Hvilken værdi har landbrugets affaldsstoffer?

Transkript

1 Nr MARTS 2010 Årgang 155 Grøn dansk energiforsyning: Hvilken værdi har landbrugets affaldsstoffer? Side debat udland arbejdsmiljø

2 GRØN ENERGI pris? Affaldsstoffer til energiformål - til hvilken Den gængse metode til prissætning af affald i landbruget tager afsæt i omkostningerne til at fjerne affaldsprodukterne. Men metoden sikrer hverken optimal ressourceallokering eller landbruget en indtjening som energileverandør. Artiklen lægger op til debat - gerne om en prissætning, der har sit udgangspunkt i affaldets indhold af værdifulde stoffer TEKST: Henning Krabbe, Rådet for Agroindustri, Brønderslev, og Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet I disse år tales der meget om landbruget som fremtidig energileverandør. Regeringen opstiller ambitiøse mål for en vedvarende energiforsyning, hvor der frem til 2025 skal ske en fordobling af den vedvarende energiproduktion. Og hvis Danmark skal nå målet om fossilfri energiforsyning i 2050, skal den vedvarende energiproduktion mangedobles (tabel 1). Landbrugserhvervet plæderer også for, at energiproduktion kan blive en ny driftsgren til forbedring af indtjeningen på landbrugsbedrifterne (3). I regeringens plan»grøn Vækst«er der tillige opstillet mål for, at op til 40 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i 2020 (4). De økonomiske faktorer spiller her en afgørende rolle for, at disse ambitioner kan indfries. Energistyrelsen har udarbejdet et notat om forudsætninger for samfundsøko- Tabel 1. Danske nøgletal for udviklingen i produktion og forbrug af energi, 2008 (1,2). PJ Energiproduktion Energiforbrug 864 Nettoeksport 259 Vedvarende energiproduktion 126 Mål 2025 (30%) 259 Mål 2050 (uden fossile kilder) 738 nomiske analyser på energiområdet og foretaget vurderinger af, hvad biomasse skal koste til energiformål. Prissætning af affaldsstoffer er derimod ikke berørt (5), og dette til trods for, at biomasse og affaldsstoffer forventes at udgøre en betydelig del af den fremtidige råvaremængde til grøn energiproduktion (tabel 2). I notatet anbefaler Energistyrelsen, at der ved beregninger for projekter, hvor affald er en væsentlig komponent, foretages en konkret vurdering af affaldets art og alternative anvendelsesmuligheder eller bortskaffelsesomkostninger. For energiafgrøder anføres videre, at der ikke findes observerbare markedspriser at tage afsæt i, når de samfundsøkonomiske priser skal opgøres. Man opgør derfor priserne ud fra omkostningerne til de nødvendige produktions- og transportprocesser med udgangspunkt i bl.a. gældende budgetkalkuler og maskinstationstakster samt transporttakster i landbruget. Dertil er lagt et usikkert bud på en avance. Markedet gør det ikke alene Ved traditionel varefremstilling og varehandel vil markedet være udslagsgivende for prissætningen. Men når det drejer sig om anvendelse af affaldsstoffer til energifremstilling, vil markedet ikke alene kunne benyttes som virkemiddel for den betydelige, men nødvendige ændring i ressourceallokeringen for at nå energimålene. Tabel 2. Potentiale for bioenergi fra landbruget (6). PJ 80% halm 34 75% af husdyrgødning 24 Animalsk fedt 3 100% rapsolie til energi 7 25% af brak til energiafgrøder 2 15% kornareal til energiafgrøder 43 75% græsareal på lavbund 4 20% af 3 arealer 3 Industriaffald til biogas 3 Total 123 Samlet produktion Ambitionerne om, at energiproduktionen skal blive en væsentlig indtjeningskilde i det primære landbrug, vil desuden kun kunne nås, såfremt råvarerne ab landmand prissættes som et værdiprodukt. Prissætning baseret på omkostninger tillagt en avance vil måske trække i den rigtige retning, men grundlæggende skal opfattelsen af affaldsstoffer, fx husdyrgødning og gylle, ændres for, at indtjeningsambitioner og energimål kan mødes. Uanset metode kan de fastsatte priser dog ikke stå alene over tid, idet der vil være et 4 JORD OG VIDEN

3 Fotos: Henning Krabbe Når landmanden afsætter organisk husdyrgødning, kunne en værdiansættelse tage afsæt i indholdet af næringsstoffer og organisk materiale. I Fødevareministeriet antager man imidlertid, at landmændene vil være interesserede biomasseleverandører, hvis blot separationsfordelene kan dække separationsomkostningerne af gyllen, således at råvaren ikke i sig selv behøver at blive værdisat. afhængighedsforhold mellem affaldsstoffernes værdi og prisen på andre energikilder. I et notat om fremtidige priser på biomasse til energiformål (7) beskrives en række forhold, der kan have væsentlig indflydelse på udviklingen af priserne for biomasse. Det kan antages, at tilsvarende forhold kan påvirke priserne på affaldsstoffer til energiproduktion. Prissætning efter bortskaffelsesomkostninger Den gængse metode til prissætning af affaldsstoffer er at tage afsæt i omkostningerne til at få fjernet affaldsprodukterne. Dette princip er udbredt i forarbejdningsvirksomhederne, og det benyttes også af landmænd, når bedriften har en større gylleproduktion, end arealet kan aftage. Men denne metode allokerer ikke nødvendigvis affaldet derhen, hvor det energimæssigt har størst potentiale, og metoden motiverer heller ikke til øget energiproduktion i landbruget. Der er alene tale om omkostningsreducerende fokus. Fødevareøkonomisk Institut har foretaget beregninger over økonomien i at løse harmoniproblemerne på de animalske bedrifter (8). Der er fastsat en række centrale forudsætninger for beregningerne, der alle munder ud i, at afsætning af gyllen vil være en omkostning for landmanden varierende fra 39 kr./ton gylle (gylleaftale i husdyrtyndt område) til 159 kr./ton gylle (jordkøb) i husdyrtæt område. Beregningerne viser tillige, at hvor der ikke er særlige meromkostninger forbundet med afsætning af overskudsgylle, vil en gylleaftale og/eller forpagtning være billigere end separering med leverance af fiberfraktionen til biogasanlæg. Tallene understeger, at en forsat anvendelse af bortskaffelsesprincippet for værdiansættelse ikke vil medføre, at biomassen vil blive benyttet til energifremstilling. De fleste biogasanlæg modtager såvel gylle som gyllefiber og fjerkrægødning til gasfremstilling, men landmanden afregnes normalt ikke for værdien af råvarerne - og skal selv afholde forarbejdnings- og transportomkostninger. Som eksempel anfører Lemvig Biogasanlæg på sin hjemmeside følgende vilkår for modtagelse (9): Der skal være et gaspotentiale i gyllefibrene/kyllingegødningen/hønsegødningen. Producenten af gyllefibrene skal levere gyllefibrene tippet af i hul ved Lemvig Biogasanlæg. Og prisen for at Lemvig Biogasanlæg modtager gyllefibrene/kyllingegødningen/hønsegødningen og dyreenhederne er normalt 0 kr./ tons. På Morsø Bioenergi betaler landmanden 35 kr. pr. tons fiber afleveret på anlægget (10), og hos Biokraft A/S på Bornholm fastsættes prisen, som landmanden skal betale for at afsætte sin gyllefiber efter gaspotentiale og næringsstofindhold, men der er dog fortsat tale om, at landmanden betaler for leverancen (11). I Fødevareministeriet antager man, at landmændene vil være interesserede biomasseleverandører, blot separationsfordelene kan dække separationsomkostningerne af gyllen, således at råvaren ikke i sig selv behøver at blive værdisat (12). Det er dog vores vurdering, at disse prismodeller ikke vil være bæredygtige i forhold til de opstillede mål, idet de alene baserer sig på»gylleafsætningsproblemer«i områder med intensiv husdyrproduktion. I notatet fra Fødevareøkonomisk Institut refereres til synspunkter fra Dansk Svineproduktion, der anfører, at økonomien i energifremstillingen skal forbedres markant, før den er interessant for landmænd, investorer og finansieringsinstitutter (8). Landmandens værdi af afsat biomasse Når landmanden afsætter organisk husdyrgødning, kunne en værdiansættelse tage afsæt i indholdet af næringsstoffer og organisk materiale. Hvis der var tale om en sædvanlig varefremstilling, ville man tillægge forarbejdningsomkostninger samt en beregnet avance, når vareprisen fastsættes. Benyttes dette princip, vil værdiansættelsen kunne fastsættes således: Værdi af næringsstoffer (evt. korrigeret for udnyttelsesprocenter) + Værdi af orga-» JORD OG VIDEN

4 Tabel 3. Landmandens værdi af biomasse. Beregningsforudsætninger er anført i tabel 4. Landmandsværdi af biomasse Gylle fiber Fjerkræ møg Næringsstoffer Kvælstof g/kg 5,3 26,0 Fosfor g/kg 3,7 8,0 Kalium g/kg 1,9 7,6 Værdi næringsstoffer Kvælstof Kr./tons Fosfor Kr./tons Kalium Kr./tons 8 30 Organisk værdi, anslået Kr./tons Næringsstofværdi Reduktion for udnyttelse Kvælstof Fosfor Kalium -1-3 Separationsomk. Kr./tons 92 0 Nettoværdi Kr./tons Avance 20% Værdi ab gård Kr./tons nisk materiale + Forarbejdningsomkostninger + Avance = Værdi ab gård. I tabel 3 er vist en beregnet værdi af gyllefiber og fjerkræmøg efter dette princip. Prissætning efter indhold af værdifulde stoffer Ved en objektiv fastsættelse af værdien af biomasse til energiformål kunne det være nærliggende at tage udgangspunkt i biomassens potentielle energiindhold samt værdien af næringsstoffer. Hertil skal lægges værdien af reduktion samt fradrages de nødvendige procesomkostninger: Energiværdi (evt. korrigeret for udnyttelsesprocent) + Værdi af næringsstoffer (evt. korrigeret for udnyttelsesprocenter) + reduktionsværdi (evt. korrigeret for reduktion i produktionsprocessen) Procesomkostninger = Værdi ab gård. I tabel 4 er vist beregnede værdier af forskellige typer affald efter indhold ud fra anslåede forudsætninger. Det ses, at værdien med de anførte forudsætninger får en positiv størrelse, hvilket indikerer, at der er et reelt energimæssigt potentiale i affaldsstofferne, såfremt de kan anvendes optimalt. Værdisætning af reduktioner Da kraftværkerne får reduceret udgifterne for udledning ved at anvende biomasse i produktionen, bør landbruget som leverandør af det biologiske materiale godskrives med et beløb, som svarer til den beregnede nettoreduktion af ved overgang til bio- Tabel 4. Beregnet værdi af biomasse efter indhold af værdifulde stoffer. Beregnet værdi af biomasse Gylle fiber Fjerkræ møg Valle Kød- og benmel Kartoffel pulp Energiindhold Kcal/kg Energiindhold KJ/kg Energiindhold GJ/tons 5,6 8,1 2,2 18,8 3,3 Værdi Energiindhold Kr./tons Næringsstoffer Kvælstof g/kg 5,3 26,0 2,0 Fosfor g/kg 3,7 8,0 0,0 Kalium g/kg 1,9 7,6 0,0 Værdi næringsstoffer Kvælstof Kr./tons Værdien af kvælstof indgår i energiindholdet Fosfor Kr./tons Kalium Kr./tons Kr./tons Bruttoværdi Kr./tons Reduktion for udnyttelsesprocent Energi Næringsstoffer reduktion Reduktionsværdi Procesomkostninger, anslået Nettoværdi fabrik Kr./tons Kr./tons Fragt, anslået Kr./tons Separationsomk. Kr./tons Værdi ab gård Kr./tons Forudsætninger Råolie 43 GJ/tons Bio-olie 35,0 GJ/tons 7,3 Tønder/tons 100 $/tønde råolie 5,30 Kr./ $ Værdi bio-olie Kr./tons Udnyttelsesprocent processen 80% Priser på næringsstoffer Kvælstof 6,0 Kr./kg Fosfor 12,00 Kr./kg Kalium 4,00 Kr./kg Udnyttelsesprocent kvælstof 75% Udnyttelsesprocent fosfor 90% Udnyttelsesprocent kalium 90% Pris på 125 Kr./tons kvote ved kul 95 Kg pr. GJ reduktion vedr. produktionsprocessen 15% Separationsomk. 11,00 Kr./tons gylle Separationsprocent 12% 6 JORD OG VIDEN

5 masse som råstof. Tabel 4 viser, hvordan dette princip påvirker prisen på biomasse. Der er i tallene korrigeret for et anslået energiforbrug i fremstillingsprocessen. Værdiansættelse af husdyrgødning efter landmandsinterview I en kortlægning af mulige fødekilder til produktion af bio-olie er en række landmænd blevet interviewet om aktuelle prisforventninger ved afsætning af gyllefiber eller fjerkræmøg (13). Forventningerne afspejlede klart de individuelle behov for at afsætte husdyrgødning. Hvis der ikke findes et behov, vil en prisfastsættelse skulle tage afsæt i husdyrgødningens værdi. Har landmanden derimod behov for at afsætte husdyrgødning, kan prisen alene afspejle omkostningerne ved en alternativ bortskaffelse af dyreenhederne i form af forpagtningskontrakter eller gylleaftaler. Prisniveauet vil desuden kunne variere, bl.a. afhængigt af omfanget af den animalske produktion i området, gødskningsregler og gødningspriser. Da fjerkræmøg er lettere omsætteligt end gylle, indebærer det, at markedsprisen på fjerkræmøg nemmere nærmer sig værdien af indholdet. I en artikel om gødningspriser (14) omtales prisen og værdien af fjerkræmøg, og det anføres, at fjerkræmøg er attraktiv, fordi den er let at transportere over længere afstande, og leveringen kan i mange tilfælde tilpasses aftager. Prisdannelsen for biomasse - politiske faktorer Ved en drøftelse af langsigtede og bæredygtige priser på biomasse med eksperter fra Landbrug & Fødevarer var konklusionen, at der i den aktuelle situation ikke umiddelbart kan fastlægges»faste«priser for biomasse (15). Markedet og udviklingen vil være retningsgivende for prisdannelsen, og såvel teknologi som politik vil have betydelig indflydelse. Det blev understreget, at ikke mindst danske politiske forhold vil kunne spille en afgørende rolle for prissætningen, fx gennem ændringer i energi- og forbrændingsafgifter eller ændringer i energitilskud, men fx også gennem reguleringer af næringsstofudledninger og eventuelle afgifter. Forsyningssikkerhed Det er afgørende for enhver produktion, at der er forsyningssikkerhed for råvarerne, og principperne for prisfastsættelsen kan øve markant indflydelse på dette forhold. Hvis bortskaffelsesperspektivet vælges for husdyrgødning, må der påregnes en relativ kortsigtet forsyningssikkerhed. Da det kan forventes, at der bliver større efterspørgsel efter alle typer biomasse og affaldsstoffer, vil der nødvendigvis skulle laves overvejelser om, hvordan man opnår forsyningssikkerhed. Her vil prisfastsættelsen angiveligt være af afgørende betydning, og en værdi baseret på affaldets reelle værdi til formålet vil medvirke til en god forsyningssikkerhed. Varige kontrakter med indbyggede reguleringsmekanismer kan ligeledes medvirke til forsyningssikkerhed, fx vedr. pristal og gødningspris, og der kan evt. udbetales et loyalitetstillæg efter fem eller ti års leverance. Sammenligningen I tabel 5 er der foretaget en summarisk sammenligning af prisen på gyllefiber beregnet efter de forskellige principper for værdiansættelse. Det ses, at der er betydelige forskelle. Prisen som afsat biomasse er den højeste og ligger betydeligt over værdien, når den opgøres efter indholdet af værdifulde stoffer. Forskellen indikerer, at der skal betydelige ændringer til i prissætningen, før det kan forventes, at en landmand uden harmoniproblemer vil have økonomisk incitament til at blive energileverandør med husdyrgødning. Bortskaffelsesprincippet illustrerer, at princippet ikke i sig selv medfører indtjening til erhvervet. Der skal derfor ske ændringer i rammevilkårene for produktionen, for at det kan forventes, at 40 pct. af husdyrgødningen vil blive anvendt til energiformål, som det indgår i regeringens plan for grøn vækst. Opfordring til debat Der er stor interesse for at øge andelen af vedvarende energikilder i den danske energiforsyning, og der er opstillet ambitiøse mål inden for en kort årrække. Vi vurderer dog, at målene kun kan sandsynliggøres, hvis der sættes fokus på nye principper for værdiansættelse af landbrugets og fødevaresektorens affaldsstoffer. En fortsat prissætning efter bortskaffelsesomkostninger vil ikke allokere de nødvendige mængder biomasse til energifremstilling, fordi de økonomiske incitamenter mangler. En værdiansættelse efter indholdet af værdifulde stoffer i affaldet bør til gengæld gøres til genstand for yderligere overvejelser. Det understreges, at landbruget heller ikke får mulighed for at øge indtjeningen som leverandør af grøn energi med den traditionelle værdiansættelse. Tabel 5. Sammenligning af værdiansættelsesprincipper for gyllefiber, ab gård. Kr./tons Bortskaffelsesomkostninger -127 gyllefiber 1) Værdi som afsat biomasse 220 Værdi efter værdifulde 80 stoffer 1) Modtagelsesgebyr på Lemvig Biogas (9) med tillæg af separationsudgifter. Vi er fuldt ud klar over, at beregningerne er behæftede med stor usikkerhed, og metoderne kan diskuteres. Vi hilsen en sådan drøftelse velkommen, idet vi mener, det er en nødvendig forudsætning for en grøn energiforsyning i Danmark med betydelige bidrag baseret på landbrugets affaldsstoffer. Litteratur 1. Energistyrelsen (2010): Danske nøgletal. Statistik_og_noegletal/Noegletal/Samlet_ energiproduktion_forbrug/sider/forside.aspx 2. Regeringen (2009): Energipolitisk redegørelse Landbrug og Fødevarer (2010): Energipolitik Regeringen (2009): Grøn Vækst. 5. Energistyrelsen (2009): Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Notat. 6. Jørgensen, Uffe (2009): Hvor store er de potentielle biomasseressourcer i Danmark til biogas? Indlæg holdt på Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovations seminar»optimering af råvarer til biogas« Boldt, Jørgen (2009): Fremtidige priser på biomasse til energiformål. Notat. 8. Hjort-Gregersen, Kurt (2009): Udbygning med biogasanlæg i Danmark - incitamenter - barrierer - anbefalinger. Fødevareøkonomisk Institut. 9. Lemvig Biogasanlæg (2009): lemvigbiogas.com/priser.htm 10. Sørensen, Per Bisgaard (2009): Personlige oplysninger. Morsø Bioenergi. 11. Pedersen, John (2009): Personlige oplysninger. Biokraft A/S, Aakirkeby. 12. Fødevareministeriet (2008): Landbrug og Klima. 13. Krabbe, Henning (2009): Mulige fødekilder til demonstrationsanlæg for produktion af bio-olie. Notat. Rådet for Agroindustri. 14. Jensen, Henrik Bang og Niels Provstgård (2009): Normtal og gødningspriser 2009/2009. Uddrag af Dansk Erhvervsfjerkræ nr. 8, Christiansen, Michael Groes og Bent Ib Hansen (2009): Personlige oplysninger. Landbrug og Fødevarer. JORD OG VIDEN