Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik"

Transkript

1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE København K DIIS Brief Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik Ulla Holm April 2005 Ulla Holm er Seniorforsker ved DIIS, Afdelingen for Europæiske Studier

2 Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik Udkommer i Udenrigs Skrevet i slutningen af februar 2005 Folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat Den 29. maj 2005 skal de franske vælgere til folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat. Afstemningsresultatet kan blive en rigtig gyser for EU s fremtid, for der er risiko for et nej. Præsident Chirac har derfor ikke på noget tidspunkt været en varm fortaler af en folkeafstemning. Han har foretrukket en parlamentsratificering. Men både højre og venstrepartier pressede ham til afholdelse af en folkeafstemning. I løbet af efteråret 2004 og i begyndelsen af 2005 er tilslutningen til et ja faldet stille og roligt. I september 2004 viste en meningsmåling 64% for et ja. I februar 2005 var tilslutningen nede på 59%. Siden slutningen af februar har nej-sigerne fået overvægt. Det har fået senatets formand, Christian Poncelet til at advare mod risikoen for et omvendt Maastricht afstemningsresultat. Dermed henvises der til det overraskende lille ja til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen i september Kun 51% sagde ja ved folkeafstemningen om Maastricht traktaten. Op til folkeafstemningen havde meningsmålingerne ellers vist, at ca. 65% var for et ja. Nejet kom fra det dybe Frankrig: fra landmænd, småhandlende, arbejdere og arbejdsløse, der alle følte sig truet i deres sociale og kulturelle identitet. Det var et nej, der gik på tværs af de traditionelle højre-venstreskel. Afstemningen i juni 2005 kan blive et nej, hvis ikke det lykkes den politiske elite og regeringen at afkoble spørgsmålet om Tyrkiets fremtid i EU fra afstemningen om den europæiske forfatningstraktat. Desuden kan afstemningsresultatet blive præget af den indenrigspolitiske situation, som ikke er gunstig for præsidenten og den borgerlige regering. Privatisering af nogle af de største statslige virksomheder - bl.a. energigiganten EDF (Électricité de France) - står på regeringens dagsorden i Tusindvis af ansatte frygter derfor at blive fyret. Hertil kommer, at arbejdsløsheden er på ca. 10 pct. en af de højeste i EU. Siden præsident Chirac blev genvalgt i 2002 har arbejdsløsheden været det vigtigste problem for vælgerne. Den var en vigtig årsag til, at højrepartierne led nederlag både ved regionalvalget og valget til Europaparlamentet i Og foråret 2005 kan vise sig at blive hedt for regeringen og Chirac. Det skyldes ikke mindst, at regeringen er kommet med et lovforslag, der kraftigt slækker på reglerne om 35 timers-arbejdsugen, som venstre-koalitionsregeringen fik lovfæstet i Lovforslaget udløste demonstrationer i de større franske byer d. 7. februar Medierne skønnede, at ca var ude i gaderne. Demonstranterne protesterede ikke alene mod ophævelsen af 35-timersugen. Mange demonstranter koblede også et nej til lovforslaget sammen med et nej til forfatningen. De sagde nej til et liberaliseret Frankrig og EU. I stedet ville de have en fransk socialstat og et socialt EU. Resultatet af folkeafstemningen kan blive et omvendt Maastricht. I 1992 stemte kun 51% ja til Maastricht-traktaten. Den 29. maj kan det blive 51% nejsigere. Det kan oven i købet blive et stort nej på ca. 56%. Europapolitik er indenrigspolitik Der er godt gang i de europapolitiske slåskampe i Frankrig. Og kampene bliver ikke mindre ophedede af, at partilederne stirrer stift hen imod præsidentvalget i 2007, hvor præsident Chirac vil være 74 år. Der er meget der tyder på, at han har lyst til at fortsætte. fordi han kan se frem til en 1

3 anklage for korruption, hvis han ikke fortsætter som præsident. Han er så ikke længere beskyttet af den præsidentielle immunitet. Hvis han går, står flere præsidentkandidater klar i kulissen. Den populære tidligere indenrigs og finansminister, Nicolas Sarkozy står på spring. Han er en alvorlig trussel for præsident Chirac, især efter at han i efteråret 2004 blev formand for det gaullistiske parti UMP, som ellers er blevet anset for at være præsident Chiracs parti. Det kan nu meget vel være, at det skal kaldes Sarkozys parti. Blandt socialisterne er der givetvis flere, der ønsker at komme til det præsidentielle fad. Tidligere statsminister Lionel Jospin, som sidder tavs i et muligt præsidentielt venteværelse siden sin afgang i 2002, er stadig den mest populære blandt de socialistiske vælgere. Han har ikke meldt ud, men det kan være, at han opstiller. Generalsekretæren for PS, Francois Hollande sidder i vandskorpen og lurer på mulighederne for opstilling. Også den tidligere statsminister Laurent Fabius går rundt med en lille præsident i maven. Desuden nævnes hyppigt parlamentsmedlemmet Ségolène Royal, som nu også er præsident for regionalrådet i Poitou-Charentes, hvor hun ved regionalrådsvalget i 2004 slog selveste Statsminister, Jean-Pierre Raffarin. Hertil kommer så yderligere, at det yderste højre, Den nationale Front, givetvis opstiller le Pen. Og hvis partiet ikke gør det, stiller det måske hans datter op. Alle partierne er enige om, at den sociale udstødning (fracture sociale) er det største problem i Frankrig. Men de er uenige om midlerne til bekæmpelse heraf. Den yderste højre og venstrefløj samt kommunistpartiet PCF er fortalere for stærk statsinterventionisme på nationalt niveau i kampen mod hvad de anser som tøjlesløs europæisk liberalisme. Det gaullistiske parti UMP er splittet mellem at ville tackle problemet på nationalt niveau eller på EU-niveau. Den liberale - og kristendemokratiske koalition UDF samt socialistpartiet PS er derimod enige om, at løsningen findes på EU-niveauet. I spørgsmålet om et ja eller nej til den europæiske forfatningstraktat er de tre vigtige partier UDF, UMP og PS internt splittede. På UDF s partikongres i januar 2005 var der dog enighed om at stemme ja. Partiledelsen skønner til trods herfor, at ca % af partimedlemmerne er nejsigere, fordi disse vil mere EU ligesom nejsigerne inden for PS. Hvad angår UMP, så har både Chirac og Sarkozy erklæret, at de går ind for et ja til afstemningen. Men det er langt fra sikkert, at partiet vil følge denne opfordring. Det skyldes primært den gaullistiske stærke modvilje mod overførelse af statslige kompetencer til overnationale instanser. Socialistpartiet PS er også splittet men det af helt andre årsager end UMP og UDF. I PS udspiller kampen sig mellem dem, som siger nej, fordi de vil have mere EU, end traktaten lægger op til, og de som siger, at traktaten kan forbedres hen ad vejen, blot alle de europæiske socialdemokrater står sammen om en fælles europavision. Pga. denne splittelse besluttede partiets ledelse, at der den første december 2004 skulle afholdes urafstemning blandt medlemmerne. Præsident Chirac betragtede denne afstemning som uhyre vigtig, fordi PS for tiden nyder relativ stor tilslutning blandt franskmændene. PS vandt således 19 af Frankrigs 20 regioner ved regionalvalget i foråret Ved det europæiske parlamentsvalg i juni 2004 blev PS den største stemmeslugere af alle de opstillede franske partier. Det var derfor vigtigt for Chirac med et ja fra PS. Chirac kunne for en kort stund ånde lettet op efter urafstemningen i PS. 59% støttede Francois Hollandes opfordring til at stemme ja ved folkeafstemningen i partiets nr. 2, nejsigeren, Laurent Fabius led nederlag. Men 40% nejsigere er ikke sådan at kimse af. Derfor besluttede ledelsen at stille medlemmerne fri ved folkeafstemningen i Op til urafstemningen udbrød en veritabel bogkrig mellem nejsigere og jasigere i PS. Laurent Fabius og Dominique Strauss Kahn, to store elefanter, som politiske ledere kaldes i Frankrig, udgav på samme tid hver deres bog om, hvorfor de ville stemme henholdsvis nej eller ja til den europæiske forfatningstraktat. De to herrer er enige om, at det er nødvendigt med mere EU. De vil begge have stadig flere nationale politikker op på EU-niveau. Deres argumenter for mere EU er 2

4 desuden næsten identiske. Men argumenterne fører til forskellige politikanvisninger, fordi de er uenige, om det europæiske glas er halvt fyldt eller halvt tomt hvad angår udviklingen mod et socialistisk EU, som kan tage kampen op mod liberalisterne. De er begge tilhængere af et mere effektivt og demokratisk EU, som sætter social retfærdighed og solidaritet i centrum. De peger begge på, at den Europæiske Centralbank ikke blot skal tage hensyn til prisudviklingen men også til vækst og beskæftigelse. De er også enige om flertalsafgørelser på det sociale område og arbejdsmarkedsområdet. De vil alle have indført en fælles europæisk mindsteløn. De går ind for skatteharmonisering for at forhindre délocalisation dvs. udflytning af virksomheder til lande med billig arbejdskraft og lav selskabsskat. EU skal være en økonomisk enhedsaktør, som har magt til at stille sig op mod andre magter så som USA, Kina og Japan. Fra EU skal der således føres stærke statspolitikker, som kan gå imod den globale liberalisering. Laurent Fabius mener, at kun en genforhandling af indholdet af den europæiske forfatningstraktat vil kunne bringe EU på den rette vej. Dominique Strauss Kahn mener derimod, at der skal være et ja først og så forhandlinger derefter. Efter Europarlamentsvalget i 2009 bør man så overveje, om EU skal have en ny forfatning. Højre og venstrefløjsfortalerne for et ja frygter, at et nej til den europæiske forfatningstraktat vil betyde et farvel til Frankrigs vision om sig selv som den eneste europæiske aktør, der har en politisk vision om fremtidens EU. Et stærkt EU og et stærkt Frankrig er i deres optik en og samme sag. EU og Frankrig fusionerer, fordi EU fremstilles som en integreret del af fransk politisk identitet og fransk politisk identitet er nødvendighed for at EU kan få et politisk bankende hjerte. Dvs. at Frankrig ikke kan (over)leve uden EU, men EU kan heller ikke (over)leve uden Frankrig. Ifølge jasigerne vil et nej derfor kaste Frankrig ud i en gigantisk udenrigspolitisk identitetskrise og EU ud i politisk udvanding (dilution), fordi EU kommer til at mangle den franske politiske vision for EU. Modstanderne inden for PS vender disse argumenter på hovedet: Et ja vil betyde, at Frankrig og EU begge vil blive svage aktører uden en stærk udenrigspolitisk identitet, fordi forfatningstraktaten ikke sikrer EU en stærk identitet. Menigmands dybe mistillid til regeringens økonomiske og sociale politik, den politiske elites ide om et statsagtigt EU samt spørgsmålet om Tyrkiets mulige fremtidige medlemskab af EU har forårsaget, at nejsigerne har fået så megen vind i sejlene. Der er vist ingen tvivl om, at Chirac og jasigerne ryster på deres politiske hænder. Åh, Tyrkiet Tyrkiet er ikke til at komme uden om i den franske politiske debat om den europæiske forfatningstraktat. De ledende politikere gør sig store anstrengelser for at afkoble Tyrkietspørgsmålet fra folkeafstemningen om forfatningen. Men det springer konstant frem som en trold af en æske. Det gør det, fordi en stor del af den franske befolkning af forskellige årsager er imod et fremtidigt tyrkisk medlemskab af EU. En opinionsundersøgelse i februar 2005 viste, at 57% af franskmændene var imod tyrkisk medlemskab af EU. Kun 28% var for (Nouvel Observateur, ). Denne udbredte modvilje har splittet partierne på kryds og tværs, hvad der yderligere komplicerer kampagner for henholdsvist ja og nej til forfatningstraktaten. Et ja til forfatningstraktaten udløser ikke automatisk et ja til Tyrkiet. Et nej til forfatningstraktaten resulterer heller ikke automatisk i et nej til Tyrkiet. I PS anbefaler Francois Hollande således et ja til Tyrkiet, hvor Fabius derimod siger nej. Lederen af UDF, Francois Bayrou opfordrer til et nej til Tyrkiet, men siger ja til forfatningen. Chirac siger højt og tydeligt ja til Tyrkiet, hvor partilederen af det gaullistiske parti UMP, Nicolas Sarkozy, siger nej, men ja til forfatningen. Det yderste venstre siger ja, men nej til forfatningen. Det er kun det yderste højre samt lederne af PS, der er konsekvente. PS- 3

5 leder nummer to,laurent Fabius, siger nej, nej, hvor nummer et, Francois Hollande, siger ja, ja. Det yderste højre siger nej, nej. Denne forvirring samt deraf følgende ophidsede interne partidebatter fik næring, efter at Chirac havde underskrevet den europæiske forfatning d. 29. oktober Straks efter underskrivelsen erklærede Chirac, at det var nødvendigt at foretage visse franske forfatningsmæssige ændringer for at tilpasse den franske forfatning til den europæiske forfatningstraktat. I februar 2005 vedtog senatet og parlamentet de ønskede ændringer. En af disse ændringer drejede sig om fremtidige EUudvidelser. Det lykkedes nejsigerne til Tyrkiets mulige fremtidige EU-medlemskab at få indføjet en paragraf i den franske forfatning om nødvendigheden af folkeafstemning før ratificering af fremtidige udvidelsestraktater. I princippet kan denne paragraf derfor også anvendes i forhold til Rumæniens og Bulgariens mulige medlemskab fra Chirac havde allerede i april 2004 udtalt, at der er grænser for udvidelsen. Rumænien og Bulgarien kan måske blive medlemmer. Men derefter må vi så se, hvad der kan lade sig gøre (Libération, ) (min understregning). Chirac er bestemt ikke ene om at denne modvilje mod udvidelser af EU. Alle de store partier deler denne uvilje. De har ikke på noget tidspunkt været varme tilhængere af Øst-udvidelsen. Det er de heller ikke hvad angår de fremtidige mulige udvidelser. Denne modvilje mod udvidelse, som også har været et fremherskende argument mod Tyrkiets mulige fremtidige medlemskab, hænger sammen med den måde, størstedelen af den politiske elite tænker EU på. Ligegyldigt om det drejer sig om højre eller venstrefløjen, så taler begge om nødvendigheden af, at EU bliver en stærk magt (puissance) oven i købet en mangedobler af magt (multiplicateur). De politiske partier, der ønsker mere EU og ikke mindre EU, fordobler det franske statsbegreb på EU-niveau. Og da fransk politik handler om statspolitik, om en magtfuld og sammensvejset aktør, hvis formål er at formulere store projekter, der både strukturerer bevidstheden, kulturen, økonomien og sikkerhedspolitikken, er det ikke overraskende, at det fordoblede franske statsagtige EU koncept tænkes som et stærkt politikcenter, hvis politikker skal stråle ud mod andre centre og andre lande. Et center, der har klare grænser og demarkationslinier over for andre lande for at fastholde sin rolle som storpolitisk aktør. Denne magtkerne er derfor vanskeligt tilgængelig for andre lande. De kan ikke bare snige sig ind ad bagdøren i økonomisk eller politisk henseende. Adgang til klubben gives kun, hvis centrets magt ikke udviskes. Solkongen skal herske fra et sted, hvor der er kontrol over de fransk/europæiske statsanliggender, hvorfra forsvarsidentitet, økonomisk mobilisering over for USA, Japan og Kina, civilisationsværdier samt statusanerkendelse i verden strømmer ud. De franske politikere, der ønsker et stærkere EU, har derfor siden udvidelserne startede været fortalere for, at politiske reformer skal komme før økonomiske. Først politik så økonomi for at forhindre at EU bliver et angelsaksisk frihandelsmarked uden et stærkt politisk center. Et lukket, identitetsfyldt center er således varemærket på det dominerende franske EU-koncept. Denne logik tilsiger derfor en stærk kerne, hvortil nye lande adderes i koncentriske cirkler, som er objekt for den stærke kernes politikker. Det var Mitterrands EU-koncept, og det er stadig det dominerende. Siden Murens fald og siden de store udvidelsesbølger startede, har tilhængerne af et statsagtigt EU været bekymret for, at Frankrigs rolle som den politiske designer af et stærkt EU var ved at være en saga blot. Da den franske politiske elite desuden er præget af en realistisk magtbalance tilgang til international politik, er den i allerhøjeste grad optaget af geopolitiske magtforskydninger i Europa. Ethvert nyt stort land, der får adgang til EU så som Polen opfattes som potentiel trussel mod det stærke EU, som set ud fra en fransk optik helst skulle styres af den fransk/tyske motor. Enhver magtforskydning bekæmpes med næb og klør. Det være sig spørgsmålet om stemmevægte i EU s ministerråd - hvad der var aldeles tydeligt under forhandlingerne om Nice-traktaten eller det være sig spørgsmålet om optagelsen af nye medlemmer. Denne modvilje mod udvidelse af kerne-europa er særdeles manifest i forhold til spørgsmålet om Tyrkiet. 4

6 I december 1999 anerkendte Det Europæiske Råd Tyrkiet som kandidatland. Der blev dog ikke indledt konkrete tiltrædelsesforhandlinger, da Tyrkiet ikke opfyldte den politiske del af Københavnerkriterierne. Siden da har den franske politiske elite forsøgt at udtænke en institutionel løsning på, hvad der anses som det tyrkiske problem. Først lancerede Frankrig ideen om, at Tyrkiet skulle være med i den europæiske konference, som skulle være en slags venteværelse for mulige fremtidige medlemmer. Et sådant forslag tjente det formål at holde Tyrkiet på afstand af EU. Det var et forslag der i forbløffende grad mindede om Mitterrands ide om en konføderation, som Mitterrand lancerede i 1989 for at undgå, at de Øst- og Centraleuropæiske lande blev medlemmer af EF. Denne ide var fra første færd en dødfødt sejler, fordi alle EF-landene anså de tidligere kommunistiske lande som europæiske. Det var ikke fordi den franske politiske elite anså disse lande for at være ikke-europæiske at eliten ikke ville have landene med i EF. Det var udelukkende fordi man var bekymret for at en sådan udvidelse ville betyde en optrevling af ideen om et stærkt EF. Det samme argument er på spil i forbindelse med optagelsen af Tyrkiet. Men her har den franske elite unægtelig mere opbakning blandt de andre EU-lande til ideen om at holde Tyrkiet på armslængde fra EU. Ikke desto meget mindre kuldsejlede ideen om en europæisk konference. Disse mislykkede forsøg på at lukke EU-døren for alle dem, der bankede på, fik ikke Frankrig til at opgive ideen om at holde Tyrkiet på armslængde fra EU. UMP og UDF tilsluttede sig i november 2002 de liberale europaparlamentarikere forslag om at tilbyde Tyrkiet et privilegeret partnerskab med EU. Denne vision positionerer Tyrkiet uden for EU- medlemskab. Det fik kun tilbud om en styrket politisk dialog, kulturudvekslinger, bedre adgang til EU s frie marked og uddybning af toldunionen. Det var ikke lige det, Tyrkiet ønskede! Og da så EU i 2003 lancerede ideen om en naboskabspolitik med de arabiske middelhavslande og Ukraine, Moldavien og Hviderusland blev det helt tydeligt, at formålet med både det privilegerede partnerskab og Naboskabspolitikken var at sætte en politisk grænse til den periferi, som tegnede sig efter den store udvidelsesbølge i maj Tyrkiet blev placeret i den samme periferi som Marokko og det var set fra Frankrig også hensigten. Mange franske politikere - især inden for UMP og UDF har begrundet deres modstand mod tyrkisk EU-medlemskab med, at så ville Marokko igen lægge billet ind på EU-medlemskab, hvad det gjorde i Det lå derfor lige til de franske politiske sideben at sende Tyrkiet ud på samme linie som Marokko. Forslaget var selvfølgeligt uspiseligt for Tyrkiet. EU-kommission forkastede derfor også med det samme ideen om et privilegeret partnerskab. Ikke desto meget mindre fortsætter den med at spøge i nogle af de franske politikeres hoved. UDF s leder, Bayrou, taler stadig om et privilegeret partnerskab med Tyrkiet. Det samme gør UMP s leder, Sarkozy. Endeligt forsøger socialistpartiets nr 2, nejsigeren Fabius, at lancere en anden udgave af det foreslåede privilegerede partnerskab. Han har foreslået, at Tyrkiet skal ligge ude i den yderste cirkel af EU. Ligesom Mitterrand plæderer Fabius for et statsagtigt EU, der som et imperium stråler ud i koncentriske cirkler. Den første cirkel udgøres ifølge Fabius - af de gamle eurozone-lande, som også skal føre forsvars - og udenrigspolitik. Den anden cirkel består af de nye lande, som i første instans deler acquis communautaire med den første cirkel. Senere kan de komme med i udenrigs - og forsvarspolitikken. Den tredje og sidste cirkel som Tyrkiet skal være med i, kalder Fabius det associerede Europa. Det går fra Atlanterhavet til Sorte Havet og fra Middelhavet til Kaukasus. Landene i denne cirkel skal ifølge Fabius arbejde sammen med EU for at fremme demokratiet og menneskerettighederne, der anses som garant for udvikling af sikkerhed og fred. De anskues dermed først og fremmest som sikkerhedspolitiske problemer for EU og dermed som genstand for EU s sikkerhedspolitikker uden garanti for medlemskab (Fabius, 2004: ). Dvs. at Fabius blot erstatter ideen om et privilegeret partnerskab med Tyrkiet med det pænere begreb det associerede Europa. Resultatet er det samme: Tyrkiet bliver positioneret i den samme periferi som 5

7 eksempelvis Marokko. Dermed er Fabius begreb nøjagtigt ligeså urealistisk som begrebet om det privilegerede partnerskab. Debatterne om Tyrkiet kan lidt groft inddeles i to kategorier: Den ene debat om Tyrkiet fokuserer på de politiske konsekvenser af landets størrelse og på dets forhold til USA. Det bliver ofte udtalt i Frankrig, at Tyrkiet pga. sin størrelse vil forrykke magtbalancen i EU-institutionerne til ugunst for de gamle landes indflydelse. Hertil kommer så yderligere argumentet om, at Tyrkiet ødelægger ideen om et europæisk Europa (une Europe européenne). Det gør det, fordi som lederen af UDP, Bayrou, har udtalt: Tyrkiet er USA s trojanske hest, fordi USA står bag ved Tyrkiet (Bayrou: le Point, ). Det har bestemt ikke bekommet franske politikere vel, at USA tydeligt har ladet EU forstå, at det gerne så Tyrkiet som fremtidigt medlem af EU pga. terrortruslen og den generelle spændte situation i Mellemøsten. Det har lydt fra Paris, at USA skal blande sig uden om i sager, der kun vedrører EU. Den anden debat har selvfølgeligt med spørgsmålet om europæisk og fransk identitet at gøre. Fransk identitet har som byggesten konstruktionen af det politiske nationsbegreb, der blev opfundet under den franske revolution i slutningen af 1700-tallet. Det baserer sig på ideen om den sociale kontrakt mellem den enkelte borger og nationalstaten, hvor hver borger er en del af et hele i et universelt perspektiv. Det betyder, at ethvert individ kan blive borger i Frankrig, hvis han vil indgå denne politiske og sociale kontrakt. Nationen er derfor åben for alle dem, som ønsker at tilslutte sig dette politiske projekt. Det individuelle valg af nationalt borgerskab baserer sig hverken på etnicitet, kultur eller biologi. Baskere, bretoner, algeriere, tunesere eller tyrkere anses derfor ikke som mindreværdige mindretal i Frankrig, fordi ethvert individ, uanset race, køn eller religion, er lige for loven. Nationen er stolt af, at den på grundlag af sin samfundskontrakt kan skabe borgere ud af en hvilken som helst fremmed etnisk gruppe. Denne politiske nationsmodel kan eksporteres, fordi den ikke er bundet til etnicitet eller religion. Den er så at sige løsrevet fra et bestemt territorium. Den altovervejende del af den politiske elite har altid været enig om, at Frankrig er det land, der på Europas vegne skal lancere store missionerende projekter i den universelle borgers navn. Når nu det franske nationsbegreb er et politisk begreb, så skulle det jo ikke være så vanskeligt at sige ja til Tyrkiets mulige fremtidige medlemskab, for et EU-medlemskab baserer sig på overholdelse af de såkaldte Københavnerkriterier fra 1993, som bl.a. understreger, at demokrati, retssamfund og menneskerettigheder skal overholdes. Hvis Tyrkiet gør det, ja så lever det jo også op til det franske politiske nationsbegreb. Men det politiske nationsbegreb har tilknyttet et verdslighedsbegreb, som er lige så vigtigt som det politiske, fordi det relaterer sig til kampen mellem de såkaldte to Frankriger : det katolske og det republikanske. Det har sine rødder i oplysningstidens modvilje mod religion, som blev anset for fordummende og for en trussel mod menneskehedens fremgang. De revolutionære republikanere ville smide religionen ud af det offentlige rum og dermed ud af politik. Religionen skulle være det enkelte individs privatsag. Det offentlige politiske rum skulle adskilles fra det private religiøse rum. Staten måtte derfor ikke udøve nogen religiøs magt. I 1905 blev stat og kirke adskilt og det blev samtidig lovfæstet, at republikken sikrer samvittighedsfrihed og garanterer den frie udøvelse af religion dog under forudsætning af, at denne udøvelse ikke er i strid med den offentlige orden. Det er dette politiske nationsbegrebs universalisme samt verdslighedsprincippet, som Chirac knytter an til, når han plæderer for, at Tyrkiet skal ind i den europæiske varme. Han og andre jasigere fra især PS henviser ofte til ligheden mellem den tyrkiske verdslige republik og den franske. Deres argument for et ja er derfor, at man skal sikre denne europæiskhed ved at binde det fast til EU. Ellers vil man risikere at kaste Tyrkiet i armene på islamisterne. I forlængelse af denne argumentation bringer Chirac Huntingtons famøse udtalelse om risiko for clash of civilisation på banen. Han er bekymret for at et sådant sammenstød kan blive til virkelighed, hvis Tyrkiet lades 6

8 uden for det politiske EU: Jeg mener, at hvis vi afviser Tyrkiet pga. etniske eller religiøse årsager, så vil Tyrkiet gå folks ærinde som prædiker om civilisationernes sammenstød (l Express ). Dermed udtrykker han generelt det franske ubehag over for religionens betydning og bekymring for, at den kan få indflydelse på politik. Denne bekymring gav sig til kende i Frankrig med forbuddet mod det muslimske slør og mod den skarpe modstand mod, at kristendommen blev indskrevet i den europæiske forfatning som udgørende en del af den europæiske identitet. Spørgsmålet om religionens betydning for identitet er hovedårsag til at det yderste højre samt kristendemokraterne i UDF er imod tyrkisk medlemskab. Begge fløje relaterer således deres ja eller nej til verdslighedsbegrebet, men hvor jasigerne bruger det til at plædere for Tyrkiets medlemskab af den europæiske klub, vender nejsigerne argumentet på hovedet: Islam er så stærk en faktor, at tyrkerne ikke kan blive politiske verdslige borgere. Den tidligere formand for EU Konventet, V. Giscard d Estaing udtalte i november 2002: Tyrkiet er et land nær ved Europa, et vigtigt land, som har en sand elite, men det er ikke et europæisk land (Le Monde, ). Han sagde ikke direkte, at det er et muslimsk land. Men det gjorde den nuværende statsminister Raffarin: Vil vi have at Islam oversvømmer verdsligheden? (le Monde, ). Ved EU-topmødet i december 2004 sagde Chirac så ja til, at EU indleder forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab d. 3. oktober EU-beslutningen blev dog suppleret med det hidtil største antal betingelser for udvidelsesforhandlinger. Og disse kan også hurtigt blive afbrudt, hvis udviklingen i Tyrkiet skulle gå i den forkerte retning i forhold til de politiske Københavnerkriterier. Men hvorfor har nu Chirac stillet op som fortaler for et tyrkisk medlemskab af EU ganske vist først om år, når nu det dominerende franske europabegreb tilsiger modstand mod udvidelser? Fordi som en forsker fra det franske udenrigspolitiske forskningsinstitut, IFRI har sagt: Chirac ønsker, at EU kommer til at spille en stor sikkerhedspolitisk rolle i Mellemøsten, og til den ende kan Tyrkiets geopolitiske placering bruges (Le Figaro, ). Det franske svar på USA s unilateralisme: mere EU Vi har sammen med størstedelen af verdenen forsvaret en bestemt ide om internationale relationer, og derfor har Frankrig været loyal over for sit kald. Det vil sige, at vi har forsvaret de universelle værdier, som er de basale elementer i vor republikanske pagt. Denne ide tilsiger, at vi modsætter os unilateralisme (Chirac, ). Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice kom, så, men sejrede ikke helt i Paris d. 8. februar Tilsyneladende blev de amerikansk/fransk stridsøkser begravet, da Rice holdt sin forsoningstale om det fremtidige amerikansk-europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde på instituttet for statskundskab i Paris. Dagen før hendes tale havde den franske udenrigsminister Barnier dog dryppet malurt i det fransk-amerikanske bæger med sin udtalelse om, at alliance er ikke ensbetydende med lydighed (alliance n est pas allégeance) (France-diplomatie, ). I denne sætning ligger das Kern des Pudels begravet. Frankrig vil godt samarbejde med USA; men det er ikke ensbetydende med opgivelse af egen udenrigspolitisk identitet. På dag - til dag politikniveauet kan der indgås kompromisser med USA og koalitionen af de villige, således som Frankrig er ved at gøre det efter det irakiske valg d. 30. januar Chirac udtalte i den forbindelse, at valget skal anskues som en meget vigtig etape i rekonstruktionen af Irak. Terrorgruppernes strategi er delvist slået fejl. Frankrig vil samarbejde med Irak hvad angår uddannelse af statsfunktionærer og sikkerhedsstyrker, men uden for Irak. Der skal være et perspektiv for tilbagetrækning af tropper. Der er jo tale om en proces, hvor man går fra etape til etape. Derfor vil Frankrig ikke polemisere om en dato for tilbagetrækning. Alt udvikler sig jo (le Monde, ). Tidligere har Frankrig krævet en fast dato og helst så snart som muligt. 7

9 Der er næppe tvivl om, at Frankrig vil foretage finjusteringer i sin politisk over for USA, hvorimod dybdestrukturen i fransk udenrigspolitisk identitet næppe vil ændre sig. Denne struktur består af fire elementer: 1) Frankrigs ret til at besidde international status (rang). 2) Frankrig som forkæmper for international lov. 3) Frankrig som fortaler for multipolaritet. 4) Frankrig som europæisk politisk leder. Disse fire elementer har lige siden starten på Den kolde Krig styret fransk international politik. Det gjorde de også før under og efter den sidste amerikansk ledede krig mod Irak. Det første element retten til international status - grunder sig i fremstillingen af Frankrig som det eneste europæiske land, der besidder et universelt og revolutionært budskab pga. dets politiske nationsbegreb. Dette budskab giver Frankrig ret og pligt til at udsprede sin civilisatoriske mission (mission civilisatrice) og dermed til at opdrage andre lande (læs: især USA) til at bakke op om Frankrigs måde at anskue international politik på. Det civilisatoriske budskab samt Frankrigs bånd til sine tidligere kolonier i den arabiske verden har lige siden de Gaulle trak Frankrig ud af Algeriet i 1962, forårsaget, at størsteparten af den franske politiske elite har fremstillet sig selv som det eneste europæiske land, der forstår den arabiske verden og derfor kan være brobygger mellem Europa og Mellemøsten. Hertil kommer så yderligere, at der bor ca. 5 mio. muslimer i Frankrig. Stor støtte til USA ville derfor kunne betyde, at Frankrig ville miste sine venner i den arabiske verden, samt at der ville blive uro blandt de franske arabere. Denne opfattelse forhindrede dog ikke Mitterrand at slutte op om den amerikansk ledede krig mod Irak i Men dengang blev krigen også ført med et FN-mandat. Siden Den kolde Krigs ophør har Frankrig konstant understreget FN s globale betydning, hvorimod FN under Den kolde Krig blev opfattet som en duppedit ( le machin ), der ikke var legitim, fordi det var styret af de to supermagter. Efter Den kolde Krigs ophør, som har medført amerikansk global magtdominans, handler det for Frankrig om at lægge en dæmper på USA s enegang. FN opfattes derfor som den eneste legale og legitime vogter af overholdelse af internationale regler og normer og samtidig som den eneste organisation, der kan sikre Frankrig en vis global magtindflydelse qua sin permanente plads i Sikkerhedsrådet, hvor Frankrig kan fremstille sig selv som en global aktør, der er bevidst om sit internationale ansvar i modsætning til USA, der set fra et fransk synspunkt kun bruger FN til at fremme egne interesser. Det gør Frankrig også. Men disse interesser anskues som mere legitime end de amerikanske til trods for, at begge parter legitimerer deres konkrete politikker med identisk reference til nødvendigheden af udspredelse af civilisatoriske værdier. Jamen hvorfor så ikke følge i kølvandet på USA, når nu Frankrig har det samme budskab? Fordi Frankrig ikke vil optræde på verdensscenen som en passiv følgesvend til USA. Det skyldes, at Frankrigs internationale vision handler om det tredje element i fransk forestilling om international orden, som er en multipolær verdensorden. Begrebet multipolaritet går som en rød tråd gennem Chiracs storpolitiske taler ligesom det gjorde det i de Gaulles storpolitiske taler (Boniface, 1998). Det gør det i den grad, at Chirac i de franske medier kaldes de Gaulle II. Denne vision om en multipolær verden kan kun skabes, hvis det fjerde element i fransk international politik opfattelse materialiseres i et EU, der optræder som en uafhængig regional magtcontainer, der samlet kan træde op som en ligeværdig aktør med eller mod USA. Udenrigsminister Barnier slog således fast med syvtommer søm i foråret 2004, at den fremtidige europæiske integration afhænger af spørgsmålet om EU domineres af andre eller er et uafhængigt EU (Libération, ). Denne vision om et uafhængigt EU er et grundelement i den franske forestilling om EU. Det var det under de Gaulle og de efterfølgende præsidenter og regeringer. Men hvor de Gaulle var fortaler for et staternes Europa lancerede afdøde Mitterrand ideen om et statsagtigt Europa, hvor EU blev udstyret med alle de egenskaber Frankrig har, men ikke længere havde magt til at udøve. Det er dette begreb om et statsagtigt EU, som er på spil i den franske 8

10 politiske vision om et EU med en udenrigs - og forsvarspolitisk identitet. I denne vision smelter Frankrig og EU sammen, idet EU fremstilles som en forlængelse af franske visioner om udenrigspolitisk aktivisme. Denne vision materialiserede sig absolut ikke op til eller under krigen mod Irak. Tværtimod stod EU splittet over for USA, og krigen betød Saddam Husseins fald. George W. Bushs daværende sikkerhedspolitiske rådgiver Condoleezza Rice erklærede lige efter krigen, at Frankrig skulle straffes, Tyskland ignoreres og Rusland tilgives. Frankrig blev sat i skammekrogen. Rusland blev trukket ind i varmen, fordi USA har brug for Rusland i et strategisk partnerskab på globalt plan. Tyskland blev ikke sat i skammekrogen, fordi landet siden Anden Verdenskrig har været under amerikanske vinger ikke i et special relationship à la det britiske, men specielt pga. fortidens skygger. Det franske svar på skammekrogspositionen har ikke overraskende været at forsøge at klinke den europæiske porcelænstallerken med forslag om styrkelse af den europæiske forsvars- og udenrigspolitisk identitet. 40-årsdagen for den såkaldte Élysée-trakat, der blev indgået mellem de Gaulle og den tyske kansler Ardenauer i 1963, blev fejret i januar De to lande fastslog bl.a. ligesom de havde gjort det i november 2002, at det var nødvendigt at udbygge et struktureret samarbejde inden for europæisk sikkerheds og forsvarspolitik. De to landes forslag blev april 2003 bakket op af Belgien og Luxembourg. Deres samlede indsats betød, at styrkelse af det strukturerede samarbejde blev indskrevet i den europæiske forfatningstraktat. Uden Storbritannien kan et forsvars og sikkerhedspolitisk EU ikke fungere. Det udtalte den forhenværende udenrigsminister Villepin i oktober 2003 (Le Monde, ). I november 2003 mødtes statsminister T. Blair og Chirac for at drøfte EU s evne til at intervenere tidligt i konfliktsituationer. Som et resultat af dette møde samt de tysk-franske møder blev det i februar 2004 besluttet at etablere en fælles militærstyrke, som især skal indsættes i Afrika. Toppen af den fransk-engelske kransekage blev fejringen af 100-årsdagen for Den hjertelige Aftale (l Entente cordiale), som blev indgået d. 8. april Aftalen var oprindeligt et militært og diplomatisk modsvar til tysk oprustning. I 2004 symboliserede fejringen, at Storbritannien ikke var totalt i den amerikanske lomme, og at Frankrig ikke totalt var imod Storbritanniens samarbejde med USA. Storbritannien forsøger at drage Frankrig tættere ind mod USA, og Frankrig forsøger at europæisere Storbritannien. Men der er grænser for, hvor langt Frankrig lader sig trække. Frankrig giver ikke køb på sin vision om et europæisk Europa. Det betyder ikke, at Frankrig altid vil gå imod britiskamerikansk udenrigspolitik. Men det vil være modstander af de to landes udenrigspolitik, hvis ikke de to tillader, at Frankrig arbejder for multipolaritet, der bygger på en europæisk forsvars og udenrigspolitisk identitet. Der er plads til USA i fransk/europæisk udenrigspolitik. Vel at mærke hvis USA giver plads til den franske udenrigspolitiske vision om en multipolær verdensorden, hvor EU agerer på lige udenrigspolitiske fod med USA. Hvad angår forsvarspolitik ved den franske politiske elite udmærket godt, at EU er afhængig af amerikansk militær. Men netop derfor er det vigtigt for Frankrig, at den europæiske forsvarsidentitet udbygges. Konklusion Man tænker ofte på Tyskland og Frankrig som Europa. Det gør jeg ikke. Det er det gamle Europa De 25 medlemmer følger ikke Frankrig og Tyskland. De følger USA. Således lød de berømte/berygtede ord fra USA s forsvarsminister Donald Rumsfeld et par måneder før krigen mod Irak blev erklæret. Chirac svarede igen. Han skældte de nye europæere ud for ikke at have opført sig ordentligt. De gik glip af en god lejlighed til at holde mund, som Chirac udiplomatisk udtalte i 9

11 februar 2003, efter at de nye lande havde udtalt deres støtte til den amerikansk ledede krig. Den gamle franske founding father irettesatte teenager-børnene. Det øgede bestemt ikke teenagernes forståelse for den franske europavision. De og mange andre EU-lande - mistænker Frankrig for, at Frankrig først og fremmest forfølger en vision om et trikolore-farvet EU, som ikke er i stand til at tage hensyn til andre landes EU-visioner. Frankrig kan ikke få de nye til at holde mund. Desuden har den store udvidelse maj 2004 forårsaget, at den franske politiske elite tvivler på sin evne til at kunne præge EU s videre udvikling. Denne følelse af marginalisering i det store EU blev yderligere uddybet, da Frankrig i sommeren 2004 kun fik transportkommissærposten i den nye EU-kommission. Hvis det så yderligere bliver et nej ved afstemningen om den europæiske forfatningstraktat, så risikerer den store founding father at blive slået af EU-banen. Det lille ja til Maastricht-traktaten i 1992 og de successive EU-udvidelsesbølger har lammet den franske politiske elite. Den har været splittet mellem at overføre så mange statskvaliteter som muligt til EU for at forlænge Frankrig på EU-niveau og at fortsætte den gaullistiske vision om et staternes EF, hvor den tysk-fransk motor skulle sætte den politiske dagsorden for resten af EF/EU i et mellemstatsligt samarbejde. Siden Chirac kom til præsidentmagten i 1995, har disse to EUvisioner forhindret Frankrig i at føre en aktiv EU-politik. Den franske politiske elite har været og er stadig ude af stand til at komme op med en vision, der tildeler Frankrig en stor rolle i det store EU. Den har kun kunnet tænke en position for Frankrig i et lille EU. Dermed har den også selv banet vejen for stor modstand mod EU. Hertil kommer så den vidt udbredte franske mistillid mod regeringens indenrigspolitik. Alt i alt står Frankrig i en kæmpe identitetskrise både udad til og indad til. Hvis landet ikke længere kan komme til at spille en europæiske rolle pga. et nej, så vil de andre EU-lande givetvis blive vidne til, at Frankrig vil opføre sig som et enfant terrible, der på EU-sidelinien forsøger at stikke alle mulige kæppe i EU-hjulene. Frankrig vil måske gribe til gaullistiske magtbalancepolitikker, der vil ytre sig i forsøget på at indgå i styrkede samarbejder med især Tyskland og Storbritannien. Men spørgsmålet er, om de store europæiske lande ønsker den slags fransk politik, som vil spille de gamle ud mod de unge. Det er alt andet end sikkert. Derfor er de franske politikere hundeangste for afstemningen. Det bør de andre EU-lande også være. Ulla Holm Seniorforsker Bibliografi: P. Boniface (1998): La France, est-elle encore une grande puissance? Paris : Presses de Sciences PO L. Fabius (2004): Une certaine idée de l Europe. Paris : Plon D. de Villepin (2002) : Un autre monde. Paris : Fayard D. Strauss Kahn (2004) : Oui! Lettre ouverte aux enfants d Europe. Paris : Grasset 10

Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik. Folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat

Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik. Folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat 1 Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik Folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat I juni 2005 skal de franske vælgere til folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat.

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00 Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? - UgebrevetA4.dk 08-12-2015 07:20:47 KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

EU-Orientering 6 JHUIRUOLJ

EU-Orientering 6 JHUIRUOLJ EU-Orientering 8GJLYHWDI/2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±PDM (8NRPPLVVLRQHQSnYHM PHGQ\WIRUVODJRPDUEHMGVWLG (XURSD3DUODPHQWHWVVWUDPQLQJDIIRUVODJWLOQ\HUHJOHUIRUDUEHMGVWLG L(8P GHUNULWLNEnGHL(8NRPPLVVLRQHQRJEODQGW(8ODQGHQHV

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident François Hollande ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident François Hollande ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Præsident François Hollande Jeg er 62 år og har været præsident i Frankrig siden 2012. Jeg går ind for, at EU fortsat arbejder tættere og tættere sammen, men jeg skal også tage hensyn til en

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

TYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

TYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel Jeg er 62 år gammel og blev forbundskansler i Tyskland i 2005. Jeg er tre år i træk blevet kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Jeg er leder for CDU, et kristendemokratisk

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

EUROPA-UNION Demokrati Fred

EUROPA-UNION Demokrati Fred 1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt.

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. 1 ET STÆRKERE OG TILLIDSFULDT EUROPA Vi skal holde fast i visionen om Europa. Med mere sund fornuft.

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere