Job-svar lod vente på sig

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 2 8. NOVEMBER U G E 48 Job-svar lod vente på sig Elsker du nyheder, kan du formidle kort, klart og præcist til målgruppen mellem 20 og 40 år? Så har vi et job ledigt som reporter på P3 Nyheder. Sådan lød indledningen på et internt stillingsopslag, som Lene Steinbeck, reporter på DR København, for en lille måned siden lod sig friste af. Hun satte sig til tasterne, skrev en ansøgning, sendte den af sted, og nogle dage senere hørte hun - intet. Altså ikke før hun ad omveje hørte, at jobbet nu var besat. Så blev Lene sur. Jeg blev ikke sur over, at jeg ikke kom til samtale. Men jeg forstod ikke, at man ikke sendte mig et afslag - specielt ikke, når DRs officielle politik er, at der skal gives et afslag, sagde Lene Steinbeck til DRåben efter at have ventet forgæves på svar i over tre uger. Den politik, Lene Steinbeck sigter til, står at læse på Inline (se link i højrespalten). Heraf fremgår, at Alle, der har været til samtale, skal have en mundtlig tilbagemelding fra den ansættende chef. De øvrige ansøgere får afslag fra DR HR. Thomas Bansø, også reporter på DR København, søgte lige som Lene Steinbeck jobbet på P3 Nyheder - og ventede længe på et svar. Jeg ringede til dem nogle dage efter ansøgningsfristens udløb og fik at vide, at der ville gå nogle dage, før de fik kigget på ansøgningerne. Efter mere end tre uger havde jeg stadig intet hørt - bortset fra, at jeg hørte ad omveje, at der havde været ansættelsessamtaler derovre og stillingen var besat, siger han. Og det er i øvrigt ikke første gang, at Thomas har undret sig over en ansættelsesprocedure i DR: Tidligere på året søgte jeg et job på Deadline. Jeg hørte intet i over en måned - og da jeg endelig fik et afslag, var der ingen begrundelse med, fortæller Thomas Bansø. 1

2 Omsider afslag Forskel på ansøgere Både Lene og Thomas har nu fået de afslag fra P3 Nyheder, de har krav på. Det er sket, efter at DRåben kontaktede projektleder Eno Krogh, der blev meget forbavset over at høre, at afslagene ikke var blevet givet: Jeg har for længst sendt besked til HR om, hvem der skulle have afslag, og også fået en mail med besked om, at afslagene ville blive sendt ud skriftligt til de pågældende. Da DRåben fortalte mig, at det ikke var sket, ringede jeg de interne ansøgere op og gav dem en uddybende forklaring. Det er en rigtig god måde at gøre det på for begge parter, synes jeg, siger Eno Krogh, der selv er meget forundret over forløbet. Jeg har læst punktet ansættelse, afslag, løn og kontrakt på Inline. Her står der ikke noget om, at det er os, der skal sørge for, at interne ansøgere får besked personligt. Det står et andet sted på Inline, og det var jeg ikke opmærksom på, siger han. Kristina Aaskov Thomsen er projektchef i DR HR med ansvar for blandt andet DRs rekrutteringspolitik. Hun siger, at der er helt klare retningslinjer for, hvordan afslag skal håndteres - og at reglerne er forskellige, alt efter om der er tale om interne eller eksterne jobopslag. En person udefra, der søger et eksternt opslået job i DR, men som ikke kaldes til samtale, skal have et skriftligt afslag, som vi i HR sender ud. Men hvis en DR-medarbejder søger et job, der er slået op internt, men ikke vurderes at være den rigtige til stillingen - så SKAL vedkommende kontaktes personligt af den ansættende chef og have en begrundelse. Det kan fx være en telefonopringning, siger Kristina Aaskov Thomsen, der understreger, at dén opgave ikke kan ekspederes videre til HR. Men tror du, det står lysende klart for alle chefer, at de selv skal håndtere tilbagemeldinger på interne opslag? Det fremgår jo ikke klart af den udredning om rekrutteringspolitikken, der ligger på Inline... Det er et meget nyt site, som vi reviderer løbende, men vi kommunikerer også med cheferne via en række andre kanaler, og jeg synes virkelig, de arbejder meget seriøst med ansættelserne. Alligevel kan det godt være, at alle detaljer i procedurerne ikke står lysende klart for alle, og det er forståeligt, for der er rigtig, rigtig mange ting, en chef i DR skal holde styr på, siger Kristina Aaskov Thomsen. 2

3 Det er tilsyneladende ikke kun ved interne jobopslag, at der kan forekomme slinger i valsen i DRs håndtering af ansøgerne. Britt Berglund er studievært på P4 København med en fortid som vært på P4 Sjælland i Næstved. Mens hun var dér, sad hun to gange med i ansættelsesudvalg, da der skulle ansættes nye værter - og det var hende, der blev henvist til i stillingsopslaget som den, man kunne ringe til og få mere at vide om jobbet. Der var tale om eksterne stillingsopslag. I begge tilfælde var jeg ude for, at ansøgere, der ikke var blevet kaldt til samtale, ringede til mig længe efter, at stillingen var besat og spurgte, om de stadig var inde i billedet. De havde ikke fået nogen besked. Det var ret pinligt, siger Britt Berglund. bnc Rabat på en trusse? Når andre må... Alle medarbejdere i DR tilbydes eksklusivt 25 procent rabat fra mandag den 24. november til og med tirsdag den 9. december på alt køb i vor 10 butikker. Sådan lød tilbuddet fra Wunderwear, der i sidste uge blev sendt ud til nogle af DRs medarbejdere. Men ti minutter efter landede også beskeden om, at man ikke må modtage gaver eller tilbud fra andre virksomheder, når man arbejder i DR, med en henvisning til DRs programetik. DR er uafhængig af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Det betyder, at der ikke må kunne rejses berettiget tvivl om vores uafhængighed, forklarer Bodil Rahbek, der er etikansvarlig hos programdirektøren, og hun fortsætter: Det vil kunne påvirke seernes vurdering af en reportage om julegaveindkøb, hvis den er lavet i Wunderwear, og seerne senere finder ud af, at DRs medarbejdere netop i denne butik får en særlig rabat. Hun bliver bakket op af Steen Larsen, som er formand for Journalistgruppen i DR. Han mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad hensigten er med sådan et tilbud. Vi bliver nødt til at stå fast på vores troværdighed om, at vi er kritiske journalister, siger han. Stig Paulsen, som er formand for Kontaktudvalget i DR (KUV), er enig i, at der ikke må opstå tvivl om DRs troværdighed. Men han pointerer samtidig, at det jo ikke er alle i DR, som er journalister: Jeg har altid sagt, at hvis snedkeren i et andet firma kan opnå rabatter, så burde snedkeren i DR også kunne få de samme tilbud. 3

4 Han mener, at DR godt kan tage imod tilbud som det fra Wunderwear, så længe det er systematiseret. Hvis for eksempel Wunderwear laver et tilbud til alle virksomheder over et bestemt antal medarbejdere, så burde DR også kunne tage imod tilbuddet, siger Stig Paulsen. Det er Bodil Rahbek slet ikke enig i. Hun fastslår, at der netop er forskel på at være ansat i DR og i andre virksomheder. Vores principielle holdning i DR er, at vi er uafhængige. Det er en integritet, der gælder for hele virksomheden og er dermed fælles gods for alle DR-medarbejdere, siger hun og peger i øvrigt på, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man benytter sig af tilbud som det fra Wunderwear. Det er muligt, at medarbejderne kan få rabat hos Wunderwear, hvis de står og flasher deres DR-kort, men det vil være at udnytte sin stilling til at opnå private fordele. Det kan resultere i en advarsel eller i værste tilfælde en afskedigelse, siger hun. Ser intet problem Men Stig Paulsen mener ikke, at det budskab er meldt klart nok ud til DRs medarbejdere. Heller ikke Betina Sørensen, som er Økonomimedarbejder i DR, var bekendt med reglerne. Det var hende som sendte tilbuddet fra Wunderwear videre til nogle af DRs medarbejdere. Jeg syntes også, at DRs medarbejdere skulle have muligheden for at få rabat, og så er den ikke længere, fortæller hun og kan slet ikke forstå, at det er sådan et stort problem. Jeg kan forstå, at det er et problem, hvis Wunderwear vil have DR til at reklamere for firmaet på DRs hjemmeside. Men ikke i det her tilfælde, siger Betina Sørensen. Dråben har været i kontakt med Wunderwear for at høre nærmere om, hvad virksomheden ville opnå med tilbuddet på 25 procent til DRs medarbejdere. Men indehaveren Christian Høyer ønskede ikke at udtale sig. uros Bedre styr på udstyret Der skal bedre styr på DRs værdier - og når det så samtidig betyder, at vi bliver i stand til at give en bedre service til vores brugere, håber vi, at de vil blive glade for de forandringer, der nu kommer, siger driftschef Ivan Petrovic, DR Udstyr & Biler, som i næste uge indfører nye tider i DRs driftsdepot. 4

5 Fra 1. december skal det være slut med selvbetjening på hylderne i driftsdepotet, sådan som depotets faste kunder ellers har været forvænt med gennem årtier. I fremtiden vil alt udstyr været mærket med stregkode - og den skal scannes og registreres, inden man kan tage tingene med sig ud på opgave. På stort set samme måde som når man låner en bog på biblioteket - og ligeledes skal man i fremtiden have et lånerkort i form af et projektnummer og et organisationsnummer med for at kunne låne. Det vil helt klart være nye tider for de af kollegerne, der kommer hos os oftest, siger driftsassistent Flemming Olsen. Nogle dukker jo op fem-ti gange i løbet af dagen, og de skal nu vænne sig til at huske numrene, og til at det kan tage lidt tid at registrere deres lån med vores nye håndscannere. Det kan nok ikke undgås, at der kan blive lidt kø ind i mellem. Kan finde guldæg Til gengæld lover han, Ivan Petrovic og planlægger Bjarne Sørensen, at de vil blive i stand til at yde bedre service på andre måder: Når vi umiddelbart kan se på en computerskærm, hvem der har lånt hvad, vil vi kunne finde frem til de mere specielle ting meget hurtigere. Vi vil kunne overskue, hvad der er stor efterspørgsel efter og vi vil kunne styre vores guldæg - de meget efterspurgte P2-kameraer, dv-kameraer og mikroports mv. meget bedre, ligesom vi vil kunne planlægge løbende servicetjek, forklarer de. Det er edb-systemet Xytech, der skal holde styr på alle de små og store dimser i udstyrsdepotet, på samme måde som det hidtil har været brugt til at fordele udlejningen af afdelingens køretøjer. Men hvor det koster penge at leje bilerne, er lån af udstyr fortsat gratis - og vi har været igennem et længere udviklingsforløb med ny organisering af arbejdet i afdelingen, så vi bedre kan dække ind for hinanden og klare de forskellige arbejdsgange, der skal passes ved siden af at servicere folk ved skrankerne, siger Ivan Petrovic, der ikke lægger skjul på, at Rigsrevisionens kritiske blik på den hidtidige praksis i depotet har været en del af baggrunden for, at udlånene nu skal følges tættere. For at glatte vejen for den nye udlånsprocedure er der blevet trykt plakater og skriftlig information til brugerne, så plakater og brochurer vil i den kommende tid dukke op på strategiske steder i DR Byen. Og selve skiftedagen - mandag den 1. december - vil der være både morgenbrød og 5

6 senere æbleskiver og gløgg til kunderne, mens de vænner sig til de nye tider, der også inbefatter en fast åbningstid mellem kl. 8 og 17. kit CMS-system skal på værksted Det er ikke altid, at det er CMS-systemet, der er skyld i, at journalister oplever, at der er problemer med at lægge nyheder på nettet og systemet kører langsomt. Nogle gange er det andre programmer, som CMS en snakker sammen med, der er årsag til problemerne. Men som det er nu, er det ikke godt nok - og jeg vil karakterisere CMS en som et system, der er tæt på at være i knæ. Det siger ressourcemanager Jens Wibe som svar på artiklen i DRåben forleden, hvor journalister fra dr.dk fortalte om uacceptabelt lange ventetider ved skærmen. CMS er det system, de bruger, når de skal lægge nyheder og andet stof på nettet - og blandt andet fortalte journalist Susanne Vigsø om, hvordan der gik 29 minutter fra hun tastede de afsluttende ordrer ind på computeren til den artikel, hun havde skrevet, rent faktisk kunne læses på tekst-tv. Jens Wibe er manden, der har det øverste ansvar for det udskældte CMS-system. Han forventer ligesom udviklingschef Kim Brostrøm (se linket til artiklen i højrespalten), at nogle gener vil forsvinde i løbet af fx vil det sandsynligvis blive en mere smertefri oplevelse at lægge lyd og billeder på nettet. Men der er grundlæggende problemer i CMS-systemet, der kræver en anden form for kur, siger Jens Wibe: I de sidste 3-4 år har der været meget fokus på at få CMSsystemet til at kunne en masse nye ting. Til gengæld er der ikke blevet gjort så meget ud af at finjustere og optimere de grundlæggende dele af CMS en. Der er blevet bygget ovenpå og ovenpå, fordi kravene fra både producenter og brugerne er højere end for få år siden, men det fundament, der er blevet bygget på, trænger til mere vedligeholdelse, siger Jens Wibe og fortsætter: Udviklingsressourcerne er knappe, så valget kommer nemt til at stå mellem at bruge pengene til at udvikle nyt - med den bagside, at der ikke bliver gjort noget ved gamle skavanker - eller på at fin-tune systemet - med det resultat, at det udefra ser ud, som om der ikke rigtig sker noget. Min klare prioritet er, at jeg vil arbejde på at skaffe ressourcer, så det bliver et både-og: Altså gerne nye, fede funktioner, men også et system, som bliver bedre at arbejde på i det 6

7 daglige. Og brugerne bliver inviteret til at komme med deres bud på, hvad i systemet der er vigtigst at forbedre, siger Jens Wibe. bnc Debat om CMS Ekspert: Plummer har den bedste kaffe DRåbens artikler i både i denne uge (se ovenfor) og sidste uge om problemerne med web-cms-systemet affødte flere debatindlæg. To medarbejdere skrev om deres egne erfaringer med systemet og efterlyste hurtig handling. En tredje foreslog, at man helt skrotter CMS-systemet og starter forfra: Jeg er udmærket klar over at det er en ubehagelig, stor og tung beslutning at tage, at skulle aflive webcms. Men jeg er ikke tvivl om at det vil kunne betale sig. For der ligger en meget stor, skjult udgift i et system som vi har nu. Nemlig al den spildtid der er når folk skal sidde og vente på et så tungt og langsomt system. For slet ikke at tale om følgevirkningerne: Forringelsen af det endelige produkt og arbejdsglæden for den der bruger systemet. Og begrænsningen i folks kreativitet som følge af håbløsheden, hed det blandt andet i indlægget. Han sætter koppen i maskinen, trykker på knappen, og kaffen begynder at strømme ud efterfulgt af et bip, som indikerer, at koppen må fjernes. Han tager koppen op til næsen og lader duften sive op i næseborene og laver et par anspændte trækninger. DRåben har fået besøg af en kaffeekspert. Søren Sylvest er direktør og medejer af Estate Coffee og skal på baggrund af den seneste debat om kaffen i DR Byen give sit bud på, om der er forskel på kaffen. Han smager forsigtigt på kaffen, som automaten i segment 3 på 2. sal har brygget. Den er lidt tør og smager ikke helt frisk. Den bærer præg af, at det er ældre bønner, der er brugt. Det vil sige, at det er mere end en måned siden, bønnerne er blevet ristet. Men doseringen, brygningen og vandtemperaturen er fin, siger Søren Sylvest og skylder hurtigt kaffen ud i vasken. Men han peger samtidig på, at han har smagt langt værre, og at det nok er et godt bud på en industrikaffe. Vi vender straks næsen mod næste kaffeautomat og bevæger os ud af segment 3 og over i segment 4. Vi bliver på 2. sal og stopper ved den første og bedste kaffeautomat, og vores kaffeekspert starter igen med at dufte til kaffens aroma, hvorefter han tager en ordentlig slurk. 7

8 Den første kop kaffe var bedre. Det smager som om, kaffen har ligget længere i automaten her, og det gør den flad. Det kan skyldes, at maskinen ikke bliver brugt så ofte, forklarer Søren Sylvest, der dog konstaterer, at doseringen, brygningen og vandtemperaturen også her er, som den skal være. Dårlig espresso For kraftig dosering For en god ordens skyld prøver han også espresso-udgaven, men fortryder hurtigt. Det her er ikke en espresso! Det er samme dosering af kaffe, men bare med mindre vand. En rigtig espresso er mindre, tykkere og cremet på toppen, forklarer han. Begge kopper med henholdsvis kaffe og look alike - espresso bliver resolut hældt ud i vasken. Vi sætter i stedet kursen mod segment 1 og vælger den lette vej. Vi går ind i elevatoren og bliver hurtigt hejst op til 4. sal, hvor blandt andre JPS og generaldirektør Kenneth Plummer sidder. Søren Sylvest sætter den nærmeste kaffemaskine til at brygge, og allerede ved duften af den nybryggede kaffe tegner alting godt. Den dufter godt. Der er klart mere aroma i end den, vi lige kom fra, i segment 4, siger han og fortsætter: Den smager mere frisk, og det er et tegn på, at der er blevet brugt friske bønner. Det vil sige, at bønnerne er blevet ristet inden for den seneste måned, og posen lige er blevet åbnet, siger han og kårer indtil videre kaffen i segment 1 på 4. sal som den bedste af de endnu tre smagte på trods af, at det er den nøjagtig samme slags kaffe, som bliver brugt i samtlige af DR Byens 70 automater. Han er nu spændt på at smage kaffen i DR Nyheder, som har givet anledning til nogen debat. Det starter godt, da vi står ved kaffeautomaten i segment 2 på 3 sal, og Søren Sylvest igen indleder med at dufte til kaffen. Den dufter som om, at den har en anelse mere aroma end de andre, hvilket er et godt tegn, siger han. Men han kommer hurtigt på andre tanker, da han får smagt på sagerne. Den smager meget kraftigt, og der er ikke brugt helt friske bønner. Den er enten af tilfældige årsager eller med vilje blevet indstillet til at have en højere dosering af kaffe, siger han. 8

9 Vandtemperaturen og brygningen er dog helt i orden, men hvis Søren Sylvest havde valget mellem kaffen og vandet i vandhanen, ville valget klart falde på vandet. Café-kaffe mangler fylde Med det in mente slutter vi kaffesmagningen af med en kop kaffe fra Caféen i Indre Gade, som man kan købe for 10 kroner. Kaffen her i caféen er også BKI-kaffe, men en anden slags end kaffen i automaterne, og Søren Sylvest kan smage tydelig forskel. Denne kaffe er lidt mere frugtig, og der er ikke noget robusta i, som gør den tør og kvalm. Det er friske og milde bønner, som er blevet brugt. Det er et tegn på, at de har ligget i blød, siger han. Men omvendt synes han, at kaffen netop af den grund mangler fylde. Også her må espressoen prøvesmages. Den bliver serveret i en kop på størrelse med et shotglas og er cremet på toppen, som den skal være. Han synes det er en absolut fornuftig standart og sidestiller den med en italiansk espresso. Men nu er det kaffen, det handler om, og Søren Sylvest bliver bedt om at lave en top 5 over den prøvesmagte kaffe i DR Byen, og første pladsen går uden større eftertanke til kaffen i segment 1 på 4. sal oppe ved generaldirektøren. Søren Sylvest peger dog på, at kaffen i automaterne sagtens kan blive bedre, uden det bliver alt for dyrt. Den kaffe, der er valgt, er en udmærket standart i forhold til, det er en industrikaffe. Men ved at betale ca. 10 øre mere pr. kop er det faktisk muligt at få en langt bedre kaffe, siger han og foreslår samtidig en nicaraguansk kaffe. Men man kan også gøre underværker blot ved at gå lidt mere op i selve opfyldningen af kaffen. Man skal ikke fylde kaffe helt op til kanten i maskinerne, fordi så er det, at kaffen kommer til at ligge for længe, og det forvrænger smagen, siger Søren Sylvest til DRåben og kommer desuden med en huskeregel om, at en god kop kaffe også smager godt, når den er kold. uros Timeout for virusopdatering Der er ikke for meget tid at give af, når man møder kl. 5 om morgenen for at gøre klar til de første regionale nyheder kl. 6 om morgenen. Derfor var Peter-Mikkel Pihl Rasmussen da også tæt på at ramme smeltepunktet, da han i tirsdags oplevede, at antivirusprogrammet Symantec automatisk be- 9

10 gyndte på en længere afinstallering og opdatering af sikkerhedssystemet på hans computer. I et debatindlæg (se højrespalten) fortæller han om de problemer, det skabte på Regionalen i Næstved forleden morgen. Vi er rystede over at sidde og være ofre for en simpel opdatering, man burde kunne udskyde. For os betyder det, at en nyhedsudsendelse hænger i en tynd tråd og at morgenproduceren kommer i vanskeligheder med at levere stof til fladen, fortæller Peter-Mikkel Pihl Rasmussen blandt andet. Og han står ikke alene med den ubehagelige overraskelse. En rundspørge, som DRåben har foretaget, viser, at både Radio Midt & Vest, Københavns Radio og Trafikøen har oplevet de samme opdateringsforsinkelser og efterfølgende er computerne uden varsel gået i sort for at genstarte. Pauseknappen er nu midlertidigt trykket ned for den videre virusopdatering, oplyser servicecenterchef Kurt Møller Nielsen, der afventer oplysninger fra de teknikansvarlige rundt omkring med hensyn til numrene på de computere, der har givet problemer. Man har nemlig oprindelig skelnet mellem administrative- og produktions-computere. Mens de administrative maskiner opdateres automatisk, skal man aktivt tage stilling til, om produktionsmaskinen kan opdateres uden gene for arbejdet. Men efter at have opdateret halvdelen af DRs computere med den nye Symantec-version, har det vist sig, at computere der oprindligt har haft status som administrative maskiner, også bruges i produktionen. Og det er årsagen til, at der har været problemer, mener han. kit Vi tager temperaturen på indeklimaet Planerne for, hvordan man grundlæggende skal løse indeklimaproblemerne i Segment 2, skal behandles i direktionen i næste uge. DRåben har i den anledning været på stuegang i den udskældte bygning, og den viser, at der stadig er brug for at løse akutte gener: Siden sommer er der arbejdet målrettet med at afbøde de akutte gener, som medarbejderne i Segment 2 oplever med indeklimaet. Et af steder, hvor der er sat ind med "her og nu" løsninger, er på 4. sal hos Vigdis Tærsløv i DR2. Her er der da også periodevis mere styr på de problemer, der har været med træk. "Det hjalp også på indeklimaet, at bagvæggen blev vasket ned. Men nu har der været håndværkere, så her trænger 10

11 igen til at blive gjort rent. Temperaturen svinger også stadig hele tiden. Lige nu er her meget varmt". 24,2 grader - og knastør luft Et kig på afdelingens termometer afslører da også højsommerlige 24,2 grader midt i november. Måske ikke ligefrem feberhede så dog i det mindste nok til en hedetur. Nogenlunde samme tal viser fugtighedsmåleren, der altså dokumenterer knastør ørkenluft. Hvordan der bliver arbejdet med den akutte del af problemknusningen, kan medarbejderne i Segment 2 og alle andre i DR i dag følge på et særligt site på DR Inline. Åbenhed og information er nemlig en del af strategien for at skabe et bedre indeklima. Tidligere analyser har imidlertid vist, at det kan tage små to år, før alle nødvendige ændringer er gennemført, og alle systemer kører som de skal. Helle Bygum, der er sikkerhedsrepræsentant i DR Nyheder, har derfor så sent som i sidste uge på et møde med styregruppen for indeklimaet og sikkerhedsorganisationen, slået fast, at hun og hendes kolleger i DR Nyheder til trods for de mange ad hoc-løsninger er dybt bekymrede over tidsperspektivet på to år. "Sidste mandag opstod der igen voldsom træk og kulde i det store Nyhedsrum på 2. sal. Det resulterede i to sygemeldinger. Alene i løbet af tirsdagen fortalte fire medarbejdere fra 3. sal, der er plaget af høje temperaturer og tør luft, om deres gener. En var gået til lægen med det hun troede var tegn på psoriasis. Lægen kunne konstatere, at der var tale om ekstrem tør hud. En anden kollega må hele tiden skifte mascara, fordi hun troede, hun blev allergisk. Det var tørke. En tredje kunne fortælle, at hun ikke længere kan tåle de øjendråber, hun tager mod tørre øjne. Endelige havde en medarbejder efter tre uger i DR pådraget sig, hvad lægen mistænker for at være en afart af astma. Ekstrem varme og tør luft er lige så ubehagelig som kulde og træk. Et klima man laver bayonne-skinker i". Helle Bygum sætter stor pris på, at der bliver gjort noget, og er sikker på, at Huset mener det alvorligt, men hun siger samtidig, at medarbejderne ikke kan holde til et perspektiv på to år. "Folk er meget bekymrede og føler sig så afmægtige, at de overvejer at tilkalde en arbejdsmediciner. Vi må gøre noget nu, der virkelig hjælper. Fx opstille "kanoner" der puster kold luft og vandforstøvere ud over 3. sal". pou 11

12 Snuppede hinandens job Mødeleder efter 10 minutter Mandag morgen. Endnu en arbejdsuge venter forude - og så endda i en mørk, råkold og grå novembermåned. Måske ikke det mest ophidsende. Men for Jesper Borup fra DR Fyn og Kim Palm fra DR Næstved var denne uge alt andet end just another week at the office. For den arbejdsplads, Jesper fra Fyn åbnede døren til, lå på adressen Vadestedet 1 i Næstved. Og Kim fra DR Sjælland havde taget turen i vestlig retning over broen og sagde nu godmorgen til kolleger på DR Fyn. Stillingen projektleder er jo noget ret nyt i DR, og det er meget forskelligt, hvad projektledere laver og hvordan det arbejde, de står for, er organiseret. Så en dag, da Kim Palm og jeg var til det samme møde, fandt vi i en pause på, at jeg skulle tage hans job i Næstved i en uge, hvor han så til gengæld skulle tage mit. Ideen var, at vi ikke bare skulle være tilskuere - vi skulle virkelig gå ind i jobbet så langt, som det overhovedet kunne lade sig gøre, fortæller Jesper Borup. DRåben fangede Jesper på hans fjerde og sidste arbejdsdag i Næstved. Ikke lang tid til at komme ind i alle rutinerne et nyt sted - men nok til, at det hurtigt stod klart for Jesper, at der er stor forskel på, hvordan man får stof i regionalradioen og på nettet på hans hjemmebane og her. På Fyn har vi en samlet redaktion, der holder ét stort redaktionsmøde hver dag. Her i Næstved har de flere små teams, der styrer sig selv, og som har ansvaret for at producere til egne udsendelser. Så her er et væld af små redaktionsmøder formiddagen igennem. Styrken ved det er, at det virker meget motiverende for den enkelte medarbejder, og engagementet er stort i grupperne. Svagheden kan så være, at det er svært for hele redaktionen at arbejde i samme retning, når der er større historier og lave fælles ideudvikling - det er nemmere sådan som vi kører på Fyn, siger Jesper Borup. I Kim Palm mødte op på DR Fyn mandag morgen klokken minutter senere sad han og ledede et redaktionsmøde. En lidt pudsig situation - jeg var helt klart den i lokalet, der vidste mindst om, hvad der foregik på Fyn. Men jeg lånte dem et venligt øre og coachede på deres ideer - og bagefter var jeg selv med til lave aftaler og hive historier hjem. Det tror jeg godt, de kunne lide, siger Kim Palm, der er imponeret over engagementet og fagligheden hos kollegerne på Fyn: 12

13 Fyn er ikke så stort et sted som Sjælland, og man mærker, at journalisterne her bor lige midt i nyhedsstrømmen. De kommer med masser af ideer og er meget engagerede, siger Kim, der dog mener, at den selvstyrende kultur, han selv kommer fra, har afgørende fortrin frem for den mere traditionelle opbygning af den fynske redaktion: Det kom bag på mig, da der kom en kollega og spurgte mig, om det var i orden, at han lavede en bestemt historie. Min refleksreaktion var: Det er da noget, man aftaler i sit team. Jeg er ikke vant til at være kontrolorgan, og jeg synes, at vores selvstyrende teams ansporer journalisterne til at arbejde mere selvstændigt, siger han. HK ere klarer webnews Jespers Borups arbejde i hans sjællandske udebane-uge har blandt andet været at lede redaktionsmøder, coache reportere og give efterkritik. Han har forsøgt at inspirere ved at fortælle om DR Fyns Problemløsende journalistik -koncept - og har også selv fået forskelligt med hjem at spekulere over. Jeg synes, det er interessant, hvordan man her i Næstved inddrager HK erne i arbejdet med at lægge nyheder på nettet. Og så synes jeg, de er dygtige til at lave satire-indslag. Hos os på Fyn er der også medarbejdere, der får skæve ideer til satire - men her er de rigtig gode til at sørge for, at de ideer, der opstår, ender med at blive til indslag eller serier, siger han. Kim Palm er især imponeret over DR Fyns weekendprogram Søndagsholdet, hvor tre kendte fynboer inviteres i studiet for at diskutere aktuelle emner - stort som småt. Så programmets vært Jesper Lind er blevet inviteret til Næstved for at være med til at justere DR Sjællands weekendkoncept. Jesper Borup mener, at andre i DR kunne have stort udbytte af at bytte job i en periode: For eksempel er jeg sikker på, at en jourhavende på P4- radioavisen eller en redaktionssekretær på TV-Avisen ville kunne få stort udbytte af at være redaktør på en region i en uge. På TV-Avisen arbejder de meget på at lære "Birthe" at kende som den fokus-person, de laver fjernsyn til. Men på regionerne har vi jo lavet nyheder til Birthe i mange år, og her har vi givetvis en masse erfaring, som en TV-Avisredaktør kunne bruge, siger han. Kim Palm er enig: Og DR har jo nu en mobilitets-pulje, der gør, at man kan få dækket nogle af de udgifter, der er ved 13

14 at skulle arbejde længere væk fra hvor man bor i en periode, siger han. bnc En iskold start Borgerpanel giver bud på public service Strid blæst. Iskold regn. Temperatur omkring de 0 grader. Sikke et vejr at begynde en ny tilværelse i! Men det var lige netop, hvad 16 sølvpile gjorde ved DR Byen onsdag, da øen i kanalen ud for Segment 1 blev beplantet. Og det er der overhovedet ikke noget problem i, siger anlægsgartner Claus Øhblom, der var med til at proppe de halvstore træer i jorden: Vi har et ordsprog: Det, man planter om foråret, KAN gro. Det, man planter om efteråret, SKAL gro. De træer, vi planter her, er i dvale - saften i dem begynder først at stige op engang midt i marts, så det mest skånsomme er at plante dem nu, siger Claus Øhblom. I øvrigt mener han, at netop sølvpil er velvalgt til kanalmiljøet - af flere grunde: Dels reflekterer de sølvfarvede blade lyset på en helt speciel måde, der passer godt sammen med refleksionerne fra vandet og glasfacaderne. Og dels holder sølvpilene bedre på bladene end de fleste andre træer - hvis vinteren er varm, falder bladene faktisk først af om foråret, når der gror nye ud... bnc Hvad vil danskerne gerne have, at DR sender i radio, på tv og net? Det forsøgte P4 Midt og Vest at finde ud af i denne uge, hvor et såkaldt borgerpanel hver dag og for åben mikrofon diskuterede, hvad der skal stå i public servicekontrakten, hvis panelet skulle bestemme. Borgerpanelet diskuterede bl.a., hvilke typer programmer DR skal sende, og hvad god public servicekvalitet er. Torsdag aften gik panelet ud i en direkte udsendelse og præsenterede deres alternative public service-kontrakt for Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby og Scoialdemokratiets Mogens Jensen. Journalist Martine Kambskard, som har været fastansat på DR Midt og Vest og nu er freelance, står bag Borgerpanelideen. Hun er i gang med en Cand Public-uddannelse, som er en to-årig kandidatgrad i journalistik på Syddansk Universitet. Her har hun valgt at skrive speciale om borgernes publice service kontrakt. 14

15 Det er oplagt for mig at lave hovedopgave om, hvordan borgerne kunne tænkes sig, at en publice service-kontrakt skal se ud. Panelet er sammensat ud fra det lokale dialogforum, altså mennesker, som i forvejen er interesserede i DR, men de er ikke repræsentative for DRs lyttere, seere og netbrugere, de er nemlig i alderen år, siger Martine Kambskard. Martine Kambskard arbejder sammen med journalistpraktikant Anne Pallisgaard Rasmussen om borgerpanelet. Måske den alternative public service-kontrakt kan give inspiration til den næste rigtige public service-kontrakt, som forhandles hvert fjerde år og aftales med kulturministeren. Kontrakten beskriver, hvilken type af opgaver DR skal løse, og den nuværende kontrakt løber fra januar 2007 til december eva Ugens debat Flere emner af teknisk karakter prægede ugens debat. Ud over den ovenfor nævnte CMS-debat og indlæg om den generende virus-opdatering, blev der klaget over, at en liste over superbrugere til DRs rettighedsrapporteringssystem RAP ikke var opdateret. Midt under debatten blev listen opdateret og problemet dermed løst. DRåbens artikel om medarbejderne, der ikke må tage imod et tilbud om rabat fra en tøjforretning, afstedkom et indlæg, hvori det blev fremhævet, at DR i realiteten ikke kan forhindre, at nogen benytter sig af sit ansættelsesforhold til at opnå fordele. Troværdighed og uafhængighed kan ikke alene sikres med etiske regler, hed det blandt andet. En debat-deltager havde bemærket, at en stor blå klat dækkede for rulleteksterne efter sidste søndags afsnit af Monopolets helte på DR2, så man blandt andet ikke kunne se, hvem der havde tilrettelagt programmet. Det blev beklaget fra DR Markedsføring, der forklarede, at det var et utilsigtet resultat af et forsøg på at lave en elegant overgang til det efterfølgende program. Endelig var en del mere jordnære emner genstand for debatter: En medarbejder på P2 klagede over, at nogen gentagne gange har taget de aviser, der er reserveret til P2 om morgenen, og som værten i morgenudsendelserne skal bruge. Der var et forslag om, at billetter til medarbejderkoncerter i fremtiden fordeles ved elektronisk lodtrækning - og ikke, som det skete forleden, ved at man måtte stå i kø, hvorved en del tid blev spildt og mange ventede forgæves. 15

16 Der var en kommentar til et tidligere indlæg, hvor en medarbejder klagede over, at kantinen serverede frikadeller og ikke and mortensaften - denne uges debatdeltager delte roser ud til salatbuffet en, som vedkommende mente var stærkt forbedret - og fandt, at den manglende and mortensaften var et overskueligt problem. Endelig beskrev en deltager en pinlig elevatortur - pinlig på grund af en plakat i elevatoren: Jeg synes, det går ud over DRs troværdighed, når jeg skal stå og forklare en presset minister på vej til debat i studiet, hvorfor min generaldirektør optræder udklædt som blondinen i ABBA, skrev medarbejdere (ABBA-spørgen er et påhit til årets julefrokost, red.) Jubilæer Radiotekniker Gitte Stenstrop, Bånd og Film, kan 1. december fejre 40 års jubilæum i DR. Projektchef Kim Møller Hansen og konsulent Per Holst, Arkivering og Registrering, skriver i den anledning: Gitte startede 1. februar 1968 som teknisk medhjælperaspirant under Teknisk Afdeling, og lige siden har det været radioen, der har haft glæde af Gittes meget dygtige og pligtopfyldende måde at arbejde på. 1. marts 1971 fik Gitte en tjenestemandsstilling som registreringstekniker, og siden har hun været ansat i mange forskellige afdelinger og jobs, dels på grund af omstruktureringer og dels af egen interesse for at søge nye udfordringer. Fra 1975 som DR-driftstekniker under Teknisk Afdeling, og fra 1988 var det i Afviklings-Nyhedsteknik. I 1989 fik Gitte lyst til at prøve kræfter med Diskoteket, men vendte efter få måneder tilbage til et job som tekniker i Radio Teknisk Afdeling (RTA). I 1996 blev det til Kanal 1, Aften-Weekend-redaktionen og Radio Kultur i Gitte blev i 2003 ansat i det daværende Radioarkiv, som havde til huse på Islands Brygge. Hendes opgave var at overspille en stor privat båndsamling til arkivbånd. Samlingen indeholdt ældre radioudsendelser, og har kom Gittes mangeårige kendskab til indholdet af radioens programmer til sin fulde ret. Hun kunne som regel altid identificere programmedarbejdere og medvirkende, og derfor foreslog hun, at hun samtidig med den tekniske overførsel til nye bånd lige så godt kunne registrere udsendelserne i arkivets database. Dermed forenede Gitte på bedste vis rollen som tekniker med rollen som arkivar og sikrede med dette arbejde, at mange værdifulde udsendelser blev tilgængelige for programproduktionen. Da arkivet blev udstyret med Dalet var 16

17 det Gitte, der som den første tog livtag med systemet. Det var ikke uden komplikationer, da netværket fra Islands Brygge til Radiohuset på det tidspunkt ikke havde den fornødne kapacitet. Derfor måtte de digitaliserede, analoge udsendelser først overføres til transportable harddiske og derefter køres til Radiohuset for at blive overført til serverne. Det var en besværlig procedure, men Gitte sørgede med sit talent for orden og systematik, at filerne kom frem i god behold. Især de nye DAB-kanaler nød godt af hendes indsats, da hun sørgede for at digitalisere en meget stor del af de analoge arkivprogrammer, kanalerne sendte. Teknikken blev heldigvis gradvist forbedret, og et trådløst netværk gjorde livet lidt nemmere for Gitte, som nu kunne aflevere sine filer direkte til serverne. Gitte tog under den lange vej fra analog til digital teknik problemerne med oprejst pande, selv om hun ofte hovedrystende spurgte, hvorfor der skulle spildes så megen tid med teknisk bøvl. Radioarkivet flyttede til DR Byen i begyndelsen af 2006 inden de øvrige arkiver. Det var desværre ikke muligt at flytte arkivets teknikere med i første omgang, så Gitte og hendes kolleger måtte finde sig i en ekstra tur rundt om Radiohuset i nogle måneder, inden de omsider kunne flytte til DR Byen. Adskillelsen mellem Radioarkivs øvrige medarbejdere og teknikerne komplicerede det daglige arbejde i meget høj grad, men Gitte formåede at få det bedste ud af situationen. Selv efter flytningen til DR Byen har hun været berørt af endnu en flytning til et andet lokale, og sidder nu med en fin udsigt ud over indre gade og kanalen. Her indgår hun i Bånd og Film, som er en del af Arkiv & Research, hvor hun er godt i gang med at digitalisere de arkiverede lydbånd der bliver efterspurgt af programproduktionen. Her i Radioarkivet og Bånd & Film er vi glade for Gittes omhyggelige og effektive måde at være på, og vi vil ønske Gitte til lykke med jubilæet og ser frem til det fortsatte gode samarbejde. Musikredaktør Hans Peter Larsen, DR Medier, Musik, kan fejre 25 års jubilæum i DR 1. december. Chefredaktør for Musik, Ole Mølgaard, skriver i den anledning: Husmandssønnen fra Midtsjælland overraskede alle og brød traditionen i familien, da han i 1983 blev den første akademiker i familien. Det var ikke sædvane på de kanter, men Hans Peter havde altid skilt sig ud. Ikke nok med at han var elitegymnast og havde gået på Sorø Akademi. Hans interesser var også særprægede for familien: han elskede at rejse. 17

18 lære sprog og kastede sig med ildhu over en hver form for - især klassisk - musik. Og allerede inden sidste eksamen var bestået var Hans Peter blevet fastansat som programmedarbejder på det daværende P2. Året var 1983 og for musikredaktionen var det næppe noget svært valg. De kendte Hans Peter, som siden 1978 havde arbejdet som freelancer i afdelingen og både produceret udsendelser og deltaget aktivt i afdelingens liv. Reelt - hvad Hans Peter sikkert selv ville påpege - er der derfor tale om ikke 25 års, men 30 års jubilæum. At musikafdelingen ansatte Hans Peter, også selv om den sidste eksamen endnu ikke var bestået er vi mange, der har været glade for sidenhen. Hans Peter er både menneskeligt og vidensmæssigt en gevinst for DR: Hans viden om musik strækker sig fra den gregorianske sang til den nyeste klassiske musik, og uden for den klassiske verden har han et indgående kendskab til verdensmusik (fra før der var noget der hed sådan) til den nordiske musikalske folkekultur. Og også menneskeligt er Hans Peter den gode, loyale og humørfyldte og frem for alt videbegærlige og nysgerrige kollega. I privaten har Hans Peter cyklet til både Nordkap og rundt om Island, og heller ikke i arbejdslivet har han skyet nye udfordringer: Hans Peter blev i 1990 redaktør for P2s musikaftener, i 1999 chef for afdelingen Radio Klassisk og i februar 2002 tog han springet til chefredaktionen, hvor han først var redaktør for P2, og sidenhen blev musikredaktør i den nye tværmedielle musikredaktion. Hans Peter driver gerne forandringsprocesser, bare de er velovervejede og gennemarbejdede - og det bliver de, når han selv sidder ved roret. Materiale samlet ind, analyseret, diskuteret og næsten nidkært vurderet, mens ringbind efter ringbind hober sig op på den sparsomme reolplads i DR Byen. Da P2 således igennem flere år mistede lyttere, blev han driver af den største analyse, en radiostation nogensinde havde gennemført af de klassiske musiklytteres musiksmag. En viden, som han straks kastede sig ud i med ilhu at implementere til glæde for lytterne. Hans Peter er musikkens og lytternes mand. Han arbejder begejstret og ihærdigt for både de mange, som interesserer sig for klassisk musik, men også de få, som har interesse i en særlig musikgenre. Det er derfor i høj grad hans ære, at DR favner fra de meget snævre netkanaler med kun et meget lille publikum til det helt brede på FM. Hans Peter er en arbejdshest, der meget sidder med sine mapper til meget sent på aftenen, men han er også et stort 18

19 selskabsmenneske, der også privat er særdeles kreativ og forstår at hygge sig - sammen med Birgitta, i venners lag, ved cembaloet og harmonikaen og som forholdsvis nyslået morfar. Der er god grund til at ønske Hans Peter, DR og lytterne et stort tillykke med jubilæet. Dødsfald Ledige stillinger Poul Arnt Thomsen, tidligere scenograf i Dekorationsafdelingen gennem mere end 30 år, er død 10/ november, 80 år. Bisættelsen har fundet sted. Internt opslag Projektleder til DR Trafik DR Aktualitet søger en projektleder til trafikprojektet, der har redaktioner i DR Byen, på DR Fyn og DR Østjylland. Vi søger en person, der i forvejen arbejder med trafikstoffet, og som ved siden af dette arbejde kan varetage den samlede faglige ledelse af trafikprojektet og den daglige praktiske ledelse på en af de tre redaktioner. Ud over at være leder for redaktionens trafikmedarbejdere, består opgaven i at sikre og udvikle en ensartet og høj kvalitet af DR's døgndækning på trafikområdet med integration på mange platforme, radio, web, tekst-tv og mobiltjenester. Endelig er det projektlederens opgave at have et vågent øje for udvikling af tjenester på trafikområdet, som i stigende grad udgør et konkurrenceparameter. Samt at holde tæt kontakt til trafikprojektets faste leverandører af information. Projektlederen for DR Trafik refererer til redaktionschef Jens Linde. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Jens Linde, DR Aktualitet, jld@dr.dk Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest 5. december 12. Tiltrædelse 16. januar Det er vigtigt ikke at ændre i mail'ens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. To økonomikonsulenter til DR I DRs økonomi- og finansfunktion leder vi efter to nye kolleger til økonomisk analyse, controlling, likviditetsstyring og finansielle opgaver mv. Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte økonomidirektør David Hellemann, , eller økonomichef for DR Programproduktion Poul Taankvist, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest 15. december kl. 12. Se opslag: 19

20 Redaktionssekretær og vært til Radioavisen på P4. Vil du vide mere om stillingen kan du ringe til projektchef Peter Faurholdt-Løfvall på eller chef for Radioavisen Betina Bendix, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest 1. december kl Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen (freelance) , jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 20