Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen"

Transkript

1 Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen Lia E. Bang, Kent Lodberg Christensen, Klavs Würgler Hansen, Karin Skov & Niels Wiinberg Dansk Hypertensionsselskab 2006

2 Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen Dansk Hypertensionsselskab 2006 Lia E. Bang, Kent Lodberg Christensen, Klavs Würgler Hansen, Karin Skov & Niels Wiinberg Formålet med rapporten De seneste år er udgivet detaljerede internationale vejledninger om blodtryksmåling (1,2,3). Dansk Hypertensionsselskab (DHS) har derfor ønsket selskabets tidligere klaringsrapporter om måling af blodtryk opdateret. En stadig voksende datamængde om døgn- og hjemmeblodtryksmåling, siden DHS-rapporterne om døgnblodtryksmåling (1997) og hjemmeblodtryksmåling (1999) udkom, har styrket disse metoders anvendelse og udbredelse. Det er nu dokumenteret, at både døgn- og hjemmeblodtryk har væsentlig bedre reproducérbarhed og forudsiger kardiovaskulære hændelser mere præcist end konsultationsblodtryk. Det er vigtigt, at vi bruger denne information og ikke overbehandler f.eks. patienter med udtalt konsultationshypertension. Alle med hypertension uden ledsagende organskade bør om praktisk muligt før behandlingsstart have udført en døgnblodtryks- eller hjemmeblodtryksmåling for at vurdere, om patienten har betydende konsultationshypertension. Hjemmeblodtryksmåling honoreres særskilt i almen praksis, og der ses en øget anvendelse af undersøgelsen. Det tilrådes i den sammenhæng, at patienterne låner et velvalideret apparat med hukommelse, automatisk opblæsning samt tilhørende instruktion i 3 dage hos egen læge. Gode apparater fås til en meget rimelig pris, ned til ca. 600 kr. De gode automatiske døgnblodtryksapparater er generelt blevet endnu bedre. Specielt er de oscillometriske apparater blevet forfinet yderligere, så både systolisk og diastolisk blodtryk kan bestemmes mere nøjagtigt. Der er dog fortsat et meget stort antal uegnede apparater tilgængelige i handelen, og man bør både som sundhedsfaglig person samt som privatperson og patient sikre sig, at det apparat, man køber, er godkendt. Nærværende rapport indeholder links til steder, hvor apparaternes testresultater kan ses. Der er også en opdateret liste over gode døgn- og hjemmeblodtryksapparater, som er tilgængelige i Danmark. Kvantitativt er den vigtigste nye indikation for døgnblodtryksmåling mistanke om maskeret hypertension, hvor blodtrykket er normalt hos lægen og forhøjet hjemme. På rapportens sidste side opsummeres ændringer i forhold til tidligere anbefalinger sammen med en oversigt, vi har kaldt check din procedure. Det fremgår heraf, at selve udførelsen af blodtryksmålinger kan forenkles. Formidlingen af resultaterne kan også forbedres, så anvendeligheden øges. Konsultationsblodtrykket bør måles systematisk, og den medicinske behandling bør registreres, og det bør fremgå af svarafgivelsen. I nærværende rapport og på DHS hjemmesiden (www.hypertension.suite.dk) findes standardskemaer til beskrivelse af døgnblodtryksmåling og hjemmeblodtryksmåling, som kan hentes fra nettet. Her findes også eksempler på patientinformationer, som er væsentlige for at opnå et godt og brugbart undersøgelsesresultat. Nomenklaturen præges i dag af et virvar af engelske og fordanskede udtryk, hvorfor de væsentligste udtryk er samlet i en ordliste side 6 i rapporten. Vi har i teksten fortrinsvist anvendt eksisterende danske termer. Fejlkilder og tekniske aspekter Blodtryksvariation Blodtrykket påvirkes af en lang række faktorer (tabel 1), hvilket nødvendiggør standardisering, specielt kan nogle patienters nervøsitet ved selve blodtryksmålingen give anledning til betydeligt temporær blodtryksforhøjelse. Det er ikke altid, at denne reaktion udtrættes ved tilvænning. Generelt er konsultationsblodtryk højere, når det måles af 2 læger end af andet sundhedspersonale. Det er velkendt, at blodtrykket stiger mmhg umiddelbart efter cigaret rygning. Rygere, der har været abstinente i timerne før blodtryksmåling, har derimod lidt lavere konsultationsblodtryk end ikke-rygere. Koffeins indflydelse på konsultationsblodtrykket er beskeden og genfindes ikke systematisk i alle undersøgelser. Blodtrykket stiger under fysisk anstrengelse, men hvileblodtrykket er lavere i timerne efter kraftig fysisk aktivitet. Resultatet af blodtryksmåling påvirkes desuden af observatør betingede forhold, og det anvendte apparatur. - Døgnvariation (15 % lavere blodtryk om natten ) - Årstidsvariation (blodtryk højere om vinteren) - Angst og nervøsitet (f. eks. ved selve blodtryksmålingen, white coat effekt, der er størst, hvis lægen måler) - Smerte - Fysisk aktivitet (blodtryk lavere efter hård fysisk aktivitet) - Vandladningstrang - Rumtemperatur - Rygning (blodtryk højere lige efter rygning) - Tidsrum fra sidst indtaget antihypertensiv medicin (through versus peak effekt) - Nylig fødeindtagelse (lavere blodtryk postprandialt især hos ældre) - Position af patienten (i liggende stilling er systolisk blodtryk ca. 8 mmhg højere og diastolisk blodtryk ca. 5 mmhg lavere sammenlignet med siddende stilling) - Position af arm i forhold til hjerteniveau - Understøttet eller frit hængende arm - Parallelle eller korslagte ben (højere ved korslagte ben) - Interarm forskel i blodtryk - Hjerterytmeforstyrrelser (atrieflimren) Tabel 1. Årsager til variation i blodtrykket hos det enkelte individ Reproducerbarhed Reproducerbarheden af enkeltmålinger er ringe, og det er derfor nødvendigt at foretage gentagne bestemmelser eventuelt i form af døgn- eller hjemmeblodtryksmåling for at sikre en pålidelig og klinisk anvendelig fastlæggelse af en persons blodtryksniveau. Såvel metodologisk betingede afvigelser fra måling til måling som den betydelig fysiologiske variation over tid har betydning (4,5,6,7). God reproducerbarhed er særligt vigtigt ved patienter med grænsesignifikant forhøjede værdier. Apparatur Kviksølvmanometre betragtes som referencemetoden til måling af blodtrykket, og det måler altid præcist. Det behøver ingen kalibrering. Kviksølvmanometre til måling af blodtryk er omfattet af bekendtgørelse om medicinsk udstyr nr. 409 af 27/05/2003 bilag 1, ifølge Lægemiddelstyrelsens afdeling for Medicinsk udstyr og er ikke omfattet af Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter nr. 627 af 01/ Der er således ikke nogen gældende lovgivning, som forbyder brug af kviksølvmanometre til måling af blodtryk. Traditionelt har vi opfattet aneroidmanometre noget unøjagtige og med en tendens til drift, men nyere undersøgelser viser, at de moderne instrumenter er nøjagtige indenfor ganske få mmhg, hvis de vedligeholdes regelmæssigt og er således helt på højde med kviksølvmanometre (8,9).

3 Apparatur (fortsat) Til brug ved hjemme- eller døgnblodtryksmåling bør udelukkende anvendes automatiske apparater. Selvom nogle apparater (9,10) ser ud til at holde deres målenøjagtighed over adskillige år, kan der dog med tiden ske en drift i manometrene, som kræver regelmæssig kontrol overfor kviksølvmanometre eller andet kalibreringsudstyr. Til hjemmeblodtryksmåling kan man med fordel anvende apparater med en hukommelse til mindst 18 målinger. Der anvendes to principielt forskellige målemetoder: auskultation og oscillometri, hvor sidstnævnte forekommer hyppigst. Apparaterne har enten mikrofoner der registrerer Korotkoff-lydene eller anvender svingningerne i manchettrykket til bestemmelse af blodtrykket (oscillometri). Målinger med disse apparater er normalt helt på højde med målinger foretaget med manometer og stetoskop forudsat, at apparatet er afprøvet og typegodkendt efter den nye internationale, den engelske eller den amerikanske standard - se senere (11-13). Svagheden ved selv typegodkendte elektroniske manometre er, at de hos enkelte patienter kan måle særdeles afvigende, som kræver regelmæssig kontrol overfor kviksølvmanometre eller andet kalibreringsudstyr. Der findes enkelte godkendte håndsledsblodtryksapparater. Disse kan normalt ikke anbefales, da brugen heraf kræver, at de altid anvendes i hjertehøjde for at måle rigtigt. Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at holdes apparatet f.eks. 13 cm for højt i forhold til patientens hjerteniveau vil blodtrykket måles 10 mmhg for lavt og vice versa. Et andet problem er, at de måler for lave blodtryk ved vasokonstriktion (kolde hænder). Der kan dog være situationer, hvor apparaterne kan anvendes f.eks. ved store overarme, og hvor normal manchetmåling er forbundet med stort ubehag. Hos patienter med betydelige rytmeforstyrrelser (arytmia perpetua, hyppige ekstrasystoler o.l.) er det ikke altid muligt at måle pålideligt og sådanne undersøgelser skal tages med forbehold, selvom variabiliteten og det absolutte blodtryk ved atrieflimren ikke er forskellig før og efter, at patienterne er blevet DC-konverteret (14). Visse apparater med manuel manchetopblæsning kræver, at patienten selv pumper manchetten op. Denne procedure vil i sig selv forøge blodtrykket med op til 10 mmhg, og kan derfor ikke anbefales. Der findes i dag døgnblodtryksapparater, som er kombineret med Holter monitorering og et enkelt yderligere med aktivitets- og pulsbølgehastighedsmåling (Quattrolter). Kvalitetssikring Af hensyn til kvalitetssikring er der internationalt udarbejdet retningslinjer for afprøvning af manuelle og semiautomatiske manometre (2,11,15). De tidligere brugte protokoller fra British Hypertension Society (BHS) (12) og AAMI (13) bruges dog stadig i et vist omfang, men er indarbejdet i den Internationale protokol (11). Der eksisterer også en tysk protokol, som stort set er identisk med den internationale. Man bør kun benytte udstyr, som er godkendt ud fra en eller flere af disse protokoller. Tabel 2 giver en oversigt over apparater, der opfylder disse krav, og som er tilgængelige i Danmark. På det Britiske Hypertensionsselskabs hjemmeside findes en opdateret liste over validerede klinik-, hjemme- og døgnblodtryksapparater: En alternativ side er: Anaeroide manometre og elektroniske blodtryksmålere bør have deres kalibrering kontrolleret som minimum årligt eller efter fald på gulvet. Nogle apparater tillader, at man gør dette selv med et stift rør (flaske) som»arm«, og et kviksølvmanometer forbundet med apparaturet via et y-rør. Andre apparattyper må indsendes til leverandøren, og det samme gælder for de øvrige apparater, hvis kalibreringen ikke er korrekt. Der er de senere år fremkommet elektronisk kalibreringsudstyr, som kan simulere en blodtryksmåling og kan tilkobles de fleste apparater (Cufflink, Bppump2, Smartarm, Simcube). Et udstyr som flere firmaer og medikotekniske afdelinger på hospitalerne råder over. Andre metoder Til måling af ankeltryk anvendes en manchet sammen med enten ultralydsprobe eller strain-gauge. Blodtryksmålere som måler efter andre principper til indirekte kontinuerlig blodtryksmåling, og som 3 tillader analyse af den arterielle kurvefacon, anvendes i anæstesiologien og i forskningsøjemed. Disse fungerer efter Penáz princippet (16) eller via applanationtonometri (17). Manchet Manchetten bør anbringes tætsiddende på overarmen uden at give stase således, at manchettrykket omgående og frit kan forplante sig til det underliggende væv. Manchetten skal anbringes direkte på huden og f.eks. ikke udenpå patientens skjorteærme. Den bør placeres således, at underkanten er et par cm fri af albuebøjningen. Tre manchetstørrelser bør være tilgængelige og vil kunne dække de fleste voksne patienter. Anbefalet størrelse gummiballon se tabel 3. Bredden af gummiballonen er vigtig for målingen og bør ikke afvige mere end 1 cm fra de i tabellen angivende værdier. Gummiballonens længde har ikke så stor indflydelse på resultatet af målingen, men det tilstræbes, at ballonen når helt rundt om armen (15). NB! Stetoskopet må ikke føres ind under manchetten. De fleste hjemmeblodtryksapparater leveres med to eller tre manchetstørrelser. Det er vigtigt ved alle blodtryksmålinger at anvende den rette størrelse manchet, idet for smalle manchetter giver for høje blodtryk, mens det modsatte gælder ved for brede manchetter. Fejlen ligger i størrelsesorden 10/5 mmhg og er størst ved brug af en for smal manchet. (18). Manchetterne til de hel- og halvautomatiske apparater er ofte forsynede med størrelser som afviger fra de anbefalede standardmål. Man bør her følge fabrikanternes anvisning på samhørende manchet- og armstørrelser, som apparaterne er typegodkendt med og det kan ikke anbefales at udskifte disse til andre størrelser. Blodtryksmanchetterne på specielt døgnblodtryksapparaterne bliver udsat for en hård belastning, idet de opblæses hyppigt og sidder varmt og fugtigt. Stoffet og gummiet mørner hurtigt, hvorfor hyppig udskiftning kan være nødvendig (årligt). Ballonernes tæthed bør kontrolleres årligt ved f.eks. at anbringe den omkring et stift rør (flaske) og opblæse den. På et tilkoblet manometer kan man sikre sig, at luften ikke siver ud. Ved apparater med mikrofoner kan disse være skrøbelige og let gå i stykker, hvis ikke der udvises forsigtighed ved af- og påmontering. Mikrofonerne kan være plast- eller nikkelholdige, hvilket kan forårsage udslæt. Hjemme og konsultation Døgnblodtryksapparater A&D UA-767 A&D TM-2421 A&D UA-767 Plus A&D TM-2430 A&D UA-779 Nissei DS-240 A&D UA-787 Nissei DS-250 Microlife 3AC1 Novacor DIASYS Integra Microlife 3BTO Mobil O Graph (version 12) Omron HEM-705IT Schiller BR-102 Omron HEM-711S Spacelabs Omron M4 Spacelabs Omron M5-I Suntech Medical OSCAR 2 Omron M6 Tycos, QuietTrak Visomat comfort 20/40 Tabel 2. Godkendte automatiske blodtryksapparater, som aktuelt markedsføres i Danmark (2006). Armomkreds Gummiballon > 35 cm 15x43 cm ( stor ) cm 12x35 cm ( mellem eller normal ) cm 9x28 cm ( lille ) Tabel 3. Anbefalede manchetstørrelser til blodtryksmåling.

4 Årlig kalibrering af automatisk udstyr: Afgørende. Undersøg hvordan det foretages allerede, når udstyret indkøbes! Lav aftale med medikoteknisk afdeling/et firma om kalibreringstidspunkt. Samtidigt årligt check af manchetterne for tæthed og det overvejes, om de skal udskiftes. Håndledsapparater: Anbefales normalt ikke til diagnostisk blodtryksmåling, da det kræver, at apparatet er i hjertehøjde, samt at arm og hånd ikke er kolde for at kunne måle korrekt. Apparatet kan anvendes, ved store overarme eller hvor normal manchetmåling er forbundet med stort ubehag, i fald forskrifterne overholdes. Selv-opblæste apparater: Frarådes. Ikke-validerede automatiske apparater: Frarådes. Tabel 4. Tekniske aspekter vigtige detaljer eller hjemmeblodtryksmåling. Tilstanden er kun beskedent udforsket. Maskeret hypertension må betragtes som en ægte hypertensiv tilstand med øget risiko for kardiovaskulære tilfælde (43). Hjemmeblodtryk Hjemmeblodtryk er blodtryk målt af patienten i eget hjem under anvendelse af patientaktiverede elektroniske blodtryksapparater. Denne målemetode har vundet stor udbredelse i Danmark, og ydelsen indgår nu i primærsektorens landsoverenskomst (44). Også hjemmeblodtryk er bedre korreleret til hypertensiv organskade (1,2) og til kardiovaskulær prognose (kun tre undersøgelser) (35,45,46). Generelt er dokumentationen for hjemmeblodtryks anvendelighed ringere end for døgnblodtryk, ligesom der er større usikkerhed vedrørende grænserne for normalitet. En enkelt undersøgelse har vist, at behandling vejledt af hjemmeblodtryk medførte højere døgnblodtryk end behandling vejledt af vanlig konsultations blodtryksmåling (47). Baggrund for øget anvendelse af døgn- og hjemmeblodtryk Døgnblodtryk Døgnblodtryk er blodtryk målt over mindst 24 timer under hverdags omstændigheder på arbejde og i patientens hjem med anvendelse bærbart elektronisk blodtryksmåler, der automatisk måler med faste tidsintervaller f.eks. hver minut. Døgnblodtryks- og hjemmeblodtryksmåling har visse fordele (tabel 5). Døgnblodtrykket er betydeligt mere reproducerbart end konsultationsblodtryk (19). Døgnvariationen beskrives bedst som nat/dag ratio og ikke som kategorisk dipper og non-dipper (20). Talrige studier har vist, at døgnblodtrykket korrelerer langt bedre til hypertensiv organskade både ved tværsnits og interventionsundersøgelser (1,2, 21,22). Der er nu også solid dokumentation for at døgnblodtryk bedre prognosticerer kardiovaskulær morbiditet og mortalitet (23-35). Flere studier tyder på, at natblodtrykket er en stærk prediktor for mortalitet og morbiditet (23,28-30,32,34-36). Det må derfor forventes, at natblodtrykket eller nat/dag ratio i nær fremtid vil blive indført som en parameter med klinisk betydning. Der foreligger ikke interventionsundersøgelser hos patienter med forhøjet nat/dag ratio, der kan udtale sig om den prognostiske betydning af forsøg på målrettet reduktion af natblodtrykket. Det er stadig ikke vist, at diagnosticering og behandling vejledt alene ved døgnblodtryksmåling giver en bedre prognose (morbiditet, mortalitet) end tilsvarende baseret alene på konsultationsblodtryk. Tilsyneladende opnås der ved anvendelse af døgnblodtryk frem for konsultationsblodtryk samme slut døgnblodtryk, men under anvendelse af færre antihypertensive præparater (37). Ca. 20 % af patienter med hypertension ved gentagne konsultationsmålinger har normalt døgnblodtryk (1,2). Der har i tidens løb været varierende opfattelser af betydningen af konsultationshypertension. Flere undersøgelser har vist at disse personer ikke har venstre ventrikel hypertrofi, og at risikoen for kardiovaskulære tilfælde i hvert fald på kort sigt er sammenlignelig med personer der har normalt konsultationsblodtryk (23,38,39). Senere undersøgelser har antydet, at konsultationshypertension næppe er en fuldstændig fredelig tilstand, og op til 70 % udvikler hypertension over en årrække med behov for ny døgn- eller hjemmeblodtryksmåling med 1 års interval (40,41). Nogle af disse diskrepanser beror formentlig på, at der tidligere har været varierende definitioner af konsultationshypertension. Jo lavere dagtidsblodtrykket skal være for at diagnosen konsultationshypertension stilles, desto mindre risiko for udvikling af hypertension og hypertensiv organskade (42). Maskeret ( masked ) hypertension optræder hos ca. 10% af den voksne befolkning og kan pr definition kun diagnosticeres ved døgn- 4 Normalværdier for døgn- og hjemmeblodtryk Fortolkningen af konsultationsblodtryk baseres på meget omfattende viden om konsultationsblodtryks prognostiske betydning. Samme type information er kun i begrænset omfang til stede for døgnblodtryk (33-35,48) og hjemme blodtryk (34,49). I stedet er den nuværende opfattelse af normalværdier for døgn- og hjemmeblodtryk (50,51) fremkommet ved beregninger af 95% percentilen af døgnblodtryk eller hjemmeblodtryk udført på personer med definitorisk normalt klinikblodtryk dvs. < 140/90 mmhg (normalværdier se side 5 og 6). Indikationer for døgn- og hjemmeblodtryk Begge metoder er nu generelt anerkendte til klinisk brug i særlige situationer (tabel 6). Hovedindikationen er mistanke om konsultationshypertension, hvor begge metoder kan være vejledende. Problemet er dog, at alle nydiagnosticerede hypertensionspatienter uden påvist hypertensiv organskade i princippet kan mistænkes for at have konsultationshypertension. Det vil derfor ofte være de lokale ressourcer, der afgør, hvor hyppigt døgnblodtryk bliver anvendt eller erstattet af hjemmeblodtryksmåling. Døgnblodtryk Hjemmeblodtryk Større reproducerbarhed ja ja white coat effekt undgås ja ja Er bedre korreleret til hypertensiv organskade Ændring bedre korreleret til behandlingsinduceret ændring i v. ventrikels masse ja Ja (kun få undersøgelser) ja? Kan måle natblodtrykket ja Nej Bedre korreleret til kardiovaskulær prognose ja Ja (kun få undersøgelser) Tabel 5. Fordele ved døgnblodtryk og hjemmeblodtryk sammenlignet med konsultationsblodtryk

5 1: Nydiagnosticeret hypertension uden organskade 2: Mistanke om konsultationshypertension misforhold mellem højt blodtryk og fravær af organskade varierende/grænseforhøjede blodtryk tidligere påvist konsultationshypertension 3: Behandlingsresistent hypertension (mistanke om stor white coat effect ) 4: Mistanke om maskeret hypertension grænseforhøjet blodtryk misforhold mellem normalt blodtryk og tilstedeværelse af hypertensiv organskade 5: Mistanke om natlig hypertension (kun døgnblodtryksmåling relevant) diabetes, nefropathi, autonom neuropathi 6: Symptomer på hypotension (kun døgblodtryksmåling relevant) 7: Blodtrykskontrol når konsultationsblodtrykket er velbehandlet Tabel 6. Indikationer for døgnblodtryksmåling eller hjemmeblodtryksmåling Vejledninger for udførelse og fortolkning af døgn-, hjemme- og konsultationsblodtryk A. Døgnblodtryk Hvis der foreligger arytmi som f.eks. atrieflimren, kan døgnblodtryksmåling være vanskelig. Såfremt prøvemålingerne kan udføres uden for mange fejlrapporter, kan døgnblodtryk forsøges gennemført. Formentlig er EKG-styret auskulatorisk teknik bedst i denne situation (14). Procedure ved ambulant døgnblodtryksmåling Døgnblodtryksmålingen bør udføres på en for personen typisk dag. Grundig mundtlig og skriftlig information fremmer kvaliteten af målingen. For skriftlig patientvejledning se side 9. Med døgnblodtryksapparatet udføres i alt 4 målinger i konsultationen under samme omstændigheder, som når der foretages konventionel konsultationsmåling. Først 2 målinger for at tilvænne sig apparatet, gennemsnittet af de efterfølgende 2 målinger anvendes som konsultationsmålinger (procedure for måling i konsultationen er skitseret side 6). Yderligere anbefales, at patienten venter i konsultationen, indtil apparatet har gennemført den første automatiske blodtryksmåling, idet tekniske problemer erfaringsmæssigt oftest opstår umiddelbart efter påsætningstidspunktet. Under døgnblodtryksmålingen strider ønsket om opnåelse af et stort antal målinger mod ønsket om stor patientkompliance. Et til dels statistisk begrundet krav om mindst 21 anvendelige jævnt fordelte målinger over døgnet, heraf mindst 7 anvendelige målinger om natten nødvendiggør, at der måles hvert min om dagen og hvert min om natten. Dag og nattid bør defineres individuelt (6), og patienterne bør derfor rapportere hvilke perioder, som skal regnes med til dagen hhv. natten (se patientvejledningen side 9). Tolkning af ambulant døgnblodtryksmåling Det skal først sikres, at der er det nødvendige antal vellykkede målinger. Det anbefales, at apparatets målinger i konsultationen slettes før gennemsnit beregnes. Automatisk beregnes via medfølgende software gennemsnit for dagtiden, nattiden og for hele måleperioden. Faldet fra dag til nat er normalt større end 10 % for både systolisk og diastolisk blodtryk. Det gennemsnitlige dagblodtryk er ca. 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket. (52,53). Jo højere blodtryk jo større forskel. Ved lave blodtryksværdier (<130/80 mmhg) er der god overensstemmelse (54). På dette grundlag er arbejdsgruppen nået frem til, at der ikke er behov for at korrigere ved lave blodtryksværdier. Ideelle behandlingsmål for døgnblodtryk: Ukompliceret hypertension Diabetes eller parenkymatøs nyresygdon Dag < 135 / 85 mmhg < 130 / 80 mmhg Nat < 120 / 70 mmhg < 115 / 65 mmhg Svarafgivelse bør være informativ, forståelig og let sammenlignelig med tidligere og senere døgnblodtryksmålinger. Side 10 ses et eksempel på, hvordan en svarafgivelse kan se ud. B. Hjemmeblodtryksmåling Arbejdsgruppen finder, at de vejledninger der foreligger, om hvordan man skal udføre en hjemmeblodtryksmåling, er mangelfuldt dokumenteret (2,55). Det aktuelle forslag bygger således på arbejdsgruppens gennemgang af litteraturen og på gruppens erfaringer inden for området. I fald der foreligger arytmi som f.eks. atrieflimren anbefales det at undlade hjemmeblodtryksmåling, da resultatet næppe vil være validt. Procedure ved hjemmeblodtryksmåling Der måles to blodtryk i konsultationen med henblik på, at patienten kan vænne sig til apparatet, og så apparatet kan indstille sig efter den aktuelle patient. Herefter måles to blodtryk, og gennemsnittet af disse anvendes som konsultationsblodtrykket. Proceduren for måling af konsultationsblodtryk er skitseret side 6. Personen skal være motiveret og instrueret grundigt. Målingerne bør udføres på 3 for personen typiske dage. En skriftlig vejledning samt et skema til optegnelse af blodtryksværdier og tidspunkter for målingerne udleveres (med mindre apparatet lagrer målingerne automatisk i hukommelse) og gennemgås med patienten (se et udfyldt skema på svarafgivelsen, side 11). Patienten skal udføre en måling i konsultationen, således at det sikres, at patienten selv kan udføre en måling korrekt. Tolkning af hjemmeblodtryksmåling De af patienten nedskrevne blodtryk kontrolleres med apparatets hukommelse. Resultatet af blodtryksmålingen angives som et gennemsnit af de to sidste dages målinger. På Dansk Hypertensionsselskabs hjemmeside findes et skema, hvor blodtryksværdierne kan indtastes og gennemsnittet beregnes automatisk. Vurderingen af hjemmeblodtryk foretages således ud fra et gennemsnit af 12 målinger for såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk. Det gennemsnitlige hjemmeblodtryk er ca. 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket. Jo højere blodtryk desto større forskel, mens der ved lave blodtryksværdier (<130/80 mmhg) er god overensstemmelse (56). På dette grundlag er arbejdsgruppen nået frem til, at der ikke er behov for at korrigere ved lave blodtryksværdier. Ideelle behandlingsmål for hjemmeblodtryk: Ukompliceret Diabetes eller hypertension parenkymatøs nyresygdon < 135 / 85 mmhg < 130 / 80 mmhg Svarafgivelse bør være informativ, forståelig og let sammenlignelig med tidligere og senere hjemmeblodtryksmålinger. Side 11 ses et eksempel på, hvordan en svarafgivelse kan se ud. 5

6 90 C. Konsultationsblodtryk Generelt Konsultationsblodtryk er blodtryk målt af sundhedspersonale ved patientens fremmøde i konsultationen. Der anvendes auskultatorisk blodtryksmåling eller elektroniske apparater. Anbefaling til manuel blodtryksmåling er fortsat at bruge et kviksølvmanometer, men brug af aneroidmanometre og godkendte automatiske blodtryksapparater er ofte fuldt på højde med kviksølvmanometre under forudsætning af, at apparaterne er godkendte, og at de kalibreres, som anbefalet. Procedure ved konsultationsblodtryksmåling Højre eller venstre arm For at afsløre en armforskel måles ét blodtryk på den ene arm, to på den anden arm, ét blodtryk på første arm. Såfremt forskellen på gennemsnittet af de to målinger er mere end 20 mmhg systolisk eller 10 mmhg diastolisk anvendes armen med den højeste værdi til fremtidig blodtryksmåling. Palpatorisk måling Udføres en indledende palpatorisk måling første gang kan et eventuelt et auskultatorisk hul ( gap ) afsløres (ses sjældent). Instruktion af patient Patienten må ikke tale under målingen. For andre faktorer der påvirker målingen, se tabel 1. Position af patient Patienten skal være placeret behageligt siddende ikke liggende i et roligt rum ved stuetemperatur i stol med ryglæn uden korslagte ben (se tabel 1). Hos ældre og patienter med diabetes bør blodtrykket også måles i stående stilling efter 3-5 minutter for at afsløre ortostatisk blodtryksfald (fald i systolisk tryk på 30 mmhg eller mere). Position af arm Afslappet skulder samt underarm placeret understøttet let flekteret, således at manchetten sidder i hjertehøjde. Placering af manchet Manchetten bør sidde tæt uden at stramme på overarmen. Manchetten skal anbringes direkte på huden og ikke f.eks. udenpå patientens skjorteærme. Den bør placeres således, at underkanten er et par cm fri af albuebøjningen. Måling Blodtrykket måles efter, at patienten har været i ro i 5 minutter. Det anbefales, at patienten i hvileperioden er placeret over for den, der skal tage blodtrykket, og at manchetten er påmonteret, for at minimere white coat effekten. Anvendes kviksølvmanometer placeres stetoskopets membran udfor a. brachialis umiddelbart distalt for manchetten. Manchetten opblæses hurtigt (over nogle sekunder) til et tryk ca. 30 mmhg over det palpatoriske systolisk tryk. Der anvendes udluftningshastighed på 2 mmhg per hjerteslag. Systolisk tryk registreres ved Korotkoff fase I, hvor lyden høres første gang. Det diastoliske tryk registreres ved Korotkoff fase V, hvor lyden forsvinder helt. I fald lyden ikke forsvinder aflæses ved Korotkoff fase IV, hvor lyden ændrer karakter. Hvis Korotkofflydene ikke høres tydeligt, kan det være en fordel at blæse manchetten hurtigt op, og eventuelt foretage opblæsning med armen eleveret, for herefter at sænke den under udluftningen, eller alternativt forsøge med oscillometrisk automatisk apparat. Ved arytmier, f.eks. atrieflimren eller hyppige ekstrasystoler anvendes gennemsnittet af fem målinger. Måleresultatet nedskrives umiddelbart. Antal målinger Der måles mindst to blodtryk. Gennemsnittet af de to sidste målinger anvendes. Hvis blodtrykkene afviger mere end fem mmhg fra hinanden foretages flere målinger. Tolkning af konsultationsblodtryksmåling Systolisk (mmhg) Diastolisk (mmhg) Normalt blodtryk < 140 og < 90 Grad 1 (mild hypertension) eller Grad 2 (moderat hypertension) eller Grad 3 (svær hypertension) 180 eller 110 Isoleret systolisk hypertension 140 og < 90 Tabel 7. Definition og klassifikation baseret på konsultationsblodtryk (2). Ved diabetes eller parenkymatøs nyresygdom er grænsen for et normalt blodtryk < 130/80 mmhg. Almindeligt anvendte engelske udtryk Ambulatory blood pressure = døgnblodtryk = 24-timers blodtryk: Blodtryk målt over mindst 24 timer under hverdagsomstændigheder på arbejde og i patientens hjem med anvendelse af bærbart elektronisk blodtryksmåler, der automatisk måler med faste tidsintervaller. Home blood pressure = self measured blood pressure = hjemmeblodtryk: Blodtryk målt af patienten i eget hjem under anvendelse af patient aktiverede elektroniske blodtryksapparater. Clinic blood pressure = office blood pressure = konsultationsblodtryk = klinikblodtryk: Blodtryk målt af sundhedspersonale ved patientens fremmøde i konsultationen. Der anvendes auskultatorisk blodtryksmåling med kviksølvsmanometer eller elektroniske apparater. White coat hypertension = isolated office hypertension = kittel hypertension = konsultationshypertension: Tilstede såfremt klinikblodtryk ved gentagne målinger 140/90 mmhg og dagtidsgennemsnit eller hjemmeblodtryk < 135/85 mmhg White coat effect = konsultationseffekt: Konsultationsblodtryk minus dagtidsgennemsnit eller konsultationsblodtryk minus hjemmeblodtryk Masked hypertension = isolated ambulatory hypertension = maskeret hypertension: Tilstede såfremt klinikblodtryk < 140/90 mmhg og dagtidsgennemsnit eller hjemmeblodtryk 135/85 mmhg. Dipper: Faldet i blodtryk om natten 10 % af dagtidsblodtrykket dvs. nat/dagblodtryk U<U %. Non-dipper: Faldet i blodtryk om natten < 10 % af dagtidsblodtrykket dvs. nat/dagblodtryk > 90 %. 6

7 Litteratur 1. Pickering TG, Hall JE, Appel LJ, Falkner BE, Graves J, Hill MN et al. Recommendations for blood pressure measurement in humans and experimental animals. Part 1: Blood pressure measurement in humans. Hypertension 2005;45: European Society of Hypertension recommendations for conventional, ambulatory and home blood pressure measurement. O Brien E, Asmar R, Beilin L, Imai Y, Mallion J-M, Mancia G et al. J Hypertens 2003;21: O Brien E, Asmar R, Beilin L, Imai Y, Mancia G, Mengden T. Practice guidelines of the European Society of Hypertension for clinic, ambulatory and self blood pressure measurement. J. Hypertens 2005; 23: Sakuma, Imai Y, Nagai K, Watanabe N, Sakuma H, Minami N, Satoh H, Abe K.Reproducibility of home blood pressure measurements over a 1-year period.am J Hypertens 1997;10: Mancia, Ulian L, Parati G, Trazzi S. Increase in blood pressure reproducibility by repeated semi-automatic blood pressure measurements in the clinic environment. J Hypertens 1994;12: Trazzi S, Mutti E, Frattola A, Imholz B, Parti G, Mancia G. Reproducibility of noninvasive and intraarterial blood pressure monitoring: implications for studies on antihypertensive treatment. J Hypertens 1991;9: Mansoor GA, McCabe EJ, White WB. Long-term reproducibility of ambulatory blood pressure. J Hypertens 1994;12: Canzanello VJ, Jensen PL, Schwartz GL. Are aneroid sphygmomanometers accurate in hospital and clinic settings? Arch Intern Med. 2001;161(5): Graves JW, Tibor M, Murtagh B, Klein L, Sheps SG. The Accoson Greenlight 300, the first non-automated mercuryfree blood pressure measurement device to pass the International Protocol for blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit. 2004;1: Amoore JN, Dewar D, Gough K, Padfield PL. D Spacelabs ambulatory non-invasive blood pressure recorders measure blood pressure consistently over several years use?. Blood press Monit 2005;10 (1): O Brien E, Pickering T, Asmarc R, Myers MG, Parati G, Staessen J et al.and with the statistical assistance of Neil Atkinsa and William Gerink, on behalf of the Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. International Protocol for validation of blood pressure measuring devices in adults. Blood Pressure Monitoring 2002;7: O Brien E, Petrie J, Litter W, de Swiet M, Padfield PL, Altman DG et al. The British Hypertension Society protocol for the evaluation of blood pressure measuring devices. J Hypertens 1993;11 (suppl 2): S43-S American National Standard, Standard for Electronic or Automated Sphygmomanometers, ANSI/AAMI Sp Arlington: Association for the Advancement of Medical Instrumentation Olsen R, Amlie A, Omvik P. Twenty-four-hour ambulatory blood pressure monitoring in atrial fibrillation. Blood Press Monit 2002; 3: O'Brien E, Waeber B, Parati G, Staessen J, Myers MG on behalf of the European Society of Hypertension Working Group on Blood Pressure Monitoring. Blood pressure measuring devices: recommendations of the European Society of Hypertension. BMJ 2001;322: Penaz J, Voigt A, Teichmann W.Contribution to the continuous indirect blood pressure measurement. Z Gesamte Inn Med 1976;31(24): Drzewiecki GM, Melbin J, Noordergraaf A.J Arterial tonometry: review and analysis. Biomech 1983;16(2): Bakx C, Oerlemans G, van den Hoogen H, van Weel C, Thien T. The influence of cuff size on blood pressure measurement.j Hum Hypertens 1997;11(7): Coats AJS. Reproducibility or variability of casual and ambulatory blood pressure: implication for clinical trials. J Hypertens 1990; 8 (suppl 6): S17-S Mochizuki Y, Okutani M, Donfeng Y, Iwasaki H, Takusagawa M, Kohno I et al. Limited reproducibility of circadian variation in blood pressure dippers and nondippers. Am J Hyp 1998; 11: Mancia G, Zanchetti A, Agebiti-Rosei E, Benemio G, De Cesaris R, Fogari R et al. Ambulatory blood pressure is superior to clinic blood pressure in predicting treatment induced regression of left ventricular hypertrophy. Circulation1997;95: Fagard R, Staessen JA, Thijs L. Relationships between changes in left ventricular mass and in clinic and ambulatory blood pressure response to antihypertensive treatment. J Hypertens 1997; 15: Verdecchia P, Porcellati C, Schillaci G, Borgiogni C, Ciucci A, Battistelli M et al. Ambulatory blood pressure. An independent predictor of prognosis in essential hypertension. Hypertension 1994;24: Mann S, Millar Craig MW, Raftery EB. Superiority of 24- hour measurement of blood pressure over clinic values in determining prognosis in hypertension. Clin Exp Hypertens [A] 1985; 7: Perloff D, Sokolow M, Cowan R, Juster RP. The prognostic value of ambulatory blood pressure measurements: further analyses. J Hypertens 1989;7 (suppl 3):S3-S Khattar RS, Senior R, Lahiri A. Cardiovascular outcome in white-coat versus sustained mild hypertension. A 10 year follow-up study. Circulation 1998; 8: Redon J, Campos C, Narciso ML, Rodicio JL, Pascual JM, Ruilope LM. Prognostic value of ambulatory blood pressure monitoring in refractory hypertension. A prospective sudy. Hypertension 1998;31: Staessen JA, Thijs L, Fagard R, O Brien ET, Clement D, De Leew PW et al. Predicting cardiovascular risk using conventional vs ambulatory blood pressure in older patients with systolic hypertension. JAMA 1999;282: Kario K, Shimada K, Schwartz JE, Matsuo T, Hoshide S, Pickering T. Stroke prognosis and abnormal nocturnal blood pressure in older hypertensives. Hypertension 2001;38: Ohkubo T, Hosawa A, Yamaguchi J, Kikuya M, Ohmori K, Michimata M et al. Prognostic significance of the nocturnal decline in blood pressure in individuals with and without high 24-h blood pressure: the Ohasama study. J Hypertens 2002;20: Clement DL, De Buyzere ML, De Bacquer DA, de Leeuw PW, Duprez DA, Fagard RH et al. Prognostic value of ambulatory blood-pressure recordings in patients with treated hypertension. N Eng J Med 2003;348: Wing LMH, Reid CM, Ryan P, Beilin LJ, Brown MA. Night ambulatory blood pressure predicts outcome in the second Australian national blood pressure study (abstract). J Hypertens 2004;22 (suppl 2); S Hansen TW, Jeppesen J, Rasmussen S, Ibsen H, Torp- Pedersen C. Ambulatory blood pressure and mortality. A population based study. Hypertension 2005;45: Dolan E, Stanton A, Hinedi K, Atkins N, McClory S, Den Hond E et al. Superiority of ambulatory over clinic blood pressure measurement in predicting mortality. The Dublin outcome study. Hypertension 2005;46:

8 35. Sega R, Facchetti R, Bombelli M, Cesana G, Corrao G, guido G et al. Prognostic value of ambulatory and home blood pressures compared with office blood pressure in the general population. Follow-up results from the Pressioni Arteriose Monitorate E Loro Associazioni (PAMELA) study Circulation 2005;111: Nakano S, Fukuda M, Hotta F, Ito T, Ishii T, Kitazawa M et al. Reversed circadian blood pressure rhytm is associated with occurences of both fatal and nonfatal vascular events in NIDDM subjects. Diabetes 1998; 47: Staessen JA, Byttebier G, Buntinx F, Celis H, O Brien ET, Fagard R. Ambulatory Blood Pressure Monitoring and Treatment of Hypertension JAMA 1997;278: Sega R, Trocino G, Lanzarotti A, Carugo S, Cesana G, Schiavina R et al. Alterations of cardiac structure in patients with isolated office, ambulatory or home hypertension. Circulation 2001; 104; Hoegholm A, Kristensen KS, Bang LE, Nielsen JW, Madsen NH. Left ventricular mass and geometry in patients with established hypertension and white coat hypertension. Am J Hyp 1993;6: Bidlingemeyr I, Burnier M, Bidlingemeyr M, Waeber B, Brunner HR. Isolated office hypertension: a prehypertensive state? J Hypertens 1996;14: Gustavsen PH, Hoegholm A, Bang LE, Kristensen KS. White coat hypertension is a cardiovascular risk factor: a 10 year follow-up study. J Hum Hypertens 2003;17: Verdecchia P, Schillaci, Borgioni C, Ciucci A, Porcellati A. White coat hypertension: not guilty when correctly defined. Blood Press Monit 1998;3: Palatini P. Masked hypertension: how can the condition be detected? Blood Press Monit 2004; 9: Thorsen T, Dalsted R. Det første år med hjemmeblodtryk i almen praksis. Ugeskr Læger 2005; 167: Ohkubo T, Imai Y, Tsuji I, Nagai K, Sakuma M, Watanabe N et al. Home blood pressure measurement has a stronger predictive power for mortality than does screening blood pressure measurement: a population-based observation in Ohasama, Japan. J Hypertens 1998;16: Bobrie G, Chatellier G, Genes N, Clerson P, Vaur L, Vaisse B. Cardiovascular prognosis of masked hypertension detected by blood pressure self-measurement in elderly treated hypertensive patients. JAMA 2204; 219: Den Hond E, Staessen JA Celis H, Fagard R, Keary L, Vandenhoven G et al. Treatment of hypertension based on home or office blood pressure the THOP trial. Blood Press Monit 2004;9: Kikuya M, Ohkubo T, Asayama K, Metoki H, Obara T, Saito S et al. Ambulatory blood pressure and 10-year risk of cardiovascular and noncardiovascular mortality: the Ohasama study. Hypertension 2005;45: Tsuji I, Imai Y, Nagai K, Ohkubo T, Watanabe N, Minami N et al. Proposal of reference values for home blood pressure measurement. Prognostic criteria based on a prospective observation of the general population I Ohasama, Japan. Am J Hyp 1997;10: Kutznetsova T, Emelianov D, Staessen JA. Normality of ambulatory blood pressure. Blood Press Monit 1999;4: Staessen JA, Thijs L and the participants of the first international consensus conference on blood pressure self measurement. Development of diagnostic thresholds for automated self-measurement of blood pressure in adults. Blood Press Monit 2000;5: Mancia G, Sega R, Bravi C, De Vito G, Valagussa F, Cesana G et al. Ambulatory blood pressure normality: results from the Pamela study. J Hypertens 1995;134: Wiinberg N, Høegholm A, Christensen HR, Bang LE, Mikkelsen KL, Nielsen PE et al. 24-h ambulatory blood pressure in 352 normal Danish subjects, related to age and gender. Am J Hypertens 1995;8: Hansen KW, Poulsen PL, Ebbehøj E, Mogensen CE. What is hypertension in diabetes? Ambulatory blood pressure in 137 normotensive and normoaalbuminuric Type 1 diabetic patients. Diabetic Medicine 2001;18: Mengden T, Chamontin B, Chau NGP, Gamiz JLP, Chanudet X and the participants of the first International Consensus Conference on Blood Pressure Self- Measurement. User procedure for self-measurement of blood pressurte. Blood Press Monit 2000;5: Verberk WJ, Kroon AA, Kessels AGH, de Leeuw PW. Home blood pressure measurement. JACC 2005;46:

9 Eksempler på patientvejledninger A. Eksempel på patientvejledning til døgnblodtryksapparat Formål: At foretage en præcis vurdering af dit blodtryk under hverdagsomstændigheder. Forberedelse: 1) Det er praktisk hvis du møder med løstsiddende tøj på overkroppen f.eks. en T shirt. 2) Regn med at det tager ca. ½ time at vise dig apparatet og montere det. 3) Det er meningen at målingen skal finde sted en ganske almindelig dag hvor du foretager dig det du plejer derhjemme eller på arbejde, blot kan du ikke dyrke sport i måledøgnet. Praktiske forhold: 1) Sygeplejersken klargør og programmerer apparatet samt foretager prøvemålinger 2) Blodtryksmanchetten på overarmen forbindes med en gummislange til måleapparatet, der hænger i en rem ved den modsatte hofte. 3) Målingerne foregår automatisk, så man skal normalt ikke røre ved knapperne før døgnet er ovre og apparatet slukkes 4) Om dagen fra kl måler apparatet hvert kvarter. Der kommer to bip før målingen og ét bip, når den er færdig. Det er meget Uvigtigt Uat armen holdes fuldstændigt i ro og er nogenlunde strakt mens målingen foregår. I tilfælde af fejlmåling kommer der en kort række bip og apparatet måler om efter ca. 2 minutter. 5) Om natten fra kl måler apparatet hver halve time og apparatet bipper ikke. Det er en fordel at vikle apparatet ind i et håndklæde om natten så du forstyrres mindst muligt. 6) Apparatet kan slukkes ved at tage det ud af hylsteret og slukke på den sorte knap på siden. Hvis man tænder igen, fortsættes målingen. Hukommelsen slettes ikke, fordi man slukker. En igangværende måling kan afbrydes ved tryk på den blå knap foroven. Hvad skal jeg gøre hvis apparatet måler om gang på gang? Hvis målingen mislykkes, skyldes det ofte uro. Apparatet vil herefter selv gentage målingen efter få minutter. Ved hyppige og generende ommålinger prøv da først, at holde armen helt i ro. Hjælper det ikke, kan du forsøge at ændre lidt på placeringen af manchetten. Hjælper det heller ikke, må du tage apparatet af og slukke for det. B. Eksempel på patientvejledning til hjemmeblodtryksapparat Din læge har bedt dig om at måle dit blodtryk i dine vante omgivelser. Denne vejledning viser, hvordan du skal måle dit blodtryk hjemme. For at få en brugbar blodtryksmåling er det vigtig at følge og overholde nedenstående vejledning. Du må ikke ryge i de sidste 30 minutter, før du måler blodtrykket. Blodtrykket måles 2 gange om dagen. Blodtrykket måles lige før morgenmaden og lige før aftensmaden. Der måles 3 blodtryk, hver gang du måler blodtrykket. I alt måles 6 blodtryk per dag. Blodtrykket måles 3 dage i træk. Blodtrykket må ikke måles på andre i den periode, hvor du har apparatet. Selve blodtryksmålingen Blodtrykket måles på den arm din læge har anvist dig. Armen skal være blottet, og der må ikke være tøj, der strammer på armen. Du skal sidde bekvemt tilbagelænet mod rygstøtte i en stol uden korslagte ben ved siden af et bord. Manchetten placeres på overarmen et par centimeter over albuebøjningen med luftslangen i midten og ned ad. Manchetten må ikke stramme. En finger skal ubesværet kunne være mellem manchet og overarmen. Armen skal hvile på et bord. Apparatet tændes som anvist af lægen Du skal hvile i 5 minutter og have lejlighed til at sidde uforstyrret. Du må ikke tale eller bevæge dig under målingen. Startknappen aktiveres, som anvist af lægen. Apparatet foretager selv målingen. Når blodtryksmålingen er færdig, står der tre tal på skærmen. Det høje blodtryk (systoliske) og det lave blodtryk (diastoliske) samt pulsen. De to første tal skal noteres på det skema, din læge har givet dig. Badning: Apparatet tåler ikke vand. Du må derfor ikke tage bad med mindre du forinden afmonterer apparatet og slukker for det. Efter bad monteres det hele igen og apparatet tændes. Vejledning til montering af apparatet, hvis det har været taget af: Manchetten placeres direkte på huden på overarmen, så pilen på manchetten er synlig og peger ned mod lillefingersiden af albuebøjningen. Manchetten lukkes netop så stramt, at den ikke kan glide op og ned ikke, så den generer mellem målingerne. Gummislangen føres ind under ærmet og trækkes ud i nakken. Slangens studs føres gennem hullet i stofhylsteret og skrues fast i apparatet. Bilkørsel: Det er ikke tilrådeligt at der foretages målinger hvis du er chauffør. Apparatet bør derfor være slukket. Efter døgnblodtryksmålingen Målingen skal finde sted over 24 timer. Når måledøgnet er slut slukkes apparatet, og det hele afmonteres. Ofte aftaler vi dog at sygeplejersken afmonterer apparatet, når du kommer i klinikken for at aflevere det. Det er vigtigt at aflevere apparatet til det aftalte tidspunkt, da der står en ny person parat til at modtage dit apparat. Af hensyn til fortolkning af resultatet, vil vi bede dig om at anføre sovetider nedenfor. NAVN: Jeg gik i seng kl.: Jeg stod op kl.: Bemærkninger: 9

10 Døgnblodtryksmåling (eksempel på svarafgivelse) Navn cpr. Dato: / 20 Rekvirent (adresse) 300 mmhg (puls) Tid i timer Konsultationsblodtryk, gennemsnit, mmhg Døgnblodtryk, gennemsnit, mmhg Systolisk 147 < 140 (DM, PN < 130) Systolisk, dag 127 < 135 (DM, PN <130) Diastolisk 90 < 90 (DM, PN < 80) Diastolisk, dag 84 < 85 (DM, PN < 80) Puls, dag 85 DM = Diabetes mellitus PN = parenkymatøs nyresygdom Systolisk, nat 111 < 120 (DM, PN < 115) Diastolisk, nat 70 < 70 (DM, PN < 65) Puls, nat 71 MEDICIN Centyl m/kcl 2,5 mg x 1, ramipril 5 mg x 1, amlodipin 5 mg x 1. INDIKATION 27-årig kvinde med vedvarende forhøjet blodtryk hos egen læge trods 3-stofsbehandling. BESKRIVELSE / KONKLUSION Normalt døgnblodtryk med normal døgnrytme og betydende white coat effekt. Kan med fordel kontrolleres med døgn- eller hjemmeblodtryksmålinger fremover. Ansvarlig for målingen: Gennemset af læge: 10

11 Hjemmeblodtryksmåling (eksempel på svarafgivelse) Navn cpr. Dato: / 20 Rekvirent (adresse) Måling 1 Måling 2 Måling 3 Gennemsnit Dag 1, morgen 142 / / / 102 Dag 1, aften 126 / / / 78 Dag 2, morgen 127 / / / /79 Dag 2, aften 134 / / / / 77 Dag 3, morgen 124 / / / / 96 Dag 3, aften 131 / / / / 84 Gennemsnit af dag / 84 Konsultationsblodtryk, gennemsnit, mmhg Hjemmeblodtryk, gennemsnit, mmhg Systolisk 147 < 140 (DM, PN < 130) Systolisk 127 < 135 (DM, PN <130) Diastolisk 90 < 90 (DM, PN < 80) Diastolisk 84 < 85 (DM, PN < 80) DM = Diabetes mellitus PN = parenkymatøs nyresygdom MEDICIN Centyl m/kcl 2,5 mg x 1, ramipril 5 mg x 1, amlodipin 5 mg x 1 INDIKATION 27-årig kvinde med vedvarende forhøjet blodtryk hos egen læge trods 3-stofsbehandling. BESKRIVELSE / KONKLUSION Normalt hjemmeblodtryk og betydende white coat effekt. Kan med fordel kontrolleres med døgn- eller hjemmeblodtryksmålinger fremover. SUPPL. BESKRIVELSE (ORTOSTATISK BLODTRYK m.m.): Ansvarlig for målingen: Gennemset af læge: 11

12 Check din procedure DØGNBLODTRYK Forberedelse Det sikres, at patienten er motiveret. Der udleveres skriftlig og gives mundtlig information. En typisk dag vælges. Patienten instrueres i at notere tidspunkt for start på nat hhv. dag under målingen. En typisk dag vælges. Selve målingen Der udføres 4 målinger med apparatet i konsultationen: 2 tilvænningsblodtryk herefter 2 blodtryk til beregning af konsultationsblodtrykket. Apparatet aktiveres. Patienten bliver i venteværelset til apparatet har udført den første automatiske måling. Eventuelle problemer løses. Apparatet returneres, aflæses og der udfærdiges en rapport med beskrivelse (se eksempel). HJEMMEBLODTRYK Forberedelse Det sikres, at patienten IKKE har atrieflimren eller anden betydende arytmi, og at patienten er motiveret. Der udleveres skriftlig og gives mundtlig information om, hvordan målingerne udføres og bogføres. En typisk dag vælges. Selve målingen Der udføres 4 målinger med apparatet i konsultationen: 2 tilvænningsblodtryk herefter 2 blodtryk til beregning af konsultationsblodtrykket. Det sikres, at patienten kan udføre en måling korrekt. Apparatet returneres, aflæses og de af patienten nedskrevne resultater kontrolleres med apparatets hukommelse. Der udfærdiges en rapport med beskrivelse (se eksempel). KONSULTATIONSBLODTRYK Forberedelse Undgå rygning lige før målingen. Patienten afslappet efter 5 min hvile, og i hvileperioden placeret over for den, der tager blodtrykket med manchetten monteret for at minimere white coat effekten. Behagelig rumtemperatur, siddende med ryggen ret, tilbagelænet og uden korslagte ben. Armene let flekterede og understøttede. Der tales ikke under målingerne. Manchet i hjertehøjde særligt vigtigt ved håndledsapparat, hvor den flekterede arm hviles med albuen på et bord. Rigtig manchetstørrelse (se tabel 3). Placeres direkte på huden. Kviksølvsmanometer bør anvendes. Andre validerede manometre kan anvendes. Selve målingen Ved kviksølvsmanometer: stetoskopet placeres nedenfor manchetten. Der anvendes Korotkofffase 1 og 5 (pulslydens fremkomst og forsvinden). Hurtig opblæsning af manchetten (få sekunder) til ca. 30 mmhg højere end forventet systolisk tryk, udluftning med 2 mmhg pr. hjerteslag. Der måles mindst to blodtryk. Blodtrykket noteres umiddelbart efter hver måling. Ved mere end 5 mmhg afvigelse foretages flere målinger. Gennemsnittet af de to sidste målinger anvendes. Ved arytmi (atrieflimren, extrasystoli) anvendes gennemsnit af 5 målinger. Ved automatisk apparat: Der udføres mindst 4 målinger. Gennemsnittet af de sidste to målinger anvendes. Ændringer i forhold til tidligere anbefalinger Mere døgn- og hjemmeblodtryksmåling Såvel døgn- og hjemmeblodtryksmåling bør være standardmetoder, som er tilgængelige for alle, som håndterer patienter med arteriel hypertension. Bestemmelse af udgangsniveau før behandlingsstart og styring af titrering af den medicinske behandling kan foregå langt bedre med disse redskaber, som har langt større reproducerbarhed end konsultationsblodtryk. Særligt ældre med svimmelhed under antihypertensiv behandling bør have tilbuddet og evt. have udført målinger hjemme uden behandling ved mindste tvivl om behandlingsbehovet. Både døgn- og hjemmeblodtryksmåling er nu vist at forudsige kardiovaskulære hændelser mere præcist end konsultationsblodtryksmålinger. Nye indikationer for døgnblodtryksmåling Kvantitativt vigtigste nye indikation er mistanke om maskeret hypertension, hvor blodtrykket er normalt hos lægen og forhøjet hjemme. Mistanken opstår ved organforandringer (f.eks. venstre ventrikelhypertrofi, proteinuri eller udtalte øjenforandringer) og normalt konsultationsblodtryk. Fænomenet er hyppigt og forbundet med en alvorlig prognose alvorligere end tilfældet er ved det modsatte fænomen konsultationshypertension, hvor blodtrykket er forhøjet hos lægen men normalt hjemme. Forenklet startprocedure fælles for døgn- og hjemmeblodtryksmåling Ved start i konsultationen udføres 4 målinger med apparatet: 2 tilvænningsblodtryk, herefter 2 blodtryk til beregning af konsultationsblodtrykket. Kontrolmålinger med kviksølvsmanometer findes ikke nødvendige forudsat, at der anvendes godkendte apparater. Bedre patientinformation og resultatformidling tilrådes ved døgn- og hjemmeblodtryksmåling Det øger brugbarheden af resultaterne, at notere både gennemsnit af dag- og natblodtryk samt konsultationsblodtryk og forudsætningerne (medicinsk behandling) for målingen. Kviksølv eller automatik i konsultationen? Andre apparater end kviksølvmanometre kan anvendes til diagnostisk blodtryksmåling i konsultationen. De bør dog være egnede (godkendte) og kalibrerede og manchetten bør checkes årligt for at bevare nøjagtigheden. Måling på begge arme første gang men kun 4 blodtryk i alt Proceduren, første gang patienten skal have målt blodtryk, er forenklet. Der måles et blodtryk på den første arm, to blodtryk på den anden arm og endnu ét på den første. Ved forskel i gennemsnit på > 20 mmhg systolisk eller 10 mmhg diastolisk anvendes fremover armen med det højeste gennemsnit. Første gang Der måles ét blodtryk på den første arm, to blodtryk på den anden arm og endnu ét på den første. Ved forskel i gennemsnit på > 20 mmhg systolisk eller 10 mmhg diastolisk anvendes fremover armen med det højeste gennemsnit. 12

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab

Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab Kommissorium: Forfattere: Kent Lodberg Christensen, Aarhus Universitetshospital Tine Willum Hansen, Steno Diabetes Center Niels Wiinberg,

Læs mere

Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning

Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning Kan bruges med 3 størrelser manchetter 1 Beskrivelse af apparatet Tolkning af symboler Luftstuds Indstillinger Ur Display Memory/ hukommelse Symboler

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning

Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning DA 1 WatchBP Office Target er lavet med indbyggede blodtryks-mål for at give nemme, nøjagtige og pålidelige blodtryksmålinger. Den følger

Læs mere

Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker

Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker A&D Blodtryksmåler type UA-767 PBT-Ci Dokument kontrol: Dokument navn: Teknisk vejledning TDC UA-767PBT-Ci

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor Læs venligst hele manualen før ibrugtagning, og det er selvsagt vigtigt at instruktionerne følges meget nøje. Modellen kan også leveres med løse pads, med hvilke det er muligt at foretage kontinuerlige

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler Brugervejledning Digital fuldautomatisk blodtryksmåler M6 Varenummer 60-55-045 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Vigtige sikkerhedsinformationer...4 1. Beskrivelse af apparatet...5 2. Hvordan sikres

Læs mere

WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning

WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning DA 1 Microlife WatchBP Home S er verdens førende digitale blodtryksmåler til tidlig opdagelse af atrieflimmer

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

1/25. Manual Seagull S-105B blodtryksapparat

1/25. Manual Seagull S-105B blodtryksapparat 1/25 Manual Seagull S-105B blodtryksapparat Indholdsfortegnelse Introduktion...4 Sikkerheds Information...5 Klassificering...6 Enkelte dele... 7 Manchet og tilslutning...8 Batteri...8 Indstillinger...9

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler Garantibevis Tak fordi du har valgt et ORON produkt. Dette produkt er konstrueret af højkvalitets materialer, og er fabrikeret med omhu. Det er designet til at tilfredsstille dig, forudsat at det benyttes

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

POWER BRUGERVEJLEDNING. Printer til OMRON blodtryksapparater med IT funktioner

POWER BRUGERVEJLEDNING. Printer til OMRON blodtryksapparater med IT funktioner R POWER BRUGERVEJLEDNING Printer til OMRON blodtryksapparater med IT funktioner Indholdsfortegnelse Introduktion......................................4 Beskrivelse af printeren.............................4

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

705IT 705IT. Brugervejledning. Mediq Danmark varenr. 60-55-035. Fuldautomatisk blodtryksmåler med monitor

705IT 705IT. Brugervejledning. Mediq Danmark varenr. 60-55-035. Fuldautomatisk blodtryksmåler med monitor 705IT Brugervejledning Mediq Danmark varenr. 60-55-035 Fuldautomatisk blodtryksmåler med monitor Indholdsfortegnelse Kære kunde Vigtige informationer for at opnå en meningsfyldt blodtryksmåling...3 Fordelene

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

WatchBP O3. Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer. Brugsanvisning DA 117

WatchBP O3. Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer. Brugsanvisning DA 117 WatchBP O3 Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer Brugsanvisning DA 117 117 DA Microlife WatchBP O3 AIB er designet til at give pålidelige og retvisende

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Stiller flere data til din rådighed uden at stille større krav til din tid

Stiller flere data til din rådighed uden at stille større krav til din tid Stiller flere data til din rådighed uden at stille større krav til din tid Brug Welch Allyn CardioPerfect workstation-software til at administrere dine kardiopulmonale testdata Alle Welch Allyns kardiopulmonale

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Secma Blærescanner betjeningsvejledning

Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner måler urinblærens volume ved hjælp af ultralyd. Secma Blærescanner kan måle volumen ved hjælp af 4 metoder benævnt tool4vol. Anvendelsen af en

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

BRUGER MANUAL. VARMELAMPE Version C

BRUGER MANUAL. VARMELAMPE Version C Sa-Med r,>$r,.al.> BRUGER MANUAL VARMELAMPE Version C Skal anvendes sammen med org. Engelsk manual. Hejreskowej 18C 3490 Kvistgård Tlf. 49 13 46 18 Fax. 49 13 47 19 Version C INDEX Forholdsregler Symboler

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Brugermanual AC/DC 2 AC/DC 4 AC/DC 6 AC/DC 9 DC IP68 AC IP65

Brugermanual AC/DC 2 AC/DC 4 AC/DC 6 AC/DC 9 DC IP68 AC IP65 Brugermanual AC/DC 2 AC/DC 4 AC/DC 6 AC/DC 9 DC IP68 AC IP65 2 Hvad indeholder denne pakke? 1 1 2 2 3 Hvad har jeg ellers brug for? 9V 1-9 Fugtsensor (valgfri) DC IP68 AC IP65 Brugermanual M i r a c l

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Kom hurtigt og godt i gang med WebPatient. Hjemmeblodtryk

Kom hurtigt og godt i gang med WebPatient. Hjemmeblodtryk et interaktivt skema til måling af Hjemmeblodtryk 1. Når du har modtaget en mail eller en SMS fra din læge skal du i adressefeltet i din internetbrowser skrive https://www.web-patient.dk Eller du kan klikke

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999

KLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999 Nr. 9 1999 Hypertensio arterialis Dansk Hypertensionsselskab 1999 ISSN: 1398 1560 Ad hoc-redaktion: Ib Abildgaard Jacobsen, Lia E. Bang, Niels J. Borrild, Bo F. Feldt-Rasmussen, Henrik Steen Hansen, Hans

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Alkometer DA-8500E. Brugsanvisning - DK. Avanceret brændselscellesensor. Alkometer til privat og professionelt brug

Alkometer DA-8500E. Brugsanvisning - DK. Avanceret brændselscellesensor. Alkometer til privat og professionelt brug Alkometer DA-8500E Brugsanvisning - DK Avanceret brændselscellesensor Alkometer til privat og professionelt brug Læs brugsanvisningen nøje inden brug Alkometer Brugsanvisning DK.indd 1 21/03/13 18:06:17

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

ADDITION. - - 2 0 0 9 Day Month Year. . cm. Case Record Form Final follow-up. CPR-no: Participant name: Today's date:

ADDITION. - - 2 0 0 9 Day Month Year. . cm. Case Record Form Final follow-up. CPR-no: Participant name: Today's date: Page 1 Id_3 CPR-no: id - Participant name: Today's date: datemq_c - - 2 0 0 9 Day Month Year General health questionnaire completed: generalq_c If no, why: generalq_whynot_c Medicine questionnaire completed:

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Brugsanvisning. Bure Rise & Go. Gangbord med oprejsning

Brugsanvisning. Bure Rise & Go. Gangbord med oprejsning Brugsanvisning Bure Rise & Go Gangbord med oprejsning 1 Kære Bruger Tillykke! Du har anskaffet et Bure Gangbord Rise & Go. I denne brugsanvisning får du vigtige oplysninger om, hvordan du bruger gangbordet,

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Isotopkardiografi Dato: 2009.12.01

Isotopkardiografi Dato: 2009.12.01 Instruks Side 1 af 5 Formål At vurdere hjertets pumpefunktion Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker, bioanalytikere og læger på afd. Z, som arbejder i rum 1 Undersøgelsesprincip Der injiceres 99M

Læs mere