevant X X Ja Nej Ikke relevant LANDBRUG 8. Planlægges der nyt boligområde inden for 500 m fra en større svine- eller minkfarm, eller omvendt? X SKOVBRUG 9. Nedlægges der eller opføres der større skovarealer? X INDUSTRI 10. Giver planen anledning til nye naboer, der vil begrænse en eksisterende virksomheds udviklingsmuligheder fysisk/miljømæssigt eller omvendt? TRANSPORT og TRAFIK 11. Medfører planen en væsentlig stigning af den gennemkørende trafik i byområder og/eller mindskes udbudet af den kollektive trafik væsentligt? FYSISK PLANLÆGNING Grøn struktur 12. Påvirker planen den grønne struktur samt brugen af denne negativt? X Beliggenhed i byen 13. Kan planen have en uhensigtsmæssig virkning på bymiljøet? X Kulturhistoriske værdier 14. Kan planen have en uhensigtsmæssig indvirkning på kulturhistoriske værdier? X Naboforhold 15. Vil planen medføre gener for naboområder? F.eks. lugt, støj og visuelt miljø. X Større anlæg - vindmøller, master, høje/store bygninger 16. Vil planen medføre etablering af større anlæg, som vindmøller, master, høje/store bygninger? X X X 8/9

10 Gennemgang af Miljøscreeningen Gennemgangen af Bilag 3 og 4: Det vurderes at planen ikke er omfattet af bilag 3 og 4. Resultatet af spørgeskema: Der er svaret ja til spørgsmål 1, 2 og 5. Planen er ikke en fysisk plan som viser hvad der skal ske af konkrete ændringer. Så på den baggrund vurderes det, at det ikke er muligt at se om der vil ske nogen væsentlig påvirkning af miljøet for de 3 emner. Samlet resultat af miljøscreeningen: Ud fra denne miljøscreening vurderes det, at der ikke skal foretages en yderligere miljøvurdering med tilhørende miljørapport. 9/9

11

12 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale ressourcer og værdier. Vi satser på øget byomdannelse for at spare på arealressourcerne og for at få en mere sammenhængende by. De forventede klimaforandringer med oversvømmelser fra ekstremregn og havvand vil være nye vigtige vilkår, der skal indtænkes i den fremtidige indretning af byen.

13 7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Klimamodel - A1B Det forventes, Dette afsnit af kommuneplanen udgør Odense Kommunes første klimatilpasningsplan for oversvømmelser. Vi er dog allerede i fuld gang med klimatilpasningen for oversvømmelser i hvert fald når det gælder tilpasningen af byens kloaksystem. Igangværende klimatilpasning i Odense VandCenter Syd har siden 2007 gennemført en række store projekter, som bidrager til klimatilpasningen af Odense. Projekterne er blevet gennemført i de områder, hvor kloaksystemet er særligt belastet. I den nye bæredygtige bydel Bellinge Fælled er der stillet krav om, at 100% af regnvandet skal håndteres inden for bydelen. at årsnedbøren stiger 10 % frem til år 2050 at årsmiddelnedbøren i 2100 er vokset med ca. 20 % at antallet af døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn frem mod år 2050 at årsmiddeltemperaturen frem mod år 2050 i gennemsnit vil stige med 1,2 C at temperaturen frem mod år 2100 stiger med op til 3,2 C. A1B-scenariet forventer en stigning i havspejlet omkring Danmark på 0,3 m (± 0,2 m) i 2050 i forhold til i dag, eksklusiv landhævninger. Klimamodel - A2 Klimascenariet A2 opererer med en maksimal estimeret havspejlsstigning på 1,4 m i 2100 i forhold til i dag. Kilde DMI. Boksen viser de senest bearbejdede modeller til danske forhold, IPCC s nye modeller vises ikke her. Skitse fra Bellinge Fælled I Skt. Klemens er der stillet krav om at 50 pct. af regnvandet skal håndteres

14 på egen grund og at den resterende del af regnvandet ledes til en anlagt mindre sø i kvarterets grønne område. Intentionerne i de to bebyggelser er at regnvandet skal øge den rekreative værdi i områderne. Lokalplanen for det nye Odense Universitetshospital og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet mellem universitet og motorvejen stiller ligeledes krav om, at regnvandet skal håndteres inden for området. Hospitalet blev klimatilpasset til en 100-års ekstremregn. På Byens Ø i Odense Havn er der i lokalplanen stillet krav om at kajkanterne minimum skal være 2,1 m over havvandsspejlet. Det fremtidige klima i Odense Klimaforskerne har opstillet flere forskellige klimamodeller, der på kort sigt viser samme tendenser for klimaforandringer, men på langt sigt udvikler sig til meget forskellige scenarier. Klimaplanlægningen i Odense Kommune sker med udgangspunkt i de modeller, som er opstillet fra statslig side. Disse sammenholdes med erfaringerne fra lokale forhold. Derudover tages der udgangspunkt i A1B-scenariet (kilde: staten), som suppleres med A2-scenariet (kilde: FN). Det betyder, at vi i vores egen oversvømmelseskortlægning tager højde for det værst tænkelige scenarie. Den første klimakortlægning Den første kortlægning af konsekvenserne af klimaforandringerne er gennemført for ekstremregn og stormflodhenvendelser. Odense Kommune har vurderet og undersøgt, hvor oversvømmelser vil gøre størst skade. Oplysningerne er samlet på et værditabskort for hele kommunen. Vi har kortlagt sandsynligheden for oversvømmelser ved henholdsvis ekstremregn og stormflodshændelser. Odense Kommune har sammenholdt sandsynlighedskortene for oversvømmelser med værditabskortet. De resulterende risikokort for henholdsvis ekstremregn og stormflodshændelser danner grundlaget for udpegningen af vigtige prioritetsområder og fokusområder, der er hovedelementerne i klimatilpasningsplanen.

15 7.1.1 Mål og nye udpegninger Mål Odense Kommune vil forebygge oversvømmelser i hele kommunen ved at arbejde for øget nedsivning og tilbageholdelse af overfladevand, hvor det giver mening. Odense Kommune vil forebygge oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet i byer og landsbyer. Odense Kommune vil forebygge virkningerne af fremtidige oversvømmelser ved at undgå byudvikling i de områder, hvor der er størst risiko. Odense Kommune vil forebygge oversvømmelse af vigtige service institutioner: såsom døgninstitutioner, sygehuse og plejecentre med tilhørende boliger. Odense Kommune vil arbejde for forebyggelse af oversvømmelse af vigtige infrastrukturanlæg: såsom overordnede veje, jernbaner og store transformerstationer i samarbejde med forsyningsselskaberne. Målene skal opfyldes med de handlinger, der er beskrevet i kommuneplanen og gennem administration af kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning. I lokalplanlægningen (klimatilpasningslokalplaner) og ved gennemførelsen af spildevandsprojekter kan kommunen ligeledes bidrage til opfyldelsen af målene. Billedtekst Se også målene under kapitel 13.3 Regn og spildevand. Nye udpegninger Der er udpeget små vigtige prioritetsområder i klimatilpasningen med forventelige store lokale værditab og samtidig høj sandsynlighed for oversvømmelse. Der er udpeget 7 prioritetsområder for oversvømmelse fra ekstremregn og 8 prioritetsområder for oversvømmelse ved stormflod. Der udpeges følgende fokusområder for den fremtidige klimatilpasning: Bymidten risiko for store skader ved skybrud/ekstremregn (indeholder 5 prioritetsområder) Havnen - stor risiko for skader ved stormflod (indeholder 4 prioritetsområder) Stormflodsområdet fra et vigtigt indsatsområde for beredskabet. Læs mere om Odense Kommunes kortlægning af oversvømmelsesområder i kapitel I kapitel 7.2. Klimatilpasningsplan kan du læse, hvilke handlinger Odense Kommune har for bl.a. fokusområderne. Se også baggrundsrapport for klimatilpasning.

16 7.1.2 Nye udfordringer og initiativer EU udpegede Odense Fjord og Odense Å i et oversvømmelsesdirektiv fra 2011 som et af 10 risikoområder i Danmark, hvor store samfundsøkonomiske værdier kan gå tabt. Kommunerne op til Odense Fjord er derfor forpligtet til at planlægge for foranstaltninger, der imødegår oversvømmelser. Hvem har ansvaret når det regner? Odense Kommune: Kommunen har ansvaret for de offentlige arealer, kommunale veje og institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Odense Brandvæsen har ansvaret for at yde akut hjælp, når der er fare for menneskeliv og samfundsvigtige anlæg eller miljøet. VandcenterSyd: Vandcenteret har ansvaret for afledning af den del af regnvandet, som falder på terræn, og som ledes til forsyningens ledningsnet. Grundejerne: Grundejere og virksomhedsejere har selv ansvaret for den del af kloaksystemet, der ligger på egne matrikler. EU-oversvømmelsesområde ved Odense Fjord og Odense Å Ultimo september 2013 leverede Kystdirektoratet og Naturstyrelsen endelige udkast til data og kort over risikoen for oversvømmelser i risikoområdet Odense Fjord iht. EU oversvømmelsesdirektivets andet plantrin. Andet trin omfatter gennemførelsen af en risikoanalyse og udarbejdelsen af risikokort i de 10 risikoområder, der blev udpeget i plantrin 1. Risikoanalysen indeholder en nærmere kortlægning af, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, samt hvilke konsekvenser dette vil have. Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om at alle danske kommuner skal indarbejde klimatilpasning som en del af kommuneplan Klimatilpasning skal i første omgang rettes mod at forhindre oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet. Odense Kommunes klimaplan fra har som mål at nedbringe CO2- udslip og reducere energiforbrug. En klimatilpasningsplan, der imødegår oversvømmelser er et godt supplement til klimaplanen. Udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan vil være i tråd med Odense Kommunes mål om en bæredygtig udvikling.

17 7.1.3 Kortlægning af oversvømmelsesområder Med hjælp fra VandcenterSyd er der foretaget modelberegninger, der viser oversvømmelser i byområder ved forskellige nedbørshændelser svarende til 5, 10, 20, 50 og 100-års regn. Der er ikke foretaget modelberegninger for det åbne land. Her er det i stedet valgt at vise kort med lavninger i terrænet. Værditabsprioritering 1. prioritet Områder, hvor oversvømmelse vil være til fare for mennesker, forårsage omfattende forurening og/eller have betydelige direkte som indirekte konsekvenser for samfundsøkonomien. 2. prioritet Områder, hvor oversvømmelse vil forårsage forurening og/eller have betydelige direkte og indirekte konsekvenser for samfundsøkonomien. 3. prioritet Områder, hvor oversvømmelse er forbundet med mindre risiko for forurening og/eller nogen, men kortvarig, betydning for samfundsøkonomien eller skade på lokal kulturarv. Oversvømmelseskort for ekstremregn/skybrud se også samt kort i høj opløsning på Oversvømmelser forårsaget af stormflod er vurderet ud fra Kystdirektoratets højvandsstatistik for Odense Fjord år Det forventes, at vandet vil stige 1,86 m ved en 20-års hændelse og 2,09 m ved en 100-års hændelse. 4. prioritet Områder, hvor oversvømmelse er forbundet med lokale gener og eventuelt påvirkning af beskyttede naturområder og har økonomiske konsekvenser, der udelukkende påvirker grundejerne lokalt. 5. prioritet Områder, hvor en oversvømmelse kan være forbundet med lokale gener, men vil have ingen eller begrænsede økonomiske konsekvenser. Oversvømmelseskort for stormflod se også 7.2.x samt kort i høj opløsning på Der er udarbejdet en baggrundsrapport for klimatilpasning, der beskriver grundlaget for kortlægningen i detaljer.

18 Opgørelse af værditab Der er foretaget en opgørelse af de værditab, der forventes at ville ske ved oversvømmelser fra ekstremregn/skybrud og havvandsstigninger. Værditabene er sammensat af vurderinger af materielle skader og afledt værditab. De materielle værditab er konkrete skader på bygninger, indbo, veje og anlæg. Afledt værditab er f.eks. tabt arbejdsfortjeneste og omkostninger til oprydning samt til midlertidige løsninger. Risikokort Til brug for en prioritering af indsatsen for klimatilpasning er det vigtigt at vide, hvor store værdier der kan gå tabt ved oversvømmelser. Det er også vigtigt, at vide med hvilken sandsynlighed det sker. Ved at kombinere sandsynligheden for oversvømmelse med det vurderede værditab fås et udtryk for, hvor vigtigt det er at forebygge oversvømmelser i et område. Risikokortet viser dette for Odense Kommune opgjort celler i på 100 x 100 meter. Risikokort for ekstremregn/skybrud se kort i høj opløsning på Risikokort for stormflod se kort i høj opløsning på De vigtige prioritetsområder Der er udpeget afgrænsede områder under 1 ha med høje værdier, hvor sandsynligheden for oversvømmelser er store. Disse områder betegnes som prioritetsområder. De efterfølgende kort i afsnit 7. 2 viser prioritetsområderne for både oversvømmelser fra ekstremregn og havvandsstigninger. Der er udpeget 7 prioritetsområder ved ekstremregn/skybrud og 8 prioritetsområder ved oversvømmelser fra havet. Der er en koncentration af prioritetsområder i bymidten og på havnen. Et område vest for Odense Kanal er dækket af både et prioritetsområde ved ekstremregn og et prioritetsområde ved stormflod.

19 7.1.4 Status og ændringer Afsnit 7 om klimatilpasning i Odense Kommune frem til 2025 er nyt i kommuneplanen. Det indeholder nye mål og retningslinjer, som peger hen mod en ny og mere anvendelig måde at betragte og håndtere klimaforandringer på. Det vil påvirke planlægning og indretning af byen fremover. Klimatilpasningsafsnittet omhandler ikke oversvømmelser fra vandløb efter langvarig regn. Når der foreligger ny viden om omfanget af oversvømmelser fra vandløb, skal det vurderes, om det afføder nye ændringer til kommuneplanen. Vi mangler ligeledes viden om mulighederne for at nedsive regnvand i de forskellige byområder til grundvandet. Når der foreligger ny viden om grundvandsstanden henover året og jordbundsforholdene i de forskellige byområder skal det vurderes om, der skal ske ændringer af kommuneplanen, der muliggør LAR-løsninger. Det kunne være krav om nedsivning i nye byvækstområder og initiativer til fremme af nedsivning i særligt egnede områder af den eksisterende by. LAR-løsning fra Roskilde, hvor en skaterbane kan bruges som oversvømmelsesbassin. For de enkelte fokusområder vil det være nødvendigt at foretage undersøgelser, der verificerer de udpegede prioritetsområder. Herefter vil det være muligt at udarbejde detaljerede tillæg til kommuneplanen, der beskriver hvad der skal gøres for at modvirke oversvømmelser inden for fokusområderne. Herefter vil det være nødvendigt at udarbejde en samlet handlingsplan, der prioriterer handlingerne i og på tværs af alle fokusområder. Ændringer Afsnittet om klimatilpasning skal ses som et supplement til afsnit 13.3 Regnvand og spildevand. Afsnit 13.7 klimatilpasning udgår.

20 7.2 Klimatilpasningsplan Oversvømmelse ved Killerup landsby foråret 2013 Fokusområder Der er udvalgt tre fokusområder i Odense Kommunes indsats for klimatilpasning i forhold til kommende ekstremregnshændelser/skybrud og stormflod. Fokusområderne er bymidten, havnen og stormflodsområderne fra Områderne beskrives særskilt på de efterfølgende sider. Fokusområderne har den højeste prioritet i klimatilpasning. Det er her Odense Kommune vil lægge den største energi for at finde løsninger til at imødegå konsekvenserne af fremtidige oversvømmelser. Der opstilles 4 handlinger for fokusområderne: Mere viden - Kystdirektoratet udsender nye risikokort i slutningen af 2013, som skal koordineres med Odense Kommunes risikokort. Analyse af fokusområder - der skal gennemføres detaljerede modelberegninger, der viser, hvordan oversvømmelser vil forløbe inden for fokusområderne. Værdikortlægning skal nuanceres i fokusområderne. Inddragelse af grundejere - Odense Kommune ønsker at finde løsninger til klimatilpasning sammen med berørte borgere og virksomhedsejere indenfor fokusområderne. Handlingsplan - der skal udarbejdes en samlet handlingsplan, der prioriterer de indsatser, der skønnes nødvendige i de udpegede fokusområder. Vigtige infrastrukturanlæg Oversvømmelseskortene viser at renseanlægget Ejby Mølle og dele af Svendborgbanen ved Falen er udsat for at lide store værditab ved ekstremregn/skybrud. Fynsværket er i særlig risiko for at lide oversvømmelse fra havet. De nævnte områder er udpeget som prioritet i områder uden for fokusområderne. Odense Kommune vil samarbejde med ejerne af infrastrukturanlæg om klimatilpasning af samfundsvigtige anlæg. Tilsvarende er der rundt om i byen transformerstationer og større veje, som vil kunne lide store værditab ved oversvømmelser. Et godt eksempel på beskyttelse mod ekstremregn/skybrud er planen om at klimatilpasse det kommende nye Odense Universitetshospital ved universi-

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1)

Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1) Side 1 af 13 NATURKLAGENÆVNET SØG Frederiksborggade 15 DK - 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 Kontortid: mandag-torsdag. 9:00-16:00 fredag 9:00-15:00 E-mail: nkn@nkn.dk Lov om miljøvurdering

Læs mere

VVM. Vurdering af virkninger på miljøet. Af specialkonsulent Gert Johansen

VVM. Vurdering af virkninger på miljøet. Af specialkonsulent Gert Johansen VVM Vurdering af virkninger på miljøet Af specialkonsulent Gert Johansen VVM-direktivet 85/337/EØF Globalt princip Internationalt princip indført i USA i 1969 i 1972 besluttet som verdensprincip i FN Bruges

Læs mere

936 af 24/ Lov om miljøvurdering af planer og programmer

936 af 24/ Lov om miljøvurdering af planer og programmer Side 1 af 7 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 936 af 24/09 2009 Status: Gældende Nr. 316 af 5. maj 2004 Miljøministeriet LF 147 03/04 Jf. lovbek. nr. 936 af 24. september 2009 Ændringer siden

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

VVM. Vurdering af Virkninger på Miljøet. Af specialkonsulent Gert Johansen

VVM. Vurdering af Virkninger på Miljøet. Af specialkonsulent Gert Johansen VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet Af specialkonsulent Gert Johansen Globalt princip VVM-direktivet 85/337/EØF - Internationalt princip indført i USA i 1969 i 1972 besluttet som verdensprincip i FN

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Tillæg nr. 1 Klimatilpasning. Kommuneplan

Tillæg nr. 1 Klimatilpasning. Kommuneplan Tillæg nr. 1 Klimatilpasning Kommuneplan 2013-2025 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af vores by. En udvikling, der tager

Læs mere

Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 44 og Lokalplan nr

Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 44 og Lokalplan nr Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 44 og Lokalplan nr. 0-748 Tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2009-2021 for Odense Kommune for område ved Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade Lokalplan nr. 0-748

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 1)

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 1) LBK nr 1533 af 10/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0470 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0470 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0470 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.8.2007 KOM(2007) 470 endelig 2007/0169 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om godkendelse på

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 1)

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 1) LBK nr 1533 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE RÅD

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE RÅD DE FORENEDE NATIONER E DET ØKONOMISKE OG SOCIALE RÅD Distr. GENERAL MP.EIA/2003/1 13 February 2003 ORIGINAL: ENGLISH DEN ØKONOMISKE KOMMISSION FOR EUROPA Partsmøde under konventionen om vurdering af virkningerne

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

VVM VVM. Vurdering af Virkning på Miljøet. Specialkonsulent Gert Johansen.

VVM VVM. Vurdering af Virkning på Miljøet. Specialkonsulent Gert Johansen. VVM VVM Vurdering af Virkning på Miljøet Specialkonsulent Gert Johansen Regionplanlægning Sætte rammer for den kommunale planlægning Virke for gennem administration af anden lovgivning Foretage arealreservationer

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning 1 (samlebekendtgørelse)

Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning 1 (samlebekendtgørelse) Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning 1 (samlebekendtgørelse) I medfør af 3, stk. 1, 6 c, stk. 3, 8, 13, stk. 6, 54 og 64, stk. 2 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Baggrundsrapport til kommuneplantillæg nr. 1

Baggrundsrapport til kommuneplantillæg nr. 1 Klimatilpasningsplan 2014 Baggrundsrapport til kommuneplantillæg nr. 1 Beskytter vores værdier og giver værdi i hverdagen 1 I Odense mener vi, at vand er en ressource, ikke et problem Klimatilpasning kræver

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

I LISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL I ARTIKEL 6, STK.

I LISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL I ARTIKEL 6, STK. Bilag 1: Liste over aktiviteter henvist til i Århus-konventionens artikel 6, stk.1 (a). (om offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter). Bilag I LISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1)

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1) BEK nr 764 af 23/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-700-00033 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1)

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. november 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin. j.nr. NST-139-00145 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1)

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1) BEK nr 1184 af 06/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 23. oktober 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin. j.nr. NST-139-00145 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. 1, stk. 3

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. 1, stk. 3 Bilag 1 Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. 1, stk. 3 A Fremstilling og forarbejdning af jern, stål og metal samt overfladebehandling af metaller og plast A 101.Jernværker (råjern), stålværker

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Sundhedsfyrtårn for Odense

Sundhedsfyrtårn for Odense Campus-området Sundhedsfyrtårn for Odense Odense og Skejby får flest af regeringens penge til nye sygehuse. Ekspertudvalget indstiller til regeringen, at der skal afsættes 6,3 mia. kr. til at bygge et

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Kommuneplantillæg nr. 4 Klimatilpasning FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Forslag juni 2014 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE Kommuneplantillæg nr. 5 Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune Forord Denne plan integrerer Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan, i Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune. - En vejledning, der fortæller,

Læs mere

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum.

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum. TEKNIK OG MILJØ Aulum Grusgrav ApS Kronborgvej 20 7490 Aulum Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgtg@herning.dk Tlf. 9628 8065 Sagsbehandler: Thomas

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1)

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1) BEK nr 957 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1)

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1) BEK nr 957 af 27/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere