2.0. Teori Viral markedsføring brugergenereret reklame

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.0. Teori. 2.1. Viral markedsføring brugergenereret reklame"

Transkript

1 1.0. Indledning Viral markedsføring er i dag blevet et attraktivt alternativ til mere klassiske former for reklameføring, som eksempelvis tv-reklamer. Der er især to årsager til dette: Først og fremmest er denne form for marketing langt billigere end andre, da både produktion og distribution kræver minimal investering idet der er fokus på høj modalitet og peer-to-peer distribution. Derudover er det nemt at ramme en stor målgruppe med få midler, da internettet her fungerer som distributionsplatform. I takt med ændring af markedsføringsstrategier som denne, er en generation opstået, som udgør en helt ny forbrugerkategori; Netgenerationen. Denne gruppe mennesker, født mellem 1977 og 1997, har en tankegang og tilgang forskellig fra forrige generationer, som blandt andet består i, at de er aktive forbrugere og skabere af online indhold, og i høj grad bruger internettet til kommunikation. Derfor må firmaer og institutioner tilpasse deres markedsføringsstrategier for at ramme denne generation. Den yngre del af netgenerationen er mere avancerede indenfor teknologier, og kan benævnes som ʼdigitalt indfødteʼ, hvilket betyder at denne gruppe stiller endnu flere forbrugerkrav til udbyderne. I forbindelse med dette projekt skulle en rekvirent tilknyttes, og vi valgte således at producere en viral reklamevideo for Aalborg Universitet i forbindelse med uddannelsesinstitutionens årlige virale reklamekonkurrence. Vi anvender i produktionen AAUʼs eksisterende reklamekampagne, hvor hjernen og læring er i fokus, idet vi har indtrykket af at kampagnen allerede har etableret sig og skabt positiv omtale, og fordi det ville være for omfattende at skabe noget nyt som målgruppen herefter skulle kunne relatere til. Der var nogle vilkår forbundet med konkurrencen, ét af hvilke var at reklamefilmen skulle uploades på YouTube. Titlen på filmen er Brain og kan findes på denne URL: Vi vil i dette projekt således først sætte os grundigt ind i teoretiske aspekter indenfor viral markedsføring samt videoproduktion. Derudover ønsker vi at undersøge hvorvidt vores videoproduktion fungerer som en viral reklame for den målgruppe vi har udtænkt os (cirka årige), hvilket vi vil gøre ved brug af kvalitative interviews med tre personer, som alders- og uddannelsesmæssigt befinder sig i midten af målgruppen, hvor vi forinden sætter os ind i Steinar Kvales interviewteorier. Vores problemformulering bliver derfor som følger: Passer vores virale videoproduktion til den tiltænkte målgruppe? 1

2 2.0. Teori 2.1. Viral markedsføring brugergenereret reklame Hvis en virksomhed eller organisation for 20 år siden ville promovere sig selv eller sit produkt kunne de vælge imellem en radio-, avis-, tv-kampagne eller mediemix. Det var sådan man bedst fik sit budskab ud til et så bredt publikum som muligt. En kampagne som denne kræver at virksomheden eller organisationen har de rigtige finansielle ressourcer, dvs. i forvejen har haft en form for succes der gør det muligt at finansiere en kampagne. I dag er det ikke længere nødvendigt at have en stor virksomhed med et stort reklamebudget for at få sit budskab ud til omverden: Udbredelsen af nye medier som computeren og mobiltelefonen har åbnet op for alternative midler for virksomheder og organisationer til at få nyheden om deres produkt ud til eventuelle købere og interesserede. Disse nye medier har gjort det lettere tilgængeligt at komme på internettet, hvilket siden starten har været et sted virksomheder kunne bruge til alternativ og billigere reklamering. Dog var det med indførelsen af Web 2.0 at virksomheder og organisationer virkelig fik øjnene op for det potentiale der var i brugen denne nye platform. Dette afsnit vil kort opsummere hvordan indførelsen af Web 2.0 har åbnet op for nye muligheder for firmaer at promovere deres produkt. Afsnittet vil derudover belyse både de nye muligheder denne virale form for marketing åbner op for, men også kigge nærmere på nogle af de problematikker der kan følge med. Med indførelsen af Web 2.0-konceptet er der kommet yderligere måder at promovere sin virksomhed og produkt på. Web 2.0 gør det muligt for internetbrugere ikke kun at være konsumenter, men også blive producenter. Internetbrugere har med Web 2.0 mulighed for at være aktive brugere og ikke kun passive modtagere. Websites som YouTube fungerer som en delingstjeneste, der gør det muligt for brugere at uploade og dele deres videoer med hinanden. Yderligere har Web 2.0 skabt et netværk iblandt brugerne som gør det muligt at interagere på en helt ny måde. Websites som Facebook fungerer som fora, der gør det let for brugerne at skabe et overskueligt netværk over bekendte, og mulighed for at tilslutte sig forskellige grupper med fælles interesser. Virksomheder og organisationer bruger også sider som Facebook til at promovere og skabe en identitet omkring deres produkt eller budskab, hvilket giver mulighed for 2

3 at få næsten omkostningsfri distribution. Netværket mellem brugerne (potentielle konsumenter) åbner op for nye aspekter indenfor marketing, som gør det muligt at udnytte denne ʼmund-tilmundʼ (også kaldet ʼpeer-to-peerʼ) metode at kommunikere på. Det har banet vejen for det vi i dag kender som viral marketing. Viral marketing har et stort potentiale, og i 2006 skabte to mænd en viral sensation ved at kaste en Mentos i en stor Coca Cola Light-flaske. Dette skaber en kemisk reaktion, der forårsager en flere meter høj Cola-stråle. De to mænd uploadede deres video på internettet, og på tre uger havde over fire millioner mennesker set videoen. De to mænd fik en massemedieeksponering og viste deres lille trick på populære amerikanske talkshowprogrammer som Late Night with David Letterman. Udover de to mænd fik to andre parter også en del eksponering, nemlig Mentos og Coca Cola. Det skønnes at hvis disse firmaer skulle nå en lige så stor målgruppe med traditionel markedsføring ville det komme til at koste op mod et trecifret millionbeløb (Scott, 2008, 92). Dette demonstrerer det potentiale viral markedsføring har, og indenfor de seneste par år har virksomheder og organisationer fået åbnet øjnene for dette koncept. Denne mulighed for eksponering uden de traditionelle omkostninger til produktion og distribution har gjort at viral er blevet et buzz-word indenfor marketing. Det har betydet at marketingsbranchen i dag bevidst prøver at skabe kampagner der forsøger at udnytte det virale og brugergenererede. En måde virksomheder gør dette på er at efterligne brugergenerede videoer når de skal lave en ny reklame til deres produkt. Dette gør de ved at imitere nogle af de træk som er karakteristiske indenfor de brugergenererede videoer. De professionelle og nøje udvalgte kameravinkler, -afstande, og -bevægelser samt klippestil bliver kasseret for at efterligne de æstetiske træk man forbinder med hjemmevideoer. Der bruges håndholdt kamera i stedet for stativ og lange indstillinger uden nogen form for klipning. 1 Det givne eksempel er udsendt af Carlsberg og er et godt eksempel på hvordan store firmaer imiterer elementer fra virale videoer i deres reklamer. Carlsberg-videoen er en hybrid mellem det virale og det professionelle, da den både bruger æstetikken fra det virale, og blander det med computeranimeret grafik. Kombinationen giver et resultat der i første omgang ligner en hjemmeoptagelse, og derefter 1 Eksempel på efterligning af brugergenereret video: Carlsberg Sport Penguin: (www.youtube.com/watch?v=yane3o1dgg0) 3

4 afslører (for de fleste seere) at der er brugt professionelle midler. I forhold til Genettes intertekstualitet (se ) kan man se Carlsberg-videoen som en hypertekst og de virale videoer den prøver at efterligne som hypotekster. Når man først ser videoen vil folk der kender til virale videoer (smarte læsere) hurtigt forbinde filmen til de adskillige amatørvideoer der findes på Youtube og andre delingstjenester. Når virksomheder og organisationer producerer en viral reklame er der en særlig æstetik de prøver at imitere. Virale reklamer har ofte høj modalitet, dvs. at billederne de prøver at skabe skal efterligne virkeligheden som vi ser den, uden nogen form for manipulation i billedets dybde, lysforhold, mætning eller farver. Indenfor Kress og Van Leeuwens (1996 i Machin, 2007) kodningsorientering så er det den naturalistiske modalitet virale reklamer tit læner sig op ad. Jo mere et billede ligner det vi ville se hvis vi faktisk var der, jo højere en naturalistisk modalitet har billedet. Grunden til at firmaer foretrækker denne form for æstetik er fordi det imiterer videoer og billeder, som de fleste brugere på YouTube og andre delingstjenester selv kan producere. Dette gør at modtageren ikke opfatter videoen som en traditionel reklame der prøver at sælge noget. I bilag 2 viser vi hvordan Karen26-videoen, blandt andre, prøver at imitere den form for æstetik der er fælles for nogle af de mest populære videoblogs på YouTube. En anden metode virksomheder og organisationer anvender til at skabe virale kampagner er ved at lade brugeren (konsumenten) bliver en del af kampagnen. Dette kan blandt andet gøres ved at udskrive en konkurrence, hvor konsumenten har mulighed for at skabe den nyeste reklame for firmaet indenfor det virale. Ketchupfabrikanten Heinz har i to år kørt en konkurrence hvor internetbrugere har mulighed for at indsende deres bud på Heinzʼ næste reklame. Vindervideoen bliver belønnet med dollars, og ens video vil blive vist på landsdækkende amerikansk tv. Udover den forholdsvis billige reklame, så anvender Heinz yderligere brugerne til at være med til at bestemme hvilken video der skal vinde ved at lade folk stemme på deres yndlingsvideo. Her bruger Heinz det virale på to plan; både til at producere deres nye reklame, men også til at vælge hvilken der har mest viralt potentiale. Denne form for kampagne kan være yderst effektiv, og har kun en brøkdel af omkostningerne af en traditionel kampagne. Selv om viral markedsføring har mange fordele i forhold til traditionel marketing er der også nogle problematikker tilknyttet konceptet. Nogle af de ting som viral marketing er blevet kritiseret for er blandt andet at det ikke danner et rigtig billede af magtrelationerne mellem producent, brand og forbrugere. Yderligere er det også blevet kritiseret for at underminere brugere som 4

5 passive modtagere og transmittere, der blot skal sende budskabet videre. Nogle går endda så langt at sammenligne det med den famøse trojanske hest, og mener at brugerne smitter hinanden med en form for virus (Lodish, Morgan & Archambeau 2007, 147). De sjove og spændende virale videoer kan dække over en skjult dagsorden, og dermed underminere og manipulere brugeren. Virksomheder og organisationer der bruger virale reklamer har også nogle problemstillinger de skal tage hensyn til. En af de ting som har været oppe at vende i medierne er problemet vedrørende etik: Et af de mest kendte eksempler er den nu famøse Karen26-video. Her var der tale om en pige, som havde uploadet en video på YouTube, hvor hun efterlyser faren til sin søn, som hun angiveligt har fået efter en affære med en ukendt udlænding. Det viste sig senere at være en video produceret af VisitDenmark som et forsøg på at skabe en viral kampagne. Kampagnen skabte stor debat i medierne, og det omdiskuterede emne var nemlig etik: Videoen skabte to etiske dilemmaer; det ene, selve videoens budskab: mange mente at det sendte de forkerte signaler om danske piger og danske værdier. Det andet dilemma var vedrørende kampagner som denne, hvor afsenderen er utydelig, og man er i tvivl om dette er et sandt eller falsk scenario. Kampagnen blev hårdt kritiseret i medierne, og selvom VisitDenmark måske fik mere omtale end nogensinde før, var det bestemt ikke til firmaets gavn. Det endte med megen dårlig omtale for VisitDenmark og en fratrædelse af firmaets administrerende direktør. Et lignende problem havde Aalborg Universitet i sammenhæng med deres virale reklamekonkurrence i Her blev en video indsendt som omhandlede en fyr, som humper alle genstande han kan på Aalborg Universitet. Videoen havde stort viralt potentiale da det var den som opnåede størst antal seere på YouTube blandt konkurrencedeltagerne. Men det var de etiske spørgsmål som skabte problemer for videoen: Selv om mange så videoen, var det ikke en succes for AAU. Filmens implicitte indhold af sex og associationer til sex, gjorde at den blev udelukket fra konkurrencen. Selvom AAU tog afstand til filmen, blev det en viralt hit, og er i dag blevet set af over brugere. Om AAUʼs udelukkelse af filmen blot har pustet til ilden og gjort den mere spændende er uvist, men konsekvensen har været at senere konkurrencer fik et strammere regelsæt end tidligere. 5

6 2.2. Intertekstualitet Ideen med vores videoproduktion Brain er at den skal tiltrække og appellere til en målgruppe bestående af personer fortrinsvis mellem cirka 15 og 25 år, som overvejer at tage en videregående uddannelse på universitetet. Den skal således henvende sig til årgangen(e) født mellem 1985 og Som virkemiddel for at tiltrække denne aldersgruppe har vi valgt at inkorporere en overflod af popkulturelle referencer, symboler og karakterer, der har været kendetegnende for dennes barndom og tidlige ungdom. Vi forsøger at kombinere universitetets kreativitet og udvikling med noget fantasifuldt, farverigt og infantilt, for at vise at det sagtens kan være ʼsjovtʼ at lære, selv på en længerevarende videregående uddannelse alt sammen naturligvis med et ironisk glimt i øjet. Måden vi gør det på er ved at referere til det kreative og farverige i disse popkulturelle fænomener som vores målgruppe er vokset op med, det være sig den Clevinske fingernemhed og optimisme eller de store ambitioner fra det Pinky og Brainʼske soundtrack. Mere overordnet refererer selve strukturen og klipningen til stop-motion og tegnefilmsgenrerne, indenfor hvilke bestemte rammer og konventioner er gældende. Vores film skal altså vække nogle bestemte følelser i dens tilskuere (fortrinsvis den benævnte målgruppe), og dette forsøger vi at gøre med intertekstualiteten som virkemiddel. Overordnet set refererer begrebet intertekstualitet til forholdet mellem forskellige tekster, men det er svært at bestemme en helt konkret betydning, da begrebet er blevet brugt forskelligt af diverse teoretikere gennem tiden. Begrebet blev eksempelvis først brugt af litteraturkritiker Julia Kristeva i en artikel om Mikhail Bakhtin i 1967 (Allen 2000, 3). Da vi i denne opgave beskæftiger os med en videoproduktion vil det hovedsageligt være Umberto Ecos intertekstualitet vi vil arbejde med, da han om nogen beskriver begrebet som et bevidst virkemiddel i popkulturelle tekster. Først vil vi dog også beskrive Gerard Genettes ideer om intertekstualitet (eller transtekstualitet), da det er disse Eco bygger videre på. Begge tager dog også til en vis grad udgangspunkt i Lyotards teori om den postmoderne opløsning af Grand Narratives og Barthes tekstteori (Allen 2000, 73), som begge postulerer at alt allerede er skrevet, og at intertekstualitet således er uundgåelig i nye tekster. 6

7 Genettes Transtekstualitet I bogen Palimpsests fra 1982 skriver litteraturkritikeren Gerard Genette om begrebet transtekstualitet i tekster (hvilket vi i denne artikel kalder intertekstualitet, efter Eco), hvilket han opdeler i fem underkategorier: Den første kalder han intertekstualitet, hvilket beskrives som tilstedeværelsen af én tekst indeni en anden (som når der i tv-serien Scrubs hænger et billede af Eric Estrada fra CHIPs i baggrunden). Denne kategori dækker både citatet, plagiatet og allusionen, som alle forlanger at ʼlæserenʼ opfatter intertekstualiteten for det størst mulige udbytte af teksten. Næste underkategori er paratekstualitet, hvilket vil sige alt det uden om teksten/filmen som stadig tilfører denne betydning for læseren (undertekster, titler, forord etc.). Den tredje underkategori er metatekstualitet, hvilket betegner når én tekst eksplicit kommenterer en anden. Denne tekst behøver ikke nødvendigvis at blive nævnt ved navn, da det eksempelvis kan være når en film eller bog diskuteres af karakterer i en tekst. Fjerde underkategori er hypertekstualitet. Med hypertekstualitet forstås ethvert forhold, som forbinder én tekst, kaldet hyperteksten, med en tidligere tekst, kaldet hypoteksten på en måde, således det ikke bliver til en kommentar af sidstnævnte (Genette 1982, 5). Der er altså i forbindelse med hypertekstualitet ikke tale om en kommentar eller citat, men at hyperteksten bliver til gennem transformation af den såkaldte hypotekst. Den sidste underkategori er arketekstualitet, som kort sagt betegner en teksts tilhørsforhold, hvilket både omhandler medie (film, bog, website etc.) og genre (western, krimi etc.) Ecos Intertekstualitet For Umberto Eco er det hovedsageligt forfatterens bevidsthed omkring sin egen brug af intertekstualitet, samt læserens kompetence, der er interessant; altså når intertekstualiteten fremspringer af ironi, parodi og pastiche i stedet for at være bevidst plagiat, som det ofte er tilfældet i den postmoderne kunst og litteratur, et ironisk spil på intertekstualiteten (Eco 1990, 121). Intertekstuel kunst opstår altså når en forfatter bruger den kompetente læsers kendskab til teksthistorien som virkemiddel, og på den måde skaber helt nye betydninger i Genettes hypertekst. Denne kompetente læser kalder Eco for modellæseren: Da Eco, i forlængelse af 7

8 Barthes, hovedsageligt ser teksten som en kommunikativ handling rettet mod en læser, er modellæseren således en af forfatteren tænkt læser, som har kompetence til at kunne forstå tekstens litterære, kulturelle og sociale koder. En kompetent læser af eksempelvis The Simpsons vil således få meget mere ud af seriens utallige intertekstuelle referencer og allusioner end den naive læser, som ikke altid vil kunne sætte sig ind i disse, men alligevel kan følge det overordnede plot. I Fornyelse i det Serielle beskriver Eco, udover hvordan det serielle i fortællestrukturen i postmoderne tv-serier behager pga. genkendeligheden, tre typer af intertekstualitet: Den første kategori er det stilistiske citat, hvor en tekst eksplicit eller implicit citerer og efterligner en hændelse, rytme eller fortællemetode. Eksplicit er det, når en anden tekst optræder direkte i den nye tekst (se eksemplet med Eric Estrada nævnt ovenfor), mens det er implicit hvis det forlanger at læseren har et dybere kendskab til den anden tekst, eksempelvis når betjentene i tv-serien The Wire skal til at rydde et område plaget af narkohandel i Baltimore og politichefen Rawls sætter Richard Wagners Ritt der Walküren på som en reference til Coppolas Dommedag Nu. Den næste kategori er det ironiske topos-citat, hvor alt for velkendte genre-topos citeres på en ironisk måde. Det klassiske eksempel er fra Raiders of the Lost Arc (ibid) hvor Indiana Jones skal til at kæmpe med en mægtig, sværd-svingende araber, men i stedet indser det klichéagtige i denne scene, trækker sin pistol og skyder araberen, hvilket ironisk bryder med de normale forventninger til et sådant handlingsmønster. Den sidste kategori (eller niveau, om man vil, da Ecos intertekstualitetskategorier udvides i takt med læserens kompetence) er en form for paratekstuelt citat, som forudsætter at læseren også har kendskab til en medieverden udenfor de filmiske tekster. Eco nævner selv et eksempel hvor rumvæsenet ET (i filmen af samme navn, skabt af Steven Spielberg) til en Halloweenfest møder en person klædt ud som en dværg fra The Empire Strikes Back (skabt af George Lucas), og omfavner denne som var den en gammel ven. Her forudsætter en fuld forståelse af teksten en ekstremt kompetent læser, da denne både skal kende til det tætte bånd mellem Spielberg og Lucas, og samtidig skal vide at begge figurer, ET og dværgen, er udviklet af Carlo Rambaldi. Men hvorfor er intertekstualiteten så blevet et så bevidst (ofte ironisk) virkemiddel i nyere litteratur- og filmhistorie? Med andre ord: Hvad er det der gør det interessant for læseren/seeren at få den samme historie fortalt igen og igen, og hvordan kan det være tilfredsstillende at høre 8

9 de samme replikker og se de samme billeder gå igen? I en artikel om intertekstualitet i The Simpsons (The Simpsons and Allusion: Worst Essay Ever) beskriver William Irwin og J.R. Lombardo fænomenet således: The comprehension of an allusion combines the pleasure we feel when we recognize something familiar, like a favourite child toy, with the pleasure we feel when we know the right answer to the big question on Jeopardy or Who Wants To Be a Millionaire? (Lombardo 2001, 4) Dette stemmer overens med Anne Jerslevs beskrivelse i Den Instinktive Semiotiker hvor hun, i tråd med Eco, skriver at intertekstualitet er baseret på den genkendelsens glæde og forventning om hvad der kommer, som de direkte subtile intertekstuelle referencer giver, udtalt med tydelige citationstegn, og/eller de utallige følelser af déjá vu, fordi intet siges som ikke er sagt i en eller anden form før (Jerslev 1990, 56). Tekster får altså en form for receptiv merværdi når læseren opdager referencer til andre tekster, som på denne måde er med til at løse tekstens ʼpuslespilʼ. Man genkender en allusion i The Simpsons, og bliver fornøjet fordi man tidligere har følt fornøjelse ved den hypotekst der refereres til. Samtidig indikerer intertekstualitet en form for social kompetence og tilhørsforhold, for jo klogere en læser man er, jo mere får man ud af den intertekstuelle hypertekst, hvilket kan give en følelse af at tilhøre en kulturel elite. For opsummerende at citere Eco, så er det altså typisk for den moderne kunst og litteratur, der kaldes postmoderne ( ) at der citeres i gåseøjne, således at læseren ikke fæstner sig ved citatets indhold, men ved den måde hvorpå citatet indføjes i en anden tekst, så der kommer en ny tekst ud af det (Eco 1990, 128). Postmoderne intertekstualitet er altså, ifølge Eco, ikke et tegn på at kreativiteten er død, men viser nærmere at kreativitet og kunst også kan opstå i det serielle og genkendelige, hvilket netop bør være hensigten med at bruge intertekstualitet som virkemiddel. Faren er dog at de ovennævnte gåseøjne ikke opfattes af den naive læser, som i stedet vil opfatte teksten som en original nyskabelse og ikke den (ironiske) reference den var ment som. 9

10 Intertekstualitet i Brain Som nævnt ovenfor forsøger vi i vores videoproduktion at appellere til en specifik målgruppe, som overvejer at begynde på universitetet altså hovedsageligt studerende som går på eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Modellæseren af vores film er således en person der er vokset op mellem 1995 og 2005, og således har set, eller på anden måde har kendskab til, de forskellige typer børne- og ungdomsunderholdning tv kunne tilbyde i denne periode. Den form for intertekstualitet, som i vores film skal give målgruppen receptiv merværdi, foregår på to forskellige planer: Først og fremmest er der vores films overordnede genre; børneunderholdning. Her mixer vi to forskellige stilarter: På den ene side den Clevinske real-time klippe-klistre video, med den karakteristiske nynnen som går igen gennem hele filmen. Hvad enten man selv som barn har set Jørgen Clevin udfolde sine kreative evner, eller kun kender til de parodiske efterligninger der har spredt sig viralt på blandt andet YouTube (hvor en Clevin-type ruller en joint 2 ), så er det vores opfattelse at de fleste i vores målgruppe vil opfatte stilen som noget fælleskulturelt og genkende hypoteksten i vores pastiche. På den anden side citerer vi også den stilistiske fortællemåde der brugtes i forskellige stop-motion programmer, eksempelvis Pingu og Stregen (selvom denne egentlig er en tegnefilm), som også blev sendt i forbindelse med Børnetimen på DR1 i 1990ʼerne. Disse blev også akkompagneret af en kuriøs kendingsmelodi og en munter nynnen. I vores produktion fremkommer der også et ironisk topos-citat af den ekstreme munterhed der er tilknyttet børneunderholdning for de alleryngste, idet musikken og nynnen på et tidspunkt brat afbrydes og Brain ʼdræbesʼ. På det andet, mere eksplicitte plan er alle de genkendelige karakterer og melodier der nærmest synes at være kastet ind i filmen og således er direkte citater af andre tekster. Disse er med for at understrege det infantile og minde seeren om ʼgladeʼ barndomsoplevelser. Men disse direkte citater er dog også opdelt efter læserkompetence. De fleste vil eksempelvis genkende karakterer fra Peter Plys, My Little Pony, Teenage Mutant Ninja Turtles og Bamse og Kylling. Det er derimod forbeholdt den mere kompetente læser at kunne genkende Bjørnen Bjørn fra 2 10

11 Sigurds Bjørnetime, brudstykker af kendingsmelodien til Pinky og Brain i vores underlægningsmusik, og stilistiske referencer til musikvideoer af grupperne Blur og The White Stripes fra de tidlige 00ʼere. Formålet med vores intertekstuelle virkemidler er både at give seeren et tilhørsforhold samt at få ham/hende til at associere AAU med noget positivt og kreativt. Seeren skal altså både blive mindet om de fælleskulturelle barndomsminder forbundet med Børnetimen og MTV, samt forbinde kreativiteten fra Jørgen Clevin og det muntre og barnlige fra de nævnte hypotekster med det at lære på et universitet Audiovisuel produktion Dramaturgi Når man fremstiller en audiovisuel produktion er der flere overvejelser man som producent skal gøre sig: Hvordan skal filmen distribueres? Hvilket budskab skal filmen formidle? Og vigtigst af alt: Hvordan skal budskabet formidles? Måden hvorpå en historie fortælles er yderst betydningsfuld for forståelsen, og derfor er det vigtigt at have planlagt sin fortælling ned til mindste detalje inden den egentlige produktion går i gang. For at gøre dette skal man være klar over dramaturgien og dens virkemidler. For at skabe et sammenhængende narrativ skal de helt grundlæggende fortællermæssige principper, som Aristoteles beskrev for et par årtusinder tilbage, først og fremmest være på plads (Breum 1993, 33): Fortællingen skal have en begyndelse, en midte, og en slutning. Selvom disse ʼreglerʼ forekommer basale og selvskrevne, idet vi ofte fortæller en historie helt uden at være klar over at vi faktisk tager disse grundprincipper i brug, er de ikke desto mindre altafgørende for en fortælling. Specielt ved en reklame- eller kortfilmsproduktion er det vigtigt at have styr på handlingsforløbet, som, grundet tidsrammen, skal være stramt og koncist. Først skal filmens præmis fastlægges, det vil sige den påstand som igennem filmens historie skal bekræftes og bevises (Breum 1993, 35). Uden en præmis fungerer filmen ikke, og publikum vil være ude af stand til at følge handlingen. Ligeledes vil filmen ikke fungere optimalt hvis præmissen er uklar, og derudover kan filmen kun bestå af én præmis idet der med flere også vil 11

12 være tale om flere historier, hvilket oftest resulterer i forvirring hos publikum. Præmissen bevises og gøres interessant gennem løsningen af en hovedkonflikt, som historiens hovedkarakter befinder sig i, og dermed skal denne konflikt være tæt forbundet med præmissen, og derudover besidde et vist niveau af relaterbarhed således at publikum kan indleve sig i historien. Hovedkarakteren skal gennemgå en form for udvikling i takt med hovedkonflikten og dens løsning, og her er det vigtigt at gøre klart hvilken motivation der ligger bag hovedkarakterens involvering i konflikten. Præmis, hovedperson og konflikt skal altså være specificerede, og en logisk sammenhæng (Breum 1993, 43) mellem disse fastlagt, inden resten af historien kan opbygges. Dramaturgien dækker desuden over en struktureret måde at etablere sin fortælling på, som sikrer at fortællingen forløber ʼstramtʼ, det vil sige uden plads til stillestående perioder og udflugter væk fra historien (Breum 1993, 54). Denne struktur inddeler oftest fortællingen i otte faser eller trin, som overordnet påtager sig orden-uorden-orden modellen, hvor en velkendt orden ændres til en ʼuordenʼ da en konflikt udspiller sig, som derefter søges at løse for igen at kunne vende tilbage til den oprindelige orden. Denne helt basale struktur kender vi også fra eventyret, som ofte kombinerer den med forløbsstrukturen hjemme-ude-hjemme. Anslaget er strukturens første fase, som har til opgave at fange publikums opmærksomhed, og lægge op til hvad der kan forventes af resten af fortællingen. Et anslag kan være af enten dramatisk, spændende eller etablerende karakter. I præsentationsfasen bliver publikum introduceret til hovedkarakteren hvis relationer og dertilhørende problematikker ydermere uddybes. I denne fase er spændingsniveauet lavt, og kan derfor nemt blive kedelig og flad. Publikum uddannes til at kunne følge historien sådan som filmproducenten havde tænkt sig det, og dermed skabes modellæseren af filmen. Grundet risikoen for at denne uddannelse af publikum kan blive for tør er det vigtigt at holde fast i historien, og hele tiden gøre sig klart hvorfor man viser det man gør, og hvad det er man vil have publikum til at tænke. Fortællingens næste fase, det første vendepunkt, bringer hovedkonflikten på banen, og dermed øges spændingen, og publikums interesse skal igen fanges. Det er her at uordenen træder ind og ændrer på den normale orden, således at vendepunktet bliver katalysator for 12

13 fortællingens egentlige historie. Via det første vendepunkt angives overgangen fra præsentation til uddybning, hvor spændingen optrappes og eventuelle delkonflikter opstår. Ved en kortfilmsproduktion skal producenten nøje overveje hvorvidt tidsrammen tillader delkonflikter, som i dette tilfælde muligvis kan komplicere fortællingen frem for at gavne den. Det er vigtigt ikke at lade spændingen kamme over i uddybningsfasen, men i stedet holde publikum i uvished og herigennem skrue op for forventningerne til det efterfølgende. Fasen point-of-no-return lever op til disse forventninger via en drastisk forværring af situationen (Breum 1993, 62), hvor hovedkarakteren endeligt vælger at deltage i hovedkonflikten nu er der ingen vej tilbage således at den cementeres. Med foregående fase er overgangen til konfliktoptrapningen etableret, og fortællingen bevæger sig videre til det andet vendepunkt, hvor noget uventet opstår, fx en afsløring, og hovedkarakteren for alvor udvikler sig, og øjner muligheden for løsningen på konflikten. Spændingsniveauet når sit højeste i fasen konfliktløsningen, hvor hidtidige delkonflikter, og endeligt hovedkonflikten, skal løses, så fortællingen kan slutte. Denne fase er yderst vigtig for fortællingen idet fortællingens præmis via løsningen på hovedkonflikten bevises. Trods trykket på ordet løsning skal historien ikke nødvendigvis ende lykkeligt for at kunne bevise præmissen. En realistisk fortælling opnår størst troværdighed, og derfor kan det være en god idé at undgå en alt for endegyldig slutning, fordi vi alle ved at det ikke foregår sådan i virkeligheden. Dermed ikke sagt, at konflikten ikke skal løses. Uden en konfliktløsning falder fortællingen fra hinanden, og får aldrig rigtig en slutning. I stedet skal en mere åben slutning tilstræbes således at der bliver lagt op til at publikum subjektivt fortolker videre. Udtoningen er fortællingens sidste fase. Her afrundes historien og publikum tilvænnes til at forlade fiktionens verden Drejebogen fra forankring til konnotation Først når ovenstående grundprincipper er fastlagte kan producenten gå i gang med filmens egentlige produktion, og udarbejdelse af drejebogen; en detaljeret beskrivelse af filmens forløb i billeder og tekst, hvor kameraindstillinger (herunder afstand, vinkel og bevægelse) for hver enkel indstilling, dvs. optagelser uden stop, udpensles, og hvor lyd og klipning ligeledes er tilrettelagt. 13

14 Derfor skal producenten forinden naturligvis have tilegnet sig indsigt i de forskellige begreber forbundet med optagelses- og editeringsteknikker, samt lydsiden. Med en god, udførlig drejebog gøres selve optagelserne, og senere hen klipningen, langt nemmere at gå til, da alt på forhånd er planlagt og beskrevet i detaljer. Eksempelvis er det vigtigt at have variation indenfor kameraindstillinger, og en drejebog gør det nemt at overskue hvorvidt ens film virker for ensformig i dens udseende. Desuden skal producenten være klar over hvordan det der filmes skal fremstilles på en sådan måde, at den ønskede effekt opleves hos modtageren. Semiotikeren Roland Barthes bruger betegnelsen forankring til at beskrive forholdet mellem tekst og billede, hvor en given tekst kan have stor magt over forståelsen og fortolkningen af et mangetydigt billede (Rose og Christiansen 2009, 355). Ligeledes kan dette hierarkiske forhold overføres på filmmediet, hvor en indstilling via diverse filmiske virkemidler kan forankres på en sådan måde, at publikum foranlediges til at påtage en særlig holdning omkring indstillingen. Producenten kan vælge at gøre dette for at danne den føromtalte modellæser af sin film, eller for at fremprovokere en bestemt konnotation; en anden betegnelse Barthes introducerede i forbindelse med hans beskæftigelse med tegn og disses betydninger. Ifølge Barthes har ethvert tegn tre typer indhold: Først og fremmest er der tegnets denotation, som er dets leksikale eller faktuelle indhold (Ibid. 35). Eksempelvis er det denotative indhold for tegnet ʼfuglʼ, at den er et dyr, som kan flyve og har vinger osv. Dernæst kommer tegnets konnotation, som er de associationer og medbetydninger læseren oplever i forbindelse med tegnet (Ibid.), hvilket gør konnotation til et subjektivt betinget begreb afhængigt af den individuelle læser. ʼFuglʼ kan derfor have særlige konnotationer hos en læser som har haft en kanariefugl der døde på tragisk vis. Til sidst findes tegnets myte, som er dets fælleskulturelle konnotationer. I den vestlige verden er Fugl Fønix eksempelvis en fælleskulturel konnotation for tegnet fugl. I forbindelse med filmmediet bliver det filmede således et tegn, og måden hvorpå det filmes bestemmer dens konnotationer. Forskellige kameraindstillinger kan således bruges til at forankre et på forhånd bestemt forhold mellem det filmede og dets betydning. Eksempelvis er nærbilledet ikke uden grund fiktionsfilmens favoritindstilling idet denne kameraafstand kun viser karakterens ansigt, hvilket fjerner al fokus fra indstillingens baggrund og miljø, og derimod sætter følelser i centrum og skaber en emotionel stemning. Her er altså sket en forankring i og med, at producenten bevidst har valgt kun at lade karakterens ansigt være synligt, og ikke hele skikkelsen, fordi der ønskes 14

15 en bestemt reaktion fra publikums side. Hvad der foregår i indstillingen (græder karakteren eller ytres en kærlighedserklæring?) er derfor også påvirket af forankringen, da en emotionel situation får større indvirkning på publikum hvis den involverede persons mimik er analyserbar. Samme situation kan derudover også frembringe konnotationer hos den enkelte seer, som eksempelvis et minde om en lignende situation fra fortiden, eller en bestemt følelse, som kan være forskellig fra en anden seers. I vores filmproduktion har vi således valgt at starte filmen med et nærbillede filmet fra oven af en mands arme, som klipper en tegnet hjerne ud af et stykke blåt pap: Fig Vi kunne lige så vel have valgt at filme disse første indstillinger på mere ʼklassiskʼ vis ved at filme personen, der udfører handlingen, i normalperspektiv og i halvnær (kun personens overkrop er synlig, hvilket gør plads til både kropssprog og ansigtsudtryk), for samtidig at introducere karakteren og etablere en lokalitet. Men for at påvirke publikum til at skabe netop de konnotationer vi ønskede: associationer til Jørgen Clevins børneunderholdning, valgte vi at filme som beskrevet ovenfor. Også kameravinkler kan bruges til at forankre en bestemt effekt hos publikum. Frøperspektivet, hvor motivet anskues fra neden, bruges ofte for at give et indtryk af overlegenhed hos en karakter, hvorimod fugleperspektivet viser sit motiv fra oven og kan fremstille en karakter som underlegen. Derudover kan lyden have stor betydning for publikums opfattelse af filmen, idet en særlig melodi eller sang kan skabe konnotationer hos individet, som forbinder melodien eller sangen med noget helt specielt. Ydermere kan ikke-diegetiske elementer, dvs. som kun er 15

16 tilgængeligt for publikum og ikke karaktererne i filmen, virke forankrende idet de medvirker til at publikum opnår den rette aflæsning af det diegetiske: det univers, som filmens handling foregår i, hvis elementer alle er tilgængelige for karakterer. For eksempel kan ikke-diegetisk musik, ex underlægningsmusik, eller andre ikke-diegetiske elementer, ex tekstskilte ( Et år tidligere ), være medvirkende til, at publikum styres til at opfatte det filmede sådan som producenten ønsker. Således valgte vi at pålægge ovenstående eksempel (Fig. 1.0.) en diegetisk lydeffekt i form af en mands brummende/nynnende stemme, igen for at pointere forbindelsen til Clevins børneprogrammer, og dermed fremme muligheden for at publikum selv ville danne disse konnotationer. Den diegetiske lyd bliver efterfølgende inkorporeret i filmens musiske tema, som på sin vis kan betegnes som et ledsagetema; betegnelsen for musik som følger en bestemt person eller et sted. Den diegetiske lydeffekt er da blevet en del af det ikke-diegetiske, og publikum bliver dermed styret til at forholde sig til og forblive indenfor den verden vi ønsker at skabe for filmen. For producenten er klipningen af filmen, dvs. overgangene mellem hver enkelt indstilling, afgørende for fortællingen. Rækkefølgen af indstillinger kan have stor betydning for måden hvorpå publikum opfatter handlingen: Den russiske filmproducent Kuleshov fastslog i hans berømte eksperiment fra 1920erne, at klipningen af en film kan have en effektiv virkning på publikum, ved at kreere en montage (en synlig klippeform), der vekslende mellem et nærbillede af en skuespillers udtryksløst ansigt og forskellige andre optagelse (fx en skål suppe, en kvinde i en kiste). Selvom nærbilledet af skuespilleren altid var en gentagelse, tillagde publikum det forskellige følelsesbetonede reaktioner i overensstemmelse med deres subjektive følelser, hvilket forvandlede det udtryksløse ansigt til et, der udviste sorg, glæde, begær osv. Ved drejebogen tilblivelse er producenten altså fuldstændig klar over præcis hvad der filmes og hvordan det præsenteres. Det er vigtigt at vide når et filmisk virkemiddel forankrer et billede og dermed leder publikum til at danne et særlig indtryk af situationen, og om disse forankringer rent faktisk henleder til den ønskede effekt. 16

17 3.0. Metode 3.1. Vilkår for produktion Til dette projekt har vi valgt at deltage i en konkurrence, hvor der skal produceres en viral reklamevideo for Aalborg Universitet. Dette betyder derfor at vi må indrette os efter konkurrencens vilkår, som allerede nævnt specificerer produktionens genre som en viral reklamevideo. Derudover findes en række krav til filmens indhold i følgende konkurrencebeskrivelse, hvilke naturligvis sætter begrænsninger for filmen og dens handling, men som samtidig kan fungere som retningslinjer for producenten og hjælpe med at indsnævre ideer til noget specifikt: Viral reklame for Aalborg Universitet Universitetet ønsker at få lavet en film eller en animation med viralt potentiale. På en eller anden måde skal Aalborg Universitet indgå i filmen. Om det skal være som hele omdrejningspunktet, eller kun i kraft af et logo på en T-shirt (eller noget i den stil), vil vi lade være op til de studerende. Det vigtigste er det virale potentiale. Filmen skal være så interessant, at man gider se den og sende den videre til sine venner. Det er klart, at universitetet ikke ønsker at lægge navn til en film, som kan give dårlig omtale. Derfor skal reklamen selvfølgelig holde sig inden for, hvad der er lovligt. Desuden må der ikke indgå sex og alkohol i bidragene. Men når det så er sagt, ser vi alligevel gerne, at filmene har en kant. Den samlede præmie er på fordelt på en og en 3. plads. Deadline er d Jens Pedersen Redaktør og kommunikationsmedarbejder Informationskontoret - Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 17

18 3.2. Fra pitch til premiere I dette afsnit vil vi metodisk beskrive tilblivelsen af vores videoproduktion gennem ti trin, fra udvikling af koncept og idé til upload på YouTube. Pitch/idé: Noget af det allerførste vi blev enige om var at vi til denne produktion ikke ville være afhængige af alt for mange skuespillere. Vi har på tidligere videoproduktioner oplevet hvordan selv det mest nøje tilrettelagte skema kan blive ødelagt af et umedgørligt cast. Vi var også under et betydeligt tidspres, da filmen for at være med i konkurrencen, skulle uploades senest 1. maj. Vi besluttede således efter det første gruppemøde at vi ville forsøge os med stop-motion stilen, da vi således kunne arbejde uafhængigt af andres tidsplaner. Dernæst besluttede vi at vi ville bygge videre på AAUʼs tidligere, velkendte kampagne ʼLearning seriously affects your brainʼ ved at lade hovedkarakteren i vores film være en hjerne med samme blå farve som AAUʼs logo. Det var også allerede på dette stadie vi besluttede os for at temaet skulle spille på det barnlige, da stop-motion (ligesom tegnefilm) ofte forbindes med børneunderholdning. Men da det samtidig skal være en viral reklame en genre der ofte forbindes med noget overraskende og grænsebrydende skulle filmen også have et overraskende moment. Præmis: Da vi således havde den overordnede struktur og stil på plads begyndte vi at tænke over hvad budskabet og præmissen egentlig skulle være. Her kom vi frem til at vi ville blande det infantile med det kreative, og her fandt vi at den Clevinske stil ville være en oplagt måde at gøre dette på. Vores præmis er derfor at Læring på Aalborg Universitetet behøver ikke at være kedeligt. Udbygning af ideen: Herefter gik vi i tænkeboks for at finde på måder at kombinere det infantile og det kreative endnu mere, og kom frem til et plot: Vores hovedkarakter, hjernen der bliver levendegjort af en Clevin-lignende underviser, skulle gå rundt i universitetsmiljøet og bringe glæden ved at lære (tilbage) til studerende på AAU. For at tydeliggøre denne proces valgte vi at inkludere en overflod af intertekstuelle referencer, eksempelvis den nynnende, tegnefilmsagtige underlægningsmusik. Læs mere herom under kapitlet 2.1. Intertekstualitet. 18

19 8 Dramaturgiske Trin: Tidligere i projektet har dette været omtalt teoretisk, hvorfor vi her kort vil gennemgå trinene i forhold til vores videoproduktion. Anslaget: I og med at vi har at gøre med kortfilmsmediet er anslaget i dette tilfælde kortvarigt og udgør de få sekunder med sort skærm i starten af filmen, hvor en nynnende mandlig stemme høres. Præsentationsfasen: Den kommende sekvens, hvor Brain kreeres, og, sammen med sin ʼskaberʼ præsenteres, udgør præsentationsfasen. Publikum ledes til at drage paralleller til Jørgen Clevins børneprogrammer, og hermed uddannes modellæseren af vores film. Første vendepunkt: Dette sker da Brain efterfølgende kommer til live, hvilket fungerer som en katalysator for de kommende begivenheder. Filmens hovedkonflikt bringes på banen, som i dette tilfælde består i at studerende på AAU er uinspirerede og triste. 19

20 Uddybning: Hovedkonflikten uddybes her ved at Brain ses i forskellige situationer, hvor han påvirker sine omgivelser, og etableres som løsningen på konflikten. Point-of-no-return: Dette trin træder ind, da konfliktløsningen afbrydes, idet Brain bliver samlet op, knust og smidt i en skraldespand. 20

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Introduktion Toppen af Danmark ønsker at gøre brug af levende billeder i sin formidling af destinationen og dens unikke natur på internettet.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE.

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE. 01 KEND DIT KAMERA Selvom du ikke har den nyeste mobiltelefon, så er det ikke et problem, hvis blot du kender dit mobilkameras styrker og svagheder. -------------------------------------------------------

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at bruge video

Sådan kommer du i gang med at bruge video Sådan kommer du i gang med at bruge video INDHOLD INDLEDNING... 3 DERFOR SKAL DU I GANG MED AT BRUGE VIDEO... 4 OVERVEJELSER... 5 SOCIALE MEDIER... 5 YOUTUBE... 6 OPDATER OFTE... 6 UDSTYR... 6 HVAD SÅ

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini Side1 Af INSTRUKTION SKUESPIL DRAMATURGI kontakt@stefanpellegrini.dk http://www.stefanpellegrini.dk Tlf. 20 47 30 67 RETTIGHEDER OG BRUG: Du skal være meget velkommen til at downloade og benytte teoretisk

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Sommerens Store Dille 2014

Sommerens Store Dille 2014 Sommerens Store Dille 2014 Site: http://chicdesigns.dk/hulahopring/index.html Af 1 Shiko Nzorubara Klasse: Mula A 2. Semester Vejleder: Merete Lindemann & Ivan Rosenvinge Frederiksen TABLE OF CONTENTS

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over for tynde modeller i H&M reklamer sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over for tynde modeller i H&M reklamer sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 5. oktober 2011 Sagsnr: 2010-027129 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook.

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook. Konceptbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1) Titel 6) Produktion 2) Konceptet 7) Visuel udformning 3) Forløb 8) Opsætning 4) Målgruppen 9) Facebook 5) Påstanden 10) Brugskontekst Titel Titlen for konceptet

Læs mere

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Synopsis En synopsis er de første organiserede tanker omkring den film, man har

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Indstilling til IAA Prisen 2011 Aalborg Kommune, Cykelhjelmkampagne 2011

Indstilling til IAA Prisen 2011 Aalborg Kommune, Cykelhjelmkampagne 2011 Indstilling til IAA Prisen 2011 Aalborg Kommune, Cykelhjelmkampagne 2011 Baggrund for kampagnen Aalborg Kommune ønsker at gennemføre en cykelhjelmkampagne målrettet skolelever i 7.-10. klasse Sidst nye

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011 Vi mener, at vi imødekommer brugergruppens behov og ønsker, da vi har skabt et nyt og anderledes design. Vores målgruppe stræber konstant efter nytænkning og søger events de kan deltage i med deres venner.

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. BRUGSVILKÅR FOR HJEMMESIDE Disse brugsvilkår angiver sammen med de øvrige retningslinjer, som der heri henvises til vilkårene for brug

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Casting og Audition. for skuespillere og statister

Casting og Audition. for skuespillere og statister Casting og Audition for skuespillere og statister Hvad er et godt castingbillede? Der er et grundlæggende element, jeg vil understrege kraftigt. Du skal kunne sælge dig selv med et billede, og kun et billede!

Læs mere

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014 Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor 20. marts 2014 TRINE-MARIA KRISTENSEN Cand. scient. soc. (PR) Marketing & Kommunikation Social Media rådgiver og underviser siden 2005 Jeg har blandt

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 Reklameafbrydelser i Drømmekvinden sendt på TV Danmark A/S den 6. januar

Læs mere

Drejebog for strandsafari

Drejebog for strandsafari Drejebog for strandsafari Fase Fase 0/5 0/5 Her tegner I de overordnede linjer for jeres strandsafari og deler projektets opgaver imellem jer i styregruppen. Tips & tricks Formål Skriv, med jeres egne

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

GRAFISK DESIGN WolfPack

GRAFISK DESIGN WolfPack GRAFISK DESIGN WolfPack HVORDAN? HVAD HVORFOR OPGAVEN Opgaven blev stillet af virksomheden WolfPack og gik ud på at redigere en 35 sekunders film som skulle promovere et tilbagevendende festarrangement

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Referat: Konference om Publikumsudvikling

Referat: Konference om Publikumsudvikling Referat: Konference om Publikumsudvikling 12. november 2013 Introduktion til 4 begreber indenfor publikumsudvikling, v/ Dorte Hartmann (Dansk Live) (Video om publikumsudvikling optaget på Dansk Live seminar,

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen 28. maj 2015 TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Mikael Justesen Klage over den fortsatte

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

GO morgen Danmark som APP

GO morgen Danmark som APP GO morgen Danmark som APP BESKRIVELSE AF PROGRAMMET Go morgen Danmark er Danmarks største morgenprogram på TV med samlet set op imod 500.000 seere hver morgen hele ugen året rundt (undtaget månederne maj-august,

Læs mere