FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND"

Transkript

1 nr. 6 / december årgang magasin for mindretal, sprog og kultur SSF: FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN

2 2 nr. 6 / december 2013 INDHOLD HVERDAGENS SANDHEDER Sven-Erik Ravn, der er redaktør af æ Rummelpot verdens bedste sønderjyske satirehæfte, fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes høje selvværd. I den nye 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. SIDE 6 SSF SKIFTER FORMAND. PORTRÆT AF JON HARDON HANSEN Sydslesvigsk Forening har skiftet formand, idet sognepræst Jon Hardon Hansen har afløst Dieter Küssner efter en tæt formandsduel med Gitte Hougaard-Werner på foreningens landsmøde. GRÆNSEN tegner et portræt af den nye formand. SIDE 8 MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN I Ditmarsken i Holsten gemmer der sig en mængde ufortalt og glemt Danmarkshistorie, selvom forsøget på at skille Holsten fra Slesvig i 1863 på mange måder var grunden til, at vi fik krigen i Finn Slumstrup fortæller fra Ditmarskens flade landskab under den store himmel, hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr slog sig ned, og hvor danske kong Hans i år 1500 led et voldsomt nederlag til den lokale bondehær. SIDE 16 LÆS OGSÅ SIDE 4 NYT FRA EUROPA SIDE 14 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN SIDE 24 EN MANGESTEMMIG KONCERT FRA FIRE ÅRHUNDREDER SIDE 26 RENSET FOR KONGERØGELSE SIDE 28 EN GRÆNSELANDSKRIMI NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

3 nr. 6 / december LEDER GRÆNSENS SANG Af Finn Slumstrup, formand Et af højdepunkterne i Grænseforeningens årsrytme ligger i sidste halvdel af november, hvor vi er værter for en delegation på et par snese mennesker fra det danske mindretal. Vi arrangerer besøget i fint samarbejde med Sydslesvigsk Forening, som altid sørger for, at deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af danskheden syd for grænsen med både aktivister og folk på centrale poster i mindretallets forskellige organisationer. I år var det i dagene november, vi atter havde et sådant delegationsbesøg. Det omtales altid internt som folketingsturen. Det skyldes, at skønt programmerne for disse besøg kan være meget forskellige, så starter de altid med, at vi er frokostgæster hos Folketingets præsidium. Det er en glæde, at vi aldrig diskuterer med Folketingets formand og hans sekretariat, om en sådan frokost skal finde sted. Vi diskuterer udelukkende, hvornår samværet kan passes ind i Folketingets travle efterår. At det forholder sig sådan, får den ene side af min jyske sjæl til at sige, at det kunne da også lige passe andet. Det er klar realpolitisk fornuft, at når der kommer en vigtig delegation fra Danmarks forhave det nationale mindretal i Sydslesvig så tager folkestyrets fremmeste repræsentanter naturligvis imod på passende vis. På den måde bakker man op om det fornemme stykke fremskudt dansk kulturpolitik, der er tale om, når Folketinget hvert år bevilger over en halv milliard kroner til at støtte det danske kulturelle arbejde syd for grænsen. Men det er kun den ene side af sagen. For der er faktisk al mulig grund til at glæde sig over selvfølgeligheden i arrangementet. I samværet ved disse frokoster glider det realpolitiske nemlig ind i en større sammenhæng. Jeg har oplevet, at det ikke gør nogen forskel, om Folketingets formand hedder Christian Mejdahl, Thor Pedersen eller Mogens Lykketoft. I alle tre tilfælde har det været tydeligt ved formandens tale ved frokosten og ved samværet i øvrigt, at det ikke blot var pligtarbejde. Nej, det var ganske tydeligt, at hjertet oprigtigt var med i talen. Tilsvarende gælder det for de skiftende medlemmer af præsidiet, at man ikke har været i tvivl om deres personlige engagement i grænselandets helt særlige betydning. Grænselandets helt særlige betydning, skrev jeg. De gamle brugte udtrykket Grænsens sang. Det blev helt konkret titlen på et skuespil, som Hansigne Lorenzen fra Ballum skrev i Men i en bredere forstand var det en grundtone i tidens klima efter For som forfatteren Jørgen Bukdahl skrev om sin opvækst på Falster i begyndelsen af 1900-tallet: Så langt tilbage jeg kan huske, hørte jeg hin tungsindige Grænsens Sang, som Kongeåen synger. Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at Grænsens sang tonede i mol om et tilsyneladende uoverstigeligt modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Og selv om dette mørkt dystre billede blev bestyrket på det voldsomste for kun år siden, så er det ikke længere det modsætningsforhold, grænsen synger om. Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at Grænsens sang tonede i mol Ja, hvad synger den egentlig om, ud over den løbende drikkevise om forskellen på spiritusafgifterne nord og syd for grænsen? Det spørgsmål vil ligge neden under alle de smukke og velmente markeringer, som vil komme i 150-året for stormen på Dybbøl. Det er for længst blevet en kliché, at vi er gået fra at være mod hinanden til at være med hinanden. Og der er ikke tvivl om, at vi i de kommende år vil se en tænkning bryde stadig kraftigere frem, hvor man i grænselandet vil opfatte grænsen som et fælles vilkår, frem for noget, der skiller. Det er en i bund og grund glædelig udvikling. Men den fører ind i en ny virkelighed, hvor der bliver brug for begavede og visionære politikere kommunalt, regionalt, nationalt og på EU-plan som magter at gå ind i diskussionerne sammen med mindretallenes egne organisationer og de øvrige interesserede i civilsamfundet for at nå frem til en fælles forståelse. Nemlig af det afgørende spørgsmål om, hvorfor det stadig er vigtigt, at nationale mindretal lever og trives, når situationen er den, at statsgrænsernes betydning visner, og der virkelig i mere end én forstand er ro ved grænsen.

4 4 nr. 6 / december 2013 NYT FRA EUROPA Redigeret af Christian Krogh Olsen SKOTSK DATO FOR LØSRIVELSE Den skotske regering præsenterede tirsdag d. 26. november en 670 sider lang selvstændighedsplan, hvori det fremgår, at den potentielle dato for skotsk løsrivelse fra resten af Storbritannien er 24. marts Løsrivelsen er dog betinget af, at de skotske vælgere giver grønt lys ved en folkeafstemning, der efter planen skal afholdes i september Skotland fik sit første folkevalgte selvstyre i 1999, og den skotske regering tager sig bl.a. af uddannelses-, bolig- og sundhedssektoren, hvorimod eksempelvis udenrigspolitikken hører under den britiske regering. I forbindelse med præsentationen af den storstilede plan beskrev den skotske viceførsteminister Nicola Sturgeon ifølge BBC planen som den mest omfattende og detaljerede af sin art, ikke blot for Skotland, men for ethvert land, der kan være på vej mod selvstændighed. SPANIEN SPLITTET I Spanien er debatten om mindesmærket for de faldne under den spanske borgerkrig igen blusset op. De Faldnes Dal, hvor op imod mennesker angiveligt SVENSK I FINLAND I Finland er den 6. november officiel flagdag, hvor den finsk-svenske kultur og den sproglige mangfoldighed markeres. Svenska dagen fejres samme dag som Gustav Adolfsdagen i Sverige, hvor man markerer dødsdagen for den svenske konge, der blev dræbt i Slaget ved Lützen i I 1908 blev Svenska dagen markeret for første gang, men ikke alle var lige glade for fejringerne, og dagen førte især i 1930 erne bataljer med sig, da mange finsktalende anså den for at være aggressiv imperialisme. Slagsmålene ebbede dog langsomt ud i forbindelse med Anden Verdenskrig, og dagen er nu ganske bredt funderet. ligger begravet, fungerer nemlig også som gravsted for den fascistiske diktator Franco, som ved borgerkrigens afslutning i 1939 tog magten i Spanien, hvor han regerede til sin død i Monumentet er derfor hvert år, på Francos dødsdag den 20. november, hjemsted for en mindegudstjeneste, hvor tilhængere af den gamle styreform samles. De fleste spaniere med sympati for den tabende part i borgerkrigen, Folkefronten, som blandt andet rummede liberale og reformvenlige republikanere og tilhængere af selvstyre til regionerne Catalonien og Baskerlandet, har derfor svært ved at acceptere mindesmærket. De spanske socialister har ved flere lejligheder foreslået Francos grav flyttet, men indtil videre uden held. FILMFESTIVAL MED FOKUS PÅ MINORITETSSPROG Den 2. december lød startskuddet til den tredje udgave af Babel Film Festival. Festivalen, som i år finder sted i byen Cagliari, den største by på den italienske ø Sardinien, har til formål at styrke lokale dialekter og den sproglige mangfoldighed. Årets festival byder på bidrag fra intet mindre end 20 lande og på 52 forskellige sprog. De deltagende har haft kunstnerisk frihed på to betingelser: Et krav om, at 60 % af dialogen skal foregå på minoritetssproget, samt at filmen skal have undertekster på engelsk. De deltagende film, der konkurrerer om førstepladsen og euro, tæller blandt andet en dokumentar om det catalanske sprog, der tales af mere end 10 millioner mennesker, en kortfilm om fire gælisktalende, irske søstre, der lader et spil poker afgøre, hvem der skal tage sig af deres affældige moder, og en film om en dygtig lommetyv, romadrengen Efrem, som skal begå sit første indbrud.

