Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Nu kommer gasbilerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2013. Nu kommer gasbilerne"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Nu kommer gasbilerne

2 ENERGI I FORANDRING VI FINDER ENERGIEN NU OG I FREMTIDEN Den dobbelte udfordring Vi bruger alle energi i hverdagen. Energi er en forudsætning for det moderne samfund, og den globale energiefterspørgsel stiger. Samtidig er vi stillet overfor udfordringen om at reducere miljøbelastningen fra den traditionelle energiproduktion. Det er den dobbelte udfordring, vi står overfor. Målrettet indsats på begge fronter Hos DONG Energy arbejder vi målrettet på begge fronter. Vi skaffer mere energi ved at øge produktionen af olie og naturgas. Samtidig er DONG Energy førende på verdensplan inden for offshore vindenergi, og vi øger desuden brugen af biomasse til el- og varmeproduktion. Olie og naturgas holder hjulene i gang I mange år frem vil de fossile brændsler være essentielle for at holde hjulene i gang i det moderne samfund. Transport, opvarmning og mange af de produkter, vi bruger i hverdagen, er baseret på olie og naturgas. Siden begyndelsen af 1990 erne har Danmark været selvforsynende med olie og naturgas, og med DONG Energy s fortsatte investeringer i blandt andet den danske del af Nordsøen, bidrager vi til at denne linje holdes i årene fremover. Erfarne specialister DONG Energy har i mere end 30 år aktivt efterforsket efter olie og naturgas i Nordsøen og det øvrige Nordeuropa. Vi har omkring 75 olie- og naturgaslicenser, og gennem vores omfattende erfaring har vi et indgående kendskab til området og undergrunden. Vi opererer nogle af Nordeuropas teknisk mest udfordrende felter, hvilket kræver et indgående kendskab til området samt højt specialiserede medarbejdere. At finde energien kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR 9,0 mia.) i For yderligere information, se

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 2 april årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Leder: Vise ord fra vismændene Forbruget af naturgas faldt 6,7 % Maersk Oil bygger stort i Esbjerg Er gaskedler for dyre i Danmark? Fyn vandt udbud af forsyningspligt HMN åbner ny gasfyldestation i Skive Gasbiler til Danmark Grøn Gas Erhvervsklynge i Midtjylland Flot energispareindsats i gasselskaberne Nye emissionsregler for gasmotoranlæg 300 til konference om gas til transport Godkendelsesordning for VE-virksomheder Ny teknologi for gas til transport Komitearbejdet i IGU giver nyttig viden Travlhed i IEA s brintsamarbejde Klar til vvs-messen i Odense Vise ord fra vismændene Energi er en central produktionsfaktor, og sikker adgang til billig energi er derfor en forudsætning for en stabil økonomisk udvikling. En ensidig ambitiøs klimapolitik i Danmark eller EU er omkostningsfyldt og har kun en begrænset effekt på den globale opvarmning. Mål for vedvarende energi (VE) og energibesparelser i kvotesektoren er en del af årsagen til de nuværende lave priser på CO 2 -kvoter. Målene mindsker ikke de samlede udledninger af CO 2, og ud fra et klimahensyn er disse mål derfor overflødige. En overgang til VE vil ikke afskærme Danmark eller EU fra fremtidige prisstigninger på fossile brændsler. Satsningen på VE udover det, der er velbegrundet i klimamålsætningerne, betyder derfor, at vi pådrager os store omkostninger nu, uden at der vil være et afkast i form af lavere energipriser senere. En ensidig ambitiøs klimapolitik i nogle lande vil samtidig føre til højere udledninger i andre lande. Samtidig øger klimapolitikken produktionsomkostningerne, især for energiintensive varer, hvorfor en del af produktionen vil flytte til lande med en mindre ambitiøs klimapolitik. For visse energiintenssive sektorer kan det være op til 50 pct. af udledningsreduktionen, der bliver opvejet af højere emissioner andetsteds. Målene om energibesparelser og øget brug af VE er ikke direkte rettet mod klimaproblemet. Dette vil alt andet lige gøre det dyrere at nå det givne klimamål. Forsyningssikkerhed handler om at opretholde en stabil og sikker forsyning af energi til en pris, der ikke vurderes at være for høj eller svingende. Risikoen for forsyningssvigt kan i et vist omfang modgås ved et fleksibelt energimarked. Dette indebærer, at der bruges flere brændsler og typer af energi og mange forskellige leverandører. En satsning på en bestemt type VE kan derfor medføre et forsyningssikkerhedsproblem. Den danske regering har argumenteret for, at omstilling til VE bidrager til, at energipriserne for husholdningerne og virksomhederne i Danmark kan holdes lave i tilfælde af en større prisstigning på fossile brændsler end forventet på længere sigt. Priserne på forskellige energikilder hænger sammen, så prisen på vindenergi og biomasse vil stige, når priserne på fossile brændsler stiger. En satsning på VE vil derfor ikke sikre lavere priser til danske forbrugere og virksomheder, men kun højere profit til ejerne af vindmøller og producenter af biomasse. (herunder udenlandske) Citater fra Vismændenes Økonomi og Miljø Læs selv på www. DORS.dk Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: HMN Gassalg indvier 22. april i Skive Danmarks første døgnåbne gasfyldestation. Prøvetankningen af de første fire VW Up! til Skive Kommune forløb uden problemer. (Foto: VW) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Samsø bygger LNG-færge Samsø Kommune har besluttet at bygge en ny færge med plads til 160 biler, der skal være klar til 1. oktober Færgen har lavt forbrug af brændstof og vil kunne sejle på miljørigtig LNG-gas, oplyser dk-nyt. Kommunen havde ved udløb af budfristen på færgeruten Samsø - Jylland kun modtaget et tilbud på besejling af ruten, der ville medføre en femdobling af den kommunale udgift til ruten. Den betjenes i øjeblikket af Færgen A/S. En enig kommunalbestyrelse har derfor taget konsekvensen og besluttet at etablere et kommunalt rederi. Byråd forsinker nordjysk skifergas Det franske olieselskab Total s planlagte boring efter skifergas i Nordjylland ser ud til at blive et år forsinket. Et stort flertal i Frederikshavn Byråd krævede ved en afstemning 25. februar, at der skal foretages en fuld VVM-undersøgelse frem for at tage udgangspunkt i den VVM-screening, som kommunen har fået gennemført af Rambøll. Projektkoordinator i Total Henrik Nicolaisen er overrasket over resultatet.»det, der er lavet indtil nu af miljøundersøgelser, er reelt, hvad det er relevant at gennemføre, før en boring foretages. Der er ikke andet at undersøge i en VVM efter vores vurdering,«siger Henrik Nicolaisen til ing.dk. Nyt nichesite til energibranchen JP/Politiken vil inden sommer åbne et nyt, uafhængigt niche-website for energi- og cleantech-branchen. Det sker, når Watch Medier inden sommer sender EnergiWatch i luften med nyheder målrettet fagfolk og virksomheder inden for energisektoren. EnergiWatch bliver det femte abonnementsbaserede erhvervsmedie i det lille mediehus, Watch Medier, der også huser søstermedierne FinansWatch, MediaWatch, MedWatch og Shipping- Watch. Ligesom de eksisterende medier, bliver EnergiWatch et netmedie, der primært skal finansieres af abonnementsindtægter. Vi mener, at der er behov for et uafhængigt, kritisk og fair erhvervsmedie, der tager branchen alvorligt, siger Anders Heering, direktør og chefredaktør for Watch Medier i en pressemeddelelse. Forbruget af naturgas faldt 6,7 % Det danske forbrug af naturgas var i 2012 på 3,7 mia. Nm 3 mod 4,0 mia. Nm 3 i Det svarer til et fald på 6,7 %, oplyser Energistyrelsen. Naturgasforbruget er faldet med 0,09 mia. Nm 3 på de centrale kraftvarmeværker i 2012 pga. en nedgang i elproduktionen. Af samme årsag faldt forbruget af naturgas også på de decentrale kraftvarmeværker. Den danske naturgasproduktion faldt i 2012 med 9,2 % til 6,1 mia. Nm 3. Eksporten af naturgas faldt med 4,6 %, hvilket især skyldes et stort fald i eksporten til Tyskland og Sverige, mens eksporten til Holland steg markant. Energistyrelsen publicerer månedlige oplysninger om naturgasforsyning og -forbrug på sin hjemmeside. Kilderne til statistikken er DONG Energy og Energinet.dk. Nordsø-aftalen udvides til alle Regeringen har opgivet at ændre i den aftale, som en tidligere regering indgik i 2004 om vilkårene for at forlænge A. P. Møller Mærsks koncession til udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen til Betingelsen er, at selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium ikke bliver omfattet af den planlagte nedsættelse af selskabsskatten fra 25 % til 22 %, og at DUCparterne opretter og finansierer et nyt dansk forskningscenter, der skal sikre en øget indvinding og forbedret indtjening fra de danske olie- og gasfelter. Målet er at øge udvindingsgraden fra 26 % til 29 %.»For hver eneste medarbejder, vi får ansat i olie- og gasbranchen i Danmark, giver et afkast på syv til otte nye medarbejdere i resten af sektoren. Derfor er der også store jobperspektiver i denne øvelse,«sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) på et pressemøde 1. marts. Hver procent indvindingen øges, har en værdi af 60 mia. kr. Udvidelse finansierer togfond Til gengæld vil regeringen hente 27,5 mia. kr. ved, at vilkårene i Nordsø-aftalen skal gælde for de øvrige licenshavere i den danske del af Nordsøen. Pengene skal anvende til en fond, Togfonden DK, der skal finansiere en udbygning af den kollektive trafik. Nordsø-aftalen har betydet, at statens andel af overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen er steget fra ca. 40 % til godt 60 %. Ændringerne vil bl.a. ramme DONG Energy, der har accepteret ændringerne. Solsort-feltet i fare? Til gengæld har det tysk ejede VNG Danmark ApS meldt sig som modstander af forslaget: Selskabet mener, at de nye skatteregler for olieselskaber på dansk grund vil gøre det mindre interessant for udenlandske selskaber at foretage investeringer på den danske kontinentalsokkel. Hvis de foreslåede skatteregler bliver vedtaget, så vil VNG Danmark være nødt til at revurdere sine planlagte investeringer. Det vil især påvirke Solsortfundet, der nu bevæger sig mod udvikling og produktion. De nye skatteregler vil sætte realiseringen i fare, og værdier samt arbejdspladser kan gå tabt, siger Lars Katteland, direktør i VNG Danmark Aps. VNG Danmark bliver også nødt til at revurdere sin beslutning om at søge nye licenser i forbindelse med 7. licensrunde, oplyser selskabet. VNG Danmark er et datterselskab af VNG Norge, som igen er datterselskab af VNG - Verbundnetz Gas Aktiengesellschaft. Selskabet har to licenser på den danske kontinentalsokkel. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Maersk Oil bygger stort i Esbjerg Maersk Oil udvidede i 2012 antallet af medarbejdere i oliebyen Esbjerg og på platformene i Nordsøen med ca. 150 og går derfor nu i gang med at bygge et stort kontorhus på havnen i Esbjerg, fortæller Berlingske. Selskabet har nye planer om efterforskning og investeringer. Vi forventer flere ansættelser i de kommende år, idet den løbende vedligeholdelse af vores ældre installationer kræver større indsats,, udtaler Mark Wallace, dansk landechef for Maersk Oil. I øjeblikket er Maersk Oils ansatte fordelt på flere adresser i Esbjerg, men om to år bliver de samlet i et fem etager højt kontorhus på kvadratmeter. Huset får plads til 640 medarbejdere. Det skal ligge på havnen, hvor et tidligere frysehus bliver revet ned. Bygningen opføres af Herningentreprenøren KPC Byg, der efterfølgende udlejer bygningen, til Maersk på en 11-årig kontrakt. Ingeniøren arrangerer topmøde om skifergas Ingeniøren og fire af IDAs fagtekniske selskaber inviterer den 13. maj til Teknologisk Topmøde om skifergassens fremtid i Danmark i Ingeniørens nye debatsal Brygsalen i Valby. Programmet omfatter bl.a.: Sidste nyt fra Geus om skiferreserverne og potentialet v/ Niels Schovsboe, geolog Geus World Energy Outlook 2012: Er skifergassen ved at ændre det europæiske energimarked? Sagen set fra et dansk perspektiv v/ Hans Jørgen Koch, medlem af IEA og international direktør Energistyrelsen Planerne for indvinding i Danmark v/ Henrik Nicolaisen, projektleder Total Sådan påvirker udsigten til skifergas grøn teknologiudvikling v/ Frede Hvelplund, professor AAU Regeringens standpunkt til dansk indvinding af skifergas v/klima- og energiminister Martin Lidegaard Derefter politisk/faglig debat over to temaer: Kan vi håndtere miljøudfordringerne? Hvordan vil skifergas ændre Danmarks energifremtid? Panelet består af: Martin Lidegaard (R) Lars Christian Lilleholt (V), Per Clausen (EL), energiordførere Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Henrik Nicolaisen, Total Erling Stenby, institutdirektør, DTU Kemi Thomas Færgemann, direktør for Concito Peter Hinstrup, direktør for Dansk Gasteknisk Center Energihjemmeside til forbrugerne Energistyrelsen har videreudviklet GoEnergi.dk, der giver danskerne gode råd om energiforbrug og viser vej til energibesparelser både i hjemmet og på arbejdspladsen. Hjemmesiden findes på adressen www. ens.dk/forbruger og er fortsat henvendt til forbrugere på udkig efter gode energiløsninger til hjemmet. Desuden har siden en særlig sektion, som henvender sig til offentlige og private virksomheder med gode råd og anbefalinger om energieffektiviseringer. HMN taber i Energiklagenævnet Hørby Varmeværk har fået Energiklagenævnets godkendelse af planerne om en ti km lang transmissionsledning til forbrugerne i Thorshøj og Øster Vrå. Dermed er der udsigt til grøn halmvarme for 108 husstande i Thorshøj og 640 husstande i Øster Vrå. Afgørelsen fra Energiklagenævnet er enden på en lang klagesag, hvor HMN Naturgas I/S ville have projektet stoppet. De to fjernvarmeværker i Øster Vrå og Thorshøj har i dag naturgasbaserede fjernvarmeanlæg, mens værket i Hørby bruger halm. Nævnet peger blandt andet på, at man ikke skifter brændsel men blot udnytter den kapacitet, der allerede er i Hørbys halmanlæg. Stort biogasanlæg opgives Faaborg-Midtfyn Biogas må opgive en plan om et stort biogasanlæg ved Sallingelunde. Selskabet må ikke købe jord til anlægget, skriver Landbrugsavisen. Anlægget skulle hvert år have omdannet halvdelen af al den gylle, landbruget i Faaborg-Midtfyn Kommune producerer, til 16 mio. kubikmeter biogas til fjernvarmekunderne i Odense. Selve planen om et biogasanlæg er dog ikke opgivet. I stedet arbejdes der på at finde en anden placering. Faaborg-Midtfyn Biogas har indgået en aftale med Fjernvarme Fyn om at levere biogas til et nybygget kraftvarmeværk, der skal placeres i Højby ved Odense. Faaborg-Midtfyn Biogas amba, der har 65 landmænd som interessenter, var ellers indstillet på at skulle opgradere biogassen fra anlægget til naturgaskvalitet og levere gas ind på nettet. Men ifølge selskabets formand Jens Jacobsen viste det sig at være for dyrt i drift. Gasteknik nr. nr

6 S y n s p u n k t Af Per Langkilde, Gastech Energi A/S og Anders Zeeberg, Vaillant A/S Er det danske gaskedelmarked konkurrencedygtigt mod Europa? Leverandører tilbageviser konklusioner i europæisk markedsanalyse. Ifølge den seneste europæiske markedsanalyse Eco-Design of Boilers er Danmark et meget attraktivt marked at sælge gaskedler til, da markedet vil vokse med 60 % frem til 2020 samt at forbrugerpriserne for en komplet installation ligger i den høje ende af skalaen. For os som to af branchens aktører ville dette være et drømmescenarie. Virkeligheden i Danmark er dog lidt anderledes. Volumenmæssigt toppede gaskedelmarkedet for 3-4 år siden, og vi ser desværre lidt skeptisk på fremtiden med de politiske udmeldinger, der er til fremtidens opvarmningsløsninger, godt støttet af en vis passivitet hos gasleverandørerne. De data, vi ser i markedet, arbejder i bedste fald med et stagnerende marked. At forbrugerpriserne, som beskrevet i rapporten for et installeret gasfyr i Danmark ligger i den høje ende af det europæiske marked kan til dels være korrekt. Et ønskescenarie ville være, at niveauet lå som beskrevet i rapporten. Dog ses en væsentlig lavere pris i dagligdagens medier, der viser et niveau tæt på gennemsnittet i Europa. Større omkostninger og afgifter Indregnet i den danske pris er en række omkostninger, der afviger markant fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er forhold i det generelle Priserne på gaskedler og ikke mindst installation og service er markant højere i Danmark end i andre lande, viser en undersøgelse fra EU. Men det er der en god forklaring på, mener repræsentanter for branchen. omkostningsniveau som afgifter og timelønninger samt landespecifikke krav/mærkningsordninger for et lille marked. Yderligere bør en pris, der skal sammenlignes, renses for forlænget garanti og vedligeholdelse samt særlige uddannelseskrav til installatøren. Konklusionen fra vor side er, at det danske marked er meget konkurrencedygtigt på forbrugerpriserne, sammenlignet med Europa, når de er renset for nationale forhold. GASDETEKTOR PS200 DIN NYE LIVLINE - 1-knaps styring - LEL/O2/CO/H2S - Hørlig, synlig og - Løftehøjde 30 mtr. vibrationsalarm - Fuldt certificeret Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: Homepage: 6 Gasteknik nr

7 F o r s y n i n g s p l i g t Af Jens Utoft, Gasteknik Naturgas Fyn overtager forsyningspligt for naturgas i hele landet Løfte om lavere gaspriser til de kunder, der ikke selv laver aftaler. Naturgas Fyn overtager fra 1. maj alle tre forsyningspligtbevillinger til naturgas, som Energistyrelsen udbød i januar. Det betyder, at Naturgas Fyn, ud over at beholde sine egne kunder på Fyn, nu også overtager naturgaskunderne i både HMN s og DONG Energy s forsyningsområder fra denne dato, med mindre kunderne selv vælger en anden leverandør. Hidtil er det kun ca. 10 % af de omkring naturgaskunder i Danmark, der har købt gas på markedsvilkår. Ole Hvelplund, salgs- og marketingdirektør i Naturgas Fyn er meget tilfreds med resultatet. Han siger i en pressemeddelelse: Vi er gået meget aktivt efter at udbrede vores marked til hele Danmark. Forsyningspligtbevillingen var derfor et vigtigt mål for os. Samtidig glæder jeg mig over, at gaskunder på Sjælland og i Jylland nu også får adgang til billigere gaspriser.»for os handler det om at blive synlige for kunderne også i Jylland og på Sjælland og få en mere landsdækkende profil. Derfor har vi valgt at byde så relativt lavt,«siger han til Ingeniørens hjemmeside og hævder, at selvom tilbuddet er lavt, så er det økonomisk bæredygtigt for virksomheden. Ifølge Naturgas Fyn kan de berørte villaejere kan se frem til årlige besparelser på op til kroner, hvis de skifter til Naturgas Fyn som leverandør. HMN lover kamp til stregen Adm. direktør for HMN Gassalg A/S, Ole Albæk Pedersen har denne kommentar til resultatet af udbudsrunden: Naturgas Fyn har vundet med en ekstrem lav pris, som der ikke er skyggen af chance for, at de kan få økonomi i. Jeg glæder mig til at se Naturgas Fyn administrere vores husholdningskunder med et gennemsnitsforbrug på 25 m 3 og et samlet dækningsbidrag på 2,5 kr. til at finansiere 4 årlige regninger. Omvendt skal der ikke være nogen tvivl om, at vi vil kæmpe for at beholde vore kunder og matche Naturgas Fyns tilbud. Både HMN og DONG Energy havde lagt billet ind på alle de tre områder, der var i udbud. I hvert enkelt område er bevillingen givet til den virksomhed, som har indgivet det laveste tilbud, idet alle tre har kunnet opfylde de generelle krav til teknisk og finansiel kapacitet. Større konkurrence Resultatet betyder, at kunderne i den nærmeste fremtid vil få et brev fra deres hidtidige forsyningspligtleverandør, hvor de vil blive opfordret til at overveje, hvor de i fremtiden vil købe deres naturgas. I brevet vil kunderne få skitseret en række valgmuligheder, herunder at de kan søge oplysninger om de forskellige leverandører og produkter, der findes for naturgas på Jeg tror, at kunderne på sigt vil have større opmærksomhed rettet mod, hvem de køber deres el eller naturgas af, og hvad de betaler for den. Det vil skabe større konkurrence til gavn for kunderne og for markedet, siger direktør Ib Larsen, Energistyrelsen. De nye forsyningspligtbevillinger for naturgas løber frem til og med den 30. april års jubilæum Dansk Gasteknisk Center inviterer til jubilæumsreception i Hørsholm 13. juni 2013 kl Kom og hør Peter Bastian holde jubilæumsforelæsning, bliv tegnet af Jens Hage og få en lille tur i DONG Energy s varmluftsballon. Lidt musik, mad og drikke byder vi også på. Reservér tidspunktet allerede nu! Gasteknik nr

8 G a s t i l t r a n s p o r t Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas HMN åbner ny gasfyldestation i Skive Etableringen sker i samarbejde med Skive Kommune, som køber og leaser gasbiler til bl.a. ældreplejen. HMN Gashandel A/S engagerer sig nu i anvendelsen af naturgas og biogas til transportformål. Det sker, når transportminister Henrik Dam Kristensen den 22. april 2013 åbner Danmarks første offentligt tilgængelige døgnåbne gasfyldestation (CNG) i Skive. Beslutningen om etableringen blev taget i september 2012 i samarbejde med Skive kommune, der som en af de første energikommuner har som mål at være CO 2 -neutral i Etableringen af fyldestationen er gået planmæssigt. Den samlede investering er godt 1,5 mio. kr. HMN køber fire gasbiler HMN har i forbindelse med etableringen købt 4 nye VW eco up! til gasdrift. Disse biler leases til Skive Kommunes hjemmepleje. Skive Kommune vil ligeledes selv anskaffe 4 stk. VW eco up! i foråret Herudover planlægger kommunen indenfor et par år at anskaffe yderligere 5-7 minibusser til kommunens plejecentre, ligeledes til gasdrift. I forvejen har Skive Kommune leaset 10 elbiler til bl.a. hjemmeplejen. På sigt er planen at de nye gasbiler skal køre på biogas, når HMN bliver i stand til at levere opgraderet biogas til naturgasnettet, bl.a. fra et anlæg, som selskabet har planer om at opføre nord for Skive. Hvis erfaringerne med gasbiler er gode, kan det resultere i, at hele Skive Kommunes hjemmepleje om nogle år får gasdrevne køretøjer. Med fyldestationen i Skive ser HMN Gashandel A/S frem til at få nogle erfaringer med etablering og drift af gasfyldestationer, idet forventningen er, at gas til transport kan blive et større forretningsområde i fremtiden. To biler i timen Fyldestationens kompressor blev leveret den 6. marts af Bauer Kompressoren i Tyskland. Dispenseren og betalingsautomaten blev leveret 13. marts af NPS Service, der har base i Odense. Fyldestationen har en kapacitet, så 4-6 personbiler umiddelbart kan tankes indenfor ganske få minutter fra stationens lager. Herefter vil stationen kunne betjene ca. 2 biler i timen, idet kompressorkapaciteten er 50 Nm³/h. Fyldetrykket til bilerne er max. 200 bar. Fyldestationen i Skive har fået et meget flot design, som Rasmus Koch Studio og Schul Landskabsarkitekter fra København har stået for. Den er etableret langs en af byens hovedfærdselsårer ved indkørslen til Skives største indkøbscenter, hvor der i forvejen er et tankanlæg til benzin og dielsel. Prøvetankningen af de første fire VW Up! til Skive gik problemfrit. (Foto: Jens Utoft) 8 Gasteknik nr

9 G a s t i l t r a n s p o r t Af Jens Utoft, Gasteknik Nu kommer gasbilerne... Volkswagen, Mercedes, Fiat og Subaru er klar med flere modeller til det danske marked efter indførelsen af nye afgiftsregler Subaru Outback Boxer-CNG VW eco up! Efter Folketingets beslutning om at sidestille gasdrevne biler med dieselbiler, vil flere bilimportører nu udvide deres modelprogram til også at omfatte gasbiler. Foreløbigt gælder det Volkswagen, Fiat, Mercedes og Subaru. For VW sker det under betegnelsen EcoFuel, som tilbydes i hele seks forskellige modeller til de danske forbrugere, virksomheder såvel som privatpersoner. Ud over den populære minibil eco up! drejer det sig om Touran EcoFuel, Caddy EcoFuel, Passat EcoFuel, Passat Variant EcoFuel og Golf EcoFuel. De vil alle kunne bestilles hos de danske Volkswagen-forhandlere i løbet af det næste halve år. Volkswagen vil fra juni 2013 have uddannet sit fagpersonale til at kunne servicere den nye teknologi på samtlige autoriserede værksteder. Priser fra kr. Den populære up! vil under navnet eco up! blive tilbudt til priser fra kr. Eco up! udleder blot 79 g CO 2 / km, hvor den konventionelle up! udleder mellem 96 og 105 g CO 2 / km. Dvs. at eco up! udleder minimum 17 % mindre CO 2 end sine konventionelle søsterbiler. Dette placerer eco up! i energigruppe A+ med en halvårlig ejerafgift på blot 120 kr. Eco up! forbruger på 100 km 4,4 m 3 naturgas. Det svarer med de dagsaktuelle priser på naturgas på ca. 10 kr. pr. m 3 til 44 kr. for 100 kørte km. Dermed er EcoFuel-bilen også et økonomisk alternativ til konventionelle biler. Eco up! er udstyret med en 68 hk motor, der i lighed med motorprogrammet på de benzindrevne up! er er en én-liters motor med tre cylindre. Udstyret med to gastanke med i alt 11 kg gas (svarende til 72 l) der er skjult i bilens undervogn og ikke gør krav på bagagerumspladsen, kan eco up! køre 380 km på en gasoptankning og yderligere 220 km på reservetanken, der indeholder 10 liter benzin. Subaru med firehjulstrækker Allerede i november sidste år. inden afgiftslettelsen for gasbiler var på plads, meldte importøren af japanske Subaru sig klar med gasbiler til det danske marked. Subaru ombygger personbiler til CNG på en fabrik i Trollhättan i Sverige. Her beskæftiger den japanske bilproducent medarbejdere fra det lukkede SAAB. Benzintanken fjernes ikke under ombygningen til gas, så en Subaru Legacy 2,5i CNG har en rækkevidde på 400 km på CNG og yderligere 700 km på benzin. Blandt de øvrige CNG-modeller fra Subaru er markedets foreløbigt eneste 4-hjulstrækker, Subaru Outback Boxer-CNG. Stort program fra Fiat Også Fiat har meldt sig klar med biler til CNG på det danske marked. Fiats hjemland Italien er foreløbigt det land i Europa, der har flest gasbiler, ca Fiat Punto til CNG Fiats CNG-program omfatter lige fra Fiat Panda med den stærke TwinAir turbomotor samt den nye rummelige Fiat 500L til hele varebilsprogrammet lige fra den praktiske Punto Van til den store Ducato. Fiat Professional forventer eksempelvis at kunne introducere en Punto Van med CNG-motor fra kr ekskl. moms. Gasbilerne vil få samme fradrag i registreringsafgiften, som dieselbilerne pr. km de kører over 18 km/l. Tillige vil den halvårlige ejerafgift på gasdrevne biler også blive beregnet ud fra det opgivne CO 2 -udslip pr. km. Tre bud fra Mercedes I den dyre ende for personbiler tilbyder Mercedes-Benz sin E-200 NGT til kr. Den har 6 trins automatgear og yder 164 HK med et forbrug på 12,3 km/l 190 g CO 2 -udledning. CNG suppleres med 95 oktan benzin til start og reserve. Som CNG-varebil tilbydes Sprinter 316 NGT, benzin 95 oktan til start og reserve. Salgspris: ca kr. plus moms, inkl. afgift (ca kr. dyrere end en tilsvarende diesel). Som lasbil tilbydes Econic NGT med en ren gasmotor. Merpris i forhold til diesel er ca kr. Gasteknik nr

10 G a s t i l t r a n s p o r t Gasfyldestationer på vej i Fredericia og i København Af Jens Utoft, Gasteknik - forsyning i system SonWin - sætter din naturgas i system CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF I løbet af sommeren 2013 vil Naturgas Fyn etablere sin første kommercielle gasfyldestation i Fredericia, og nogenlunde samtidigt vil selskabet E.ON etablere to tankanlæg i København. Senere kommer der også et anlæg i Holstebro. Dermed ligner det et gennembrud for gas til transportsektoren, efter at Folketinget i januar i år vedtog en afgiftsmæsssig ligestilling mellem dieselbiler og gasdrevne køretøjer. Naturgas Fyn var først på banen med sit anlæg i Odense, der blev indviet i Men det er ikke sikkerhedsmæssigt godkendt til at holde døgnåbent, og er derfor kun tilgængeligt for andre kunder end Naturgas Fyns egne 15 gasbiler indenfor normal kontortid. Som nævnt andetsteds åbner HMN Naturgas 22. april den første døgnåbne fyldestation i Skive, og til sommer følger både Naturgas Fyn og E.ON efter med tilsvarende anlæg i henholdsvis Fredericia og København. Bionaturgas Danmark, der ejes af Naturgas Fyn, skal levere gas samt fyldestation til betjeningen af Fredericias nye gasdrevne bybusser. Gasstationen vil være operationsdygtig fra sommeren 2013 og vil være døgnåben, også for personbiler. Her har Sydtrafik indgået en samarbejdsaftale med Tide Bus Danmark A/S om at levere 12 helt nye busser til Fredericia, hvoraf ni er gasdrevne. Fredericia Kommune har fået 5 mio. kr. fra Trafikstyrelsens Center for grøn transport til projektet, for at være med til at udbrede brugen af bio- og naturgas i transportsektoren. Projektet er et led i et større innovationsprojekt i Fredericia Kommune, hvor husholdningsaffald omdannes til biogas, der på sigt skal være drivmiddel til bl.a. busser. Bionaturgas Danmark har desuden andre lignende projekter på tegnebrættet, bl.a. i Holstebro. Tilsvarende har det tysk-ejede energiselskab E.ON indgået aftale med Københavns Kommune om at etablere to fyldestationer i København, hvoraf det ene placeres ved HOFOR s bygasanlæg på Kløvermarken på Amager. Støtte til nye fyldestationer Det seneste energiforlig afsætter en pulje på 20 mio. kroner til at gøre den danske transportsektor grønnere, og den danske handelsog investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) lægger ikke skjul på, at nogle af de penge fint kan bruges på at etablere gastankstationer. Brugen af biogas i tanken er nemlig godt for Danmarks samlede CO 2 -udledning, der skal bringes ned inden Gasteknik nr

11 N e t v æ r k Grøn Gas Erhvervsklynge startet i Region Midtjylland Ny erhvervsklynge skal give vækst i ny cleantech branche. Kick-off møde for erhvervsklyngen blev holdt i Skive i forbindelse med konferencen Grøn Gas til Transport den 31. januar. Grønne gasser bliver en central del af fremtidens energisystem. Der bliver skabt en masse jobs på området, hvor biogassen produceres, og derfor har Region Midtjylland, HMN Naturgas, Skive og Lemvig kommuner bidraget konkret til at starte en Grøn Gas Erhvervsklynge. Klyngen skal samle gasvirksomheder og dække deres behov for viden, samarbejde og innovation for at skabe de mange nye jobs til en grønnere energiforsyning. HMN Naturgas er meget begejstret for det nye samarbejde. Selskabets administrerende direktør Susanne Juhl siger: Biogassen skal ud på naturgasnettet for at regeringen kan opfylde sine ambitiøse målsætninger med halvdelen af gyllen omsat til energi. Vi har konkrete planer om at opgradere biogas flere steder i regionen og distribuere det via naturgasnettet. Vi vil meget gerne være med til at skabe erhvervsudvikling og innovation i kølvandet på vores investeringer. Vi er i dialog med flere virksomheder og biogasproducenter og håber, at denne klynge kan bidrage til at skabe mange nye jobs på et område med fremtiden foran sig, siger Susanne Juhl. Metanisering af biogas Den nye Grøn Gas Erhvervsklynge skal forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i opgradering og metanisering af CO 2 fra biogas ved tilsætning af brint, og der kommer flere demo-aktiviteter på bl.a. Aarhus Universitet i Foulum. Derudover skal klyngen lave en række erhvervsrettede aktiviteter for klyngemedlemmer i forbindelse med de kommende investeringer. Klyngen kan ses som en spinoff klynge, udsprunget af Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM), VE-Net og Transportens Innovationsnetværk (TINV). Konsortiet bag erhvervsklyngen består af HMN Naturgas, Skive Kommune, Lemvig Kommune, BioenergiVest, Ammongas, Dansk Gasteknisk Center, Teknologisk Institut (VE-Net), Transportens Innovationsnetværk, Agro Business Park og Aarhus Universitet. Klyngen er åben for alle interesserede virksomheder og offentlige gasinteressenter. Klyngen forankres i Agro Business Park, der ligger i Foulum øst for Viborg. Nationalt netværk for gas i transport Et nyt dansk netværk, der skal fremme brugen af gas i primært tung transport i Danmark er etableret. Bag initiativet står Transportens Innovationsnetværk Mere end 50 personer fra virksomheder, kommuner, brancheorganisationer og myndigheder deltog 30. januar ved en workshop i Skive, hvor de problemstillinger, som det nye netværket skal fokusere på, blev diskuteret. Der var grundlæggende enighed om at en samlet indsats, der skaber koordinering mellem forskellige initiativer og aktører, er nødvendig for at fremme investeringerne i gas til transport i Danmark. Ligeledes var der bred enighed om, at der er mange udfordringer, der skal løses, før vi kan komme på niveau med vore naboer Sverige og Tyskland. Etableringen af netværket kommer på et tidspunkt, hvor der er bred politisk enighed om, at øget brug af særlig biogas i transport er en nødvendighed. Netværket for gas i transport vil fremover blive drevet af Transportens Innovationsnetværk, men der er lagt op til at de virksomheder, der ønsker det, skal have mulighed for at præge dagsordenen og deltage aktivt i netværkets aktiviteter. Netværket vil bl.a. gå i gang med en kortlægning af status på henholdsvis køretøjsteknologi, etablering af biogasanlæg, og distribution igennem naturgasnettet. Desuden er der et stort behov for at skabe overblik over de langsigtede omkostninger ved omlægning til gas for den enkelte flådeejer. Første møde afholdes 9. april i København. Man kan tilmelde sig det nye netværk på hvor der også er yderligere information om netværket. Gasteknik nr

12 E n e r g i s p a r e a k t i v i t e t e r Af Per Jensen, formand for gasselskabernes energispareudvalg Flot energispareindsats i gasselskaberne De realiserede besparelser er over målet, men kan anvendes i den kommende periode, hvor kravene er yderligere skærpet. Året 2012 var det tredje år, hvor selskabernes energispareindsats var reguleret af aftalen mellem energiministeren og net- og distributionsselskaberne. Aftalen, som omfattede perioden , satte nogle ambitiøse mål for realisering af energibesparelser. I den reviderede aftale, som omfatter perioden , er målene for net- og distributionsselskabernes realisering af energibesparelser blevet skærpet. Det bliver således en stor udfordring også for gasselskaberne. På trods af de ambitiøse mål er det også i 2012 lykkedes at gennemføre en energispareindsats, som har resulteret i et meget flot resultat. Selskaberne fik samlet realiseret MWh energibesparelser. Dette resultat skal holdes op mod, at den samlede forpligtelse for 2012 var på MWh. Kan anvendes i næste periode I aftaleperioden havde naturgasselskaberne en samlet forpligtelse for hele perioden på MWh. Naturgasselskaberne har i den periode realiseret MWh energibesparelser. Overdækningen fra perioden kan i henhold til den indgåede aftale af 13. november 2012 om energiselskabernes energispareindsats overføres til den nuværende aftaleperiode Overdækningen medfører helt klart en høj grad af robusthed for naturgasselskaberne i forhold til de meget ambitiøse mål, der skal realiseres i perioden Øgede besparelser i boliger Det er værd at bemærke, at selskabernes flotte resultat i 2012 omfatter en betydelige mængde realiserede energibesparelser i husholdninger læs boligkunder. Indsatsen i 2012 hos boligkunderne har nemlig resulteret i at 36 % af den samlede mængde energibesparelser er realiseret i dette segment, hvilket er en stigning i forhold til de to foregående år. Derimod er de realiserede energibesparelser hos kunder i produktionserhverv i samme periode gået i den modsatte retning, nemlig et fald fra 59 % i 2010 til 52 % i Andelen af besparelser realiseret i offentlige bygninger samt Handel og Service har været konstant i perioden Størst besparelser på naturgas I 2012 er mere end halvdelen af de realiserede energibesparelser sket inden for naturgasområdet. Figuren nederst på siden for den samlede periode viser fordelingen mellem de forskellige energiarter. Af figuren fremgår også, at naturgasselskaberne realiserer energibesparelser inden for alle energiarter, hvilket er en naturlig konsekvens af, at de andre energibrancher realiserer mange energibesparelser på naturgasområdet. I slutningen af 2012 offentliggjorde Energitilsynet benchmark for el -, fjernvarme og naturgasselskabernes omkostninger til energispareindsatsen i Resultatet fremgår af efterfølgende skema. Misvisende tal om fjernvarme I det offentliggjorte notat fra Energitilsynet vurderes det, at der i vid udstrækning må være tale om forkerte tal fra fjernvarmebranchen. Derfor har Energitilsynet valgt, at benchmark for fjernvarmebranchen ikke omfatter selskaberne med højeste og laveste omkostninger. Hvis disse selskabers omkostninger og besparelser Omkostning mio. kr. Besparelse MWh Gennemsnitsomk. øre/kwh Netvirksomheder i elforsyningen 359, ,1 Naturgasdistributionsvirksomheder 163, ,3 Varmedistributionsvirksomheder 177, ,4 I alt 700, ,3 12 Gasteknik nr

13 E n e r g i s p a r e a k t i v i t e t e r havde været indregnet, ville nøgletallet for fjernvarmeselskaberne have været 37,5 øre/kwh. Som nævnt har naturgasselskaberne et robust udgangspunkt for den fremtidige indsats for realisering af energibesparelser, men der er behov for at fokusere på de øgede mål, da naturgasselskabernes forpligtelse i 2013 og 2014 er på MWh pr. år stigende til MWh i Ambitiøse mål, hvor det på sigt må forventes at blive sværere og dyrere at realisere så store mængder energibesparelser. Dette skal ses i lyset af, at selskaberne er forpligtet til at gennemføre en omkostningseffektiv indsats, hvor der i øvrigt er lagt et politisk loft over de samlede omkostninger for alle net - og distributionsselskaber. Med den reviderede aftale om energiselskabernes energispareindsats er der etableret begrænsninger i selskabernes muligheder for at realisere energibesparelser, men der er også etableret nye muligheder. Begrænsningerne er primært i forhold til boligområdet, hvor en række muligheder er fjernet/revideret for at sikre højere grad af additionalitet i besparelserne. De nye muligheder er realisering af energibesparelser i transportområdet samt visse muligheder i relation til biogasproduktion på mindre anlæg. 3 Besøg VVS april Odense Congress Center Se hvad der rør sig inden for områderne: Sanitet, rør, fittings, målere, måleudstyr, pumper, vandvarmere, fyringsanlæg, kedler, beholdere, brændere, varmevekslere, ventilation, klima, varme, energianlæg, energistyring, energiløsninger, rådgivning m.m. Hør hvad der rør sig på Energiens Torv: Hvilke muligheder og værdier er der for kunden ved at udskifte til energirigtige produkter f.eks. ventiler, units, ventilation, armaturer, pumper m.m. Åbent dagligt kl (fredag 16) Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ HUSK elektronisk registrering Spring køen over udskriv gratis adgangskort på Gasteknik nr

14 K r a f t v a r m e Af Per G. Kristensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Nye emissionsregler for gasmotoranlæg Der er tale om både stramninger og lempelser, men for eksisterende anlæg gælder emissionskravene først fra Miljøstyrelsen har ved årsskiftet udsendt Bekendtgørelse nr. 1450/2012 til regulering af emissioner fra gasmotorer og gasturbiner, fyret med blandt andet naturgas, biogas, forgasningsgas. For de gasfyrede anlæg betyder det en række ændringer i emissionskravene. Hovedårsagen til at gasmotorbekendtgørelsen, som den kaldes i daglig tale ændres nu, er at der for større anlæg er implementeret nye EU regler (Industrial Emission Direktivet) i dansk lovgivning. For at holde den hidtidige praksis med parallelitet i reglerne for større og mindre anlæg har det derfor været hensigtsmæssigt at opdatere reglerne for de mindre anlægstyper nu. De vigtigste ændringer For maskiner over 5 MW indføres skærpede NO x -krav. Kravet gælder straks for nye maskiner men først fra 2021 for de eksisterende maskiner. Der er således god tid til at få bragt forholdene i orden. Grunden til at kravet først træder i kraft fra 2021 for eksisterende maskiner er den gældende praksis med en retsbeskyttelsesperiode på 8 år ved indførelse af stramninger. Det er DGC s forventning, at mange større gasmotoranlæg med moderne styring forholdsvis hurtigt vil nærme sig de nye NO x - krav. Dette skyldes, at det med en NO x -afgift på 25 kr./kg for disse maskiner kan betale sig at reducere NO x -emissionen og søge om refusion af afgiften. Elvirkningsgraden falder lidt ved at regulere maskinerne til en lavere NO x -emission, men det herved tabte vindes økonomisk hjem igen ved betaling af lavere afgift. På de mindre maskiner er det ikke på tilsvarende måde muligt at reducere NO x -emissionen, uden at der skal foretages betydelige investeringer, og Miljøstyrelsen har for denne anlægsgruppe derfor valgt at fastholde det hidtidige niveau. Lempelse af UHC-krav En væsentlig forudsætning for at de større maskiner kan reducere NO x -emissionen er, at de opnår en vis bevægelsesfrihed i indreguleringen. Hidtil har mange maskiner været forholdsvis bundet inde af kravet til såvel UHC og NO x. DGC har over for Miljøstyrelsen påpeget, at muligheden for NO x -reduktion ved indregulering på de større maskiner forudsatte en lempelse af UHC-kravet. Med den nye bekendtgørelse bortfalder UHC-kravet, således at det er muligt at opnå lavere NO x - emission ved ændret indstilling. UHC består primært af metan, og den hidtidige regulering har været begrundet i et ønske om at holde emissionen af klimagasser nede. UHC har således ikke direkte lokale miljøeffekter på anlæggenes omgivelser, og efter indførelsen af metanafgiften, hvor anlægsejerene har et incitament til at holde emissionen af UHC nede og vælge anlæg med lav emission, blev den hidtidige UHC-regulering efter Miljøstyrelsens opfattelse overflødig. Lempelse for lugt og formaldehyd I den gamle bekendtgørelse var der krav til lugtemission fra gasmotoranlæg. Dette krav er nu bortfaldet. Kravet til formaldehydemission, som tidligere var på vej til implementering, er ligeledes bortfaldet. Dette betyder ikke, at anlæg er helt fri for krav til lugt og formal- 14 Gasteknik nr

15 K r a f t v a r m e Krav til motoranlæg Naturgas og LPG Biogas Forgasningsgas Diesel, gasolie, fuelolie, og vegetabilsk olie NO x CO NO x CO NO x CO NO x CO Nye motorer over 5 MW indfyret Nye motorer op til 5 MW indfyret Eksisterende motorer over 5 MW indfyret indtil 7. januar 2021 Eksisterende motorer over 5 MW indfyret efter 7. januar 2021 Eksisterende motorer op til 5 MW indfyret Tabel 1: Emissionskrav for motoranlæg mellem 120 kw og 50 MW indfyret effekt, emissionsværdier refererer til mg/m 3 n tør røggas og 15 % O 2. dehyd, men kravet for disse emissioner er nu alene en videreførelse af de eksisterende krav til bidrag til omgivelserne. Der skal således fortsat tages hensyn til emission af lugt og formaldehyd ved dimensionering af skorstenen. Øvrige ændringer For motorer større end 10 MW indfyret implementeres et krav om AMS (Automatisk Målende System) kontrol for NO x. Dette krav blev oprindelig rejst ved den stigning i NO x -afgiften, som blev vedtaget i 2011, men kravet implementeres først nu og skal på eksisterende maskiner først være installeret efter 7. januar Nye maskiner større end 10 MW skal straks benytte AMS for NO x. Der sker også en betydelig ændring i, hvornår der skal foretages emissionsmålinger. Som hidtil gælder kravet for naturgasmotorer for anlæg, som i alt har mere end 5 MW indfyret motoreffekt. Hvor man tidligere skulle foretage akkrediteret dokumentation hvert eller hvert andet år, afhængig af emissionsniveauet, bliver hyppigheden for dokumentation af emissionsniveauet afhængig af gennemsnittet af driftstimetallet for de seneste fem år. Snørklede regler Reglerne er lidt snørklede, men man tager driftstimetallene for de seneste hele fem kalenderår og beregner gennemsnittet. Hvis gennemsnittet er under 100 timer, kan man klare sig med den måling, der blev foretaget, da anlægget blev sat i drift. Med et gennemsnit fra 100 til 1500 timer skal der foretages kontrol hvert tredje år, og med et gennemsnit mellem 1500 og 3000 skal der foretages emissionsmåling hvert andet år. Hvis den gennemsnitlige driftstid er over 3000 timer, skal måling foretages hvert år. Hvis seneste emissionsmåling blev gennemført i 2012, og man for perioden i gennemsnit har haft 2300 driftstimer, skal der således ikke foretages emissionsmålinger i Når man derefter i 2014 skal afgøre, om der skal ske måling, benyttes driftstimetallet for perioden til at afgøre med hvilke interval, måling skal ske. Tabel 2 opsummerer reglerne for kontrolintervallerne. Gennemsnit af de seneste fem års driftstimetal Mindre end 100 Fra 100 til 1500 Fra 1500 til 3000 Over 3000 timer Hyppighed af miljødokumentationsmålinger Brug eksisterende måling. Nyt anlæg måles Måling hvert 3. år Måling hvert 2. år Måling hvert år Tabel 2: Krav til hyppighed af miljødokumentation for anlæg, som samlet har mere end 5 MW indfyret motoreffekt, for biogas dog fra 1 MW indfyret motoreffekt og for forgasningsgas ligeledes fra over 1 MW indfyret motoreffekt, såfremt der anvendes biomasseaffald ved produktion af forgasningsgassen. Ejere af det, der tidligere er gået under betegnelsen nødanlæg må også være opmærksomme på, at denne betegnelse er skærpet i den nye bekendtgørelse. Nødanlæg defineres således nu som nogle, der alene startes ved havari af andet udstyr eller ved udfald på transmissionsnettet. Anlæg, som tidligere har stået klar til reservekraftmarkedet og haft mindre end 500 årlige driftstimer, falder altså nu uden for denne kategori og skal overholde såvel emissionskrav og dokumentationsintervaller. Øvrige brændsler og anlægstyper Emissionskravene til gasturbineanlæggene er stort set uændrede, men kravene til hyppigheden af miljødokumentation følger ovenstående regler baseret på det gennemsnitlige driftstimetal for de seneste fem år. Denne regel gælder også for de øvrige anlægstyper og brændsler, som bekendtgørelsen dækker. Biogasmotorer og motorer, der benytter forgasningsgas, får skærpet kravene til NO x -emissionen, så de nærmer sig kravene for naturgasmotorer. Eksisterende motorer får frist til 7. januar 2021 til at tilpasse sig de nye krav, og de mindre maskiner under 5 MW indfyret har, som for naturgasmotorer, lempeligere krav. For CO er der også fortsat øgede grænseværdier for biogas og forgasningsgas, se Tabel 1 for de specifikke værdier. Gasteknik nr

16 G a s t i l t r a n s p o r t Af Jens Utoft, Gasteknik Grøn gas er velegnet til transport Klima- og energiminister Martin Lidegaard talte varmt for brug af gas til især tung transport på konference i Energibyen Skive. Med over 300 deltagere blev en skandinavisk konference om grøn gas til transport i Energibyen Skive torsdag den 31. januar den hidtil største af sin art i Danmark. Skive Kommune er selv gået foran gennem et samarbejde med HMN Naturgas om etablering af en gasfyldestation og anskaffelse af foreløbigt otte gasbiler til hjemmeplejen, plus gasdrevne minibusser til handicapkørsel. I 2014 anskaffes yderligere gasbiler til hjemmeplejen. Målet er, at de snarest muligt skal køre på biogas og dermed bidrage til kommunens målsætning om at blive CO 2 -neutral. God samfundsøkonomi Ifølge Klima- Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) har regeringen fokus på grøn gas til transport. Jeg tror, der er god samfundsøkonomi i det. Især til tung transport har vi brug for gassen. Erstatning af diesel med gas giver store miljøfordele, mens de klimamæssige gevinster først kommer, når gassen bliver grøn, sagde ministeren. Med den prisforskel, der er opstået på olie og gas er gas allerede nu ved at være konkurrencedygtig med diesel. Et gennembrud kræver dog, at infrastruturen er på plads. Derfor har regeringen afsat 20 mio. kr. over de næste tre år til dette formål. Kommunerne har en stor rolle at spille gennem indkøb af gasbiler, der kan være med til at skabe det nødvendige volumen, sagde Martin Lidegaard. Mere fart på Bent Hansen, formand for Region Midtjylland, erkendte at grøn transport ikke den letteste sag. Regionen har i 2012 vedtaget en udviklingsplan 2012, hvor visionen er, at 50 % af al energiforbrug i regionen i 2025 skal være baseret på vedvarende energi. I 2011 var det 29 %, så der skal mere fart på. Næsten 50 % af det fossile energiforbrug går til transport. Vi skal op på at udnytte 75 % af husdyrgødningen til biogas, hvor det nu er ca. 15 %. Biogassen ind i naturgasnettet fordi den produceres der, hvor der bor færrest mennesker. Dermed udnytter vi også den infrastruktur, der allerede findes, sagde Bent Hansen. Han tilføjede, at det også er nødvendigt at se på, hvordan man kan man lagre vindenergi på en anderledes måde. Regionen satser derfor på i samarbejde med HMN, Topsøe og Forskningscenter Foulum at bruge brint til opgradering af CO 2 fra biogas til bionaturgas. Fossilfri transport i 2030 Sverige har siden 2005 arbejdet målbevidst på omlægning af transport til fossilfrie brændstoffer, bl.a. i form af biogas. I Västra Götalandsregionen, der tæller 1,5 mio. indbyggere i 49 kommuner med Göteborg som den største er målet, at fossile brændstoffer i transportsektoren skal være udfaset i 2030, fortalte Søren Kviberg, ordförende i regionens Miljönämnd. I Sverige er biogas skattefri, skat på naturgas til transport er reduceret og miljøbiler skattefrie i 5 år, ligesom der er lavere beskatning af tjenestebiler med biogas. Kommunerne i området er enige om at stille krav om anvendelse af gas til transport og kollektiv trafik, hvor det kan lade sig gøre. Desuden satses på samarbejde med bilproducenter, nationale myndigheder, gasproducenter og distributører. Fokus på tung transport For HMN Naturgas ligger fokus primært på anvendelse af gas til tung transport, herunder at udnytte den eksisterende gasinfrastruktur og at udnytte den grønne gas bedst muligt. Vores forventning er, at gassen er 100 % grøn i 2050, og at transporten sluger 1/3 = % af den tunge transport. Gas er allerede langt billigere end diesel. Prisen svarer til ca. 3,6 kr./liter. Besparelsen skal dække: 1. Merpris på lastbiler øre pr. km til service % mindre motoreffektivitet (udjævnes med tiden) 4. Udgifter til gasfyldestationer (ikke prissat og vil afhænge af afsætningen) Kravene i Euronorm 6 vil indskrænke prisforskellen i anskaffelse, mente Susanne Juhl. 16 Gasteknik nr

17 G a s t i l t r a n s p o r t I forbindelse med konferencen om grøn gas til transport i Skive var der arrangeret en udstilling af bl.a. gasbiler i samme hal, hvor frokostbuffeten blev serveret. HMN tilbyder: - Etablering af gasledning - Etablering af gasfyldestationer på basis af aftaler - Samarbejde med regionale og kommunale busselskaber, andre flådeejere, herunder renovationsselskaber og kommuner - Opgradering og distribution af biogas via gasnettet. Opgradering er helt afgørende for at give biogassen værdi og for at sælge den uden for lokalområdet, sagde Susanne Juhl. Hun erkendte, at HMN s etablering af en fyldestation i Skive ikke den mest guldrandede investering, men den giver erfaringer som grundlag for at etablere et samarbejde med andre. Produktionen kan tidobles Bruno Sander, sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas, så store muligheder i distribution af biogas via gasnettet og anvendelse til transport, herunder også i brændselsceller: I øjeblikket produceres årligt ca. 4 PJ biogas, men potentialet er ca. ti gange større. Udnyttelse af husdyrgødning til biogas er grundlaget for at opretholde en miljøvenlig husdyrproduktion, fordi det giver bedre udnyttelse af næringsstofferne. Derfor er der behov for yderligere mindst 50 biogasfællesanlæg. De vil koste 7-9 mia. kr. og vil give jobs i anlægsfasen og jobs i driftsfasen. Desværre hænger produktion af biogas fra gylle ikke sammen økonomisk. Der er behov for andre biomasseressourcer, ligesom produktionen skal integreres med affaldssektoren. Men der er også et stort potentiale i anden biomasse, fx halm. Busser og postbiler på gas Rogaland i Vestnorge satser på biogas til busser, fortalte Asbjørn Høyvik, direktør i Lyse NEO. Selskabet råder over et gasledningsnet på ca. 500 km og har ansvar for udviklingen af nye energiløsninger, herunder biogas og naturgas til transport. Siden 2008 har 35 gasbusser været i drift i Sør Rogaland. Dem er busselskabet godt tilfreds med, og planen er at konvertere alle godt 350 busser i området til gas. Ud over busser var der i 2012 i alt 261 gasbiler i området, hvoraf Posten var ny med 18 gasbiler. Foreløbigt er der etableret seks fyldestationer. Biogassen fremstilles fra både slam og husdyrdyrgødning. Opgradering sker centralt, idet biogassen samles via et parallelt gasnet for rå biogas. Gas er billigere end diesel, men serviceomkostninger og udgifter til anskaffelse er højere. Økologisk mælk med biogas Det økologiske Thise Mejeri har som mål at blive CO 2 -neutralt, fortalte mejeribestyrer Poul Pedersen. Mejeriet bruger årligt ca m 3 naturgas og desuden diesel til mejeriets tankbiler og kølebiler, der tilsammen kører 1,8 mio. km om året. Slam fra mejeriets spildevand anvendes til produktion af biogas, svarende til ca. 30 % af forbruget af diesel til transport. Men målet er, at både tank- og kølebiler skal køre på biogas. Derfor drøfter mejeriet levering af lastbiler med både Scania og Volvo, men ingen af dem er helt klar endnu. 35 % flere gasbiler om året? EA Energianalyse har for HMN Naturgas udarbejdet rapporten Perspektiver for anvendelse af grøn gas til transport i Ifølge partner i firmaet, Hans Henrik Lindboe, viser en prognose, at gasbiler i 2020 vil udgøre personbiler, varebiler, 200 lastbiler og 700 busser. Disse tal ventes i 2035 at være steget til personbiler, varebiler, lastbiler og busser. Gasbusser vil dermed udgøre en andel på 40 %. Udfordringen er, at der skal etableres fyldestationer før der er et marked, og at der kræves ca biler pr. fyldestation for at økonomien hænger sammen. Gasprisen er dog allerede nu så markant lavere end diesel, at der er økonomiske fordele ved brug af gas, især til tung transport, ligesom meromkostningerne til anskaffelse af gasbiler er faldende. Derfor tror EA, det vil være muligt at opnå en årlig vækst i antallet af gasbiler på 35 %, og at der i 2035 vil være omkring 200 gasfyldestationer i Danmark. Slides fra konferencen kan findes på Gasteknik nr

18 V E - a n l æ g Af Kåre Groes, Energistyrelsen Ny godkendelsesordning for VE-virksomheder 31. december 2012 trådte nye regler i kraft for en godkendelsesordning for virksomheder, der monterer små vedvarende energianlæg. Ordningen etableres i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. Hovedpunkter i ordningen Godkendelsesordningen angår virksomheder, der monterer små vedvarende energianlæg. Med små vedvarende energianlæg forstås biomassekedler og ovne, solcelle- og solvarmeanlæg og varmepumper. Virksomheder kan vælge at blive godkendt indenfor en eller flere af teknologierne. Virksomhederne kan opnå en godkendelse fra Energistyrelsen som henholdsvis VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed. En godkendelse giver virksomheden ret til at anvende betegnelsen VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed i sin markedsføring. Krav om kvalitetsstyring Det er en betingelse for godkendelse, at den ansøgende virksomhed har et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af en såkaldt kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VEinstallatørvirksomheder, og at virksomhedens personale lever op til nærmere beskrevne uddannelseskrav. Det er desuden et krav for at kunne godkendes som VEinstallatørvirksomhed, at den ansøgende virksomhed i forvejen er autoriseret som el- eller vvsinstallatørvirksomhed. Reglerne om ordningen findes i Bekendtgørelse nr af 14. december 2012, som trådte i kraft den 31. december Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni Godkendelsesordningen tjener til gennemførelse af artikel 14, stk. 3, og bilag IV i direktiv 2009/28/EF (VE-direktivet). Ordningen indføres af hensyn til effektiv energianvendelse og af forbrugerhensyn. Frivillig godkendelsesordning Ordningen er en frivillig godkendelsesordning, som interesserede virksomheder kan tilmelde sig. Godkendte virksomheder vil fremgå af en særlig liste på Energistyrelsens hjemmeside over godkendte virksomheder. Godkendte virksomheder vil også fremgå af Energistyrelsens håndværkerliste for de typer af teknologier, som virksomheden er godkendt til. Når ordningen har virket i tre år, vil Energistyrelsen gennemføre en evaluering af ordningen for at se, hvordan den fungerer, og om der er behov for at stramme kravene til de udførende virksomheder, herunder om det er nødvendigt at gøre den lovpligtig. Anvendelsesområdet for virksomhedens godkendelse Anvendelsesområdet for de foreslåede godkendelsesordninger er kort sagt hele monterings og installationsprocessen for de omhandlede anlæg, bortset fra det arbejde, som kræver autorisation som el- eller vvs-installatørvirksomhed eller kølemontørcertifikat. Grunden til at disse arbejdsområder er undtaget er hensynet til at undgå dobbeltregulering af det samme arbejde. VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder godkendes således til det samme arbejdsområde, og der stilles samme kvalifikationskrav til de to typer virksomheders medarbejdere. Uddannelseskrav til personale I bekendtgørelsen skelnes mellem to forskellige former for medarbejdere i de godkendte virksomheder. For det første anvendes begrebet VE-uddannet medarbejder. Dette er en person med særlige kompetencer indenfor dimensionering og montering. Der er efter bekendtgørelsen krav om, at vedkommende har bestemte grundlæggende kompetencer på minimum niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang uddannelse. Eksempler på uddannelser, hvor der opnås en del af de bestemte grundlæggende kompetencer er: el- eller vvs-installatør, eller en bygningskonstruktør. Desuden skal vedkommende gennemføre et særligt kursus eller en særlig uddannelse inden for den relevante teknologi. Og vedkommende skal bestå en prøve indenfor den relevante teknologi. Det forventes, at personer som allerede har gennemført relevante kurser kan få merit for disse kurser, i det omfang kurserne lever op til bekendtgørelsens regler, 18 Gasteknik nr

19 V E - a n l æ g En godkendelse giver virksomheden ret til at anvende betegnelsen VE-montørvirksomhed eller VEinstallatørvirksomhed. som bygger på VE-direktivets krav til kurser. Alle skal dog bestå samme prøve inden godkendelse kan opnås. Tilbud om kurser og prøver Kurser og prøver inden for de enkelte teknologier vil blive tilrettelagt af Energistyrelsen. Energistyrelsen drøfter pt. tilrettelæggelsen af kurser og prøver med aktører inden for de relevante brancher og uddannelsesinstitutioner. Afholdelse af kurser og prøver vil blive annonceret på Energistyrelsens hjemmeside hvor du skal klikke på linkene Forbrug og besparelser / Byggeriets energiforbrug / VE-godkendelsesordning. Her kan du også læse seneste nyt om ordningen. Energistyrelsen sigter mod at de første prøver kan afholdes i sommeren For det andet anvendes i bekendtgørelsen begrebet udførende medarbejder eller underentreprenørs udførende medarbejder. Dette er de medarbejdere i virksomheden eller hos en underentreprenør, som arbejder med montering af det enkelte lille VE-anlæg. Disse medarbejdere skal efter bekendtgørelsen have de nødvendige kompetencer og have modtaget den nødvendige instruktion, som er nødvendig i forhold til den foreliggende opgave. Godkendelse af kvalitetsstyringssystemer Efter bekendtgørelsen skal virksomheder, som ønsker godkendelse, have et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder. Denne kontrolinstans skal selv være godkendt efter bekendtgørelsens regler af Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen godkender i forvejen kontrolinstanser for el- og vvs-installatørvirksomheder. Såfremt den ansøgende virksomhed i forvejen har et godkendt kvalitetsstyringssystem, kan virksomheden bygge oven på dette, således at der alene skal tilføjes et afsnit om de VEteknologier, som virksomheden søger om godkendelse til. Dette betyder, at virksomheder, der f.eks. er autoriseret som el- eller vvs-installatørvirksomheder, for så vidt angår kravet om et kvalitetsstyringssystem, kan bygge ovenpå deres eksisterende KS eller SKS-system. Og få VE-tillægget til systemet godkendt af den kontrolinstans, de sædvanligvis anvender, såfremt kontrolinstansen er godkendt til det nye VE-område. Godkendelse af kontrolinstanser Virksomheder, som ønsker godkendelse som kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VEinstallatørvirksomheder skal rette henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen, som udsteder godkendelsen som kontrolinstans. Godkendelse som kontrolinstans kræver bl.a., at den ansøgende virksomhed har kompetent personale og et kvalitetsstyringssystem. Løbende nyheder om ordningen kan ses på Energistyrelsens hjemmeside på Duotec er specialiseret i gasalarmer og gasanalysatorer Duotec tilbyder instrumenter og service af høj kvalitet Duotec har 30 års erfaring i branchen DUOTEC A/S Herstedøstervej 19 Glostrup Tlf: Gasteknik nr

20 G a s t i l t r a n s p o r t Af Megan Quintin, Westport Oversat og forkortet af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S Ny teknologi for gas til transport Canadisk motorproducent har udviklet nyt brændstofsystem med direkte højtryksindsprøjning af LNG som erstatter 90 % af dieselforbruget. Markedet for naturgaskøretøjer er stort og hastigt voksende på verdensplan. I dag kører ca. 16 mio. naturgaskøretøjer rundt på verdensplan, og man forventer, at dette tal er steget til 50 mio. inden for 10 år, svarende til ca. 9 % af hele verdens transportflåde. Europas ledere har besluttet, at reducere EU s drivhusgasemissioner med 80 til 95 % i forhold til 1990-niveauet i Naturgasdrevne køretøjer forventes at ville spille en afgørende rolle for at nå disse mål. Ifølge NGV s rapport (Natural Gas for Vehicles) udgivet i 2012 af IGU (International Gas Union) vil en 20 % markedsandel af naturgaskøretøjer bidrage til 5 % reduktion af CO 2 -emissionerne fra Europas bilpark. Det canadisk baserede Westport Innovations Inc. (Westport) er en ledende global leverandør af brændselssystemer til motorer til drift på hhv. komprimeret naturgas (CNG) og flydende naturgas (LNG). Westport kan levere brændselssystemer til motorer til stort set alle formål, lige fra lette køretøjer til tunge køretøjer samt forskellige industrielle opgaver. Westport samarbejder med globale bilfabrikanter som GM, Hyundai, Magna-Gaz, PSA Peugeot Citroen og Volvo, og leverer komponenter til brændstofsystemet hos disse fabrikanter. Deres nyeste brændselssystem Westport WING Power system (CNG/ benzin) kan findes i Ford F-Series Super Trucks, som leveres i USA. Westport leverer også brændselssystemer til langtrækkende køretøjer baseret på LNG. Westport high-pressure direct injection injector Højtryksindsprøjtning af LNG Westports højtryksindsprøjtningssystem med direkte indsprøjtning (HDPI) af LNG i forbrændingskammeret sikrer god trækkraft og driftsøkonomi. Hovedbrændslet er LNG, og tænding opnås ved indsprøjtning af en lille mængde diesel. Motorer med dette system matcher dieselmotorens fordele ved moment, effektivitet og hurtig reaktion. Ved at indsprøjte naturgassen sent i kompressionsprocessen undgås problemer med motorbankning. Motoren kan derfor arbejde med et højt kompressionsforhold, et højt turbotryk og dermed sikre høj ydelse og effektivitet. Motoren har ikke brug for en karburator, idet brændstoffet (LNG) doseres direkte i forbrændingskammeret. Motoren arbejder over hele effektbåndet med stort luftoverskud og lave emissioner. Motorsystemet sikrer normalt som et gennemsnit, godt 90 % dieselerstatning og dermed en reduktion i drivhusgasudledningen på mindst 20 %. Ved anvendelse af opgraderet biogas vil reduktionen i drivhusgasemissionen overstige 85 %. HDPI systemet er vist på næste side, og består i hovedtræk af følgende komponenter: LNG tank (max. 15 bar) inkl. højtrykspumpe og fordamper Styresystem til hhv. gas og diesel Insprøjtningsdyser til gas/diesel Common-rail dieselpumpe Hydraulisk pumpe til at drive LNG pumpen Sådan virker HDPI systemet En hydraulisk pumpe drevet af motoren leverer kraft til den hydraulisk drevne LNG pumpe, som sætter den flydende naturgas under et tryk på 300 bar. Den tryksatte LNG fordampes herefter i en varmeveksler, som opvarmes af motorens kølevand. Den tryksatte gasformige naturgas ledes herefter til injektionsdyserne, mængden afpasses afhængig af motorbelastningen. Mængden af tryksat gas i gassystemet er tilstrækkeligt til sikring af start af motoren efter et stop. Hvis gasmængden af en eller anden grund ikke er tilstræk- 20 Gasteknik nr

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13. Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.00 TEMA: GAS 1 Deltagere: E.ON: Bent Erik Hawaleska & Derya Topcu. HTK: Arne Scholler

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren. Notat Dato: 13. august 2013 Dato: 13. august 2013 Initialer: vpahal Kopi til: Emne: Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere