Gert Poulsen: Bondeøkonomi og førkapitalisme
|
|
- Christine Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gert Poulsen: Bondeøkonomi og førkapitalisme Den jyske Historiker er et tidsskrift, der på godt og ondt afspejler det fagkritiske miljø i Århus. Kendetegnende for dette miljø har det bl.a. været at studiet af førkapitalistiske forhold hidtil har haft ret trange vilkår. Det synes som om, der er ved at blive ændret noget på dette forhold, hvilket bl.a. det foreliggende nummer af tidsskriftet er udtryk for. Til trods for, at det endnu kun er to numre af Den jyske Historiker (nr. 6 og nr. 14), der har behandlet førkapitalistiske forhold, tegner der sig allerede nu et billede af, i hvilken retning de førkapitalistiske studier går. Det er ingen tilfældighed, når der i titlen på det foreliggende num mer af tidsskriftet indgår et begreb, som kaldes førkapitalisme, tværtimod er titlen særdeles dækkende for denne særlige århusianske tilgangsvinkel til studiet: der opereres med én førkapitalistisk samfundsformation. I forhold til en mere traditionel marxistisk tilgangsvinkel synes denne variant at være temmelig kættersk, og det kan på denne baggrund være god grund til at se lidt nærmere på, hvorledes Niels Henrik Pedersen argumenterer for den.1 Niels Henrik Pedersens undersøgelse tager sit udgangspunkt i en diskussion af den historiske materialismes anvendbarhed som generel historieteori. Med en generel historieteori mener han, en teori, der kan»fremstille karakterne af den sammenhæng, der er imellem de forskellige forhold i samfundet (f.eks. sammenhængen imellem den økonomiske basis og den politisk-sociale overbygning) og videre, hvorvidt denne sammenhæng kan siges at tvinge samfundet i en nødvendig udvikling?«(s. 9). Er dette ikke netop indholdet af den historiske materialisme (som Marx fremlagde i ultrakort form i det berømte forord til»til kritikken af den politiske økonomi«). Det mener Niels Henrik Pedersen ikke. H an mener, at Marx anvendte denne metode til at fremstille kritikken af den politiske økonomi, og at den derefter ikke kan siges at have nogen gyldighed. Han kritiserer således 2. internationales teoretikere, østeuropæiske marxist-leninister og de franske strukturalister for at tilslutte sig denne metode, som han mener i sidste instans far som resultat, at man presser et begrebssæt ned over empirien, uden at kunne afgøre begrebernes sandhedsværdi (s. 8). Niels Henrik Pedersens alternativ er at der»tages udgangspunkt i den empiriske virkelighed og ud fra denne abstraheres de kontistuerende sammenhænge i samfundet, og når dette er sket, kan samfundet så fremstilles teoretisk«(s. 8). Niels Henrik Pedersen vil altså anvende den metode, Marx udviklede til studiet af kapitalismens lovmæssigheder, til studiet af alle førkapitalistiske samfund. Umiddelbart efter sidstnævnte citat skriver Niels Henrik Pedersen:»En sådan fremgangsmåde vil vise, at de konstituerende sammenhænge ikke er ens i alle samfund, og at historien derfor ikke kan begribes ud fra overhistoriske, abstrakte begreber.«(s. 8). Herefter står Niels Henrik Pedersen altså på bar bund igen i metodisk henseende, men han mener alligevel, at det er muligt at sige noget generelt om førkapitalistiske samfund. Disse generelle træk forsøger Niels Henrik Pedersen at udlede ved at tage udgangspunkt i kritikken af den politiske økonomi, og derved finder han frem til at der eksisterer væsensforskelle mellem de førkapitalistiske samfund og den kapitalistiske produktionsmåde. Niels Henrik Pedersen konstaterer, at førkapitalistiske samfunds rigdomsform blev udtrykt i brugsværdier, og at ophobning af rigdom var begrænset af evnen til konsum. Heraf følger, mener NHP, at det for det førkapitalistiske samfund gælder, at produktionens formål ikke kunne være at skabe rigdom i sig selv, men at sikre reproduktionen af det menneskelige liv og af samfundet (s. 12). Heri ser N H P en væsentlig forskel i forhold til den kapitalistiske produktionsmåde, hvor rigdommen tager form af en ophobning af penge. Konsekvenserne af denne væsensforskel bliver således ifølge NHP, at hvor der i 1. Niels H enrik Pedersen: Produktion og udbytning i førkapitalism en. Den jyske H istoriker. H istorieteoretisk I idsskrift nr. 14. Århus s. 8 F o rtid og N utid 113
2 kapitalen ligger en ordningslogik, der tendentielt vil underlægge sig alle dele af økonomien og dermed skabe en sammenhæng i samfundet, så ligger der i den førkapitalistiske rigdomsform ingen sådan dynamisk kraft. Sammenhængen i de førkapitalistiske samfund bliver følgelig af en kvalitativ anden karakter (s. 13). Det forhold, at førkapitalistiske samfunds produktive formål, er reproduktion, far NHP til at drage den konklusion, at arbejdets omfang vil være begrænset af behovene. Der vil derfor ikke ligge nogen tilskyndelse til at øge produktionen eller til at ændre produktionsformerne eller produktionsmidlernes (s. 13). Som følge af den empiriske undersøgelse må NHP revidere disse konklusioner i afslutningen. Han mener, at resultaterne nok er rigtige på et abstrakt logisk niveau, men at de er forkerte historisk set, idet udbytterklassens krav om et merprodukt fra bønderne aldrig har været begrænset (s. 142). I stedet forsøger NHP sig med en forklaring gående ud på, at i førkapitalistiske samfund står kravet om merarbejde uden for produktionsprocessen, hvorimod dette krav er en integreret del af selve produktionsprocessen under kapitalismen. Dette viser sig bl.a. i, at de fleste tilfælde står udbytteren udenfor produktionsprocessen, (under førkapitalismen), hvorimod kapitalister deltager i produktionen med styrende og ledende funktioner. N H P er klar over, at dette ikke er en regel uden undtagelser. Undtagelserne, hvor udbyttere under førkapitalismen styrer og leder produktionen (f.eks. de romerske slavedrevne godser og dyrkningen af domæenjord i Vesteuropa i middelalderen), forklares ved, at heller ikke her var udbytningen indeholdt i selve produktionsprocessen, idet den umiddelbare producent var tvunget til at arbejde (tvangen tog form ef ekstraøkonomisk magt). Lønarbejderen derimod var tvungen med økonomisk magt og N H P fremhæver, at tvangsforholdet ydermere er skjult under lønformen som en kontrakt mellem to ligestillede parter (s. 142). Denne forskel betyder for NHP, at han kan opretholde konklusionen om, at der ikke i kravet om merarbejde ligger en indbygget tendens til stadig omformning af produktionsprocessen (s. 143). Der ligger så ledes ikke i førkapitalistiske samfund nogen nødvendighed, der til stadighed gennemtvinger en omformning af produktionsprocessen og NHP må derfor søge dynamikken i disse samfund andetsteds. Dynamikken i de førkapitalistiske samfund finder N H P er af begrænset karakter og bunder dybest set i to hovedårsager: 1. befolkningsudvikling og 2. modsætning mellem udbytter og udbyttede (jfr. s ). N H P mener, at den sidstnævnte kamp (han mener vistnok ikke, at man kan tale om klassekamp: når han taler om klassekamp i denne forbindelse skrives ordet i anførselstegn), er den overordnede dynamiske faktor af de to, men han mener samtidig, at der ikke er nogen målrettethed i denne dynamik, men at den tværtimod har en lokal og tilfældig status (s. 143). Dette synspunkt får til følge, at N H P ikke mener, at det er muligt at opdele den førkapitalistiske agrare produktion i en række produktionsmåder, der skulle være progressive trin i en udvikling af produktivkræfter ligesom han finder det umuligt at opretholde en periodisering, der bygger på udbytningsrelationerne (s. 144). N H P s løsning på alle problemerne bliver, at man må operere med ikke to produktionsmåder (idet han jo afviser eksistensen af førkapitalistiske produktionsmåder), men derimod én førkapitalistisk samfundsformation på den ene side og den kapitalistiske produktionsmåde på den anden (s. 144). Udbytningsrelationer under førkapitalismen ser N H P saledes som en temmelig varieret masse, der kan være svært at få hold på, men her henter han hjælp fra den»moderne antropologiske forskning«- i dette tilfælde personificeret i E. R. Wolf (med bogen»peasents«), Wolf opdeler jordejendom på grundlag af en række juridiske rettigheder overjorden (jfr. s og s. 144). Variationer indenfor disse udbytningsrelationer sammenholdt med varaitioner i dyrkningsformer m.m. kan karakterisere forskellige samfund indenfor førkapitalismen, men det er kun at betragte som variationer indenfor»bondeøkonomien«(som NHP også kalder denne førkapitalistiske samfundsformation). Kronologisk mener NHP, at denne bonde 114
3 økonomi strækker sig fra den neolitiske revolution (overgang til fast agerdyrkning) til kapitalismens gennembrud og bygger denne konklusion på den empiriske undersøgelse (s. 50). Ganske vist kan han konstatere ændringer af og til, men han mener, at disse ændringer er utilstrækkelige til at de skulle kunne determinere en ændring af det øvrige samfund (s. 15). På baggrund af det ovenstående kan man undre sig over, hvorledes NHP overhovedet vil undersøge førkapitalistiske samfund videnskabeligt. Men dette var netop meningen med undersøgelsen: den skulle vise, at det ikke kan lade sig gøre at foretage en marxistisk undersøgelse af disse samfund, og han anbefaler, at man»dropper hele den gamle last af ureflekteret eftersnakken af M arx s spredte bemærkninger om denne faseinddeling«(i produktionsmåder) (s. 144). Når der således ikke efter N H P s mening hverken er sammenhæng mellem den umiddelbare produktionsproces og udbytningsrelationerne eller mellem den agrare produktion, håndværksproduktion og handelen, så kan man ikke opstille en generel teori for, hvorledes de førkapitalistiske samfund har udviklet sig. På det generelle plan kan man efter hans mening ikke komme længere end til at pege på de undersøgelsesfelter, der er relevante at beskæftige sig med (nemlig den umiddelbare produktionsproces og udbytningsrelationerne), og ved hjælp af disse centrale undersøgelsesfelter kan man så undersøge de konkrete samfunds udformning og eventuelle sammenhæng (s. 145). Umiddelbart kan man politisk have noget imod N HP s undersøgelse og resultater: hvis der kun er tale om én produktionsmåde (eller rettere»samfundsformation«) før kapitalismen og denne samfundsformation ydermere primært er karakteriseret ved at bygge på agrar produktion, hvilken grund skulle der så være til at klasseforholdet skulle indtage en særlig dominerende stilling under kapitalismen? Hvad skulle egentlig tale imod, at vi kun opererede med én samfundsformation efter den førkapitalistiske? Vi kunne jo passende kalde den for industriarbejderøkonomien og slå den kapitalistiske»produktionsmåde«sammen med socialismen og kommunismen. Disse konsekvenser drager NHP ikke, men til gengæld argumenterer han ikke nærmere for, hvorfor vi skulle eftersnakke Marx, når det drejer sig om kritikken af den politiske økonomi, men tilslutter sig blot Hans-Jørgen Schanz og Ole M arquardts fortolkning af samme. Et er selvfølgeligt, at man kan have politisk modstand mof følgerne af visse undersøgelser og deres resultater, men hvis nu NHP har ret, så må man vel radikalt ændre disse politiske opfattelser. Heldigvis forholder det sig sådan, at NHP ikke har ret, men at han tværtimod har taget fejl på mange og afgørende punkter. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på hans empiriske undersøgelse, men blot advare mod efterligninger. NHP siger selv i indledningen, at»den empiriske litteratur hentes ind i den udstrækning, den kan belyse fremstillingen. (Af de generelle overvejelser vedrørende førkapitalismen. GP). Derfor vil jeg ikke binde mig til at have læst, behandlet eller nævnt alle de værker eller artikler, der måske kunne være relevante for emnet, men kun anføre de, der har kunnet støtte fremstillingen. Ligesom jeg heller ikke indlader mig på at kritisere og sammenligne de enkelte forfatteres standpunkter.«(s. 5). Det er muligt, at NHP her får sig udtrykt usædvanligt uheldigt, men en gennemgang af den empiriske»undersøgelse«viser, at han faktisk har taget sine forbehold temmeligt bogstaveligt. De empiriske resultater, han taler om i afslutningen, kan således på ingen måde siges at være beviste, men højest være vidnesbyrd om, at enkelte forfattere har de samme synspunkter som NHP (eller omvendt) på enkelte punkter. Hvis vi i stedet vender os til den teoretiske undersøgelse, så viser det sig, at der også her er tale om mange misforståelser og ubesvarede spørgsmål. Fornuftigt nok dropper NHP den oprindelige tese om begrænsningen i udbytternes krav om mere merarbejde, men hans alternative forklaring synes ikke at være bedre. Han mener, at det er en afgørende forskel, at udbytterne under førkapitalismen står uden for produktionen, i modsætning til kapitalismen, hvor de leder og fordeler arbejdet. NHP er selv klar over, at denne teori er tvivl 115
4 som, når det gælder slavearbejde og arbejdstente under feudalismen, men som nævnt mener han, at der ligger en yderligere forskel i, at disse medarbejdsformer blev udpresset ved hjælp af ekstraøkonomisk tvang, hvorimod lønarbejdsformen udføres ved økonomisk tvang (samt lighedsideologi). Nu er forholdet mellem økonomisk og ikke-økonomisk tvang vel altid temmelig flydende. Men når NHP omtaler lighedsideologien, kan denne vel næppe opfattes som en økonomisk tvangsforanstaltning. Og på den anden side: hvis slaven ikke arbejdede, så fik han heller intet at spise - og hvis bonden ikke ville yde arbejdsrente, så blev han smidt ud af sin gård og fik dermed også fjernet reproduktionsgrundlaget. Og hvis arbejderen ikke vil arbejde, så far han/hun ingen løn. Det kan være svært nøjagtigt at afgøre, hvad der er økonomisk eller ikke-økonomisk tvang, men den tydelige forskel mellem kapitalistiske forhold og førkapitalismen kan det være vanskeligt at fa øje på, som NHP fremstiller den. Den anden hovedforskel NHP ser mellem kapitalismen og førkapitalismen er, at kapitalismen har en ordningslogik der tendentielt underlægger sig alle økonomiske områder i samfundet (samt visse ikke-økonomiske områder). Dette mener han ikke er gældende for førkapitalismen, som følgelig ikke har en sammenhæng af en karakter der kan begribes videnskabeligt. NHP har helt klart ret i, at sammenhængene er langt mere sammensatte under kapitalismen end de er under førkapitalistiske produktionsmåder. Men netop dette forhold skulle jo gøre dem nemmere at observere, når det drejer sig om førkapitalistiske produktionsmåder. Det ville selvfølgelig være for omfattende her at påvise disse sammenhænge i førkapitalistiske samfund, men man skal ikke have arbejdet ret længe med empirisk materiale fra forskellige samfundsformationer, førend man ser, at hvis der i et samfund er et krav om forhøjelse af merarbejdet, så vil den udbyttede klasse også forsøge at inddrage så store dele af økonomien som muligt under denne specifikke udbytningsform. Også på ikke-økonomiske områder kan man konstatere visse sammenhænge: f.eks. er familieformerne altid dannet i nøje sammen hæng med produktionen og med udbytningsformen. For NHP er forskelle i familiestruktur forårsaget af forskellene mellem rig og fattig: rige familier havde råd til at være samlet i enheder indeholdende flere generationer, hvorimod de fattige måtte nøjes med kernefamilier (s. 35). Heller ikke på dette område synes NHP at have ret i sin teoretiske udledning af forskelle mellem førkapitalismen og kapitalismen. NHP hævder at tillægge kampen mellem udbyttere og udbyttede den overordnede betydning som drivkraft i den førkapitalistiske samfundsformation, men når han samtidig opfatter denne kamp som lokalt tilfældig, så bliver det selvfølgelig vanskeligt at forklare f.eks. en fælles europæisk udvikling. NHP s vanskeligheder viser sig da også tydeligt i de empiriske afsnit, når han skal forklare årsagerne til ændringer i dette førkapitalistiske samfund kaldet bondeøkonomien. I disse tilfælde må han gribe til den anden»dynamiske faktor«: befolkningsudviklingen. Et par eksempler kan tydeliggøre N H P s forklaringsmodeller:»i løbet af Middelalderen skete der en vis udvikling i den sociale differentiering i bondesamfundet. Den øgede befolkningsmængde skabte en større gruppe af fattige småbesiddere, samtidig med at enkelte større bønder var i stand til at øge deres jorder«, (s. 41). Og:»I samme øjeblik befolkningen vokser, bliver samfundet for stort og uoverskueligt til, at konflikter kan løses på denne enkelte måde«(uden statsmagt. GP) (s. 60). I de fleste tilfælde supplerer NHP dog denne teori om en relativt ukontrolleret befolkningsudvikling. Men når han underprioriterer produktivkraftændringer og ændringer i udbytningsforhold må befolkningsudvikling nødvendigvis spille en ganske overordnet rolle som forklaringsfaktor. Når NHP opfatter bønder som hovedklasse under hele den førkapitalistiske periode, bliver han også stillet overfor svære problemer, når han empirisk kan konstatere, at»bønder«har holdt slaver. Dette problem løser han dog ved visse kunstgreb med det empiriske materiale. Under behandlingen af den romerske oldtid nævner han de tre kendte romerske landbrugsforfattere, der beskrev mønstersla- 116
5 vebruget. Heldigvis for NHP nævner den ene af forfatterne, at man også kunne anvende coloni som så fæstede jorden. Dette far ham til at konkludere:»for mange jordejere, der ikke var så ihærdige som de nævnte landbrugsforfattere, må det dog have været tillokkende med fæstesystemet, da det krævede meget mindre arbejde fra ejerens side end slavedrevet brug. Men det er umuligt at give nogensomhelst vurdering af forholdet imellem godset, der blev drevet af coloni og godser, der blev drevet af slaver under en forvalter.«(s. 70). Dette resultat far NHP til at kritisere Perry Anderson for at lægge vægt på latifundierne i almindelighed og slavedriften i særdeleshed. NHP ser også fordel ved sen egen forklaringsmodel fremfor Andersons, at den ikke giver et brud mellem antikken og den efterfølgende periode, men tværtimod påpeger kontinuiteten, (s. 72). Således formår NHP med empiriens hjælp at»vise«, at der kun var tale om en samfundsformation under førkapitalismen. Det har allerede været nævnt, at NHP ikke anser produktivkraftudviklingen under førkapitalismen for at være af et sådant omfang, at den kunne muliggøre samfundsændringer af betydning. Men også på dette område har han vanskeligheder med empirien, men som generel forklaring på ændringer i produktivkraftniveauet anfører han:»produktivkraftudviklingen har været knyttet til udviklingen af en speciel økologisk tilpasning imellem menneske og natur og denne tilpasnings form har været bestemt af geografiske og klimatiske forhold og af den afgrøde, der dyrkedes«, (s. 51). Forklaringen i sidste instans bliver altså her klimatiske ændringer, hvilket nok kunne have voldt NHP vanskeligheder, hvis ikke han udelukkende havde læst artikler eller bøger, der kunne støtte hans fremstilling. De mange kræfter NHP bruger, på at vise at der ikke sker nogen videre udvikling i produktivkraftniveauet, skyldes nok til dels hans misforståelse af den historiske materialisme og hans aversioner mod samme. NHP har en opfattelse af den historiske materialisme gående ud på, at den skulle mene, at der er udviklingen af produktivkræfterne, der skulle nødvendiggøre en ændring af udbytningsforholdene, fordi disse ikke længere kunne»rumme«denne udvikling. Dette er en forklaringsmodel der må virke absurd: ved en udvikling af produktivkræfterne må man formode, at arbejdsproduktiviteten vokser, hvilket medfører enten at de udbyttede far det bedre eller de udbyttende eller både og. Men at forestille sig at stadige forbedringer skulle kunne medføre radikale ændringer i samfundet er temmelig vanskeligt: hvem skulle i givet fald være interesseret i ændringer? Forklaringsmodellen kan formodentlig kun anvendes hvis man forestiller sig at vellevned i sidste ende medfører kulturel forfald o.l. N H P s opfattelse af, hvad der er konstituerende for en klasse under førkapitalistiske samfundsforhold, er kraftig medvirkende til, at hans generelle forståelse af disse samfundsforhold er forfejlet. Hans forsøg på at låne fra»den moderne antropologi«kan således ikke siges at have virket befordrende i retning af en nytænkning inden for førkapitalistisk historieskrivning. Tværtimod har mange borgerlige forskere før ham arbejdet i denne retning, men der kan næppe herske tvivl om, at det stadig er det marxistiske klassebegreb knyttende sig til udbytningsformen, der står i forgrunden, når man vil arbejde (også) med førkapitalistisk historie. 117
Marx: Den trinitariske formel
Ved ANDERS FOGH JENSEN Marx: Den trinitariske formel Karl Marx: Den trinitariske formel Kapitalen, bd. III, kapitel 48 Sidehenvisninger til den danske oversættelse Rhodos 1972. v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereHVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN?
HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN? REPLIK TIL ARTIKLEN: HVEM PLYNDRER STATEN? Allan Andreassen og Tyge Kjær I denne korte kommentar er det ikke muligt for os at gå ind på alle de områder, som berøres
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereDanmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereOplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014
Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereLiberalistiske og marxistiske udviklingsteorier
Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereTest af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test
Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereGeo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mere2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4
Kriminalitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.....1 2. Metode..2 3. Teori... 2 4. Analyse.3 5. Diskussion..4 6. Konklusion.4 7. Litteraturliste...4 Indledning Lovgivning er et vigtigt redskab for at kunne
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 06.13 TC Uge 17 2010.05.01 Er det hensigtsmæssigt at indhente et bindende svar En skatterådgiver mener, at man måske skal være tilbageholdende med at spørge Forfatterne til nærværende svar er ikke
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereModstillinger i organisations og ledelsesteori
Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereTEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.
TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereSkrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite
Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereAntonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen
Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille
Læs mereGODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag
GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereKlasser og kasser Socialgrupper
Klasser og kasser Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse som udbytter den arbejdende
Læs mereDEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt
DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereTekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10
Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereReplik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori
En artikel fra KRITISK DEBAT Replik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. oktober 2009 I april udgaven af Kritisk Debat beskæftigede jeg mig med krisen
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mere