Modeller på kollisionskurs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modeller på kollisionskurs"

Transkript

1 Modeller på kollisionskurs Kollisionskontrol af BIM modeller Forfatter: Thomas Lykkebo Vejleder: Sigurður Ólafsson Afleveret: semester speciale - Bygningskonstruktøruddannelsen - VIA University College

2 Titelblad RAPPORT TITEL: Kollisionskontrol af BIM modeller VEJLEDER: Sigurður Ólafsson FORFATTER: Thomas Lykkebo DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 25 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord Som en afsluttende del af bygningskonstruktøruddannelsen, skal alle afgangselever, skrive et speciale, som har relevans for uddannelsen. Specialet udgør 10 ECTS point ud af de samlede 30. Jeg har udarbejdet specialet sideløbende med mit afgangsprojekt, med retning som projekterende. Mit speciale omhandler formål og anvendelse af kollisionskontrol af BIM modeller. Specialet er rettet mod studerende, fagfolk, samt andre der måtte have interesse for området. Jeg vil gerne takke min vejleder, Sigurður Ólafsson for god og faglig feedback, når dette har været nødvendigt. Min veninde, Majbrit Pedersen, for saglig kritik og gennemlæsning. Derudover vil jeg gerne takke Simon Andreas Arnbjerg, BIM Manager hos Schmidt Hammer Lassen architects, for sin tid i forbindelse med mit interview, samt Nicolai Fløjsgaard, BIM Manager hos Arkitema Architects, som delte ud af sin erfaring under mit praktikophold hos virksomheden.

4 Abstract This report is focused within the subject Building Information Modeling (BIM). It has been delimited to the area of collision control, done by designers in the designing phase. Following problem statement is the basis for the study: What is the purpose of collision control on subject- and common models, how is it used by the designers, and are these controls possible to use as quality assurance? The notice requirements for the use of Information and Communication Technology in Construction, Notice nr 1381 of 13/12/2010, describes a lot of digital requirements that developers must follow, when there is government subsidized housing or a public builder. One of these requirements includes the use of subject and common 3D building models, and performing collision controls on these. The problem is that there are no standards, but only a few guidelines on the area. Much is therefore left to the designers, and consequently they spend a lot of time figuring out how to approach the procedure. Furthermore there is no standard in terms of how to assure the quality of the model, and this is becoming more and more relevant issue. The conclusion of this report shows that the designers use the collision control as described, and not only when it is a requirement, but also to get a much better result, of the 3D model. The coordination between the actors in a building phase is progressing much better, and there is a significant reduction in errors, due to the designing phase. This report finally shows that there are significant economic benefits, in the execution phase. The contractors receive a much more consistent and flawless product, which allow them to perform their work faster. In this way, all parts deliver a more constructible product of high quality.

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af empiri og metode Rapportens struktur og argumentation Begreber og digitale retningslinjer - Teoriafsnit Begrebet BIM Bygherrekravene og IKT-bekendtgørelsen IFC-format Digitale fag- og fællesmodeller DIKON Bips buildingsmart DDC BIM Guidelines Kollisionskontrol - Teoriafsnit Formål Fremgangsmåde og proces Værktøjer til formålet Opsummering Anvendelse af kollisionskontrol - Empiriafsnit Definition af informationsniveauet BIM koordinering Kollisionskontrol Resultat af fælles kollisionskontrol Kvalitetssikring Gevinster Delkonklusion Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilagsoversigt... 39

6 Billedliste Figur 1 BIM proces... 9 Figur 2 Fagmodeller samles til en fællesmodel Figur 3 - Traditionel kommunikation uden en fællesmodel Figur 4 - kommunikation gennem fællesmodellen Figur 5 Skærmbillede fra Solibri Model Checker, hvor bjælke kolliderer med glasparti Figur 6 - Procesdiagram fra IDM_12_kollisionskontrol (DigitalKonvergens.dk) Figur 7 - Eksempel på plan for modelindhold og kollisionskontrol Figur 8 - Procesdiagram fortsat, DigitalKonvergens.dk Figur 9 - Skærmbillede fra SMC, igangværende kontrol Figur 10 - Informationsniveau 2, bips Figur 11 - Informationsniveau 4, bips Figur 12 - LOD Figur 13 - LOD detaljeringsgrad iht. de forskellige niveauer Figur 14 - Rådgiveroversigt, Arkitema Figur 15 - Udvalgt bygningsafsnit, KUA Figur 16 - Kontrolproces frem mod fælleskontrol Figur 17 - Kollision mellem bjælke og væg, Solibri Figur 18 - Resultat af kontrol, Solibri Figur 19 - Rambøll HQ, København Figur 20 - Kollision mellem døråbning og dør, Solibri Figur 21 - Brug af en viewer og 3D bygningsmodel på byggepladsen... 33

7 1 Indledning med problemformulering Sideløbende med afgangsprojektet på bygningskonstruktøruddannelsen, skal man udarbejde et speciale med et valgfrit hovedemne. Dette er en god mulighed for, at undersøge et emne i dybden. Og da der i tiden sker en utrolig stor udvikling inden for BIM området, er mit emnevalg derfor inden for BIM området. Jeg har en stor interesse for området og forsøger hele tiden, at udvikle mine kompetencer og tilegne mig ny viden. Min undersøgelse omhandler nærmere bestemt anvendelsen af kollisionskontroller, i forbindelse med digitale bygningsmodeller. Der sker som nævnt en masse på BIM området, og byggebranchen har gennem de seneste år udviklet sig voldsomt i den digitale retning. Der bliver i højere grad anvendt 3D projektering, hos både rådgivere og entreprenører. Et initiativ fra regeringen, Det Digitale Byggeri, er da også opstået, som følge af denne udvikling. For at højne kvaliteten og fremme udviklingen af digitale standarder, har de opstillet en række krav, som statslige bygherrer skal stille til rådgivere og udførende. Der er her tale bygherrekravene som er beskrevet i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse 1381 om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. Et af kravene omhandler, at de projekterende skal anvende digitale bygningsmodeller i 3D. Endvidere skal der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller, som er sammensat af de enkelte fagmodeller. I nogle tilfælde, afhængig af projektets størrelse, kan der være mellem 4-6 selvstændige fagmodeller og det kræver et stort overblik, samt en struktureret måde, at gribe hele processen an på. Derfor nævnes der også i bekendtgørelsen, at der skal udpeges en part, som har det overordnede ansvar for, at koordinere samarbejdet mellem aktørerne, samt tilrettelægge og udføre de krævede kollisionskontroller på bygningsmodellerne. Kollisionskontroller udføres med specielt udviklet software. En software som analyserer fagmodellerne ud fra de opsætninger man måtte ønske. Oftest analyseres der efter kollisioner mellem de primære bygningsdele, som kan være afgørende på længere sigt, og som bygbarheden afhænger af. Men man har også muligheden for, at analyser modellerene for tilgængelighed og pladskrav. Alt dette tilsammen er med til, at sikre et mere konsistent og fejlfrit byggeri, hvor der samtidig er besparelser, at hente i form af økonomi og tid. Man har mulighed for at udskrive rapporter, som dokumentation på de udførte kollisionskontroller. Disse indgår i den samlede kvalitetssikring på projektet. Indtil videre mangler der dog nogle standarder for, hvornår der er opnået en tilfredsstillende kvalitetssikring af selve 3D modellen. Side 6

8 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emnet Denne rapport omhandler kollisionskontrol af digitale fag- og fællesmodeller i 3D, og er det afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt emnet, da jeg interesserer mig meget for BIM området. Jeg mener det er et område, som i høj grad lægger op til, at bygningskonstruktøren styrer og koordinerer processen. Derfor er det vigtigt, at have et kendskab til alle de forskellige faser. Det er i stigende grad også BIM kompetencer, som tegnestuerne efterlyser når der skal ansættes nye medarbejder. Derfor forventer jeg, at tilegne mig en viden som kunne være med til, at åbne jobmuligheder i fremtiden. Under mit praktikophold, hos Arkitema Architects, stiftede jeg første gang kendskab til kollisionskontrol. Jeg fandt det enormt spændende, og tænkte med det samme, at det var et muligt specialeemne. Programmet som virksomheden anvendte, var det finske program, Solibri Model Checker. Programmet er specielt udviklet til at lokalisere kollisioner mellem de enkelte fagmodeller, og bidrager derved væsentlig til en bedre og mere fejlfri projektering. Jeg vil undersøge de overordnede krav indenfor området, samt undersøge om der findes nogle standarder for det. Derudover vil jeg undersøge hvilke muligheder der er med kollisionskontrollerne, hvordan virksomhederne anvender det og hvilke fordele og ulemper der måtte være. I forbindelse med undersøgelserne, vil jeg komme med min personlige vurdering ved brugen af kollisionskontroller. Endvidere vil der sammen med konklusionen, blive foretaget en perspektivering af, hvad arbejdet med rapporten har givet mig af kendskab til emnet, samt hvordan jeg personligt vil kunne drage nytte, af informationerne i fremtiden. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Overstående indledning fører mig til følgende problemformulering: Hvad er formålet med kollisionskontrol af fag- og fællesmodeller, og hvordan anvendes dette af de projekterende, samt hvordan kan disse kontroller anvendes som kvalitetssikring? For at kunne svare på overstående problemformulering, ønskes følgende delspørgsmål besvaret. Hvad er BIM? Findes der digitale krav og standarder for området? Hvordan og hvornår kollisionskontrollerer man sin fag- og fællesmodel? Hvilke værktøjer er til rådighed til formålet? Er der krav til detaljeringsniveauet? Er der evt. besparelser? Side 7

9 1.4 Afgrænsning Jeg vil i min undersøgelse afgrænse BIM området til kun at omhandle de projekterendes brug af kollisionskontroller. Jeg vil undersøge hvilke krav og standarder der måtte være, samt om disse anvendes på tegnestuerne. Jeg vil til sidst undersøge, om der findes nogle målinger af hvilke økonomiske og tidsmæssige gevinster, der måtte være i forbindelse med brugen af kollisionskontroller. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Mit grundlag for denne undersøgelse, bygger på viden indsamlet fra rapporter, tidskrifter og andre relevante dokumenter omkring emnet. Jeg vil hovedsageligt finde min information på internettet, da jeg mener det er her man kan finde det mest opdaterede materiale. Jeg vil bla. bruge pålidelige kilder som: Det Digitale Byggeri Informatikken Bimbyen Bips Retsinformation 1.6 Valg af empiri og metode Jeg forventer, at indsamle en del primær data, i form af besøg og interview på en arkitekttegnestue, samt gøre brug af de erfaringer, jeg har gjort mig på området, i forbindelse med mit praktikophold. Jeg vil sammenligne det indsamlede data, med teoriafsnittet, og til sidste konkludere og perspektivere på dette. Derudover vil jeg bruge sekundært data i form af casebeskrivelser og resultater udarbejdet af andre, som jeg kan inddrage. Grunden til dette er, at de interviewede parter ikke har udført målinger af gevinster og besparelser. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten opbygges i en 3-delt struktur, som består af: 1) Indledningen med problemformulering. Her opstilles grundlaget for undersøgelsen, samt de spørgsmål jeg ønsker, at få besvaret. 2) Hovedafsnittet som indeholder analyser og delkonklusioner, bestående af teori og empiri. 3) Konklusion med besvarelse af problemformuleringens spørgsmål, efterfulgt af min perspektivering. Denne rapport har fulgt de retningslinjer, der står beskrevet i VIA University College s Rapportguide version 2. Side 8

10 2 Begreber og digitale retningslinjer - Teoriafsnit Afsnittet omhandler en forklaring af de begreber og udtryk der ofte anvendes i forbindelse med det digitale byggeri. Begreber som oftest næves i forkortelser. 2.1 Begrebet BIM Det er vigtig at have en forståelse for hvad BIM egentlig er. Der er rigtig mange meninger og holdninger til området, og området udvikler sig meget hurtigt. Mange tror, at BIM er når man projekterer i 3D, men det er blot en del af det. BIM står for Building Information Modeling og er meget mere end blot en 3D model. Det er i princippet, som titlen antyder, en model man kan modellere op af informationer. Resultatet er et 3D objekt, der fungerer som en slags database. En database hvor alle informationer i et byggeri er samlet. Hver part i byggesagen, kan trække de informationer ud af modellen, som de har brug for, og det kan give en fordel for hver af de fire faser, som et byggeri som regel går igennem. I den tidlige fase, designfasen, kan bygherren indtaste oplysninger omkring arealer, funktioner og andre krav til bygningen. Det giver på et tidligt tidspunkt bygherren et rigtig godt overblik over det pågældende byggeri. Det kan udnyttes til, at indhente præcise priser og tilbud på hvad byggeriet kommer til at koste. I konstruktionsfasen kan rådgiveren bruge data fra designfasen, til at konstruere en detaljeret 3D model af bygningen. Dette vil ofte være en løbende proces, og bygningen Figur 1 BIM proces eller modellen, vil hele tiden opnå et mere og mere detaljeret niveau. Kort sagt, jo mere præcise beslutninger og informationer, bygherren har truffet og tilført modellen i den tidligere fase, jo mere detaljeret en model får man opbygget. BIM indeholder også muligheden for at trække økonomi og tidsplaner ud af modellen. Såkaldte fjerde og femte dimensioner. Det er noget entreprenøren har gavn af i konstruktionsfasen. Allerede her kan han lægge realistiske tidsplaner, og afgive nøjagtige tilbud til bygherren inden byggeriet er gået i gang, alene ud fra de oplysninger, der er tilført modellen. Når byggeriet står færdig, afleveres BIM modellen til bygherren, som så har alle informationer omkring byggeriet samlet på et sted. Disse informationer kan senere bruges i drift og vedligeholdsfasen. Informationerne vil indeholde oplysninger omkring alle bygningsdele, arealer, pris, krav osv. Man vil f.eks. hurtigt kunne trække mængden af vinduer ud, når disse skal skiftes, og få en nøjagtig pris på dette. Og når engang bygningen Side 9

11 skal nedrives, vil man også kunne se hvilke dele, der skal genanvendes og hvilke der skal nedbrydes (Bimbyen, 2012). Kort sagt, så er BIM projektering vejen frem, og det bliver derfor også implementeret på flere og flere tegnestuer. Det kræver dog nogle investeringer fra mange af virksomhederne. Et er, at medarbejderne skal på kursuser i brugen af nye typer software, men de skal også ændre deres holdning til måden at projektere på. Traditionelt har man arbejdet med en todimensionel projektering, hvor koordinering mellem tegninger plan, snit og detaljer ikke var en eksakt nødvendighed i projekteringen af forskellige dimensioner. Men netop denne koordinering er kerneområdet og argumentationen for at opnå en mere effektiv, fejlsikret og koordineret projektering og rådgivning. Så hvis den rådgivende virksomhed skal ændre sit produkt fra 2D-tegninger til en intelligent BIM projektering, hvor muligheder som simuleringer, kalkulation og dokumentation genereres direkte og i samspil med modellen, er en holdningsændring og effektiv kvalitetssikring vejen frem. Og hvis ikke man stoler på de udtræk og den viden, der genereres fra BIM-modellen, kan man ikke effektivisere, og 3D bliver en hæmsko for den faglige og forretningsmæssige udvikling (Konsulent Asbjørn Levring, 2010). Side 10

12 2.2 Bygherrekravene og IKT-bekendtgørelsen I 2006 udsendte Erhvervs- og byggestyrelsen bekendtgørelse 1365 om krav til anvendelse af informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i byggeri. Her fastslås, at statslige og statsfinansierede bygherrer, skal opfylde en række bestemte krav. Krav som skal være med til, at øge brugen af informations- og kommunikationsteknologi ved byggerier. Disse krav nævnes ofte som Bygherrekravene (Det Digitale Byggeri, 2012). Bygherrekravene er et resultat af en udviklingsindsats i Det Digitale Byggeri - et initiativ, som regeringen satte i værk, med det formål, at skabe digitale standarder og arbejdsformer. Bygherrekravene er senest revideret i december 2010 og trådte i kraft 1. marts De 5 bygherrekrav: 1. Krav om brug af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) 2. Krav om brug af projektweb i byggeprojekter 3. Krav om anvendelse af digitale bygningsmodeller i 3D 4. Krav om digitalt udbud 5. Krav om digital aflevering Relevant for denne undersøgelse er en uddybelse af nogle af underpunkterne til krav nr. 3. Her står der helt konkret, at bygherren ved idé- og projektkonkurrencer skal sikre sig: At digitale bygningsmodeller afleveres i en specifik angivet version af IFC-formatet. Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre: At hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres respektive faglige ansvarsområder. At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være sammensat af relevante fagmodeller. At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til opgave at sikre, at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol gennem projektforløbet (Retsinformation, 2012). Side 11

13 2.3 IFC-format IFC er det udvekslingsformat, der er beskrevet i bygherrekravene. IFC står for Industry Foundation Classes, og er et neutralt udvekslingsformat for objektbaserede modeldata, som gør det muligt, at udveksle modeldata mellem forskellige softwaresystemer. IFC er så at sige tolkesproget, der gør det muligt for arkitekter og ingeniører, at importere data fra hinandens fagmodeller. Det er også det format der udveksles, når der skal udføres kollisionskontroller. De fleste CAD 1 - programmer har en indbygget funktion, som gør det meget let, at importere/eksportere til en IFC fil. Bekendtgørelsen om krav til anvendelse af Informationsog Kommunikationsteknologi i byggeri, beskriver også IFC formatet som obligatorisk. Dette gør dermed IFC til en dansk standard for udveksling af BIM data (Retsinformation, 2012). 2.4 Digitale fag- og fællesmodeller Figur 2 Fagmodeller samles til en fællesmodel Illustrationen herover viser hvordan en række forskellige fagmodeller, som er udarbejdet i forskellige programmer, samles til en fællesmodel. De forskellige faggrupper har ofte et fortrukket program, som egner sig til deres fag. Arkitektmodellen øverst, er udarbejdet i Autocad ACA, men kunne i princippet ligeså godt have været i Archicad eller Revit Architecture. De øvrige modeller er ingeniørens, og er udarbejdet i henholdsvis Tekla, for konstruktioner, og MagiCAD for installationer. Der er ingen krav til hvilken type software, man som rådgiver anvender, blot at der udarbejdes en digital bygningsmodel i 3D. Fælles for alle de nævnte programmer er, at de kan eksportere modellen til IFC formatet, og derved kan man samle modellerne til en fællesmodel. 1 Computer Aided Design Side 12

14 Fællesmodellen er omdrejningspunktet i hele projekteringen. Alle faggrupperne har adgang til modellen, og kan hele tiden orientere sig i den. Udover, at bruge modellen til kollisionskontroller, som bliver beskrevet i et senere afsnit, bruges modellen til koordinering og kommunikation gennem projekteringsfasen. Gældende for alle involverede parter er, at man skal fra A til B. Hvis man fjerner fællesmodellen, kan den traditionelle proces opstilles som i figur 3. Der skal leveres mange forskellige oplysninger og materiale mellem fagene, så man hver især kan komme videre med projekteringen. Det kunne være en Figur 3 - Traditionel kommunikation uden en fællesmodel dialog mellem ARKITEKT og KONSTRUKTION, som foregår gennem nogle skitser. Herefter sætter de sig ned med hver af deres projektteams, og udarbejder nogle tegninger eller modeller som de bruger i det videre forløb. Hvis man opstiller samme illustration, og tilføjer en fællesmodel opstår en ny situation(figur 4). Vi har igen en dialog mellem ARK og KON, men denne gang foregår det gennem fællesmodellen. Her lokaliseres problemet, og der aftales hvilken aktion der skal ske. Igen udarbejder projektteamet en løsning i deres model, som nu er opdateret og udveksles igen. Resultatet er nu synligt for alle, og man kan se, at der er sket en aktion ud fra det man har aftalt. De forskellige rådgivere har altså altid adgang til modellen, og kan når som helst danne sig et visuelt overblik over projektet. Denne måde at projektere på kræver også, at alle parter træder ind i projekteringen på et tidligt tidspunkt. I hvert fald hvad angår opbygningen af 3D modellen. ARK vil stadig være først på banen med en model, men bygbarheden er afhængig af, at de bærende konstruktioner tilføjes. Herefter gælder det samme for hovedføringsveje for installationer. (Bimbyen, 2010) Figur 4 - kommunikation gennem fællesmodellen Side 13

15 2.5 DIKON DIKON (Digital Konvergens) er et samarbejde mellem de seks største parter i den danske byggebranche, med fokus på implementering af fælles it-standarder. Samarbejdet består af følgende firmaer: COWI Grontmij CarlBro MT Højgaard NCC Pihl Rambøll. Samarbejdsparterne har valgt åbne standarder fra bips, som er tilgængelige og lette at anvende for hele byggebranchen. Alt er baseret på bips standarder, som branchen selv har været med til at udvikle. Det overordnede formålet er, at strømline og forbedre anvendelsen af informationerne i et byggeprojekt og dermed at styrke forudsætningerne for bedre og billigere byggeri. DIKON har udgivet en vejledning omkring koordinering og kollisionskontroller af bygningselementer, IDM 2 ID: 12. Kollisionskontrol. Vejledningen beskriver formål, procedure og specifikation ved koordinering af to eller flere fagmodeller og koordineringen mellem de rådgivende parter. Der samtidig kun fokuseret på projekteringsfasen og et niveau svarende til afslutningen af projektforslag og hovedprojekt. Vejledningen kan anvendes som et værktøj, når man skal planlægge den tværfaglige kontrol. Det vil være nødvendigt med en projektspecifik plan, hvor vejledningen kan fungere som inspiration (Digitalkonvergens, 2012). 2 Information Delivery Manual Side 14

16 2.6 Bips Bips (byggeri - informationsteknologi - produktivitet samarbejde) blev stiftet i november 2003, og er en medlemsdrevet, non profit forening, der arbejder for byggebranchens virksomheder. Bips arbejder på udviklingen af digitale strukturer og standarder inden for bla. arbejdsmetoder, udvekslingsformater og IKT aftaler. Arbejdet fra bips har udviklet sig til en lang række af standarder i et forsøg på at skabe et fælles sprog for byggesektoren. De fleste folk, som er beskæftiget i byggesektoren, kender til disse standarder. Især bips c102_cad manual, 2008, er meget anvendt når de digitale ydelser skal beskrives. Heri er der en beskrivelse af de forskellige informationsniveauer fra 0 til 6, som anvendes under projekteringsfasen (bips, 2012) buildingsmart buildingsmart er en internationalt organisation, som arbejder for udviklingen af brugen af BIM i byggebranchen. I Danmark er buildingsmart forankret i bips, ud fra en vision om, at buildingsmart-metoder kan implementeres i bips, samt at bips, hvor dette er relevant, arbejder på en international platform. Visionen bag foreningen er at skabe åbne internationale standarter og neutral teknologi for at fremme en effektiv informations flow gennem hele bygningens livscyklus (bips, 2012). 2.7 DDC BIM Guidelines New York City, Department of Design + Construction (DDC), har udviklet en manual som minder om bips CAD manual. DCC BIM Guide har til formål, at skabe en ensartethed ved brugen af BIM, for alle New Yorks offentlige byggerier. Denne manual indeholder ligeledes en beskrivelse af de forskellige informationsniveauer, heri kaldet LOD, Level Of Development. Der findes niveauer fra LOD 100 til LOD 500, og derudover også en template, som giver mulighed for en yderligere specificering af detaljeringen (DDC, 2012). Side 15

17 3 Kollisionskontrol - Teoriafsnit Afsnittet bygger på teoretisk viden omkring kollisionskontrol, og beskriver formålet og processen ved disse kontroller. Desuden beskrives der et af de værktøjer, som man har til rådighed når der skal udføres en kollisionskontrol 3.1 Formål I forbindelse med projektering med op til flere fagmodeller, vil de forekomme forskellige variationer af fejl og konflikter. Fejl der kan medføre en reduceret bygbarhed, med mindre disse udbedres inden udførelsesfasen. Der bør derfor udføres en grundig kvalitetssikring af fagmodellerne, bla. i form af kollisionskontrol. En kollisionskontrol kan lokalisere direkte og indirekte geometrisammenfald af modellen. Figur 5, viser et eksempel på en direkte kollision, hvor en stålbjælke Figur 5 Skærmbillede fra Solibri Model Checker, hvor bjælke kolliderer med glasparti kolliderer med et glasparti. Denne type kollision er fundet under en kontrol af arkitektmodellen op imod konstruktionsmodellen. Ved denne type kollisioner skal man have undersøgt, hvad fejlen skyldes og hvis ansvar det er, at få tilrettet. Følger denne kollision med ud i udførelsesfasen, vil den i høj grad gå udover bygbarheden i projektet. Indirekte sammenfald kan være tolerance- og pladskrav der ikke overholdes. Og dette kan f.eks. plads til installationer, montage og tilpasning, men det kan også være en kontrol af tilgængeligheden i projektet, iht. bygningsreglementet. For at sikre et mere konsistent projekt, bør disse kollisionskontroller foretages med jævne mellemrum gennem hele projekteringsfasen. På den måde har man hele tiden et overblik over modellen, og kollisionerne løber ikke løbsk. Er man for sent ude med kollisionskontrollen, og f.eks. kun anvender det som en afsluttende del af faserne, vil der ofte være rigtig mange kollisioner. Det kan komme til, at virke som en helt uoverskuelig opgave, for dem der har ansvaret for rettelserne. Kontrollen bidrager altså til, at sikre en tværgående koordinering af fællesmodellen og dermed også til en højere kvalitet i udformning og konstruktion af bygningen, og til en bedre bygbarhed (Bimbyen, 2010). Side 16

18 3.2 Fremgangsmåde og proces Et godt sted at starte er, at få en IKT aftale på plads. IKT aftalen ligger oftest som et bilag til rådgiveraftalen. Det er her det digitale aftalegrundlag for projektet defineres. De projekterendes digitale ydelser, samarbejdsforhold og kommunikation fremgår af denne aftale. Alle de ansvarlige roller og leverancer vil også være beskrevet heri. Der vil bla. være ansvarsroller som (Jan Fuglsig Lambrecht, 2010): IKT lederen, varetager det digitale samarbejde Modelkoordinatoren, varetager kollisionskontrollen og har udelukkende til formål, at udføre kvalitetssikring mellem fagmodellerne. Fagmodelansvarlig, har ansvar for den enkelte fagmodel For at få overblik over hele forløbet, kan det være en god ide at fastlægge rækkefølgen af de forskellige aktiviteter. DIKON har lavet et eksempel på et procesdiagram, som man kan man tage udgangspunkt i, og derefter tilpasse til sit eget projekt. Figur 6 - Procesdiagram fra IDM_12_kollisionskontrol (DigitalKonvergens.dk) Diagrammet viser den tværfaglige koordinering mellem parterne, aktiviteter og hvem der har ansvaret for disse. Den projekteringsansvarlige og modelkoordinatoren udarbejder som det første en plan for modelindhold og kollisionskontrol, pkt Her fastlægges modellernes informationsniveau for de forskellige faser. Det er med til, at sikre en ensartet detaljeringsgrad, af alle fagmodellerne, inden der bliver udført en kollisionskontrol. Side 17

19 For fastlæggelse af informantionsniveauet, kan man tage udgangspunkt i bips c102_cad Manual Her er informationsniveauerne 0-6 beskrevet, hvor 2 er niveauet i projektforslaget og 4 er hovedprojektsniveau. Omfanget af kontrollen er også beskrevet i planen, og fungerer som en checkliste for modelkoordinatoren. Når grundlaget er på plads, kan modelleringen af de enkelte fagmodeller begynde, pkt Modellerne opbygges iht. projektet, og inden udveksling udføres der en egenkontrol, pkt 1.2, som skal sikre at modellen lever op til de stillede krav. Kan modellen ikke leve op til kravene, sendes den retur til modelleringsholdet, som udbedrer de pågældende fejl og mangler. Når modelkoordinatoren har godkendt alle fagmodellerne iht. planen, udveksles disse til en fælles kollisionskontrol, pkt Her lokaliseres alle kollisioner mellem modellerne og der udarbejdes en rapport, med krav om udbedring fra de forskellige parter. Omfanget af kontrollen er også beskrevet i planen. Udover kollisionskontrol vurderes de enkelte fagmodellers detaljeringsgrad iht. det aftalte projektstade. Bemærk at kollisionskontrollen udelukkende er en kontrolenhed, ansvaret for projektet påhviler de ansvarshavende for fagmodellerne. Resultatet af kollisionskontrollen formidles til de ansvarshavende for de enkelte fagmodeller, med henblik på udbedring af nødvendige forhold. Ansvaret for indarbejdelse påhviler alene den ansvarshavende for den enkelte fagmodel/det enkelte fag. Eksempler på kontrolområder kunne være: Pladsforhold og opbygning af installationsskakte kontrolleres. Fagmodellerne skal indeholde alle objekter, som har en pladskrævende indflydelse på indretningen af skakten. Kontrollen skal afspejle koordineringen mellem arkitekt og konstruktionsingeniør med henblik på skaktens geometriske opbygning. Udsparinger i vægge og dæk kontrolleres i forhold til installationernes høvedføringer (rør, kanaler, kabelbakker mv.). Ved kontrollen skal der tages højde for tolerancer samt isolering omkring installationerne. Kontrollen skal desuden afspejle koordineringen mellem arkitekt og konstruktionsingeniør. Der udføres en kontrol mellem arkitekt og konstruktionsingeniør med henblik på overensstemmelse af åbninger for døre og vinduer. Kontrollen kan udføres som en omvendt kollisionskontrol, som lokaliserer områder hvor modellerne ikke er sammenfaldende, hvor dette er ønskeligt. Alternativt kan kontrolmodellen bestå af bærende vægge, samt døre/vinduer inkl. tolerancer fra arkitektens fagmodel. (DIKON, u.d.) Side 18

20 Herunder ses et eksempel på en plan for detaljeringgrad og kollisionskontrol (DIKON, u.d.). Projektforslagsfasen er defineret som informationsniveau 2 3, og er i princippet bygningens rammer man får på plads, så evt. pladskrav kan indarbejdes. Det er primært pladsdisponering til installationer i bygningen, og bærende bygningsdele der arbejdes med på dette niveau. Kollisionskontrollen tager også udgangspunkt i dette stadie, og vil her omhandle kollisioner mellem hovedføringsveje og primære bygningsdele. Gennem denne fase vil der være et bestemt antal kontroller, svarende til projektets størrelse. Projektforslag Arkitekt Konstruktioner Installationer kollisionskontrol Bygningsdele modelleres i et generelt omfang. Herunder vægge, dæk, søjler, tag mv. Desuden skal forhold omkring installationsskakte modelleres. Evt. nedhængte lofter skal være indeholdt i modellen. Kan defineres som Informationsniveau: 2 Statisk hovedprincip modelleres og hoveddimensioner forventes korrekte. Bjælker, søjler dæk mv. Der laves ikke element inddeling. Nødvendige huller modelleres for gennemføring af hovedføringsveje skal være indeholdt i modellen Kan defineres som Informationsniveau: 2 Hovedføringsveje for kabelbakker, rør og kanalsystemer og skakte modelleres. Forgreninger kan udføres i et enkelt område med henblik på allokering af plads. I teknikrum laves overordnet pladsdisponering til aggregater, angives som volumenobjekte Kan defineres som Informationsniveau: 2 Der skal være konsistens mellem placering, geometri og antal af facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt- og konstruktionsmodel. Der må ikke forekomme kollisioner mellem hovedføringsveje, øvrige føringsveje og/eller primære bærende elementer. Installationer skal være udført i overensstemmelse med disponeret plads over nedhængte lofter og i installationsskakte. Hovedprojekt Bygningsdele modelleres i et specifikt omfang. Herunder vægge (for- og bagmur), gulvbelægning dæk, søjler, tag mv. Nødvendigt indhold af inventar kan modelleres. Rum-, vindues- og dørskemaer er indarbejdet (mængder samt overflader er defineret). Kan defineres som Informationsniveau: 4 Bygningens primære bygningsdele modelleres og opdeles i elementer, såsom vægge og dæk. Huller til døre, vinduer og installations gennemføringer som ikke laves på stedet vil være indeholdt i modellen. Kan defineres som Informationsniveau: 4 Figur 7 - Eksempel på plan for modelindhold og kollisionskontrol Modellen vil indeholde alle slags føringer. Komponenter som ventiler, spjæld, pumper mv. inkluderes i fuldt omfang. Modellen vil samtidig indeholde komponenter som eltavler, krysfelter, gulvbokse mv. Zoneinddeling med angivelse af volumen for de tekniske installationer er indarbejdet. Kan defineres som Informationsniveau: 4 Der skal være konsistens mellem placering, geometri og antal af samtlige facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt og konstruktionsprojekt. Størrelse og placering af samtlige vinduer og døre, samt øvrige åbninger skal være koordineret. Der må ikke forekomme kollisioner mellem installationer og konstruktioner i en størrelse hvor hulføring ikke udføres ved boring, hvis dette er planlagt. Ved installationsgennemførin ger gennem bærende elementer skal udsparinger indarbejdes i konstruktionsmodel. 3 Informationsniveau iht. Bips c102 CAD manual, 2008 Side 19

21 Hovedprojektfasen kører efter samme princip, om end mere detaljeret. I procesdiagrammet nedenfor, kan man se hvordan forløbet fortsætter i samme mønster. Projektteamet arbejder på fagmodellerne, pkt. 2.2, og udveksler løbende til kontroller med forskellige emner, pkt Til sidst udføres en slutkontrol, som har til opgave, at finde kollisioner, som ikke er opdaget i de foregående kontroller, pkt Løbende har man udskrevet kollisionsrapporter, og disse kan vedlægges projektets kvalitetssikring. Figur 8 - Procesdiagram fortsat, DigitalKonvergens.dk Kollisionsrapporterne kan være af forskellige udformninger alt efter hvilke programmer og værktøjer man anvender. Det der er vigtigt er indholdet, da dette fungerer som dokumentation for kvalitetssikringen. Rapporten belyser de kollisioner der er fundet ved kontrollen, og indeholder fx en kommentar til problemet, samt hvis ansvar det er, at løse problemet i modellen. Igen er arbejdsmetoden afhængig af hvilket program man har til rådighed (DIKON, u.d.). Side 20

22 3.4 Værktøjer til formålet Der findes primært to typer software på markedet, som anvendes til kollisionskontroller, NavisWorks og Solibri Model Checker(SMC). Sidst nævnte er det nyeste på markedet, og udviklet i Finland. SMC 4 er specielt udviklet til at automatisere kvalitetskontrol af IFC-filer, og analyserer bygningsmodeller i forhold opsatte regelsæt og BIM-standarder. SMC læser kun IFC-data og kan sammensætte flere IFC fagmodeller til en fællesmodel og på den måde udføre kollisionskontroller af det samlede projekt. Der er også mulighed for at gå rundt i modellen og studere design-udfordringer. Andre muligheder med Solibri Model Checker er blandt andet mængdeudtag med eksport til Excel og volumekontrol. SMC fungerer ud fra nogle forud opsatte regelsæt. Man kan enten vælge nogle Figur 9 - Skærmbillede fra SMC, igangværende kontrol standard opsætninger, eller lave sin egne. Man kan f.eks. opsætte et regelsæt, som kontrollerer sin model ud fra BR10 krav. Det kan være gangbredder, niveau på ramper og trapper. Man vil også kunne indtaste tilgængelighedskrav og kontrollere modellen i forhold til handicap venlighed. SMC kan stort set opsættes til, at kontrollere lige præcis det man vil, og efter endt kontrol kan man udskrive en rapport over resultatet. Når man gennemgår resultatet i programmet, har man også muligheden for, at tilføje et billede af den registrerede kollision. Sammen med et ID nummer, kan man nemt og hurtigt finde problemet i sin model, og får det rette til. En licens til Solibri koster i omegnen af euro, eller rundt regnet ca Man behøver dog ikke investere i alt for mange licenser, da der også findes en gratis version af programmet. Man behøver derfor kun licens til, at udføre kontroller, udregne mængder osv. Den gratis viewer, Solibri Model Viewer, kan bruges til at gennemgå modeller og se udførte kontroller. Programmet kan ikke i sig selv udføre kollisionskontroller eller udskrive rapporter, men den giver de ansvarlige for evt. rettelser en stor fordel, i det man kan have vieweren, og dermed resultatet, åben på skærmen sammen med, at man udfører rettelser (Solibri, 2012). 4 Solibri Model Checker 5 Se bilag 7 - Solibri, pris liste Side 21

23 3.5 Opsummering Der bliver i høj grad arbejdet på, at udvikle nogle guidelines for hvordan man griber hele koordineringsprocessen an. Der er også blevet stillet digitale krav til de projekterende, når byggeriet har en offentlig bygherre eller er offentlig støttet, omkring brugen af 3D bygningsmodeller. Ikke mindst, at disse skal anvendes til koordinering i gennem projektet. De forskellige organisationer, bips, DIKON og Det Digital Byggeri arbejder hver især på diverse anvisninger og vejledninger, der tilsammen umiddelbart danner et godt udgangspunkt. Der bliver lagt op til, at der udpeges en overordnet part, som varetager BIM koordineringen. Det er så op til den pågældende part, at få udarbejdet en deltaljeret IKT specifikation samt en plan, som nøje beskriver de krav der er stilles til de forskellige rådgivende parter. Krav som hvilket niveau modellen skal afleveres på, og hvornår kollisionskontroller skal udføres. Jeg synes umiddelbart der er et godt grundlag, men det kræver også en meget præcis beskrivelse, af de digitale ydelser. Side 22

24 4 Anvendelse af kollisionskontrol - Empiriafsnit Jeg vil i følgende afsnit beskrive hvordan kollisionskontroller anvendes hos de projekterende. Der kan i princippet, være rigtig mange forskellige metoder til, hvordan man anvender området, men min data bygger på viden indsamlet hos to større arkitekt tegnestuer i Aarhus, Schmidt Hammer Lassen architects (SHL), og Arkitema Architects. Der vil i afsnittet blive refereret til projekter hos de to virksomheder. Hos Arkitema vil der blive refereret til projektet, som jeg var med på, Københavns Universitet Amager, KUA. Schmidt Hammer Lassen ønsker ikke projekter nævnt ved navn, så her vil der blive refereret generelt til virksomhedens projekter og BIM Manager, Simon Andres Arnbjergs synspunkter og erfaringer. Derudover danner en casebeskrivelse, grundlaget for måling af gevinster hos et rådgivende ingeniørfirma. 4.1 Definition af informationsniveauet IKT-aftalen er dokumentet der beskriver omfanget af de digitale ydelser og specifikationer, og er et bilag til rådgiveraftalen. Ofte vil der i IKT aftalen være yderligere henvist til en CADeller BIM Manual. Hos Arkitema, og i det specifikke projekt jeg var med på, var informationsniveauerne beskrevet i BIM manualen, og henviste til bips 6. Den er dog mange gange ikke specifik nok omkring kravet til informationsniveauer (Arnbjerg, 2012). Hos Schmidt Hammer Lassen er man begyndt, at inddrage et nyt system, som er udviklet af New York City, Department of Design + Construction. De har udviklet en manual, DCC BIM Guide 7, som har til formål, at skabe en ensartethed ved brugen af BIM, for alle New Yorks offentlige byggerier. Manualen indeholder en LOD 8 beskrivelse, som svarer til bips informationsniveauer. Hvis man kigger på informationsniveau 2, i bips manualen, repræsenterer dette niveau bygningens overordnede geometri, og bruges til at skabe beslutningsgrundlag for valg af funktionelle løsninger. Her er vægge f.eks. ikke opdelt i for- og bagmur, og alle åbninger i vægge er defineret svarende til, hvad der kan aflæses i 1:200 i kontekst til vinduer, døre osv. Dette niveau bruges i projektforslagsfasen (bips, 2008). Figur 10 - Informationsniveau 2, bips Informationsniveau 4 anvendes i forbindelse med hovedprojektet. Og beskriver meget overordnet, at al information om geometri, som er nødvendig produktionsplanlægning skal være til stede (bips, 2008). 6 Se bilag 6: Uddrag fra BIM manual 7 Department of Design + Construction, BIM Guidelines 8 Level Of Development Figur 11 - Informationsniveau 4, bips Side 23

25 Tilsvarende kan man finde LOD niveauer i DDC BIM Manualen. Der findes niveauer fra LOD 100 til LOD 500. Kigger man nærmere på LOD systemet, vil man se, at dette er mere BIM orienteret. Figur 11, er et eksempel på LOD 200, som sammenlignes med et niveau svarende til bips informationsniveau 2. Her er vægge heller ikke defineret, som andet end en masse, og den lille 3D skitse, viser også kun en geometri af bygningen. Figur 12 - LOD 200 DDC BIM Manualen indeholder også en template, hvor man kan uddybe omfanget af hver eneste bygningsdel. Og det skiller sig ud, i forhold til bips CAD Manual. Eksemplet herunder viser Walls (vægge), og de første 7 krav til vægge, gør sig gældende på alle niveauer. Vægges bærende evner og krav, defineres først fra LOD 200 niveauet, osv. Figur 13 - LOD detaljeringsgrad iht. de forskellige niveauer Side 24

26 4.2 BIM koordinering Med informationsniveauet nøje defineret i IKT aftalen, vil et kommende punkt være kollisionskontrol. Under mit praktikophold hos Arkitema Architects, var jeg med på et større projekt, og fik der igennem et godt indblik i processen omkring kollisionskontrol. Her var der i BIM manualen udarbejdet en plan for hvornår kollisionskontrollerne skulle udføres. Der var udpeget en overordnet BIM Koordinator 9, som havde ansvaret for koordinering og kollisionskontrol. Hos de enkelte rådgivere var der også en BIM-ansvarlig, som stod for den interne koordinering og udveksling af IFC filer. Rådgivergruppen på projektet bestod af fire parter. Landskabsarkitekten er fjernet fra diagrammet herunder, da de ikke projekterede i Revit og heller ikke var en del af de fælles kollisionskontroller. Fælles for de projekterende parter var, at alle arbejde i Revit, og der var i alt fire fagmodeller. At alle parter projekterede i Revit, giver også muligheden for koordinering gennem Revit filer. Man kan linke de enkelte modeller sammen, og dette giver et godt flow under projekteringen, da man til hver en tid kan se den model man har brug for. Modeller 1 - Arkitekt 2 - Konstruktion 3 - VVS, ventilation og CTS 4 - El og sprinkler Figur 14 - Rådgiveroversigt, Arkitema Schmidt Hammer Lassen arbejder også ud fra det princip, at der er en BIM ansvarlig hos de enkelte rådgivere. De har flere store projekter i gang, hvor der anvendes kollisionskontroller, og hvor en BIM Manager, har til opgave at koordinere internt. Det som der måske mangler på nogle af projekterne, er en overordnede part, som besidder rollen som BIM koordinator. Simon Andreas Arnbjerg, BIM manager hos Schmidt Hammer Lassen, mener da også, at der brug for en sådan part. En part som har ansvaret for de fælles krav, og som kan bedømme hvornår de enkelte modeller ikke lever op til IKT kravet om informationsniveau. 9 Se bilag 1: KUA kommunikationsvej Side 25

27 4.3 Kollisionskontrol Kollisionskontrol udføres når modellerne er modne til det, og udføres evt. på udvalgte områder eller bygningsafsnit. Hvis ikke modellen er moden eller opnår et givet niveau, vil kontrollen ikke være brugbar, da der vil være mange irrelevante kollisioner, at forholde sig til. Dette har været tilfældet i nogle af kontrollerne på KUA. Her oplevede man, at en enkelt fagmodel var bagefter de andre modeller. Dette gjorde, at de udførte kollisionskontroller viste et resultat med rigtig mange kollisioner. Derfor aftalte man på et projekteringsmøde 10, at den pågældende model ikke skulle medtages i de kontrollerne, før et acceptabelt niveau var opnået. I dette tilfælde var det EL-modellen, som havde mange principføringsveje indtegnet, som ikke nødvendigvis lå i de rigtige koter. Derfor var de første kontroller afgrænset til arkitektmodellen og konstruktionsmodellen. På samme møde aftaltes det også, at et bestemt område af bygningen, skulle være grundlag for den første fælles kontrol. Den pågældende del, var i forvejen projekteret længst af alle parter, så det ville give et mere rigtigt billede. Simon A. Arnbjerg, bekræfter også under interviewet, at man hos SHL først udfører en kontrol, når bygningen, eller en del af den, er modnet tilstrækkeligt. Man udvælger f.eks. et område mellem to koter til den en kontrol. En af de primære ting man kontrollerer hos SHL, er lofter og glas, samt dørhuller. Det de ønsker med disse kontroller er, at have kontrollerede gennembrydninger, når vi f.eks. snakker lofter. Figur 15 - Udvalgt bygningsafsnit, KUA 10 Se bilag 2 og 3 Side 26

28 Selvom IKT aftaler og BIM manualer 11 beskriver ansvarsfordeling, og principper for hvordan processen skal gribes an, er det stadig nødvendigt med et fælles projekteringsmøde for, at få klarlagt og aftalt hvordan man rent praktisk griber det an. Jeg overværede selv et projekteringsmøde hos Arkitema, hvor kollisionskontrol var en del af agendaen 12. Mødet blev afholdt den 24/5 2012, hos den rådgivende ingeniør. Målet var at få fastlagt fremgangsmåden for de kollisionskontroller som lå forud for den samlede fælleskontrol måneden efter. Det blev aftalt, at der skulle udføres egenkontroller af fagmodellerne, hvor de efterfølgende skulle kontrolleres en mod en. Det kan illustreres som i skemaet herunder. Figur 16 - Kontrolproces frem mod fælleskontrol Næste punkt var, at fastlægge de regelsæt der skulle bruges til hver kontrol. Der blev afprøvet lidt forskellige opsætninger. Man havde en ide om, at installationsmodellerne skulle kontrolleres efter reglen Building Services, men det var svært at sidde og til- og fravælge de komponenter der skulle indgå i kontrollen, da man i princippet ikke ville vide om man ville få alle kollisionerne med. Enden på regelopsætningen blev, at alle kollisionskontroller af fagmodellerne blev udført efter reglen Generel intersection rule. Denne regel kontrollerer 11 Se bilag 6 - Uddrag af BIM manual. 12 Se bilag 1 - Teknikermøde agenda Side 27

29 generelle kollisioner mellem bygningsdele, og det var også det man i bund og grund ville nå frem til. For at prøve det hele af, blev der udført en kontrol af arkitektmodellen og konstruktionsmodellen. Man ville ikke medtage VVS og EL moddellerne, da man i forvejen vidste, at disse var på et lavere informationsniveau. Det som man forventede, at finde frem til, var antallet af kollisioner mellem bygningsdele, samt hvilke der forekom hyppigst. Resultatet af testen skulle vise sig, at være en uoverskuelig affære. Der blev fundet mange tusinde kollisioner. Og det må forventes af et projekt på denne størrelse, ca m 2, og som befinder sig i projektforslaget. Som man kan se på billedet nederst på siden, figur 14, forekom der alene 1741 kollisioner af typen, intersection of beam and wall (kollision mellem bjælke og væg, figur 13). Selvom der er mange kollisioner, at forholde sig til, kan man forholdsvis hurtigt komme igennem en del. På dette tidpunkt i projektet er der endnu ikke foretaget udskæringer m.m, så dem vil man afvise og evt. skrive en kommentar dertil i rapporten omkring ansvar. I dette tilfælde er ansvaret videregivet til projekteringslederen og den ansvarlige for Arkitemas BIM projekteringsgruppen. Sammenlagt blev registreret omkring kollisioner mellem ARK og KON modellerne. Største delen pga. af manglende gennemføringer og udskæringer. Kontrollen på installationer viste også mange kollisioner og også her er det manglende gennemføringer, som giver dette resultat. Det giver et lidt urealistisk billede af projektet, da der endnu ikke er fastlagt helt præcise koter for installationerne, og derfor ikke er lavet udskæringer. Man beslutter på mødet, at den store fælleskontrol skal begrænses til et enkelt bygningsafsnit. Man har i andre sammenhænge projekteret et afsnit længere, end resten af bygningen. Så dette bliver vedtaget, som grundlag for næste kontrol. Figur 17 - Kollision mellem bjælke og væg, Solibri Figur 18 - Resultat af kontrol, Solibri Side 28

30 4.3.1 Resultat af fælles kollisionskontrol Som man aftalte på sidste projekteringsmøde, skulle kontrollen afgrænses til et enkelt bygningsafsnit. BIM koordinatoren havde på forhånd udført i aftalte kontroller, og formålet med mødet var derfor, at gennemgå resultatet af de mange kontroller og finde en årsag samt løsning på disse 13. Den første kontrol var mellem VVS og EL modellen. De typiske kollisioner var mellem de to fags hovedføringsveje. Problemet lå i det nedsænkede loft, hvor der var ikke tilstrækkelig plads. Alle installationerne placerede sig i samme kote, og her skulle det afklares, hvem der placerer sig i en ny kote. Sammenlagt blev der registreret ca. 300 kollisioner i afsnit 6.B. Næste kontrol var mellem KON og VVS/EL. Her var de typiske sammenstød mellem bjælker og installationer. Mange rørføringer gik igennem bjælkerne, uden der var lavet en decideret gennemføring. På dette stadie af et projekt, er de endelige koter på installationerne stadig usikre, så man udfører ikke noget unødvendigt. Denne type kollisioner accepteres derfor. Kollision mellem installationer og brandisoleringen omkring stål forekom også ret ofte. Brandisoleringen var tegnet ind på et senere tidspunkt, og umiddelbart har VVS og EL ikke været klar over, at der ville blive tilføjet brandisolering. Dette skal koordineres bedre, og det bør være muligt, at indtegne brandisoleringen på et tidligere tidspunkt. Evt. skal der være en større toleranceafstand til stål. Kollisioner der skyldes gennemføringer af installationer i beton, skal rettes og udføres i Revit. Disse gennemføringer skal være kontrolleret, da beton elementet skal støbes. Gennemføringer i gipsvægge kan godkendes, da dette udføres på pladsen. Af hensyn til økonomi, skal antallet kendes således en pris kan udregnes. Sidste gennemgang var mellem ARK og VVS/EL modellerne. Nok engang gav manglende gennemføringer anledning til en masse kollisioner. Generelt var det de indvendige glaspartier, som var ført op til underkant dæk, der blev gennembrudt af installationer. Denne type kollision kan også accepteres, da dette er en som udføres på pladsen, gennem det kommende gipsskørt. Der var også en del horisontale kollisioner med loftet. Dette løses midlertidig, da loftet muligvis skal sænkes yderligere. Konklusion på disse resultater er, at mange af dem faktisk er under kontrol. Gennemføringer er der f.eks. mange af, men de skal i princippet være der. Man kan hurtigt bruge lang tid på, opbygningen af modellen, hvis man laver alle disse gennemføringer fysisk i modellen. Det vil man ikke gøre på dette tidspunkt, da man kan komme til, at lave dobbelt arbejde hvis noget ændres. Derfor accepteres disse kollisioner, dog med en kommentar, som f.eks. fortæller at gennemføring udføres på pladsen. 13 Se bilag 4 Side 29

31 4.4 Kvalitetssikring Når man projekterer med digitale bygningsmodeller, er det også nødvendigt med en kvalitetssikring af 3D modellen. Det er også nødvendigt med en dokumentation for, at dette er udført. Det er vigtigt, at kvalitetssikre sin model, men der er ingen standarder for, hvornår modellen er kvalitetssikret. Det er der behov, og noget vi arbejder meget på (Arnbjerg, 2012) Der er meget forskelligt hvordan de projekterende vælger, at udføre kvalitetssikring af modellen. Der skal udføres under alle omstændigheder udføres en KS 14 af både 3D modellen og af 2D tegninger på baggrund af modellen. Det der gør sig gældende er, at rådgiverne benytter en mængde rutine og teknikker, der tilsammen sikrer en kvalitetssikring. Muligheden for, at gennemføre kollisionskontroller og efterfølgende udskrive rapporter over resultatet, er del af den samlede KS. Man sikrer sig f.eks, at betonelementer indeholder dør- og vindueshuller i de korrekte mål, inden elementtegninger sendes til producenten. Resultat og evt. rettelser gemmes som et dokument, og man har nu en dokumentation på, at man har udført det, og at rettelserne er blevet rettet. Det kræver dog et højt detaljeringsniveau af 3D modellerne, hvis resultat skal være brugbart. Ellers vil fejlmængden være uoverskueligt. Derudover er der 'egenkontrollerne'. Når der projekteres i 3D modellen er det projekterede synligt for alle i projektteamet. Jo flere øjne på desto bedre, når der panoreres rundt i 3D modellen. Dette har ikke altid været tilfældet i traditionel 2D projektering, hvor de enkelte projektmedarbejdere har haft ansvaret for eksempelvis hver sine filer (bygningsdele). I de projekteringsværktøjer, der benyttes på 3D projektet, kan der også indbygges andre former for 'alarmklokker'. Eksempelvis et automatisk tjek af en trappes stigning og grund. En sammenstilling af arealet på et vindue til redningsåbning og en række lignende tiltag. Hos Arkitema bruges kollisionsrapporterne som kvalitetssikring. Kollisionsrapporten afleveres til den med ansvaret for området og dermed rettelserne. Vedkommende tilføjer kommentarer til alle punkter, og afleverer rapporten tilbage, som herefter arkiveres, sammen med den øvrige kvalitetssikring. 14 Kvalitetssikring Side 30

32 4.5 Gevinster For at finde ud af om der er gevinster i forbindelse med anvendelsen af digitale bygningsmodeller og kollisionskontroller, vil jeg tage udgangspunkt i et færdigt projekt. DTU Byg 15 har udarbejdet en casebeskrivelse, vedrørende måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri. Casen følger en byggesag fra programmeringsfasen til start på driftsfasen. Formålet er, at måle en ingeniørrådgivers gevinster ved anvendelse af BIM orienterede metoder og værktøjer. Der er taget udgangspunkt i et projekt, hvor anvendelsen af BIM ligger på et meget højt niveau. Helt konkret er der tale om Rambølls nye hovedkvarter i Ørestaden. Her viser det sig, at der har været en del besparelser, som følge af kollisionskontrol. Da projektet havde en privat bygherre, var det ikke direkte underlagt Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. Men da hovedrådgiveren allerede havde indarbejdet bygherrekravene i deres arbejdsrutiner, blev det besluttet, at anvende metoden gennem byggeriet. IKT konceptet går i sin enkelthed ud på, at udskifte 2D tegninger med en 3D bygningsmodel. Det sker ved, at gennemføre projektet ved, at så mange informationer som muligt indtastes i en bygningsmodel. Her igennem skal alt koordinering og udveksling foregå. De rådgivende parter anvendte i denne sag forskelligt modelleringssoftware. Bla. Autodesk Architectural Desktop, Tekla og MagiCad. Udveksling af modeller foregik gennem IFC formatet, og blev uploadet til projektweb en gang om ugen til kollisionskontrol. Rambøll var ikke alene bygherre på projektet, men også den kommende lejer og driftsherre, samt hovedrådgiver under byggeprocessen. Den største gevinst, som casestudiet målet, ligger under udførelsen og tilfalder da også hovedrådgiveren selv. Der er registreret en gevinst på 3,8 mio. kr. som ifølge projektmedarbejdere skyldes, at IKTkonceptets anvendelse af fagmodeller og fællesmodeller har betydet, at hovedprojektmaterialet var velkoordineret mellem de enkelte fag og har indeholdt færre projektfejl end normalt 16. Figur 19 - Rambøll HQ, København 15 Danmarks Tekniske Universitet 16 Kilde: DTU Byg casebeskrivelse sr12-03 Side 31

33 Vigtigst for denne undersøgelse er de gevinster der er målt på bagrund af anvendelsen af fag- og fællesmodeller. Derfor vil nedenstående eksempler kun være et uddrag af af de samlede målinger. De følgende gevinster bygger på interviews med: Morten Alsdorf (MA), CAD-koordinator, Rambøll; Jens Juul (JJ), entrepriseleder på ventilation, Airteam; Peter Hansen (PH), entrepriseleder på el, Pihl&Søn; Esben Jacobsen (EJ), entrepriseleder på VVS, Brøndum Resultaterne beskrives i 2 hovedprocesser: Hovedproces 1: Projektering med brug af fag- og fællesmodeller. Hovedproces 2: Udførelse på byggepladsen Hovedproces 1: Projektering med brug af fag- og fællesmodeller. Direkte effekt: Et mere konsistent projektmateriale med en væsentlig reduktion af fejl. Eksempelvis blev der målt en gevinst på kr pr. etage for dørentreprisen. MA 17 På grund af kollisionskontroller, opdagede man på et tidligt tidspunkt, at ca. 100 dørhuller var dimensioneret forskelligt fra dør-entreprisens specifikationer. Denne fejl ville have betydet mange produktionsstop, og lige så mange diamantskæringer på pladsen for, at tilpasse dørhullerne efterfølgende. Eksemplet viser en kollision mellem døråbninger og døre. Der kan være mange årsager til disse konflikter. Når man sidder og projekterer, har man måske ikke altid et 3D view åben for, at kontrollere om højder også passer. Figur 20 - Kollision mellem døråbning og dør, Solibri 17 Kilde: Rambøll; Morten Alsdorf(MA) Side 32

34 Hovedproces 3: Udførelse på byggeplads Afledt effekt: Kollisionskontrol for ventilationsentreprisen, betød færre montagestop % reduktion af fejl gav en tidbesparelse, svarende til kr. (konservativt sat). JJ 18 Det vurderes, at der var omkring % færre montagestop, i forhold til traditionel, ikke digital, proces. De montagestop der var, skyldtes generelt projektændringer, bygherre ønsker og ikke konsistensproblemer. "Kollisionskontroller mellem ventilationsprojektet og ingeniør-/arkitektprojektet giver mulighed for at fange kollisioner som ellers først ville være opdaget ude på pladsen, når byggeriet er i fuld gang. Alle kollisioner der kan opfanges og påvises inden de når byggepladsen, giver en stor økonomisk og idsmæssig projekt besparelse og på projekter hvor der projekteres i 3D modeller er fejlprocenten i kollisioner faldet." Fotæller Cad-ansvarlig Berit Lindegaard Thyrsted, airteam A/S, ventilations entreprenør. 19 Afledt effekt: Færre fejl i projektmaterialet, betød færre processtop for installationer. Omkring 50 % tidsbesparelse grundet reduktion af fejl, estimeres til kr. (konservativt sat). PH 20 Antallet af kollisioner var af et markant mindre omfang. Omkring 50 % færre end normalt, i alt ca. 100 kollisioner. En mindre kollision kræver ca. 4 timers arbejde, af et varierende antal håndværkere. Der blev ikke registreret større kollisioner på casen, hvor der normalt i et projekt af denne størrelse, er omkring 5. Ved hjælp af en gratis, kunne entreprenørerne få et bedre overblik over projektet, og kunne hurtigere afklare 90% af problemerne. EJ 21 Figur 21 - Brug af en viewer og 3D bygningsmodel på byggepladsen Man kan konkludere, at der på det pågældende projekt, har været gevinster i form af tid og økonomi, for både de projekterende og udførende. En stor del af besparelsen sker på grund 18 Kilde: DTU Byg interview; Jens Juul (JJ), entrepriseleder på ventilation, Airteam 19 Kilde: DTU Byg, casebeskrivelse Kilde: DTU Byg interview; Peter Hansen (PH), entrepriseleder på el, Pihl&Søn 21 Kilde: DTU Byg interview; Esben Jacobsen (EJ), entrepriseleder på VVS, Brøndum Side 33

35 af en god koordinering mellem alle fagene, og et mere konsistent projektmateriale. Der blev da også vurderet en samlet besparelse på 3,8 mio. kr. på baggrund af dette. Det mere konsistente projektmateriale betaler, sig også i gennemførelsen af de forskellige entrepriser. Især installationsfagene har vundet en del i form af tid. Dertil skal nævnes, at ventilationsentreprenøren trådte ind i montageprocessen tidligere end normalt. Dette har gjort det muligt, at deltage i koordineringen, samt i sidste ende en hurtigere udførelse (Flemming Vestergaard, u.d.). 4.6 Delkonklusion Overordnet set virker det som om, at principperne fungerer meget godt. Projekteringen af de forskellige fagmodeller skal dog følges ad, således niveauet er på samme stadie. Dette umiddelbart en god kommunikation mellem parterne, samt at beslutningerne tages på et tidligt tidspunkt. Det kan være en meget god ide, at udføre disse kontroller på et udvalgt område af gangen. Dette medvirker til, at resultatet og omfanget af rettelser ikke er så overskueligt. Der skal dog bare flere kontroller til, for stadig at komme hele bygningen rundt. En anden mulighed er, at opsætte reglerne for en kontrol, til at omhandle nogle få punkter. F.eks. at man kun kontrollerer for kollisioner med bjælker. På den måde holdes omfanget også nede, men man kan så få hele bygningen med. Meget vil også afhænge af projektets størrelse. På et projekt som KUA, kan omfanget af en kontrol være stort. Så her virker det fornuftigt, at afgrænse hver enkelt kontrol, og evt. også afgrænse dem til ansvars områder. Disse kontroller udgør også tilsammen en del af projektets digitale kvalitetssikring. Dokumentationen sker i form af kollisionsrapporter, og det virker også som en fornuftig måde, selvom disse rapporter kan være ret lange, og derfor tidkrævende at gennemgå. Side 34

36 5 Konklusion BIM er uden tvivl et nyt og yderst praktisk stykke værktøj, som har stort potentiale for, at formindske projekteringsomkostningerne på længere sigt. I dag er BIM stadigvæk en forholdsvis ny måde at projektere på, og dette kræver muligvis en holdningsændring og investering fra virksomhederne. For at kunne sige man projekterer ud fra BIM konceptet, skal alle elementer anvendes. Modellen skal fungere, som den database hvor alt udvikling, kommunikation og udveksling sker igennem. Derfor skal modellen også være af en høj opbygget og struktureret rigtigt fra start. Der er ingen tvivl om, at regeringen har intentioner om, at være med til skabe nogle standarder og retningslinjer i det digitale byggeri. De vejledninger der er udarbejdet, kan man med fordel kunne følge og implementere i IKT-aftalen. Virksomhederne er dog stadig nødsaget til, at gøre disse aftaler og standarder mere specifikke, så der ikke opstår tvivl og spørgsmål omkring f.eks. detaljeringsgraden af modellerne, hvem der har ansvaret for fællesmodellen og hvornår kollisionskontrol og kvalitetssikring er udført tilfredsstillende. Jeg synes det virker som om, at modellerne ikke altid lever op til disse krav, samt der mangler en til, at kunne bedømme dette. Bips beskrivelsen af informationsniveauerne, skal måske gøres endnu mere specifikke, og her kan man måske implementere LOD systemet, hvilket er meget mere BIM orienteret og detaljeret. Problemet ligger muligvis i rådgiveraftalen. Hvis ikke man har det fulde omfang af ydelser med, i forbindelse med BIM koordinering, så bliver det måske heller ikke prioriteret så højt. I den sidste ende handler alt jo om økonomi. De projekterende anvender i høj grad kollisionskontroller. Og ikke kun når dette er et krav, men generelt når der projekteres i 3D. Omfanget af kollisionskontroller og hvornår disse udføres, er også meget op til virksomhederne selv, at vurdere. Det giver ingen mening, at udføre en kontrol på en model i designfasen. Den første kontrol, burde finde sted når de bærende konstruktioner er nogenlunde på plads. Herefter kan man udvide kontrollen til, at indebære installationer og andre kompletterende bygningsdele. Egenkontrol udføres inden hver fælleskontrol, så man har sit på det rene. Med værktøjer som Solibri Model Checker, mener jeg der findes et fornuftigt stykke software på markedet til, at udføre dette. Kvalitetssikringen udføres generelt med dokumenter og billeder, der viser og beskriver kollisionerne. Disse arkiveres sammen med den øvrige KS. Der er dog umiddelbart ikke nogen standarder, som helt præcist beskriver hvornår kvalitetssikringen er udført tilfredsstillende. Her er det lidt op til virksomhederne, at lave deres egne interne standarder, og medbringe disse i IKT aftalen på et projekt. Jeg tror det er en god ide, at virksomhederne har nogle overordnede retningslinjer, som følges på alle projekterne. Kvalitetssikringen er i bund og grund udført tilstrækkeligt, når kollisionskontrollerne er dokumenteret, med rettelser osv. Det er umiddelbart den metode der foreligger på nuværende tidspunkt, men den virker også meget fornuftigt. Støder man på et problem under udførelsen, kan man gå tilbage til kontrollen, og se om problemet har været lokaliseret, og påpeget. Side 35

37 Jeg fik et meget godt eksempel, på de besparelser der evt. kan være på et projekt. Det giver meget god mening, at prisen på rettelser i forbindelse med kollisionskontrol er væsentlig billigere, end hvis de skal udføres på pladsen. Jeg vil faktisk mene, at der er rigtig mange besparelser, at hente ved anvendelsen af kollisionskontroller. Og udføres disse kontroller ofte nok, f.eks. engang om ugen, så vil omfanget heller ikke være uoverskueligt hver gang. Man får leveret et mere konsistent og bygbart produkt til bygherren, og det er en gevinst i sig selv. 5.1 Perspektivering Det er en god ide, at forsøge, at skabe en fælles standard inden for det digitale byggeri. Jeg tror, at en oversat udgave af LOD systemet ville gøre underværker på de danske projekter. Man er nød til, at gå mere i dybden med at få defineret de digitale krav, så der ikke opstår så meget tvivl. Jeg vil mene, at vejen frem for virksomhederne er, at finde en metode som fungerer for dem, på baggrund af de vejledninger der findes, og holde fast i den gennem et projekt. Løbende kan de BIM ansvarlige på tegnestuen, så udvikle videre på konceptet. Jeg tror også, at det er vigtigt med et ensartet princip på hele tegnestuen. Jo større virksomhed, jo flere ansatte og flere måder tingene bliver gjort på. Som jeg ser det, stilles der også større krav til de projekterende, som sidder og modellere i 3D. Kollisionskontrollerne afslører alle fejl, store som små, så man bliver nød til, at forholde sig til alt. Dvs. der bliver brugt mere tid i modellen, da den skal være meget mere detaljeret og struktureret. Så der bør ikke kun foreligge en intern vejledning til kollisionskontroller, men i høj grad også en vejledning til hvordan man arbejder med 3D modellering. På den måde skaber virksomheden sin egen standard for BIM området, og det er vel der man skal starte. Denne undersøgelse har sammen med mit praktikophold hos Arkitema, givet mig rigtig meget nyttig viden på BIM området. Jeg håber også, at kunne gøre brug af det i fremtiden. Jeg håber, at kunne være med til, at skabe nogle retningslinjer og standarder, som andre kan drage nytte af i fremtiden. Side 36

38 Kildeliste Publikationer bips, c102_cad manual 2008, Ballerup: bips. DIKON, u.d. IDM ID: 12. Kollisionskontrol, s.l.: DIKON. Flemming Vestergaard, D. B. -. J. K. D. B. -. P. H. A. -. J. L. T. o. D. -. J. M. C., u.d. BIM hos større ingeniørrådgiver, case 02, Kgs. Lyngby: DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet. Konsulent Asbjørn Levring, T. I. C. f. B., BIM-implementering og praktisk projekthåndtering. s.l.:implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Jan Fuglsig Lambrecht, k. o. C. P. P. p. T. I. C. f. B., Bygherrens krav til brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT).. s.l.:maja Skovgaard, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. DDC, New York City, Department of Design + Construction, BIM Guidelines. New York: s.n. Internetsider bips, bips. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2012]. Solibri, Solibri. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Det Digitale Byggeri, Det Digitale Byggeri. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Bim.Byg.Dtu, Bim Lab. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2012]. Bimbyen, BimByen. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Digitalkonvergens, Digitalkonvergens. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Retsinformation, Retsinformation. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= [Senest hentet eller vist den ]. Side 37

39 Bimbyen, kollisionsdag 2010, NCCs erfaringer og brugen af kollisionskontrol. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Bimbyen, Kollisionsdag 2010, Grontmij Carl Bro's arbejde med fællesmodeller og kollisionskontrol. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Interview Arnbjerg, S. A., BIM Manager, Schmidt Hammer Lassen architects [Interview] ( ). Side 38

40 Bilagsoversigt Bilag 1 Kommunikationsvej, Arkitema, EKJ og Balslev Bilag 2 Teknikermøde 02_Agenda, praktikophold Bilag 3 Egne notater fra teknikermøde, praktikophold Bilag 4 Egne notater fra fælles kollisionskontrol, praktikophold Bilag 5 - Interview med Simon Andreas Arnbjerg, Schmidt Hammer Lassen Bilag 6 - Uddrag fra BIM Manual, Arkitema Bilag 7 - Solibri Model Checker, prisliste Side 39

41 Bilag 1 Side 40

42 Bilag 2 KUA3 / Teknikermøde 02, / Agenda OPLÆG _TKP/tilføjelser _AGU/suppleringer JK Mødeform: Mødeformen bliver efter samme princip som Teknikermøde 01 i Århus ; Vi indleder med en fælles opstart, hvorefter der afholdes arbejdsmøder i mindre grupper omkring de emner der skal drøftes og løses. Mødet afsluttes med en fælles opsummering af resultaterne fra de enkelte arbejdsmøder. Fælles opstart/ 1. Indledning ved styregruppe Landskab (SK/ Det vil være ønskeligt om landskabsemner kunne drøftes umiddelbart efter styregruppen a. Trafikale forhold ift varegården ( hvordan kan vi optimere krydsning af køretøjer. Hvor mange køretøjer er der tale om dagligt? Kan man evt. lave en hensigtserklæring om at varer til produktionskøkken leveres i ydertimer, f.eks. inden kl. 8:00 og efter kl. 17:00?) gerne dialog med Arkitema b. Gårdhave / flugtvej fra kælder specifikation af krav (skiltning, belysning, træers placering mm) c. Afvandingsprincipper ift myndigheder SK/EKJ d. Eks rampe til kælder i nordvestlige hjørne værn? Installationer (EKJ)/ 1. Frihøjder over nedhængte lofter/loftshøjder kontra tolerancer for hver enkelt konstruktion/installation. 2. Koordinering på tag ; Tagafvanding, tagteknikhuse, dørplaceringer, indtagsriste, køleaggregat (tag bygn. 6A), ganglinier, kanaler på tag, solceller mm. 3. Forenkling ; radiatorbænk, vinduesplade/-hylde, synlig rørføring, varmekilder på høje glasfacader. 4. Adgangsdøre til skakte (eksist./nye) dørbredder. 5. Adgang til servicekrævende installationer over nedhængte lofter demonterbarhed /adgangs- lemme. 6. Produktionskøkken installationsbestykning, varegård mm. Loftovergang ved JUR-køk (lavere dækkote). Generelt indretning af de 3 køkkener. 7. Indretning af KU s udisponerede arealer i bygn. 4B/5C herunder også kælderen. 8. Afstemning på IVA-delen inden udsendelse af Projektforslag. 9. Installationsfremføringer til atrium. Kontruktioner (EKJ)/ 1. Færdiggørelse af projektforslaget for IVA. Konstruktionsopbygninger kontra ark, el og vvs 2. Detailprojektering af bygning 6b, og 2. sal på 8b. konstruktionsopbygninger kontra ark, el og vvs 3. Konstruktionsopbygning i atrium, bygning 7a 4. IVA auditoirium 5. Sikringsrum/cykelkælder 6. Akustik Installationer (Balslev)/ 1. Belysningskoncep i auditorier Revitmodel arbejdet 1. Kollisionskontrol 2. El model 3. Ikke synlige installationer synlig på facader i ark model. Side 41

43 Bilag 3 Renskrevet notater Solibri Iht. IKT aftale kollisionskontrolleres ARK vs. KON ARK vs. VVS ARK vs. EL KON vs. VVS KON vs. EL EL vs. VVS Regelsæt for hver test = Generel intersection rules Nultolerence? +/- 10mm ved ARK-KON i projektforslag Kollisioner kan forekomme to gange. Fx ARK bygningsdel kolliderer med EL bygningsdel og omvendt. Løsning?? Solibri rapport. Medtager ikke lokations ID. Løsning? Side 42

44 Bilag 4 Renskrevet KUA3 fælles kollisionskontrol 12/6/2012 Videomøde mellem Mikado House(KBH) Arkitema (Aarhus) Til stede: Arkitema Nicolai, Henriette, Thomas, Serge og Thor (Mikado KBH) EkJ -? Balslev -? Testen i dag er udelukkende på bygning 6B (Den er projekteret længst) Gennemgang VVS vs. EL: Regelsæt Building services Typiske kollisioner: Kabelkanal/VVS (placeret i samme kote) For lidt plads i det nedsænkede loft er problemet. Det skal afklares, hvem der flytter sig. Hovedføringsveje. Ca. 300 kollisioner i 6B Hovedkanaler/pipes(ducts) KON vs. VVS/EL Typiske kollisioner: Bjælker/installationer (brandisoleringen) Nogle rør føres gennem bjælker. Der er ikke lavet hul endnu, derfor kollision. Accepteres. Mange kollisioner mellem installationer og brandisolering. Brandisolering er første tegnet ind på et senere tidspunkt. Installationerne rammer ikke søjlen men isoleringen. Dette skal koordineres bedre, så VVS ansvarlig er klar over, at der tilføjes brandisolering. Gennemføringer i beton skal laves i Revit, da elementerne skal støbes derefter. I gipsvægge udføres hullet på pladsen, og derfor kan denne type kollision accepteres. ARK vs. VVS/EL Kollisioner: Der mangler gipsskørt over loft til gennemføringer. (67) VVS/Glasdøren går op til dæk. Mangler gridline (10) Ducts/roof. Gennemføringer skal laves. (214) Da der er mange kollisioner med loftet, udføres en kontrol når loftet er sænket.(i 6B) 774 kollisioner med gennemføringer i vægge. Igen er gennemføringer ikke lavet. Da nogle gennemføringer ikke er korrekte, skal alle gennemgås. Side 43

45 Bilag 5 Interview med Simon Andreas Arnbjerg, Schmidt Hammer Lassen Mit fokus for specialet omhandler kollisionskontrol af bygningsmodeller og mere konkret på hvilket niveau man anvender det. Det gælder blandt andet hyppigheden af kontroller, formidling og koordinering af resultaterne, samt anvendelsen af materialet som kvalitetssikring. Nedenstående er nogle områder, som jeg håber vi kan tale om under interviewet. Og har du information, som du mener, er relevant, må du meget gerne byde ind med det. Erfaringer med kollisionskontrol Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med kollisionskontrol? Relativ nyuddannet, så kollisionskontrol er nyt i forbindelse med nuværende projekt Vores erfaring er, at bruge det på alle store projekter som tegnes i 3D. Var det i forbindelse med et projekt, som var underlagt bygherrekravene? Hvilken software kender du til? Navisworks og Solibri Kollisionskontrol hos Schmidt Hammer Lassen Udføres der kun kollisionskontrol når det er et krav? Det er ikke kun i forbindelse med krav -Vi får selv så meget ud af det. NCC tegner selv 3D modeller af 2D projekter, kun for at køre kollisionskontroller. Når en entreprenør gør det på det stadie, så må det kunne betale sig. Er der nogen ide i, at udføre det internt på projekter, hvor det ikke er et krav? Hvilket program anvender i til kollisionskontrol? Bruger pt Naviswork. Licens ca kr.så der skal findes en del fejl før de er tjent ind. På et senere tidspunkt, skal Solibri anvendes. Afhængig af samarbejdspartner. Man skal kunne kommunikere sammen Ser et stort potentiale i softwaren i forbindelse med udbud. Viser mængderne visuelt. Solibri viser hvordan mængden beregnes Side 44

46 Processen ved kollisionskontrol Hvornår ofte udføres kontrollerne gennem projektet? Den første kontrol burde gøres løbende, og det skal være aftalt i IKT. Når nogle områder er modne, køres kontrol. Og bør være ugentlig. Hvilke kontroller udføres der(kollision mellem bygningsdele, pladskrav osv.)? Tværfaglig og interne kontroller. Kontrollerer de ting som bliver et problem. På Projektet er kontrollerne færdig. Modellerne er rettet. Man har siddet hos de pågældende parter og udført egne kontroller, samt de tværfaglige kontroller man har fundet nødvendige. Det er en videnskab for sig selv. Det skal være relevante områder. Man skal være nøje i, at udvælge nogle områder, så man ikke på måske kollisoner. Vi kigger meget på glas og lofter. Og om dørhuller passer. Vi vil gerne have kontrollerede gennembrydninger. Search sets. iht. kodning. Arbejdsbeskrivlse = kode, bygningsdele = kode. Man kan opsætte et search set til kun, at kontrollere fx rør over en vis dimension, hvis det er det man vil. Huller i gipsvægge kan laves på stedet, hvorimod udsparinger i betonelementer skal være kontrolleret. Udvælger områder. Kote til kote. Visuelle tests. Går rundt i modellen, hvor alle modeller er loaded ind i Navisworks. Er det muligt, at holde detaljeringsgraden af modeller på samme informationsniveau forud for en kontrol? Hvordan formidles resultaterne videre til de pågældende parter? Tager øjebliks billeder og gemmer dem i mapper til rettelse. Solibri - Kommentere på problemet, give rapporten videre, og modtage den igen med rettelser. Det handler om, at kunne gå tilbage og finde problemer Bruges resultaterne som en del af kvalitetssikringen? Og hvordan? Ja, men der er ikke nogle standarder for, hvornår en model er kvalitetssikret. Det er der behov for. Det er noget vi konstant arbejder på. Side 45

47 Fordele og ulemper Hvor oplever du en fordel ved kollisionskontroller? Evt. ulemper Hvem der har ansvaret for kollisionskontroller, mangler i IKT aftalen. Behov for standarder omkring, hvordan kontrollerne skal bruges. Og hvordan man skal kvalitetssikre sin model. Der burde være en overordnet BIM koordinator. Har ansvaret for de fælles krav. Skal kunne bedømme hvornår, de enkelte parter ikke lever op til et givet niveau. Det er der behov for. Søger en standard for det hele overordnet. Det skal være mere effektivt. Solibri og Naviwork bliver fremadrettet mere regelsæt, hvor man tester BR10 fx Er det en meget tidskrævende proces? Det er tidskrævende, men det er opsætningen af tests. Men så er det ikke så slemt, og man vinder det tilbage senere. Projektet bliver også bedre af det. Lever op til en høj standard. Bonus info: Skanska eksempel. Besparelse alt efter hvor fejlen opdages Rettes fejlen i forbindelse med kollisonskontrol er prisen faktor 10. under udførelsen faktor 100 under retsagen faktor Mængde = kode, Køre tests = kode. Kodning af bygningsdele er vigtigt. Prisen på modellering i 2D eller 3D er det samme efter min vurdering. Handler om at kunne gå tilbage og finde problemet. Mangler en måde at kommunikere på. Modeller på projektet ING - Sprinkler, VVS, Afløb, El, Bærende P anlæg har også en model. Facade leverandør har også en model. ARK - 3 modeller. Visualisering, tegning og modellering. Forskellige tests. Deciderede kollisionskontroller. Vægge oven i vægge. Side 46

48 Bilag 6 Uddrag fra BIM Manual, Arkitema Side 47

49 Side 48

50 Bilag 7 Solibri pris liste Side 49

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Høringsudgave. Marts a xxx. publikation aftale og kommunikation. konsistenskontrol

Høringsudgave. Marts a xxx. publikation aftale og kommunikation. konsistenskontrol Høringsudgave Marts 2016 a xxx publikation aftale og kommunikation konsistenskontrol Kolofon Høringsudgave 2016-03-18 Konsistenskontrol Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 Fax 7023

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Konsistenskontrol af bygningsmodeller

Konsistenskontrol af bygningsmodeller Konsistenskontrol af bygningsmodeller Præhøring 2 30. September 2015 Agenda Præsenta+on af hovedtemaer fra møderne med sparringsgrupperne Gennemgang af udvalgte områder fra den kommende præhøringsversion

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

8.4 Digital projektering

8.4 Digital projektering Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning, 2012 8.4 Digital projektering 2016 Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012-8.4

Læs mere

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL E r f a r i n g e r HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL HVORFOR Nordjyske uddannelsesinstitutioner har valgt at tage udfordringen op et tværfagligt samarbejde mellem byggeuddannelser generering

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IFC, dataudveksling. Jan Karlshøj

IFC, dataudveksling. Jan Karlshøj IFC, dataudveksling Jan Karlshøj Civ.ing, Ph.D. Chefrådgiver/Fagchef, Rambøll (jnxk@ramboll.dk) Lektor, Danmarks Tekniske Universitet (jak@byg.dtu.dk) Formand buildingsmart udvalg i bips (buildingsmart@bips.dk)

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede Copyright 2013 Curavita Ved Mads Valentin, IKT Leder, CuraVita/Arkitema Architects Jacob Güldner, BIM Specialist, CuraVita/Grontmij 1 DNV-Gødstrup

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata? Data på BIM-objekter Data bliver en stadig vigtigere del af BIM-objekter. I dag har data lige så stor og i flere tilfælde større betydning end 3D-geometrien på BIM-objektet. Hvilke overvejelser bør materialeproducenten

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

Modelleverancespecifikation

Modelleverancespecifikation Indledning Kataloget indeholder for de beskrevne objekter en side med nedenstående informationer. En side vil i nogle tilfælde omhandle en konkret bygningsdel (ét objekt), mens det i andre tilfælde vil

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Fra projekt til produkt. BIM Aarhus 25/8 2015 www.vsp.dk

Fra projekt til produkt. BIM Aarhus 25/8 2015 www.vsp.dk BIM Aarhus Fra projekt til produkt Betonelementprojektering BIM projektering af betonelementer et samarbejde mellem VSP og OP Engineers. VSP som ekstern konsulent for elementleverandøren Eksempler på 3D

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

IFC i projekteringsfasen

IFC i projekteringsfasen IFC i projekteringsfasen 1 buildingsmart 22-05-2014 Copyright 2013 Grontmij A/S CVR 48233511 Casper Gullach Agenda 2 1. IFC filer til KS af udbudsmateriale. 2. IFC filer til kollisions- og konsistenskontrol

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU Mohammad Hussain Parsianfar s102951 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Hvorfor er det interessant... 3 1.2 Formål... 4 2 Simplebim... 5 2.1 Præsentation af softwaren... 5 2.1.1 Brugergrænseflade...

Læs mere

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Forord Efter den store succes med Bygningsdelkataloget med informationsniveauer (LOD) for byggeri, blev det besluttet

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction 5 år med OpenBIM og IFC Frank Hollinger Virtual Design & Construction 1 NCC er en af de førende udviklings- og entreprenørvirksomheder Omkostninger: Den højeste produktionseffektivitet Kunder: De mest

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Checkliste Bygbarhed

Checkliste Bygbarhed Side 1 1 Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 1.1 Er fælles foranstaltninger i byggefasen beskrevet? F.eks. fælles stillads. 1.2 Er midlertidige

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere