HØRINGSBREV. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSBREV. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport"

Transkript

1 HØRINGSBREV By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade Postboks Odense C Tlf Fax Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport By- og Kulturudvalgets beslutningstidspunkt: Høringsperiode: 12.december 2013 til 6. februar 2014 Baggrund: En ny klimatilpasningsplan skal værne om by og natur og samtidig tegne billedet af fremtidens blå-grønne Odense; en plan, der udvikles i tæt samarbejde med borgerne. Planforslaget kan ses på Odense Kommunes høringsportal: DATO 12. december 2013 REF. andch JOURNALNR. JOURNALNR EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag Fredag Oversvømmelseskort i højere opløsning kan findes på hjemmesiden: Send dit høringssvar til Odense Kommune på mail: Mrk.:Klimatilpasning Eller med post til: Natur, Miljø og Trafik, Odense Slot Postboks 740 Nørregade Odense C Mrk.: Klimatilpasning 1/1

2 Planens titel Planens nr Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport Miljøscreening af planer Miljøscreening Der er ifølge Lov nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer, foretaget en miljøscreening af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan om Klimatilpasning med tilhørende baggrundsrapport. Ud fra resultatet af miljøscreeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en yderligere miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Ifølge lovens 4 stk. 4. kan denne beslutning påklages og ifølge lovens 16 stk. 3 er klageberettiget enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagefristen er 4 uger og skal indsendes til kommunen og helst på senest d. 9. januar Kommunen videresender klagen senest efter 3 uger til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen, opkræver de et gebyr på 500 kr af klager, inden klagen behandles. Gebyret tilbagebetales hvis klager får medhold. By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Industrimiljø Odense Slot Nørregade Postboks Odense C Tlf Fax DATO 5. nov REF. MEM JOURNALNR. EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag Fredag /9

3 Bilag 3 1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 t kul eller bituminøs skifer om dagen Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW samt - kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer 2) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kw vedvarende termisk ydelse). a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel. b) Anlæg, der er bestemt - til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel - til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald - til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel - Udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald - udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål. - Anlæg til udvinding af nonferroråmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser eller kemiske eller elektrolytiske processer. 5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over t færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger med en årlig produktion på 50 t færdige produkter; og for så vidt angår anden anvendelse af asbest med et årligt forbrug heraf på over 200 t. 6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er - til fremstilling af organiske grundkemikalier - til fremstilling af uorganiske grundkemikalier - til fremstilling af fosfat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning) - til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider - til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces og - til fremstilling af sprængstoffer. 7. a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne 3) med en start- og landingsbane på mindst m. b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje 4). c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km. 8. a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over t. b) Søhandelshavne og anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over t. 9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF 5), afsnit D9) eller deponering i jorden (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF 6) ). 10. Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 t/dag. 2/9

4 11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m 3 /år. 12. a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m 3 /år. b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger mio. m 3 /år og den overførte vandmængde overstiger 5 pct. af denne mængde. Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet. 13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF 7), artikel 2, nr. 6). 14. Udvinding af mere end 500 t råolie/dag og mere end m³ naturgas/dag i kommercielt øjemed. 15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³. 16. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km. 17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end a) slagtekyllinger b) høner c) slagtesvin (over 30 kg) eller d) 900 søer. 18. Industrianlæg til a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer eller b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 t/dag. 19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal over 150 ha. 20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kv og en længde på over 15 km. 21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på t eller derover. 22. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. 2) Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggenes område. 3) I dette direktiv forstås ved "lufthavne" lufthavne, som svarer til definitionen i Chicagooverenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14). 4) I dette direktiv forstås ved "motortrafikveje" veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer. 5) EFT nr. L 194 af , s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 94/3/EF (EFT nr. L 5 af , s. 15). 6) EFT nr. L 377 af , s. 20. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT nr. L 168 af , s. 28). 7) EFT nr. L 135 af , s. 40. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af /9

5 Bilag 4 1. Landbrug, skovbrug og akvakultur a) Projekter vedrørende sammenlægninger. b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed. c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter. d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse. e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). f) Intensivt fiskeopdræt. g) Landindvinding fra havet. 2. Udvindingsindustrien a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Minedrift i underjordiske brud. c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund. d) Dybdeboringer, navnlig - geotermiske boringer - boringer til deponering af nukleart affald og - Vandforsyningsboringer bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed. e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer. 3. Energiindustrien a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). c) Oplagring af naturgas over jorden. d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere. e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden. f) Industriel brikettering af sten- og brunkul. g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi. i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). 4. Produktion og forarbejdning af metaller a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning. b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af - varmtvalsning - smedning med hamre eller - Anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal. c) Smelteanlæg for jernmetaller. d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af nonferrometaller undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning). e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces. f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne. g) Skibsværfter. h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer. i) Fremstilling af jernbanemateriel. j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning). k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm. 4/9

6 5. Mineralindustrien a) Koksværker (tørdestillation af kul). b) Anlæg til cementfremstilling. c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre. e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre. f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn. 6. Den kemiske industri (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3) a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter. b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter af maling og lak og af elastomerer og peroxider. c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter. 7. Levnedsmiddelindustrien a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer. b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter. c) Fremstilling af mejeriprodukter. d) Brygning og maltning. e) Sukkervareindustrien. f) Slagterier. g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter. h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker. i) Sukkerfabrikker. 8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustrien a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer. c) Anlæg til garvning af huder og skind. d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose. 9. Gummiindustrien Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer. 10. Infrastrukturprojekter a) Anlægsarbejder i industrizoner. b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb. g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. i) Anlæg af olie- og gasledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). j) Anlæg af vandledninger over større afstande. k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 3. 5/9

7 m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag Andre projekter a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer. b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg. e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning. f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer. g) Anlæg til fremstilling af kemofibre. h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer. i) Destruktionsanstalter. 12. Turisme og fritid a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde. b) Lystbådehavne. c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde. d) Permanente campingpladser. e) Forlystelsesparker og lign Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 3 eller 4, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 3). - Projekter i bilag 3, som udelukkende eller hovedsageligt tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end 2 år. 6/9

8 Formålet med spørgeskemaet på næste side er at give en indledende vurdering af, om planen eller projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed skal gennemgå en egentlig miljøvurdering med tilhørende udarbejdelse af en miljørapport, selvom lokalplanen ikke er omfattet af bilag 3 og 4. Spørgsmålene er ikke udformet sådan, at hvis der svares ja til blot ét af spørgsmålene, så skal der laves en miljørapport, men der skal ske en vurdering af om miljøpåvirkningen er væsentlig. Spørgsmål 1 er dog særligt vigtigt, da det ifølge lovens 3, stk. 2 særskilt er nævnt, at det skal vurderes om et habitatområde påvirkes væsentligt. Et ja til dette spørgsmål bør normalt udløse en yderligere miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Svares der nej til alle spørgsmål og planen ikke er omfattet af bilag 3 og 4, skal der ikke foretages yderligere vurdering af miljøforhold. Der indsættes et afsnit i planen eller projektet, der beskriver miljøscreeningens konklusion, eventuelt vedlægges denne miljøscreening som bilag til planen. 7/9

9 MILJØTEMAER BIOLOGISK MANGFOLDIGHED 1. Omfatter planen habitatområder/eu beskyttelsesområder eller grænser det op til sådant et område? Spørgsmålet er særligt vigtigt, da det særskilt er nævnt i lovteksten. 2. Findes der truede dyre- og/eller plantearter i området eller grænser det op til et sådant område? X 3. Ødelægges livsbetingelserne væsentligt for plante- og/eller dyrearter i området? X JORDBUND 4. Omhandler planen områder med eksisterende større jordforurening? X VAND 5. Omhandler planen enten vandværkernes indvindingsopland, arealer med under 300 meter til en drikkevandsboring eller arealer med særlige drikkevandsinteresser udpeget af det tidligere amt? KLIMATISKE FAKTORER 6. Giver planen anledning til væsentlig forøgelse af CO 2 -udslip via f.eks. øget energiforbrug fra kul og X olie til varme og lys? 7. Giver planen anledning til væsentlig forøgelse af CH 4 -udslip (methan) via f.eks. øget husdyrhold? X SEKTORER Ja Nej Ikke relevant X X Ja Nej Ikke relevant LANDBRUG 8. Planlægges der nyt boligområde inden for 500 m fra en større svine- eller minkfarm, eller omvendt? X SKOVBRUG 9. Nedlægges der eller opføres der større skovarealer? X INDUSTRI 10. Giver planen anledning til nye naboer, der vil begrænse en eksisterende virksomheds udviklingsmuligheder fysisk/miljømæssigt eller omvendt? TRANSPORT og TRAFIK 11. Medfører planen en væsentlig stigning af den gennemkørende trafik i byområder og/eller mindskes udbudet af den kollektive trafik væsentligt? FYSISK PLANLÆGNING Grøn struktur 12. Påvirker planen den grønne struktur samt brugen af denne negativt? X Beliggenhed i byen 13. Kan planen have en uhensigtsmæssig virkning på bymiljøet? X Kulturhistoriske værdier 14. Kan planen have en uhensigtsmæssig indvirkning på kulturhistoriske værdier? X Naboforhold 15. Vil planen medføre gener for naboområder? F.eks. lugt, støj og visuelt miljø. X Større anlæg - vindmøller, master, høje/store bygninger 16. Vil planen medføre etablering af større anlæg, som vindmøller, master, høje/store bygninger? X X X 8/9

10 Gennemgang af Miljøscreeningen Gennemgangen af Bilag 3 og 4: Det vurderes at planen ikke er omfattet af bilag 3 og 4. Resultatet af spørgeskema: Der er svaret ja til spørgsmål 1, 2 og 5. Planen er ikke en fysisk plan som viser hvad der skal ske af konkrete ændringer. Så på den baggrund vurderes det, at det ikke er muligt at se om der vil ske nogen væsentlig påvirkning af miljøet for de 3 emner. Samlet resultat af miljøscreeningen: Ud fra denne miljøscreening vurderes det, at der ikke skal foretages en yderligere miljøvurdering med tilhørende miljørapport. 9/9

11

12 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale ressourcer og værdier. Vi satser på øget byomdannelse for at spare på arealressourcerne og for at få en mere sammenhængende by. De forventede klimaforandringer med oversvømmelser fra ekstremregn og havvand vil være nye vigtige vilkår, der skal indtænkes i den fremtidige indretning af byen.

13 7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Klimamodel - A1B Det forventes, Dette afsnit af kommuneplanen udgør Odense Kommunes første klimatilpasningsplan for oversvømmelser. Vi er dog allerede i fuld gang med klimatilpasningen for oversvømmelser i hvert fald når det gælder tilpasningen af byens kloaksystem. Igangværende klimatilpasning i Odense VandCenter Syd har siden 2007 gennemført en række store projekter, som bidrager til klimatilpasningen af Odense. Projekterne er blevet gennemført i de områder, hvor kloaksystemet er særligt belastet. I den nye bæredygtige bydel Bellinge Fælled er der stillet krav om, at 100% af regnvandet skal håndteres inden for bydelen. at årsnedbøren stiger 10 % frem til år 2050 at årsmiddelnedbøren i 2100 er vokset med ca. 20 % at antallet af døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn frem mod år 2050 at årsmiddeltemperaturen frem mod år 2050 i gennemsnit vil stige med 1,2 C at temperaturen frem mod år 2100 stiger med op til 3,2 C. A1B-scenariet forventer en stigning i havspejlet omkring Danmark på 0,3 m (± 0,2 m) i 2050 i forhold til i dag, eksklusiv landhævninger. Klimamodel - A2 Klimascenariet A2 opererer med en maksimal estimeret havspejlsstigning på 1,4 m i 2100 i forhold til i dag. Kilde DMI. Boksen viser de senest bearbejdede modeller til danske forhold, IPCC s nye modeller vises ikke her. Skitse fra Bellinge Fælled I Skt. Klemens er der stillet krav om at 50 pct. af regnvandet skal håndteres

14 på egen grund og at den resterende del af regnvandet ledes til en anlagt mindre sø i kvarterets grønne område. Intentionerne i de to bebyggelser er at regnvandet skal øge den rekreative værdi i områderne. Lokalplanen for det nye Odense Universitetshospital og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet mellem universitet og motorvejen stiller ligeledes krav om, at regnvandet skal håndteres inden for området. Hospitalet blev klimatilpasset til en 100-års ekstremregn. På Byens Ø i Odense Havn er der i lokalplanen stillet krav om at kajkanterne minimum skal være 2,1 m over havvandsspejlet. Det fremtidige klima i Odense Klimaforskerne har opstillet flere forskellige klimamodeller, der på kort sigt viser samme tendenser for klimaforandringer, men på langt sigt udvikler sig til meget forskellige scenarier. Klimaplanlægningen i Odense Kommune sker med udgangspunkt i de modeller, som er opstillet fra statslig side. Disse sammenholdes med erfaringerne fra lokale forhold. Derudover tages der udgangspunkt i A1B-scenariet (kilde: staten), som suppleres med A2-scenariet (kilde: FN). Det betyder, at vi i vores egen oversvømmelseskortlægning tager højde for det værst tænkelige scenarie. Den første klimakortlægning Den første kortlægning af konsekvenserne af klimaforandringerne er gennemført for ekstremregn og stormflodhenvendelser. Odense Kommune har vurderet og undersøgt, hvor oversvømmelser vil gøre størst skade. Oplysningerne er samlet på et værditabskort for hele kommunen. Vi har kortlagt sandsynligheden for oversvømmelser ved henholdsvis ekstremregn og stormflodshændelser. Odense Kommune har sammenholdt sandsynlighedskortene for oversvømmelser med værditabskortet. De resulterende risikokort for henholdsvis ekstremregn og stormflodshændelser danner grundlaget for udpegningen af vigtige prioritetsområder og fokusområder, der er hovedelementerne i klimatilpasningsplanen.

15 7.1.1 Mål og nye udpegninger Mål Odense Kommune vil forebygge oversvømmelser i hele kommunen ved at arbejde for øget nedsivning og tilbageholdelse af overfladevand, hvor det giver mening. Odense Kommune vil forebygge oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet i byer og landsbyer. Odense Kommune vil forebygge virkningerne af fremtidige oversvømmelser ved at undgå byudvikling i de områder, hvor der er størst risiko. Odense Kommune vil forebygge oversvømmelse af vigtige service institutioner: såsom døgninstitutioner, sygehuse og plejecentre med tilhørende boliger. Odense Kommune vil arbejde for forebyggelse af oversvømmelse af vigtige infrastrukturanlæg: såsom overordnede veje, jernbaner og store transformerstationer i samarbejde med forsyningsselskaberne. Målene skal opfyldes med de handlinger, der er beskrevet i kommuneplanen og gennem administration af kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning. I lokalplanlægningen (klimatilpasningslokalplaner) og ved gennemførelsen af spildevandsprojekter kan kommunen ligeledes bidrage til opfyldelsen af målene. Billedtekst Se også målene under kapitel 13.3 Regn og spildevand. Nye udpegninger Der er udpeget små vigtige prioritetsområder i klimatilpasningen med forventelige store lokale værditab og samtidig høj sandsynlighed for oversvømmelse. Der er udpeget 7 prioritetsområder for oversvømmelse fra ekstremregn og 8 prioritetsområder for oversvømmelse ved stormflod. Der udpeges følgende fokusområder for den fremtidige klimatilpasning: Bymidten risiko for store skader ved skybrud/ekstremregn (indeholder 5 prioritetsområder) Havnen - stor risiko for skader ved stormflod (indeholder 4 prioritetsområder) Stormflodsområdet fra et vigtigt indsatsområde for beredskabet. Læs mere om Odense Kommunes kortlægning af oversvømmelsesområder i kapitel I kapitel 7.2. Klimatilpasningsplan kan du læse, hvilke handlinger Odense Kommune har for bl.a. fokusområderne. Se også baggrundsrapport for klimatilpasning.

16 7.1.2 Nye udfordringer og initiativer EU udpegede Odense Fjord og Odense Å i et oversvømmelsesdirektiv fra 2011 som et af 10 risikoområder i Danmark, hvor store samfundsøkonomiske værdier kan gå tabt. Kommunerne op til Odense Fjord er derfor forpligtet til at planlægge for foranstaltninger, der imødegår oversvømmelser. Hvem har ansvaret når det regner? Odense Kommune: Kommunen har ansvaret for de offentlige arealer, kommunale veje og institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Odense Brandvæsen har ansvaret for at yde akut hjælp, når der er fare for menneskeliv og samfundsvigtige anlæg eller miljøet. VandcenterSyd: Vandcenteret har ansvaret for afledning af den del af regnvandet, som falder på terræn, og som ledes til forsyningens ledningsnet. Grundejerne: Grundejere og virksomhedsejere har selv ansvaret for den del af kloaksystemet, der ligger på egne matrikler. EU-oversvømmelsesområde ved Odense Fjord og Odense Å Ultimo september 2013 leverede Kystdirektoratet og Naturstyrelsen endelige udkast til data og kort over risikoen for oversvømmelser i risikoområdet Odense Fjord iht. EU oversvømmelsesdirektivets andet plantrin. Andet trin omfatter gennemførelsen af en risikoanalyse og udarbejdelsen af risikokort i de 10 risikoområder, der blev udpeget i plantrin 1. Risikoanalysen indeholder en nærmere kortlægning af, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, samt hvilke konsekvenser dette vil have. Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om at alle danske kommuner skal indarbejde klimatilpasning som en del af kommuneplan Klimatilpasning skal i første omgang rettes mod at forhindre oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet. Odense Kommunes klimaplan fra har som mål at nedbringe CO2- udslip og reducere energiforbrug. En klimatilpasningsplan, der imødegår oversvømmelser er et godt supplement til klimaplanen. Udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan vil være i tråd med Odense Kommunes mål om en bæredygtig udvikling.

17 7.1.3 Kortlægning af oversvømmelsesområder Med hjælp fra VandcenterSyd er der foretaget modelberegninger, der viser oversvømmelser i byområder ved forskellige nedbørshændelser svarende til 5, 10, 20, 50 og 100-års regn. Der er ikke foretaget modelberegninger for det åbne land. Her er det i stedet valgt at vise kort med lavninger i terrænet. Værditabsprioritering 1. prioritet Områder, hvor oversvømmelse vil være til fare for mennesker, forårsage omfattende forurening og/eller have betydelige direkte som indirekte konsekvenser for samfundsøkonomien. 2. prioritet Områder, hvor oversvømmelse vil forårsage forurening og/eller have betydelige direkte og indirekte konsekvenser for samfundsøkonomien. 3. prioritet Områder, hvor oversvømmelse er forbundet med mindre risiko for forurening og/eller nogen, men kortvarig, betydning for samfundsøkonomien eller skade på lokal kulturarv. Oversvømmelseskort for ekstremregn/skybrud se også samt kort i høj opløsning på Oversvømmelser forårsaget af stormflod er vurderet ud fra Kystdirektoratets højvandsstatistik for Odense Fjord år Det forventes, at vandet vil stige 1,86 m ved en 20-års hændelse og 2,09 m ved en 100-års hændelse. 4. prioritet Områder, hvor oversvømmelse er forbundet med lokale gener og eventuelt påvirkning af beskyttede naturområder og har økonomiske konsekvenser, der udelukkende påvirker grundejerne lokalt. 5. prioritet Områder, hvor en oversvømmelse kan være forbundet med lokale gener, men vil have ingen eller begrænsede økonomiske konsekvenser. Oversvømmelseskort for stormflod se også 7.2.x samt kort i høj opløsning på Der er udarbejdet en baggrundsrapport for klimatilpasning, der beskriver grundlaget for kortlægningen i detaljer.

18 Opgørelse af værditab Der er foretaget en opgørelse af de værditab, der forventes at ville ske ved oversvømmelser fra ekstremregn/skybrud og havvandsstigninger. Værditabene er sammensat af vurderinger af materielle skader og afledt værditab. De materielle værditab er konkrete skader på bygninger, indbo, veje og anlæg. Afledt værditab er f.eks. tabt arbejdsfortjeneste og omkostninger til oprydning samt til midlertidige løsninger. Risikokort Til brug for en prioritering af indsatsen for klimatilpasning er det vigtigt at vide, hvor store værdier der kan gå tabt ved oversvømmelser. Det er også vigtigt, at vide med hvilken sandsynlighed det sker. Ved at kombinere sandsynligheden for oversvømmelse med det vurderede værditab fås et udtryk for, hvor vigtigt det er at forebygge oversvømmelser i et område. Risikokortet viser dette for Odense Kommune opgjort celler i på 100 x 100 meter. Risikokort for ekstremregn/skybrud se kort i høj opløsning på Risikokort for stormflod se kort i høj opløsning på De vigtige prioritetsområder Der er udpeget afgrænsede områder under 1 ha med høje værdier, hvor sandsynligheden for oversvømmelser er store. Disse områder betegnes som prioritetsområder. De efterfølgende kort i afsnit 7. 2 viser prioritetsområderne for både oversvømmelser fra ekstremregn og havvandsstigninger. Der er udpeget 7 prioritetsområder ved ekstremregn/skybrud og 8 prioritetsområder ved oversvømmelser fra havet. Der er en koncentration af prioritetsområder i bymidten og på havnen. Et område vest for Odense Kanal er dækket af både et prioritetsområde ved ekstremregn og et prioritetsområde ved stormflod.

19 7.1.4 Status og ændringer Afsnit 7 om klimatilpasning i Odense Kommune frem til 2025 er nyt i kommuneplanen. Det indeholder nye mål og retningslinjer, som peger hen mod en ny og mere anvendelig måde at betragte og håndtere klimaforandringer på. Det vil påvirke planlægning og indretning af byen fremover. Klimatilpasningsafsnittet omhandler ikke oversvømmelser fra vandløb efter langvarig regn. Når der foreligger ny viden om omfanget af oversvømmelser fra vandløb, skal det vurderes, om det afføder nye ændringer til kommuneplanen. Vi mangler ligeledes viden om mulighederne for at nedsive regnvand i de forskellige byområder til grundvandet. Når der foreligger ny viden om grundvandsstanden henover året og jordbundsforholdene i de forskellige byområder skal det vurderes om, der skal ske ændringer af kommuneplanen, der muliggør LAR-løsninger. Det kunne være krav om nedsivning i nye byvækstområder og initiativer til fremme af nedsivning i særligt egnede områder af den eksisterende by. LAR-løsning fra Roskilde, hvor en skaterbane kan bruges som oversvømmelsesbassin. For de enkelte fokusområder vil det være nødvendigt at foretage undersøgelser, der verificerer de udpegede prioritetsområder. Herefter vil det være muligt at udarbejde detaljerede tillæg til kommuneplanen, der beskriver hvad der skal gøres for at modvirke oversvømmelser inden for fokusområderne. Herefter vil det være nødvendigt at udarbejde en samlet handlingsplan, der prioriterer handlingerne i og på tværs af alle fokusområder. Ændringer Afsnittet om klimatilpasning skal ses som et supplement til afsnit 13.3 Regnvand og spildevand. Afsnit 13.7 klimatilpasning udgår.

20 7.2 Klimatilpasningsplan Oversvømmelse ved Killerup landsby foråret 2013 Fokusområder Der er udvalgt tre fokusområder i Odense Kommunes indsats for klimatilpasning i forhold til kommende ekstremregnshændelser/skybrud og stormflod. Fokusområderne er bymidten, havnen og stormflodsområderne fra Områderne beskrives særskilt på de efterfølgende sider. Fokusområderne har den højeste prioritet i klimatilpasning. Det er her Odense Kommune vil lægge den største energi for at finde løsninger til at imødegå konsekvenserne af fremtidige oversvømmelser. Der opstilles 4 handlinger for fokusområderne: Mere viden - Kystdirektoratet udsender nye risikokort i slutningen af 2013, som skal koordineres med Odense Kommunes risikokort. Analyse af fokusområder - der skal gennemføres detaljerede modelberegninger, der viser, hvordan oversvømmelser vil forløbe inden for fokusområderne. Værdikortlægning skal nuanceres i fokusområderne. Inddragelse af grundejere - Odense Kommune ønsker at finde løsninger til klimatilpasning sammen med berørte borgere og virksomhedsejere indenfor fokusområderne. Handlingsplan - der skal udarbejdes en samlet handlingsplan, der prioriterer de indsatser, der skønnes nødvendige i de udpegede fokusområder. Vigtige infrastrukturanlæg Oversvømmelseskortene viser at renseanlægget Ejby Mølle og dele af Svendborgbanen ved Falen er udsat for at lide store værditab ved ekstremregn/skybrud. Fynsværket er i særlig risiko for at lide oversvømmelse fra havet. De nævnte områder er udpeget som prioritet i områder uden for fokusområderne. Odense Kommune vil samarbejde med ejerne af infrastrukturanlæg om klimatilpasning af samfundsvigtige anlæg. Tilsvarende er der rundt om i byen transformerstationer og større veje, som vil kunne lide store værditab ved oversvømmelser. Et godt eksempel på beskyttelse mod ekstremregn/skybrud er planen om at klimatilpasse det kommende nye Odense Universitetshospital ved universi-

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

I LISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL I ARTIKEL 6, STK.

I LISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL I ARTIKEL 6, STK. Bilag 1: Liste over aktiviteter henvist til i Århus-konventionens artikel 6, stk.1 (a). (om offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter). Bilag I LISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø.

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø. #BREVFLET# Click here to enter tet. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Industribejdsning Nord ApS Assensvej 4 9220 Aalborg Øst Sendt til: srn@industribejdsning.dk 23.

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 386 og Tillæg nr. 47 til kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til erhvervsformål ved Birkevej,

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Opfølgning på borgermøde om Odense Kommunes Klimatilpasningsplan, d. 23. januar 2014

Opfølgning på borgermøde om Odense Kommunes Klimatilpasningsplan, d. 23. januar 2014 Opfølgning på borgermøde om Odense Kommunes Klimatilpasningsplan, d. 23. januar 2014 Deltagernes kommentarer til udpegning af risikoområder - Der er godt, at der sker en prioritering af områderne i klimatilpasningsplanen

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere