Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Transkript

1 Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Rådets formål er: At diskutere generelle aspekter for forskning om Grønlandske sundhedsforhold; At forelægge en prioritering af sundhedsvidenskabelig forskning i Grønland for landstyremedlemmet for Sundhed; At fremme etableringen og styrkelse af forskernetværk; At indstille uddeling af midler fra Departementet for Sundheds sundhedspulje til Naalakkersuisoq for Sundhed; At deltage i den offentlige debat om forskning i Grønland. Rådets medlemmer udpeges af Naalakkersuisoq for Sundhed og omfatter personer med sundhedsvidenskabelig og anden sundhedsfaglig herunder samfundsmedicinsk baggrund, personer med tilknytning til Departementet for Sundhed samt personer med tilknytning til andre relevante forskningsinstitutioner i Grønland og KVUG. Rådets medlemmer: Distriktslæge, Gert Mulvad, LK, Formand Departementschef Ann B Kjeldsen, Departementet for Sundhed Læge PhD Michael Lynge Petersen, D. I. H. Professor, Peter Bjerregaard; Departementet for Sundhed/SIF. Embedslæge, Flemming Stenz ELI Projektleder Ruth Montgomery-Andersen, Ilisimatusarfik Forskningskoordinator Lone N Møller Lægefaglig konsulent Birgit Niclasen, Departementet for Sundhed (GSF s Sekretariat) Sundhedsvidenskabelig forskningsstrategi Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har udarbejdet forskningsstrategi. Hovedpunkterne i denne er et ønske om specielt at styrke forskning omkring: 1. Samfundsudviklingens betydning for sygdomsmønsteret herunder forskning omkring mental sundhed og sygdom. 2. Børn i Grønland, Grønland for børn, herunder familiens sociale og sundhedsadfærd. 3. Social og geografisk ulighed i sundhed, herunder sundhedsforhold i bygderne 4. Sundhedstjenesteforskning og forebyggelsesforskning, herunder interventionsforskning. 5. Human biologisk forskning

2 Samfundsudviklingens betydning for sygdomsmønsteret I de sidste årtier har der været behov for samfunds-, social- og sundhedsforskning, med en gennemgribende analyse af konsekvenserne af udviklingen. Der er behov for at forstå og forklare den udvikling, som har fundet sted på en lang række samfundsområder og i forlængelse heraf opstille scenarier og mulige konsekvenser af forskellige valg og handlinger. I kølvandet på den hastige økonomiske, erhvervsmæssige og politiske udvikling i landet, er traditionelle familiestrukturer over en kort periode blevet ændret radikalt. Norm- og værdisystemer herunder relationer mellem både køn og generationer har undergået tilsvarende store forandringer. Samtidig er der identificeret en række alvorlige sociale og psykiske problemer. Der er tale om problemer, som befolkningen har fælles med de øvrige Inuit og andre oprindelige befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer. På den baggrund bør analyser af levevilkår og menneskers velfærd indgå som fast forankrede elementer i forskningen. Socialforskningen og forskning omkring det psykiske helbred med fokus på børn og familiers sociale og psykiske udvikling bør støttes, og følges med en øget pædagogisk forskning og udvikling på småbørnsområdet. Forskningsbehovene, hvis der skal sættes ind hvor virkningen er størst, kan sammenfattes i følgende temaområde: Børn i Grønland Grønland for børn, herunder familiens social og sundhedsadfærd For mange børn dør for tidligt, bliver alvorligt syge eller mistrives. Udviklingen viser, at sygdomsmønsteret i stigende grad er præget af socialt svigt og kroniske sygdomme, der udvikler sig over lang tid. Selv med gode og stadig bedre behandlingsfaciliteter vil man kun i begrænset omfang være i stand til at behandle sig ud af de helbredsproblemer, som er til stede i dag, og som landet i øget omfang vil opleve i fremtiden. Det er nødvendigt at intensivere den forebyggelsesmæssige indsats og gennem forskning opnå en øget forståelse af de relevante sygdommes sociale, kulturelle og miljømæssige årsager. Meget tyder på, at sygdomsårsagerne især skal findes tidligt i livet dels i graviditetsperioden, hvor alle organer udvikles, dels i den tidlige barndom og ungdom, hvor vaner og påvirkninger kan få livslang betydning. De grønlandske børns sociale, psykiske og sundhedsmæssige opvækstvilkår og familiernes rolle og ansvar i den forbindelse er bestemmende faktorer for landets fremtid.

3 På den baggrund anbefales et forskningsprogram, der tager udgangspunkt i den grønlandske familie på det tidspunkt, hvor familien sætter børn i verden og i de første opvækstår. Programmet bør dels behandle sociale og kulturelle aspekter, dels omfatte sygdomme, adfærd og kognitiv udvikling. Forskningen bør have et langtidsperspektiv og bør endvidere omfatte afprøvning af teorier med interventionsforsøg. Det anbefales, at dette område bliver styrket og at tværfagligheden bliver forøget. I den forbindelse er der behov for at etablere en forskningsmæssig dataindsamling, som løbende kan bidrage med informationer af betydning for det grønlandske samfund, sideløbende med at projekter og forskningsmiljøer, som allerede virker aktivt på området, videreføres. Social og geografisk ulighed i sundhed, herunder sundhedsforhold i bygderne Sociale forskelle i sundhed kendes fra alle lande og også fra Grønland. Undersøgelser har vist, at der eksisterer en social gradient, hvad enten socialgruppe defineres ved uddannelse, arbejde eller ejerskab af forbrugsgoder. Befolkningen i bygderne er mindre uddannede end i byerne, og der er færre job for uddannede personer, men også på en række andre punkter adskiller bygderne fra byerne: boligforhold, infrastruktur, adgang til sundhedsvæsenet. Kvinder i bygder har dårligere helbred end i byer, også selvom man tager højde for de sociale forskelle, mens der ikke er forskel for mænd. Endelig er det vist, at sunde vaner, hurtigere slår igennem i de højere socialgrupper. Også blandt skolebørn er der udtalte forskelle mellem by og bygd, således at usunde sundhedsvaner er mere udbredte i bygderne. Børnedødeligheden er højere i bygder end i byer, men der findes ikke undersøgelser af dødelighed i socialgrupper. I et land, hvor der tilstræbes social lighed i sundhed og hvor alle i princippet skal have lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser, er det vigtigt at forske i social ulighed og årsagerne hertil. Der findes allerede store datamængder, der kan analyseres med henblik på by-bygd forskelle og social ulighed. Nye undersøgelser, der er designet til den specielle problemstilling, er ønskelige. Sundhedstjenesteforskning og forebyggelsesforskning, herunder interventionsforskning Der bruges ca. 1 mia. kroner årligt på sundhedsvæsenet, men vi synes at få for lidt sundhed for pengene. Der er næppe tvivl om, at en del skyldes en forkert balance mellem investering i forebyggelse og behandling og ukritisk anvendelse af modeller for sundhedsvæsenet, der er beregnet på helt andre forhold. Hvordan man bedst organisere et sundhedsvæsen i et samfund med den kulturelle og geografiske baggrund Grønland har, det er også en forskningsmæssig opgave der langtfra er løst.

4 Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta og dets efterfølger fra 2013 indeholder en række konkrete målsætninger for befolkningens sundhed. Herunder målsætninger om forbedrede kost- og motionsvaner og mindre rygning, men også målsætninger, der styrker den enkeltes dagligdag i et socialt fællesskab. Nye interventions og sundhedsfremme initiativer har brug for forskningsbaseret evaluering. Der er brug for sundhedstjeneste forskning med et folkesundhedsperspektiv. Der er brug for at følge udviklingen i befolkningens sundhed nøje. Det anbefales at der udmøntes en række helbredsrelevante indikatorer, der kan indgå i den løbende sundhedsstatistik, f.eks. udvalgt fra WHO s liste over indikatorer til Sundhed for Alle monitering. Det anbefales også: At man får samlet de sundhedsoplysninger der faktisk indsamles rutinemæssigt i en relationsdatabase. At få longitudinelle oplysninger om levevaner, kostforhold, miljøbelastning og om befolkningens sygelighed og dødelighed. At der udvikles værktøjer der kan monitere udviklingen i sundhedstilstanden regionalt /kommunalt. Disse data skal stå til rådighed for forskning i sundhedsplanlægning, intervention og sundhedsfremme planlægning. Det vil betyde, at man får samlet oplysninger om cancer, fødsler, hospitalsoplysninger, smitsomme sygdomme i en edb-baseret database, der i samarbejde med Grønlands Statistiks data omkring levevilkår, vil kunne give nyttige data for udviklingen i sundhed. Humanbiologisk forskning. Befolkningen lever i et særligt klima og under særlige vilkår. Det er vigtigt at forske i den menneskelige adaptation til klimaet, undersøge de ændringer hos det eskimoiske menneske som fremkaldes af de hurtige forandringer i vilkår for levevis, bolig, kost og miljø. Arvemassen, det menneskelige genom materiale synes at være forbløffende konsistent på tværs af race og geografi. I Grønland er konstateret en særlig høj forekomst af Cholestasis familiaris, Byler s Disease og andre sjældne genetiske sygdomme, der stort set ikke findes andre steder. Cholestasis familiaris er recessivt arvelig og kan nu forebygges gennem undersøgelser, registrering og genetisk rådgivning. Det er vigtigt fortsat at klarlægge den biologiske arvemasses betydning for sundhed og sygelighed. Forekomst af bakterielle sygdomme er høj, Tuberkulose og veneriske sygdomme forekommer med høj hyppighed; relationen mellem mikroorganismer og menneske i det arktiske miljø ændrer sig og forskning er nødvendig for at følge udviklingen. Virussygdomme som hepatitis og HIV er almindelige i Grønland, hvordan manifesterer og udvikler disse sygdomme sig og hvordan responderer patienterne på behandling. Cancersygdomme konstateres i stigning og kræver en stadig forskningsindsats

5 Udsættelse for afhængighedsskabende stoffer som nikotin og alkohol er meget høj. Der er behov for yderligere forskning om konsekvenser for befolkning og enkeltpersoner, eksempelvis indenfor neuro-psykologiske områder som indlæring, koncentration og udvikling af social kompetence. Astma og allergi sygdomme er i stigning, hvorfor? Fedme og sukkersyge er i stigning, hvorfor? Virkemidler Udbygge fundamentet for på sigt at etablere en sundhedsforskningsinstitution i Grønland med støtte af netværksdannelse med de danske Institutioner, der arbejder med sundhedsforskning i og om Grønland, samt netværksdannelse med arktiske sundhedsforskningsinstitutioner. Være med til at sikre det økonomiske grundlag for deltagelse i Publisher Group for International Journal of Circumpolar Health. Støtte deltagelse i internationale workshop/forskningsprojekter som Inuit Cohort Study, Infektionsmedicinske netværk, AMAP Human Health monitorering. International Union for Circumpolar Health og International Health Reseach Network. Så vidt muligt sikre åbne databaser omkring forskningsresultater fra Grønlandsk Sundhedsforskning. Udarbejde politik for databank.. Arbejde mod dannelse af en grønlandsk biobank, indtil dette kan opnås at arbejde mod bindende aftaler med biobanker, der indeholder humant biomateriale fra Grønland og dannelse af Institution der kan varetage denne interesse. PhD netværksdannelse Grønland/Danmark og Arktisk gennem workshops og sommerskoler. Støtte projekter til nye PhD stipendier. Støtte NUNAMED som en fortsat græsrods konference. Støtte til forskningstrænings kurser herunder indenfor lægers videreuddannelse. Støtte til Sygeplejerskeuddannelsen som en forskningsbaseret uddannelse. Formidling af forskningsresultater gennem uddannelse til sundhedspersonale, fremlæggelse ved konferencer samt populærformidling. Støtte samarbejdsinitiativer mellem de etablerede forskningsmiljøer i Grønland. Støtte det arktiske samarbejde gennem de eksisterende netværk som International Union for Circumpolar Health Research, International Network for Circumpolar Health Research, International Journal for Circumpolar Health Research, samt parliamentary network Arctic Human Health Expert Group, AMAP Human Health Group, Chief medical Officer Network, Nordic Indicator project.