hus forbi - men kan ikke rejse hjem Fanget i ingenmandsland: Uønsket i Danmark Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hus forbi - men kan ikke rejse hjem Fanget i ingenmandsland: Uønsket i Danmark Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr."

Transkript

1 hus forbi Køb avisen på stationen ikke i toget Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 56 januar 2007 Fanget i ingenmandsland: Uønsket i Danmark - men kan ikke rejse hjem Nytårsmiddag for fattigrøve Kim Larsen De polske sælgere

2 Et nej uden mening Danmark huser mindst 800 afviste asylansøgere heraf cirka 200 børn - som har ventet på forskellige asylcentre i flere år. Selv om de ikke må blive, kan de heller ikke sendes ud af landet, primært fordi det ikke er sikkert for dem at vende tilbage til det land eller område, de er flygtet fra. Nogle af dem har ventet i otte år på at komme videre med deres liv. En ventetid i ingenmandsland. To gange om ugen skal de melde sig hos politiet, som skal motivere dem til at rejse hjem. De afviste asylansøgere sidder blandt andet i Sandholmlejren i Nordsjælland. Som afvist asylansøger får man ingen penge og er indkvarteret, så man ikke engang selv kan lave mad. Blandt de afviste asylansøgere er en gruppe på omkring 90 romaer (i folkemunde kaldet sigøjnere). Langt de fleste kommer fra Kosovo. Ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er det ikke sikkert for romaerne at vende hjem. Men Venstres udlændingepolitiske ordfører er af en anden mening: De kan bare rejse hjem. De får endda penge til at starte forfra i deres hjemland. Og at deres huse for eksempel er brændt, tager Irene Simonsen ikke så alvorligt. For det er jo længe siden, som hun siger. Udgiver: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Tlf Ansvarshavende redaktør: Tina Juul Rasmussen Tlf Debatindlæg og læserbreve: Økonomi og udvikling: Jens Tage Nielsen Tlf Salg og marketing: Heidi Riel Tlf Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr: Giro (9541) Mærk indbetalingen bidrag. Vi støtter Hus Forbi: Bidrag i dette nummer: Anne Jensen Lars Rievers Helle Jørler Claus Sjödin Holger Henriksen Karsten Hansen Bent Skougaard-Jørgensen Steen Viggo Jensen Tina Juul Rasmussen Maja Lucas Tine Sejbæk Thomas Hye-Knudsen Linda Weiss Sofie Bay-Petersen Peter Kyhl Olesen Sara Molt Fischer Andreas Hansen Lisbeth Johansen Lisbeth Rindholt Birgitte Rørdam Forsidefoto: Lisbeth Johansen Layout: Westring + Welling A/S Tryk: Dansk Avistryk A/S Oplag: dk Distribution og abonnement: Notat Grafisk Nordkystvejen 2F 8961 Allingåbro Tlf Boformer for hjemløse, medborgerhuse, kulturhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os: (se listen af distributører på Abonnement: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året - inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser vedr. abonnement på tlf eller ISSN: Hus Forbi udkommer hver måned. Næste nummer udkommer den 1. februar. Deadline for indlæg er 8. januar enten med posten eller på Vi støtter Ombold: Nedenstående er nye DM-sponsorer TAMU-Center Odense I Sverige har man åbnet op for amnesti for de afviste asylansøgere, og tusindvis har fået prøvet deres sag igen og fået lov at blive i Sverige. Står det til Venstre, sker det aldrig i Danmark. Men uanset hvad man mener om den nuværende udlændingepolitik og de gældende asylregler, er der en dimension udover den politiske i dette spørgsmål: Den medmenneskelige. Hvordan kan et moderne, oplyst, demokratisk og velfærdsorienteret samfund som det danske tillade at lade børn og voksne sidde på 8. år og vente på en afklaring af deres fremtid? Buret inde på få kvadratmeter, uden adgang til noget så elementært som deres eget køkken? Det er ikke stram udlændigepolitik. Det er ganske enkelt menneskeligt uanstændigt og fuldstændig meningsløst. taj Hus Forbi Hus Forbi blev oprettet i 1996 for at være med til at skabe debat og give hjemløse og andre skæve eksistenser, som ikke så ofte kommer til orde i medierne, et talerør. Samtidig giver avisen sælgerne mulighed for at få Reserve en indkomst og udgør et værdigt alternativ til tiggeri. Sælgeren Markedsføring tjener 8 kroner pr. avis. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Husleje mv. Løn til medarbejdere Hus Forbi forhøjer abonnementsprisen Fra 1. januar stiger prisen for et abonnement på Hus Forbi (12 numre) fra 240 kroner til 340 kroner. I Hus Forbis levetid har prisen for at få avisen tilsendt været den samme som at købe den på gaden: 20 kr. Sådan syntes vi det skulle være. Men porto og administration fylder efterhånden så meget, at vi nu er nødt til at synes noget andet. Derfor kære abonnenter: Vi håber, I bærer over - og hænger på! PS. Den nye pris gælder for nye abonnenter, eller når du fornyr dit abonnement. Det går din 20 er til Moms Produktion og tryk Sælgeren Frederiksberg Kommune Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Første gang Kim Larsen så en hjemløs som barn, løb han stortudende hjem til sin mor og ville have hende til at give den fattige mand et bælte, fordi han ikke havde et. Det kan kolde hjerter ej forstå Rummeligheden over for de sære og skæve er blevet mindre, og det er forstemmende, mener Kim Larsen. Han er selv er vokset op blandt subsistensløse i 1950 ernes København og er ikke bleg for at gå i rette med Kommunefar, når han møder uretfærdighed på sin vej. Af Peter Kyhl Olesen Foto: Lars Skaaning/Polfoto Hvis du går ud over Langebro, er det ikke sikkert, du møder nogen. Men mon ikke du på et eller andet tidspunkt for dit indre øre hører Kim Larsens stemme, der tager dig med på byvandring en tidlig mandag morgen? Forbi en, som står og græder, forbi flokken, der står og drikker sig ihjel, Jehovas Vidnet, der forudsiger jordens undergang - og ikke mindst kvinden med de skønne øjne, der beskylder sin mand for at have stjålet hendes liv. Knap så kendt er sangen om Kattemor, men stemmen, der synger den, er stadig den samme, og temaet har ikke ændret sig. Her møder vi den ensomme gamle dame, der drager til storbyen, men som ingen vil danse med, bortset fra de herreløse katte, der slikker af hendes hånd. Eksistenser som disse findes i hver en by, ofte er de oversete, glemte og uglesete, men gennem sange som Langebro og Kattemor med iørefaldende musik og et nærværende budskab bliver de levende mennesker og hver mands eje. Long John og Lille John Teksterne og musikken til de to sange blev skrevet i 1970 erne af Kim Larsen sammen med de øvrige i Gasolin. Det at forholde sig til skæbner, som har et mindre privilegeret udgangspunkt i livet end en selv, har aldrig været fremmed for ham. Med egne øjne oplevede han allerede som en lille knægt, at samfundet indeholder mange forskellige eksistenser, nogle mere særprægede og farverige end andre.» Nedenstående er DM-sponsorer, som du har i forvejen: 2 hus forbi nr. 56 januar 2007 På side 2 i Hus Forbi under (Vi støtter OMBOLD), skal Simon Spies Fonden, Fyns Amt, KFD, Københavns kommune, Camillas ovale, De Hjemløses Hus, FBU, Odense Kommune, Kirkens korshær og SAB. hus forbi nr. 56 januar Kulturministeriet skal fjernes

3 - I Københavns Nordvest kvarter, hvor jeg voksede op i 1950 erne, var der en del subsistensløse, som de hjemløse blev kaldt dengang. Der var især to, jeg lagde mærke til, husker Kim Larsen. - De hed John begge to. Long John og Lille John. Det fortaltes om Long John, at han var røget på dunken efter et nederlag i en boksekamp. Han lignede da også en bokser, stor og sværlemmet med braktud. Når han var beruset, gik han og råbte op. Vi børn var lidt bange for ham. Mødet med de to gjorde et uudsletteligt indtryk. Lille John lignede med Larsens ord en nisse, som gik med et stykke snor i stedet for en livrem. - Første gang jeg så ham, løb jeg stortudende hjem til min mor og fortalte, at der gik en mand nede på gaden, der var så fattig, at han ikke havde råd til et bælte, og om jeg ikke måtte give ham pengene til et. Kim Larsens mor havde dog en lidt anden opfattelse af, hvor fattig lille John nu også var. - Hun lo, men gav mig pengene og sagde, at det nok ikke lige var det, han ville bruge dem til. Og ganske rigtigt: Lille John blev ved med at gå med snoren, men som den voksne Larsen konstaterer: - Han havde jo heller ikke bedt om noget. Huller i osten Som 20årig bosatte Kim Larsen sig på Christianshavn. Der var billige lejligheder i Sofiegården, et misligholdt boligkompleks fra slutningen af 1800 tallet. Lige overfor Sofiegården lå den gamle Kofoeds Skole, som bistod mennesker med sociale problemer - for en stor dels vedkommende alkoholrelaterede. Skolens brogede klientel afskrækkede på ingen måde Larsen. - Gadens løse fugle var jo ikke noget nyt for mig, konstaterer han og tilføjer: - Der var bare flere af dem, og de var mere professionelle. Nogle af dem var bøller, andre var rare og omgængelige, der var endda et par stykker, der var morsomme. Når Kim Larsen sammenligner holdningen, der herskede på datidens Christianshavn med holdningen i nutidens Danmark, er der især én ting, som han mener har ændret sig markant fra dengang, nemlig rummeligheden: - Set med nutidens snerpede øjne er det bemærkelsesværdigt, at de passede ind. Der var ikke nogen nævneværdig kløft mellem dem og borgerne i kvarteret. Dørtelefonen var ikke opfundet, gadedørene stod ulåste, der var altid en opgang, hvor man kunne finde ly for natten. Der var huller i osten, som man siger. Den omtalte rummelighed virkede da også begge veje. Larsen og nogle af de unge tilflyttere frekventerede ofte Skolen (Kofoeds Skole, red.), hvor de tog bad og hentede gratis kluns i tøjafdelingen. Kim Larsen erkender, at de retrospektive beskrivelser af livet på Christianshavn lyder meget rosenrøde og fastslår, at de egentlig også var det. - Der var bare ingen, der tænkte over det dengang. Det var en selvfølge. Hjemløs en underlig følelse Københavns Kommune havde erklæret Sofiegården uegnet til menneskebolig og til trods for massive protester fra beboerne, fjernede politiet dem ved magt i vinteren 1969, og komplekset blev kort tid efter revet ned. Stærekassen, der lå tæt på Sofiegården, blev i stedet Kim Larsens nye bopæl. Men den skulle også snart blive erklæret uegnet til menneskebolig. Og samme scenario gentog sig derfor i foråret betjente stormede Stærekassen, og 25 mennesker blev anholdt, blandt andet Kim Larsen. - Det var en underlig følelse, da jeg efter nogle timers tid blev lukket ud, at gå hen ad gaden og være hjemløs. Jeg følte mig som en fremmed. Det er en fornemmelse, man aldrig glemmer, når man først har haft den. Dette at blive frataget sine borgerrettigheder og sin identitet. Mødet med Long John og Lille John, oplevelserne med Kofoeds Skoles brugere på Christianshavn og den umyndiggørelse, han selv var ude for, er for længst fortid, men på ingen måde glemt. Kim Larsen holder stadig et vågent øje med, hvordan de svageste grupper i Danmark bliver behandlet. Og når han oplever uretfærdighed på deres vegne, er han ikke bleg for at skose de folkevalgte politikere, hvis han mener, at de i deres magt og vælde glemmer at gøre noget for dem, der ikke er stemmer i, men som i ligeså høj grad har brug for det offentliges støtte for at komme til at leve et værdigt liv. Som da han kaldte Odenses tidligere borgmester Anker Boye for en laktaske, der ser nydelig ud, men som er uden indhold, fordi kommunen brugte enorme summer på prestigeprojekter i stedet for at bruge dem på mennesker. Bedsteborgerne og outsiderne Netop Odense er byen, hvor Kim Larsen drevet af kærlighed, som han selv udtrykker det, flyttede til i Her blev han vidne til, hvordan politikerne med vold og magt ønskede at fratage byens hjemløse og outsidere deres oprindelige tilholdssted. Begrundelsen fra kommunal side lød, at disse mennesker ikke skulle være det første, man som rejsende så, når man kom fra København. - På det tidspunkt holdt de til i Kongens Have over for den gamle banegård. Det brød borgerne og politiet sig ikke meget om, de blev jaget væk. De svinede og larmede nu også en hel del, men måske havde de fået lov til at blive, hvis de have været lidt mere diskrete. Kim Larsen brød sig ikke om holdningen og skred til handling. - En bodegabekendt og jeg kunne ikke rigtigt lide det. Det føltes forkert. Så vi gik op til Kommunefar og forelagde ham følgende plan: Hvad nu hvis man tog 7-8 udrangerede togvogne, stillede dem ind i en rundkreds nede på det gamle baneterræn, lavede bålplads inde i midten og indrettede de forskellige vogne til marketenderi, soverum og dagligstue og så videre. Så ville det være lidt af vejen og dog midt inde i byen, skitserer Larsen og konkluderer: - Bedsteborgerne og outsiderne kunne leve side om side og dog hver for sig. Vi syntes, det var en formidabel idé. Det gjorde Kommunefar ikke. I stedet indrettede han et arkitekttegnet rædsel et godt stykke uden for byen, så kunne gadens løse fugle sidde der og kukkelure, stuvet godt af vejen. Da dagen for åbningen oprandt, havde man dog ikke glemt Kim Lar sen og den bekendte, som fik en indbydelse, men: - Vi kom ikke. Hvad skulle vi der? Hvad skulle nogen som helst der? In the middle of nowhere. Hjemløse alle sammen Også på scenen har Kim Larsen udtrykt bekymring over tingenes tilstand i dagens Danmark, og konstateret tørt og kontant, at det er blevet en trend at trampe på dem, som ligger ned. Nutidens egoisme og selvtilstrækkelighed og ikke mindst det allestedsnærværende krav om funktionalitet huer ham ikke en samfundsudvikling, han mener ukritisk bifaldes af de siddende politikere. Men hvordan så med fremtiden? Vil det stadig være en selvfølge, at man kun tænker på sig selv? - Måske vil de kommende generationer udvise mere medfølelse og forståelse end de kolde hjerter, der sidder ved roret. Jeg håber det. Ellers er jeg bange for, at vi ender med at blive hjemløse alle sammen. Dette interview er blevet til på baggrund af et brev fra Kim Larsen, hvori han besvarer en række spørgsmål fra Hus Forbis skribent Peter Kyhl Olesen. Kok og restauratør Albert Strandberg tilbereder nytårsmiddag på kontanthjælpsbudget: Sushi-ris og krydderurter belagt med en skive rå tun til forret. Dertil kan man lave en sojamarinade med sesam og en garniture af årstidens grøntsager, fx porrer. Godt med ris får forretten til at fylde mere, anbefaler han. Nytår - på kontanthjælp Hus Forbi bad kokken Albert Strandberg lave en nytårsmiddag på kontanthjælpsbudget og inviterede en politiker og en socialrådgiver til at spise med. De delte både brød og meninger om loftet over kontanthjælpen og den nye 300-timersregel. Af Lisbeth Rindholt Fotos: Andreas Hansen - Tænk at man kan lave en nytårsmiddag til fire personer for 100 kroner, siger Peter Schlüter (C) fra socialudvalget i Københavns Kommune forundret, mens han tager plads på Restaurant Strandberg i København. For hundrede kroner er, hvad en dansk kernefamilie på kontanthjælp gennemsnitligt har at leve for om dagen. Og der gives ikke ekstra tilskud i den udgiftstunge jule- og nytårsmåned. Hovedretten fra Albert Strandberg står på pastinakog jordskok-lasagne. Så hvad stiller man op nytårsaften, hvor det hele gerne skulle være lidt ekstra festligt? Det kræver både kreativitet, økonomisk sans og god tid til indkøb med så lille et budget, mener kok og restauratør Albert Strandberg, manden bag dagens nytårsmenu på to retter, som holder sig inden for det stramme budget. Den københavnske politiker Peter Schlüter (C) og næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post nyder forretten, mens de taler om fattigdom i Danmark. Bettina Post og hendes familie har selv prøvet at leve for kun 13 kroner om dagen i et år, og Peter Schlüter har været på dagpenge i et halvt år, efter det IT-magasin han arbejdede for, blev nedlagt. - Det er uværdigt, at en dansk familie skal leve for så lidt eller i nogle tilfælde endnu mindre, kommenterer Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og medlem af foreningen Loftsramte eksperter. Pisk virker ikke Nytårsmiddagens forret består af ris med rå tun og garniture. Og mens de to opponenter indtager sushien, diskuterer de ledighed og loven om loftet over kontanthjælpen. - Vi skal have et loft over kontanthjælpen, fordi det skal kunne betale sig at arbejde, siger Peter straks. - Kassedamens løn skal være højere end kontanthjælpsydelsen. Andet kan vi ikke byde dem, der slider for en minimalløn. Og hvis det viser sig, at loftsloven ikke fungerer, må vi overveje for eksempel at omtænke kategoriseringen af de ledige, så de ikke havner i en forkert matchgruppe og bliver uretmæssigt behandlet. - Loftsloven er allerede blevet kulegravet i to rapporter, der viser, at de loftsramte ikke kommer i arbejde på trods af den økonomiske pisk. De bliver bare endnu fattigere, svarer Bettina. Hun mener, at man i stedet for et kontanthjælpsloft skal give socialrådgiverne, jobcentrene og andre inden for området mere tid og flere resurser til at hjælpe ledige i arbejde. Og sammen med loftet vil Bettina gerne have fjernet den nye 300-timersregel, hvor ægtepar på kontanthjælp skal arbejde mindst 300 timer i løbet af to år. Ellers ryger den enes kontantydelse. Grundlovsstridig regel timersreglen er noget svineri og i strid med grundloven efter min mening. Den betyder, at folk nu skal» 4 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

4 gøre sig fortjent til at få offentlig hjælp, hvis de ikke selv har en indtægt en rettighed, de ellers er sikret i grundloven. Og jeg er helt overbevist om, at vi kommer til at se hjemløse familier på gaden, hvis reglen ikke sløjfes nu, siger Bettina og spidder et stykke pastinak- og jordskok-lasagne fra hovedretten, mens hun ser direkte på Peter. - Før vi gør det, skal vi være helt sikre på, hvordan 300-timersreglen virker, svarer han. - Den skal ikke ramme nogen, der ikke kan arbejde. Det er i forvejen stressende og depressionsfremkaldende at være ledig. Men vi har også en forpligtelse over for den gruppe, som er i arbejde. Den ene gruppe betaler jo for den anden, så der må være en rimelig balance. En ting kan de to dog blive enige om: Maden smager fantastisk. Det skåler de på i kildevand. For hvis maden skal være god, er der ikke råd til alkoholiske drikke. Dessert kunne der heller ikke blive plads til i budgettet, men hvis man har en sød tand, anbefaler kokken at vælge forretten fra. Udenlandske sælgere er ingen trussel De polske Hus Forbisælgere fik for nylig på hattepulden i den offentlige debat for at presse de danske hjemløse ud - uden grund, mener Hus Forbis egne folk. Af Tina Juul Rasmussen Fotos: Holger Henriksen Hjemløse fra øst presser gadens folk lød overskriften i mange medier i slutningen af november. Historien var, at polske hjemløse udgør en voksende del af de mennesker, der holder til på flere af Københavns væresteder og natcaféer nogle steder helt op til en fjerdedel, ifølge aviserne. Og en stor del af Hus Forbis sælgere skulle også være polakker, lød meldingen. Udviklingen får Kirkens Korshær til at slå alarm, skrev flere aviser. Hos Hus Forbi har man bestemt mærket bekymringen for de udenlandske hjemløse: Presser de nu de danske sælgere af banen? Og hvad hvis man helst vil købe Hus Forbi af en dansk sælger? Disse og mange andre spørgsmål har Heidi Riel, salgs- og marketingmedarbejder i Hus Forbi fået en del af på det sidste. Og hun har kun ét svar: - Vi kan ikke tillade os at afvise de polske eller andre østeuropæiske sælgere. De er medlem af EU og har lov til at være her. Og det er fint, at vi, som det projekt vi er, kan hjælpe dem, indtil de måske finder sig et arbejde. Og hvis man kun vil købe avisen af en dansk sælger, kan man jo hurtigt høre, om sælgeren taler dansk og lade være med at købe den, hvis det er en udlænding, siger hun. Midlertidigt sælgerkort Så i stedet for at gøre det til et problem har Hus Forbi valgt den konstruktive vej og fået en afklaring hos Udlændingestyrelsen af, hvad de udenlandske sælgere må og ikke må. - Hvis de kommer fra et EU-land, må de være her i tre måneder som turister og endnu tre måneder, mens de leder efter arbejde. Lykkes det ikke, skal de rejse hjem. Derfor har vi valgt at give dem, som vil sælge Hus Forbi, et midlertidigt sælger-idkort af seks måneders varighed, forklarer Heidi Riel og fortsætter: - Og vi håber på, at vi til januar har et danskkursus klar til de udenlandske sælgere, som ikke kan et ord dansk. Sprogkurset tilrettelægges i samarbejde med Kofoeds Skole, og her kan de lære de mest elementære fraser og sætninger, så de kan begå To love, der gør fattige danskere fattigere Loven om Loft over kontanthjælpen blev indført i starten af Med loftsloven risikerer mennesker, der har været på kontanthjælp i over seks måneder at miste deres boligstøtte, op til kroner om måneden for en familie. Socialforskningsinstituttet udgav i 2005 rapporten Loft over ydelser, der konkluderede, at loftsloven ikke har fået væsentligt flere i arbejde. Det samme viser en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet, timersreglen betyder, at et ægtepar på kontanthjælp skal optjene mindst 300 timers ordinært arbejde i løbet af to år. Inden foråret 2007 skal de have optjent 150 timer, og inden foråret 2008 yderligere 150 timer. Hvis de ikke lever op til reglen, mister den ene af ægtefællerne sin kontanthjælp. Reglen kan principielt ramme op mod danskere. sig. Kurserne er lavet specielt til dem, siger hun og understreger, at fremmødet bliver tjekket. Og kun hvis de følger kurset regelmæssigt den første måned, får de et sælger-idkort. Ifølge Heidi Riel er der i alt omkring 40 udlændinge - ikke kun polakker - blandt de lidt over 300 Hus Forbi-sælgere. I løbet af de sidste godt fire måneder har hun udstedt 76 nye sælger-idkort, 14 af dem til udlændinge. Og Heidi Riel hører generelt ikke om, det er et problem for de danske sælgere, at der er kommet kolleger til østfra. - Jeg hører ikke fra vores sælgere, at østeuropæerne udkonkurrerer dem. De er gode til at fordele sig. Selvfølgelig vil der altid være en dansk sælger, som synes, det er surt, Ha en fortsat god dag er en af de fraser, de udenlandske sælgere skal lære, når Hus Forbi tilbyder dem et sprogkursus i dansk. hvis en polak har fundet ud af at stå op kl. otte om morgenen og har taget den gode plads foran Føtex, når danskeren kommer kl. 9. Men så må han jo bare finde ud af at være der kvart i otte. Sælgerne har jo ikke faste pladser det har de selv valgt ikke at have, siger hun. - Jeg har også oplevet på vores sælgermøder, at nogle af de svageste og mest udsatte sælgere har rejst sig op og sagt: Vi skal sgu støtte dem de er lige så meget på røven, som vi er! Globaliseret hjemløshed Robert Olsen, formand for Hus Forbis bestyrelse og forstander på Mændenes Hjem på Vesterbro i København mener, at udviklingen med de udenlandske hjemløse på gaden er noget, vi ligeså godt kan vænne os til. - Som alt andet i den verden vi lever i, er hjemløsheden også blevet globaliseret. De subkulturelle miljøer bevæger sig over landegrænserne en udvikling, jeg tror, vi vil se mere til fremover. Fattigdom betyder, at mange bevæger sig hen, hvor der er penge og muligheder. Det er vigtigt for Hus Forbi, at avisen er inkluderende, og samtidig at vi holder os inden for de lovgivningsmæssige rammer, der findes Og det har vi Udlændingestyrelses ord for, at vi gør, siger han. Styr på sælgerne Hus Forbi har en klar politik for sælgerne af avisen: Alle underskriver en kontrakt med Hus Forbi, som lister kravene fra Hus Forbis side, for eksempel at sælgerne ikke må tigge penge af køberne, at de skal opføre sig høfligt og overholde den almindelige gadeorden, ikke være synligt påvirkede af alkohol eller stoffer, når de sælger osv. Kontrakten indeholder også, hvad sælgerens har krav på fra Hus Forbi, for eksempel støtte i et vist omfang. Kontrakten er oversat til engelsk og tysk og bliver oversat til svensk og polsk. Alle sælgere er udstyret med et id-kort med navn og nummer. Uden id-kortet kan de ikke købe aviser hos distributørerne og kan derfor heller ikke sælge avisen på gaden. Hus Forbi har et udvalg af merchandise til sælgerne, blandt andet huer og kasketter, tasker, jakker, regnfrakker, lightere, paraplyer osv. Der afholdes sælgermøder en gang om måneden, hvor sælgerne orienteres om nye tiltag osv. Her kan de også få luft for frustrationer og konflikter, de oplever på gaden. taj Status i at være sælger Heidi Riel oplever, at i den periode, hun har været ansat, er der kommet større status i at være Hus Forbi-sælger: - Med det fælles udstyr, de får (taske, hue, jakke, halstørklæde, paraply m.m., red.), bliver de en del af en gruppe, og nu er der også valgt en sælgerrepræsentant, deres fælles talsmand. Det har været et ufatteligt stort skridt fremad en af deres egne, de kan gå til. Der er mange ting, de ikke vil sige til mig eller sige på det månedlige sælgermøde, men som de tør gå til Henrik (sælgerrepræsentanten, red.) med. Så han kan tage nogle ting i opløbet, mens de stadig ulmer, for eksempel sagen om polakkerne. Og de priser, Hus Forbi har fået på det seneste Årets Hjemløsepris og FTF-prisen har også betydet meget. Sælgerne føler, at de har fået prisen, siger Heidi Riel. Hendes fremtidsvision er, at Hus Forbi på sigt kan hjælpe mange af deres sælgerne videre, enten til uddannelse eller en eller anden form for beskæftigelse, for eksempel som Henrik Pedersen, sælgerrepræsentanten, der nu har kontortid to dage om ugen hos Hus Forbi. - For mig er Henrik en fremtidsvision, der er lykkedes. At få integreret de mest ressourcestærke, men også at få dem, som måske ikke har så mange ressourcer, i gang med noget. Vi har for eksempel en kvinde, som er vild med at arbejde med tal og er god til det. Der kunne jeg tænke mig, at vi på sigt kunne skabe en uddannelsespulje og give hende regnskabsundervisning, samtidig med at hun sælger aviser. Sælgerne skal have opbygget deres selvtillid for at få en tro på, at de kan komme videre, siger Heidi Riel. Bliv frivillig i Røde Kors Hjælp flygtninge På Kvindeasylcenter Fasan på Frederiksberg bor 60 kvinder med og uden børn. Ventetiden på et asylcenter er lang, men fællesskab og aktiviteter med danske frivillige kan gøre hverdagen meget gladere. Derfor tilbyder Hovedstadens Røde Kors, at beboerne kan deltage i systue, kreativt værksted, lektiehjælp, kvindesvømning, børneaktiviteter samt en modtage- og ledsageordning specielt for nye beboere. Hvis du har overskud til at deltage hver eller hver anden uge og taler lidt engelsk, vil vi meget gerne høre fra dig. Gør holdning til handling Tøj solgt i Røde Kors Butikkerne bliver til international nødhjælp og socialt arbejde i Danmark. Vi søger engagerede og ansvarsbevidste frivillige med blik for moden og det spændende tøj, der vil deltage i arbejdet med at klargøre og sælge tøjet vores 10 butikker. Du kommer til at indgå i en fast vagt 4-5 timer ugentlig. Vi er mange forskellige mennesker i alle aldre. Vi har det sjovt og godt sammen. Kom uforpligtende og mød os og se, om det er noget for dig Lektiehjælp og studiecafé Som ny i et fremmed land kan det være svært at finde sig til rette især hvis man ikke har helt styr på sproget. Derfor har Hovedstadens Røde Kors i samarbejde med 3 AOF-sprogskoler på Amager, Østerbro og i Brønshøj opstartet lektiecaféer. Hvis du er god til dansk og har ca. 2 timer hver anden uge i dagtimerne, vil vi meget gerne høre fra dig. På Amager har vi også lektiehjælp mandag og torsdag aften. Sammen med Boldklubben B93 på Østerbro og TEC på Frederiksberg er vi ved at oprette studiecaféer for hhv. folkeskoleelever og elever på teknisk skole. Hertil savner vi også lektiehjælpere, som har lyst til at støtte elever med anden etnisk baggrund. Det foregår på hverdage om eftermiddagen. Desuden har vi cykeltræningshold på Nørrebro, hvortil vi søger frivillige ca. 2 timer hver eller hver anden uge på lørdage. Nordre Fasanvej 224, København N Tlf: Læs mere på Tigger om duften af jul I anledning af julen delte blandt andre skuespillerne Jens Albinus og Jesper Christensen udtalelser fra mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet, ud til juletravle københavnere i Magasin. Bag eventen, som fandt sted ugen før jul, stod Foreningen til Køb af Udtalelser fra Loftsramte Eksperter. De to skuespillere er begge med i foreningens bestyrelse. - Sidst i november og først i december ringer vi rundt til familien og tigger kalenderlys, granbundter, materialer til at bage, marcipan og chokolade til konfekt, chokoladekalender og alt det, der bare må være der i december. Det er meget ydmygende, men nødvendigt hvis vi vil have duften af jul, lyder det blandt andet i en af udtalelser fra de familier, som er ramt af loftet over kontanthjælp. Læs flere udtalelser på Foto: Andreas Røpke 6 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

5 Naboerne vidste godt, at den var gal i lejligheden hos den demente kvinde og hendes søn, men ingen gjorde noget, før en vandskade gjorde det nødvendigt at tvinge sig adgang til lejligheden. Ingen gjorde noget - Vi havde slet ikke regnet med, at han bare blev sendt på herberg. Det er frygteligt, at der åbenbart ikke er andre muligheder for sådan nogle mennesker end bare at sende dem på et herberg. Han er jo ikke mere end 50 år, siger hun. Oplevelsen af at have løbet panden mod en mur 200 gange over en weekend har sat sig sine spor hos Pernille: - Jeg har da virkelig fundet ud af, at det her system er ganske frygteligt. Jeg ville nødig ende ud i sådan noget. For der er ingen hjælp at hente. PR stunt Pernille er overbevist om, at det var pga. pressen, der til sidst kom skred i tingene. Ellers var der aldrig kommet nogen, siger hun. Det førte til en hurtig behandling af sagen, hvor der blev fundet pladser til både mor og søn, og pludselig var det ikke noget problem at fremskaffe relevante dokumenter i forbindelse med oprydning i lejligheden. Sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K) kom også forbi lejligheden den efterfølgende tirsdag, og han har lovet at skabe akutpladser til mennesker i samme situation. - Men det var vist mest et PRstunt, at han kom herud, konstaterer Pernille. Lejligheden er nu ved at blive renoveret og står tom indtil videre. Sara Holt Fischer er kommunikationskonsulent i Dansk Sygeplejeråd. Artiklen har tidligere været bragt i Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev Synergi. Undskyld! Nissen havde været tidligt på spil i sidste nummer og byttet rundt på bogstaverne i Kirsten Elgaards digt Stjernen, så det ikke helt gav mening. Vi undskylder og bringer her digtet, som det skal lyde: Stjernen Der skinner en stjerne hele natten herned som en tone i det fjerne fra himmelen om fred sov i den lyse dag våg i den mørke nat bær ikke nag bliv ikke træt skin min søde bliv ved måske lægges mindre øde skin fred. Kirsten Elgaard Desperate naboer foretog 200 opkald til 12 forskellige myndigheder for at få hjælp til en stærkt dement kvinde på 86 år og hendes voksne søn. Deres lejlighed var spækket med mider, fluer, afføring og gammelt affald, og vagtlægen erklærede den for sundhedsfarlig. Alligevel kom der ingen hjælp, før naboerne truede med pressen. Af Sara Holt Fischer Lang rejse til førtidspension En torsdag i oktober bankede det på Pernille Kjellesbjergs dør. Der var vandskade i kælderen og som bestyrelsesmedlem i ejerforeningen måtte hun med ned og se på skaden. Vandet væltede ned gennem loftet fra lejligheden ovenover. Her boede Pernilles naboer en dement kvinde på 86 og hendes 50-årige søn som havde boet i ejendommen i årevis. De andre beboere vidste godt, den var gal derinde de kunne tit høre sønnen falde på trappen og gå rundt og slå med sin stok inde i lejligheden. Og lejligheden var kendt i hele kvarteret for sine sorte vinduer. Henover sommeren var der kommet flere og flere bananfluer i ejendommen, som plagede alle beboere. Men da de kom ind for at se på vandskaden, mødte der dem et syn uden lige: - Det syn af det køkken! Jeg kan ikke beskrive det. Der var tusindvis af flasker og grå affaldsposer fra et helt år. Vandet fossede ned fra køkkenbordet, og hele køkkenet var en stor sø. Simpelthen fordi de havde glemt at slukke vandhanen, fortæller Pernille, der til daglig arbejder som stewardesse. Sammen med sin overbo, Monika Funder Bonde, fik hun og en vvsmand adgang til lejligheden på trods af, at beboerne benægtede, at der kunne være vandskade inde hos dem. Også strømmen var gået pga. en kortslutning i køkkenet. Toilettet havde ikke virket længe, så i stedet havde familien brugt spande. I soveværelset havde den gangbesværede og alkoholiserede søn besørget direkte på gulvet i igennem lang tid, og nedenunder tæppet var gulvet fuldstændig gennemsyret og ødelagt. Ubærlig stank Hele lejligheden var fuld af pizzabakker, burgerpapir, mider og fluer. Og der var en gennemtrængende lugt: - Der var en ubeskrivelig stærk stank af ammoniak. Og jeg har aldrig set så mange fluer i mit liv, siger Pernille, der var inde og bese lejligheden sammen med Monika og viceværten Christian, som gik ud og skaffede hvide dragter og masker for derefter at gå i gang med at smide affald ud i en stor container. Eneste problem var, han manglede en underskrift på, at de havde lov til at smide ødelagte ejendele ud. - Vi ringede til vagthavende på Amager politistation, som lyttede til historien og sendte en vagtlæge. Han erklærede med det samme lejligheden for sundhedsskadelig og sagde, at familien ville blive flyttet, fortæller Pernille og fortsætter: - Viceværten hjalp dem med at få pakket nogle ting, men pludselig var der ikke plads til dem nogen steder alligevel, og så sad de der med deres kufferter. 200 opkald forgæves Pernille og Monika gik så begge to i gang med at ringe til forskellige myndigheder den sociale døgnvagt, hjemmeplejen, pensionsgruppen, lokalcenteret osv. Lige lidt hjalp det: - Vi blev hele tiden sendt videre i systemet. Og en af dem, vi snakkede med, sagde bare: Har de boet sådan i 19 år, kan de nok også bo sådan en weekend. Andre steder ville de se på det i løbet af den kommende uge. Men det kunne simpelthen ikke vente weekenden over. Så vi ringede og ringede. Alt i alt ringede Pernille og Monika op til 12 forskellige myndigheder 200 gange, men de fleste ringede aldrig tilbage, og ingen ville tage familien ind. - Tænk, at når vagtlægen kommer og siger, de ikke kan være i lejligheden, fordi det er sundhedsfarligt at være der, så kommer der alligevel ikke nogen og tager sig af dem. Det er rystende, siger Pernille, som ikke lod stå til: - Vi blev enige om, at hvis ikke vi gjorde noget, så ville de blive siddende derinde. Der var simpelthen ikke nogen, der gad gøre noget ved det. Så vi ringede til BT lørdag aften. Og så skete der pludselig noget søndag blev de hentet i en bil og kørt væk. Sønnen, der bare ønskede sig en kørestol og et tv, smilede på vej ud i bilen. Frygteligt system Moren fik plads på et nærliggende plejehjem, og sønnen blev sendt på herberg, hvor personalet med det samme fik ham indlagt, fordi han var så dårlig. At han ikke fra starten blev tilbudt andet end en plads på et herberg, ryster Pernille: Læs her hvordan det er gået Jens, siden vi skrev om hans sag i novemberudgaven af Hus Forbi. Af Thomas Hye-Knudsen Hus Forbi følger den 47-årige Jens, der siden teenageårene stort set aldrig har arbejdet og ej heller har modtaget offentlig hjælp. I 28 år har han røget hash for at holde ud at være sammen med andre mennesker i længere tid - og for i det hele taget at holde tilværelsen ud. Han har skaffet til huslejen via kriminalitet, fordi han ikke har levet op til Tårnby Kommunes krav for at få kontanthjælp. Efter Hus Forbis engagement i sagen fik Jens kontanthjælp fra 16. oktober til 1. november Kommunen har besluttet, at Jens skal i arbejdsprøvning, og han har i midten af november været til samtale hos et af kommunen hyret konsulent firma, som skal finde en arbejdsgiver. Godt en uge efter samtalen fremsender firmaet et brev til Jens, hvor de beder ham møde hos en arbejdsgiver. Jens modtager aldrig brevet. Han modtager til gengæld et brev fra Tårnby Kommune et par dage efter, hvori han oplyses om, at hans kontanthjælp er stoppet, fordi han ikke har opfyldt forpligtelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet fordi han ikke mødte op hos den omtalte arbejdsgiver. Tror ikke på ham Kommunen har ikke tillid til Jens påstand om, at han ikke har modtaget brevet fra konsulentfirmaet, og ønsker hans forklaring på skrift i form af en partshøring. Efter parthøringen indkaldes Jens til endnu et møde i Tårnby Kommune, hvor både sagsbehandler og kontorchef er til stede. Sagsbehandleren forklarer, at hans kontanthjælp ikke er stoppet, men tilbageholdt Jens forstår ikke forskellen og er udelukkende bekymret for, om han kan regne med at få til huslejen 1. december. Under samtalen kommer det også frem, at Jens til mødet med jobkonsulenten har forklaret, at han er kriminel og at han bliver nødt til at stjæle, hvis kommunen af en eller anden for ham uforståelig årsag stopper udbetalingen af hans kontanthjælp. Jens bliver nu spurgt, om han vil fortsætte med at stjæle. Igen svarer Jens, at det afhænger af, om han får hjælp til at betale husleje. På dette tidspunkt i samtalen har hverken sagsbehandler eller kontorchef givet udtryk for, om de har accepteret indholdet i parthøringen og dermed er indstillet på at give ham penge 1. december. Efter godt en halv times pædagogisk forelæsning accepterer kommunen, at udbetale hjælp 1. december, og at Jens bliver indkaldt til et nyt møde hos jobkonsulenten. 8 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

6 Fastholder velfærdssamfundet nogle mennesker, som godt kunne forsørge sig selv, i rollen som offer og klient? Ja, mener forfatterne til en ny debatbog. Af Helle Jørler Illustration: Karsten Hansen forvelfærd? drevet over, ønsker ligevægt og alt på det jævne. Æren er vigtig, men ikke for enhver pris. Taberen løber væk, hvis der skal kæmpes. Eller, hvis han er pisket til det, finder han på alskens søforklaringer for, at den andens sejr er urimelig, unfair, at han ikke selv magter kampen osv. Men han synes, at det er helt rimeligt at få del i sejren alligevel. Æresbegrebet er smuldret væk. I hvert fald i gængs forstand. Muligvis findes den på et andet plan, hvor det betragtes som ærefuldt at snøre systemet. Hvad har Jens tænkt sig? Et eksempel på, at anerkendelse ikke bør gives, mener Dahl, kan være Jens, som er interviewet i Hus Forbi nr. 54. Her fortæller Jens, at han, 47 år gammel, lever af at stjæle, vil have offentlig hjælp, men ikke vil ophøre med eller gå i behandling for sit daglige hashforbrug. - Han har ikke nogle intentioner om at bidrage til fællesskabet, men vil gerne have fællesskabet til at finansiere sin tjald. I den situation er der to forhold: Jens objektive rettigheder. Dem kan der ikke være et halvt sekunds tvivl om. Men så er der den moralske diskussion, som vi lægger op til: Hvad i alverden har Jens tænkt sig? Hvorfor føler han sig i sin gode ret til at ryge den fede året rundt på statens regning? Måske har Jens stegt sin hjerne - så falder han ind under det, vi siger om at være hjælpeløs. Fred være med det. - Men Jens har tilsyneladende så meget vilje, at han godt kan brokke sig til en journalist og godkende, at hans historie bliver fortalt. Man kan sige, at Jens er en taber-kriger, fordi han slås for sin ret til at være en asocial nasserøv. På sin vis imponerende - men også lidt tyndt, at han bruger sin energi på at posere som svigtet offer. Har man så meget selvindsigt, er man hjemfalden til samme form for moralsk kritik, som det er rimeligt at rette mod enhver anden, der handler umoralsk. Det bliver okay at stille spørgsmålet: Jens, hvorfor skal du ikke kæmpe for at blive et myndigt menneske, der kan tage vare på dig selv? Vi kritiserer dog navnligt behandlersystemet for at være for villigt til at give sådanne typer medløb i stedet for modspil, siger Henrik Dahl. På besøg i herreværelset Bogens udgangsbøn er et ønske om et frit samfund, der som minimum har en borgermoral, men også gerne et festligt stænk af civiliseret krigermoral. Og at hjælperstanden måske skal gribe i egen barm og passe på den politiske korrekthed - dels at turde stille rimelige, egentlig naturligt undrende spørgsmål og krav, og dels at blive udstyret med bedre redskaber og opbakning til at gøre det. Jeg må som kvindelig læser konstatere, at vi befinder os i mandeklubben, ingen tvivl om dét. Og det er ok; jeg får nogle øjenåbnere ved hjælp af den tydeligvis elskede og højtrespekterede, ja nærmest forgudede sport, fodbold. Men visse afsnit virker, som om det ikke en gang har strejfet d herrer, at de befinder sig i herreværelset, hvilket havde været en lille smule klædeligt, men okay - stereotyper er stereotyper. Krigeren, borgeren og taberen er udgivet af Gyldendal En omvendt Herluf Eller historien om den fraskilte mand på bænken, som lånte 200 kroner af en drukkammerat, blev direktør i Amerika og fik for travlt til at kunne leve livet. Af Bent Skougaard-Jørgensen Illustration: Karsten Hansen I den nye debatbog Krigeren, borgeren og taberen vover filosoffen Ole Thyssen og sociologen Henrik Dahl modigt at sætte ord på, at der i slipstrømmen af vores velfærd er opstået et velmenende hjælperkorps af socialarbejdere og andre, som uforvarende fastholder nogle i klientroller livet igennem, stort set. På den ene side. Og på den anden side er der andre, som selv bliver eksperter i at begå sig i systemerne. Formentlig ikke forsætligt fra begyndelsen, men således at tid, energi, intelligens og kræfter og dét kræver det med tiden anvendes på at sno sig, så de kan fastholde den offentlige forsørgelse i stedet for at forsørge sig selv. De vælger det på trods af den sociale stigmatisering og andre ulemper, det måtte medføre. Men det er naturligvis ikke forfatternes ærinde at bebrejde de virkeligt nødlidende. - I et rigt samfund som det danske, bør hjælpeløse mennesker have mulighed for at leve på en måde, der ikke adskiller sig radikalt fra normen i vores samfund, understreger Henrik Dahl. Ikke altid anerkendelse De to forfattere blev ansporet af en undren, da de underviste i begrebet anerkendelse. - Tendensen i noget af den mest prominente litteratur var, at det virkede som om, krav om anerkendelse altid skulle honoreres. Det kan ikke passe, tænkte vi. Børn vil roses for hvad som helst. Studerende vil. Og bestemte typer af anerkendelseshungrende mennesker. Så gav vi os til at undersøge spørgsmålet systematisk: Er det i orden at sige nej til krav om anerkendelse? Resultatet foreligger i bogen: Det kan det så afgjort være i nogle tilfælde. For at anskueliggøre deres tanker har de opdelt befolkningen i krigeren, borgeren og taberen. Der er naturligvis tale om stereotyper. Til brug for at markere tendenser i vores samfundet. Eftersom næppe nogen udelukkende er det ene eller det andet og at alle typerne har et gran af de andre i sig. I øvrigt en anelse spøjst, at alle typerne udelukkende er beskrevet ud fra en mandlig optik. Men ok; stereotyper er stereotyper. Bogen tager illustrativt afsæt i sportens, især fodboldens, verden. Den beskriver krigeren som det temperament, der kæmper for at sejre eller dø. Ærefuldt. Borgeren søger tryghed spiller død, indtil faren er Livet er som bølgerne på havet - opture og nedture. Jeg har selv levet et liv med en ligelig fordeling af bølgetoppe og bølgedale. I begge faser af tilværelsen har jeg haft mange gode venner blandt vejens farende, brogede flok, hjemløse, drukmåse og hvad man nu ellers kan kalde dem eller os, for jeg har selv ind imellem været at finde blandt dem, med en flaske i hånden og uden tag over hovedet. Jeg har endda været på et drankerhjem. Nej, det er ikke noget, jeg underholder min pæne familie med juleaften, men jeg har dog fortalt det til min kone og min datter, som har taget det pænt. Men dette skal absolut ikke handle om mig, men derimod om min gode ven Herluf, der i 1950 erne var hjemløs drukkenbolt og et kendt ansigt i gadebilledet i Horsens. Jeg var journalist på Horsens Folkeblad, og lad mig bare sige det rent ud: I de år var redaktionerne nogle af de værste drukbuler, der fandtes. Havde de ikke været det, er det ikke sikkert, jeg nogensinde var faldet i snak med Herluf, som jeg ofte sad og fik en bajer eller to med på en af byens trappestene eller bænke i byens parker, som var Herlufs foretrukne soveværelse i de år. 200 kroner til Amerikabåden Herluf var som regel laset i tøjet, ubarberet og i det hele taget usoigneret dengang, men han var sjov at være sammen med og havde indblik i mange af livets mysterier. Jeg kunne forstå, han var endt på gaden efter en skilsmisse. Da han aldrig havde andre penge end dem, han kunne tigge sig til, var det som regel mig med min gode løn, der måtte lægge ud til øl og andre af livets fornødenheder til Herluf. Det havde jeg ikke noget imod, da jeg i fulde drag nød hans selskab. Han opsøgte mig aldrig på redaktionen men alligevel kom han en dag, efter at jeg havde kendt ham i nogle år, ind her, kiggede mig dybt i øjnene og sagde: - Ka du ikke lige låne mig 200 kroner (det var mange penge dengang). Nu skal det være slut. Jeg kan fra København få hyre på et skib til Amerika i morgen. Så du får altså ikke pengene igen, før jeg kommer hjem igen. Et eller andet sagde mig, det var rigtigt, og da jeg ikke selv havde pengene, lykkedes det mig at få et forskud, som jeg gav ham og ønskede god rejse. Jeg så ham ikke igen, og jeg havde glemt episoden, indtil jeg en halv snes år senere, da jeg arbejdede på Politiken, sad i Grøften i Tivoli og drak øl sammen med kolleger. Ved et andet bord sad et pæn og velklædt mand, som jeg syntes, jeg kendte, men ikke lige kunne rubricere. Pludselig kom han over til mig og spurgte, om jeg ikke var Bent Skougaard. Det kunne jeg ikke lyve mig fra, og han fortsatte: - Jeg skylder dig 200 kroner, og plus renter kan det vel løbe op i skal vi sige for gammelt venskabs skyld? Da jeg så måbende på ham, sagde han: - Jeg er Herluf - eller det, der er tilbage af ham. For travlt til at leve Jeg nægtede at modtage mere end de 200 kr., han havde lånt. Han fortalte mig, han var afmønstret i Amerika og var gået på valsen sammen med en kammerat, som pludselig arvede pludselig en større skofabrik efter en onkel. Han ansatte Herluf som sælger, og efter en årrække købte Herluf vennen ud og var nu både ejer og direktør for den fortsat voksende fabrik. - De fleste vil nok kalde mit liv for en succeshistorie, men alligevel savner jeg ofte dagene fra dengang i Horsens, for nu har jeg så travlt, at jeg ikke har tid til at leve livet. Jeg har imidlertid et ansvar over for flere tusinde ansatte, og derfor er jeg ikke endt som i Horsens-dagene, selv om jeg er blevet skilt igen. Men historien er reelt den samme som dengang: Jeg er blevet skilt, fordi jeg aldrig er hjemme nu blot af andre årsager. 10 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

7 U NSKET i Danmark I Sandholmlejren sidder flere hundrede afviste asylansøgere, fanget i et håbløst ingenmandsland: De tør ikke tage tilbage til, hvor de er flygtet fra, men må heller ikke blive i Danmark. En af dem er Kurtes Rizi, roma fra Kosovo, som bor sammen sin kone og fire børn i to små værelser i en sort træbarak i lejren. Af Tine Sejbæk Fotos: Lisbeth Johansen 1976: Musikerfamilien Jeg bliver født i en romafamilie i Kosovo som den næstældste af fire børn. Både min far og farfar er musikere som der er en lang tradition for i min familie. Min farfar spiller klarinet, mens min far spiller harmonika - lige som jeg senere kommer til. Amnesti for afviste asylansøgere En gruppe borgere, der kalder sig Amnesti Nu, har startet en underskriftindsamling til fordel for afviste asylansøgere. De ønsker - som en engangsforteelse - at der bliver givet opholdstilladelse til de afviste asylansøgere, der har opholdt sig i Danmark i mere end tre år. Det vil dreje sig om ca. 800 personer, heraf 200 børn. De afviste er blandt andet iranere, irakere og romaer fra Kosovo. De er blevet flyttet rundt mellem danske aylcentre i op til otte år. Deres mistrivsel er veldokumenteret. Ved redaktionens slutning havde Amnesti Nu samlet ca underskrifter. Se mere på eller Regler for de afviste Som afvist asylansøger får man mad tre gange om dagen. Man har ikke adgang til køkken, hvor man kan lave sin egen mad. Man får heller ingen penge at leve for og skal møde op hos politiet to gange om ugen for at blive motiveret til at rejse hjem. De afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem, bor på tre forskellige asylcentre. Sikkert eller ej at vende hjem? Hus Forbi har spurgt Venstres udlændingeordfører Irene Simonsen, om det rimeligt, at romaer fra Kosovo sidder i Sandholmlejren år efter år, når FN siger, at det er usikkert for dem at vende hjem? - Men FN siger da, at det er sikkert nok at vende hjem! De kunne godt rejse hjem, hvis de ville. Dét, UNMIK (lokal FN myndighed i Kosovo, red.) siger, er, at vi har desværre ikke overskud til at modtage dem, der ikke frivilligt vil vende hjem, siger Irene Simonsen og pointerer, at Danmark giver asyl til alle reelle flygtninge. - De er ikke forfulgte. Vi sender ingen hjem, der er forfulgte, siger hun. Men Hus Forbis kilde fortæller, at han har fået billeder af, at familiens huse er brændt? - Ja, men det er jo lang tid siden, de huse er brændt. Desuden vil familien, hvis de frivilligt vender hjem, faktisk få et stort beløb af Danmark til at starte deres nye liv op for. Hvad siger I til tanken om at give de 800 afviste asylansøgere, der har ventet i mange år, amnesti (opholdstilladelse) - som en engangsforteelse? - Jamen, så vil de jo ikke hjem igen! Sverige har givet mange amnesti, og landet drukner i problemer, mener Irene Simonsen. 1986: Chikane Det er aldrig nemt at være roma i Kosovo. Som barn går jeg på en albansk skole, og en dag i regnetimen er der en anden dreng, der lægger sin passer på min stol med den spidse side opad. Jeg sætter mig på den, og der er blod udover det hele. Jeg kommer på sygehuset. Den dag i dag har jeg stadig ondt det sted. Sådan nogle ting sker, bare fordi du er roma. 1992: Kærlighed Jeg møder min kone, da jeg er 16 år. Hun er 18. Jeg spiller til en fest, der bliver holdt udenfor i naturen, hvor folk danser. Da vi finder ud af, at vi elsker hinanden, bliver der lavet en fest. Vi bliver også gift på kommunen. 1993: Børn Jeg er meget glad, da vi får vores første barn - Fetia, som i dag er 13 år. Siden får vi min søn Senjur på 10 år. Og mine døtre Aneta på 7 år og Amela på 4 år. I Kosovo bor min kone og jeg sammen med resten af vores familie; bl.a. min bror, der spiller trommer. 1999: Krig I mange år spiller jeg på restauranter sammen med min familie. Vi er ikke fattige - vi har tre huse og er en del af samfundet i Kosovo. Men i 1999 starter krigen. Vi bliver truet af både serbere og albanere. De serbiske soldater siger til romafolket: Hvis I ikke gør, som vi siger, bliver I dræbt. Som romaer er vi en minoritet - i klemme mellem serbere og albanere. Vi bliver mere og mere bange for at blive slået ihjel. 2001: Til Danmark Vi kommer til Danmark i juni. Jeg ved ikke meget om Danmark. Jeg vil bare have min familie væk fra krigen, og jeg har hørt, at der ikke er krig i Danmark - og at der er demokrati. Vi kommer først til Sandholmlejren, og i starten er vi glade. Men da vi bor i et flygtningecenter i Arden, bliver vi truet af en albaner. Han siger, han vil skære hovedet af mig. Så bliver vi flyttet til et andet center. 2004: Afslaget Det er meget svært at få afslag på asyl. Vi kan jo ikke tage tilbage. Og vi risikerer hele tiden at blive sendt hjem med tvang. Vi ved aldrig, hvad der sker i morgen. FN siger, at det ikke er sikkert for romaer at tage tilbage til kosovo. Men vi må ikke blive i Danmark. Efter afslaget kommer min familie og jeg til Sandholmlejren igen. Vi har i alt boet på otte forskellige asylcentre. I halvandet år bor vi alle seks mennesker i ét rum. Vi har kun nogle madrasser som møbler. Og intet køkken. 2006: Sandholm Årene går. Mine kone har det psykisk meget dårligt. Vi bor nu i to, små rum, og nogle venlige danskere udenfor lejren har foræret os en sofa fra et loppemarked. Som afvist asylansøger får man ingen penge. Engang imellem spiller jeg på gaden for at tjene lidt. Det er ikke rart, og jeg vil gerne have et job som alle andre. Hvis bare vi kunne få opholdstilladelse i Danmark. Så ville jeg gøre alt. ALT. Jeg ville arbejde 24 timer i døgnet for min familie for eksempel gøre rent - bare vi kunne få lov at blive. Det piner mig, at folk tror, at alle romaer er ens. Og at vi stjæler. I de år, jeg har været i Danmark, har jeg aldrig lavet noget kriminelt. Børnene går i centerskolen, og her møder de ingen danske børn - kun børn fra lejren. Jeg vil gerne have, at alle mine børn bliver dygtige og får gode, danske venner. Og at min søn kommer på universitetet. Oktober 2006: Husene er brændt En dansk kvinde, vi kender, har været i Kosovo og har besøgt min families huse. De er alle blevet brændt ned. Hun har taget billeder af husene - billederne beviser jo, at det er farligt for os at være i Kosovo. Det er nu to år siden, vi har prøvet at lave vores egen mad. Vi får mad fra cafeteriet her i lejren. Her er ikke mange afviste asylansøgere blandt romaerne tilbage, for de fleste er sendt hjem med tvang. Der er kun få børn tilbage at lege med. To gange om ugen skal jeg som afvist asylansøger møde op hos politiet. Det har jeg gjort i flere år, og hver gang siger de, at vi skal rejse hjem. November 2006: Har sendt en roma hjem Jeg sover ikke om natten. Og har hovedpine altid. Jeg kan ikke give noget til min familie. Jeg kan ikke arbejde. Jeg kan ikke købe en cola til mine børn. Eller en pizza. Min familie og jeg har en dansk ven, der hedder Gurli. Jeg har mødt hende inde i Allerød, og hun cykler herud og besøger os. Og prøver at skrive til ministerierne for at hjælpe os. Måske er vores eneste håb underskriftsindsamlingen om amnesti for afviste asylansøgere. For få dage siden er der sendt en roma hjem, der ligesom os kom fra Kosovo. Derfor er vi meget nervøse. Hvis vi bliver sendt tilbage, er jeg bange for, at min familie bliver dræbt - risikoen er 100 procent. Når Hus Forbi udkommer til januar, er vi måske ikke i landet mere. Måske har politiet hentet os og sendt os tilbage. Kurtes frygter, at han bliver tvunget tilbage til Kosovo med sin familie, som det er sket for andre romaer i Sandholmlejren. Risiko for sindssyge Hus Forbi har kontaktet Dansk Flygtningehjælp. De fortæller, at UNHCR, FNs flygtningeorganisation, ikke anbefaler, at man sender romaer tilbage til Kosovo - af sikkerhedsgrunde. Men UNMIK, den lokale FN-myndighed, siger, at det er i orden for romaer at vende hjem til Kosovo, hvis de gør det af egen fri vilje. UNMIK tager nu også imod romaer, der begår kriminalitet i det land, de har søgt asyl i. Formanden for den danske romaforening Romano, Eric Støttrup, siger ligeledes, at det ikke er korrekt, at FN anser det for sikkert at vende tilbage. - UNMIKs officielle udmelding fra så sent som juni 2006 fortæller jo, at de - af sikkerhedsårsager - ikke vil acceptere, at romaer bliver sendt hjem med tvang. Netop fordi UNHCR vurderer, at det er for usikkert for romaerne. UNMIK siger, at det er okay for de romaer, der frivilligt ønsker at vende tilbage. Lige som det også er op til dig, om du synes, det er okay at tage til Bagdad. Hvis du har børn, har du måske ikke lyst til at gøre det, siger han og fortsætter: - Romaerne i Sandholmlejren er i den situation, at de enten kan blive i lejren - med stor risiko for at blive sindssyge. Eller de kan tage hjem - med stor risiko for at blive slået ihjel. Og så er det trods alt mindre risikabelt at blive sindssyg. For når du er død, er du død. 12 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

8 ud og tjene lidt penge. På nogle fabrikker og vaskerier. Der havde ikke været noget at rutte med i hjemmet, så hun blev glad for at tjene sine egne penge, og forbruget steg. Men hun havde da forestillet sig noget med en HF-eksamen og noget fotograf-journalistagtigt. Senere. Men så var der kæresten, som som flyttede til Sjælland. Og så ville de flytte sammen. Og der skulle bruges nogle penge. Så derved blev det med hensyn til almindelig uddannelse. - Til gengæld har jeg fået masser af god uddannelse via fagbevægelsen gennem hele mit arbejdsliv, siger hun. Hun blandt andre - blev opfordret til at stille op på en daværende arbejdsplads til hvervet som tillidsrepræsentant. Jane havde lyst og var smigret, selv om hun godt nok også følte sig ung til posten. Men hun voksede med opgaven og blev hurtigt opslugt af det. - At være vidne til at nogle kvinder har det dårligt arbejdsmæssigt og ikke selv orker at kæmpe for deres rettigheder - som slet ikke burde kræve kamp, men tilfalde dem automatisk - dét tænder indignationen i mig! Det er vel benzinen i alt fagligt og politisk arbejde. Hvor i kroppen det føles? Hm lige omkring hjertet, smiler Jane og antyder med hånden. - Men jeg har også måttet bide engagementet i mig, når en uretfærdigt behandlet medarbejder af og til siger, at hun ikke magter at gå hele vejen med en sag; at kæmpe. På trods af, at jeg synes, der var muligheder, så har jeg måttet stoppe. Det har været lidt svært ikke at opleve som nederlag. Det er sandelig meget lærerigt - men en stor udfordring. Blæksprutte I 1978 opfandt det daværende Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) distriktssekretærer, som skulle servicere lokalafdelingerne. Jane blev opfordret til at søge, 23 år gammel. - Jooe. Jeg var skam til samtale med selveste Ruth Løjbert (daværende KAD-formand, red.). Hun syntes jo nok, jeg var lidt grøn Omvendt var jeg et ubeskrevet blad, så der fandtes ikke noget dårligt på mig, griner hun. Så Jane fik jobbet for Sydsjælland og Bornholm, efter at Lilian Knudsen (formand for KAD fra 1985) havde set hende an på et Voksenpædagogisk Grundkursus. Ene kvinde servicerede hun seks lokalafdelinger og måtte tage sig af alting. Hun arbejdede i princippet hjemmefra, hvilket passede hende udmærket. Det var mesterlære i fagligt arbejde. En blandet landhandel, hvor hun fik indgående kendskab til behovet på gulvet. Jane blækspruttede med at undervise, lave ungdomskurser for LO, holdt møder, igangsatte aktiviteter - stort set alt Nogen må sgu gøre noget! kolleger og sekretærhjælp. Næste trin blev en 22-stemmers sejr ved et kampvalg til næstformandsposten i KAD i Herefter blev uddannelsespolitikken lagt over til andre, og Jane har siden beskæftiget sig mere med overordnede ting som socialpolitik, ligestilling, børnefamiliers vilkår og forbundets organisation. Lyset er belønningen Jane Korczak er glad for at være udpeget til fagbevægelsens repræsentant i Rådet for Socialt Udsatte og glæder sig til at gøre en indsats. Hun lagde især mærke til Rådet i medierne, da det påpegede fattigdomsproblematikken. Som hun synes er helt relevant. - Den nuværende regering laver velfærd for de velhavende. Fordelingen af goder er dybt uretfærdig; der er virkelig nogle, som får en meget lille del af den i øvrigt voksende kage. Mit øje for uretfærdighed er yderligere blevet skærpet af mit engagement i Mødrehjælpen. Der er altså mennesker, som behøver en kærlig hånd, ellers falder de fandme-fløjte-mig ud af maskerne i det her samfund! fnyser hun. Afdæmpet, men indædt. - Til gengæld, siger Jane efter en vejrtrækning - er det det hele værd, når vi for eksempel investerer en lille smule respekt og tid i en kvinde, hvis selvværd er minus 10. Måske bare et tre dages kursus, hvor hun indser, at der findes en anden farbar vej, end dén, hun er på og hendes øjne pludselig lyser op af Måske-er-jeg- ikke-en-gang-dum! - indsigten Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte er udpeget af socialministeren og har til opgave at være talerør for hjemløse, narkomaner, prostituerede, sindslidende, alkoholikere og andre socialt udsatte. Mød Rådets medlemmer her i Hus Forbi: >> Preben Brandt (nr ) >> Naja Kleist Stork (nr ) >> Karl Bach Jensen (nr ) >> Steen Viggo Jensen (nr ) >> Nina Brünés (nr ) >> Sadia Syed (nr ) >> Cliff Kaltoft >> Marie Louise Knuppert >> Joan Fisker Hougaard >> Bjarne Lenau Henriksen >> Jannie Petersen >> Jens Erik Rasmussen fusionsaftale; derfor har de to næstformænd. - Hvor jeg er om fem år? Det ved jeg ikke, undrer hun. - Men jeg regner da med at ende min karriere her i Kampmannsgade 4. Hvilken etage vil så vise sig, smiler hun. Det er sundt at stikke snuden uden for fagbevægelsen, og jeg vil især have fokus på de ufaglærte kvinder, enlige mødre, ligestilling, langtidssyge og ledige i Rådet, siger Jane Korczak. - At gøre det menneskeligt mulige, man formår, mod uretmæssig behandling af medmennesker er min benzin, når jeg bliver indigneret, siger Jane Korczak, næstformand i fagforbundet 3F og nyudpeget medlem af Rådet for Socialt Udsatte. - synes at være Jane Korczaks valgsprog. Dét har hun så gjort, siden hun var 21 år og nyvalgt tillidsrepræsentant. Nu er hun næstformand i 3F og nyudpeget medlem i Rådet for Socialt Udsatte. Af Helle Jørler Fotos: Lars Rievers Det er ikke rimeligt. At interviewe det nye medlem af Rådet for Socialt Udsatte uden hun har nået at deltage i et rådsmøde endnu. Ikke desto mindre har hun indvilget. Og virker bestemt heller ikke som om, at der almindeligvis er ret meget, der kan vælte hende omkuld. For en drivkraft har man, når man som ufaglært fabriksarbejderske er nået til 5. sal som næstformand i fagforbundet 3F. Og dén drivkraft er værd at høre om debut i Rådet eller ej. Janes Korczaks kontor i 3F s hus i Kampmannsgade er kolossalt, smagfuldt indrettet og med en forrygende udsigt over søerne i København. Inklusive skumringsmørk, lyserødtottet novembersolnedgang - Hvad? Næh, det har jeg såmænd ikke rigtig bemærket, siger hun om sin udsigt; venligt, dæmpet, imødekommende Det er ikke ydre form og æstetik, der giver point her. Jane Koczak udstråler en solid troværdighed, ærlighed. Ligefrem og uimponeret og med en pæn portion alvor. Som dog ind imellem splintres af et gavtyvesmil, der lader en purung Jane skimte. Hende, der var 21 år og nyvalgt tillidsrepræsentant på Falster. Indignationen sidder omkring hjertet Jo, jo, efternavnet er fra roe-polakkernes tid. Hendes bedsteforældre kunne ikke vende hjem til Polen på grund af første verdenskrig. Så blev de falstringer. Efter 10. klasse skulle Jane lige - Da jeg på et tidspunkt desuden var i stand til at bilægge nogle stridigheder og mægle mellem ledelse og arbejdere, fik jeg virkelig blod på tanden. Især følelsen af, at man kan handle, at der findes en vej, giver hende kraft. At få øje på, at der er ting, man kan gøre for at skabe forandring, er livgivende; også i det enkelte menneskes liv, betoner hun flere gange. forefaldende fagligt arbejde, der ikke havde med overenskomster at gøre. I 1985 blev hun valgt til politisk eneansvarlig for KAD s uddannelse af tillidsrepræsentanter og rykkede ind i forbundshuset i København. Det var noget helt andet. Her fik hun 3F = Fagligt Fælles Forbund, sammenslutning af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og Specialarbejderforbundet (SID) i I 2006 kom RestaurationsBranchens Forbund, (RBF) til. 3F-formand er Poul Erik Skov Christensen. -jørl Jo. Det passer Jane godt, at et stort og magtfuldt forbund i visse situationer kan spille med musklerne og opnå lovændringer. Eller debat i det mindste. Jane Korzcak stiller op til den ene af de to næstformandsposter i 3F igen i De tidligere herreog dameforbund er pænt enedes om fair repræsentation i deres 14 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

9 Skriv om hjemløshed... Er du tidligere eller nuværende psykiatribruger? Forbipasserende Illustration: Linda Weiss MELD DIG IND I LAP! Vi kæmper for din sag. af Maja Lucas Han køber en guldøl, en Gammel Dansk og en Bacardi Breezer. Han tager sjussen i venstre hånd og de to flasker i højre og bærer dem ned til sit bord. Jeg sidder ved bordet overfor. Der står en kop kaffe og et klistret stykke wienerbrød foran mig. Min rygsæk ligger på gulvet med skulderstropperne opad. Min pladsbillet ligger ved siden af kaffekoppen. Hans lange, grønne tweedfrakke lægger sig i folder på gulvet, da han sætter sig. Hans ansigt er arret, han har to dybe rynker hen over panden, og hans næse er svampet. Han er nybarberet og har et par små sår på venstre side af halsen. Han har en hvid skjorte på, den fremhæver hans rødlige ansigtskulør. Han rejser sig igen og går hen til kioskafdelingen. Han tager Politiken ned fra standeren og lægger et par mønter på disken. Han går tilbage til bordet og sætter sig ned igen. Han lægger anden sektion i skødet og den første på bordet foran sig. Den gamle ekspedient spørger ham, om han har fået set noget fodbold. Det har han, han kan bedst lide AGF. Ekspedienten spørger ham, om det så er ham, der laver optøjer på stadion. Han griner og siger, at han tilhører White Pride. Han kigger mig direkte i øjnene. Jeg slår øjnene ned. Det føles, som om ekspedienten også kigger på mig. Han tager en mobiltelefon frem fra sin inderlomme. Den er blå med store, gule knapper. Han taster et nummer og holder den op til øret. Han drikker halvdelen af Bacardien i én slurk. Han sænker hånden med telefonen og taster et andet nummer. Han holder den op til øret igen og drikker den anden halvdel af Bacardien. Han sænker telefonen igen og kigger på mig. Jeg slår blikket ned. Hvad glor du på, siger han. Ikke på noget, siger jeg. Har du aldrig set en alkoholiker før, siger han. Jo, siger jeg. Jeg kigger ned i bordpladen. Ud af øjenkrogen kan jeg se, at han tager en slurk af sin øl. Du kommer fra København, ikke, siger han. Jo, siger jeg og kigger op igen. Hans øjne er helt grønne; de har næsten samme farve som hans frakke. Der burde du da have set nogle drankere, siger han. Ja, siger jeg. Han bliver ved med at kigge på mig, mens han langsomt drikker af øllen. Så sætter han flasken på bordet igen. Skal du med toget her nu, siger han. Ja, siger jeg. Så hils djævleøen fra mig, siger han og flækker i et smil. Jeg kan pludselig se, at han mangler to kindtænder i undermunden. Han tager fat om flasken igen, vender bunden i vejret på den og drikker resten af væsken i store slurke. Jeg rejser mig op og tager min jakke på. Jeg løfter min rygsæk op fra gulvet og får den op på ryggen. Han fanger mit blik igen og løfter glasset med Gammel Dansk. Skål, siger han og lægger nakken tilbage. Han lader roligt hovedet vippe på plads. Han kigger mig i øjnene. Det er noget forbandet pis, det her, siger han. Forstår du det? Ja, siger jeg. Skrid nu med dig, siger han. Du hører ikke til her. Nej, siger jeg. Ring , eller gå ind på og meld dig ind» Maja Lucas (f. 1978) Elev på Forfatterskolen og cand. mag. i Litteraturvidenskab. Har publiceret i forskellige tidsskrifter som Hvedekorn, Apparatur og ØK. Skriv om hjemløshed Skriv en tekst ud fra temaet hjemløshed. Sådan lød vores opfordring til 12 unge, ukendte forfattere. Mød dem her i avisen. De skriver i Hus Forbi: Kristina Nya Glaffey Jesper Brygger Vagn Remme Stinne Storm Folvig Chresten Forsom Julie Sten-Knudsen Lars Bo Nørgaard Ea Jeppesen Karl-Emil Heiberg Maja Lucas Martin Snoer Raaschou Peder Frederik Jensen 16 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

10 På Risten - parallelle monologer om hjemløshed Til Giv din hånd arrangementet om hjemløshed, der løb af stablen i september 2006 på Østerbro Stadion i København, producerede Rødfilm en række interviews med hjemløse, politikere og hjælpeorganisationer til storskærmen på stadion. De mange samtaler er nu klippet sammen til kortfilmen På Risten parallelle monologer om hjemløshed. Filmen havde verdenspremiere i krypten under Blågårds Kirken i København i december. Bag filmen står Helle von Cedvig og Ole Neumann. taj Den ensomme mand På bænken han sidder hans øjne er små Betænkeligt grå Han venter et smil Fra en venlig sjæl Men de fleste i kvarteret Vil hellere se hans hæl De glemmer at livet For dem var let Den ensomme mand Var sjældent mæt Der var mangel på kærlighed I barndommens hjem Et solstrejf på vejen Er kun et held Hans barndom var hård Når han tænker tilbage Så gid du vil smile og ikke klage Men glæd manden på bænken Og nyd du kan glæde Den ensomme mand Else H. Hansen, Svogerslev Hvad drømmer du om? Kan psykisk syge være med på det almindelige arbejdsmarked? Hvordan man kan skabe bedre muligheder og færre hindringer for at varetage et almindeligt arbejde, selv om man er psykisk syg? Det vil et nyt projekt afklare. Det er skudt i gang i december 2006 og bliver blandt andet baseret på spørgeskemaer fra de psykisk syge selv. Projektet forestås af Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP). Se mere på -jørl Hjemløse må gerne låne bøger Hus Forbi indstillet til Cavlingprisen Illustration: Karsten Hansen Frederiksberg Kommune må ikke forhindre borgere uden fast bopæl i at låne bøger på biblioteket. Det understreger kulturministeren, efter kommunalbestyrelsen på Frederiksberg tidligere på året besluttede at nægte borgere uden fast bopæl at udlåne materiale fra biblioteket. Det var Enhedslistens to medlemmer af kommunalbestyrelsen, der med hjælp fra partiets folketingsgruppe bragte sagen for kulturminister Brian Mikkelsen (K). Nu glæder de sig over afgørelsen. - Vi forventer selvfølgelig, at bibliotekerne og resten af kommunalbestyrelsen tager ministerens svar til efterretning og får ændret bibliotekets reglement, så det igen er i overensstemmelse med loven, siger Mette Bang Larsen (Ø) til Frederiksberg Bladet. Formanden for Frederiksbergs kultur- og biblioteksudvalg Grethe Rostbøll (K) siger til avisen, at den omstridte regel nu sættes i bero, og at kommunalbestyrelsen vil drøfte sagen igen. Ifølge kulturministeren kan kommuner, hvis de ønsker sikkerhed for deres udlån, kræve depositum af hjemløse, der gerne vil låne på biblioteket. Journalist Jette Møller Nielsen har indstillet Hus Forbi til Cavlingprisen Hendes begrundelse lyder: Bladet har i nu ti år formået at beskrive hjemløses vilkår på en sådan måde, at andre befolkningsgrupper i stigende grad er blevet gjort opmærksom på denne udsatte samfundsgruppes særlige problemer og ressourcer. at den har skabt et forum og samlingspunkt for de hjemløse. at mange hjemløse har oplevet at få ny værdighed og selvrespekt, dels fordi de har kunnet udtrykke sig i bladet, dels fordi de sælger bladet rundt om i det offentlige rum. Dertil kommer, at bladet bliver til i et samarbejde mellem nuværende og tidligere hjemløse og professionelle journalister og fotografer altså et fremragende eksempel på borgerjournalistik. Kort sagt: Jeg mener, at Hus Forbi bør belønnes med Cavlingprisen for sin enestående blanding af journalistisk og socialpolitisk indsats. Cavlingkomitéen valgte dog ikke at nominere Hus Forbi til prisen, som uddeles 3. januar. taj br Ud af dobbeltdiagnosens helvede Det var som sædvanligt med stor interesse jeg gik i gang med at læse de hjemløses glimrende avis Hus Forbi. Denne gang dog med større nysgerrighed end vanligt, da en af overskrifterne straks fangede mig: Psykisk syge misbrugere. Og det fordi jeg selv har selv været dobbelt diagnosticeret i små seks år. Psykisk diagnose og misbrug i mit tilfælde var det alkoholen, som førte mig ind i psykiatrien med efterfølgende mange og lange indlæggelser, diagnoser og meget medicin. Jeg led af angst, depression, tvangstanker og skizofreni. Efter år ind og ud af indlæggelser og megen druk blev min redning, at jeg kom i Minnesota-behandling på Udbyhus på Fyn. Jeg blev trappet ud af psykofarmaka og fik samtidig redskaber til at klare mig mit liv uden medicin og alkohol. I dag har jeg været uden medicin, alkohol og alle mine mentale forstyrrelser i lidt over 20 måneder og har et helt fantastisk liv. Det kan ikke beskrives med ord, hvilken forskel det har gjort for mig. Så er det, jeg læser artiklen i Hus Forbi og tænker på alle de, som stadig har det på samme måde, som jeg selv har haft det - ved hvilket helvede de er i. Ved hvorfor de vælger stofferne, fordi flugt væk er den eneste mulighed. I artiklen i Hus Forbi bliver nævnt, at der måske er med dobbeltdiagnose i Danmark. Personligt tror jeg, at tallet er langt højere, hvis man tager alle, som har et misbrug og får medicin på grund af angst, depression eller andet. En læge fra Risskov Psykiatriske Hospital siger, at vi er på vej til at acceptere, at vi bliver nødt til at forholde os til patienter med dobbeltdiagnose! Formanden for Amtsrådsforeningens social- og psykiatriudvalg udtaler, at det med den nye struktur fra 1. januar ikke bliver bedre. Tværtimod, mener han. De nye regioner står for de psykiatriske hospitaler, mens de nye kommuner skal tage sig af misbrugsdelen. Han tror derfor, at en samlet plan for den psykisk syge misbrugere bliver vanskeligere. Men da jeg var af en de måske 1500 for to år siden og nu til fulde er sluppet af med begge diagnoser, er jeg sikker på, at jeg ikke er den eneste, miraklet kan ske for. Da jeg kom i behandling, tog man for første gang i seks år fat i mit misbrug alkoholen, og mine behandlere forklarede mig, hvordan mit misbrug hang sammen med mine psykiatriske diagnoser, og at jeg kunne slippe af med dem ved at slippe min medicin. Så ved at vende den om og behandle mit alkoholmisbrug, slap jeg af med mine andre diagnoser. Jeg ved godt, at det ikke kan lade sig gøre for alle, men for flere end jeg selv. For hvert enkelt, der har det som jeg havde det og kan få det, som jeg har det i dag, ja så er det altså et helt nyt liv, vedkommende vil få. Det synes jeg, at mange flere fortjener. Nu er der indgået forlig om satspuljemidlerne, hvor blandt andet denne målgruppe er prioriteret. Mit håb og ønske for disse mennesker er, at politikerne og de ansvarlige i sundhedssektoren tør bruge bare en lille sum af disse penge til at sende psykisk syge misbrugere i Minnesota-behandling. Tak til Hus Forbi, fordi I forstår at sætte fokus på de svage grupper her i samfundet,. Må jeres kamp ikke være forgæves. (forkortet af red.) Bo Lajos Valmuevej Fredericia Annonce: Cubansk Forening være: Stop blokaden af Cuba Løslad de 5 fængslede cubanere omgående. Dansk Cubansk Forening Ønsker venner af Cuba et godt nyt år, hvor kravet til USA skal Ønsker venner af Cuba et godt nytår, hvor kravet til USA skal være: Stop blokaden af Cuba. Løslad de 5 fængslede cubanere omgående. Jule-cd en I forbindelse med omtalen af Michael Vesterskovs jule-cd på bagsiden af sidste nummer af Hus Forbi skrev vi, at trykningen af cd er var sponsoreret af GM Data. Firmaets rigtige navn er GH Data. Vi beklager fejlen. Natteravnene får driftstilskud For første gang i Natteravnenes snart ni-årige historie får de nu driftstilskud fra Tips & Lottomidlerne. Sekretariatschef Erik Thorsted er både glad og stolt over, at Natteravnene nu er kommet med i det fine selskab af bæredygtige landsdækkende organisationer. - Vores mål er fortsat at være så uafhængig af offentlige midler som muligt. Men det kræver altid store investeringer at udbygge sin indsats, og det er ikke altid muligt at finde private samarbejdspartnere i takt med den udvikling. Derfor er disse penge meget velkomne, siger Erik Thorsted i en pressemeddelelse. Natteravnene har til formål at skabe lokal tryghed og hjælpe især børn og unge til øget livsglæde. Natteravnene er organiseret lokalt i foreløbig 189 foreninger i Danmark, Grønland og på Færøerne. Med deres karakteristiske gule jakker går de i hold på helst tre i områder og på tidspunkter, hvor de kan tiltrække udsatte børn og unge og få en snak og ad den vej stimulere til forebyggende ansvarlighed. Natteravnene er i øjeblikket i gang med et større projekt for at få flere nydanskere med i frivilligt socialt arbejde, især i storbyerne. Læs mere på Gamle hjemløse mangler tilbud Gamle hjemløse befinder sig nederst i hierarkiet på herberger og varmestuer, de bliver kanøflet af de unge, og mange af dem er nedslidte og fysisk svage. Det viser en undersøgelse foretaget af seniorforsker George Leeson for Kirkens Korshær. Undersøgelsen bygger på 32 interviews med hjemløse i alderen år. De ældre udgør halvdelen af de registrerede hjemløse herhjemme, og alt tyder på, at denne andel vil vokse, fordi nutidens hjemløse overlever længere, end de gjorde tidligere. Alligevel svarer en 40-årig hjemløs helbred til helbredet hos en 60-årig, der har levet et normalt liv. George W. Leeson påpeger, at der mangler alternative tilbud til de hjemløse i stedet for de traditionelle plejehjem eller beskyttede boliger, så de ældre hjemløse kan få en værdig alderdom og afslutning på deres liv. br Om at gå i København - er et lille hæfte, man kan tage med i byen, når man skal ud at gå i hovedstaden. Det fortæller om livet på gaden, om litterære figurer og steder i byen, og en af udgiverne skriver selv:»alle københavnere har deres egen bydel, de elsker, og vi har vores egne historier i byen. Hjørnet, hvor vi stod og ventede, hjørnet, hvor vi måske blev brændt af, hjørnet, hvor vi kyssede nogen for første gang eller gaden, hvor vores barndoms biograf lå.«om at gå i København er udgivet af firmaet Peter og Ping, som arrangerer litterære ture i København. Hæftet koster 35 kr. og kan bestilles på taj Foto: : Natteravnene 18 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

11 Gæld er et socialt problem En ny lov gør det muligt for socialt udsatte at få eftergivet deres gæld til det offentlige. Men trods de gode intentioner er der sandsynligvis ikke ret mange, som får glæde af den. af Sofie Bay-Petersen Har du stor gæld til det offentlige, og er den en hæmsko for at komme videre med dit liv, er der nu lys forude: En ny lov, som gør det muligt for socialt udsatte at få eftergivet gæld til det offentlige, træder i kraft i begyndelsen af Men trods de mange gode intentioner, er der også problematiske aspekter i loven. Kort fortalt går den ud på, at har man været på kontanthjælp i fire år eller mere, kan man få eftergivet sin gæld til det offentlige, hvis man kommer i beskæftigelse. Noget for noget I de hjemløses landsorganisation SAND har vi beskæftiget os en del med gældsproblematikken. Og selvom vi synes det er overmåde positivt, at man er begyndt at fokusere på problematikken fra politisk hold, er vi også overbeviste om, at ingen - eller i hvert tilfælde kun meget få - socialt udsatte vil få gavn af forslaget. Vi ser overordnet tre forhindringer for, at lovforslaget for alvor vil kunne gøre en forskel: Loven fordrer en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For at blive en del af ordningen må man ikke være på kontanthjælp med direkte henvisning til regeringens noget for noget tankegang. Problemet er bare, at målgruppen for loven har så sammensatte problemer, at det burde være muligt at få gælden eftergivet også på kontanthjælp. For de socialt svageste er arbejdsløshed kun er en lille del af deres komplekse problemer. En eftergivelse af gæld ville kunne give ro på mange andre fronter og give folk mulighed for at få deres liv på skinner igen - få en bolig, få styr på et evt. misbrug, genetablere kontakt til børn eller øvrige familie osv. Fire år på kontanthjælp I lovforslaget hedder det, at for at komme i betragtning, skal man have været på kontanthjælp i mindst fire år. I SAND sætter vi spørgsmålstegn ved, at grænsen ligger netop dér. Hvis man har været på kontanthjælp i fire år eller mere, kan det være meget svært at genfinde sine tidligere kompetencer, ligesom der givetvis er en eller flere grunde til, at man ikke har været i stand til at varetage et job i den periode. For mange i målgruppen er det slet ikke realistisk at komme i arbejde. En rapport fra Socialforskningsinstituttet, der blandt andet ligger til grund for loven, påviser, at 73 procent af de svageste kontanthjælpsmodtagere hverken kan få pension eller fleksjob, fordi de har så massive problemer, at de ikke er i stand til at arbejde. Denne store gruppe vil altså ikke kunne profitere af loven, som den ser ud nu. Vi mener, at grænsen i stedet burde sættes ved to år på kontanthjælp. Den private gæld Privat gæld er ikke omfattet af loven. Det er også problematisk, da der er fare for, at de private kreditorer vil øge deres krav om tilbagebetaling, hvis de får nys om, at skyldnerens offentlige gæld er blevet eftergivet ud fra devisen om, at så er der jo mere at komme efter for dem. Desuden ryger incitamentet til at gå i arbejde som jo er en central del af gældssaneringslovens grundlag hvis en ny gruppe inkassatorer står og banker på i det øjeblik, den første løn bliver udbetalt. Sofie Bay-Petersen er informationsmedarbejder i SAND. Fakta om gældssaneringsordningen Kontanthjælpsmodtager uafbrudt i fire år eller mere. Skal være i beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse eller revalidering. Kommer man på kontanthjælp igen, ophører eftergivelsen i den periode, man er på kontanthjælp. Eftergivelse af gælden sker over fem år med eftergivelse af 1/60 af gælden hver måned i 60 måneder. Der må ikke stiftes yderligere gæld undervejs. Der er afsat 25 mio. kroner årligt i en periode på fire år til ordningen, der forventes at træde i kraft først i Når det offentlige inddriver gæld Skylder du det offentlige penge, for eksempel i skat, børnepenge eller bøder, kan du opleve, at der trækkes i din løn, kontanthjælp eller pension. Men inddrivelsesloven er ændret i 2005, så man nu som udgangspunkt kun kan afkræves at betale af på sin offentlige gæld, når man har en nettoindkomst på mindst kroner om året. Man skal med andre ord have råd til at betale af på sin gæld. Det har kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister normalt ikke i forhold til de nye regler. Derfor kan man ikke længere blive trukket i kontanthjælpen som afbetaling på offentlig gæld. Man skal mindst have kroner (netto) tilbage, når huslejen er betalt, før det offentlige kan foretage lønindholdelse. Sofie 20 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar Den almindelige mening er sjældent den mest interessante. den levende avis

12 Vorherres Køkkenhave Af Steen Viggo Jensen Foto: Biofoto Vinderne af x-ord i nr. 55 Vinder af bog-gavekort Jacob Guldin Oluf Bagersgade Odense Vindere af cd en Hjemløs Marianne Taagehøj Schleppegrellsgade 11, Århus C Elly Andersen Diskovej Aalborg SØ Elsebeth Grube Andersen Østervej Dianalund Malene Jørgensen Rugvænget 63, 1. Tv 2750 Ballerup Kirsten Bøggild Birkedals Alle Odense SV Leena Kjær Peblinge Dossering 6, 3. Th 2200 Kbh N Anne-Lise Pedersen Arent Hansensvej 27, Smidstrup 3260 Gilleleje Helena Lykstoft Kaas Alle Hellerup Graa Jakobsen Ved Skoven Skørping Hanne Fyenbo Skrågade 2 v. Hassing 9310 Vodskov # Klip ud og send ind Send løsningen på X-ORD senest 14. januar Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et boggavekort til en værdi af 500 kr. og 10 cd er Hjemløs. Løsninger sendes til: Hus Forbi Tornebuskegade København K Mærk kuverten X-ORD/56 X-ord af Anne Jensen Navn: Adresse: Postnr.: By: Blæretang. Det hverken regner eller blæser, så selv om det er gråvejr bliver det helt sikkert en dejlig tur ud til kysten, hvor jeg skal høste blæretang og blåmuslinger og se, hvad køkkenhaven ellers har at byde på. Det bliver nu ikke, hvad JEG skal høste, men hvad VI skal høste, for dér hvor bækken og stendiget mødes, findes en af mine gamle rastepladser, hvor man kan nyde et hvil til lyden af bækkens klukken. Et herligt sted omkranset af pilekrat, og hist og her står der brune, visne og vindtørre skærmplanter fra sidste år. Og her sidder også Vorherre og vasker tæer. Jo, han har taget den bedste siddesten, men det er i orden, han er jo den ældste. Og mens jeg skænker et par krus af den medbragte kaffe og pakker ostemadderne ud, siger jeg: - Du, Vorherre, det er ikke lige - frem sibirisk vinter, der præger denne del af din køkkenhave. - Næ, såmænd, men det er menneskene, der har lavet rod i mine temperaturer. Men det er lidt spændende at se, at nogle frøer endnu ikke har gravet sig ned. Og du kan stadig plukke lidt hindbær i det krat, hvor du høstede i august. Høster blæretang i vandet Det er i sandhed en anderledes vinter. Fugtig og klam, men på ingen måde kedelig. Det er det dejlige ved køkkenhaven. Den er dynamisk og har været det tusinder af år. Vorherre traver af med en plante i den ene hånd den fortæller han mig nok om senere. Vi er kommet forbi hindbærkrattet, og ganske rigtigt, som Vorherre sagde, var der stadig enkelte bær tilbage altså har her ikke været frost endnu. Målet er nået kysten, hvor lyden af dønningens puls er balsam for sjælen, og gråvejret er slet ikke så gråt. Det er lavvande, så det er let at høste blæretang og muslinger mellem stenene. Blæretangens luftfyldte blærer er med til at holde planten oppe i vandet - og til at glæde børn, når de presser dem sammen, så de sprænges med et lille knald. Tang mod fedme For ikke så mange år siden brugte man blæretang som gødning på markerne og som isolering (vi har stadig en lille industri i Danmark), men allerede i 1400-tallet brugte man den som lægeplante mod fedme. Planten indeholder store mængder jod, der påvirker skjoldbugskirtlen, så stofskiftet sættes op, men et rigtig godt tip til den overvægtige er dog at soltørre blæretangen og spise en håndfuld af det inden et egentlig måltid. For det svulmer op i mavesækken til cirka tre gange sit rumfang, og dermed bliver maven narret til at tro, den er fyldt op, og man får en dejlig mæthedsfornemmelse uden kalorier. Mit lager af soltørret blæretang er opbrugt, så nu indgår de friske blåmuslinger og blæretangen som ingredienser i min: BLÆRETANGSSUPPE (til 2 pers.) 2 håndfulde soltørret blæretang eller 5 6 håndfulde friskt 3 håndfulde blåmuslinger 1 kg fisk uanset art Det hvide af 2 porrer 5 6 gulerødder 5 6 vilde pastinakrødder eller en dyrket fra supermarkedet Et drys løvstikke Hvidvin, salt og peber Hæld tangen i gryden med 1 1/2 liter vand. Bringes i kog og koger i min., og tangen sis fra. Kog blåmuslingerne, indtil de åbner sig, tag dem op med en hulske, fjern og rens kødet og kom det i tangsuppen. Fisken og de finsnittede porrer, gulerødder og pastinakrødder koges sammen med et drys løvstikke. Når grøntsagerne er næsten møre, tages de med hulske og hældes i tangsuppen. Alle ben fjernes fra fisken, som plukkes i små stykker og kommes i tangsuppen, som koger under svag varme i cirka 5 min, mens der under omrøring tilsættes en 1/2 1 liter af fiskefonden. Tangsuppen smages til med salt peber og hvidvin. Den kan jævnes, men det er ikke nødvendigt. Prøv for øvrigt at smage på den rene siede tangsuppe, den er lidt sødlig og behagelig i smagen og ret fyldig, som hvis man havde brugt husblas. Giftig hyrdetaske Vorherre gik jo rundt med en plante i hånden - en hyrdetaske som vokser overalt i Danmark, og hvis små hvide blomster kan ses hele året. Navnet hyrdetaske stammer fra de små hjerteformede kapsler, der dannes, efterhånden som kron bladene falder af blomsterne. Kapslerne minder meget om de små tasker eller punge, hyrderne bar i deres bælter. Plantens latinske navn er bursa-pastoris, bursa betyder pung og pastoris hyrde. Ud over at fortælle mig om planten i al almindelighed ville han såmænd også give mig en advarsel. For ganske vist har den i hundrede af år været brugt som skattet køkkenurt, men nu viser det sig, at omkring halvdelen af planterne i Danmark er inficeret med en snyltesvamp, der danner giftige toksiner. Men som lægeplante har den været kendt siden oldtiden. I middelalderens lægebøger kender man den som blodstillende middel til åbne sår, næseblod eller blødninger fra underlivet. Og som erstatning for kinin ved behandling af malaria lagde man et omslag af bladene om vristen. Det skulle nedsætte feberen. Som følge af giftrisikoen fra snyltesvampen giver jeg Vorherres advarsel videre og undlader opskrifter. Vi har haft en god dag, og selv den lille tur vi gik over havstokken, Hyrdetaske. viste os, at mange af strandens og kystens planter gror og trives, selv om det er januar. Jeg går ikke den samme vej tilbage, og Vorherre har også andre planer, så vi siger farvel til hinanden, men vi mødes igen, om ikke andet så til februar. Må solen skinne på folk og fæ. Steen Viggo, tidligere hjemløs og udeligger. Vorherre, udeligger. 22 hus forbi nr. 56 januar 2007 hus forbi nr. 56 januar

13 Fra tempel til torv Af Tina Juul Rasmussen og Holger Henriksen Foto: Holger Henriksen Fra at være tibetansk tempelhund er Dollars nu officielt udnævnt til at være gadehund og hjælper sin far Jan med at sælge Hus Forbi på Christianshavns Torv og Kongens Nytorv i København. Dollars er blevet hentet hjem fra Tibet. Jan lånte en klækkelig sum af nogle venner og rejste til Tibet, hvor han kun nåede at være ganske kort tid. Men han fik Dollars med hjem. Dollars er nu fem et halvt år gammel, og Jan betaler stadig af på gælden. Siden november har ex-tempelhunden så også kunnet skrive Hus Forbisælger på sit hundeskilt. Ifølge Jan kan hun sælge 50 aviser om dagen. Dollars er udstyret med en rød blinkende lygte på sit halsbånd, for ellers kan Jan ikke finde hende, når det er mørkt. Han ville gerne havde et blåt blink, men det må han ikke, siger han - man kunne jo nemt tage fejl. Og så er Dollars jomfru - det skal endelig med, understreger hans far. Som tidligere tempelhund skal man jo ligge skærmet mod sol og regn. Far Jan i gang med avissalget, mens Dollars tager et hvil. Vidt omkring med Hus Forbi Fra Thyborøn over Paris til Rom Hus Forbi-sælger Jan Gibbons far var på besøg fra Vestaustralien, og Jan sendte ham retur med en Hus Forbi T-shirt og nogle aviser. Faren kvitterede med dette foto. Deres udsendte journalist John Lykkegaard og fotograf Claus Sjödin on the road i Hus Forbis tjeneste.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Brøndbyernes Andels Boligforening Afdeling 3

Brøndbyernes Andels Boligforening Afdeling 3 Referat nr. 3 af 17/1-2013 ADM = Administrationen Klokken 18:15 EM = Ejendomsmester Afholdt i bestyrelseslokalet DL = Driftsleder Tilstede fra bestyrelsen: Annette Reckendorph - Kurt Peter Jørgensen -

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere