drevet af frygt Finansfolk er drevet af urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt, viser økonomers studier af hjerneaktiviteten Læs side 12

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 9, 2011 drevet af frygt Finansfolk er drevet af urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt, viser økonomers studier af hjerneaktiviteten Læs side 12

2 FSP Pension Plus giver dig råd til mere Verden står åben med en pension, der rækker til mere Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden. Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre. Læs mere om dine fordele på

3 indhold 12 Styr på smerten Neuroøkonomi argumenterer med, at vi efter flere års finanskrise drives af urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt 18 jeg sender altid lys til kunderne 16 Detektiv for banken En gruppe på 16 mand i det bankejede selskab Nets opklarer svindel med betalingskort 18 jeg sender altid lys til kunderne Mød servicerådgiver Begitte Rasmussen fra Danske Bank, der er clairvoyant 22 gæsten, der ikke ville gå igen For nogle er afdragsfrie lån en meget uvelkommen gæst i den danske boligøkonomi. Men selv om boligfesten er forbi, er gæsten ikke til at få smidt ud 28 To nye kontantcentre på vej Århus og Høje-Taastrup bliver 350 finansielle arbejdspladser rigere Alder har en betydning En ung chef for ældre medarbejdere kan være en stor udfordring 34 lyt til det, jeg foretrækker Hos Silkeborg Data har brugen af det Jungianske Type Indeks givet mange ahaoplevelser omkring egne og kollegers reaktionsmønstre Gæsten, der ikke ville gå igen 38 Tema: Tillidsmandsvalg Aldrig har vi haft så stor brug for tillidsmændene som nu, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby 46 Der var også en boble i Danmark Danske banker var selv med til at skabe krisen, mener professor Per Hansen fra CBS 48 Venskab for livet I 40 år har en gruppe sparekasseskoleelever anno 1971 holdt sammen det faste 38 Tema: tillidsmandsvalg 4-11 Nyheder og leder globalt 50 Bankhistorie 54 3 fede Det juridiske hjørne 58 nyt fra it-klubben 62 arrangementer for Seniorer Finansjob nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 9 oktober Næste nummer fredag 4. november Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest 17. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar-30. juni 2011 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans oktober

4 Nyheder Vi har i en periode haft en faldende medarbejderudvikling. Det vil vi også se ind i 2012, men vi har ikke taget stilling til, om der skal nedlægges stillinger. Vi holder et løbende fokus på omkostningerne. Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør Danske Bank til Jyllands-Posten 60 fyret i Amagerbanken 60 af de 159 medarbejdere i resterne af Amagerbanken fik mandag den 29. august at vide, at de er fyret. Folk havde set den komme. Som ansat i en afviklingsbank ved vi alle godt, at vi er ansat i et begrænset tidsrum, og folk vidste, at en del kundeaftaler udløber i løbet af efteråret. Men mange havde troet og håbet, at afskedigelserne først ville komme om en måned eller to, og at der ville være tale om færre end de 60, der nu er blevet meddelt, siger fællestillidsmand John Skafte til Nyhedsbrevet Finans. Han hæfter sig ved, at de afskedigede er blevet tilbudt et outplacementforløb, som Finansforbundet, FA og Finansiel Stabilitet er enedes om i en rammeaftale. Et forløb, som forhåbentlig vil kunne hjælpe de fleste videre til et job i eller uden for sektoren. Tilbage efter afskedigelserne i Amagerbanken af 2011 A/S er der nu knap 100 medarbejdere./cjo Fem fyret i Østjylland Generelt havde folk ikke regnet med, vi skulle ud at fyre igen. De fyrede er naturligvis trætte af, at det er dem, der er blevet ramt. De tilbageværende er kede af og ærgerlige over situationen og godt klar over, at vi med færre ansatte skal til at løbe stærkere. Medarbejderne håber, at fyringerne i sektoren snart er ovre, så vi kan få normale tilstande igen og fuld fokus på vores arbejde, siger tillidsmand Lone Reinholt Madsen, tillidsmand i Sparekassen Østjylland i forbindelse med fyringen af fem medarbejdere sidst i september. I begyndelsen af 2008 havde sparekassen godt 230 medarbejdere, nu er antallet af medarbejdere nede på 180. /BV Syv fyringer i Sydbank Tirsdag den 6. september fik medarbejderne i Sydbanks afdeling for private banking i Gråsten at vide, at afdelingen skal lukkes. Som en direkte konsekvens af dette blev syv medarbejdere afskediget, 11 fik tilbudt andet job i Sydbanks Region Tyskland, og de to sidste medarbejdere i afdelingen fik tilbudt job i bankens hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa. 150 fyret i Jyske Bank Haggai Kunisch. 150 medarbejdere ud af Jyske Banks ansatte blev torsdag den 22. september fyret, hvilket sendte chokbølger gennem banken. Formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch finder det trist og uforståeligt, at bankens ledelse fyrer i en tid, hvor alle medarbejdere arbejder på højtryk, samtidig med at banken for blot en måned siden kom med et positivt halvårsresultat på godt 300 millioner kroner. Vi vil have stort fokus på, at de medarbejdere, der stadigvæk er i banken, ikke slider sig selv helt ned, for det er klart, at når vi med et mister 300 hænder, så kræver det mere af dem, der er tilbage. Omvendt bliver vi nødt til at stole på, at topledelsen træffer de rigtige beslutninger for banken og dens medarbejdere på sigt, siger Haggai Kunisch. Han glæder sig dog over, at de 150 fyrede medarbejdere i Jyske Bank har fået en, for tiden, enestående god fratrædelsesaftale, der både indeholder et outplacementforløb med outplacementfirmaet AS3 og en uddannelsespulje på tre millioner cirka per fyret medarbejder. /SF 4 Finans oktober 2011

5 nyheder fyringssæsonen er sat ind Kontrakt Formand for Finansforbundet Kent Petersen undrer sig over, at virksomheder vælger at massefyre, når det bevisligt er medarbejderne, der skaber værdi til virksomheden Pengeinstitutterne har i deres jagt på at spare på omkostningerne i den seneste tid genoptaget en gammel disciplin: At fyre medarbejdere. Som det fremgår af opgørelsen her på siden har 296 finansansatte fået en fyreseddel inden for de seneste par måneder, og mange flere fyresedler kan være på vej. Nordea har meddelt, at mindst 500 stillinger i Danmark skal nedlægges inden udgangen af 2012, og Spar Nord har meddelt at 50 stillinger skal skæres væk inden årsskiftet. Selv om den økonomiske krise også rammer de finansielle virksomheder, undrer Finansforbundets formand Kent Petersen sig over de mange fyringer. Medarbejderne er jo lidt firkantet sagt bankernes produktionsapparat, og derfor udgør de naturligt nok en væsentlig omkostning, men det er altså de selv samme medarbejderne, der skaber værdi til virksomheden. Derfor har jeg svært ved at forstå, at virksomheder, der ellers klarer sig rimeligt, vælger at fyre. For på længere sigt kan det få negativ indflydelse på værditilvæksten, siger Kent Petersen. Ifølge Finansforbundet har bankerne i årets første ni måneder afskediget 498 medarbejdere. /CJO Nordea-plan ryster sektoren Nordeas meddelelse mandag 29. august om, at af koncernens nuværende arbejdspladser skal nedlægges inden udgangen af 2012 gav rystelser blandt de godt bankansatte i Danmark og i resten af finanssektoren. Det er meget overraskende, for Nordea er jo en af de få banker, der har klaret sig uskadt gennem krisen. Jeg kan kun se fyringerne som en direkte følge af udmeldingen om, at bankens mål er en forrentning på 15 procent af egenkapitalen. Men at drive bank handler forhåbentlig ikke alene om at skabe udbytte til aktionærerne, men også om at betjene kunderne med ordentlig kvalitet. Og når man skærer så benhårdt, er det sandsynligt, at det vil gå ud over den kvalitet, for slet ikke at tale om det pres, det vil betyde for de medarbejdere, der bliver i banken, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Mellem 500 og 650 stillinger skal væk i Danmark ved naturlig afgang og ved fyringer. Kent Petersen er bekymret for at Nordeas måde at prioritere på vil brede sig. Jeg er alvorligt bekymret for, at Nordeas handling bliver et dårligt eksempel, som andre banker vil følge. Hvis det udvikler sig til en konkurrence om at skabe maksimal forrentning af egenkapitalen, så er vi tilbage ved fordums tiders synder, siger han. Kreds Nordea og Nordea Danmark er enedes om en aftale om frivillige fratrædelser, som alle medarbejdere frivilligt kan søge indtil den 21. oktober. Aftalen giver ud over opsigelsesvarslet en økonomisk godtgørelse. Vi havde naturligvis gerne set, at banken havde givet medarbejderne en større godtgørelse med. Men det helt afgørende for os har været at sikre, at aftalen kunne søges af alle medarbejdere, siger Majbritt Garbul Tobberup, formand for Kreds Nordea. Ud over fratrædelsesordningen er parterne blevet enige om et såkaldt jobbortfaldskatalog, der træder i kraft, hvis det kommer til fyringer, og som giver nogle bedre vilkår end dem, der eksisterer i dag. /CJO 296 fyringer på to måneder 187 fyrede i september Jyske Bank: 150 Sparekassen Østjylland: 5 Finans Nord (Spar Nord Bank): 8 HSH Nordbank: 1 Sparekassen Himmerland: 10 Sydbank: 7 Spar Nord Bank: 4 Sparekassen Limfjorden: fyrede i august HSH Nordbank: 1 Nørre Nebel Sparekasse: 4 Amagerbanken: 61 Sparbank: 28 Coface: 9 Salling Bank: 6 Finans oktober

6 nyheder Vind en rejse til New York Finansforbundet skyder nu en konkurrence i gang, hvor medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til New York Fra den 4. oktober og to måneder frem kører Finansforbundet en konkurrence, hvor alle medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til New York. Konkurrencen skal styrke Finansforbundets eksisterende medlemmers incitament til at anbefale medlemskab til deres kolleger. Konkurrencen tager udgangspunkt i, at tilfredse medlemmer faktisk udgør et rigtig stærkt argument for medlemskab. Det budskab vil forbundet gerne have medlemmerne til at sprede. Indsatsen er et supplement til den indsats, som tillidsmændene allerede yder, og er først og fremmest tænkt som et støttende tiltag målrettet de områder, hvor vi er ikke er så tæt repræsenteret af tillidsmænd eksempelvis i hovedsæderne. Dermed kommer vi til at gå på to ben, og tillidsmændene bliver suppleret i deres indsats for at få flere medlemmer, højere organisationsprocent og i sidste ende et styrket Finansforbund, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet. På sin vis ser det fornuftigt ud med medlemsudviklingen i Finansforbundet. Fire ud af fem ansatte i sektoren er medlem, og medlemstallet på cirka er i modsætning til mange andre fagforbunds medlemstal ikke faldet af betydning de seneste mange år. Men alligevel har forbundet valgt at sætte fuldt blus på hvervning af nye medlemmer og gjort det til det vigtigste politiske indsatsområde i de kommende år. Målet er, at alle ansatte i sektoren skal være medlem af Finansforbundet. Vi forhandler overenskomsten, som måske er landets bedste, vi kender branchen bedre end andre faglige organisationer, og vi har generelt en meget høj medlemstilfredshed, fordi vores tilbud og servicer er af høj kvalitet, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. Det er især et ændret rekrutteringsmønster i virksomhederne, som truer Finansforbundets medlemstal. Pengeinstitutterne ansætter i høj grad akademikere, som enten er organiseret i andre fagforbund eller ikke er organiseret, og der tages færre finanselever ind, som traditionelt melder sig ind i forbundet. Desuden vælger flere unge at stå uden for fagforeningen. /SF Læs mere om konkurrencen på finansforbundet.dk/newyork, eller se side 55. Flere sager om økonomisk kriminalitet 11 procent flere blev sigtet for økonomisk kriminalitet i Danmark 2010, hvor finanskrisen trak sine spor hen over både private og offentlige finanser, sammenlignet med 2007, hvor den økonomiske optimisme var på toppen. Det skriver Ugebrevet A4, som udgives af LO. Antallet af sager er steget med 30 procent siden finanskrisens indtog, og ifølge eksperter og politi er forklaringen, at flere danskere er blevet kriminelle, og at langt mere fusk afsløres i krisetider. Insidersager er fordoblet Efter øget fokus i Finanstilsynet er antallet af insidersager steget i første halvår af 2011 med næsten 100 procent. Hvor der var 23 in sidersager i både 2009 og 2010, er der i dette første halvår 22 sager altså en fordobling. Det er dog ikke alle insidersager, der havner hos politiet, hvis tilsynet vurderer, der ingen sag er. Tilsynet har også haft et større fokus på strakskursmanipulation, og det ser ud til at virke. Hvor der i 2010 var syv sager med strakskursmanipulation, er der det første halvår i år blot en enkel sag. 6 Finans oktober 2011

7 leder Det er oprørende, at arbejdsgiverne piber over høje lønomkostninger, for de får rigeligt for pengene Finansansatte er deres løn værd Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Finansansatte kan i disse tider høre sig selv omtalt som omkostninger. Omkostninger, det ifølge virksomhederne er nødvendigt at skære ned på. Og det er da også arbejdsgivernes argument, når de skal begrunde de massefyringer, vi har set senest i Jyske Bank. Men er det nu en klog løsning at reducere omkostningerne ved at fyre? Det kan altså diskuteres. For medarbejderne er lidt firkantet sagt de finansielle virksomheders produktionsapparat, og når bankerne gerne vil øge indtjeningen, så giver det ikke mening at skære i antallet af de medarbejdere, der skaber værdierne. For hver time en finansansat arbejder, skaber han en merværdi på knap 700 kroner til virksomheden og dermed til samfundet. Det har vi sort på hvidt i en analyse fra Cepos, hvor finansansatte er blandt de mest produktive medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Medierne er ikke blege for at synge med i arbejdsgiverkoret om høje lønninger til medarbejdere i sektoren. Men som det ofte sker, så forenkler medierne virkeligheden, og det spænder ben for et nuanceret og retvisende billede af finansansattes løn. Der jongleres blandt andet med nogle høje gennemsnitstal for lønninger i sektoren. Problemet er bare, at det ikke giver mening at tale om gennemsnitslønninger for finansansatte. Og det gør det ikke, fordi spændet mellem lønningerne er så voldsomt stort. Nogle tjener under kroner om året, mens andre kan tjene helt op til flere millioner. Men ja, finansansatte ligger i den pæne ende af lønstatistikken, og det er der gode grunde til. Men de grunde er der ingen, der fortæller om. Det er et faktum, at den generelle stigning i kompetenceniveauet hos finansansatte har udviklet sig betragteligt i de seneste 10 år. Det er altså en ganske væsentlig årsag til de lønstigninger, vi har set i perioden. Vi taler om rigtigt dygtige, kompetente og specialiserede medarbejdere, og det er klart, at deres kompetencer skal honoreres. Det afspejler sig naturligvis i lønstatistikken. Det er oprørende, at arbejdsgiverne piber over høje lønomkostninger, for de får rigeligt for pengene. Og hvis virksomhederne var fornuftige, så ville de sætte pris på deres dygtige medarbejdere i stedet for at fyre deres vigtigste ressource og nøgle til at skabe mere værdi i virksomhederne. Vi vil under ingen omstændigheder skamme os over den løn, vi får. Vi har gjort os fortjent til hver en krone. n Finans september

8 nyheder ok 2012 o Stærkt mandat til OK-forhandling Med Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden for den enkelte medarbejder og afbødeforanstaltninger er blandt forbundets krav til en ny overenskomst i 2012 Der findes ingen lette overenskomstfor handlinger, men når Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) efter planen sætter sig til bordet i januar for at blive enige om en ny aftale for de finansansattes løn- og arbejdsforhold, der skal træde i kraft 1. april 2012, tegner det til at blive vanske ligere end nogensinde at opnå et resultat, som begge parter er tilfredse med. Den økonomiske krise, afskedigelser i sektoren og fortsat usikkerhed om skatter og regulering er blandt de faktorer, der spiller ind i forhandlingerne. Derfor er Finansforbundets formand, Kent Petersen, glad for, at repræsentantskabet på en aftalekonference tirsdag den 27. september gav ham, det øvrige formandskab og Hovedbestyrelsen et meget skarpt mandat at forhandle en ny overenskomst hjem på. Jeg vil gøre mit yderste for, at overenskomstforhandlingerne lander et ansvarligt resultat, som vi alle kan være tilfredse med, siger han. Det indebærer på den ene side, at Finansforbundet ikke agter at stille urimelige krav, der tvinger virksomhederne i knæ. På den anden side er det medarbejderne, der betaler en meget stor pris for, at stort set alle virksomhederne prøver at spare sig til overskud. Derfor vil vi have fokus på at sikre en ordentlig hverdag for de medarbejdere, der nu er i en situation, hvor de skal løbe stærkere end nogensinde for at løse opgaverne. Det handler både om fleksibilitet og medbestemmelse. Samtidig vil vi sikre, at virksomhederne lever op til deres sociale ansvar og forpligtes til at stille midler til rådighed, så afskedigede medarbejdere får de bedste muligheder for at komme videre i arbejdslivet, siger Kent Petersen. Ifølge Finansforbundets aftalekonference er de vigtigste krav ved overenskomstforhandlingen 2012 med FA: Økonomi Overenskomstresultatet skal indeholde en fornuftig lønudvikling, der som minimum indebærer, at medlemmerne kan bevare deres realløn. Resultatet kan indeholde individuelle valg mellem stigninger i løn, pensionsbidrag, ferietillæg og frihed. Struktur Hvis lønrammen tillader det, kan der afsættes midler til lokale puljer. Arbejdstid Den enkelte medarbejders mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden skal styrkes. Overenskomsten skal i højere grad kunne rumme medarbejdernes behov i forskellige livsfaser. Kompetence Medlemmerne skal have ret til individuel kompetenceafklaring. Medlemmernes muligheder for gennem kompetenceudvikling at øge deres værdi på arbejdsmarkedet skal styrkes. Faglige aftaler og tillidsvalgtes vilkår Det skal sikres, at det faglige arbejde kan håndteres forsvarligt og fagligt kompetent Der skal indføres en udligningsordning mellem virksomhederne i finanskredsene om frihed for kredsbestyrelsesmedlemmer. Sociale bestemmelser Overenskomsten skal sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Alle opsagte medarbejdere skal sikres de bedste muligheder for at komme videre i arbejdslivet. Assurandørområdet Assurandørernes minimumsløn skal forhøjes. Der skal være højere minimumskrav til assurandørernes uddannelse. 8 Finans oktober 2011

9 Jeg lever af at gøre indtryk også på dine kunder. Kærlig hilsen Brevet Et brev er noget særligt. Og det er noget særligt at få et brev. Det gør indtryk og viser dine kunder, at du har gjort dig umage. At du skriver, fordi du vil dem noget. Derfor bliver der lagt mærke til brevet, og det får dine kunder til at reagere. Et brev bliver altid modtaget med respekt både når det kommer alene og er i samspil med andre medier. Læs mere på ET BREV BETYDER MERE 9

10 nyheder Den fjerde bankpakke er forhandlet på plads i Folketinget. Pakken skal gøre fusioner i sektoren lettere, men selvom den vil hjælpe nødlidende pengeinstitutter, så skaber den også bekymring hos Finansforbundet Bankpakke 4 er i hus En ny aftale, der skal hjælpe finanssektoren, er forhandlet på plads i Folketingets finansudvalg. Bankpakke 4, som den populært kaldes, skal hjælpe fusioner lettere på vej i sektoren og sikre, at der ikke opstår flere konkurser i kølvandet på finanskrisen. Bankpakke 4 gør det mere attraktivt at overtage nødlidende pengeinstitutter og styrker medgiftsordningen i forbindelse med fusioner. Den udvidede medgiftsordning til pengeinstitutter, der overtager nødlidende banker, kan betyde, at vi forhåbentlig ikke vil opleve flere egentlige krak, og at de større banker ingen undskyldning har for ikke at tage ansvar, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Der er tre hovedpunkter i Bankpakke 4. Hvis to banker bliver fusioneret, vil det med den nye bankpakke være muligt at dele det nødlidende pengeinstitut op i en sund og en usund del. Hvor den sunde del tidligere ville være drevet videre under Finansiel Stabilitet, så kan den nu drives videre af et andet pengeinstitut. I forbindelse med fusioner vil andre pengeinstitutters lån til de fusionerende pengeinstitutter ofte have en klausul om, at lånet forfalder. Med Bankpakke 4 vil staten give de fusionerende virksomheder mulighed for at få nye lån, så de ikke kommer i likviditetsproblemer som følge af overtagelsen. Sektoren lover til gengæld aktivt at medvirke til at finde løsninger, hvis der opstår situationer som med Amagerbanken. Der havde det havde været billigere for alle både pengeinstitutterne og staten, hvis sektoren havde reddet banken. Pakken bliver modtaget positivt hos Finansforbundet, men næstformand Michael Budolfsen ser også med en vis bekymring på pakkens konstruktion. Bankpakken er lavet i et afviklingsperspektiv. Men der er absolut intet formål med, at to sunde og veldrevne pengeinstitutter skal fusionere for at få forlænget deres individuelle statsgarantier. Tværtimod er det forbundet med store omkostninger at fusionere, så det eneste, man får ud af det, er at påføre pengeinstitutter, forbrugere og skatteydere ekstra udgifter. Der er rigtig mange sunde og veldrevne mindre banker, hvis eneste problem er at skaffe likviditet ikke mindst fordi det internationale lånemarked er frosset til, siger Michael Budolfsen./ JSI Bankledelse meldes til politiet Finanstilsynet forbereder en politianmeldelse af Amagerbankens tidligere ledelse med direktør Jørgen Brændstrup i spidsen. Efter en gennemgang af bankens engagementer mener tilsynet, at ledelsen har givet vildledende oplysninger. Det samlede beløb, som den gamle ledelse har givet misvisende oplysninger omkring, ligger ifølge Finanstilsynet på mellem millioner. Derudover anklager tilsynet også den gamle ledelse for ikke at overholde instrukser fra tilsynet. I sidste måned udkom Finanstilsynets ventede rapport om Amagerbankens kollaps. Gennem 165 sider gennemgår tilsynet i alt fire inspektioner i perioden , hvor der samlet blev krævet nedskæringer for over 1,5 milliarder og forhøjet solvenskrav. Rapporten konkluderer, at det var nye forværringer i en række af bankens engagementer, der blev afgørende for, at banken ikke længere levede op til solvenskravet, og derfor måtte gå over i Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet har på baggrund af erfaringerne fra Amagerbanken taget initiativ til stramninger af reglerne for nedskrivning. 10 Finans oktober 2011

11 Mød vores kvinde i HongKong Velstanden hos den voksende kinesiske middelklasse kommer blandt andet til udtryk ved, at forbrugerne i stigende omfang lægger kødprodukter i indkøbskurven. F.eks. vokser markedet for pølser med ca. 14 pct. om året, og efterspørgslen på kvalitetspølser stiger endnu kraftigere, fortæller Louisa Lo. På baggrund af hendes rådgivning investerede Danske Invest Kina sidste efterår i en lokal pølseskindproducent. Selskabsmøder på kantonesisk I den region, hvor virksomheden ligger, taler befolkningen kantonesisk og ikke det kinesiske hovedsprog, mandarin. Vi havde fordel af, at vi i aktieteamet selv taler sproget. Når vi kommunikerer med virksomhedsledere på deres Louisa Lo oplever på nærmeste hold, når kinesiske skyskrabere skyder i vejret og butikkernes vareudbud ændres. Den erfaring trækker hun dagligt på som en del af det aktieteam, der rådgiver Danske Invest om investering i Kina. modersmål, mindskes risikoen for misforståelser, og vi får mere nuancerede svar på vores spørgsmål. Specialviden styrker markedspositionen Gennem møderne fik Louisa Lo indblik i nogle af de processer og patenter, selskabet har udviklet. Indenlandske konkurrenter kan ikke umiddelbart kopiere den kvalitet, virksomheden leverer og udenlandske konkurrenter taber på prisen. Hun vurderer derfor, at virksomheden vil nyde godt af et marked, hun forventer vil vokse markant over de næste par år. Mød Louisa Lo og andre investeringseksperter på Knowledge at work

12 neuroøkonomi Styr på smerten De voldsomme rutsjeture på markedet bliver beskyldt for at være irrationelle. Men måske er der mening med galskaben. Neuroøkonomi, der er et nyt økonomisk tankesæt, argumenterer med, at vi efter flere års finanskrise drives af urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium I slutningen af august, da markederne for gud ved hvilken gang var dykket katastrofalt, gav Wall Street-traderen Jean- Pierre Lavalle op. Han solgte sin portefølje og tog til stranden. Ingen kan forstå markederne, så det giver ingen mening at blive ved med at forsøge. Jeg tager på stranden, sagde traderen. Men selvom de internationale finansmarkeder har været tumultagtige, så peger neuroøkonomi på, at markederne nok kan være uforståelige, men at de ikke er irrationelle. Det er hovedtesen i et nyt økonomisk tankesæt, der netop nu skaber bølger i cirklen af økonomiske iagttagere. Tankesættet er langt fra den traditionelle økonomi, hvor modeller og teorier hersker. I neuroøkonomi bruger økonomerne hjerneskannere for at se, hvordan hjernen fungerer. Og de finder her en historie om, hvordan hjernen har urgamle koder, som styrer store dele af finansverdenen. For at lokke hjernens indre økonom frem findes neuroøkonomer ikke på kontorer, men i laboratorier iklædt hvide kitler. Det betyder også, at neuroøkonomer er en lidt anden størrelse end traditionelle økonomer. Interviewaftale med Dr Love Finans har sat økonomen, der stiftede neuroøkonomi, stævne. Interviewet blev aftalt med følgende besked: Vi kan tales ved på onsdag. Sendt fra Dr Love s iphone. Det gav et godt fingerpeg om, at artiklen om neuroøkonomi ville betyde et møde med den type økonom, hvor slipset er væk og udskiftet med ja, Dr Love. Bag den kulørte beskrivelse Dr Love gemmer sig Paul Zak, leder af Center for Neuroeconomic Studies ved Claremont University. Han er blandt en lille gruppe, der for godt 10 år siden grundlagde neuroøkonomi. Baggrunden var, at i 1990 erne blev en række videnskabelige grene rusket godt og grundigt igennem af teknologiske fremskridt, der betød, at den menneskelige hjerne kunne studeres, mens den arbejdede. Gennem MRI-skanninger kunne videnskabsfolk se, hvilke steder i hjernen der blev aktive, når den blev stimuleret ved forskellige handlinger. Områder som psykiatri og psykologi blev som født på ny. Og ud af det blev også neuroøkonomi født. Det, der ledte Paul Zak på sporet af, at økonomi måske skulle ses som andet end blot rationelle personer, der handler ud fra egeninteresse, kom gennem et arbejde for Den internationale Valutafond, IMF, hvor han studerede graden af tillid i forskellige befolkningsgrupper og fattigdom. Vi kunne helt tydeligt se, at samfund, hvor der er en høj grad af tillid som i Danmark og andre skandinaviske lande ofte er blandt de rige lande, fortæller Paul Zak, som hurtigt blev ledt videre til spørgsmålet om, hvad der egentlig udløser tillid inde i hjernen. 12 Finans oktober 2011

13 Man kan lære at kontrollere dele af den instinktive frygt. Det kan være ved at gøre sig bevidst om, hvordan vi reagerer, eller ved at have lang erfaring. De, der kan styre deres reaktion på en fornemmelse af smerte, vil kunne tage risici og mere køligt overveje deres respons Paul Zak, leder af Center for Neuroeconomic Studies ved Claremont University Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx n Finans oktober

14 neuroøkonomi Så at sige udspørge hjernen om, hvordan den reagerer, forklarer han. Paul Zak, der både er uddannet biolog og økonom, forklarer, at hans venner dengang stærkt frarådede ham hans nye intellektuelle interesse. Jeg skal være ærlig og indrømme, at mine venner sagde, at det var totalt idiotisk at satse på så uprøvet et felt. De var bange for, jeg ville ødelægge min karriere. Og det var sådan set et ekko af de traditionelle økonomer, der var meget skeptiske i begyndelsen, siger Paul Zak, der egentlig godt kan forstå den umiddelbare skepsis, som neuroøkonomi blev mødt med. Hele processen foregår meget anderledes end i traditionel økonomi, hvor en økonom sidder på sit kontor og opstiller nogle modeller, som han regner på. Til sammenligning så arbejder jeg i dag i et laboratorium, hvor der er 30 laboranter tilknyttet. Hvis Paul Zaks venner var skeptiske i begyndelsen, så var de rædselsslagne, da han begyndte at tale om et kærlighedshormon som det centrale i processen om økonomiske valg. Jeg definerer neuroøkonomi som studiet af de hjerneprocesser, der finder sted, når der skal træffes et valg. Og sagen er, at det har vist sig, at der er en bestemt neurotransmitter, oxytocin, som styrer vores tillid til modparter. Og sådan blev Dr Love født, for oxytocin er også kendt som kærlighedshormonet, der styrer intimitet og sågar i sin syntetiske form kan fremskynde en fødsel. Kærlighedshormon bestemmer I dag er Paul Zak et kendt ansigt som Dr Love på talkshows i USA. Her forklarer han, hvordan oxytocin styrer centrale dele af beslutningsprocesserne i parforhold. Men selvom historien om Dr Love og hans kærlighedshormon er som skabt til Oprah Winfrey, så er relevansen til finansverdenen og Wall Street måske nok mindre nuttet, men ikke mindre relevant. For i finansverdenen styrer det samme hormon de beslutninger, der bliver truffet. Det, som Paul Zak fandt frem til, og som han har beskrevet i bogen Moral Markets, er, at der er tre mekanismer, der træder i kraft ved økonomiske valg og beslutninger. En urgammel kerne midt inde i hjernen, der styrer lyst og drifter, bliver ak tiveret. Herefter reagerer hjernens insula-del, der driver frygt og risikovurderinger. Med andre ord: Hjernen overvejer de risici, vi tager for at opfylde vores lyst. Til sidst går frontal cortex forrest i panden i gang med at sætte de to impulser op mod hinanden for at komme frem til et valg. Hormonet oxytocin er det, der smører frontal cortex til at tro på, at vi kan stole på modparter og træffe en beslutning om at udføre en handel. I laboratorier viser det sig, at hvis forsøgspersoner får indsprøjtninger med oxytocin, er de langt mere tilbøjelige til at indgå handler. Ja, nogle gange vil de simpelthen give deres penge væk. Drevet af frygt Ifølge neuroøkonomi er hjernen kodet med forskellige handlingsmønstre, som kan spores helt tilbage til vores evolutionære udvikling. Eksempelvis er der gode forklaringer på overreaktioner, når folk bliver konfronteret med skræmmende, uforståelige forhold. Frygt var i tidernes morgen en sund måde at reagere på for at overleve. Og det er ifølge Zak resterne af det, som vi nu ser på markederne. Vi ser hele tiden ting omkring os, som virker irrationelle, for eksempel den tumult, vi har set på markedet på det seneste men når vi kigger på, hvordan hjernen fungerer, så virker de ikke så tossede. Hjerner er indkodede til at reagere på kaotiske forhold, siger Paul Zak. Men netop stress og kaotiske situationer nedbryder oxytocin-strukturerne. Derfor bliver markedet nu drevet af den frygt, som er blevet akkumuleret gennem flere års finanskrise. Vi er netop gået gennem en voldsom kriseperiode, hvor mange folk i den finansielle sektor har haft oplevelser, som de aldrig troede de skulle opleve. Nogle folk i den finansielle sektor er simpelthen blevet traumatiserede i en grad, der nærmest minder om posttraumatisk stress-syndrom. Efter krisen ser vi, at alle strukturerne for oxytocin er brudt sammen, og derfor er der ingen tillid tilbage i systemet, siger Paul Zak. Manglen på tillid bliver selvforstærkende, fordi finansverdenen er lige så social som andre steder, hvor der foregår interaktion. Vi handler socialt. Og den frygt, som vi har set på markedet, smitter, siger Paul Zak. 14 Finans oktober 2011

15 Når markederne svinger vildt fra side til side, er det vigtigt at holde sig for øje, at al hjerneaktivitet er styret af følelser. Intet valg kan træffes uden følelser, som kvalificerer valget Denise Schulz, leder af konsulenthuset Trader Psyches Markedsstress udløser smerte Ifølge neuroøkonomer er sagen, at det at være en aktør på de finansielle markeder udløser en hjernestimulans, som er beslægtet med følelsen af smerte. Hjernestudier har vist, at ekstremt markedsstress får de samme centre i hjernen til at reagere, som når man bliver udsat for smerte. Selvom det kan forekomme ulogisk at have ondt af tradere, hvis velbetalte job det er at handle på markederne, så er den neurologiske impuls, de arbejder med, basalt set den samme, som i tidernes morgen har hjulpet med overlevelse: Frygt for smerte skaber en instinktiv reaktion. Og set fra den vinkel handler finans om at udholde smerte. Denise Schultz leder konsulenthuset Trader Psyches, der rådgiver ud fra neuroøkonomi. Hun påpeger, at den kraftige følelsesmæssige respons, som folk i finansverdenen oplever, er vigtig at indkalkulere, særligt nu. Når markederne svinger vildt fra side til side, er det vigtigt at holde sig for øje, at al hjerneaktivitet er styret af følelser. Intet valg kan træffes uden følelser, som kvalificerer valget, lyder det fra Denise Schultz. Neuroøkonomer gør dog opmærksom på, at selvom vi drives af hjernens impulser, så kan det godt betale sig at tage et opgør med hjernen. Man kan lære at kontrollere dele af den instinktive frygt. Det kan være ved at gøre sig bevidst om, hvordan vi reagerer, eller ved at have lang erfaring. De, der kan styre deres reaktion på en fornemmelse af smerte, vil kunne tage risici og mere køligt overveje deres respons, lyder det fra Paul Zak. Tæt bånd mellem økonomi og psykologi I det seneste par år er neuroøkonomi gradvist blevet bredere accepteret. Der, hvor studiet af neuroøkonomi måske kan vise sig værdifuldt, er i forhold til, hvordan studiet bringer mennesket tilbage i de økonomiske klasselokaler. I flere årtier har studier af økonomi været præget af teorier og matematiske modeller. Men historisk set har psykologi og økonomi i århundreder været en del af den samme kage. De blev bredt kaldt de moralske videnskaber. Det var først i det 19. århundrede, at psykologi blev den menneskenære empiriske videnskab, og økonomi blev teoretisk, ja, nærmest matematisk. For neuroøkonomer er den adskillelse i dag tåbelig: Det giver simpelthen ikke mening at sidde på et kontor og gætte, når man kan gå direkte til hjernen og spørge den, hvordan den reagerer, lyder det fra Paul Zak. Neuroøkonomi er dog siden dens fremkomst blevet kritiseret for at basere sig på forsimplede værktøjer til at studere hjernen. Eksempelvis har MRI-skanninger af hjernen i lang tid været så langsomme, at de har svært ved at fange de lynhurtige oxytocin-impulser. Paul Zak og andre neuroøkonomer har imødekommet den kritik ved at arbejde uden om hjerneskanninger og arbejde direkte med neurotransmittere. Det vil sige simpelthen at indsprøjte oxytocin i forsøgspersoner og se, hvordan de reagerer. I dag er der efterhånden en del, der kigger på området. Feltet har fået sin egen interesseorganisation, The Society for Neuroeconomy, og virksomheder som Trader Psyches rådgiver Wall Street ud fra neurologiske analyser. Ved universiteternes økonomistudier er der flere, der benytter sig af metoden, som Paul Zak var en pioner inden for. Til tider er interessen så voldsom, at Zak er bange for, at neuroøkonomi er blevet et modefænomen. Men efter at hypen er forsvundet, så tror jeg, læren vil være, at man ikke kigger på økonomiske beslutninger uden at tage i betragtning, hvordan vores hjerne fungerer, siger Paul Zak, der mener, at neuroøkonomiens betragtninger ikke bør ske på bekostning af alle dele af traditionel økonomisk tænkning: Bundlinjen er, at alle økonomiske modeller skal have et modsvar til, hvordan vores hjerne fungerer. n Finans oktober

16 svindel Detektiv for banken Når systemerne i Fraud Management slår alarm, går jagten i gang. En gruppe på 16 mand i det bankejede selskab Nets opklarer svindel med betalingskort. Dagligt finder de mening i myriaderne af betalinger og reddede sidste år bankerne for et trecifret milliontab Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig Da Jesper Larsen startede med at arbejde med kortsikkerhed i Nets for 26 år siden, var han ene mand på opgaven. Dengang handlede hans job mest om at producere eurocards og derfor meget lidt om sikkerhed. Det var dengang, lommetyvene stadig gik efter pengesedlerne. Men sådan er det ikke længere heller ikke for Jesper. I dag er han en del af en 16 mand stor gruppe, som opsporer kriminelle miljøer, fanger de små tyve og finder tråde i det uendeligt store netværk af betalinger, der omgiver vores daglige liv. Vi ved aldrig, hvad dagen bringer. Det kræver noget af én at være på forkant med udviklingen, og derfor er jobbet ekstremt udfordrende, siger Jesper, der er Senior Card Fraud Investigator. Jesper og kollegaernes arbejde har bestemt ikke været forgæves. Sammen sparer de bankerne for millioner af kroner hvert år. Nets regner med, at for hver kroner, bankerne taber på bedrageri med betalingskort, sparer eller afværger Fraud Management kroner. Det svarer til, at Nets sparede bankerne for et trecifret millionbeløb i Fordelen er, at alle bankernes kortoplysninger er samlet hos os. Hvis blot en enkelt bank oplever misbrug med et kort, så kan de ikke se noget system i det. Det kan vi, fordi vi kan overvåge rigtig mange kort, og jo flere kort vi kan overvåge, des flere kriminelle fanger vi, siger Kristian Stephansen, der arbejder som Fraud Investigator sammen med Jesper. Kriminel vejledning på nettet I Fraud Management har de med årene fået travlt med at stoppe fuskeriet. Antallet af misbrug af betalingskort på nettet er mere end fordoblet siden Sidste år blev der svindlet for 12,6 millioner kroner, mens forretningerne i 2008 mistede 5,9 millioner alene på svindel med nethandel, viser oplysninger fra Nets. Fordoblingen skyldes primært, at handel på internettet er steget. Internettet har givet en masse muligheder for de kriminelle. Der er internetsider, hvor de kriminelle simpelthen vejleder i, hvordan man udøver kortmisbrug, og der er fora, hvor de kriminelle udveksler oplysninger, siger Kristian. Der bliver stjålet for cirka 10 millioner mere sammenlignet med 2002, mens antallet af stjålne kort er næsten femdoblet på otte år. Det første halvår af 2011 blev der stjålet for 15 millioner blot ved stjålne og tabte kort. I alt mistede banker og forretninger næsten 21 millioner de første seks måneder af Jeg tror, tyvene i højere grad er begyndt at gå efter kort i stedet for kontanter ved lommetyveri. For når de går efter kontanterne, ved de ikke, hvad de får det gør de ved kortet, vurderer Senior Card Fraud Investigator i Nets Jesper Larsen. Kriminelt netværk Bag de stjålne millioner er der et netværk af organiseret kriminalitet, der handler med både købte varer fra nettet og stjålne kortoplysninger. Der er kriminelle grupper, der organiserer sig og lever af bedragerier med betalingskort. Men vi ser også eksempler på, at årige børn har været inde at købe eller misbruge kortoplysninger på internettet, siger Jesper Larsen. Det kriminelle netværk kan være svært at finde. Sidste år indledte Nets for eksempel en jagt på et netværk, der gennem falske firmaer havde ansat danske muldyr til at modtage varer, ompakke dem og videresende dem til udenlandske adresser i Østeuropa. De stjålne kortoplysninger havde de fået ved at inficere danske pc er med vira, der opsnapper brugernes kortoplysninger, når de bliver anvendt. Mange af de tilfælde, hvor der på ulovlig vis bliver hævet penge på danske kort, foregår i udlandet. Det er helt sikkert blevet mere sikkert at anvende dankort i Danmark, efter at chippen er kommet på kortet. Men det forhindrer jo desværre ikke tyvene i at anvende falske kort i udlandet, siger Jesper Larsen. n 16 Finans oktober 2011

17 Sådan fusker tyvene Phishing Svindlerne sender mails ud til internetbrugere, hvor de beder om kort- eller netbankoplysninger en praksis, som de internationale kortselskaber, Nets og banker aldrig selv anvender. Der er også talrige eksempler på, at danskerne har haft en virus eller en trojansk hest liggende på computeren, som opsnapper, når brugeren anvender kortoplysninger ved et internetkøb. Jeg havde nok ikke regnet med, at jobbet var så udfordrende og alsidigt, da jeg startede herinde. Folk bliver her derfor også i lang tid, fordi arbejdet hele tiden udvikler sig, siger Kristian Stephansen Danske muldyr I december 2010 kontaktede Fraud Management i Nets TV 2 for at advare danskere om at lade sig ansætte i falske firmaer, der brugte dem som muldyr. De falske firmaer købte varer i danske internetbutikker med stjålne kortoplysninger, varerne blev sendt til uvidende danskere, som ompakkede dem og videresendte dem til adresser i primært Østeuropa. Skimming Svindlerne laver også falske kort. Det gør de ved at sætte en skinne på hæveautomaten, som aflæser og gemmer magnetstriben. Pinkoden får de ved at sætte et skjult kamera op, som filmer kunden, der hæver pengene. De falske kort indeholder blot en magnetstribe og en pinkode skrevet med en tuschpen. Kortene kan ikke anvendes i Danmark, da de ikke indeholder en chip. Danske kort bliver derfor anvendt i udlandet. Cash-trapping Ligesom ved skimming er der tale om, at tyvene sætter en skinne på hæveautomaten. Ved cash-trapping tager skinnen pengene, og kunden går væk i den tro, at der er sket en fejl. Jesper Larsen har arbejdet i Fraud Management i 26 år. Han var den første, der blev ansat i afdelingen, som har vokset sig større i takt med den stigende kriminalitet Stjålne kort Lommetyveri og udnyttelse af tabte kort er stadig en god forretning for tyvene. Typisk aflurer de kriminelle pinkoden, når kunden foretager en betaling i en forretning. Derefter snupper de kortet og går hen til den nærmeste automat, hvor de hæver det maksimale beløb. Finans oktober

18 portræt 18 Finans oktober 2011

19 Jeg sender altid lys til kunderne Servicerådgiver Begitte Rasmussen er ikke bare god til kundekontakt. Hun har også kontakt med afdøde og den åndelige verden. I årevis ville hun nu helst være fri. Men i dag kalder hun sig selv for clairvoyant og evnen til at se ind i fremtiden for en gave. Også den dag hun fik vist billeder af et bankrøveri og sig selv med en pistol for panden Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten Kunder i Danske Bank får mere end kontanter med hjem, når Begitte Rasmussen står bag skranken. Hun sender også gerne lys, glæde og små mentale knus hen over disken. Begitte Rasmussen er heller ikke bare en servicerådgiver med flair for kundekontakt. Hun er også i kontakt med afdøde, clairvoyant vejleder og i stand til at få beskeder fra den åndelige verden. Det mener hun i hvert fald selv. De usædvanlige evner bliver også brugt i bankens åbningstid. Ikke til at forudsige faldende aktiekurser eller dårlige betalere, men i den daglige kontakt med kunderne. Jeg fornemmer hurtigt, hvordan kunderne har det, og hvem der trænger til ekstra opmærksomhed. Det er ikke en clairvoyance, for jeg stiller ikke ind på andre uden at få lov, men jeg sender altid lys til kunderne. Jeg vil gerne give lidt glæde og omsorg med på vejen, og lykkes det mig at få tændt lyset i en kundes øjne, er min dag reddet, siger Begitte Rasmussen, der er servicerådgiver i Danske Banks afdeling i Virum. Sjette sans for øvede Når Begitte Rasmussen er i kontakt med den åndelige verden, mærker hun det som en svag sitren i håndflader og hals. Og så kommer billederne. Billeder af scener fra fortid eller fremtid og masser af symboler. Det kan også være afdøde, skytsengle eller åndelige guider, der viser sig for at give deres besyv med til en clairvoyance. Ifølge Begitte Rasmussen er det som at tænde for en kanal og se en film. Bare uden fjernsyn. Jeg åbner for kanalen, og så kommer der noget ned fra en bevidsthed, der er højere end vores. Jeg kan ikke forklare, hvad det er. Det er ligesom luft. Vi kan ikke se luften, men vi ved, at den findes, og vi trækker vejret hele tiden. Vi kender det som den sjette sans, og alle har prøvet at have noget på fornemmelsen, før det sker. Jeg tror, at alle har den evne. Vi er bare nogle, der har mere adgang til den end andre, siger hun, der hed Birgitte, indtil hun skiftede navn for at forbedre energien i navnet. Afdøde i køkkenet Allerede som barn kunne Begitte Rasmussen se afdøde i stuerne og kommunikere med den åndelige verden. Uden at vide, at der var noget særligt ved det. Hun vidste også altid, hvordan andre mennesker havde det selv om hun ofte helst ville være fri. Da hun var syv år, blev hendes onkel meldt savnet, og mens resten af familien ventede på en forklaring, vidste Begitte Rasmussen, hvad der var sket. Jeg så med det samme, at han var død. Det skræmte mig så meget, at jeg i mange år forsøgte at lukke ned for det. Det var ikke altid lige sjovt at se afdøde stå ude i køkkenet midt om natten. Jeg brød mig heller ikke om, at jeg kunne fornemme alt muligt om andre mennesker. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville have noget med alt det uhyggelige at gøre. Jeg ville bare have et helt almindeligt liv, fortæller Begitte Rasmussen. Det lykkedes nu aldrig helt. Mens hun havde travlt med det jordnære liv med uddannelse, job og familie, trængte det overnaturlige sig mere og mere på. Og da afdøde begyndte at følge med hende hjem og helt ind på børneværelset, gik hun til en clairvoyant for at få hjælp. Jeg var bange for, at jeg var ved at blive skør. Men jeg havde bare de samme evner som den clairvoyante, jeg sad over for, og skulle lære at kontrollere det bedre. Jeg besluttede mig for at tage imod den gave, jeg har fået, og lære, hvordan jeg kan bruge mine evner til at hjælpe andre. Siden da har hun taget en uddannelse som clairvoyant, Finans oktober

20 portræt hvor eleverne gennem teori og praktiske øvelser udvikler evnen til at kommunikere med den åndelige verden. Offer for en bankrøver to gange Kollegerne i banken kender alt til Begitte Rasmussens hang til hokuspokus, som hun selv udtrykker det. De fleste er skeptiske, men alligevel nysgerrige nok til at lytte efter, når den 47-årige Begitte Rasmussen lukker op for hokuspokus-posen. Hun rammer nemlig meget ofte plet Som da hun ønskede en kollega tillykke med, at han skulle være far før hans kone havde fortalt ham det. Eller beskrev en anden kollegas hjem i detaljer uden at have set det. For fem år siden ramte Begitte Rasmussen mere plet, end hun havde lyst til. Hun var lige startet i et nyt job i bankens afdeling i Buddinge og stod bag skranken. Pludselig så hun billeder af en mand, der kom farende ind i banken og løb direkte hen imod hende. Han var klædt i sort og havde en hvid elefanthue på. I den ene hånd havde han en pistol, som pegede direkte mod mig. Billederne var meget voldsomme og tydelige, og jeg begyndte at ryste over det hele. Hun fortalte det til sin nye chef, der slog det lidt hen, og Begitte Rasmussen valgte at gøre det samme. Tre uger senere stod bankrøveren foran hende igen. Denne gang i virkeligheden. Han råbte meget højt, at det var et røveri, og satte pistolen mod min pande. Den eneste tanke, jeg havde, var: Åh nej. Nu skyder han mig. Det hele foregik, præcis som jeg havde set det tre uger tidligere, og det gjorde mig næsten endnu mere bange. Jeg var i chok og prøvede bare at forsvinde væk fra situationen. Da han havde taget pengene, løb han ud til sin makker udenfor, og jeg gik roligt hen for at låse døren. Og så begyndte jeg at græde. Han tog min tryghed Efter røveriet var Begitte Rasmussen sygemeldt. Bankens kriseberedskab stod klar med psykologsamtaler og støtte, men hun var i tvivl om, hvorvidt hun kunne vende tilbage igen. Jeg følte, at hele min fornemmelse af tryghed var blevet taget fra mig. Jeg havde det forfærdeligt og så det hele ske igen og igen. Jeg kan ikke huske ret meget fra den periode og håber aldrig nogensinde, det sker for mig igen. Med tiden lærte jeg at se det positive i, at jeg fik lov til at se det, før det skete. Jeg var forberedt og havde set det hele en gang før. På den måde er mit klarsyn en stor gave, siger Begitte Rasmussen, der nu er tilbage i banken, men i en anden afdeling. Testet for åben skærm I dag kalder Begitte Rasmussen røveriet for sin hidtil største spirituelle oplevelse. Det var ikke behageligt, men en stærk Clairvoyance: Clairvoyance kommer af fransk og betyder: at se klart eller klarsyn. Begrebet kan også dække klarhørelse eller klarfølelse. En clairvoyant menes at være i besiddelse af en særlig følsomhed eller evne til at aflæse energier, der omgiver os mennesker. For eksempel aura eller chakraer. En clairvoyant kan efter sigende med hjælp fra den åndelige verden guide andre og se ind i fortid eller fremtid og tidligere liv. Clairvoyante bruger forskellige evner og metoder til at hente råd fra den åndelige verden. Nogle bruger kontakt med vores personlige åndelige guider eller skytsånder. Andre er også i kontakt med afdøde familiemedlemmer, venner eller andre afdøde. Læs mere på: www. institutforclairvoyance.dk/ manifestation af hendes kontakt med den åndelige verden. Det gav hende også mod på at sige ja til at deltage i tv-programmet Jagten på den 6. sans tilbage i En slags X Factor for clairvoyante, hvor deltagerne blev sat på prøve for åben skærm og sorteret fra undervejs. Som en af de første opgaver fik Begitte Rasmussen bind for øjnene, før hun blev ført ned i en kælder i et hus. Hun blev udstyret med et foto i en kuvert, som hun ikke måtte åbne, og blev bedt om at beskrive, hvad der var sket i huset. Jeg så meget hurtigt billedet af Peter Lundin. Jeg oplevede det hele gennem ofret Mariannes øjne og så, hvordan hun prøvede at skubbe ham ud ad døren. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker tilbage på det. Jeg meldte mig til programmet for at udfordre mig selv, og det blev jeg. Det er nok det værste, jeg nogensinde har været med til, siger Begitte Rasmussen, der røg ud efter det fjerde ud af programmets i alt otte afsnit. Jagten på den 6. sans var først og fremmest et underholdningsprogram, men også et forsøg på at udforske de clairvoyantes evner eller deres mangel på samme. Selv går Begitte Rasmussen ikke så meget op i, om andre tror på hendes evner eller ej. Jeg har aldrig bedt om eller ønsket at være kanal for den åndelige verden. Det er en del af mig, og jeg kan ikke lægge det fra mig. Det er en gave, jeg har fået. Men det er mange år siden, jeg er holdt op med at prøve at bevise noget. Jeg kan ikke bevise, at jeg kan se afdøde eller skytsengle. Jeg kan heller ikke bevise, at den åndelige verden findes. Lige såvel som andre ikke kan bevise det modsatte. n Læs mere om Begitte Rasmussen på: 20 Finans oktober 2011