Alfa-1-bogen Udgivet af Danmarks Lungeforening i anledning af Alfa-1 Foreningens 10 års jubilæum oktober 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alfa-1-bogen Udgivet af Danmarks Lungeforening i anledning af Alfa-1 Foreningens 10 års jubilæum oktober 2005"

Transkript

1 Alfa-1-bogen Udgivet af Danmarks Lungeforening i anledning af Alfa-1 Foreningens 10 års jubilæum oktober 2005

2 Alfa-1 bogen er udarbejdet af projektsygeplejerske Marianne Hestad, projektsygeplejerske Svenja Andersen, overlæge Niels Seersholm og professor, overlæge dr.med. Asger Dirksen. Medforfatter og illustrator: 1. reservelæge, ph.d. Torgny Wilcke. Design og tryk: Hafnia Grafisk /

3 ALFA-1-FORENINGENS 10 ÅRS JUBILÆUM OKTOBER 2005 Q Indholdsfortegnelse 3 Indledning 6 Fakta om alfa-1 og lungesygdom Hvad er alfa-1-antitrypsin? Hvad er alfa-1 mangel? Påvisning af alfa-1 mangel Hvordan arves alfa-1 mangel? Hvordan viser sygdommen sig? Rygning og alfa-1 mangel Hvorfor kan lungerne blive syge af alfa-1 mangel? Hvordan fungerer lungerne? Hvad sker der i lungerne ved emfysem? Hvad er KOL? Lungefunktionsmåling Hvorfor kan leveren blive syg af alfa-1 mangel? Følgesygdom til svær lungesygdom Urin-inkontinens Fremtidsudsigter for alfa-1 patienter 15 Patientforeningen og patientregistret Patientforeningen Patientregistret 17 Behandling af alfa-1 mangel og lungesygdom Rygestop Behandling af lungesygdom 1. Medicinsk behandling 2. Behandling med ilt i hjemmet 3. Alfa-1 koncentrat behandling 4. Lungetransplantation Forskning i nye behandlinger 24 At leve med alfa-1 mangel Hvordan lever jeg bedst med alfa-1 mangel? Miljøpåvirkninger Arbejde og erhverv Motion og træning Kosten Psykisk og socialt Reager på signaler fra din krop Åndedrætsøvelser Muligheder for hjælp og støtte Pårørende Forsikringsforhold Rejser Sygeforsikring Flyrejser 39 Nyttige adresser og hjemmesider 41 Ordliste 3

4 4

5 ALFA-1-FORENINGENS 10 ÅRS JUBILÆUM OKTOBER 2005 Q Indledning Din læge har konstateret, at du har mangel på alfa-1-antitrypsin i blodet. Denne mangel kan føre til sygdom, men mange mennesker med alfa-1-antitrypsin mangel forbliver raske eller oplever et mildt forløb af sygdommen. Efter talrige samtaler med patienter ved vi, at der er et stort behov for nærmere information om at leve med alfa-1- antitrypsin mangel. Med denne bog håber vi at hjælpe dig med at forstå baggrunden for denne sygdom, og hvad der findes af behandlingsmuligheder. Derudover giver vi råd om at leve så aktivt og sundt et liv som muligt. Vi har forsøgt, at sammensætte en vejledning, som både besvarer de fleste almindelige spørgsmål, og også henviser til at søge mere dybtgående information om, hvordan du kan få en god livskvalitet i hverdagen. Din egen indsats for at leve et godt liv med alfa-1-antitrypsin mangel er afgørende, og din læge, sygeplejerske eller lungespecialist vil gerne hjælpe med råd og vejledning. Med venlig hilsen forfatterne 5

6 Fakta om alfa-1 og lungesygdom Hvad er alfa-1-antitrypsin? Alfa-1-antitrypsin er et vigtigt protein, der hovedsageligt dannes i leveren. Fra leveren cirkulerer det med blodet til kroppens øvrige organer. Alfa-1-antitrypsins vigtigste funktion er at beskytte lungevævet imod enzymet elastase, som frigøres fra hvide blodlegemer, når de bliver provokeret af infektion eller f.eks. tobaksrøg. Alfa-1-antitrypsin er et langt ord, og i det følgende har vi valgt blot at kalde det alfa-1. Hvad er alfa-1 mangel? Sygdommen alfa-1 mangel er en arvelig sygdom og har fået sit navn efter den nedsatte mængde af alfa-1 i blodet. Mangel på alfa-1-antitrypsin skyldes, at der under dannelsen af alfa-1 i leveren er opstået en lille bygningsfejl, som er arveligt betinget. Dette bevirker, at der bliver dannet mindre alfa-1, og at det færdige alfa-1 ikke kan blive transporteret ud af leveren. Der opstår en overflod af alfa-1 i leveren, som kan beskadige leveren, og et underskud i resten af kroppen. Især medfører alfa-1 mangel, at lungerne er mere udsatte overfor sygdom. Påvisning af alfa-1 mangel Mangel på alfa-1 kan påvises ved en blodprøve, hvor man bestemmer mængden af alfa-1 i blodet. Personer med svær alfa-1 mangel har i reglen mindre end 10 µm (mikromol) alfa-1 i blodet. Normalværdien er 32 µm. Når man konstaterer nedsat alfa-1 i blodet, vil man ofte få tilbudt endnu en blodprøve, hvor man undersøger arveanlægget (generne). I Danmark registreres ca. 30 personer med alfa-1 mangel om året. Hvordan arves alfa-1 mangel? Menneskers egenskaber er bestemt af arveanlæg, som også kaldes gener. Alfa-1 mangel er et eksempel på en egenskab, som er bestemt af to gener. Det ene gen har man arvet fra moren og det andet fra faren. Der findes et normalt M gen og et sygt Z gen. De fleste mennesker har to normale gener, dvs. MM og normal mængde alfa-1 i blodet. Nogle mennesker har to sygdomsgener, dvs. ZZ, og alfa-1 i blodet er meget nedsat. Det er dem, vi ofte kalder alfa-1'er og som har risiko for at udvikle sygdom i lungerne og leveren på grund af alfa-1 mangel. 6

7 FAKTA OM ALFA-1 OG LUNGESYGDOM Q Endelig findes der mennesker, som har et normalt M-gen og et sygt Z-gen, dvs. MZ. En sådan person kan ligesom MM-personer ikke blive syge af alfa-1 mangel. En MZ kaldes en bærer (af sygdomsgenet), fordi personen kan overføre sygdomsgenet til sine børn. En bærer har lidt nedsat alfa-1 i blodet, men har ikke øget risiko for at blive syg. Figur 1 Figur 2 På figur 1 kan du se hvordan børnenes gener afhænger af forældrenes gener. Hvis fx en alfa-1 (ZZ) får børn med en normal partner (MM), vil børnene få et sygt Z-gen fra alfa-1 en og et normalt M-gen fra partneren. Dvs. alle børnene bliver bærere (MZ) uden øget risiko for at blive syge. For de fleste alfa-1 er er både faren og moren MZ og deres søskende kan, som du ser på figur 2, være MM, MZ eller ZZ. Det er derfor vigtigt at undersøge søskende til alfa-1 er. I Danmark regner man med at ca. 4-5% af befolkningen er MZ. Hvordan viser sygdommen sig? Symptomerne viser sig oftest i lungerne og somme tider også i leveren. Det er næsten altid rygning, der medfører, at alfa-1 patienter får syge lunger. Personer, der aldrig har røget, bliver i reglen ikke syge. De hyppigste symptomer ved alfa-1 mangel er: Tiltagende åndenød, begyndende efter 35 års alderen hos rygere. Perioder med hoste og evt. opspyt. Hyppige luftvejsinfektioner. Luftvejsproblemer i familien. Symptomer fra leveren (f.eks. gulsot hos nyfødte eller symptomer på skrumpelever senere i livet). Symptomerne på sygdommen forveksles ofte med astma. Derfor er der mange, der har gået i flere år med symptomer på sygdommen, før den rigtige diagnose stilles. Symptomerne kan variere meget fra person til person. Det mest almindelige er tiltagende åndenød. 7

8 DROP SMØGERNE Alfa-1 mangel giver ikke i sig selv syge lunger. Men patienter, der ryger, er meget mere udsatte for alvorlige lungesygdomme end andre. Derfor er det altafgørende, at du som alfa-1 patient dropper smøgerne for altid. Rygning og alfa-1 mangel Der er en tæt sammenhæng mellem rygning og lungesygdomme - især når man har alfa-1 mangel. Alfa-1 mangel giver ikke i sig selv syge lunger, det gør rygning. Problemet er, at personer med alfa-1 mangel, der ryger, er meget mere udsatte for lungesygdom, end andre. Ofte vil en alfa-1 patient, der ryger allerede i 35 års alderen have udviklet alvorlig lungesygdom i form af emfysem og KOL (se næste side). Derfor er det altafgørende, at personer med alfa-1 mangel undgår at ryge, og man bør også undgå at befinde sig regelmæssigt og i længere tid i røgfyldte lokaler. Hvorfor kan lungerne blive syge af alfa-1 mangel? Ved alfa-1 mangel er mængden af alfa-1 i blodet lav, og kroppen er dårligt beskyttet imod elastase, som nedbryder lungernes elastiske væv. Elastase findes i de hvide blodlegemer. Ved infektion og ved irritation af luftvejene f.eks. som følge af rygning, frigives der flere hvide blodlegemer og dermed mere elastase. Derfor er det specielt vigtigt for personer med alfa-1 mangel at undgå rygning, samt forsøge at forebygge infektioner. Når lungernes elastiske væv forsvinder, nedbrydes lungernes struktur, der opstår huller, og lungerne bliver for store (emfysem). Symptomerne på for store lunger kommer som regel først efter års alderen, men kan vise sig tidligere hos rygere. 8

9 FAKTA OM ALFA-1 OG LUNGESYGDOM Q Hvordan fungerer lungerne? Lungernes vigtigste opgave er at sørge for at føre ilt fra indåndingsluften over i blodet, og at føre affaldsstoffet kuldioxid væk fra blodet og over i den luft man ånder ud. Når ilten skal ind i kroppen og kuldioxid ud, sker det helt ude i de yderste forgreninger af lungerne. Her findes de såkaldte lungeblærer (alveolerne), i et tæt net af ganske fine blodårer. Lungeblærerne måler kun 1/5 af en millimeter, og der er ca. 300 millioner af dem i lungerne. Inden luften er nået ned til de små lungeblærer, har det passeret næsen, svælget, luftrøret samt et forgrenet system af større og mindre rør kaldet bronkierne. Hvad sker der i lungerne ved emfysem (for store lunger)? Rask lunge med mange små lungeblærer (alvioler). Ved emfysem er en del af de små lungeblærer (alveolerne) gået til grunde, og andre har mistet deres normale elasticitet. De kan derfor ikke foretage den sædvanlige store udvidelse under indåndingen, og kan ikke tømmes tilstrækkeligt for brugt luft under udåndingen. Emfysemet betyder, at det bliver vanskeligere at optage ilt i blodet. Hvis kroppen ikke får ilt nok, får man åndenød. Man forsøger at trække vejret hurtigere, og man bliver forpustet. Lunger med emfysem hvor de små lungeblærer er gået til grunde, og er langt dårligere til at optage ilt. Hvad er KOL? Emfysem medfører ofte øget modstand i luftrørene og kronisk nedsat lungefunktion. Dette kaldes for KOL, der står for Kronisk 9

10 Obstruktiv Lungesygdom. Det vigtigste tegn på KOL er åndenød samt hoste og opspyt af slim fra lungerne. KOL opstår efter mange års indånding af skadelige stoffer, typisk tobaksrøg. Derfor kaldes KOL ofte for rygerlunger. Åndenøden kan lindres af astmamedicin, men der findes endnu ingen behandling, som kan helbrede KOL. Generne ved KOL plejer at veksle i sværhedsgrad i løbet af året. Astma er en anden sygdom, hvor der også er øget modstand i luftrørene. Men i modsætning til KOL kan medicinsk behandling af astma i reglen ophæve modstanden og gøre lungefunktionen normal, så personen ikke længere har åndenød. Når man har alfa-1 mangel, er man ikke mere tilbøjelig til at få astma end andre. Lungefunktionsmåling Måling af lungefunktionen er en almindelig måde at følge udviklingen af lungesygdomme på. Hvis du henvender dig hos din egen læge med åndenød, vil han ofte starte med at måle din lungefunktion, eller henvise dig til et hospital, hvor du kan få den målt. Det har vist sig, at en meget nyttig måling er, hvor meget luft du kan presse ud af lungerne på 1 sekund, kaldet FEV1.Ved såkaldt spirometri måler man FEV1, samt den samlede mængde luft, kaldet FVC, du kan puste ud fra fuld indånding til fuld udånding. På hospitaler kan man ved hjælp af mere avancerede lungefunktions-apparater måle lungernes diffusionskapacitet samt lungernes totalkapacitet og residualvolumen. Diffusionskapaciteten, kaldet DLCO, måler lungernes evne til at transportere ilt til og kuldioxid fra blodbanen. Lungernes totalkapacitet, kaldet TLC, er lungernes samlede rumfang målt i liter. Residualvolumen, kaldet RV, er den mængde luft, der står tilbage i lungerne efter en maksimal udånding. 10

11 FAKTA OM ALFA-1 OG LUNGESYGDOM Q Lungefunktionsmåling 11

12 Hvorfor kan leveren blive syg af alfa-1? Alfa-1 dannes hovedsageligt i leverens celler, men ved alfa-1 mangel kan det vanskeligt komme ud af cellerne og over i blodet. Det ophobes derfor i leveren og kan forårsage leversygdom især hos nyfødte. Leversygdom kan vise sig hos det nyfødte barn som gulsot i de første levemåneder. Enkelte børn udvikler dog mere alvorlig leversygdom med leversvigt, og så kan levertransplantation komme på tale. Senere i livet kan leversygdom vise sig som skrumpelever, dog sjældent så alvorligt, at det giver symptomer. Ved svær leversygdom er symptomerne: Træthed, nedsat initiativ. Nedsat appetit. Begrænset sexliv. Udspilet mave. Gulsot, mørk urin. Ændrede søvnvaner. Opkastning af blod. Sløvhed, stigende til bevidstløshed. Følgesygdomme til svær lungesygdom Mange alfa-1 patienter oplever forskellige helbredsproblemer som følge af dårlig lungefunktion. Nogle af problemerne er det naturligt at tale med lægen om, f.eks. vægttab, men der kan være andre problemer, f.eks. impotens, som det falder sværere at nævne ved en konsultation. Her nævnes kort nogle af de følgesygdomme, mange alfa-1 patienter klager over: Problemer med at holde på vandet. Nogle patienter har også problemer med at holde på afføringen. Samlet kaldes det inkontinens. Manglende lyst til sex og impotens. Besvær med at gennemføre samleje på grund af vejrtrækningsbesvær. Søvnforstyrrelser. Depression. Afkalkning af knoglerne og øget risiko for knoglebrud. Hjerteproblemer. Vægttab. Hvis man har mistanke om leversygdom, kan leverens funktion undersøges ved blodprøver. 12

13 FAKTA OM ALFA-1 OG LUNGESYGDOM Q Urin-inkontinens Nogle alfa-1 patienter er meget generet af hoste. Under hosteanfaldet stiger trykket i det lille bækken kortvarigt, og det bevirker for nogle besvær med at holde på vandet (urin-inkontinens). Besværet stiger med alderen bl.a. fordi elasticiteten i vævene svækkes. Mange er flove over problemet og søger ikke hjælp, men forsøger selv at klare problemet med bleer eller uridom. Den vigtigste behandling er øvelser for bækkenbunden, hvor man styrker lukkemusklen til blæren. Der er udgivet flere pjecer med øvelser. Andre muligheder for behandling er: Vægttab for overvægtige, hvorved trykket på blæren bliver mindre. Medicinsk behandling. Forebygge forstoppelse. Operation i sjældne tilfælde. Fremtidsudsigter for alfa-1 patienter Alfa-1 mangel blev opdaget i begyndelsen af 1960'erne på et hospital i Malmø i Sverige. De første mennesker havde svære symptomer af deres alfa-1 mangel, og de første mange år var det overvejende personer med svær sygdom, der blev testet for alfa-1 mangel. Derfor fik man det indtryk, at alfa-1 mangel var forbundet med alvorlig sygdom. I dag er det nemmere at undersøge for alfa- 1 mangel, og det har medført, at mange raske mennesker (f.eks. søskende til personer med lungesygdom og alfa-1 mangel) har fået konstateret svær alfa-1 mangel. Det har ændret synet på prognosen ved alfa-1 mangel. Man har beregnet, at næsten danskere har svær alfa-1 mangel, og de fleste er formentlig ikke syge, og bliver det heller ikke, hvis de undlader at ryge. Det er næsten udelukkende rygere, som får sygdom i lungerne, og man ved, at sygdommen udvikler sig meget langsommere, hvis man stopper, end hvis man fortsætter med at ryge. Prognosen ved svær alfa-1 mangel er således generelt god for folk, der ikke ryger. Selvom man endnu ikke har åndenød, er det farligt at fortsætte med at ryge, fordi lungefunktionen hurtigt kan forværres. 13

14 14 Fremtidsudsigterne for alfa-1 patienter er gode, når bare man lader være med at ryge

15 PATIENTFORENING OG PATIENTREGISTER Q Patientforening og patientregister Patientforeningen Den danske Alfa-1-forening blev oprettet den 13. oktober 1995 af nogle entusiastiske alfa-1'er og 2 læger med særlig interesse for og viden om alfa-1 mangel. Der er i skrivende stund (september 2005) over 500 medlemmer. Ca. halvdelen er alfa- 1 er og resten pårørende. Bestyrelsen består af 6 personer. Formanden er en alfa-1 er og 2 medlemmer af bestyrelsen er læger. Foreningens formål er at: Oplyse om alfa-1 mangel. Oprette netværksgrupper. Udbrede kendskabet til alfa-1 mangel. Støtte forskning i alfa-1 mangel. Indsamle nyeste viden. Støtte internationalt samarbejde. Foreningen har et tæt samarbejde med Danmarks Lungeforening, som ydede økonomisk tilskud de første 5 år, og som fortsat sponsorerer informationsmøder og giver sekretariatsbistand. Desuden har foreningen en side i Danmarks Lungeforenings blad Lungenyt, som udkommer 6 gange årligt. I dag finansieres Alfa-1-foreningens aktiviteter af bidrag fra medlemmerne og støtte fra flere medicinalfirmaer, suppleret af tips- og lottomidler. Medlemsskab koster i øjeblikket 170 kr. årligt og giver samtidig medlemskab af Danmarks Lungeforening. Alfa-1-foreningen har en hjemmeside med seneste nyt, diskussionsforum og adresser og telefonnumre på kontaktpersoner. Danmarks Lungeforenings hjemmeside findes på Patientregistret Det Danske Alfa-1 Antitrypsin Register blev oprettet i 1978 af overlæge Axel Kok- Jensen, som blev pensioneret i Registret er det ældste i verden og et af de største. Formålet med at registrere personer med alfa-1 mangel er at: Forebygge lungesygdom hos raske personer ved at undersøge familiemedlemmer for alfa-1 mangel. Rådgive familierne. Samle viden om forløbet af alfa-1 mangel. Forske i ny behandling. 15

16 I Danmark vokser registret med ca. 30 personer årligt, og per juli 2005 var der registreret ca De er nogenlunde jævnt fordelt i hele Danmark. I registret findes: Alfa-1 er med lungesygdom. Børn med leversygdom. Nære slægtninge, som har fået påvist alfa-1 mangel. Personer, som uden speciel grund har fået påvist alfa-1 mangel. Alle oplysninger i registret er fortrolige. Det er helt frivilligt at lade sig registrere, og man kan når som helst fortryde og bede om at få slettet alle personlige oplysninger i registret. Registret er godkendt af Datatilsynet. Der er således også registreret personer med alfa-1 mangel, som ikke har lungeeller leversygdom. Registret drives af lægerne Asger Dirksen og Niels Seersholm ved Amtssygehuset i Gentofte. Når en person har fået påvist alfa-1 mangel, kan hun eller han vælge at lade sig registrere. Det foregår i reglen via lægen, som efter aftale med personen sender oplysninger til registret. Herefter vil Niels Seersholm kontakte personen for at oplyse om alfa-1 mangel, spørge til familien og eventuelt foreslå nye blodprøver, hvis der er tvivl om typen af alfa-1 mangel. 16

17 BEHANDLING AF ALFA-1 MANGEL OG LUNGESYGDOM Q Behandling af alfa-1 mangel og lungesygdom Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere sygdommen. Men der findes en del behandlinger, der kan lindre symptomerne. Hvis du ryger, er det vigtigste dog straks at stoppe. Den psykiske afhængighed brydes lettest, hvis man selv har et meget stærkt ønske om at det skal lykkes. Mange steder er der rygeafvænningsklinikker, hvor man kan få individuel rådgivning eller være med i en støttegruppe, hvor man kan hjælpe hinanden til at holde op med at ryge (se adresser på side 39 på steder du kan få hjælp til rygestop). Rygestop Hvis du ryger, er det vigtigt, at du straks stopper. Erfaringer viser, at tobaksrygning kraftigt fremskynder ødelæggelsen af lungevævet hos personer med alfa-1 mangel og nedsætter levetiden med 20 år eller mere. Ligeledes vil rygende alfa-1-patienter hyppigere opleve perioder med forværringer af lungesygdom. For nogle kan rygestop være meget svært, de fleste er både psykisk og fysisk afhængige af røgen. Den fysiske afhængighed kan hos nogle lettere brydes, hvis man i forbindelse med rygestoppet erstatter nikotinen fra tobakken med nikotin fra de nikotinprodukter, der kan købes på apoteket. Bortset fra at være vanedannende er nikotin i sig selv ikke særlig sundhedsskadeligt sammenlignet med rygning. Passiv rygning er også skadeligt for lungerne for mennesker med alfa-1 mangel. Du skal derfor ikke holde dig tilbage med at bede folk om ikke at ryge i din nærhed. Dine lungesymptomer bliver værre, hvis du udsættes for røg. Børn med alfa-1 mangel, som udsættes for røg, har en øget risiko for senere i livet at udvikle alvorlig lungesygdom. 17

18 Behandling af lungesygdom Hvis dine lunger er blevet syge p.g.a. rygning, findes der forskellige muligheder for behandling af lungesygdom: 1. Medicinsk behandling. 2. Behandling med ilt i hjemmet. 3. Alfa-1 koncentrat behandling. 4. Lungetransplantation. 1. Medicinsk behandling Den største gene ved sygdommen er som oftest åndenød. Der findes en række forskellige typer medicin, som kan afhjælpe åndenød. Hos nogle virker medicinen godt, mens andre ikke mærker den store forskel. Det kan anbefales at tage medicinen i en periode for at se, om den hjælper på symptomerne. Oftest vil det være muligt, at tage behandlingen som inhalation, men af og til kan det være nødvendigt at tage tabletter. Hvis inhalationspræparaterne skal virke, er det meget vigtigt, at inhalationsteknikken er rigtig. Hvis man inhalerer forkert, kan man risikere, at kun lidt eller evt. slet intet af medicinen når ned i lungerne, hvor det skal virke. Der findes flere forskellige inhalationspræparater. Vi vil her kort beskrive nogle af de mest brugte præparater (A-F). 18

19 BEHANDLING AF ALFA-1 MANGEL OG LUNGESYGDOM Q A. Bronkieudvidende lægemidler Virker ved at afslappe musklerne i lungen og dermed åbne luftvejene. Der findes 2 typer præparater indenfor denne gruppe, nogle med en kort virkning andre langtidsvirkende. Type 1. Korttidsvirkende (2-6 timer): Bricanyl,Ventoline og Berodual. Langtidsvirkende (12 timer): Oxis og Serevent. Bivirkninger: Let hjertebanken og evt. fin rysten på hænderne, som dog sjældent er generende. Type 2. Korttidsvirkende (6 timer): Atrovent. Langtidsvirkende (24 timer): Spiriva. B. Binyrebarkhormon Binyrebarkhormon dæmper betændelse. Det anbefales kun til personer, der er generet af svær åndenød. Det virker ved at formindske hævelse og betændelse i luftvejene, og derved tillader det, at luften bedre strømmer ind og ud af lungerne. Præparaterne er forebyggende og skal tages regelmæssigt. F.eks.: Spirocort (pulmicort) og Flixotide. Bivirkninger: Hvide belægninger på slimhinden i munden (trøske), og man anbefaler at skylle munden efter inhalation af binyrebarkhormon, fx ved at børste tænder. Bivirkninger: Tørhed i munden, som i reglen aftager i løbet af et par dage. 19

20 C. Kombinationspræparater Hvis man har brug for et præparat imod betændelse, samt et bronkieudvidende præparat, kan man anvende et kombinationspræparat, der består af begge dele. F.eks.: Symbicort og Seretide. Bivirkninger: Hjertebanken og hvide belægninger på mundslimhinden. D. Slimløsende medicin Dannelsen af store mængder sejt slim aftager ofte, ved brug af bronkieudvidende eller betændelsesforebyggende inhalationer. Der sælges også forskelligt slimløsende medicin, f.eks. Mucomyst og Granon, men virkningen er beskeden hos de fleste. Rigeligt med væske kan hjælpe med at løsne slimen. For at løsne slimen kan nogle have gavn af en PEP-maske eller PEP-fløjte (se side 43). Behandlingen består i dybe og kraftfulde ind- og udåndinger i henholdsvis maske eller fløjte. Det kan medvirke til at løsne slim fra dybere dele af lungerne. Behandlingen ordineres som regel af en fysioterapeut. Ved at hoste kontrolleret, kan man også få slim op uden at blive forpustet eller skade luftvejene. Metode til kontrolleret hoste er beskrevet på side

21 BEHANDLING AF ALFA-1 MANGEL OG LUNGESYGDOM Q E. Antibiotika Ved en infektion frigives hvide blodlegemer, der frigør store mængder elastase, som kan nedbryde lungernes elastiske væv. For at forebygge dette, anbefales det at give antibiotika så tidligt som muligt. Det er derfor vigtigt, at du hurtigt henvender dig til din læge, hvis du har mistanke om infektion. F.eks. hvis du får feber, eller dit opspyt ændrer farve til gulligt eller grønligt. F. Vacciner mod influenza og lungebetændelse Hos personer med alfa-1 mangel er lungerne mere sårbare over for infektioner. Det anbefales derfor at få en vaccination imod influenza en gang årligt. Vaccination imod lungebetændelse anbefales kun til personer, der hyppigt er generet af lungebetændelser. Vaccination imod lungebetændelse holder i flere år.tal med din læge om, hvad der er bedst for dig. 2. Behandling med ilt i hjemmet Ved svær lungesygdom kommer der ikke nok af den livsvigtige ilt ind i blodet. Patienter med kronisk iltmangel lider af træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og dårlig søvn. Dette kan afhjælpes ved at tilføre ekstra ilt via en plastikslange til næsen, og denne behandling kan foregå i hjemmet. For at have den ønskede effekt skal ilten gives mindst 15 timer i døgnet. Ilten bestilles af hospitalet og leveres af en privat leverandør udenfor sygehuset. Ilten kommer enten fra en stålcylinder, en beholder med flydende ilt eller en koncentrator, som udvinder ilt fra luften. Kommer man meget udenfor sit hjem, er det muligt at få transportabel ilt. For at afgøre om man har brug for ekstra ilt, skal lægen tage en særlig blodprøve fra en (puls)åre ved håndleddet. 21

22 3. Alfa-1 koncentrat behandling Man afprøver i øjeblikket en ny behandlingsform med såkaldt alfa-1 koncentrat. Dette Alfa-1 koncentrat er alfa-1 protein i flydende form udvundet fra donorblod. Det indsprøjtes i en blodåre, som oftest en gang om ugen. Det mest kendte handelsnavn på produktet er Prolastin, men flere nye er på vej. Præparatet er ikke godkendt til behandling i Danmark. Men en række andre lande bl.a. USA,Tyskland og Italien har godkendt præparatet. Koncentratet er testet for kendte virus inden det gives til patienterne. Præparatet er ikke godkendt i Danmark, fordi der ikke findes nogen endelig dokumentation for virkningen af præparatet. Man regner ikke med, at præparatet kan helbrede de skader på lungen, der allerede er sket, men meget tyder på, at præparatet kan bremse udviklingen af sygdommen. Muligvis kan det også forebygge perioder med forværring af sygdommen, samt virke livsforlængende. Der foregår nu en undersøgelse i Danmark, England og Sverige, hvor man afprøver præparatet på 75 patienter, hvoraf halvdelen får det aktive koncentrat. Studiet forventes afsluttet efteråret Lungetransplantation Siden 1992 har det været muligt at foretage lungetransplantation i Danmark. Lungetransplantation tilbydes til patienter, der har udviklet lungesygdom i meget svær grad, og som følge deraf har en meget dårlig livskvalitet. Vurderingen af om man er egnet til transplantation foretages på Rigshospitalet efter talrige undersøgelser. Hvis Rigshospitalet vurderer, at man kan have glæde af lungetransplantation kommer man på en venteliste. I 2005 var der løbende 45 på venteliste.ventetiden på transplantation varierer meget og er for de fleste mere end et år. Forløbet efter transplantation er gradvist blevet bedre, og resultaterne fra Danmark ligger flot på verdensplan. Overlevelsen for transplanterede alfa-1 patienter efter 1 år ligger på 90%. Efter 5 år på 70%. Et af de største problemer ved transplantation er risiko for afstødning, hvor kroppen reagerer imod den nye lunge. Der forskes meget for at finde en effektiv behandling mod afstødning. Når man har gennemgået en lungetransplantation bliver man fulgt på 22

23 BEHANDLING AF ALFA-1 MANGEL OG LUNGESYGDOM Q Rigshospitalet resten af livet, og man skal være indstillet på at tage en del medicin mod afstødning resten af sit liv. Forskning i nye behandlinger Der er stigende interesse for lungesygdommen ved alfa-1 mangel. Mange medicinalfirmaer søger efter nye effektive lægemidler. Det drejer sig blandt andet om medicin, der kan blokere elastase fra hvide blodlegemer, og på den måde erstatte virkningen af den manglende alfa-1. produktion af alfa-1 til at erstatte manglen af alfa-1 i lungerne. Et andet problem er, at det er risikabelt sådan at pille ved generne. Det kan have alvorlige bivirkninger som f.eks. udvikling af kræft. Der er ingen tvivl om, at denne forskning før eller siden vil føre til et gennembrud i behandlingen af alfa-1 mangel. Det er bare svært at sige, hvornår det vil ske. Man prøver også at finde stoffer, som kan stimulere til udvikling af nyt væv i lungerne, dvs. genopbygge mistet lungevæv. Rotter og mus kan faktisk genopbygge lungerne, efter de er nedbrudt af tobak, og man opdagede for nogle år siden, at A-vitamin fremmede denne genopbygning. Store forsøg på mennesker med flere tusinde deltagere har imidlertid hidtil givet skuffende resultater, og indtagelse af for meget A-vitamin kan have alvorlige bivirkninger. Der er også undersøgelser i gang, hvor man forsøger at overføre det normale gen (f.eks. med et virus) til cellerne på dyr med alfa-1 mangel.ved disse forsøg har det endnu ikke været muligt at opnå en tilstrækkelig stor 23

24 At leve med alfa-1 mangel Hvordan lever jeg bedst med alfa-1 mangel? Livet med din alfa-1 mangel afhænger meget af, hvordan sygdommen udvikler sig hos netop dig. Hos nogle udvikler sygdommen sig ikke, og de kan leve et normalt og sundt liv. Hos andre kommer der i forskellig grad sygdomme i lunger og lever. I de følgende afsnit findes der råd om, hvordan du kan fortsætte med at leve et aktivt og sundt liv. Selvom du muligvis tilhører den gruppe, der ingen sygdomssymptomer har, er det vigtigt at undgå visse risikofaktorer, der kan medvirke til yderligere forværring af lungefunktionen. Miljøpåvirkninger Der er ikke enighed om, hvor meget betydning den almindelige luftforurening fra biler og industri har for udviklingen af lungesygdomme. Perioder med øget luftforurening kan dog give flere symptomer i form af åndenød, hoste og øget sekretdannelse. Individuelt kan der også være andre faktorer, der udløser hoste og vejrtrækningsbesvær, som f.eks. kold luft, fugtige rum, mug, kraftig parfume, spray, os fra grill eller brændeovn og andre luftbårne partikler. Rengøringsmidler som indeholder klor eller ammoniak kan hos nogle forårsage irritation af bronkierne. Arbejde og erhverv At du har fået konstateret alfa-1 mangel, kan få betydning for dit arbejde. Hvis din lungefunktion er nedsat, kan det være svært at klare et fuldtidsarbejde. Fysisk belastende arbejde vil ofte give problemer, men også stillesiddende arbejde med stort psykisk pres kan være svært at klare. Hvis du på arbejdet udsættes for støv, gasser eller dampe, kan dine luftveje blive irriteret. Det kan udløse symptomer i form af f.eks. åndenød og hoste, så generelt bør alfa-1 patienter ikke arbejde, hvor de udsættes for meget støv. Din arbejdsgiver er forpligtet til at stille det nødvendige åndedrætsværn til rådighed, men i nogle tilfælde vil din læge anbefale, at du skifter job. Hvis du har svært ved at klare dit arbejde, kan du henvende dig til din kommune, hvor en socialrådgiver kan rådgive dig om muligheder for nedsættelse af arbejdstiden via flexjob, ansøgning om revalidering eller pension. Hvis du er medlem af en pensionskas- 24

Alfa-1-bogen. Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende

Alfa-1-bogen. Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende Alfa-1-bogen Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende Alfa-1-bogen Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende Udgivet af Danmarks

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indholdsfortegnelse Hvad er KOL?.........................................................................................

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Indholdsfortegnelse Hvad er iltmangel?... 3 Iltbehandling... 5 Iltudstyr - fordele og ulemper... 7 Gener ved iltbehandling... 9 Rejse med ilt... 11 Iltbehandling

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOL?... 4 Symptomer ved KOL...

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 Patientvejledning om KOL Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006 Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL Et bedre liv med KOL En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL indholdsfortegnelse Et bedre liv med KOL Om KOL side Din egen KOL-bog... 5 Flere og flere får KOL... 6 KOL

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1

Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Lungefibrose En vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Hjælp til dig med lungefibrose Hjælp til dig med

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere