Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen"

Transkript

1 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2016

2 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling, kræftplan III, cancer, bugspytkirtlen, pancreas Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 3.1 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september 2016 Elektronisk ISBN: For yderligere oplysninger om rapportens indhold henvendelse til: Planlægning, Sundhedsstyrelsen mail: plan@sst.dk PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 1 AF 32

3 Forord De første pakkeforløb på kræftområdet blev lavet på baggrund af en aftale mellem regeringen og regionerne om, at kræftpatienter skulle have forløb uden unødig ventetid med akut handling og klar besked. Pakkeforløbene blev endeligt implementeret i januar Som led i Kræftplan III er alle pakkeforløbene efterfølgende blevet revideret, og der kommet enkelte nye pakkeforløb til. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt er planlagt og booket på forhånd. Pakkeforløbene spænder fra den begrundede mistanke om kræft, over udredning, initial behandling og til efterforløbet. Med revisionen blev pakkeforløbsbeskrivelser udvidet til også at omfatte rehabilitering, palliation, den sygeplejefaglige indsats og håndtering af recidiver, ligesom der er kommet øget fokus på kommunikation og inddragelse af patienten samt de pårørende. I 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen en række opfølgningsprogrammer for kræft, hvor de tidligere kontrolforløb efter endt kræftbehandling er nytænkt. De 19 opfølgningsprogrammer kan betragtes som en udvidelse og supplement til pakkeforløbsbeskrivelserne. Begrebet opfølgning dækker over en bred vifte af mulige indsatser, herunder opsporing af recidiv og resttumor, behovsvurdering, rehabilitering og palliation, håndtering af senfølger, støtte til egenomsorg m.v. Et væsentligt hensyn med opfølgningsprogrammerne er at imødekomme patientens behov ud fra en faglig vurdering, og med fokus på psykosociale indsatser og senfølger. Opfølgningsprogrammerne vil være endeligt implementeret i løbet af Ved indførelsen af pakkeforløbene var de helt unikke både i dansk og international sammenhæng, fordi fagprofessionelle, ledende klinikere på kræftområdet, administratorer og ledere i regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen gik sammen om at skabe et veltilrettelagt forløb med patienten i centrum. Siden er pakkeforløbstankegangen blevet udbredt til andre områder, ligesom flere lande har hentet inspiration i de danske erfaringer. Sundhedsstyrelsen overvåger forløbstiderne for patienter i kræftpakkeforløb, og følger løbende op på pakkeforløbsbeskrivelserne, herunder vurderer behovet for eventuel opdatering eller udarbejdelse af supplerende pakkeforløb for kræft. Kræftbehandlingen i Danmark har med pakkeforløbene fået et løft. Pakkeforløbene har vist sig effektive og været med til at skabe hurtigere og veltilrettelagte forløb for en række patienter. Men der er samtidig behov for et løbende ledelsesmæssigt fokus, for at sikre sammenhængende og rettidige forløb for mennesker med kræft og mistanke om kræft, og for at sikre hensigtsmæssig prioritering af ressourcerne på området. Søren Brostrøm Direktør Sundhedsstyrelsen PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 2 AF 32

4 Indhold Arbejdsgruppens sammensætning 5 1 Introduktion til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Generelt om pakkeforløb Generelt om pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Landsdækkende kliniske retningslinjer Forløbskoordination Det multidisciplinære team Flowchart 9 2 Indgang til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Risikogrupper Mistanke Filterfunktion Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Henvisning til pakkeforløb Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke Kommunikation og inddragelse Ansvarlig for henvisning Registrering Forløbstid 12 3 Udredning Undersøgelsesforløbet Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling Kommunikation og inddragelse Beslutning Ansvarlig Registrering Forløbstid 17 4 Initial behandling af kræft i bugspytkirtlen Hovedgrupper af behandlingsforløb De hyppigst opståede komplikationer Specifik sygepleje og understøttende behandling Specifik rehabilitering Specifik palliation Kommunikation og inddragelse Beslutning Ansvarlig Registrering 23 PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 3 AF 32

5 4.10 Forløbstid 23 5 Oversigtsskema 26 6 Forløbstider 29 7 Registrering Pakkeforløb start Udredning start Beslutning vedrørende initial behandling Behandling start Pakkeforløb slut 31 PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 4 AF 32

6 Arbejdsgruppens sammensætning Medlemmer af arbejdsgruppen vedrørende pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Overlæge Michael Bau Mortensen, Formand Udpeget af Øvre Gastrointestinal Cancer og Dansk Pancreas Cancer Gruppe, Kirurgisk afd. Odense Universitetshospital Overlæge, dr.med. Carsten Palnæs Hansen Specialansvarlig, Overlæge Michael Seiersen Professor Claus Hovendal Ledende overlæge, dr.med. Lone Susanne Jensen Overlæge Peter Brøndum Mortensen Overlæge Mogens Sall Praktiserende læge Gerner Fly Overlæge Eva Fallentin Overlæge Birgitte Federspiel Overlæge, dr.med. Lars Bo Svendsen Overlæge, ph.d. Per Pfeiffer Udpeget af Region Hovedstaden, Gastroenterologisk Klinik - RH Udpeget af Region Sjælland, Kirurgisk afd. Roskilde og Køge Sygehus Udpeget af Region Syddanmark + Dansk Esophagus- Cardia og Ventrikel Cancergruppe, Kirurgisk afdeling - Odense Universitetshospital Udpeget af Region Midtjylland, Kirurgisk Gastroenterologisk afd.l - Århus Universitetshospital Udpeget af Region Nordjylland + Dansk Esophagus- Cardia og Ventrikel Cancergruppe, Kir. Gastroenterologisk afd. Aalborg Sygehus Udpeget af Region Nordjylland og Levergruppen, Kir. Gastroenterologisk afd. Aalborg Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin Udpeget af Dansk Radiologisk Selskab Radiologisk Klinik - Rigshospitalet Udpeget af Dansk Selskab for patologisk Anatomi og Cytologi, Patologiafdelingen afs. 5441, Rigshospitalet Udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab, Gastroenterologisk Klinik C Tx - Rigshospitalet Udpeget af Øvre Gastrointestinal Cancer og Dansk Pancreas Cancer Gruppe, Onkologisk afd. - Odense Universitetshospital PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 5 AF 32

7 Overlæge, ph.d. Marianne Nordmark Overlæge Peter Nørgaard Larsen Overlæge, dr. med. Frank V. Mortensen Udpeget af Dansk Esophagus-, Cardia og Ventrikel Cancergruppe Onkologisk afd. Århus Universitetshospital Udpeget af Levergruppen under DMCG Kirurgisk klinik - Rigshospitalet Udpeget af Levergruppen under DMCG, Afd L - Århus Universitetshospital PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 6 AF 32

8 1 Introduktion til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 1.1 Generelt om pakkeforløb Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at patienter skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Et pakkeforløb er et standardpatientforløb, som beskriver organisation og sundhedsfagligt indhold, kommunikation med patient og pårørende, samt angiver entydig ansvarsplacering og forløbstider. Hvis du vil vide mere om baggrunden og opbygning af pakkeforløb findes der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside en læsevejledning Efterforløbet for kræftpatienter efter den initiale behandling er beskrevet i opfølgningsprogrammet. Det tidligere kapitel vedr. efterforløbet i pakkeforløbene er slettet, da opfølgningsprogrammet erstatter dette kapitel. Det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram er udgivet som en selvstændig publikation, men er en del af det respektive pakkeforløb. 1.2 Generelt om pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 900 nye tilfælde af kræft i bugspytkirtlen. Dette tal inkluderer tilfælde af kræft, der er udgået fra det periampullære område (for eksempel distale del af choledochus eller duodenum), hvor patologen ikke med sikkerhed kan udelukke bugspytkirtlen som udgangspunkt. Da disse grænsetilfælde udredes og behandles efter samme retningslinjer som kræft i bugspytkirtlen, medtages de i dette pakkeforløb. For at finde de 900 patienter med kræft i bugspytkirtlen skønnes det, at knapt 1300 patienter hvert år vil indgå i udredningsdelen af pakkeforløbet. Tidlig opsporing af patienter mistænkt for kræft i bugspytkirtlen er afgørende for prognosen, da kun 20 % af patienterne med de nuværende behandlingsmodaliteter er kandidater til intenderet kurativ resektion på diagnosetidspunktet. Da diagnosen kræft i bugspytkirtlen for op mod en tredjedel af patienterne kan være meget vanskelig at stille og forbundet med gentagne undersøgelser og biopsier, er diagnostik og udredningsdelen hovedtemaet i dette pakkeforløb. Denne vægtning understreges tillige af, at hovedparten af patienterne har behov for hurtig palliativ behandling. Udover de 20 % af patienterne, som kan gå direkte til intenderet kurativ resektion, vil 40 % have lokalavanceret kræft i bugspytkirtlen, mens de resterende 20 % er i for dårlig almentilstand til at tåle operation, og 20 % har fjernmetastaser. Med optimal udredning og behandling er den mediane overlevelse efter radikal (R0) resektion ca. 30 måneder. For patienter med metastaser på diagnosetidspunktet er overlevelsen mindre end 6 måneder. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 7 AF 32

9 1.3 Landsdækkende kliniske retningslinjer Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) har i 2008 afsluttet udarbejdelsen af en klaringsrapport, som omfatter diagnostik, udredning, behandling og opfølgning af patienter med kræft i bugspytkirtlen. Klaringsrapporten, som nu hedder Nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af cancer pancreatis, opdateres løbende af DPCG, og retningslinjerne herfra danner baggrund for anbefalingerne i dette pakkeforløb. De senest opdaterede retningslinjer (maj 2011) er tilgængelige på Der udarbejdes p.t. en version, som inkluderer sygeplejefaglige retningslinjer. 1.4 Forløbskoordination Patienterne henvises til den højtspecialiserede afdeling, når der ved scanning (CT-/MRscanning) påvises en proces i bugspytkirtlen med eller uden gulsot (se punkt 4.3 og 4.4). Henvisning til pakkeforløb kan således komme fra primærsektoren, speciallægepraksis eller sygehusafdeling med hovedfunktionsniveau. Når henvisning er modtaget på den højtspecialiserede afdeling, foretages den videre koordination af den/de forløbskoordinatorfunktioner, som er repræsenteret på MDT-konferencer. 1.5 Det multidisciplinære team I det multidisciplinære team tages endelig beslutning om udredning og behandlingstilbud. I de multidisciplinære teams, som evaluerer patienter med kræft i bugspytkirtlen, bør som minimum indgå repræsentanter fra følgende specialer: Kirurgi. Onkologi. Radiologi. Ved behov inddrages tillige repræsentanter fra andre lægelige specialer (anæstesi, genetik, nuklearmedicin, medicinsk gastroenterologi, klinisk patologi med flere). For at opretholde et kontinuerligt flow i patientevalueringen, overholdelse af aftalerne i pakkeforløbet og for at sikre, at alle patienter får tilbudt det bedst mulige forløb, bør de multidisciplinære teams mødes mindst én gang ugentlig. På MDT-konferencerne deltager én eller flere forløbskoordinatorer, som skal sikre optimale patientforløb og overgange mellem de involverede hospitaler/afdelinger. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 8 AF 32

10 1.6 Flowchart PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 9 AF 32

11 2 Indgang til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2.1 Risikogrupper Der er kun få kendte risikogrupper. De vigtigste omfatter patienter med arvelig kronisk betændelse i bugspytkirtlen og personer med familiær disposition til kræft i bugspytkirtlen. Raske personer tilhørende disse kategorier bør følges og undersøges af afdeling med højt specialiseret funktion med henblik på tidlig opsporing af kræftudvikling, og et nationalt opsporings- og overvågningsprogram er initieret i forskningsmæssigt sammenhæng ( Ved påvisning af kræft i bugspytkirtlen vil patienter indgå i pakkeforløbet på det niveau, hvor behandlingen startes. Mistanken om kræft i bugspytkirtlen hos risikogrupper adskiller sig ikke i betydende grad fra den almindelige befolkning. Men da alle personer, som tilhører disse risikogrupper (efterhånden som de opdages) indgår i kontrollerede opfølgningsprogrammer på højt specialiserede afdelinger, vil diagnostik m.v. ikke berøre andre afdelinger eller instanser og ikke være relevant i pakkeforløb. 2.2 Mistanke Mistanke om kræft i bugspytkirtlen opstår først og fremmest ved gulsot. Fraset gulsot er der ingen sygdomsspecifikke alarmsymptomer, som indikerer kræft i bugspytkirtlen, men de fleste af patienterne vil klage over: Smerter i bughulen (eventuelt rygsmerter). Vægttab. Nedsat appetit. Kvalme. Træthed. Nydiagnosticeret diabetes mellitus i relation til en eller flere af ovenstående symptomer bør også lede tanken hen på kræft i bugspytkirtlen. Patienter med ovenstående symptomer skal have taget relevante blodprøver, og hvis det skønnes relevant henvises til billeddiagnostik af bughulen uden for pakkeforløbet. Patienter med uspecifikke symptomer kan eventuelt henvises til diagnostiske pakkeforløb Filterfunktion Patienterne henvises til den højtspecialiserede afdeling, når der ved CT-/MR-scanning påvises en proces i bugspytkirtlen (+/- gulsot). Henvisning til pakkeforløb kan således komme fra almen praksis, praktiserende speciallæge eller afdeling med hovedfunktion. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 10 AF 32

12 I henvisningsforløbet skal der ikke tages biopsi fra mistænkt tumor i bugspytkirtlen. Det er vigtigt at understrege, at man på baggrund af de ovennævnte og hyppige differentialdiagnostiske problemer vedrørende diagnosticering af kræft i bugspytkirtlen også bør henvise patienter med uafklarede processer (herunder cyster, men ej pseudocyster) i bugspytkirtlen, der er fundet ved billeddiagnostiske undersøgelser, direkte til kirurgisk afdeling på hovedfunktionsniveau. 2.3 Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen opstår ved: Gulsot uden oplagt forklaring (for eksempel galdestens- eller leverrelateret forklaring), og/eller Påvist proces i bugspytkirtlen ved billeddiagnostik. 2.4 Henvisning til pakkeforløb Ved begrundet mistanke skal almen praksis eller eventuelt praktiserende speciallæge henvise direkte til pakkeforløb. I de tilfælde, hvor begrundet mistanke findes på et hospital, skal patienten ligeledes henvises til kirurgisk afdeling uden yderligere undersøgelser. Ved et målrettet undersøgelsesprogram (primært CT-/MR-scanning) vil en lokal kirurgisk afdeling kunne allokere de rette patienter til indgang i pakkeforløbet eller med en vis sikkerhed kunne identificere patienter, som bør sendes til en afdeling med højtspecialiseret funktion med henblik på endelig udredning. 2.5 Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke Ved begrundet mistanke skal patienten umiddelbart henvises til start på pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen. 2.6 Kommunikation og inddragelse Hos den henvisende læge drøftes følgende med patienten og evt. pårørende, såfremt patienten ønsker deres tilstedeværelse ved samtalen: At kræft i bugspytkirtlen mistænkes. At patienten på den baggrund henvises til udredning på afdeling med højtspecialiseret funktion i et pakkeforløb. At pakkeforløbet starter med EUS eller CT-scanning. At svarene på undersøgelserne og samtale vedrørende det videre forløb foregår på afdelingen med højtspecialiseret funktion. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 11 AF 32

13 Der indhentes informeret samtykke fra patienten. 2.7 Ansvarlig for henvisning Henvisende læge er ansvarlig for kontakten til kirurgisk afdeling/hospital. Ved påvist proces ved billeddiagnostik på patient henvist fra almen praksis (eller fra praktiserende speciallæge): Røntgenafdelingen kontakter almen praksis (eller dennes afløser), som foretager henvisning til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen. Ved påvist proces ved billeddiagnostik på patient henvist fra afdeling på hovedfunktionsniveau: Henvisende afdeling er ansvarlig for henvisning til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen. Der skal altid foreligge en positiv respons fra forløbskoordinatoren om, at henvisningen er modtaget. 2.8 Registrering AFB07A Kræft i bugspytkirtlen: henvisning til pakkeforløb start Kode for henvisning til start af pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen skal registreres, når henvisning til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen modtages i afdelingen, eller når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen uanset henvisningsmåde. Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket. 2.9 Forløbstid Se også afsnit Forløbstiden er 6 kalenderdage. Patienten med begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen henvises umiddelbart til kirurgisk afdeling eller direkte til den højt specialiserede afdeling. Derefter må der gå 6 kalenderdage, som bruges til at håndtere henvisningspapirerne og bestille relevante undersøgelser. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb senest på 7. kalenderdag på kirurgisk afdeling/højt specialiserede afdeling. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 12 AF 32

14 3 Udredning 3.1 Undersøgelsesforløbet Hos praktiserende speciallæge eller på afdeling med hovedfunktion Ultralydundersøgelse/CTscanning Blodprøver Klinisk undersøgelse På afdeling med højt specialiseret funktion På afdeling med højt specialiseret funktion På afdeling med højt specialiseret funktion Endoskopisk ultralyd (EUS) Eventuel EUSvejledt finnålsbiopsi (EUS-FNA) Eventuel ERCP med børstebiopsi Laparoskopi (LAP) Laparaskopisk ultralydsscanning (LUS) Eventuel LUSvejledt biopsi MDT-konference Ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen har udredningsprogrammet til formål at fastlægge følgende parametre så nøjagtigt som muligt: 1. Operabilitet ( Kan patienten tåle kirurgisk/medicinsk behandling? ). 2. Diagnose. 3. Resektabilitet ( Kan tumor reseceres? ). 4. TNM-stadium ( Prognosen ). Ad 1 En vurdering af patientens operabilitet foretages ved første personlige kontakt mellem patienten og den ansvarlige afdeling, der finder begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen, eller senest på afdeling med højt specialiseret funktion. Ad 2 Hvis patienten i udredningsforløbet viser sig at have en resektabel proces i bugspytkirtlen, og der ikke findes tegn til metastasering, skal der ikke foreligge bioptisk verifikation af diagnosen, men patienten skal klargøres til operation. Hvis patienten i udredningsforløbet viser sig at have en ikke-resektabel proces og/eller der er tegn til metastasering, eller hvis patienten skønnes kun at kunne tåle pallierende kemoterapi, skal der foreligge en bioptisk verifikation af diagnosen, før behandlingen kan påbegyndes. Hvis patienten under udredningsforløbet skønnes at have lokalt avanceret kræft i bugspytkirtlen (LAPC), men ingen tegn til dissemineret sygdom, henvises patienten samme dag til afdeling med højt specialiseret funktion med henblik på mulighed for onkologisk forbehandling ( Downstaging ). Henvisningen følges af røntgenbilleder, som vurderes i det multidisciplinære team. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 13 AF 32

15 Såfremt det vurderes, at patienten efter onkologisk forbehandling vil kunne blive kandidat til forsøg på resektion, bør biopsien tages gennem væv, som vil blive fjernet i forbindelse med eventuel operation. Således skal biopsi være forsøgt ved almindelig endoskopi og/eller som børstebiopsi ved eventuel ERCP (kikkertundersøgelse af galdeveje og bugspytkirtel) i forbindelse med præoperativ stentaflastning. Hvis dette ikke har kunnet give diagnosen, skal der foretages EUS-vejledt finnålsbiopsi (EUS-FNA: endoskopisk ultralydsscanning og finnålsaspirat). Giver dette heller ikke diagnosen, skal der foretages tru-cut biopsi eller FNA i forbindelse med laparoskopi og laparoskopisk ultralydsscanning (LAP/LUS). I sjældne tilfælde kan diagnosen kræft i bugspytkirtlen kun stilles ved åben operation, men denne mulighed skal reserveres til enkeltstående tilfælde, hvor mistanken om kræft i bugspytkirtlen stadig er relevant, men hvor ovenstående tiltag ikke har kunnet give diagnosen. Histologisk/cytologisk diagnose skal foreligge før eventuel kemoterapi. I de tilfælde, hvor patienten er vurderet til kun at skulle have palliativ medicinsk behandling (eksempelvis ved fund af levermetastaser), kan det forsøges at foretage perkutan UL-vejledt biopsi tidligt i udredningsfasen. Ad 3 Generelt vil patienter med tegn på arteriel indvækst (ekskl. a. lienalis og a. gastroduodenale) ikke blive tilbudt resektion, mens patienter med lokaliseret og begrænset involvering af v. portae, v. mesenterica superior eller konfluensen mellem v. mesenterica superior og v. lienalis vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. Detaljer vedrørende resektabilitet fremgår af DPCG s nationale kliniske retningslinjer. Ad 3 og 4 Alle undersøgelsesmodaliteter (UL/CT-scanning/EUS/LAP/LUS/PET/CT-scanning, med flere), som anvendes i udredningsøjemed på mistanke om kræft i bugspytkirtlen, skal afsluttes med en konklusion vedrørende resektabilitet og TNM-stadium (UICC, 7. udgave). Hos patienter med monosymptomatisk gulsot og normal s-creatinin kan stent undlades. Følgende blodprøver tages i forbindelse med udredningen (Hb, væsketal, trombocytter, PP/INR, APTT, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin). Eventuelle andre blodprøver medtages kun i protokolleret regi eller i differentialdiagnostiske sammenhænge. 3.2 Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling På baggrund af udredningsprogrammet og en vurdering af patientens aktuelle fysiske tilstand opdeles patienterne i følgende behandlingsrelaterede grupper: Respektable sygdom og egnet til intenderet kurativ resektion. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 14 AF 32

16 LAPC uden tegn til metastaser og egnet til intenderet kurativ behandling. Patienten henvises til afdeling med højt specialiseret funktion indenfor området med henblik på vurdering og eventuel forbehandling. Dissemineret sygdom og god almentilstand (performancestatus 0-2). Patienten henvises til palliativ kemoterapi. Dårlig almentilstand (performancestatus 3-4). Patienten henvises til symptomatisk behandling. 3.3 Kommunikation og inddragelse Ved første kontakt med en patient i pakkeforløb afholdes en samtale med patienten om det planlagte udredningsprogram og herunder eventuel ubehag og risici. Der indhentes samtykke fra patienten til udredningsprogrammet. Da antallet af nødvendige undersøgelser for at opnå diagnose, stadium og resektabilitetsvurdering varierer fra patient til patient, drøftes resultaterne af de enkelte undersøgelser og baggrunden for eventuel yderligere undersøgelse(r) løbende med patienten. Med hensyn til resultaterne af EUS, CT-scanning, MRCP, ERCP og laparoskopi afholdes en samtale med patienten senest dagen efter undersøgelsen, mens der i tilfælde af biopsi kan afholdes svarsamtale senest dagen efter de centralt aftalte tidsrammer for cytologi-/histologisvar. Samtale om resultaterne af udredningsprogrammet foretages af den behandlende afdeling, som står for undersøgelserne og/eller har henvist til undersøgelserne. Når patienten efter endt udredning vurderes på MDT-konference, vil resultatet blive drøftet med patienten senest dagen efter. Samtalen varetages af enten kirurg eller onkolog i den afdeling, som har ansvaret for udredningen. Sygeplejefaglig information til patienter med mistanke om kræft i bugspytkirtlen Ved forundersøgelse afholdes ambulant samtale med patienten, hvor der gives sygeplejefaglig information og svares på spørgsmål. En kontaktsygeplejerske vil være til stede under samtalen og vil inden udskrivelsen tilbyde patient og pårørende opsamlende samtale samt iværksættelse af tværsektorielle tiltag. Der udleveres relevant informationsmateriale. Efter forundersøgelsen afholdes samtale med patienten og evt. pårørende af udredende afdeling om det videre behandlingsforløb. 3.4 Beslutning Beslutning om behandlingstype drøftes i det multidiciplinære team, og fremlægges efterfølgende for patienten. Den endelige beslutning tages efter informeret samtykke fra patienten. Dog kan afvigelse herfra være aftalt mellem henvisende læge/afdeling og det multidisciplinære team. Et eksempel på sidstnævnte kunne være den stentaflastede patient, hvor man på afdeling med ho- PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 15 AF 32

17 vedfunktion har konstateret levermetastaser, og hvor man efter leverbiopsi kan henvise direkte til palliativ kemoterapi. Beslutningen om at klassificere en patient som havende en ikke-resektabel tumor er vanskelig og skal dokumenteres hos hver enkel patient ud fra strikte, prædefinerede og validerede kriterier. Opfyldes disse kriterier ikke, skal udredningen fortsætte, indtil de er opfyldte, eller patienten kan klassificeres som havende en resektabel tumor. Der kan således være behov for at vurdere patienten på MDT-konference på højtspecialiseret niveau i flere omgange under udredningsforløbet. Beslutning om at tilbyde Perkutan Transhepatisk Cholangiografi med stentaflastning (herunder valg af stenttype) skal altid konfereres med afdeling med højt specialiseret funktion. Endoskopisk stentaflastning kan efter aftale foretages lokalt. 3.5 Ansvarlig Efter henvisning af patienten til afdeling med højt specialiseret funktion er det afdelingen med højt specialiseret funktion som er ansvarlig for udredningsforløbet. 3.6 Registrering AFB07B Kræft i bugspytkirtlen: udredning start, første fremmøde Registreres ved patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for kræftområdet. Første fremmøde kan omfatte: besøg på paraklinisk afdeling i henvisningsperioden, som assistance til stamafdeling besøg / indlæggelse på stamafdeling besøg på paraklinisk afdeling efter henvisning til pakkeforløb med start på paraklinisk afdeling Paraklinisk afdeling defineres som radiologiske, fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger. Hvis stamafdelingen har modtaget henvisning til pakkeforløb og bestiller undersøgelse i henvisningsperioden, vil første fremmøde til udredning start svare til dato for pågældende undersøgelse i paraklinisk afdeling. Det er stamafdelingens ansvar, at der indberettes til Landspatientregisteret. Hvis den assisterende afdeling ikke har systemmæssig mulighed for at registrere start af udredning, skal stamafdelingen således foretage indberetningen. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 16 AF 32

18 Ved henvisning fra almen praktiserende læge og speciallæge direkte til paraklinisk afdeling til udredning i pakkeforløb for organspecifik kræfttype skal paraklinisk afdeling, som værende stamafdeling, registrere første fremmøde. Når udredningen er afsluttet, og der tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial behandling, registreres en af følgende koder: AFB07C1 Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: tilbud om initial behandling AFB07C1A Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: tilbud om initial behandling i udlandet AFB07C2 AFB07C2A Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: initial behandling ikke relevant Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling Klinisk beslutning vedrørende initial behandling vil for de fleste forløb ske ved den multidisciplinære konference. Beslutningen kan dog også tages, og dermed registreres, ved beslutning om initial behandling uden multidisciplinær konference. Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB07X1 Kræft i bugspytkirtlen: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB07X2 Kræft i bugspytkirtlen: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant. 3.7 Forløbstid Se også afsnit Forløbstiden for udredning er 27 kalenderdage. Den initiale udredning består af: Journaloptagelse og klinisk undersøgelse og blodprøver. Ultralyd/CT-scanning. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 17 AF 32

19 Eventuel MDT-konference Patienten informeres. Den specialiserede udredning sammensættes individuelt: Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler og undersøgelser. EUS og eventuel CT-scanning, hvis ikke foretaget Laparoskopi, LUS (eventuel med biopsi), eventuelt ERCP med børstebiopsi eller EUS med finnålsbiopsi Analyse af biopsi MDT-konference Patienten informeres Desuden afsættes tid til: Vurdering og eventuel stabilisering af komorbiditet. Eventuel pause med blodfortyndende medicin inden biopsitagning. Eventuel indlæggelse ved supplerende undersøgelser. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 18 AF 32

20 4 Initial behandling af kræft i bugspytkirtlen 4.1 Hovedgrupper af behandlingsforløb Patienter med resektabel tumor Patienter, som skønnes at have en resektabel tumor, henvises til intenderet kurativ resektion. Det tilstræbes kun at foretage resektion, såfremt det er muligt at opnå R0-resektion (mikro- og makroskopisk radikalitet). Såfremt dette konfirmeres skal patienten ved udskrivelsen henvises til adjuverende gemcitabinbehandling. I tilfælde af R1- eller R2-resektion diskuteres muligheden for kurativ/palliativ behandling i hvert enkelt tilfælde ved en MDT-konference. Patienter med lokalavanceret tumor (LAPC) Patienter med LAPC, som skønnes at kunne have effekt af forbehandling, henvises til afdeling med højt specialiseret funktion med henblik på kemo-/stråleterapi, efterfølgende re-evaluering og eventuel resektion. Re-evaluering efter forbehandling foregår på afdeling med højt specialiseret funktion primært i form af EUS, EUS-FNA, CT-scanning og laparoskopi med ultralyd. Patienter med dissemineret sygdom Patienter i god almentilstand (performancestatus 0-2) med dissemineret sygdom eller LAPC uden mulighed for senere resektion henvises til palliativ kemoterapi på onkologisk afdeling med regionsfunktion. Patienter i dårlig almentilstand (performancestatus 3-4) behandles symptomatisk på det lokale sygehus. For alle grupper gælder, at behovet for aflastning af galdevejene og tolvfingertarmen samt smertebehandling løbende vurderes og effektueres ved behov. Aflastning af patienter med gulsot foregår efter følgende principper, idet feber er et kritisk symptom: Patienter med gulsot, som har feber, skal tilbydes akut endoskopisk aflastning af galdevejene. Er det ikke teknisk muligt, skal patienten tilbydes PTC med stentanlæggelse inden for samme tidsramme. Patienter med gulsot, som ikke har feber, men betydende generelle gener og/eller forhøjet s-kreatinin, skal tilbydes endoskopisk aflastning af galdevejene. Dette sker på det nærmeste hospital, som udfører ERCP (kombineret kikkert/røntgenundersøgelse af galdegange og bugspytkirtel). Sekundær/adjuverende behandling Efter R0-resektion tilbydes rutinemæssigt adjuverende kemoterapi med 6 serier gemcitabin. 4.2 De hyppigst opståede komplikationer Operation/resektion De hyppigste komplikationer til resektion af bugspytkirtlen er: PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 19 AF 32

21 Blødning som kan kræve re-operation, men interventionel radiologisk behandling skal forsøges. Absces. Anastomoselækage (bugspytkirtlen/galdeveje) og pancreasfistel, hvoraf hovedparten kan behandles med perkutan drænage. Cholangitis (galdevejsbetændelse) kan behandles med antibiotika og sikring af sufficient galdeafløb. Tidlig diagnostik er vigtig for at kunne behandle komplikationerne så minimalt invasivt som muligt. De hyppigste senfølger efter operation er vægttab, diarré og diabetes. Diætvejledning og supplerende enzymbehandling kan aflaste disse senfølger. Radiokemoterapi Den hyppigste komplikation til radiokemoterapi er Gastroenteritis. Sjældent ses blødning eller infektion. Sekundær/adjuverende behandling Komplikationer til behandling med gemcitabin er usædvanlige, og betydende bivirkninger (oftest kvalme og træthed) optræder hos mindre end 5 % af patienterne. 4.3 Specifik sygepleje og understøttende behandling Efter operation Ernæringsterapi: Patienten ernæres sufficient i henhold til den enkelte specialafdelings instruks. (Ernæringsterapi via ernæringsjejunostomi, nasal ernæringssonde eller parenteral ernæring). Der måles blodsukker. Ved udvikling af diabetes henvises patienterne til endokrinologisk afdeling. Der tilbydes samtale med diætist. Mave-tarm funktion: Afføring vurderes på hyppighed og konsistens. Symptomer på pancreas enzymmangel kan være (fedtet) diarré, hyppig afføring og vægttab. Relevant behandling opstartes. Smertebehandling: Patienten smertedækkes i henhold til den enkelte specialafdelings instruks. (Smertebehandling via epidural-katheter, fentanylplaster eller peroral/rectal analgetika). 4.4 Specifik rehabilitering Når patienten er klar til udskrivelse afholder den behandlende afdeling en udskrivelsessamtale med patienten. Patienten og pårørende informeres om det videre behandlings-/plejeforløb. Afde- PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 20 AF 32

22 lingen vurderer, om patienten har behov for yderligere rehabiliteringstiltag og videregiver relevante oplysninger om patientens forløb til relevante fagprofessionelle. Når patienten udskrives fra den kirurgiske afdeling, som har foretaget resektionen, henvises patienten til adjuverende gemcitabinbehandling. Uanset om patienten kan tåle (eller ønsker) denne efterbehandling eller ej, skal der ved udskrivelsen foreligge en plan for rehabilitering. Denne plan forløber sideløbende med den almindelige opfølgning i 24 måneder postoperativt, men de ambulante kontroller kan også benyttes til at evaluere og justere rehabiliteringsplanen. I planen indgår således en sygeplejespecifik vurdering af behov for genoptræning (i samråd med fysioterapeuter), samtale med diætist, kontakt til patientens hjemkommune med henblik på hjælp/hjælpemidler/genoptræning m.m. samt mulighed for samtale med socialrådgiver, hvis patienten ønsker dette. 4.5 Specifik palliation Palliation tilsigter at afhjælpe sygdomsspecifikke problemer hos patienter, som ikke kan tilbydes helbredende operation eller som får recidiv efter primær radikal resektion. Smertebehandling Smerter udgør et betydeligt problem i den fremskredne fase af sygdommen, og primærsektoren udgør sammen med de palliative teams en vigtig del i forhold til optimal smertebehandling af patienten. Hos få patienter kan smerteproblemet ikke løses gennem normalt administrerede analgetika, og disse patienter kan henvises til specialafdeling med henblik på EUS-vejledt plexus cøliakusblokade. Aflastning af ikterus (gulsot) Ikterus behandles som skitseret ovenfor, og bortset fra en hyppigere anvendelse af metalstents adskiller den palliative behandling sig ikke fra den præoperative aflastning. I de få tilfælde, hvor aflastning ikke kan gennemføres endoskopisk eller ved PTC, foretages operativ aflastning af galdevejene (f. eks. hepatiko-jejunostomi). Denne operation foretages på en højt specialiseret afdeling. Aflastning af duodenum/ventrikel Ventrikelretention med kvalme og opkastninger kan skyldes tumorbetinget afklemning af duodenum. Problemet søges primært løst med anlæggelse af selvekspanderende stent i duodenum, men der kan være behov for operativ aflastning (gastro-jejunostomi). Begge indgreb udføres primært på den højt specialiserede afdeling, men kan efter aftale foretages lokalt. Diarré I tilfælde af diarré skal man sikre sig, at der ikke er tale om mangel på pancreasenzymer. Behandling med enzymer kan foretages på alle niveauer (almen praksis/hospital). PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 21 AF 32

23 4.6 Kommunikation og inddragelse Der afholdes en samtale med patienten om behandlingsmuligheder, herunder fremlæggelse af behandlingstilbud, når svar foreligger på samtlige gennemførte undersøgelser og disse er vurderet ved MDT-konference. Endvidere drøftes tidsperspektivet i behandlingstilbuddet, mulige bivirkninger og konsekvenser af at undlade behandling. Ved samtalen afklares patientens forventninger til forløbet og endvidere afdækkes patientens livssituation, frygt, ressourcer, behov og ønsker. Patienten opfordres til at tage en pårørende med til samtalen. Patienten modtager den aftalte skriftlige information. Der indhentes informeret samtykke fra patienten til behandlingen. Samtale med patienten om operation, de dertil knyttede risici, den postoperative fase og rehabilitering foretages af den behandlende afdeling, som udfører operationerne. I tilfælde af onkologisk behandling skal kirurgen informere om baggrunden for dette inden patienten henvises til onkologisk afdeling. Samtale om radiokemoterapi, herunder varighed, bivirkninger, behandlingsmål, monitorering og de dertil knyttede risici foretages af de læger, som varetager behandlingen. Hvis der tilbydes pallierende kemoterapi, afholder onkologen en samtale om baggrunden, og giver desuden detaljeret information om behandlingen, herunder varighed, bivirkninger, behandlingsmål, monitorering med mere. Endvidere skal de palliative tiltag løbende drøftes med patienten 4.7 Beslutning Alle patienter henvises til en af ovenstående behandlingsgrupper. Ved mistanke om LAPC viderehenvises patienten til en afdeling med højt specialiseret funktion med henblik på vurdering ved en MDT-konference. Beslutning om behandlingstype drøftes i det multidisciplinære team, og fremlægges efterfølgende for patienten. Den endelige beslutning tages efter informeret samtykke fra patienten. 4.8 Ansvarlig Såfremt behandlingen er kirurgisk, er det den kirurgiske afdeling, som er ansvarlig for forløbet. Tilsvarende er det den onkologiske afdeling, som er ansvarlig, såfremt behandlingen er onkologisk. Ved LAPC og henvisning til afdeling med højt specialiseret funktion benyttes samme ansvarsfordeling. Såfremt en patient ikke findes egnet til indgang i protokol vedrørende downstaging, skal vedkommende tilbagehenvises til den enhed, som oprindelig henviste patienten. Uanset problemets natur påhviler det den behandlende afdeling, som varetager patientens aktuelle behandling/palliation, at sørge for hurtig henvisning til palliative tiltag. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 22 AF 32

24 Når problemet er løst, skal den afdeling, som har udført proceduren (eller henvisende læge/institution), sikre sig, at der er en udpeget koordinator vedrørende patientens videre forløb. 4.9 Registrering Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform AFB07F1 Kræft i bugspytkirtlen: initial behandling start, kirurgisk AFB07F2 Kræft i bugspytkirtlen: initial behandling start, medicinsk AFB07F3 Kræft i bugspytkirtlen: initial behandling start, strålebehandling Initial behandling er defineret i pakkeforløbsbeskrivelsen som værende specifikke behandlingsforløb inklusiv eventuel efterbehandling. Registreringen skal fortages ved først forekommende behandlingstiltag. Kirurgisk behandling defineres som al behandling fraset medicinsk behandling og strålebehandling. Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på initial behandling, jævnfør beskrivelsen for kræft i bugspytkirtlen. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af initial behandling ved strålebehandlingens start. Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB07X1 Kræft i bugspytkirtlen: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB07X2 Kræft i bugspytkirtlen: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant Forløbstid Se også afsnit PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 23 AF 32

25 Patienten kan behandles med henholdsvis kirurgi, primær kemoterapi inden operation eller primær stråleterapi inden operation. Kirurgi Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret til patienten skal modtage behandling er 10 kalenderdage. Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser og MDTkonference. Indlæggelse, blodprøver og information, samtale med sygeplejerske og anæstesitilsyn. Behandling Operation Primær stråleterapi inden operation Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret til patienten skal modtage stråleterapi inden operation er 15 kalenderdage. Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser og MDTkonference. Journaloptagelse og information inklusiv informeret samtykke. Teknisk forberedelse af patienten. Behandling Stråleterapi. Af hensyn til det operative resultat skal der gå 2-3 uger fra afsluttet stråleterapi til operation. Primær kemoterapi inden operation Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret til patienten skal modtage primær kemoterapi er 11 kalenderdage. Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser og MDTkonference. Journaloptagelse og information inklusiv informeret samtykke Forberedelse af patienten til kemoterapi PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 24 AF 32

26 Behandling Primær kemoterapi. Postoperativ kemoterapi Af hensyn til det operative resultat skal der gå 2-3 uger fra afsluttet kemoterapi til operation. Når operationen er foretaget, skal der gå kalenderdage inden patienten kan påbegynde kemoterapi. Dette er afhængigt af sårheling og patientens tilstand. Mellemperioden bruges udover sårheling til at afklare histologisk diagnose for at afklare, om patienten skal efterbehandles. De resterende dage bruges til ambulant forundersøgelse, patientsamtykke og planlægning af stråleterapi. PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 25 AF 32

27 5 Oversigtsskema Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation med patienten Ansvarlig instans/afdeling Indgang til pakkeforløb Beslutning: Almen praksis, Henvisning sendes til Begrundet mistanke praktiserende special- læge eller anden sygehusafdeling finder begrundet mistanke om kræft kirurgisk afdeling Videre forløb Udredning Visitation til pakkeforløb Henvisning modtaget Indkaldelse: undersøgel- på kirurgisk sesprogram afdeling Booking: undersøgelsesprogram Undersøgelsesprogram på kirurgisk afdeling: Ultralyds-/CTscanning af abdomen Klinisk undersøgelse Blodprøver Afdeling med højt specialiseret funktion: Endoskopisk ultralydsscanning (EUS) Eventuel EUS-vejledt finnålsbiopsi (EUS- FNA) Henvisning sendes til Svarsamtale afdeling med højt specialiseret Videre forløb funktion Forsendelse af materiale til patolog Booking: supplerende undersøgelser Eventuel kikkertundersøgelse (ERCP) af galdeveje og bugspytkirtel med børstebiopsi Histologisvar Svar sendes til behandlende afdeling Supplerende undersøgelserriale Forsendelse af mate- til patologiafde- Laparaskopi (LAP) og ling Laparaskopisk ultralysscanning (LUS) Eventuel LUS-vejledt biopsi Svarsamtale Videre forløb Indkaldelse: supplerende undersøgelser Videre forløb Almen praksis/ Praktiserende speciallæge/ Anden sygehusafdeling Kirurgisk afdeling Kirurgisk afdeling /Radiologisk afdeling Kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion Patologiafdeling Kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 26 AF 32

28 Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation med patienten Ansvarlig instans/afdeling Histologisvar Svar sendes til behandlende afdeling Beslutning: Booking: Operation konsultation Operation med/uden præoperativ stråleog/eller kemoterapi Kontrol Palliation Konsultation Booking: præoperativ stråle- /kemoterapi, operation Epikrise til: Almen praksis/ praktiserende speciallæge Indkaldelse: konsultation Svarsamtale Videre forløb Informeret samtykke Indkaldelse: præoperativ stråle- /kemoterapi, operation Patologiafdeling MDT Kirurgisk afdeling Forundersøgelse i onkologisk afdeling Præoperativ stråle- og/eller kemoterapi Indlæggelse Operation Histologisvar Beslutning: Onkologisk medicinsk behandling Kontrol Onkologisk forundersøgelse Initial behandling Videre forløb Operationsmateriale fremsendes Svar sendes til behandlende afdeling Booking: Indkaldelse: Onkologisk forundersøgelse, onkologisk forundersøterbehandling efgelse, efterbehandling Epikrise til: Almen Informeret samtykke praksis/ praktiserende speciallæge Svarsamtale Videre forløb Onkologisk afdeling med højt specialiseret funktion Onkologisk afdeling med højt specialiseret funktion Kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion Kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion Patologiafdeling MDT Onkologisk afdeling PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 27 AF 32

29 Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation med patienten Ansvarlig instans/afdeling Onkologisk medicinsk behandling Videre forløb Beslutning: Booking: kontrolforløb Indkaldelse: Kontrol Kontrol Epikrise til: almen praksis/ praktiserende Informeret samtykke speciallæge Konsultation ved onkolog Svarsamtale Videre forløb Efterforløbet Kontrol ved kirurgisk eller Svarsamtale onkologisk afdeling 1, 3, 6, Videre forløb 12, 18 og 24 måneder efter endt behandling eller efter aftale Onkologisk afdeling MDT Onkologisk afdeling Kirurgisk afdeling /Onkologisk afdeling Eventuel CT-scanning eller EUS efter lægelig vurdering Beslutning: Epikrise til: Kontrol afsluttes almen praksis/ praktiserende speciallæge Mistanke om recidiv Booking: konsultation Indkaldelse til konsultation Videre forløb, herunder informeret samtykke Kirurgisk afdeling /Onkologisk afdeling Kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 28 AF 32

30 6 Forløbstider Tabellen viser de samlede forløbstider i pakkeforløbet. Det bemærkes, at forløbstiderne er en rettesnor, og at det fortsat er bekendtgørelsen om maksimale ventetider for livstruende sygdom, der er gældende (se endvidere kapitel 1.3.1). Fra henvisning modtaget til første fremmøde på udredende afdeling Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning af udredning Fra afslutning af udredning til start på initial behandling Fra henvisning modtaget til start på initial behandling Operation Stråleterapi Kemoterapi Operation Stråleterapi Kemoterapi 6 kalenderdage 27 kalenderdage 10 kalenderdage 15 kalenderdage 11 kalenderdage 43 kalenderdage 48 kalenderdage 44 kalenderdage PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 29 AF 32

31 7 Registrering 7.1 Pakkeforløb start AFB07A Kræft i bugspytkirtlen: henvisning til pakkeforløb start Kode for henvisning til start af pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen skal registreres, når henvisning til pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen modtages i afdelingen, eller når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen uanset henvisningsmåde. Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket. 7.2 Udredning start AFB07B Kræft i bugspytkirtlen: udredning start, første fremmøde Registreres ved patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for kræftområdet. Første fremmøde kan omfatte: besøg på paraklinisk afdeling i henvisningsperioden, som assistance til stamafdeling besøg / indlæggelse på stamafdeling besøg på paraklinisk afdeling efter henvisning til pakkeforløb med start på paraklinisk afdeling Paraklinisk afdeling defineres som radiologiske, fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger. Hvis stamafdelingen har modtaget henvisning til pakkeforløb og bestiller undersøgelse i henvisningsperioden, vil første fremmøde til udredning start svare til dato for pågældende undersøgelse i paraklinisk afdeling. Det er stamafdelingens ansvar, at der indberettes til Landspatientregisteret. Hvis den assisterende afdeling ikke har systemmæssig mulighed for at registrere start af udredning, skal stamafdelingen således foretage indberetningen. Ved henvisning fra almen praktiserende læge og speciallæge direkte til paraklinisk afdeling til udredning i pakkeforløb for organspecifik kræfttype skal paraklinisk afdeling, som værende stamafdeling, registrere første fremmøde. 7.3 Beslutning vedrørende initial behandling Når udredningen er afsluttet, og der tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial behandling, registreres en af følgende koder: PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 30 AF 32

32 AFB07C1 Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: tilbud om initial behandling AFB07C1A Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: tilbud om initial behandling i udlandet AFB07C2 AFB07C2A Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: initial behandling ikke relevant Kræft i bugspytkirtlen: beslutning: initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling Klinisk beslutning vedrørende initial behandling vil for de fleste forløb ske ved den multidisciplinære konference. Beslutningen kan dog også tages, og dermed registreres, ved beslutning om initial behandling uden multidisciplinær konference. 7.4 Behandling start Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform AFB07F1 Kræft i bugspytkirtlen: initial behandling start, kirurgisk AFB07F2 Kræft i bugspytkirtlen: initial behandling start, medicinsk AFB07F3 Kræft i bugspytkirtlen: initial behandling start, strålebehandling Initial behandling er defineret i pakkeforløbsbeskrivelsen som værende specifikke behandlingsforløb inklusiv eventuel efterbehandling. Registreringen skal fortages ved først forekommende behandlingstiltag. Kirurgisk behandling defineres som al behandling fraset medicinsk behandling og strålebehandling. Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på initial behandling, jævnfør beskrivelsen for kræft i bugspytkirtlen. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af initial behandling ved strålebehandlingens start. 7.5 Pakkeforløb slut Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB07X1 Kræft i bugspytkirtlen: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN SIDE 31 AF 32

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2009 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Pancreas

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i galdegangene

Pakkeforløb for kræft i galdegangene Pakkeforløb for kræft i galdegangene 2016 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN 2012 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren

Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren 2016 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pakkeforløb for primær leverkræft

Pakkeforløb for primær leverkræft Pakkeforløb for primær leverkræft 2016 Pakkeforløb for primær leverkræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC)

KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC) Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC) Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, september

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

pakkeforløb for kræft i galdegange

pakkeforløb for kræft i galdegange pakkeforløb for kræft i galdegange 2009 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN

TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN PAKKEFORLØB FOR TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN 2012 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Pakkeforløb for kræft i livmoderen Pakkeforløb for kræft i livmoderen 2016 Pakkeforløb for kræft i livmoderen Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm

Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm 2016 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

kræft i spiserøret, mavemunden

kræft i spiserøret, mavemunden pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken 2009 Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Pakkeforløb for livmoderhalskræft

Pakkeforløb for livmoderhalskræft Pakkeforløb for livmoderhalskræft 2016 Pakkeforløb for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i vulva

Pakkeforløb for kræft i vulva Pakkeforløb for kræft i vulva 2016 Pakkeforløb for kræft i vulva Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling;

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita

Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita 2016 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

tarmkræft- metastaser i leveren

tarmkræft- metastaser i leveren pakkeforløb for tarmkræft- metastaser i leveren 2009 Pakkeforløb for kræft i leveren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund

Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund 2016 Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele

Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele 2016 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Formål med kræftpakker i KPII Ventetid - ingen unødig Vished - for patienten

Læs mere

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT 2012 Pakkeforløb for primær leverkræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for peniskræft

Pakkeforløb for peniskræft Pakkeforløb for peniskræft 2016 Pakkeforløb for peniskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING 2016 Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer -begreber, forløbstider og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA 2012 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI 2012 Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i æggestokkene

Pakkeforløb for kræft i æggestokkene Pakkeforløb for kræft i æggestokkene 2016 Pakkeforløb for kræft i æggestokkene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT. Pakkeforløb for analkræft 1

PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT. Pakkeforløb for analkræft 1 2015 PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT Pakkeforløb for analkræft 1 Pakkeforløb for analkræft Sundhedsstyrelsen, Sygehusbehandling og beredskab URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling,

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM 2012 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER 2011 Pakkeforløb for kræft i blære og nyrer Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE 2012 Pakkeforløb for kræft i æggestokkene revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Pakkeforløb for lungehindekræft

Pakkeforløb for lungehindekræft Pakkeforløb for lungehindekræft 2016 Pakkeforløb for lungehindekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE

SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE PAKKEFORLØB FOR SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE 2012 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen

National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen 2019 National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen Side 2/15 National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA 2012 Pakkeforløb for kræft i vulva revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE 2012 Pakkeforløb for myelomatose revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2012 Pakkeforløb for kræft i hjernen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM 2012 Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom - revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen

Læs mere

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016 N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-

Læs mere

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv. Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende

Læs mere

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ)

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende registrerings- og monitoreringsmodellen for pakkeforløb

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16 Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2013 Pakkeforløb for kræft i hjernen Sundhedsstyrelsen, 2012. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT 2011 Pakkeforløb for lungekræft Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT 2015 PAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT Pakkeforløb for lungehindekræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Pakkeforløb for testikelkræft

Pakkeforløb for testikelkræft Pakkeforløb for testikelkræft 2016 Pakkeforløb for testikelkræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder (med overskridelse) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN 2012 Pakkeforløb for kræft i livmoderen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet, organspecifik kræfttype 1 / 48 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere