FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND"

Transkript

1 nr. 6 / december årgang magasin for mindretal, sprog og kultur SSF: FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN

2 2 nr. 6 / december 2013 INDHOLD HVERDAGENS SANDHEDER Sven-Erik Ravn, der er redaktør af æ Rummelpot verdens bedste sønderjyske satirehæfte, fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes høje selvværd. I den nye 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. SIDE 6 SSF SKIFTER FORMAND. PORTRÆT AF JON HARDON HANSEN Sydslesvigsk Forening har skiftet formand, idet sognepræst Jon Hardon Hansen har afløst Dieter Küssner efter en tæt formandsduel med Gitte Hougaard-Werner på foreningens landsmøde. GRÆNSEN tegner et portræt af den nye formand. SIDE 8 MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN I Ditmarsken i Holsten gemmer der sig en mængde ufortalt og glemt Danmarkshistorie, selvom forsøget på at skille Holsten fra Slesvig i 1863 på mange måder var grunden til, at vi fik krigen i Finn Slumstrup fortæller fra Ditmarskens flade landskab under den store himmel, hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr slog sig ned, og hvor danske kong Hans i år 1500 led et voldsomt nederlag til den lokale bondehær. SIDE 16 LÆS OGSÅ SIDE 4 NYT FRA EUROPA SIDE 14 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN SIDE 24 EN MANGESTEMMIG KONCERT FRA FIRE ÅRHUNDREDER SIDE 26 RENSET FOR KONGERØGELSE SIDE 28 EN GRÆNSELANDSKRIMI NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

3 nr. 6 / december LEDER GRÆNSENS SANG Af Finn Slumstrup, formand Et af højdepunkterne i Grænseforeningens årsrytme ligger i sidste halvdel af november, hvor vi er værter for en delegation på et par snese mennesker fra det danske mindretal. Vi arrangerer besøget i fint samarbejde med Sydslesvigsk Forening, som altid sørger for, at deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af danskheden syd for grænsen med både aktivister og folk på centrale poster i mindretallets forskellige organisationer. I år var det i dagene november, vi atter havde et sådant delegationsbesøg. Det omtales altid internt som folketingsturen. Det skyldes, at skønt programmerne for disse besøg kan være meget forskellige, så starter de altid med, at vi er frokostgæster hos Folketingets præsidium. Det er en glæde, at vi aldrig diskuterer med Folketingets formand og hans sekretariat, om en sådan frokost skal finde sted. Vi diskuterer udelukkende, hvornår samværet kan passes ind i Folketingets travle efterår. At det forholder sig sådan, får den ene side af min jyske sjæl til at sige, at det kunne da også lige passe andet. Det er klar realpolitisk fornuft, at når der kommer en vigtig delegation fra Danmarks forhave det nationale mindretal i Sydslesvig så tager folkestyrets fremmeste repræsentanter naturligvis imod på passende vis. På den måde bakker man op om det fornemme stykke fremskudt dansk kulturpolitik, der er tale om, når Folketinget hvert år bevilger over en halv milliard kroner til at støtte det danske kulturelle arbejde syd for grænsen. Men det er kun den ene side af sagen. For der er faktisk al mulig grund til at glæde sig over selvfølgeligheden i arrangementet. I samværet ved disse frokoster glider det realpolitiske nemlig ind i en større sammenhæng. Jeg har oplevet, at det ikke gør nogen forskel, om Folketingets formand hedder Christian Mejdahl, Thor Pedersen eller Mogens Lykketoft. I alle tre tilfælde har det været tydeligt ved formandens tale ved frokosten og ved samværet i øvrigt, at det ikke blot var pligtarbejde. Nej, det var ganske tydeligt, at hjertet oprigtigt var med i talen. Tilsvarende gælder det for de skiftende medlemmer af præsidiet, at man ikke har været i tvivl om deres personlige engagement i grænselandets helt særlige betydning. Grænselandets helt særlige betydning, skrev jeg. De gamle brugte udtrykket Grænsens sang. Det blev helt konkret titlen på et skuespil, som Hansigne Lorenzen fra Ballum skrev i Men i en bredere forstand var det en grundtone i tidens klima efter For som forfatteren Jørgen Bukdahl skrev om sin opvækst på Falster i begyndelsen af 1900-tallet: Så langt tilbage jeg kan huske, hørte jeg hin tungsindige Grænsens Sang, som Kongeåen synger. Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at Grænsens sang tonede i mol om et tilsyneladende uoverstigeligt modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Og selv om dette mørkt dystre billede blev bestyrket på det voldsomste for kun år siden, så er det ikke længere det modsætningsforhold, grænsen synger om. Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at Grænsens sang tonede i mol Ja, hvad synger den egentlig om, ud over den løbende drikkevise om forskellen på spiritusafgifterne nord og syd for grænsen? Det spørgsmål vil ligge neden under alle de smukke og velmente markeringer, som vil komme i 150-året for stormen på Dybbøl. Det er for længst blevet en kliché, at vi er gået fra at være mod hinanden til at være med hinanden. Og der er ikke tvivl om, at vi i de kommende år vil se en tænkning bryde stadig kraftigere frem, hvor man i grænselandet vil opfatte grænsen som et fælles vilkår, frem for noget, der skiller. Det er en i bund og grund glædelig udvikling. Men den fører ind i en ny virkelighed, hvor der bliver brug for begavede og visionære politikere kommunalt, regionalt, nationalt og på EU-plan som magter at gå ind i diskussionerne sammen med mindretallenes egne organisationer og de øvrige interesserede i civilsamfundet for at nå frem til en fælles forståelse. Nemlig af det afgørende spørgsmål om, hvorfor det stadig er vigtigt, at nationale mindretal lever og trives, når situationen er den, at statsgrænsernes betydning visner, og der virkelig i mere end én forstand er ro ved grænsen.

4 4 nr. 6 / december 2013 NYT FRA EUROPA Redigeret af Christian Krogh Olsen SKOTSK DATO FOR LØSRIVELSE Den skotske regering præsenterede tirsdag d. 26. november en 670 sider lang selvstændighedsplan, hvori det fremgår, at den potentielle dato for skotsk løsrivelse fra resten af Storbritannien er 24. marts Løsrivelsen er dog betinget af, at de skotske vælgere giver grønt lys ved en folkeafstemning, der efter planen skal afholdes i september Skotland fik sit første folkevalgte selvstyre i 1999, og den skotske regering tager sig bl.a. af uddannelses-, bolig- og sundhedssektoren, hvorimod eksempelvis udenrigspolitikken hører under den britiske regering. I forbindelse med præsentationen af den storstilede plan beskrev den skotske viceførsteminister Nicola Sturgeon ifølge BBC planen som den mest omfattende og detaljerede af sin art, ikke blot for Skotland, men for ethvert land, der kan være på vej mod selvstændighed. SPANIEN SPLITTET I Spanien er debatten om mindesmærket for de faldne under den spanske borgerkrig igen blusset op. De Faldnes Dal, hvor op imod mennesker angiveligt SVENSK I FINLAND I Finland er den 6. november officiel flagdag, hvor den finsk-svenske kultur og den sproglige mangfoldighed markeres. Svenska dagen fejres samme dag som Gustav Adolfsdagen i Sverige, hvor man markerer dødsdagen for den svenske konge, der blev dræbt i Slaget ved Lützen i I 1908 blev Svenska dagen markeret for første gang, men ikke alle var lige glade for fejringerne, og dagen førte især i 1930 erne bataljer med sig, da mange finsktalende anså den for at være aggressiv imperialisme. Slagsmålene ebbede dog langsomt ud i forbindelse med Anden Verdenskrig, og dagen er nu ganske bredt funderet. ligger begravet, fungerer nemlig også som gravsted for den fascistiske diktator Franco, som ved borgerkrigens afslutning i 1939 tog magten i Spanien, hvor han regerede til sin død i Monumentet er derfor hvert år, på Francos dødsdag den 20. november, hjemsted for en mindegudstjeneste, hvor tilhængere af den gamle styreform samles. De fleste spaniere med sympati for den tabende part i borgerkrigen, Folkefronten, som blandt andet rummede liberale og reformvenlige republikanere og tilhængere af selvstyre til regionerne Catalonien og Baskerlandet, har derfor svært ved at acceptere mindesmærket. De spanske socialister har ved flere lejligheder foreslået Francos grav flyttet, men indtil videre uden held. FILMFESTIVAL MED FOKUS PÅ MINORITETSSPROG Den 2. december lød startskuddet til den tredje udgave af Babel Film Festival. Festivalen, som i år finder sted i byen Cagliari, den største by på den italienske ø Sardinien, har til formål at styrke lokale dialekter og den sproglige mangfoldighed. Årets festival byder på bidrag fra intet mindre end 20 lande og på 52 forskellige sprog. De deltagende har haft kunstnerisk frihed på to betingelser: Et krav om, at 60 % af dialogen skal foregå på minoritetssproget, samt at filmen skal have undertekster på engelsk. De deltagende film, der konkurrerer om førstepladsen og euro, tæller blandt andet en dokumentar om det catalanske sprog, der tales af mere end 10 millioner mennesker, en kortfilm om fire gælisktalende, irske søstre, der lader et spil poker afgøre, hvem der skal tage sig af deres affældige moder, og en film om en dygtig lommetyv, romadrengen Efrem, som skal begå sit første indbrud.

5 nr. 6 / december FORSKER: GRØNLANDSK SELVSTÆNDIGHEDSTRANG VOKSER Da undergrunden under Arktis i rigt mål gemmer på vigtige naturressourcer, er især Grønland blevet interessant ude i verden. I takt med den øgede interesse er billedet af Grønland som dybt afhængigt af Danmark ved at tø op, og tanker om selvstændighed er ikke længere så urealistiske. Ulrik Pram Gad, post.doc. ved Københavns Universitet, peger i Magasinet Europa på Danmarks ageren som en af grundene til selvstændighedstankerne: I Grønland har man højt oppe på lystavlen en perlerække af større og mindre eksempler fra den nære og fjernere fortid på, at det officielle Danmark har sagt ét og gjort noget andet og på, at ligeværdighed i en konkret sammenhæng har været noget, man skulle kæmpe sig til. Fra grønlandsk side har man ifølge Pram Gad siden indførelsen af Hjemmestyret i 1979 konsekvent arbejdet mod at gøre omverdenen til noget mere end Danmark, eksempelvis med en mere direkte relation til EU og selvstændig status i forsvarsaftalen med USA. Hvad fremtiden bringer, er svært at spå om, men én ting slår Gad fast: Man arbejder mod stadig mere politisk selvstyre og mod økonomisk uafhængighed. Luftfoto af Grønland og Arktis, skabt af det amerikanske rumfartsagentur NASA. Ifølge eksperter gør den øgede tilgængelighed i Arktis det mere attraktivt for Grønland at søge større selvstændighed fra Danmark, fordi landets undergrund besidder store mængder vigtige naturressourcer.

6 6 nr. 6 / december 2013 SANDHED GENNEM HUMOR. Æ RUMMELPOT IGEN PÅ GADEN I anledning af udgivelsen af det nyeste æ Rummelpot verdens bedste sønderjyske satirehæfte har GRÆNSEN taget en snak med redaktør Sven-Erik Ravn. Han fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes meget høje selvværd. I denne 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. Af Johan V. Bendtsen Hvad er æ Rummelpot? Æ Rummelpot udkom første gang i 1946, da man manglede noget at grine af. Yndlingsofrene var landssvigere, hjemmetyskere og de nationalt blakkede, der ikke havde været så tro mod Danmark under verdenskrigen. Man brugte selvfølgelig Blæksprutten som forlæg, men da der var så mange ting i Sønderjylland, der var anderledes, gav det æ Rummelpot en god base. En rummelpot er et stykke legetøj en krukke overspændt med en svineblære, hvori der er sat et strå. Når man trækker dette strå frem og tilbage gennem den udspændte svineblære, kommer der en pibende lyd: Støj og spektakel. Og det er jo til dels det, som æ Rummelpot også er. Hvordan adskiller den synnejyske humor sig fra anden dansk humor? Den sønderjyske humor har sin egen profil. Vi sidder ikke og fortæller anekdoter, men bruger humoren i hverdagen til at fortælle sandheder. I fjor blev jeg ringet op af et københavnsk medie, og jeg fik samme spørgsmål: Hvad er æ Rummelpot? Jeg tog da udgangspunkt i noget, hun kendte, nemlig Blæksprutten, og tilføjede: Vi er bare lokale. Vil det så sige, at I lever i skyggen af Blæksprutten? Mit svar var: Nej, det er omvendt! Hun spurgte så: Nå, men så giv et eksempel på sønderjysk humor, hvortil mit svar var Det har jeg lige gjort! Hvad er æ Rummelpots ædleste formål? At få sønderjyder til at grine sammen på tværs af sociale forhold og nationale holdninger. Satire trives bedst blandt mennesker med et højt selvværd, og sønderjydernes selvværd er højt grænsende til selvforherligelse. Hvordan ser fremtiden ud for æ Rummelpot? Selv med den nuværende gode, lokale opbakning kræves stadigvæk hårdt arbejde ikke kun hvad angår redaktionen, men også logistisk og markedsføringsmæssigt. Derfor vil man også komme til at høre mere om os på de sociale medier. Men man kan nu engang ikke pakke et Facebook-opslag ind og give som mandelgave. Læs mere om æ Rummelpot på

7 nr. 6 / december Katja Stock fra tv-programmet Den Store Bagedyst, her tegnet i grov karikatur, er et af ofrene i 2013-udgaven af det sønderjyske satirehæfte æ Rummelpot.

8 8 nr. 6 / december 2013 FØRST BLANDT LIGEMÆND? Efter 10 år i formandsstolen for Sydslesvigsk Forening (SSF) har Dieter Küssner nu forladt pladsen til fordel for bestyrelsens egen kandidat, sognepræst Jon Hardon Hansen, efter en tæt formandsduel på foreningens landsmøde. Den noget yngre Gitte Hougaard-Werner overraskede mange iagttagere ved at være tæt på at slå Jon Hardon Hansen. GRÆNSEN tegner et portræt af SSF og den nye formand. Af Rasmus Vangshardt Foto: Lars Salomonsen GENERATIONS- SKIFTE I GRÆNSE- LANDET Fremtrædende aktører i og omkring grænselandet træder i disse måneder tilbage fra deres poster og afløses af yngre kræfter. GRÆNSEN sætter fokus på generationsskiftet i artikelserien Generationsskifte i grænselandet. Dette er sidste artikel i serien. Læs de andre artikler i serien i numrene 4 & 5/2013 eller på GRÆNSEN.DK under Temaer. Den intellektuelle stridsmand, god på de bonede gulve og med blikket rettet mod Berlin, Kiel og København over for den stille slider af en sognepræst fra det yderste Sydslesvig, nærmere betegnet Sild. Et fortegnet billede? Muligvis, men ikke desto mindre er det præcis den beskrivelse, stort set alle iagttagere i Sydslesvig giver, når de skal forklare forskellen på den fratrådte formand for SSF, højskoleforstanderen Dieter Küssner, og den nye, sognepræsten på Sild, Jon Hardon Hansen. PARDON, HARDON På SSF s landsmøde den 9. november valgte de 130 delegerede Jon Hardon Hansen til ny formand, men det var ikke uden drama, idet en delegeret overraskende for mange anbefalede 42-årige Gitte Hougaard-Werner som alternativ til formandsposten. Forsamlingen udbad sig betænkningstid inden afstemningen, men med 51 stemmer måtte Hougaard-Werner se sig slået af den 55-årige Hardon Hansens 78. Ifølge både de store medier i dagene derpå og de kilder, GRÆNSEN har talt med, kom det som en stor overraskelse, at der blev opstillet en alternativ kandidat til formandsposten. I Der Nordschleswiger kaldte Siegfried Matlok under den behændige titel Pardon, Hardon den overraskende duel for et kupforsøg. Han uddyber: Det er klart, at formandsduellen kom overraskende for SSF-ledelsen, inklusiv Dieter Küssner. I Der Nordschleswiger har du hævdet, at formandsduellen i SSF er symptom på, at man ikke vil lade sig diktere fra oven? Formandsduellen var uden tvivl også en protest mod ledelsen. Selvom der er personlige sympatier for Hardon, gav de delegerede ikke pardon, fordi mange af dem føler, at de er

9 nr. 6 / december SSF s nye formand, Jon Hardon Hansen, er populær i baglandet, men fik alligevel modstand i formandskampen.

10 10 nr. 6 / december 2013 topstyret, at mindretallets SSF-ledere ofte oppefra har villet diktere løsninger på hele mindretallets vegne. En anden iagttager, Thede Boysen, der er ansat som erhvervsministerens højre hånd i Kiel, blev også overrasket over den forholdsvis tætte duel: Ærligt talt blev jeg overrasket af duellen, der udefra set ligner et klassisk kup. Når sådan noget kommer til overfladen, må der ligge en dybere konflikt til grund, end at kvinderne skal tilgodeses mere, eller at formandskabet skal være mere folkeligt. Hvis det havde været tilfældet, havde der været en tilsvarende debat forinden. En sådan krusning på overfladen som tegn på en dybere splittelse i SSF afviser en anden Sydslesvigekspert til gengæld. Rektor på A.P. Møller Skolen Jørgen Kühl anser det snarere som et sundhedstegn: Måske var der blandt en del af de delegerede et ønske om et nyt ansigt, en kvinde i spidsen. Jeg tror mindre, at der er tale om en indre splittelse i SSF som sådan. Snarere bød muligheden med det overraskende kandidatur sig for at kunne træffe et valg. Og det skete jo så også, siger han. Dieter Küssner forstår heller ikke talen om et kup: Selvfølgelig har et landsmøde den suveræne og afgørende stemme, når det gælder valg af tillidsposter. Lige så selvfølgeligt er det, at et ansvarligt forretningsudvalg, der kender foreningens udfordringer, foreslår en kandidatliste, der er grundet i erfaringerne fra dagligdagen i foreningen. Landsmødet havde således et valg og ikke et diktat. Og så gælder det også for SSF: formænd går, men foreningen består, fortæller han til GRÆNSEN. Jon Hardon Hansen er født og opvokset i Tarp i Sydslesvig. Faderen kom dertil fra Himmerland efter Anden Verdenskrig. DEN VÅGNENDE DANSKHED Hvem er den nye formand for SSF så? Selvom iagttagere som nævnt beskriver ham som mere folkelig end sin forgænger, er det en betydelig akademisk ballast, han har taget med sig til Sild, hvor han nu har været præst i 22 år. Han studerede jura i fire år i København, inden han skiftede til teologien. Derudover har han flere bøger på samvittigheden han har blandt andet oversat de fire evangelier til den frisiske dialekt på Sild. Hans far var bonde i Himmerland, men efter Anden Verdenskrig følte faderen sig kaldet til at være med i det

11 nr. 6 / december arbejde, der gjordes for den vågnende danskhed, som han udtrykker det. Jon Hardon Hansen fortæller: Den gamle kampånd var der stadigvæk i noget af min barndom i 60 erne. Der herskede ikke nogen tvivl om, at jeg boede i en dansk fæstning, omgivet af en distanceret og til dels fjendtligtsindet flertalsbefolkning. Man kunne stadigvæk ane, hvor skarpt fronterne lige efter Anden Verdenskrig havde været trukket op. Hvorledes man i 40 erne og 50 erne med dansk hjertevarme ude i felten ville sejre over preussisk stål. Min far sejrede da også, i hvert fald én gang ude på slagmarken, da hans danske hjerte fik en lokal tysk piges ditto til at smelte. Da skete det, at en tysk kvinde først blev dansksindet og senere via giftermålet dansk statsborger. Men de fjendebilleder, de forrige generationer levede med i Sydslesvig, var ikke noget, Hardon Hansens egen generation kunne mærke på samme måde. Han blev født i 58 og fortæller selv om at vokse op i en anden virkelighed: For en ung mindretalsborger, der er født og opvokset i grænselandets diversitet, tager det selvfølgelig noget længere tid at finde frem til sin identitet. Men den ekstra tid fik min generation af unge ikke af mindretallets meningsdannere, der forventede en hurtig og klar bekendelse til vores nationale ståsted. Det betød, at al anden national prægning end den danske i hvert fald i det officielle rum blev undertrykt. FREMTIDENS PROJEKTER De erfaringer fra sin ungdom tager han med sig til sit nye hverv: Grænsekampens tid både den eksistentielle og den politiske er stort set et overstået kapitel. I dag lever mindretallet og flertallets borgere i fred og fordragelighed med hinanden. Den kulturelle, sproglige og nationale mangfoldighed opleves ikke længere som en trussel, men som en berigelse af uvurderlig værdi til gensidig inspiration. Denne mangfoldighed er det mindretalspolitikkens store udfordring at bevare og fremme. Hardon Hansen nævner selv kravet om, at det danske og frisiske sprog skal vinde indpas i tysk radio og TV samt Flensborg som hovedstad for Europas nationale mindretal som to af sine mærkesager. På det generelle plan tror han ikke, at mindretalspolitikken i fremtiden så meget kommer til at handle om kampen for ligestilling på eksempelvis skoleområdet, men snarere om udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde til fordel for hele regionen. EN OFFENTLIG INTELLEKTUEL Jon Hardon Hansen afløser altså Dieter Küssner, der har siddet som formand i 10 år. GRÆNSEN har endnu ikke talt med kilder, der forventer, at Jon Hardon Hansen vil lægge Dieter Küssners stil om, og de fleste af dem finder det heller ikke nødvendigt. Selvom man indimellem taler om, at forholdet mellem de store organisationer i Sydslesvig er blevet mere anstrengt gennem årene, vurderer både Siegfried Matlok, Jørgen Kühl og Thede Boysen, at Küssners indsats som formand for SSF har været både god og vigtig. Matlok roser Küssners evner som både retoriker og forhandler: Udadtil har han også retorisk været en glimrende formand og repræsentant for mindretallet. Han var diplomatisk på de bonede gulve, men sandelig også klar i mælet, når det gjaldt om at trække linierne skarpt op: i striden om de tyske skoletilskud fra Kiel eller eksempelvis over for Grænseforeningen. Jørgen Kühl fra A.P. Møller Skolen roser også: Küssner har analyseret og markant sat ord på centrale udfordringer for mindretallet som helhed. Han er en af mindretallets få offentligt agerende intellektuelle, som hele tiden har kunnet se det store perspektiv og de principielle spørgsmål. Dermed har han afgjort været en god og respekteret repræsentant for SSF og mindretallet. UDKANTS-SYDSLESVIG KOMMER Til gengæld mener Kühl også, at forholdet til de andre organisationer indimellem har været anstrengt. Det skyldes dog ikke kun Dieter Küssners rolle: På de indre linjer har der i mindretallet hersket uenighed mellem SSF og andre mindretalsorganisationer. Kort sagt: Er SSF primus inter pares (først blandt ligemænd, red.) eller blot en af flere danske mindretalsorganisationer? Men dette er ikke i sig selv noget fænomen, der er opstået i Küssners formandsperiode. Snarere er det et forhold, der kan følges kontinuerligt igennem mindretallets nyeste historie. Således vil det vedblive med at være, også i de kommende år, fastslår Jørgen Kühl. Dieter Küssner selv anerkender også, at der indimellem har været uenighed internt, men at mindretallet er blevet gode til at enes: Vi har trods meningsforskelle fundet fælles fodslag, når det gælder mindretallets vitale interesser. Skolesagen, der rykkede ved vore elevers ligestilling, eller SSW s deltagelse i regeringssamarbejdet i Kiel og angrebet mod fritagelsen for 5%-spærregrænsen er aktuelle bud på, at mindretallet trods interne interessekonflikter står sammen og agerer, når der rykkes ved dets grundvilkår. I fremtiden er det så Jon Hardon Hansen med sin konkurrent til formandsvalget, Gitte Hougaard-Werner som 1. næstformand, der skal tegne SSF og foreningens forhold til omverdenen. Jørgen Kühl kalder valget spændende: Fælles for de to er, at de begge repræsenterer udkants- Sydslesvig: Hardon bor på Sild, Hougaard-Werner i det sydvestlige Sydslesvig. De har virkeligheden langt fra Flensborg tæt inde på livet og ved, hvilke udfordringer der gør sig gældende i områder, hvor dansk sprog og kultur står markant svagere end i Flensborg-området.

12 12 nr. 6 / december 2013 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE Tag på højskole i Sønderjylland i dagene omkring 150-året for Slaget ved Dybbøl Mølle. Stort samarbejde mellem Rødding Højskole og Grænseforeningen fra april Af Knud-Erik Therkelsen og Mads Rykind-Eriksen 1864-KURSUS PÅ RØDDING HØJSKOLE april KURSUSVÆRTER Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi. Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen. MEDVIRKENDE Inge Adriansen, Jørn Buch, Tom Buk-Swienty, Sune Haugbølle, Arne Jessen, Gerret Liebing Schlaber. Samlet kursuspris: kr. på dobbeltværelse (3.900 kr. for medlemmer af Grænseforeningen). Tillæg for enkeltværelse: 700 kr. Tilmelding på eller til Året 1864 er mejslet ind i Danmarkshistorien. I 2014 er det 150 år siden, Danmark led nederlag til Preussen og Østrig. En skelsættende historisk begivenhed, der lagde grunden til vores moderne selvforståelse. Den 18. april 1864 fandt Slaget ved Dybbøl Mølle sted. Den 18. april 2014 står vi der igen til en stor mindehøjtidelighed med taler af Dronning Margrethe og statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hvordan blev vi dem, vi er, når vi siger, vi er danske? Svaret er Det moderne Danmark blev født ud af en krig. Vi måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og Danmark mistede to femtedele af sit territorium og en tredjedel af sin befolkning. Krigen og nederlaget i 1864 er en milepæl, hvis vi vil forstå os selv. Krigen 1864 var en overlevelseskamp for Danmark som nation. Efter krigens store slag, Slaget om Als den 29. juni, var Danmark en overgang truet på sin eksistens. Kræfter i ind- og udland arbejdede for at indlemme Danmark i Det tyske Forbund. Krigen udsprang af nationalfølelsen, der voksede frem i 1800-tallet. Det førte til en konstant dansk-tysk rivalisering om Slesvig. Skulle Slesvig være dansk eller tysk? Spørgsmålet udløste både krigen og krigen Kurset beskæftiger sig med den moderne nationalfølelse og det omstridte slesvigske spørgsmål. Der stilles også skarpt på krigen Hvorfor kaldte de danske soldater Dybbøl for Slagtebænken? Hvordan kunne det efterfølgende lykkes preusserne at overrumple danskerne så grundigt på Als den 29. juni? Og hvorfor kan krigen 1864 stadig bringe sindene i kog og optage spalteplads i landets aviser? Velkommen til en uge, hvor Rødding Højskole og Grænseforeningen sætter fokus på den moderne Danmarkshistorie med foredrag af blandt andre Tom Buk-Swienty og med udflugt til de gamle slagmarker ved Dybbøl og på Als.

13 nr. 6 / december Tilmelding efter først til mølleprincippet til Svend Damgaard, tlf / Arrangører: SSF Flensborg Amt og Grænseforeningen Kreds 20. Pris: Ca kr. Foto: Colourbox PÅ BESØG HOS DE FRISISKE MINDRETAL I VESTEUROPA Grænseforeningens Kreds 20 og SSF Flensborg Amt arrangerer i samarbejde en fællestur til de frisiske mindretal fra april Frisisk kunst fra Holland. Af Svend Damgaard Langs Sydslesvigs Vadehavskyst fra den danske grænse til Nederlandene bor friserne, fordelt på tre hovedområder: Nordfrisland i Sydslesvig, Østfrisland og Saterland i Niedersachsen og Vestfrisland i Nederlandene. Friserne erobrede områderne og mere til for over 1000 år siden og har gennem de mange hundred år bevaret deres eget sprog og kultur. De har deres egne foreninger, institutioner, skoler og museer, og flere af dem er målet for denne tur. Den første dag besøger vi nordfriserne, der er med i det danske mindretal i Sydslesvig. Vi bor i Wiesmoor midt i Østfrisland. Herfra udgår dagsturene, hvor vi gennem de specielle flade landskaber blandt andet besøger byerne Emden i Tyskland og Leuwarden i Holland. Lokale guider og frisere følger os på turene. Turens pris bliver cirka kr., som gennemføres ved minimum 40 deltagere. Vi satser på lige mange deltagere fra Danmark og Sydslesvig.

14 14 nr. 6 / december 2013 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN INGEN JULEGAVER TIL SØNDER- JYLLAND FRA CHRISTIANSBORG I UdviklingsRåd Sønderjylland, der arbejder for landsdelens fremtid, drømmer man om investeringer i infrastruktur samt flere og anderledes jobmuligheder. Men ønskerne ser ikke ud til at blive realiseret med midler fra Christiansborg i denne omgang. Regionens kamp mod centralisering er hård, og ifølge formand Ole Daugbjerg savner man opbakning og forståelse fra centralt hold. Den såkaldte Jyllandskorridor, Danmarks landfaste forbindelse til Tyskland og resten af Vesteuropa, mangler et gevaldigt infrastrukturelt løft. Ole Daugbjerg mener ganske enkelt, at den nuværende infrastruktur er langt fra at leve op til den tyngde og betydning, som korridoren har for person- og godstrafikken. Konkret efterlyser Daugbjerg midler til etableringen af en parallelforbindelse ned til den tyske grænse og derfra vest om Hamborg. En midtjysksønderjysk motorvej med tilslutning videre ud i Europa. Men ligesom på jobskabelsesområdet tror formanden for UdviklingsRåd Sønderjylland ikke, at staten sender finansiel opbakning i regionens retning: I Sønderjylland kæmper vi mod centralisering af administration og statslige arbejdspladser. På samme måde må vi se investeringer i infrastruktur og erhvervsudvikling smutte forbi grænseregionen, fortæller han til Jyllands-Posten. Et andet område, hvor Ole Daugbjerg mener, at den sønderjyske region bliver overset, er i forhold til antallet af statslige arbejdspladser. Og det er nogle særlige sektorer, Daugbjerg har i kikkerten. Eksempelvis ville det være oplagt at se på landbrug og fødevarer, transport og logistik eller andre områder, hvor regionen i forvejen er stærkt kørende. Daugbjerg erkender dog over for Jyllands-Posten, at forventningerne skal dæmpes: Vi har et stort ønske om at styrke den sønderjyske andel af de statslige arbejdspladser. Jeg forestiller mig ikke, at man flytter ministerier til Sønderjylland, men måske snarere nogle styrelser eller videnscentre. Pressefoto JUNGE UNIONS KAMP MOD SSV KRITISERES AF CDU-TOP CDU s ungdomsafdeling Junge Union, der har udfordret gyldigheden af SSV s mandater tidligere i år, får kritik af Reimer Böge, moderpartiets formand i Slesvig-Holsten. Han understreger, at forfatningsdomstolens afgørelse tidligere på året må accepteres fuldt ud. Junge Union har i en længere periode sået tvivl om gyldigheden af SSV s mandater, men i midten af september slog forfatningsdomstolen fast, at mandaterne var fuldt ud gyldige. Det fik dog ikke Junge Union til at stoppe beskyldningerne, og CDU s formand sætter nu sine unge partifæller på plads. På trods af domstolens afgørelse fremsatte Junge Union umiddelbart efter dommen en resolution, hvori de igen såede tvivl om SSV s parlamentariske status. Det har nu fået CDU s formand i Slesvig- Holsten, Reimer Böge, til at irettesætte Junge Union: Jeg er meget skuffet over Junge Unions resolution. Når det i en retsstat er muligt at få afprøvet valgresultater, bør domstolskendelser også accepteres. Det er en del af retssikkerheden, udtaler han. Hos SSV er tilfredsheden med Böges udmelding stor. Formand Flemming Meyer glæder sig over, at Böge endelig er trådt i karakter og tager det som et udtryk for, at CDU og SSV i fremtiden kan forbedre forholdet. Böges udtalelser er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, som vi kun kan hilse velkommen. Det er et godt signal, som forhåbentlig også bliver forstået og fulgt op af andre i CDU og især Junge Union, fortæller han til Flensborg Avis. CDU s formand i Slesvig-Holsten, Reimer Böge, kritiserer offentligt sin ungdomsorganisation.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Deltag i 4 spændende aftenarrangementer i dit lokalsamfund i 2016. Billetterne sælges efter "Først til mølle-princippet.."

Deltag i 4 spændende aftenarrangementer i dit lokalsamfund i 2016. Billetterne sælges efter Først til mølle-princippet.. Deltag i 4 spændende aftenarrangementer i dit lokalsamfund i 2016. Billetterne sælges efter "Først til mølle-princippet.." View this email in your browser Jejsing Borgerforening og Sæd Ubjerg Lokalråd

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.23 Grænseløs tillid For første gang er der nu tal på, at danskerne og tyskerne i grænselandet ligner hinanden mere end danskere og tyskere

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland.

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland. Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1931-1935 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Resume 5.6. 1931 470 betalende deltagere 5.6. 1932 571 betalende deltagere 5.6. 1933 472 betalende deltagere 5.6. 1934 437 betalende

Læs mere

200 skuespillere og statister genopfører

200 skuespillere og statister genopfører Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Friluftsmødet i Garding søndag den 7.juni 2009 Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Sådan dybest set er det en hel god dag at holde årsmøde på. Søndag den 7.juni 2009. Jeg

Læs mere