Oplæg til visiterings- og servicekatalog for kommunal befordring i Randers Kommune

Transkript

1 Oplæg til visiterings- og servicekatalog for kommunal befordring i Randers Kommune August

2 Indholdsfortegnelse Visiterings- og servicekataloget beskriver den nye... 3 Baggrund for RandersKommunes arbejde med befordring i 2015/ Formål og fremtidige overordnede principper... 4 Overblik over kommunens befordringsforpligtelse og kørselsordninger... 5 Alle ordninger i detaljer... 6 Oversigt over visiterings... 7 Oversigt over serviceniveauer... 7 Praksis og principper for befordring til skoler og dag- og specialtilbud... 9 Visitering til og bevilling af befordringstilbud... 9 Serviceniveauer... 9 Kørsel af elever til den almene skole Kørsel af børn til specialundervisning Kørsel af børn og unge med handicap Kørsel af voksne med handicap til beskyttet beskæftigelse Kørsel af udsatte børn og unge Praksis og principper for befordring på sundheds- og rehabiliteringsområdet Visitering til og bevilling af befordringstilbud Kørsel til læge og speciallæge Kørsel til genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven Individuel handicapkørsel Kørsel til dagcenter og træning efter serviceloven og Kørsel til afprøvning af hjælpemidler Bilag 1: Overblik over lovgrundlag Lovgrundlag børn og unge Lovgrundlag voksne og ældre

3 Visiterings- og servicekataloget beskriver den nye Baggrund for Randers Kommunes arbejde med befordring i 2015/2016 I løbet af foråret 2016 har Randers Kommune i samarbejde med Deloitte gennemført en analyse af kommunens nuværende befordring af visiterede borgere. Analysen har kortlagt omkostningsniveauet i de forskellige kørselsordninger samt visiterings og serviceniveauer. I forbindelse med analysen er der arbejdet med, hvordan kommunen i fremtiden skal visitere til de forskellige befordringsordninger, og hvilke serviceniveauer der fremadrettet skal tilbydes. Resultatet af arbejdet præsenteres i indeværende katalog. Kataloget skal ses som Deloittes anbefalinger til et samlet visiterings- og servicekatalog der kan indgå direkte eller med få ændringer i en videre proces i Randers Kommune. Katalogets indhold baserer sig på drøftelser i Randers Kommunes projektledelse, workshops med ledere og medarbejdere med ansvar for befordring, Deloittes analyser af kommunens nuværende, dataindsamling og interview om hver enkelt kørselsordning ledere og medarbejdere med dagligt arbejde med og ansvar for befordring i kommunen har løbende bidraget til projektet. Kataloget fremhæver en række anbefalede overordnede principper for den fremtidige visiterede borgerbefordring i Randers Kommune. Principperne er herefter delt op på skoler, dag- og specialtilbud henholdsvis sundheds- og ældreområdet. Under hvert af de to hovedområder er der seks kørselsordninger, der hver især gennemgås med fokus på den nuværende og særligt den fremtidige. Flere af principperne er fastlagt efter en detaljeret simuleringsanalyse af, hvilke konsekvenser det pågældende princip har for Randers Kommunes befordring. Ud fra disse principper, der ses herunder, og Deloittes analyse af det samlede befordringsområde i Randers Kommune er der under hver kørselsordning udarbejdet forslag til fremtidig visiterings og fremtidige serviceniveauer. Endvidere vil dokumentet efter endelig godkendelse blive et arbejdsredskab i den fremtidige håndtering af befordringsområdet. Kataloget indeholder: Beskrivelse af lovprincipperne for de enkelte kørselsordninger. De fremtidige grundprincipper for visitering af kørsel. Forslag til fremtidig visiterings og fremtidige serviceniveauer for de enkelte kørselsordninger under skoler og dag- og specialtilbud. Forslag til fremtidig visiterings og fremtidige serviceniveauer for de enkelte kørselsordninger under sundheds- og ældreområdet. Disse elementer er vigtige i den videre proces for tilrettelæggelse af befordringen, herunder: Skabelse af overblik over, hvordan de nuværende og fremtidige visiteringer og serviceniveauer ser ud og skal se ud. Den videre ledelsesmæssige og eventuelle politiske behandling af befordringsområdet. Dialogen med borgere og institutioner om serviceniveauer. Sikring af fælles opfattelse af det valgte serviceniveau i kommunen, hos borgerne og blandt vognmændene. Konkretisering af kommunens serviceforpligtelse overfor borgerne. Udformning af kommende befordringsudbud. 3

4 Formål og fremtidige overordnede principper Visiterings- og servicekataloget skal forklare og udfolde principper og for visitering til kommunal befordring i Randers Kommune. Metoderne vil i høj grad basere sig på følgende grundprincipper: Livsduelighed: Livsduelighed for den enkelte er et princip, vi vægter højt i vores arbejde med den enkelte borger og dennes udvikling, også med hensyn til befordring. Selvhjulpen mobilitet: Befordring er således med til at sikre borgernes mobilitet og deltagelse i vigtige er, men passiv kørsel kan samtidig være udtryk for, at borgere, der kan klare sig selv, i dag får kørsel. Fokus på borgerens kapacitet: Vi skal i vores vurdering fokusere på borgerens kapacitet og mulighed for at udvikle sig til på sigt at kunne transportere sig selv. Vi tør stille krav: Vi tør stille krav til borgerne, pårørende og forældre til børn, men også til den måde, vi i kommunen arbejder med befordringsområdet på. Overblik og ensartethed: Vi skal have et samlet overblik over kørselsomfanget i Randers Kommune, så vi sikrer, at borgerne oplever et ensartet serviceniveau i tråd med det tilbud, de er visiteret til. Effektive løsninger: Vi skal have økonomisk holdbare kørselsordninger, hvor de borgere, der har et reelt behov, kan få den nødvendige befordring, mens de borgere, der kan klare sig selv, skal klare sig selv. Modellen for tildeling af kørsel De danske kommuner har en tradition for primært at tilbyde ét befordringstilbud til borgerne, nemlig taxikørsel/flextrafik fra dør til dør. Randers Kommune vil gerne i højere grad end i dag have fokus på flere forskellige tilbud, der kan tilbydes borgere med forskellige behov. Nedenfor er vist den model, der ligger til grund for Randers Kommunes bevilling af befordring. Formålet med modellen er at sikre, at de borgere, der har behov, tildeles transport, mens de borgere, der har potentiale, henvises til egen transport (eventuelt godtgjort af kommunen). De blå kasser angiver forskellige niveauer for borgerens funktionsevne, både fysisk og psykisk, i forhold til egen transport (gående fra ingen til totale begrænsninger). De grønne kasser angiver karakteren af d e befordringstilbud, som Randers Kommune kan give. Ved høj funktionsevne skal borgeren transportere sig selv. Ved lav funktionsevne vil det bedste tilbud til borgeren være passiv transport fra dør til dør. Ind imellem er der mulighed for at give borgeren varierende tilbud, herunder træning til egen transport eller tilskud til en scooter. Tilbuddene i illustrationen er ikke udelukkende udtryk for tilbud, der i dag findes i Randers Kommune. Illustration 1. Borgere med tilstrækkelig funktionsevne eller potentiale skal udvikles til egen transport. Borgere med væsentlig funktionsevne eller kun moderate begrænsninger vil ikke kunne forvente passiv transport. Figuren illustrerer princippet, og eksemplerne på tilbud gående fra godtgørelse til solokørsel fra dør til dør skal ikke ses som tilbud, Randers Kommune er forpligtet til at give, men som tilbud, Randers Kommune kan vælge at tilbyde. Skal ordninger betyder at kommunen skal tilbyde befordring, men ikke hvilken type. 4

5 Overblik over kommunens befordringsforpligtelse og kørselsordninger Hvad er KAN og SKAL for kommunerne? Ofte ses det, at der tilbydes et noget højere serviceniveau, end kommunerne er forpligtet til ud fra et lovmæssigt synspunkt. På næste side er kort skitseret de gældende grundprincipper: Nogle kørselsordninger er SKAL, men mange er KAN. SKAL betyder, at kommunen er forpligtet til at tilbyde befordring eller godtgørelse til borgere i målgruppen. Ofte er godtgørelse SKAL, men det at tilbyde en konkret kørselsordning er noget, kommunen KAN tilbyde. På flere områder er der intet SKAL-krav om at tilbyde hverken kørsel eller godtgørelse. Kørsel til den almene skole bygger på OBJEKTIVE principper, og opfylder barnet disse, er barnet befordringsberettiget, men forpligtelsen løftes typisk med et buskort til kollektiv trafik. Kommunen tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers situation forud for tildeling af kørsel. Egenbetaling til KAN-kørselsordninger er en mulighed, og borgeren kan pålægges egenbetaling på op til 100 procent, hvis der tilbydes en kørselsordning. 5

6 Alle ordninger i detaljer De enkelte befordringsordninger gennemgås nedenfor. Tabellen præsenterer de gængse kommunale kørselsordninger og deres målgrupper, forpligtelser og typiske ambitionsniveau i forhold til lovminimum i kommunerne. Befordringsområde Målgruppe Forpligtelse Typisk ambitionsniveau i kommunerne Læge og speciallæge Pensionister (sikringsgruppe 1), der skal til læge eller speciallæge. Andre borgere med mere end 50 km til speciallæge. SKAL: Godtgørelse. KAN: Egentlig kørsel. Typisk tilbydes en egentlig kørselsordning. Genoptræning (sundhedsloven henholdsvis serviceloven), varigt nedsat funktionsevne og dagcenter Borgere med behov for genoptræning efter sygehusindlæggelse (sundhedsloven). Borgere med behov for vedligeholdende træning/indsats og dagcenter (serviceloven). Kørsel er SKAL Vurderes borgeren til at kunne befordre sig selv, skal man dette. Der kan gøres brug af godtgørelse Typisk tilbydes en egentlig kørselsordning. Typisk egenbetaling for kørsel til er efter serviceloven. Individuel handicapkørsel Borgere med handicap, der ikke kan benytte den kollektive trafik. SKAL: 104 ture årligt til fritidsformål. Det er lovbestemt, at trafikselskaberne skal tilbyde en kørselsordning med brugerbetaling. Hjælpemidler Borgere, der skal til afprøvning af hjælpemidler. SKAL: Godtgørelse. KAN: Egentlig kørsel. De allerfleste kommuner tilbyder en egentlig kørselsordning. Den almene skolekørsel Skolebørn med langt til skole eller trafikfarlig vej. SKAL-krav om befordring. Langt de fleste børn tildeles et buskort. En andel anvises til lukket kørsel/taxiordning. Specialundervisning for børn Skolebørn med langt til skole eller trafikfarlig vej samt de børn, der på grund af særlige behov må køre i lukket ordning. SKAL-krav om befordring. Buskort eller lukket kørsel/taxi. Børn og unge med handicap (fx specialbørnehaver) Børn og unge med handicap i specialdagtilbud. SKAL-krav om befordring. Lukket kørsel/taxi. Udsatte børn og unge Udsatte børn og unge og deres familier. KAN: at tilbyde befordring i forbindelse med skolegang, transport til aflastning/ er m.m. Godtgørelse eller lukket kørsel/taxi. Socialområdet voksne med handicap Voksne, der går i beskyttet beskæftigelse eller særligt samværs-/stilbud. SKAL-krav om befordring. Buskort eller lukket kørsel/taxi. Specialundervisning for unge/voksne Studerende til særligt tilrettelagt undervisning. SKAL-krav om befordring. Buskort eller lukket kørsel/taxi. Under hver af kørselsordningerne er der indsat en tekstboks med oplysninger om den konkrete lovgivning, som befordringen for den enkelte ordning tager udgangspunkt i. Der er ligeledes i bilag til dette dokument angivet henvisning til de relevante lovtekster om befordring. 6

7 Oversigt over visiterings Herunder er vist de kriterier, der er beskrevet under hver enkelt af kørselsordningerne. Under hver af kørselsordningerne er principperne for den fremtidige kørsel omsat til praktiske anvisninger for visiteringsarbejdet for hver ordning. Anvisningerne knytter sig til: Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel: Med automatik menes, at barnet, den unge eller den voksne bevilges befordring uden en reel individuel vurdering. at anvende opsamlingssteder (i den lukkede kørsel): Her refereres til, om kommunen benytter sig af muligheden for at tilbyde afhentning fra et opsamlingssted i stedet for afhentning på bopælen. Træning til egen transport: Beskriver, om kommunen tilbyder bustræning eller træning i anden egentransport, så borgerens mulighed for at gå fra passiv transport til egentransport øges. Løbende revurdering: Dette punkt omhandler kommunens omkring revurdering af borgernes evne til egen transport i takt med deres udvikling og revisitering til et andet befordringstilbud (fx fra taxikørsel til buskort). at samkøre med andre borgergrupper: Specificerer, om borgergruppen i befordringsordningen samkøres med borgere fra andre ordninger. kørselsaftale med pårørende: Her refereres til, om kommunen systematisk bruger godtgørelse når dette er relevant for pårørendes transport af barnet eller den unge. Oversigt over serviceniveauer Herunder præsenteres de konkrete serviceniveauer i kørslen i de enkelte ordninger. Serviceniveauerne går igen under hver af kørselsordningerne. Den samlede service er defineret ved følgende delelementer: Klar i hjemmet afgang: Definerer, hvor tidligt barnet, den unge eller den voksne skal være klar det forventede afhentningstidspunkt. Denne fleksibilitet gives, for at vognmanden kan optimere sin kørsel med kort varsel på grund af ændringer/afbud. køretid: Definerer den maksimale tid, passagererne må sidde i bilen fra afhentning til afsætning. Jo længere køretid, jo større mulighed for samkørsel og for at udnytte bilflåden. : Definerer, hvor tidligt barnet, den unge eller den voksne må afleveres på institutionen, før vedkommendes er starter. Fleksibiliteten kan øge vognmandens mulighed for samkørsel. efter : Definerer, hvor længe passagererne må vente efter afslutningstidspunktet for deres er. Fleksibiliteten kan øge vognmandens mulighed for samkørsel. hjælp fra bolig til bil: Definerer, om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for chaufførassistance fra boligen hen til og ind i bilen. kørestol/rollator og lignende: Definerer, om der kan medbringes ganghjælpemidler under kørslen. ledsager: Definerer, om og under hvilke omstændigheder det er muligt at tage en ledsager med under kørslen. Egenbetaling: Specificerer en eventuel egenbetaling. solokørsel: Definerer, om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for alene-/solokørsel. (uden samkørsel med andre). eget/fast sæde: Definerer, om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for fast sæde hver gang borgere befordres (med samkørsel med andre) fast chauffør: Definerer, om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for fast chauffør hver gang (kan være relevant for særlig svære diagnoser). kørsel til flere adresser: Definerer, om og hvordan der for den pågældende borgergruppe er mulighed for kørsel til andre adresser end folkeregisteradressen (til fraskilt forælder, aflastning, fritidser eller lignende). 7

8 Læsevejledning til tabeller Tabellen skal læses fra venstre og ind mod midten og fra højre og ind mod midten. I de efterfølgende afsnit, hvor hver enkelt kørselsordning gennemgås, er der en tabel tilknyttet visiteringskriterierne og serviceniveauerne. Begge tabeller er bygget op efter samme princip, som ses herunder. For at øge overskueligheden er tabellerne bygget op, så de to sider i tabellen er spejlet. Således er der i venstre og højre side af tabellen beskrevet de specifikke visiteringskriterier og serviceniveauer (A). I midten af tabellen beskrives det, om der er tale om den nuværende eller den fremtidige (C). Til sidst er det beskrevet, hvad den nuværende og den fremtidige skal være (B). Tabellen skal altså læses fra venstre og ind mod midten og fra højre og ind mod midten. Kørselsordning A B C B A Automatik i sammenhænge n mellem tilbud og kørsel Ensartet tilbud til alle med baggrund i folkeskolelovens kriterier.. Forældrene skal i maj hvert år søge om befordring. Årlig revurdering. Løbende revurdering, fx årlig revisitering. Det ovenstående eksempel er fra visiteringskriterier, men opbygningen og systematikken er ens gennem tabellerne i alle kørselsordninger. Det er vigtig for læseren af kataloget, at der både kan ses den fremtidigt anbefalede og den eksisterende. Således fremstår det klart og gennemskueligt, hvilke justering der måtte være tale om. Når kataloget er endeligt vedtaget og skal implementeres, kan det overvejes om den del der omhandler den eksisterende blot kan fjernes. 8

9 Praksis og principper for befordring til skoler og dag- og specialtilbud Visitering til og bevilling af befordringstilbud Randers Kommune lægger fremadrettet følgende principper til grund for tildeling af befordring til børn, unge og voksne på skoler og i dag- og specialtilbud: Fokus: Randers Kommune har fokus på befordring i visiteringen til skoler og dag- og specialtilbud. Individuel vurdering: Vurderingen af barnets, den unges eller borgerens evne til egen transport tager afsæt i en helhedsvurdering af både fysik, kognitiv kapacitet og familiære forhold. Vurderingen skal fokusere positivt på barnets, den unges eller borgerens kapacitet og mulighed for at udvikle sig til egen transport. I vurderingen inddrages køreplaner og stoppesteder for den kollektive transport samt skift og køretider. Ansvar: Det er overordnet borgernes ansvar at ansøge om befordring fremfor automatisk tildeling af kørsel fra år til år. Transport: Større fokus på mindre indgribende og inaktiv transport. Samarbejde: Et tættere samarbejde mellem visiterende enheder og bestillere. Samarbejdet skal tjene til at øge viden om omkostninger og god planlægning. Kørselskontoret i Randers Kommune har en central rolle i fremtiden borgerbefordring I betyder det, at følgende kendetegner kommunens bevilling af befordring: Ingen automatik: Eventuelle rutiner omkring automatik i bevilling af befordring til børn, unge og voksne i specialtilbud bør ikke forekomme. Træning til egen transport: Øget brug af bustræning eller træning til egen transport i borgernes udvikling og forsøg med brug af frivillige til eksempelvis bustræning af borgere. Opdatering: Øget fokus på at få opdateret trafikfarlige skoleveje, så vejene er korrekt kategoriseret, samt sikre at det er kommunens afgørelse hvorvidt skoleveje er trafikfarlige eller ej, da kommunen er vejmyndighed Opsamlingssteder: Brug af opsamlingssteder som en trædesten for borgernes vej mod kollektiv trafik. Ansøgning: Forældre og eventuelle pårørende skal søge aktivt om befordring og tage større ansvar. Tilbud forventes efterspurgt ved ansøgning. Kørselsgodtgørelse: Øget brug af kørselsgodtgørelse for transport af egne børn/pårørende. Serviceniveauer Følgende forhold vil være toneangivende i tilrettelæggelsen af serviceniveauet i kørslen: Tydelighed om serviceniveau: Randers Kommune skal sikre tydelighed omkring det serviceniveau, som borgerne kan forvente. Varierende serviceniveau: Serviceniveauet varierer efter borgerens funktionsevne jo større behov, jo højere serviceniveau. 75 minutters maksimal køretid: For de fleste borgergrupper kan køretiden være op til 75 minutter. For udvalgte børn, unge og borgere med særlige behov, der ikke vil kunne klare 75 minutters køretid, tilstræbes en maksimal køretid på 55 min. Aktiv transport: Børn, unge og voksne med kapacitet til kollektiv trafik skal forvente at gå/cykle til bussen (mindst halvdelen af afstandskriteriet). Større brug af samkørsel: Borgere må forvente at kunne blive samkørt med andre borgere fra andre kørselsordninger. Brug af opsamlingssteder: Kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde opsamling på bopælen, hvis barnet, den unge eller den voksne har kapacitet til at gå eller cykle til et opsamlingssted. Kommunen kan således benytte opsamlingssteder, hvis dette er fordelagtigt i forhold til en effektiv rutelægning. Detaljeret information om visiterings og serviceniveau fremgår nedenfor. 9

10 Kørsel af elever til den almene skole Målgruppen er børn i den almene folkeskole Kommunerne har befordringsansvaret for skolebørn, der enten har langt til skole eller er nødt til at færdes langs trafikfarlige skoleveje (jf. folkeskolelovens 26). Derudover har skolerne ansvaret for at sikre transport til midlertidigt syge (den såkaldte brækkede ben-kørsel). Tilbud om buskort, støtte til egen transport og egentlig kørsel Afstandsreglerne for befordring er entydige og kan vurderes objektivt. Hvis barnets afstand til skole overstiger følgende, er barnet befordringsberettiget: 2,5 km i børnehaveklasse og på klassetrin 6 km på klassetrin 7 km på klassetrin 9 km i 10. klasse. Hvis der er kollektiv trafikmulighed i nærheden af barnets bopæl, tilbydes et betalt buskort. Alternativt tilbydes barnet kørsel, fortrinsvis fra opsamlingssted. Hvis barnets naturlige skolevej ikke kan foregå via trafiksikre veje, er barnet også befordringsberettiget (uanset afstanden). Politiet udtaler sig om trafiksikkerheden, men det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke veje der er trafiksikre, og hvilke der ikke er. Visiterings for kørsel af elever til den almene skole i Randers Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Randers Kommune anbefales at bruge til visitering af kørsel af elever til den almene skole. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel at anvende opsamlingsst eder Træning til egen transport Kørsel til SFO eller andre tilbud før/efter skoletid Befordring vurderes altid individuelt efter 26 i folkeskoleloven altid, hvis det er hensigtsmæssigt. for skolebus, nej for taxa Ikke relevant Kun hvis det er uden meromkostninger for Randers Kommune og kun på skoledage, hvis SFO er på samme adresse, ellers nej Kørsel af elever til den almene skole Løbende revurdering ud fra konkret viden om hvem der er befordringsberettigede Løbende revurdering, hvis kørselsformålet er undervisning med andre børn, efter statens takster, men pt. ingen, men så få afgange som muligt Løbende revurdering, fx årlig revisitering. at samkøre med andre borgergrupper. kørselsaftale med pårørende. flere afgange i løbet af dagen. 10

11 Serviceniveauer for kørsel af elever til den almene skole i Randers Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, der skal benyttes i Randers Kommune. Under tabellen ses en tekstboks med relevante oplysninger om den lovgivning, der gælder for kørsel af elever til den almene skole. Serviceniveauer for kørsel af elever til den almene skole Klar i hjemmet afgang 10 min før aftalt tid 0 min. (bilen venter 5 min.), hvis det visiteres ledsager. køretid 75 min 60 min. Ikke relevant Egenbetaling. 30 min 5-10 min., hvis det visiteres solokørsel. efter 30 min 0 min., hvis det visiteres eget/fast sæde. for hjælp fra bolig til bil, i særlige tilfælde I ja fast chauffør. for kørestol/ rollator og lignende kun folkeregisteradresse. *, hvis det visiteres kørsel til flere adresser. * Jævnfør folkeskolelovens 26 kan forældre, der begge bor i samme skoledistrikt som barnets skole, uagtet barnets folkeregisteradresse selv vælge, hvilken forælder kørslen skal foregå til, men stadig kun én adresse. Lovgivning om kørsel af elever til den almene skole i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er tre hjemler i forhold til kørsel til den almene skole: 1. Kørsel til den almene skole jævnfør folkeskolelovens 26 samt 1-5 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [skal]. 2. Midlertidigt syge og tilskadekomne mv. jævnfør folkeskolelovens 26 samt 6-7 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [skal]. 3. Anden befordring på skoleområdet jævnfør folkeskolelovens 26 samt 8 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [kan]. 26 i folkeskoleloven er en skal-bestemmelse, hvis blandt andet bestemmelserne om afstand til skolen i forhold til klassetrin og kommunernes definition af farlig skolevej sætter rammerne for, hvornår børn kan få befordring. Det er kommunerne, der står for visiteringen, og lovgivningen giver således visse rammer, herunder især i forhold til lokale definitioner af farlig skolevej samt i forhold til, hvilke skoler børnene har mulighed for at vælge på tværs af skoledistrikter mv. Det står desuden kommunerne frit for at organisere selve kørslen. Således kan befordringen for eksempel foregå via de almindelige lokale busser gennem udstedelse af skolebuskort. Den primære målgruppe er skolebørn, der deltager i den almene undervisning. 11

12 Kørsel af børn til specialundervisning Målgruppen er børn i specialundervisningstilbud eller specialklasserækker Kommunerne har befordringsansvaret for børn, der er i specialundervisningstilbud. Det kan være enten en specialklasse på en folkeskole eller en særlig specialskole. Kriterierne er de samme som for den almene skole, der er, om man har langt til skole eller er nødt til at færdes langs trafikfarlige skoleveje (jf. folkeskolelovens 26). Derudover kan der være særlige behov for barnet, der gør, at der visiteres til kørsel. Tilbud om buskort til kollektiv transport, lukket kørsel eller støtte til egen transport Afstandsreglerne for befordring er entydige og kan vurderes objektivt. Hvis barnets afstand til skole overstiger følgende, er barnet befordringsberettiget: 2,5 km i børnehaveklasse og på klassetrin 6 km på klassetrin 7 km på klassetrin 9 km i 10. klasse. Hvis der er kollektiv trafikmulighed i nærheden af barnets bopæl, tilbydes et betalt buskort. Alternativt tilbydes barnet lukket kørsel, fortrinsvis fra opsamlingssted. Hvis barnets naturlige skolevej ikke kan foregå via trafiksikre veje, er barnet også befordringsberettiget (uanset afstanden). Ligeså kan børn i specialundervisningstilbud have særlige behov, der uagtet afstandskriterier og trafikfarlig skolevej kan udløse visitering til kørsel. Visiterings for kørsel af børn til specialundervisning i Randers Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Randers Kommune anbefales at bruge til visitering af kørsel af børn til specialundervisning. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel at anvende opsamlingssteder Træning til egen transport Kørsel til SFO eller andre tilbud før/efter skoletid Vurderes fortsat individuelt i visitationsprocessen Kørselsbehov drøftes ved visitation til tilbuddet via et felt i visitationsskemaet, altid hvis det er hensigtsmæssigt., benyttes i mindre grad, hvis barnet vurderes at have potentiale til egen transport nogle steder, og nogle steder indskrevet i uddannelsesplanen Kun hvis det er uden meromkostninger for Randers Kommune og kun på skoledage Kørsel af børn til specialundervisning Fast årlig revisitering Løbende... til statens takster., men så få afgange som muligt Løbende revurdering, fx årlig revisitering. at samkøre med andre borgergrupper. kørselsaftale med pårørende. flere afgange i løbet af dagen. 12

13 Serviceniveauer for kørsel af børn til specialundervisning i Randers Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, der skal benyttes i Randers Kommune. Under tabellen ses en tekstboks med relevante oplysninger om den lovgivning, der gælder for kørselsordningen. Serviceniveauer for kørsel af børn til specialundervisning Klar i hjemmet afgang 10 min før aftalt tid Ingen specifikke krav i udbud. ledsager. køretid 75 min 60 min. Ikke relevant Egenbetaling. 15 min 5-10 min. solokørsel. efter 15 min 0 min. eget/fast sæde. for hjælp fra bolig til bil, i særlige tilfælde fast chauffør. for kørestol/ rollator og lignende (i udgangspunktet følges 26 i folkeskoleloven) * kørsel til flere adresser. * Jævnfør folkeskolelovens 26 kan forældre, der begge bor i samme skoledistrikt som barnets skole, uagtet barnets folkeregisteradresse selv vælge, hvilken forælder kørslen skal foregå til, men stadig kun én adresse. Lovgivning om kørsel af børn til specialundervisning i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er én hjemmel i forhold til kørsel af børn til specialundervisning: 1. Specialundervisning jævnfør folkeskolelovens 26 samt 8 i tilhørende bekendtgørelse nr. 688 (2014) [skal]. Der er tale om en skal-bestemmelse, hvor bestemmelserne om afstand til skolen i forhold til klassetrin sætter rammerne for, hvornår børn kan få befordring. Ligesom ved kørsel til den almene skole er det kommunerne, der står for visiteringen, hvor reglerne giver visse rammer, men hvor for eksempel muligheden for valg af skole har betydning. Det står desuden kommunerne frit for at organisere selve kørslen. Således kan noget af eller hele befordringen for eksempel foregå via de almindelige lokale busser gennem udstedelse af skolebuskort, i det omfang dette er muligt for barnet. 13

14 Kørsel af børn og unge med handicap Målgruppen er børn og unge med handicap, der skal i dag- eller specialtilbud Kommunerne har befordringsansvaret for børn og unge med fysiske og psykiske handicap, der skal køres til dag- og specialtilbud. Tilbuddene kan være specialbørnehave for førskolebørn med handicap, SFO, aflastningstilbud, fritidsinteresser mv. Kørslen kan være bevilget efter 32, 36, 41 og 45 i serviceloven m.fl. Tilbud om kørsel er primært tilbud, men støtte til egen transport kan være en mulighed Børn og unge i målgruppen vil typisk være udfordret på deres mobilitet, have adfærdsmæssige udfordringer og deres evne til selvstændigt at transportere sig. Derfor vil der for langt de fleste børn og unge være tale om lukket kørsel. Imidlertid skal det vurderes individuelt, om barnet vil kunne trænes til selv at varetage sin transport. Mange af børnene i målgruppen vil have behov for faste rammer omkring deres hverdag for at kunne fungere optimalt med deres handicap. Lukket kørsel på faste ruter vil være det typiske transporttilbud til denne målgruppe. Kommunen kan med fordel indgå kørselsaftaler med forældre og pårørende. Kun i meget få tilfælde vil der være mulighed for at træne/ støtte et barn/en ung til at benytte åben kollektiv trafik. Visiterings for kørsel af børn og unge med handicap I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Randers Kommune anbefales at bruge til visitering af kørsel af børn og unge med handicap. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, barnet vurderes individuelt til transport Kørsel af børn og unge med handicap Fast årlig revisitering Løbende revurdering, fx årlig revisitering. at anvende opsamlingssteder Hvis barnet kan tåle det og det vurderes hensigtsmæssigt, hvis barnet kan tåle dette at samkøre med andre borgergrupper. Træning til egen transport, der bør tilbydes træning til egen transport hvis barnet kan tåle dette. efter statens takster kørselsaftale med pårørende. Kørsel til SFO eller andre tilbud før/efter skoletid, hvis det er visiteret, men så få afgange som muligt flere afgange i løbet af dagen. 14

15 Serviceniveauer for kørsel af børn og unge med handicap i Randers Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, der skal benyttes i Randers Kommune. Under tabellen ses en tekstboks med relevante oplysninger om den lovgivning, der gælder for kørselsordningen. Serviceniveauer for kørsel af børn og unge med handicap Klar i hjemmet afgang 10 min Ingen specifikke krav i udbud ledsager. køretid 75 min 60 min. Ikke relevant Egenbetaling. 15 min 5-10 min. hvis det er visiteret solokørsel. efter 15 min I ingen eget/fast sæde. hjælp fra bolig til bil fast chauffør. kørestol/ rollator og lignende kørsel til flere adresser. Lovgivning om kørsel af børn og unge med handicap i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er fire hjemler i forhold til kørsel af børn og unge med handicap: 1. Særlige dagtilbud mv. jævnfør servicelovens 32 [skal]. Kørsel til tilbud efter servicelovens 32 og 36 er ikke reguleret i loven og følger dermed ikke naturligt primærydelsen. Der står i vejledningen, at kørsel kan være inkluderet. 2. Særlige klubtilbud jævnfør servicelovens 36 [skal]. 3. Der visiteres desuden efter servicelovens 41, der vedrører dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Kommunerne afregner direkte med leverandøren af befordring jævnfør bekendtgørelse nr. 32 (2015) [skal]. 4. Handicapledsagelse til årige jævnfør servicelovens 45 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 235 (2012) [kan]. De tre første hjemler er rettet mod børn med handicap og er skal-bestemmelser. Bestemmelserne går på selve dag- og klubtilbuddene, hvor befordringen så følger af primærydelsen. I forhold til punkt 4 er der tale om en kan-bestemmelse for unge. Her har kommunerne mulighed for at give støtte til transport i forbindelse med handicapledsagelse. Den primære målgruppe er børn og unge med handicap. 15

16 Kørsel af unge/voksne til specialundervisning Målgruppen er unge/voksne på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kommunerne har pligt til at stille nødvendigt befordringsmiddel til rådighed for unge/voksne, der er visiteret til et specialundervisningstilbud i kommunen, typisk den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Borgerne i målgruppen vil typisk bo hjemme eller i et botilbud, der matcher deres handicap. Befordringsforpligtelsen er reguleret i loven om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov ( 10). Tilbud varierer mellem buskort, støtte til egen transport og egentlig kørsel For denne målgruppe findes der ingen objektive kriterier. Det er op til kommunen at sørge for og afholde nødvendige udgifter til passende befordring for borgerne i målgruppen. Befordringen foregår mellem borgernes hjem/faste aflastningsadresse og undervisningsstedet eller praktikstedet for de unge, der deltager i undervisningen. Tilbuddet kan variere fra lukket kørsel til kørsel med fast chauffør på faste ruter og til egen transport via kollektiv transport. Der vil være mulighed for gennem undervisning at flytte brugerne i målgruppen til i højere grad at kunne transportere sig selv. Visiterings for kørsel til specialundervisning for unge/voksne i Randers Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Randers Kommune anefales at bruge til visitering af kørsel af elever til specialundervisning for unge/voksne. Kørsel af unge/voksne til specialundervisning Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel, borgeren vurderes individuelt til transport Fast årlig revisitering Løbende revurdering, fx årlig revisitering at anvende opsamlingssteder Hvis borgeren kan tåle det og det vurderes hensigtsmæssigt, hvis borgeren kan håndtere dette. at samkøre med andre borgergrupper Træning til egen transport, der bør tilbydes træning til egen transport hvis borgeren kan tåle dette /ja, efter statens takster kørselsaftale med pårørende. Kørsel til SFO eller andre tilbud før/efter skoletid i særlige tilfælde (SFO tilbud via STU) flere afgange i løbet af dagen. 16

17 Serviceniveauer for kørsel til specialundervisning for unge/voksne i Randers Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, der skal benyttes i Randers Kommune. Under tabellen ses en tekstboks med relevante oplysninger om den lovgivning, der gælder for kørselsordningen. Serviceniveauer for kørsel af unge/voksne til specialundervisning Klar i hjemmet afgang 10 min Ingen specifikke krav i udbud (klar til oplyst afgangstidspunkt) ledsager. køretid 75 min 60 min. Ikke relevant Egenbetaling. 15 min 5-10 min. solokørsel. efter 15 min Ingen specifikke krav i udbud I ja eget/fast sæde. for hjælp fra bolig til bil fast chauffør. for kørestol/ rollator og lignende kørsel til flere adresser. Lovgivning om kørsel til specialundervisning for unge/voksne i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er fire hjemler i forhold til kørsel af unge og voksne til specialundervisning: 1. Voksenspecialundervisning (personer med særlige befordringsbehov), jf. 5 i loven om specialundervisning for voksne og 8-9 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006) [skal]. 2. Voksenspecialundervisning (personer uden særlige befordringsbehov), jf. 5 i loven om specialundervisning for voksne og 10 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006) [skal]. 3. Særlig ungdomsuddannelse (personer med særlige befordringsbehov), jf. 10 i loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og i tilhørende bekendtgørelse nr. 843 (2014) [skal]. 4. Særlig ungdomsuddannelse (personer uden særlige befordringsbehov), jf. 10 i loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og 16 i tilhørende bekendtgørelse nr. 843 (2014) [skal]. Der er tale om en skal-bestemmelse, hvoraf det fremgår, at kommunerne skal afholde udgifterne til transporten mellem hjem/fast opholdssted og uddannelsesinstitution. Befordringen følger således visiteringen til tilbuddet. Den primære målgruppe er voksne med hjerneskade og unge med handicap, der ikke kan fungere i øvrige ungdomsuddannelsestilbud. 17

18 Kørsel af voksne med handicap til beskyttet beskæftigelse Målgruppen er voksne i beskyttet beskæftigelse Kommunerne har befordringspligt overfor voksne borgere med handicap i beskyttet beskæftigelse. en for kørsel, herunder egenbetaling, er reguleret i servicelovens 103 og 104. Borgerne skal tilbydes kørsel, der er passende i forhold til deres handicap. Tilbud om buskort, støtte til egen transport og egentlig kørsel Målgruppen er meget forskellig i deres funktionsniveau og mulighed for at klare egen livssituation. Det spænder fra borgere, der sidder i elektrisk kørestol, til borgere, der er i stand til selv at køre bil eller knallert fra hjem til beskyttet værksted. Der vil dog være en majoritet af borgerne, der modtager lukket kørsel. Lovmæssigt er der mulighed for, at kommunen kan træffe aftale med pårørende om befordring mod kørselsgodtgørelse, ligesom borgere, der befordrer sig selv via kollektiv transport, kan få buskortet betalt af kommunen. Visiterings for kørsel af voksne med handicap i Randers Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Randers Kommune anbefales at bruge til visitering af kørsel af voksne med handicap. Kørsel af voksne med handicap Automatik i sammenhænge n mellem tilbud og kørsel, borgeren vurderes individuelt til transport Fast årlig revisitering Løbende revurdering, fx årlig revisitering. at anvende opsamlingssteder Hvis borgeren kan tåle det og det vurderes hensigtsmæssigt, hvis borgeren kan håndtere dette. at samkøre med andre borgergrupper. Træning til egen transport, der bør tilbydes træning til egen transport hvis borgeren kan tåle dette, efter statens takster kørselsaftale med pårørende. 18

19 Serviceniveauer for kørsel af voksne med handicap i Randers Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, der skal benyttes i Randers Kommune. Under tabellen ses en tekstboks med relevante oplysninger om den lovgivning, der gælder for kørselsordningen. Serviceniveauer for kørsel af voksne med handicap Klar i hjemmet afgang 10 min Ingen specifikke krav i udbud ledsager. køretid 75 min 60 min., jf. servicelovens 103 Egenbetaling. 15 min 5-10 min. solokørsel. efter 15 min Ingen specifikke krav i udbud, hvis visiteret eget/fast sæde. for hjælp fra bolig til bil fast chauffør. for kørestol/ rollator og lignende kørsel til flere adresser. Lovgivning om kørsel af voksne med handicap i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er tre hjemler i forhold til kørsel af voksne med handicap: 1. Handicapledsagelse til voksne, jf. servicelovens 97 og tilhørende bekendtgørelse nr. 235 (2012) [kan]. 2. Beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens 103 og 105 [skal]. 3. Aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens 104 og 105 [skal]. Hvis en borger deltager i beskyttet beskæftigelse eller s- og samværstilbud, skal kommunerne stå for befordringen. Kommunerne er dog ikke forpligtet til at give tilskud til handicapledsagelse til voksne, men har mulighed for at give det. Den primære målgruppe er voksne med handicap. 19

20 Kørsel af udsatte børn og unge Målgruppen er børn og unge i socialt belastede familier Kommunerne har pligt til at træffe foranstaltninger for børn og unge med særlige behov, herunder foranstaltninger omkring befordring, hvis det er nødvendigt for at sikre socialt udsatte børn og unge. Der kan for eksempel være tale om børn og unge, der på grund af forældrenes mistrivsel, skal køres til en plejefamilie, forældre med børn der skal køres til krisecentre, børn, der ikke opfylder kravene til befordring til skole, men som på grund af deres sociale udsathed ikke kan komme til skole uden befordring. Tilbuddet vil typisk være lukket kørsel i taxi Befordringen bevilges typisk af familiens eller barnets/den unges sagsbehandler og kan være en enkelt kørsel eller en længerevarende foranstaltning. Der kan også være tale om kørsel, der udføres af sagsbehandleren, plejefamilien eller en taxi. Visiterings for kørsel af udsatte børn og unge i Randers Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Randers Kommune anbefales at bruge til visitering af kørsel af udsatte børn og unge. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel at anvende opsamlingssteder Træning til egen transport kørslen er ofte ad hoc-kørsel, men kørslen er ofte ad hoc-kørsel, hvis det er relevant for den enkelte Kørsel af udsatte børn og unge, som minimum en fast årlig revisitering, evt. oftere hvis det er relevant, men forskelligt hvor tit det sker, hvis barnet kan tåle dette, med andre børn, efter statens takster, men benyttes ikke ret meget Løbende revurdering, fx årlig revisitering. at samkøre med andre borgergrupper. kørselsaftale med pårørende. 20

21 Serviceniveauer for kørsel af udsatte børn og unge i Randers Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, der skal benyttes i Randers Kommune. Under tabellen ses en tekstboks med relevante oplysninger om den lovgivning, der gælder for kørselsordningen. Serviceniveauer for kørsel af udsatte børn og unge Klar i hjemmet afgang 10 min Ingen specifikke krav i udbud (: 0 min.) ledsager. køretid 75 min 60 min. Egenbetaling. 15 min 5-10 min. solokørsel. efter 15 min Ingen specifikke krav i udbud (: 0 min.) eget/fast sæde. for hjælp fra bolig til bil fast chauffør. for kørestol/ rollator og lignende kørsel til flere adresser. Lovgivning om kørsel af udsatte børn og unge i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er tre hjemler i forhold til kørsel af udsatte børn og unge: 1. Særlig støtte og foranstaltninger i form af anbringelser mv., jf. servicelovens 52 [kan]. 2. Forældretransport ved anbringelser udenfor hjemmet, jf. servicelovens 71 stk. 8 [kan]. 3. Særlig hjælp vedrørende børn, jf. loven om aktiv socialpolitik [kan]. Der er tale om tre kan-paragraffer. Det betyder, at kommunerne ikke er forpligtet til at yde støtte til kørslen. 52 omhandler dele af den kørsel, som plejefamilierne kører med børnene/de unge, for eksempel til besøg i hjemmet eller møder på skolen. I er disse er ofte en del af kontrakten mellem kommunerne og plejefamilierne. 71 omhandler støtte til forældrenes besøg hos børnene i plejefamilien. Her er det op til kommunerne, om og i hvilket omfang de giver støtte. Bestemmelserne om befordring, jf. loven om aktiv socialpolitik, er et meget åbent regelsæt, hvor der blandt andet kan gives støtte til befordring til økonomisk trængte familier. Den primære målgruppe er udsatte børn og unge. 21

22 Praksis og principper for befordring på sundheds- og rehabiliteringsområdet Visitering til og bevilling af befordringstilbud Randers Kommune lægger følgende principper til grund for tildeling af befordring til borgere på sundheds- og rehabiliteringsområdet: Al visitering skal tage udgangspunkt i en rehabiliteringstænkning. Træning starter ved hoveddøren. Transport til og fra en eller et tilbud kan derfor godt være en del af genoptræningen. Borgere, der kan selv, skal i udgangspunktet selv. Kommunen har fokus på at vurdere den enkelte borger ud fra et perspektiv, hvor målet er at sikre, at borgeren på sigt kan transportere sig selv. Som udgangspunkt skal skriftlig ansøgning om kørsel udvides til at gælde alle ordninger (for relevante borgergrupper). Det er borgerens/de pårørendes ansvar at ansøge om befordring. Visitering til befordring af borgere søges samlet på så få medarbejdere som muligt, så ansøgning og sagsbehandling ensrettes og smidiggøres. I visiteringen af befordring tages Flextur ind som et aktivt redskab, så borgere, der ikke kan tage en kollektiv bus, nu alligevel kan få kollektiv befordring, hvis blot de kan gå ned til kantstenen. I betyder det, at følgende kendetegner kommunens bevilling af kørsel: Fortsat fokus på træning/oplæring til egen transport og inddragelse af pårørende, familie og andre i borgerens transport, eventuelt mod godtgørelse. Kørselsgodtgørelse skal i højere grad tilbydes de borgere, der har mulighed for egen transport. Ændringer til eksisterende bevillinger kræver en ny vurdering af borgerne fra kommunens side. Kollektiv transport indtænkes i højere grad i forhold til institutioner, så kørsel med kollektiv bus bliver en bedre mulighed. 22

23 Kørsel til læge og speciallæge Målgruppen er pensionister, der skal til læge/speciallæge og ikke kan benytte kollektiv transport Kommunerne har en forpligtelse til at yde godtgørelse til pensionister, der ikke selv kan transportere sig til læge/speciallæge. Kommunerne er imidlertid ikke forpligtet til at have en kørselsordning, men skal yde godtgørelse til billigst forsvarlige transportmiddel. Det kan for eksempel være en busbillet, men kan også være en taxi, hvis borgerne ikke kan benytte den kollektive transport. Tilbud om buskort, kørselsgodtgørelse og egentlig kørsel Borgernes funktionsniveau er afgørende for, om kommunerne er forpligtet til at yde godtgørelse til kollektiv trafik eller taxikørsel. Kommunerne kan dog ikke afvise at yde godtgørelse, hvis kriteriet om, at borgerne skal modtage pension efter loven om sociale pensioner, er opfyldt. Det er imidlertid valgfrit, om kommunerne tilbyder en egentlig kørselsordning. Borgerne ansøger skriftligt om kørsel, godtgørelse mv., og denne ansøgning kan resultere i en visiteringssamtale med kommunen forud for tildeling af kørsel. Visiterings for kørsel til læge og speciallæge i Randers Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidig, som Randers Kommune anbefales at bruge til visitering af kørsel til læge og speciallæge. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel Individuel vurdering på baggrund af ansøgning og eventuel samtale, individuelt ansøgningsskema Kørsel til læge og speciallæge, hvis ordningen ikke er blevet brugt i mere end 12 mdr., permanent bevilling Løbende revurdering, fx årlig revisitering. at anvende opsamlingssteder, som en del af Midttrafiks flextrafik, Midttrafik planlægger kørslen at samkøre med andre borgergrupper. Træning til egen transport, hvis det er den mest fordelagtige løsning økonomisk for Randers Kommune kørselsaftale med pårørende. 23

24 Serviceniveauer for kørsel til læge og speciallæge i Randers Kommune Herunder ses de eksisterende og de fremtidige serviceniveauer, der skal benyttes i Randers Kommune. Under tabellen ses en tekstboks med relevante oplysninger om den lovgivning, der bevilges kørsel efter. Kørsel til læge og speciallæge Klar i hjemmet afgang Efter aftale med Midttrafik 5 min. Før aftalt tidspunkt. ledsager. køretid Efter aftale med Midttrafik 100 pct. af direkte kørsel Ikke relevant Egenbetaling. Efter aftale med Midttrafik 45 min. solokørsel. efter Efter aftale med Midttrafik 30 min., hvis det visiteres eget/fast sæde. for hjælp fra bolig til bil fast chauffør. for kørestol/ rollator og lignende, kun mellem hjem og læge/speciallæge kørsel til flere adresser. Lovgivning om kørsel til læge og speciallæge i kommunerne Lovgivning og i kommunerne Der er fem hjemler i forhold til befordring til læge og speciallæge og afprøvning af hjælpemidler: 1. Alment praktiserende læge, jf. sundhedslovens 170, stk. 1 og tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014) [skal]. 2. Praktiserende speciallæge, jf. sundhedslovens 170, stk. 2 og tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014) [skal]. 3. Akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, jf. sundhedslovens 170, stk. 3 og tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014) [skal]. 4. Hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens 112, stk. 6 og 113, stk. 6 og tilhørende bekendtgørelse nr (2012) [skal]. 5. Ledsagelse, jf. sundhedslovens 173, stk. 3 og tilhørende bekendtgørelse nr. 959 (2014) [skal]. Alle fem hjemler er skal-bestemmelser, hvor kommunerne er pålagt at godtgøre omkostningerne til befordring i henhold til lovgivningens kriterier. I vælger mange kommuner selv at stå for transporten i stedet for at udbetale godtgørelse. De fleste kommuner fortolker lovgivningen således, at de kan foretage visitering, i forhold til om borgerne er mobile nok til selv at tage til lægen. Den primære målgruppe er pensionister efter loven om sociale pensioner. 24

25 Kørsel til genoptræning efter sundhedsloven Målgruppen er borgere, der har afsluttet behandling på sygehus med en genoptræningsplan Kommunerne yder befordring eller befordringsgodtgørelse til billigste forsvarlige transportmiddel til borgere, der ikke er i stand til at befordre sig selv. Tilbud om lukket kørsel, buskort eller godtgørelse Randers Kommune har mulighed for at bruge hele spektret af befordringsmuligheder til borgerne. Det vil være naturligt, at borgere fra start har behov for passiv transport, hvorefter transporten skifter til behov for et buskort. Til sidst kan man forestille sig, at borgere kan bruge transporten som en aktiv del af træningen ved at cykle, eventuelt på en cykel udlånt af kommunen. Det er de trænende terapeuters opgave at sikre, at borgerne løbende bliver revisiteret for på et tidspunkt at blive visiteret helt ud af en befordringsordning. Det bør tilstræbes, at visitering til befordring i forbindelse med genoptræning efter sundhedsloven samles på så få personer som muligt for at få en ensartet indledende visitering. Tilbud om kørselsgodtgørelse skal altid tilbydes borgere, der er befordringsberettigede, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for kommunen. Visiterings for kørsel til genoptræning efter sundhedsloven i Randers Kommune I tabellen herunder ses den eksisterende og den fremtidige, som Randers Kommune anbefales at bruge til visitering af kørsel til genoptræning. Automatik i sammenhængen mellem tilbud og kørsel Kørsel til genoptræning efter sundhedsloven Individuel vurdering ved første møde med terapeuten Borgeren vurderes fra gang til gang og visiteres ud når transport kan klares på egen hånd. Løbende revurdering Løbende revurdering. at anvende opsamlingssteder ikke relevant, hvis træning sker på scentre at samkøre med andre borgergrupper. Træning til egen transport, kan indgå som en del af genoptræningen I få tilfælde, hvis det er den økonomisk mest fordelagtige løsning for Randers Kommune Benyttes ikke kørselsaftale med pårørende. 25