FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND

Transkript

1 nr. 6 / december årgang magasin for mindretal, sprog og kultur SSF: FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN

2 2 nr. 6 / december 2013 INDHOLD HVERDAGENS SANDHEDER Sven-Erik Ravn, der er redaktør af æ Rummelpot verdens bedste sønderjyske satirehæfte, fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes høje selvværd. I den nye 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. SIDE 6 SSF SKIFTER FORMAND. PORTRÆT AF JON HARDON HANSEN Sydslesvigsk Forening har skiftet formand, idet sognepræst Jon Hardon Hansen har afløst Dieter Küssner efter en tæt formandsduel med Gitte Hougaard-Werner på foreningens landsmøde. GRÆNSEN tegner et portræt af den nye formand. SIDE 8 MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN I Ditmarsken i Holsten gemmer der sig en mængde ufortalt og glemt Danmarkshistorie, selvom forsøget på at skille Holsten fra Slesvig i 1863 på mange måder var grunden til, at vi fik krigen i Finn Slumstrup fortæller fra Ditmarskens flade landskab under den store himmel, hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr slog sig ned, og hvor danske kong Hans i år 1500 led et voldsomt nederlag til den lokale bondehær. SIDE 16 LÆS OGSÅ SIDE 4 NYT FRA EUROPA SIDE 14 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN SIDE 24 EN MANGESTEMMIG KONCERT FRA FIRE ÅRHUNDREDER SIDE 26 RENSET FOR KONGERØGELSE SIDE 28 EN GRÆNSELANDSKRIMI NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

3 nr. 6 / december LEDER GRÆNSENS SANG Af Finn Slumstrup, formand Et af højdepunkterne i Grænseforeningens årsrytme ligger i sidste halvdel af november, hvor vi er værter for en delegation på et par snese mennesker fra det danske mindretal. Vi arrangerer besøget i fint samarbejde med Sydslesvigsk Forening, som altid sørger for, at deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af danskheden syd for grænsen med både aktivister og folk på centrale poster i mindretallets forskellige organisationer. I år var det i dagene november, vi atter havde et sådant delegationsbesøg. Det omtales altid internt som folketingsturen. Det skyldes, at skønt programmerne for disse besøg kan være meget forskellige, så starter de altid med, at vi er frokostgæster hos Folketingets præsidium. Det er en glæde, at vi aldrig diskuterer med Folketingets formand og hans sekretariat, om en sådan frokost skal finde sted. Vi diskuterer udelukkende, hvornår samværet kan passes ind i Folketingets travle efterår. At det forholder sig sådan, får den ene side af min jyske sjæl til at sige, at det kunne da også lige passe andet. Det er klar realpolitisk fornuft, at når der kommer en vigtig delegation fra Danmarks forhave det nationale mindretal i Sydslesvig så tager folkestyrets fremmeste repræsentanter naturligvis imod på passende vis. På den måde bakker man op om det fornemme stykke fremskudt dansk kulturpolitik, der er tale om, når Folketinget hvert år bevilger over en halv milliard kroner til at støtte det danske kulturelle arbejde syd for grænsen. Men det er kun den ene side af sagen. For der er faktisk al mulig grund til at glæde sig over selvfølgeligheden i arrangementet. I samværet ved disse frokoster glider det realpolitiske nemlig ind i en større sammenhæng. Jeg har oplevet, at det ikke gør nogen forskel, om Folketingets formand hedder Christian Mejdahl, Thor Pedersen eller Mogens Lykketoft. I alle tre tilfælde har det været tydeligt ved formandens tale ved frokosten og ved samværet i øvrigt, at det ikke blot var pligtarbejde. Nej, det var ganske tydeligt, at hjertet oprigtigt var med i talen. Tilsvarende gælder det for de skiftende medlemmer af præsidiet, at man ikke har været i tvivl om deres personlige engagement i grænselandets helt særlige betydning. Grænselandets helt særlige betydning, skrev jeg. De gamle brugte udtrykket Grænsens sang. Det blev helt konkret titlen på et skuespil, som Hansigne Lorenzen fra Ballum skrev i Men i en bredere forstand var det en grundtone i tidens klima efter For som forfatteren Jørgen Bukdahl skrev om sin opvækst på Falster i begyndelsen af 1900-tallet: Så langt tilbage jeg kan huske, hørte jeg hin tungsindige Grænsens Sang, som Kongeåen synger. Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at Grænsens sang tonede i mol om et tilsyneladende uoverstigeligt modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Og selv om dette mørkt dystre billede blev bestyrket på det voldsomste for kun år siden, så er det ikke længere det modsætningsforhold, grænsen synger om. Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at Grænsens sang tonede i mol Ja, hvad synger den egentlig om, ud over den løbende drikkevise om forskellen på spiritusafgifterne nord og syd for grænsen? Det spørgsmål vil ligge neden under alle de smukke og velmente markeringer, som vil komme i 150-året for stormen på Dybbøl. Det er for længst blevet en kliché, at vi er gået fra at være mod hinanden til at være med hinanden. Og der er ikke tvivl om, at vi i de kommende år vil se en tænkning bryde stadig kraftigere frem, hvor man i grænselandet vil opfatte grænsen som et fælles vilkår, frem for noget, der skiller. Det er en i bund og grund glædelig udvikling. Men den fører ind i en ny virkelighed, hvor der bliver brug for begavede og visionære politikere kommunalt, regionalt, nationalt og på EU-plan som magter at gå ind i diskussionerne sammen med mindretallenes egne organisationer og de øvrige interesserede i civilsamfundet for at nå frem til en fælles forståelse. Nemlig af det afgørende spørgsmål om, hvorfor det stadig er vigtigt, at nationale mindretal lever og trives, når situationen er den, at statsgrænsernes betydning visner, og der virkelig i mere end én forstand er ro ved grænsen.

4 4 nr. 6 / december 2013 NYT FRA EUROPA Redigeret af Christian Krogh Olsen SKOTSK DATO FOR LØSRIVELSE Den skotske regering præsenterede tirsdag d. 26. november en 670 sider lang selvstændighedsplan, hvori det fremgår, at den potentielle dato for skotsk løsrivelse fra resten af Storbritannien er 24. marts Løsrivelsen er dog betinget af, at de skotske vælgere giver grønt lys ved en folkeafstemning, der efter planen skal afholdes i september Skotland fik sit første folkevalgte selvstyre i 1999, og den skotske regering tager sig bl.a. af uddannelses-, bolig- og sundhedssektoren, hvorimod eksempelvis udenrigspolitikken hører under den britiske regering. I forbindelse med præsentationen af den storstilede plan beskrev den skotske viceførsteminister Nicola Sturgeon ifølge BBC planen som den mest omfattende og detaljerede af sin art, ikke blot for Skotland, men for ethvert land, der kan være på vej mod selvstændighed. SPANIEN SPLITTET I Spanien er debatten om mindesmærket for de faldne under den spanske borgerkrig igen blusset op. De Faldnes Dal, hvor op imod mennesker angiveligt SVENSK I FINLAND I Finland er den 6. november officiel flagdag, hvor den finsk-svenske kultur og den sproglige mangfoldighed markeres. Svenska dagen fejres samme dag som Gustav Adolfsdagen i Sverige, hvor man markerer dødsdagen for den svenske konge, der blev dræbt i Slaget ved Lützen i I 1908 blev Svenska dagen markeret for første gang, men ikke alle var lige glade for fejringerne, og dagen førte især i 1930 erne bataljer med sig, da mange finsktalende anså den for at være aggressiv imperialisme. Slagsmålene ebbede dog langsomt ud i forbindelse med Anden Verdenskrig, og dagen er nu ganske bredt funderet. ligger begravet, fungerer nemlig også som gravsted for den fascistiske diktator Franco, som ved borgerkrigens afslutning i 1939 tog magten i Spanien, hvor han regerede til sin død i Monumentet er derfor hvert år, på Francos dødsdag den 20. november, hjemsted for en mindegudstjeneste, hvor tilhængere af den gamle styreform samles. De fleste spaniere med sympati for den tabende part i borgerkrigen, Folkefronten, som blandt andet rummede liberale og reformvenlige republikanere og tilhængere af selvstyre til regionerne Catalonien og Baskerlandet, har derfor svært ved at acceptere mindesmærket. De spanske socialister har ved flere lejligheder foreslået Francos grav flyttet, men indtil videre uden held. FILMFESTIVAL MED FOKUS PÅ MINORITETSSPROG Den 2. december lød startskuddet til den tredje udgave af Babel Film Festival. Festivalen, som i år finder sted i byen Cagliari, den største by på den italienske ø Sardinien, har til formål at styrke lokale dialekter og den sproglige mangfoldighed. Årets festival byder på bidrag fra intet mindre end 20 lande og på 52 forskellige sprog. De deltagende har haft kunstnerisk frihed på to betingelser: Et krav om, at 60 % af dialogen skal foregå på minoritetssproget, samt at filmen skal have undertekster på engelsk. De deltagende film, der konkurrerer om førstepladsen og euro, tæller blandt andet en dokumentar om det catalanske sprog, der tales af mere end 10 millioner mennesker, en kortfilm om fire gælisktalende, irske søstre, der lader et spil poker afgøre, hvem der skal tage sig af deres affældige moder, og en film om en dygtig lommetyv, romadrengen Efrem, som skal begå sit første indbrud.

5 nr. 6 / december FORSKER: GRØNLANDSK SELVSTÆNDIGHEDSTRANG VOKSER Da undergrunden under Arktis i rigt mål gemmer på vigtige naturressourcer, er især Grønland blevet interessant ude i verden. I takt med den øgede interesse er billedet af Grønland som dybt afhængigt af Danmark ved at tø op, og tanker om selvstændighed er ikke længere så urealistiske. Ulrik Pram Gad, post.doc. ved Københavns Universitet, peger i Magasinet Europa på Danmarks ageren som en af grundene til selvstændighedstankerne: I Grønland har man højt oppe på lystavlen en perlerække af større og mindre eksempler fra den nære og fjernere fortid på, at det officielle Danmark har sagt ét og gjort noget andet og på, at ligeværdighed i en konkret sammenhæng har været noget, man skulle kæmpe sig til. Fra grønlandsk side har man ifølge Pram Gad siden indførelsen af Hjemmestyret i 1979 konsekvent arbejdet mod at gøre omverdenen til noget mere end Danmark, eksempelvis med en mere direkte relation til EU og selvstændig status i forsvarsaftalen med USA. Hvad fremtiden bringer, er svært at spå om, men én ting slår Gad fast: Man arbejder mod stadig mere politisk selvstyre og mod økonomisk uafhængighed. Luftfoto af Grønland og Arktis, skabt af det amerikanske rumfartsagentur NASA. Ifølge eksperter gør den øgede tilgængelighed i Arktis det mere attraktivt for Grønland at søge større selvstændighed fra Danmark, fordi landets undergrund besidder store mængder vigtige naturressourcer.

6 6 nr. 6 / december 2013 SANDHED GENNEM HUMOR. Æ RUMMELPOT IGEN PÅ GADEN I anledning af udgivelsen af det nyeste æ Rummelpot verdens bedste sønderjyske satirehæfte har GRÆNSEN taget en snak med redaktør Sven-Erik Ravn. Han fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes meget høje selvværd. I denne 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. Af Johan V. Bendtsen Hvad er æ Rummelpot? Æ Rummelpot udkom første gang i 1946, da man manglede noget at grine af. Yndlingsofrene var landssvigere, hjemmetyskere og de nationalt blakkede, der ikke havde været så tro mod Danmark under verdenskrigen. Man brugte selvfølgelig Blæksprutten som forlæg, men da der var så mange ting i Sønderjylland, der var anderledes, gav det æ Rummelpot en god base. En rummelpot er et stykke legetøj en krukke overspændt med en svineblære, hvori der er sat et strå. Når man trækker dette strå frem og tilbage gennem den udspændte svineblære, kommer der en pibende lyd: Støj og spektakel. Og det er jo til dels det, som æ Rummelpot også er. Hvordan adskiller den synnejyske humor sig fra anden dansk humor? Den sønderjyske humor har sin egen profil. Vi sidder ikke og fortæller anekdoter, men bruger humoren i hverdagen til at fortælle sandheder. I fjor blev jeg ringet op af et københavnsk medie, og jeg fik samme spørgsmål: Hvad er æ Rummelpot? Jeg tog da udgangspunkt i noget, hun kendte, nemlig Blæksprutten, og tilføjede: Vi er bare lokale. Vil det så sige, at I lever i skyggen af Blæksprutten? Mit svar var: Nej, det er omvendt! Hun spurgte så: Nå, men så giv et eksempel på sønderjysk humor, hvortil mit svar var Det har jeg lige gjort! Hvad er æ Rummelpots ædleste formål? At få sønderjyder til at grine sammen på tværs af sociale forhold og nationale holdninger. Satire trives bedst blandt mennesker med et højt selvværd, og sønderjydernes selvværd er højt grænsende til selvforherligelse. Hvordan ser fremtiden ud for æ Rummelpot? Selv med den nuværende gode, lokale opbakning kræves stadigvæk hårdt arbejde ikke kun hvad angår redaktionen, men også logistisk og markedsføringsmæssigt. Derfor vil man også komme til at høre mere om os på de sociale medier. Men man kan nu engang ikke pakke et Facebook-opslag ind og give som mandelgave. Læs mere om æ Rummelpot på

7 nr. 6 / december Katja Stock fra tv-programmet Den Store Bagedyst, her tegnet i grov karikatur, er et af ofrene i 2013-udgaven af det sønderjyske satirehæfte æ Rummelpot.

8 8 nr. 6 / december 2013 FØRST BLANDT LIGEMÆND? Efter 10 år i formandsstolen for Sydslesvigsk Forening (SSF) har Dieter Küssner nu forladt pladsen til fordel for bestyrelsens egen kandidat, sognepræst Jon Hardon Hansen, efter en tæt formandsduel på foreningens landsmøde. Den noget yngre Gitte Hougaard-Werner overraskede mange iagttagere ved at være tæt på at slå Jon Hardon Hansen. GRÆNSEN tegner et portræt af SSF og den nye formand. Af Rasmus Vangshardt Foto: Lars Salomonsen GENERATIONS- SKIFTE I GRÆNSE- LANDET Fremtrædende aktører i og omkring grænselandet træder i disse måneder tilbage fra deres poster og afløses af yngre kræfter. GRÆNSEN sætter fokus på generationsskiftet i artikelserien Generationsskifte i grænselandet. Dette er sidste artikel i serien. Læs de andre artikler i serien i numrene 4 & 5/2013 eller på GRÆNSEN.DK under Temaer. Den intellektuelle stridsmand, god på de bonede gulve og med blikket rettet mod Berlin, Kiel og København over for den stille slider af en sognepræst fra det yderste Sydslesvig, nærmere betegnet Sild. Et fortegnet billede? Muligvis, men ikke desto mindre er det præcis den beskrivelse, stort set alle iagttagere i Sydslesvig giver, når de skal forklare forskellen på den fratrådte formand for SSF, højskoleforstanderen Dieter Küssner, og den nye, sognepræsten på Sild, Jon Hardon Hansen. PARDON, HARDON På SSF s landsmøde den 9. november valgte de 130 delegerede Jon Hardon Hansen til ny formand, men det var ikke uden drama, idet en delegeret overraskende for mange anbefalede 42-årige Gitte Hougaard-Werner som alternativ til formandsposten. Forsamlingen udbad sig betænkningstid inden afstemningen, men med 51 stemmer måtte Hougaard-Werner se sig slået af den 55-årige Hardon Hansens 78. Ifølge både de store medier i dagene derpå og de kilder, GRÆNSEN har talt med, kom det som en stor overraskelse, at der blev opstillet en alternativ kandidat til formandsposten. I Der Nordschleswiger kaldte Siegfried Matlok under den behændige titel Pardon, Hardon den overraskende duel for et kupforsøg. Han uddyber: Det er klart, at formandsduellen kom overraskende for SSF-ledelsen, inklusiv Dieter Küssner. I Der Nordschleswiger har du hævdet, at formandsduellen i SSF er symptom på, at man ikke vil lade sig diktere fra oven? Formandsduellen var uden tvivl også en protest mod ledelsen. Selvom der er personlige sympatier for Hardon, gav de delegerede ikke pardon, fordi mange af dem føler, at de er

9 nr. 6 / december SSF s nye formand, Jon Hardon Hansen, er populær i baglandet, men fik alligevel modstand i formandskampen.

10 10 nr. 6 / december 2013 topstyret, at mindretallets SSF-ledere ofte oppefra har villet diktere løsninger på hele mindretallets vegne. En anden iagttager, Thede Boysen, der er ansat som erhvervsministerens højre hånd i Kiel, blev også overrasket over den forholdsvis tætte duel: Ærligt talt blev jeg overrasket af duellen, der udefra set ligner et klassisk kup. Når sådan noget kommer til overfladen, må der ligge en dybere konflikt til grund, end at kvinderne skal tilgodeses mere, eller at formandskabet skal være mere folkeligt. Hvis det havde været tilfældet, havde der været en tilsvarende debat forinden. En sådan krusning på overfladen som tegn på en dybere splittelse i SSF afviser en anden Sydslesvigekspert til gengæld. Rektor på A.P. Møller Skolen Jørgen Kühl anser det snarere som et sundhedstegn: Måske var der blandt en del af de delegerede et ønske om et nyt ansigt, en kvinde i spidsen. Jeg tror mindre, at der er tale om en indre splittelse i SSF som sådan. Snarere bød muligheden med det overraskende kandidatur sig for at kunne træffe et valg. Og det skete jo så også, siger han. Dieter Küssner forstår heller ikke talen om et kup: Selvfølgelig har et landsmøde den suveræne og afgørende stemme, når det gælder valg af tillidsposter. Lige så selvfølgeligt er det, at et ansvarligt forretningsudvalg, der kender foreningens udfordringer, foreslår en kandidatliste, der er grundet i erfaringerne fra dagligdagen i foreningen. Landsmødet havde således et valg og ikke et diktat. Og så gælder det også for SSF: formænd går, men foreningen består, fortæller han til GRÆNSEN. Jon Hardon Hansen er født og opvokset i Tarp i Sydslesvig. Faderen kom dertil fra Himmerland efter Anden Verdenskrig. DEN VÅGNENDE DANSKHED Hvem er den nye formand for SSF så? Selvom iagttagere som nævnt beskriver ham som mere folkelig end sin forgænger, er det en betydelig akademisk ballast, han har taget med sig til Sild, hvor han nu har været præst i 22 år. Han studerede jura i fire år i København, inden han skiftede til teologien. Derudover har han flere bøger på samvittigheden han har blandt andet oversat de fire evangelier til den frisiske dialekt på Sild. Hans far var bonde i Himmerland, men efter Anden Verdenskrig følte faderen sig kaldet til at være med i det

11 nr. 6 / december arbejde, der gjordes for den vågnende danskhed, som han udtrykker det. Jon Hardon Hansen fortæller: Den gamle kampånd var der stadigvæk i noget af min barndom i 60 erne. Der herskede ikke nogen tvivl om, at jeg boede i en dansk fæstning, omgivet af en distanceret og til dels fjendtligtsindet flertalsbefolkning. Man kunne stadigvæk ane, hvor skarpt fronterne lige efter Anden Verdenskrig havde været trukket op. Hvorledes man i 40 erne og 50 erne med dansk hjertevarme ude i felten ville sejre over preussisk stål. Min far sejrede da også, i hvert fald én gang ude på slagmarken, da hans danske hjerte fik en lokal tysk piges ditto til at smelte. Da skete det, at en tysk kvinde først blev dansksindet og senere via giftermålet dansk statsborger. Men de fjendebilleder, de forrige generationer levede med i Sydslesvig, var ikke noget, Hardon Hansens egen generation kunne mærke på samme måde. Han blev født i 58 og fortæller selv om at vokse op i en anden virkelighed: For en ung mindretalsborger, der er født og opvokset i grænselandets diversitet, tager det selvfølgelig noget længere tid at finde frem til sin identitet. Men den ekstra tid fik min generation af unge ikke af mindretallets meningsdannere, der forventede en hurtig og klar bekendelse til vores nationale ståsted. Det betød, at al anden national prægning end den danske i hvert fald i det officielle rum blev undertrykt. FREMTIDENS PROJEKTER De erfaringer fra sin ungdom tager han med sig til sit nye hverv: Grænsekampens tid både den eksistentielle og den politiske er stort set et overstået kapitel. I dag lever mindretallet og flertallets borgere i fred og fordragelighed med hinanden. Den kulturelle, sproglige og nationale mangfoldighed opleves ikke længere som en trussel, men som en berigelse af uvurderlig værdi til gensidig inspiration. Denne mangfoldighed er det mindretalspolitikkens store udfordring at bevare og fremme. Hardon Hansen nævner selv kravet om, at det danske og frisiske sprog skal vinde indpas i tysk radio og TV samt Flensborg som hovedstad for Europas nationale mindretal som to af sine mærkesager. På det generelle plan tror han ikke, at mindretalspolitikken i fremtiden så meget kommer til at handle om kampen for ligestilling på eksempelvis skoleområdet, men snarere om udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde til fordel for hele regionen. EN OFFENTLIG INTELLEKTUEL Jon Hardon Hansen afløser altså Dieter Küssner, der har siddet som formand i 10 år. GRÆNSEN har endnu ikke talt med kilder, der forventer, at Jon Hardon Hansen vil lægge Dieter Küssners stil om, og de fleste af dem finder det heller ikke nødvendigt. Selvom man indimellem taler om, at forholdet mellem de store organisationer i Sydslesvig er blevet mere anstrengt gennem årene, vurderer både Siegfried Matlok, Jørgen Kühl og Thede Boysen, at Küssners indsats som formand for SSF har været både god og vigtig. Matlok roser Küssners evner som både retoriker og forhandler: Udadtil har han også retorisk været en glimrende formand og repræsentant for mindretallet. Han var diplomatisk på de bonede gulve, men sandelig også klar i mælet, når det gjaldt om at trække linierne skarpt op: i striden om de tyske skoletilskud fra Kiel eller eksempelvis over for Grænseforeningen. Jørgen Kühl fra A.P. Møller Skolen roser også: Küssner har analyseret og markant sat ord på centrale udfordringer for mindretallet som helhed. Han er en af mindretallets få offentligt agerende intellektuelle, som hele tiden har kunnet se det store perspektiv og de principielle spørgsmål. Dermed har han afgjort været en god og respekteret repræsentant for SSF og mindretallet. UDKANTS-SYDSLESVIG KOMMER Til gengæld mener Kühl også, at forholdet til de andre organisationer indimellem har været anstrengt. Det skyldes dog ikke kun Dieter Küssners rolle: På de indre linjer har der i mindretallet hersket uenighed mellem SSF og andre mindretalsorganisationer. Kort sagt: Er SSF primus inter pares (først blandt ligemænd, red.) eller blot en af flere danske mindretalsorganisationer? Men dette er ikke i sig selv noget fænomen, der er opstået i Küssners formandsperiode. Snarere er det et forhold, der kan følges kontinuerligt igennem mindretallets nyeste historie. Således vil det vedblive med at være, også i de kommende år, fastslår Jørgen Kühl. Dieter Küssner selv anerkender også, at der indimellem har været uenighed internt, men at mindretallet er blevet gode til at enes: Vi har trods meningsforskelle fundet fælles fodslag, når det gælder mindretallets vitale interesser. Skolesagen, der rykkede ved vore elevers ligestilling, eller SSW s deltagelse i regeringssamarbejdet i Kiel og angrebet mod fritagelsen for 5%-spærregrænsen er aktuelle bud på, at mindretallet trods interne interessekonflikter står sammen og agerer, når der rykkes ved dets grundvilkår. I fremtiden er det så Jon Hardon Hansen med sin konkurrent til formandsvalget, Gitte Hougaard-Werner som 1. næstformand, der skal tegne SSF og foreningens forhold til omverdenen. Jørgen Kühl kalder valget spændende: Fælles for de to er, at de begge repræsenterer udkants- Sydslesvig: Hardon bor på Sild, Hougaard-Werner i det sydvestlige Sydslesvig. De har virkeligheden langt fra Flensborg tæt inde på livet og ved, hvilke udfordringer der gør sig gældende i områder, hvor dansk sprog og kultur står markant svagere end i Flensborg-området.

12 12 nr. 6 / december 2013 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE Tag på højskole i Sønderjylland i dagene omkring 150-året for Slaget ved Dybbøl Mølle. Stort samarbejde mellem Rødding Højskole og Grænseforeningen fra april Af Knud-Erik Therkelsen og Mads Rykind-Eriksen 1864-KURSUS PÅ RØDDING HØJSKOLE april KURSUSVÆRTER Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi. Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen. MEDVIRKENDE Inge Adriansen, Jørn Buch, Tom Buk-Swienty, Sune Haugbølle, Arne Jessen, Gerret Liebing Schlaber. Samlet kursuspris: kr. på dobbeltværelse (3.900 kr. for medlemmer af Grænseforeningen). Tillæg for enkeltværelse: 700 kr. Tilmelding på eller til kontor@rhskole.dk. Året 1864 er mejslet ind i Danmarkshistorien. I 2014 er det 150 år siden, Danmark led nederlag til Preussen og Østrig. En skelsættende historisk begivenhed, der lagde grunden til vores moderne selvforståelse. Den 18. april 1864 fandt Slaget ved Dybbøl Mølle sted. Den 18. april 2014 står vi der igen til en stor mindehøjtidelighed med taler af Dronning Margrethe og statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hvordan blev vi dem, vi er, når vi siger, vi er danske? Svaret er Det moderne Danmark blev født ud af en krig. Vi måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og Danmark mistede to femtedele af sit territorium og en tredjedel af sin befolkning. Krigen og nederlaget i 1864 er en milepæl, hvis vi vil forstå os selv. Krigen 1864 var en overlevelseskamp for Danmark som nation. Efter krigens store slag, Slaget om Als den 29. juni, var Danmark en overgang truet på sin eksistens. Kræfter i ind- og udland arbejdede for at indlemme Danmark i Det tyske Forbund. Krigen udsprang af nationalfølelsen, der voksede frem i 1800-tallet. Det førte til en konstant dansk-tysk rivalisering om Slesvig. Skulle Slesvig være dansk eller tysk? Spørgsmålet udløste både krigen og krigen Kurset beskæftiger sig med den moderne nationalfølelse og det omstridte slesvigske spørgsmål. Der stilles også skarpt på krigen Hvorfor kaldte de danske soldater Dybbøl for Slagtebænken? Hvordan kunne det efterfølgende lykkes preusserne at overrumple danskerne så grundigt på Als den 29. juni? Og hvorfor kan krigen 1864 stadig bringe sindene i kog og optage spalteplads i landets aviser? Velkommen til en uge, hvor Rødding Højskole og Grænseforeningen sætter fokus på den moderne Danmarkshistorie med foredrag af blandt andre Tom Buk-Swienty og med udflugt til de gamle slagmarker ved Dybbøl og på Als.

13 nr. 6 / december Tilmelding efter først til mølleprincippet til Svend Damgaard, js-damgaard@stofanet.dk, tlf / Arrangører: SSF Flensborg Amt og Grænseforeningen Kreds 20. Pris: Ca kr. Foto: Colourbox PÅ BESØG HOS DE FRISISKE MINDRETAL I VESTEUROPA Grænseforeningens Kreds 20 og SSF Flensborg Amt arrangerer i samarbejde en fællestur til de frisiske mindretal fra april Frisisk kunst fra Holland. Af Svend Damgaard Langs Sydslesvigs Vadehavskyst fra den danske grænse til Nederlandene bor friserne, fordelt på tre hovedområder: Nordfrisland i Sydslesvig, Østfrisland og Saterland i Niedersachsen og Vestfrisland i Nederlandene. Friserne erobrede områderne og mere til for over 1000 år siden og har gennem de mange hundred år bevaret deres eget sprog og kultur. De har deres egne foreninger, institutioner, skoler og museer, og flere af dem er målet for denne tur. Den første dag besøger vi nordfriserne, der er med i det danske mindretal i Sydslesvig. Vi bor i Wiesmoor midt i Østfrisland. Herfra udgår dagsturene, hvor vi gennem de specielle flade landskaber blandt andet besøger byerne Emden i Tyskland og Leuwarden i Holland. Lokale guider og frisere følger os på turene. Turens pris bliver cirka kr., som gennemføres ved minimum 40 deltagere. Vi satser på lige mange deltagere fra Danmark og Sydslesvig.

14 14 nr. 6 / december 2013 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN INGEN JULEGAVER TIL SØNDER- JYLLAND FRA CHRISTIANSBORG I UdviklingsRåd Sønderjylland, der arbejder for landsdelens fremtid, drømmer man om investeringer i infrastruktur samt flere og anderledes jobmuligheder. Men ønskerne ser ikke ud til at blive realiseret med midler fra Christiansborg i denne omgang. Regionens kamp mod centralisering er hård, og ifølge formand Ole Daugbjerg savner man opbakning og forståelse fra centralt hold. Den såkaldte Jyllandskorridor, Danmarks landfaste forbindelse til Tyskland og resten af Vesteuropa, mangler et gevaldigt infrastrukturelt løft. Ole Daugbjerg mener ganske enkelt, at den nuværende infrastruktur er langt fra at leve op til den tyngde og betydning, som korridoren har for person- og godstrafikken. Konkret efterlyser Daugbjerg midler til etableringen af en parallelforbindelse ned til den tyske grænse og derfra vest om Hamborg. En midtjysksønderjysk motorvej med tilslutning videre ud i Europa. Men ligesom på jobskabelsesområdet tror formanden for UdviklingsRåd Sønderjylland ikke, at staten sender finansiel opbakning i regionens retning: I Sønderjylland kæmper vi mod centralisering af administration og statslige arbejdspladser. På samme måde må vi se investeringer i infrastruktur og erhvervsudvikling smutte forbi grænseregionen, fortæller han til Jyllands-Posten. Et andet område, hvor Ole Daugbjerg mener, at den sønderjyske region bliver overset, er i forhold til antallet af statslige arbejdspladser. Og det er nogle særlige sektorer, Daugbjerg har i kikkerten. Eksempelvis ville det være oplagt at se på landbrug og fødevarer, transport og logistik eller andre områder, hvor regionen i forvejen er stærkt kørende. Daugbjerg erkender dog over for Jyllands-Posten, at forventningerne skal dæmpes: Vi har et stort ønske om at styrke den sønderjyske andel af de statslige arbejdspladser. Jeg forestiller mig ikke, at man flytter ministerier til Sønderjylland, men måske snarere nogle styrelser eller videnscentre. Pressefoto JUNGE UNIONS KAMP MOD SSV KRITISERES AF CDU-TOP CDU s ungdomsafdeling Junge Union, der har udfordret gyldigheden af SSV s mandater tidligere i år, får kritik af Reimer Böge, moderpartiets formand i Slesvig-Holsten. Han understreger, at forfatningsdomstolens afgørelse tidligere på året må accepteres fuldt ud. Junge Union har i en længere periode sået tvivl om gyldigheden af SSV s mandater, men i midten af september slog forfatningsdomstolen fast, at mandaterne var fuldt ud gyldige. Det fik dog ikke Junge Union til at stoppe beskyldningerne, og CDU s formand sætter nu sine unge partifæller på plads. På trods af domstolens afgørelse fremsatte Junge Union umiddelbart efter dommen en resolution, hvori de igen såede tvivl om SSV s parlamentariske status. Det har nu fået CDU s formand i Slesvig- Holsten, Reimer Böge, til at irettesætte Junge Union: Jeg er meget skuffet over Junge Unions resolution. Når det i en retsstat er muligt at få afprøvet valgresultater, bør domstolskendelser også accepteres. Det er en del af retssikkerheden, udtaler han. Hos SSV er tilfredsheden med Böges udmelding stor. Formand Flemming Meyer glæder sig over, at Böge endelig er trådt i karakter og tager det som et udtryk for, at CDU og SSV i fremtiden kan forbedre forholdet. Böges udtalelser er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, som vi kun kan hilse velkommen. Det er et godt signal, som forhåbentlig også bliver forstået og fulgt op af andre i CDU og især Junge Union, fortæller han til Flensborg Avis. CDU s formand i Slesvig-Holsten, Reimer Böge, kritiserer offentligt sin ungdomsorganisation.