5 nr. 6 / december FORSKER: GRØNLANDSK SELVSTÆNDIGHEDSTRANG VOKSER Da undergrunden under Arktis i rigt mål gemmer på vigtige naturressourcer, er især Grønland blevet interessant ude i verden. I takt med den øgede interesse er billedet af Grønland som dybt afhængigt af Danmark ved at tø op, og tanker om selvstændighed er ikke længere så urealistiske. Ulrik Pram Gad, post.doc. ved Københavns Universitet, peger i Magasinet Europa på Danmarks ageren som en af grundene til selvstændighedstankerne: I Grønland har man højt oppe på lystavlen en perlerække af større og mindre eksempler fra den nære og fjernere fortid på, at det officielle Danmark har sagt ét og gjort noget andet og på, at ligeværdighed i en konkret sammenhæng har været noget, man skulle kæmpe sig til. Fra grønlandsk side har man ifølge Pram Gad siden indførelsen af Hjemmestyret i 1979 konsekvent arbejdet mod at gøre omverdenen til noget mere end Danmark, eksempelvis med en mere direkte relation til EU og selvstændig status i forsvarsaftalen med USA. Hvad fremtiden bringer, er svært at spå om, men én ting slår Gad fast: Man arbejder mod stadig mere politisk selvstyre og mod økonomisk uafhængighed. Luftfoto af Grønland og Arktis, skabt af det amerikanske rumfartsagentur NASA. Ifølge eksperter gør den øgede tilgængelighed i Arktis det mere attraktivt for Grønland at søge større selvstændighed fra Danmark, fordi landets undergrund besidder store mængder vigtige naturressourcer.

6 6 nr. 6 / december 2013 SANDHED GENNEM HUMOR. Æ RUMMELPOT IGEN PÅ GADEN I anledning af udgivelsen af det nyeste æ Rummelpot verdens bedste sønderjyske satirehæfte har GRÆNSEN taget en snak med redaktør Sven-Erik Ravn. Han fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes meget høje selvværd. I denne 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. Af Johan V. Bendtsen Hvad er æ Rummelpot? Æ Rummelpot udkom første gang i 1946, da man manglede noget at grine af. Yndlingsofrene var landssvigere, hjemmetyskere og de nationalt blakkede, der ikke havde været så tro mod Danmark under verdenskrigen. Man brugte selvfølgelig Blæksprutten som forlæg, men da der var så mange ting i Sønderjylland, der var anderledes, gav det æ Rummelpot en god base. En rummelpot er et stykke legetøj en krukke overspændt med en svineblære, hvori der er sat et strå. Når man trækker dette strå frem og tilbage gennem den udspændte svineblære, kommer der en pibende lyd: Støj og spektakel. Og det er jo til dels det, som æ Rummelpot også er. Hvordan adskiller den synnejyske humor sig fra anden dansk humor? Den sønderjyske humor har sin egen profil. Vi sidder ikke og fortæller anekdoter, men bruger humoren i hverdagen til at fortælle sandheder. I fjor blev jeg ringet op af et københavnsk medie, og jeg fik samme spørgsmål: Hvad er æ Rummelpot? Jeg tog da udgangspunkt i noget, hun kendte, nemlig Blæksprutten, og tilføjede: Vi er bare lokale. Vil det så sige, at I lever i skyggen af Blæksprutten? Mit svar var: Nej, det er omvendt! Hun spurgte så: Nå, men så giv et eksempel på sønderjysk humor, hvortil mit svar var Det har jeg lige gjort! Hvad er æ Rummelpots ædleste formål? At få sønderjyder til at grine sammen på tværs af sociale forhold og nationale holdninger. Satire trives bedst blandt mennesker med et højt selvværd, og sønderjydernes selvværd er højt grænsende til selvforherligelse. Hvordan ser fremtiden ud for æ Rummelpot? Selv med den nuværende gode, lokale opbakning kræves stadigvæk hårdt arbejde ikke kun hvad angår redaktionen, men også logistisk og markedsføringsmæssigt. Derfor vil man også komme til at høre mere om os på de sociale medier. Men man kan nu engang ikke pakke et Facebook-opslag ind og give som mandelgave. Læs mere om æ Rummelpot på

7 nr. 6 / december Katja Stock fra tv-programmet Den Store Bagedyst, her tegnet i grov karikatur, er et af ofrene i 2013-udgaven af det sønderjyske satirehæfte æ Rummelpot.

8 8 nr. 6 / december 2013 FØRST BLANDT LIGEMÆND? Efter 10 år i formandsstolen for Sydslesvigsk Forening (SSF) har Dieter Küssner nu forladt pladsen til fordel for bestyrelsens egen kandidat, sognepræst Jon Hardon Hansen, efter en tæt formandsduel på foreningens landsmøde. Den noget yngre Gitte Hougaard-Werner overraskede mange iagttagere ved at være tæt på at slå Jon Hardon Hansen. GRÆNSEN tegner et portræt af SSF og den nye formand. Af Rasmus Vangshardt Foto: Lars Salomonsen GENERATIONS- SKIFTE I GRÆNSE- LANDET Fremtrædende aktører i og omkring grænselandet træder i disse måneder tilbage fra deres poster og afløses af yngre kræfter. GRÆNSEN sætter fokus på generationsskiftet i artikelserien Generationsskifte i grænselandet. Dette er sidste artikel i serien. Læs de andre artikler i serien i numrene 4 & 5/2013 eller på GRÆNSEN.DK under Temaer. Den intellektuelle stridsmand, god på de bonede gulve og med blikket rettet mod Berlin, Kiel og København over for den stille slider af en sognepræst fra det yderste Sydslesvig, nærmere betegnet Sild. Et fortegnet billede? Muligvis, men ikke desto mindre er det præcis den beskrivelse, stort set alle iagttagere i Sydslesvig giver, når de skal forklare forskellen på den fratrådte formand for SSF, højskoleforstanderen Dieter Küssner, og den nye, sognepræsten på Sild, Jon Hardon Hansen. PARDON, HARDON På SSF s landsmøde den 9. november valgte de 130 delegerede Jon Hardon Hansen til ny formand, men det var ikke uden drama, idet en delegeret overraskende for mange anbefalede 42-årige Gitte Hougaard-Werner som alternativ til formandsposten. Forsamlingen udbad sig betænkningstid inden afstemningen, men med 51 stemmer måtte Hougaard-Werner se sig slået af den 55-årige Hardon Hansens 78. Ifølge både de store medier i dagene derpå og de kilder, GRÆNSEN har talt med, kom det som en stor overraskelse, at der blev opstillet en alternativ kandidat til formandsposten. I Der Nordschleswiger kaldte Siegfried Matlok under den behændige titel Pardon, Hardon den overraskende duel for et kupforsøg. Han uddyber: Det er klart, at formandsduellen kom overraskende for SSF-ledelsen, inklusiv Dieter Küssner. I Der Nordschleswiger har du hævdet, at formandsduellen i SSF er symptom på, at man ikke vil lade sig diktere fra oven? Formandsduellen var uden tvivl også en protest mod ledelsen. Selvom der er personlige sympatier for Hardon, gav de delegerede ikke pardon, fordi mange af dem føler, at de er

9 nr. 6 / december SSF s nye formand, Jon Hardon Hansen, er populær i baglandet, men fik alligevel modstand i formandskampen.

10 10 nr. 6 / december 2013 topstyret, at mindretallets SSF-ledere ofte oppefra har villet diktere løsninger på hele mindretallets vegne. En anden iagttager, Thede Boysen, der er ansat som erhvervsministerens højre hånd i Kiel, blev også overrasket over den forholdsvis tætte duel: Ærligt talt blev jeg overrasket af duellen, der udefra set ligner et klassisk kup. Når sådan noget kommer til overfladen, må der ligge en dybere konflikt til grund, end at kvinderne skal tilgodeses mere, eller at formandskabet skal være mere folkeligt. Hvis det havde været tilfældet, havde der været en tilsvarende debat forinden. En sådan krusning på overfladen som tegn på en dybere splittelse i SSF afviser en anden Sydslesvigekspert til gengæld. Rektor på A.P. Møller Skolen Jørgen Kühl anser det snarere som et sundhedstegn: Måske var der blandt en del af de delegerede et ønske om et nyt ansigt, en kvinde i spidsen. Jeg tror mindre, at der er tale om en indre splittelse i SSF som sådan. Snarere bød muligheden med det overraskende kandidatur sig for at kunne træffe et valg. Og det skete jo så også, siger han. Dieter Küssner forstår heller ikke talen om et kup: Selvfølgelig har et landsmøde den suveræne og afgørende stemme, når det gælder valg af tillidsposter. Lige så selvfølgeligt er det, at et ansvarligt forretningsudvalg, der kender foreningens udfordringer, foreslår en kandidatliste, der er grundet i erfaringerne fra dagligdagen i foreningen. Landsmødet havde således et valg og ikke et diktat. Og så gælder det også for SSF: formænd går, men foreningen består, fortæller han til GRÆNSEN. Jon Hardon Hansen er født og opvokset i Tarp i Sydslesvig. Faderen kom dertil fra Himmerland efter Anden Verdenskrig. DEN VÅGNENDE DANSKHED Hvem er den nye formand for SSF så? Selvom iagttagere som nævnt beskriver ham som mere folkelig end sin forgænger, er det en betydelig akademisk ballast, han har taget med sig til Sild, hvor han nu har været præst i 22 år. Han studerede jura i fire år i København, inden han skiftede til teologien. Derudover har han flere bøger på samvittigheden han har blandt andet oversat de fire evangelier til den frisiske dialekt på Sild. Hans far var bonde i Himmerland, men efter Anden Verdenskrig følte faderen sig kaldet til at være med i det

11 nr. 6 / december arbejde, der gjordes for den vågnende danskhed, som han udtrykker det. Jon Hardon Hansen fortæller: Den gamle kampånd var der stadigvæk i noget af min barndom i 60 erne. Der herskede ikke nogen tvivl om, at jeg boede i en dansk fæstning, omgivet af en distanceret og til dels fjendtligtsindet flertalsbefolkning. Man kunne stadigvæk ane, hvor skarpt fronterne lige efter Anden Verdenskrig havde været trukket op. Hvorledes man i 40 erne og 50 erne med dansk hjertevarme ude i felten ville sejre over preussisk stål. Min far sejrede da også, i hvert fald én gang ude på slagmarken, da hans danske hjerte fik en lokal tysk piges ditto til at smelte. Da skete det, at en tysk kvinde først blev dansksindet og senere via giftermålet dansk statsborger. Men de fjendebilleder, de forrige generationer levede med i Sydslesvig, var ikke noget, Hardon Hansens egen generation kunne mærke på samme måde. Han blev født i 58 og fortæller selv om at vokse op i en anden virkelighed: For en ung mindretalsborger, der er født og opvokset i grænselandets diversitet, tager det selvfølgelig noget længere tid at finde frem til sin identitet. Men den ekstra tid fik min generation af unge ikke af mindretallets meningsdannere, der forventede en hurtig og klar bekendelse til vores nationale ståsted. Det betød, at al anden national prægning end den danske i hvert fald i det officielle rum blev undertrykt. FREMTIDENS PROJEKTER De erfaringer fra sin ungdom tager han med sig til sit nye hverv: Grænsekampens tid både den eksistentielle og den politiske er stort set et overstået kapitel. I dag lever mindretallet og flertallets borgere i fred og fordragelighed med hinanden. Den kulturelle, sproglige og nationale mangfoldighed opleves ikke længere som en trussel, men som en berigelse af uvurderlig værdi til gensidig inspiration. Denne mangfoldighed er det mindretalspolitikkens store udfordring at bevare og fremme. Hardon Hansen nævner selv kravet om, at det danske og frisiske sprog skal vinde indpas i tysk radio og TV samt Flensborg som hovedstad for Europas nationale mindretal som to af sine mærkesager. På det generelle plan tror han ikke, at mindretalspolitikken i fremtiden så meget kommer til at handle om kampen for ligestilling på eksempelvis skoleområdet, men snarere om udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde til fordel for hele regionen. EN OFFENTLIG INTELLEKTUEL Jon Hardon Hansen afløser altså Dieter Küssner, der har siddet som formand i 10 år. GRÆNSEN har endnu ikke talt med kilder, der forventer, at Jon Hardon Hansen vil lægge Dieter Küssners stil om, og de fleste af dem finder det heller ikke nødvendigt. Selvom man indimellem taler om, at forholdet mellem de store organisationer i Sydslesvig er blevet mere anstrengt gennem årene, vurderer både Siegfried Matlok, Jørgen Kühl og Thede Boysen, at Küssners indsats som formand for SSF har været både god og vigtig. Matlok roser Küssners evner som både retoriker og forhandler: Udadtil har han også retorisk været en glimrende formand og repræsentant for mindretallet. Han var diplomatisk på de bonede gulve, men sandelig også klar i mælet, når det gjaldt om at trække linierne skarpt op: i striden om de tyske skoletilskud fra Kiel eller eksempelvis over for Grænseforeningen. Jørgen Kühl fra A.P. Møller Skolen roser også: Küssner har analyseret og markant sat ord på centrale udfordringer for mindretallet som helhed. Han er en af mindretallets få offentligt agerende intellektuelle, som hele tiden har kunnet se det store perspektiv og de principielle spørgsmål. Dermed har han afgjort været en god og respekteret repræsentant for SSF og mindretallet. UDKANTS-SYDSLESVIG KOMMER Til gengæld mener Kühl også, at forholdet til de andre organisationer indimellem har været anstrengt. Det skyldes dog ikke kun Dieter Küssners rolle: På de indre linjer har der i mindretallet hersket uenighed mellem SSF og andre mindretalsorganisationer. Kort sagt: Er SSF primus inter pares (først blandt ligemænd, red.) eller blot en af flere danske mindretalsorganisationer? Men dette er ikke i sig selv noget fænomen, der er opstået i Küssners formandsperiode. Snarere er det et forhold, der kan følges kontinuerligt igennem mindretallets nyeste historie. Således vil det vedblive med at være, også i de kommende år, fastslår Jørgen Kühl. Dieter Küssner selv anerkender også, at der indimellem har været uenighed internt, men at mindretallet er blevet gode til at enes: Vi har trods meningsforskelle fundet fælles fodslag, når det gælder mindretallets vitale interesser. Skolesagen, der rykkede ved vore elevers ligestilling, eller SSW s deltagelse i regeringssamarbejdet i Kiel og angrebet mod fritagelsen for 5%-spærregrænsen er aktuelle bud på, at mindretallet trods interne interessekonflikter står sammen og agerer, når der rykkes ved dets grundvilkår. I fremtiden er det så Jon Hardon Hansen med sin konkurrent til formandsvalget, Gitte Hougaard-Werner som 1. næstformand, der skal tegne SSF og foreningens forhold til omverdenen. Jørgen Kühl kalder valget spændende: Fælles for de to er, at de begge repræsenterer udkants- Sydslesvig: Hardon bor på Sild, Hougaard-Werner i det sydvestlige Sydslesvig. De har virkeligheden langt fra Flensborg tæt inde på livet og ved, hvilke udfordringer der gør sig gældende i områder, hvor dansk sprog og kultur står markant svagere end i Flensborg-området.

12 12 nr. 6 / december 2013 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE Tag på højskole i Sønderjylland i dagene omkring 150-året for Slaget ved Dybbøl Mølle. Stort samarbejde mellem Rødding Højskole og Grænseforeningen fra april Af Knud-Erik Therkelsen og Mads Rykind-Eriksen 1864-KURSUS PÅ RØDDING HØJSKOLE april KURSUSVÆRTER Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi. Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen. MEDVIRKENDE Inge Adriansen, Jørn Buch, Tom Buk-Swienty, Sune Haugbølle, Arne Jessen, Gerret Liebing Schlaber. Samlet kursuspris: kr. på dobbeltværelse (3.900 kr. for medlemmer af Grænseforeningen). Tillæg for enkeltværelse: 700 kr. Tilmelding på eller til Året 1864 er mejslet ind i Danmarkshistorien. I 2014 er det 150 år siden, Danmark led nederlag til Preussen og Østrig. En skelsættende historisk begivenhed, der lagde grunden til vores moderne selvforståelse. Den 18. april 1864 fandt Slaget ved Dybbøl Mølle sted. Den 18. april 2014 står vi der igen til en stor mindehøjtidelighed med taler af Dronning Margrethe og statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hvordan blev vi dem, vi er, når vi siger, vi er danske? Svaret er Det moderne Danmark blev født ud af en krig. Vi måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og Danmark mistede to femtedele af sit territorium og en tredjedel af sin befolkning. Krigen og nederlaget i 1864 er en milepæl, hvis vi vil forstå os selv. Krigen 1864 var en overlevelseskamp for Danmark som nation. Efter krigens store slag, Slaget om Als den 29. juni, var Danmark en overgang truet på sin eksistens. Kræfter i ind- og udland arbejdede for at indlemme Danmark i Det tyske Forbund. Krigen udsprang af nationalfølelsen, der voksede frem i 1800-tallet. Det førte til en konstant dansk-tysk rivalisering om Slesvig. Skulle Slesvig være dansk eller tysk? Spørgsmålet udløste både krigen og krigen Kurset beskæftiger sig med den moderne nationalfølelse og det omstridte slesvigske spørgsmål. Der stilles også skarpt på krigen Hvorfor kaldte de danske soldater Dybbøl for Slagtebænken? Hvordan kunne det efterfølgende lykkes preusserne at overrumple danskerne så grundigt på Als den 29. juni? Og hvorfor kan krigen 1864 stadig bringe sindene i kog og optage spalteplads i landets aviser? Velkommen til en uge, hvor Rødding Højskole og Grænseforeningen sætter fokus på den moderne Danmarkshistorie med foredrag af blandt andre Tom Buk-Swienty og med udflugt til de gamle slagmarker ved Dybbøl og på Als.

13 nr. 6 / december Tilmelding efter først til mølleprincippet til Svend Damgaard, tlf / Arrangører: SSF Flensborg Amt og Grænseforeningen Kreds 20. Pris: Ca kr. Foto: Colourbox PÅ BESØG HOS DE FRISISKE MINDRETAL I VESTEUROPA Grænseforeningens Kreds 20 og SSF Flensborg Amt arrangerer i samarbejde en fællestur til de frisiske mindretal fra april Frisisk kunst fra Holland. Af Svend Damgaard Langs Sydslesvigs Vadehavskyst fra den danske grænse til Nederlandene bor friserne, fordelt på tre hovedområder: Nordfrisland i Sydslesvig, Østfrisland og Saterland i Niedersachsen og Vestfrisland i Nederlandene. Friserne erobrede områderne og mere til for over 1000 år siden og har gennem de mange hundred år bevaret deres eget sprog og kultur. De har deres egne foreninger, institutioner, skoler og museer, og flere af dem er målet for denne tur. Den første dag besøger vi nordfriserne, der er med i det danske mindretal i Sydslesvig. Vi bor i Wiesmoor midt i Østfrisland. Herfra udgår dagsturene, hvor vi gennem de specielle flade landskaber blandt andet besøger byerne Emden i Tyskland og Leuwarden i Holland. Lokale guider og frisere følger os på turene. Turens pris bliver cirka kr., som gennemføres ved minimum 40 deltagere. Vi satser på lige mange deltagere fra Danmark og Sydslesvig.

14 14 nr. 6 / december 2013 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN INGEN JULEGAVER TIL SØNDER- JYLLAND FRA CHRISTIANSBORG I UdviklingsRåd Sønderjylland, der arbejder for landsdelens fremtid, drømmer man om investeringer i infrastruktur samt flere og anderledes jobmuligheder. Men ønskerne ser ikke ud til at blive realiseret med midler fra Christiansborg i denne omgang. Regionens kamp mod centralisering er hård, og ifølge formand Ole Daugbjerg savner man opbakning og forståelse fra centralt hold. Den såkaldte Jyllandskorridor, Danmarks landfaste forbindelse til Tyskland og resten af Vesteuropa, mangler et gevaldigt infrastrukturelt løft. Ole Daugbjerg mener ganske enkelt, at den nuværende infrastruktur er langt fra at leve op til den tyngde og betydning, som korridoren har for person- og godstrafikken. Konkret efterlyser Daugbjerg midler til etableringen af en parallelforbindelse ned til den tyske grænse og derfra vest om Hamborg. En midtjysksønderjysk motorvej med tilslutning videre ud i Europa. Men ligesom på jobskabelsesområdet tror formanden for UdviklingsRåd Sønderjylland ikke, at staten sender finansiel opbakning i regionens retning: I Sønderjylland kæmper vi mod centralisering af administration og statslige arbejdspladser. På samme måde må vi se investeringer i infrastruktur og erhvervsudvikling smutte forbi grænseregionen, fortæller han til Jyllands-Posten. Et andet område, hvor Ole Daugbjerg mener, at den sønderjyske region bliver overset, er i forhold til antallet af statslige arbejdspladser. Og det er nogle særlige sektorer, Daugbjerg har i kikkerten. Eksempelvis ville det være oplagt at se på landbrug og fødevarer, transport og logistik eller andre områder, hvor regionen i forvejen er stærkt kørende. Daugbjerg erkender dog over for Jyllands-Posten, at forventningerne skal dæmpes: Vi har et stort ønske om at styrke den sønderjyske andel af de statslige arbejdspladser. Jeg forestiller mig ikke, at man flytter ministerier til Sønderjylland, men måske snarere nogle styrelser eller videnscentre. Pressefoto JUNGE UNIONS KAMP MOD SSV KRITISERES AF CDU-TOP CDU s ungdomsafdeling Junge Union, der har udfordret gyldigheden af SSV s mandater tidligere i år, får kritik af Reimer Böge, moderpartiets formand i Slesvig-Holsten. Han understreger, at forfatningsdomstolens afgørelse tidligere på året må accepteres fuldt ud. Junge Union har i en længere periode sået tvivl om gyldigheden af SSV s mandater, men i midten af september slog forfatningsdomstolen fast, at mandaterne var fuldt ud gyldige. Det fik dog ikke Junge Union til at stoppe beskyldningerne, og CDU s formand sætter nu sine unge partifæller på plads. På trods af domstolens afgørelse fremsatte Junge Union umiddelbart efter dommen en resolution, hvori de igen såede tvivl om SSV s parlamentariske status. Det har nu fået CDU s formand i Slesvig- Holsten, Reimer Böge, til at irettesætte Junge Union: Jeg er meget skuffet over Junge Unions resolution. Når det i en retsstat er muligt at få afprøvet valgresultater, bør domstolskendelser også accepteres. Det er en del af retssikkerheden, udtaler han. Hos SSV er tilfredsheden med Böges udmelding stor. Formand Flemming Meyer glæder sig over, at Böge endelig er trådt i karakter og tager det som et udtryk for, at CDU og SSV i fremtiden kan forbedre forholdet. Böges udtalelser er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, som vi kun kan hilse velkommen. Det er et godt signal, som forhåbentlig også bliver forstået og fulgt op af andre i CDU og især Junge Union, fortæller han til Flensborg Avis. CDU s formand i Slesvig-Holsten, Reimer Böge, kritiserer offentligt sin ungdomsorganisation.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 I samarbejde med Kirkens Korshær, der kan fejre 100 års jubilæum

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram 1 Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram Forårsmøde. Tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 19.00 i Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Formanden

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE 2013 13.-19. juni Højskole og Folkemøde på Bornholm Højskole og Folkemøde på Bornholm 13. 19. juni 2013 I et samarbejde mellem Sydslesvigsk Forening, LOF, Grænseforeningen og Højskolen.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Lejrskole hos Danhostel I Haderslev

Lejrskole hos Danhostel I Haderslev Lejrskole hos Danhostel I Haderslev Vælger Du at tage Din klasse med på lejrskole hos Danhostel I Haderslev har Du en række af muligheder for at sammensætte turen således at den passer netop til Jeres

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere